Ordinær eksamen 2015



Relaterede dokumenter
Ordinær eksamen 2015

Sommereksamen Side 1 af 5

Ordinær eksamen 2016

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

Husk at påføre studienummer øverst på hver side

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl

Ordinær vintereksamen 2016/17

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Reeksamen vintereksamen 2015

Ordinær eksamen 2017/18

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

Reeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato:

Reeksamen februar 2014

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Ordinær vintereksamen 2015

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Ernæring, fordøjelse og kroppen

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Skriftlig eksamen januar 2018

Reeksamen August 2016

Studienummer: MeDIS Exam Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Studieplan Biomedicin Semester 2

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

Skriftlig eksamen juni 2018

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Studieplan Biomedicin Semester 2

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig eksamen april 2017

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Skriftlig re eksamen august 2017 Digital stedprøve

1. Mundhulen og tænderne

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

Skriftlig reeksamen august 2017

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: Tid: kl Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Oversigt over mavetarmsystemet

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: Kl

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Modul 1.1 eksamen 2012

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE.

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Transkript:

Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid: kl. 09.00-12.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige oplysninger: Husk at medbringe studiekort til eksamen Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk, hvor der specifikt spørges om latinske eller græske betegnelser, skal disse anvendes Ingen former for kommunikation er tilladt

Denne eksamen består af i alt 80 point, hvor de 60 point er fra korte og lange essayopgaver og 20 point fra multiple choice opgaver. De 20 multiple choice opgaver vægter hver et point. For de andre opgaver vil den enkelte opgaves vægt i point være angivet efter spørgsmålet. Under essay opgaverne er du meget velkommen til at tegne og forklare, hvor du finder det nødvendigt. På de sidste sider i dette opgavesæt er findes multiple choice spørgsmål. Du bedes indføre svarene fra disse i skemaerne herunder. (Du behøver ikke aflevere arkene med selve multiple choice spørgsmålene) SVAR SKEMA TIL MULTIPLE CHOICE SPØRGSMÅL: Svar skema til MCQ spørgsmålene på side 11 Spørgsmål nr 1 Svar 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Opgave 1: Tandens anatomi (6 point) Identificer tandens strukturer som er angivet på tegningen (6 point) A: B: C: D: E: F: Opgave 2: Synkerefleksen (4 point) Hvilken del af synkeprocessen er viljestyret, hvornår og hvordan udløses refleksen (beskriv kort refleksbuen)? Opgave 3: Fordøjelse og absorption af protein. (20 point) A: På tegningen ses et eksempel på et måltid, der indeholder både fedt, kulhydrat og protein, nemlig en burger bestående af en almindelig brødbolle, ost, bøf, salat og ketchup. Hvilke to kompenenter af burgeren bidrager mest til protein-indholdet i måltidet? (2 point)

B. Redegør for fordøjelsen og optag af protein. Du skal komme ind på hvor i fordøjelseskanalen fordøjelsesprocesserne finder sted. For hvert sted, skal du redegøre for de involverede enzymer; hvor disse enzymer bliver produceret, samt hvordan de pågældende enzymer bliver aktiveret. Endelig skal du redegøre for hvorledes proteinerne (og/eller nedbrydningsprodukterne af proteinerne) bliver optaget. (18 point)

Opgave 4: Tyktarmens anatomi (20 point) Tyktarmen inddeles i 3 hovedafsnit: Caecum, colon og rectum. De følgende spørgsmål omhandler colon. A: Colon kan yderligere inddeles i flere dele. Navngiv disse i rækkefølge oralt til analt og beskriv deres beliggenhed (du må gerne tegne). Du skal også for hver del beskrive hvorledes den relaterer sig til peritoneum. Endelig skal du nanvgive bøjningerne imellem de enkelte dele. (14 point) B: Hvilke arteriestammer og tilhørende grene står for colons blodtilførsel (6 point)?

