Kvalitetsstandard for sygeplejen i Lejre Kommune



Relaterede dokumenter
Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD. Sygepleje. Kvalitetsstandard

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Serviceinformation. Sygepleje

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

KVALITETSSTANDARD UDDELEGEREDE SYGEPLEJEYDELSER 2013/2014

KVALITETSSTANDARD UDDELEGEREDE SYGEPLEJEYDELSER

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune

KOMMUNAL SYGEPLEJE SERVICEDEKLAR ATION

Medicingivning / Medicinadministration

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

MØDEARK. Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen

Undersøgelser og behandling

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg. 8 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Indsatskatalog, sygepleje

Indsatskatalog, sygepleje

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Sygepleje. Sundhed & Omsorgs kvalitetsmål

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard for sygepleje

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet

aktiviteter og tilsyn/omsorg

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)

Center for Borgerservice Den Fælles Visitation 2012.

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

KVALITETSSTANDARD. Primærsygepleje - Ældreområdet Senest godkendt i SÆH-udvalget 5. maj Hvad er indsatsens lovgrundlag?

SYGEPLEJE. KVALITETSSTANDARD og Ydelseskatalog NORDDJURS KOMMUNE

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Observationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på rehabiliteringscenter Læringspakke 11, april 2018

Egenbetaling ved forskellige opholdstyper

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig pleje i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

SYGEPLEJE KVALITETSSTANDARDER NORDDJURS KOMMUNE

Kvalitetsstandard Generel 2014

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig pleje i Ærø Kommune

Sårbehandling KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard. Uddelegerede sygeplejerskeydelser. 04 den 29. juni 07

1. Generelle krav til leverandøren

Fagprofil - sygeplejerske.

Frikommunenetværk Bilag 2.

HJEMMESYGEPLEJE. Længst Muligt I Eget Liv

Dragør Kommune Kvalitetsstandard / leverandørkrav

Kvalitetsstandard Midlertidigt ophold

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Afløsning/aflastning mm, visiteret dagtilbud, ophold i midlertidig plejebolig samt fast vagt i eget hjem. Kvalitetsstandard

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJE KVALITETSSTANDARDER NORDDJURS KOMMUNE

Kvalitetsstandard Pleje. Voksenservice

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Kompetencekort Studerende

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Kvalitetsstandard for den kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig pleje i Ærø Kommune

Observationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker på plejecentre Læringspakke: 11, april 2018

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorg 2017 afsnit 1 Indledning

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune.

1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr Politiske målsætninger

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Observationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker i hjemmeplejen Læringspakke 11, april 2018

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Visitation og levering. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Transkript:

Kvalitetsstandard for sygeplejen i Lejre Kommune Formålet kvalitetsstandarderne er: At udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen i Lejre Kommune. At sikre ensartet tildeling af sygepleje og omsorg indenfor grænser uanset, hvor man bor. Beskrive de politisk besluttede ydelser. At give borgerne et kendskab til tilbud i forhold til sygepleje. At sikre overensstemmelse mellem de politiske mål og sygeplejehandlingerne. Medvirke til at sikre dokumentation, kvalitet og udvikling indenfor sygeplejen. Et arbejdsredskab, som kan sikre at sygeplejen i Lejre Kommune har et fælles fundament. Kvalitetsstandarderne skal som redskab revideres