Opgave 5: Omsætning af aminosyrer (10 point) Når proteiner bliver udtjente, bliver de nedbrudt til aminosyrer. Nogle af disse aminosyrer bruges til opbygningen af nye proteiner, andre deamineres og deres carbonskelet forbrændes. Under deamineringen i ekstrahepatiske væv, frigøres nitrogengrupper fra aminosyrerne. Disse nitrogengrupper indbygges i alanin og glutamin og transporteres til leveren. A: Hvorfor er det vigtigt at nitrogengrupperne indbygges i alanin og glutamin og ikke blot transporteres som ammoniumioner (NH 4 + ) i blodet? (1 point) B: Opskriv strukturformlen for alanin (2 point) C: I leveren metaboliseres alanin yderligere med det formål at aminogruppen kan udskilles. I det første trin i denne proces transamineres alanin i reaktion med α-ketoglutarat. Hvilke stoffer dannes herved? (2 point) I den videre proces kan aminogruppen nu overføres på to måder: D1: Enten overføres aminogruppen i endnu en transaminering til oxaloacetat, hvorved der dannes hvilken aminosyre? (1 point) D2: Eller aminogruppen fraspaltes hvorved der dannes α-ketoglutarat og en aminogruppe. Aminogruppen indgår som en ammonium ion i reaktion med bicarbonat og ATP hvorved der dannes carbamoylfosfat. Opskriv strukturformlen for carbamoylfosfat. (1 point) E: Aspartat og carbamoylfosfat bærer nitrogengrupperne ind i en cyklus, der sikrer dannelse af et vandopløseligt nitrogenholdigt produkt. Hvad hedder denne cyklus og hvad er produktet? (2 point) F: Hvordan udskilles det nitrogenholdige produkt? (1 point)

MULTIPLE CHOICE OPGAVER 1 Fordøjelsessystemets anatomi. Disse organer er alle accessoriske fordøjelsesorganer A Glandula parotidea, thyroidea, pancreas, hepar B Gaster, duodenum, pancreas, vesica biliaris C Vesica biliaris, hepar, pancreas, glandula submandibularis D Hepar, thyroidea, vesica biliaris, glandula sublingualis E Pancreas, hepar, intestinum tenue, glandula parotidea 2 Fordøjelsessystemets anatomi. Dette organ er IKKE en del af fordøjelsessystemet. A Tunge B Oesophagus C Gaster D Splen E Duodenum 3 Fordøjelsessystemets anatomi. Dette krøs hænger som et forklæde fra mavesækkens curvatura major. A Peritoneum parietale B Omentum majus C Omentum minus D Mesenteriet E Mesocolon 4 Fordøjelsessystemets histologi. Hvilken del af mavetarmkanalens væg er ansvarlig for udførelsen af de peristaltiske bevægelser? A Tunica adventitia B Tunica serosa C Tunica muscularis D Tela submucosa E Tunica mucosa 5 Bugvæggens anatomi. Alle af de følgende muskler ligger anteriort for bughulen undtagen: A Rectus abdominis B Quadratus lumborum C Obliquus externus abdominis D Obliquus internus abdominis E Transversus abdominis 6 Fordøjelsessystemet embryologi. Duodenum er udviklet fra: A Fortarm B Fortarm og mellemtarm C Mellemtarm D Mellemtarm og bagtarm E Bagtarm

7 Biokemi. FAD reduceres til FADH 2 under: A Oxidativ fosforylering B Fermentering af laktat C Citronsyrecyklus D Glykolysen E Glycogenolysen 8 Biokemi. Der producers laktat i musklerne under hårdt arbejde pga. mangel på: A Ilt B NAD + C Glukose D Mælkesyre E ADP og fosfat 9 Biokemi. Under oxidativ fosforylering overføres elektronerne i sidste ende til: A ADP B Cytokrom B C NADH D Ilt E Co-enzym A Celler i mavesækken og duodenum A ECL-celler B Mukøse halsceller C Parietalceller D Hovedceller E D-celler F G-celler G I-celler H S-Celler I Ingen af ovenstående For hvert af nedenstående udsat, vælg fra ovenstående liste hvad der bedst passer til udsagnet 10 Secernerer intrinsisk faktor og saltsyre 11 Findes i duodenum og stimuleres af lav ph til at secernere hormon, der hæmmer HCl produktion 12 Stimulerer produktionen af mavesyre via sekretion af histamin

Farmakologi mod syrerelaterede sygdomme A B C D E F G H Midler Loperamide Acetyl-salicyl syre Cimetidine Omeprazol NSAIDS Amoxicillin Misoprostol Sucralfat Vælg fra ovenstående liste de midler, der har følgende egenskaber. Samme type middel kan have flere egenskaber. 13 Antibiotika, der gives sammen med protonpumpehæmmer i behandling af Helicobacter pyloriassocieret ulcus-sygdom 14 Er en protonpumpeinhibitor 15 Er en histamin H 2 receptor antagonist Leverens funktioner Celletyper A Endotelceller B C-celler C G-celler D K-celler E Ito celler F Enterocytter G Kupffer celler H Hepatocytter I Bægerceller Vælg fra ovenstående liste de celler, der har følgende egenskaber i leveren. Samme celletype kan have flere egenskaber. 16 Produktion af koagulationsfaktorer 17 Detoxificerer ved at gøre mange lægemidler mere vandopløselige 18 Production af kollagen til leverens extracellulære matrix 19 Syntese af glycogen 20 Oplagring af lipider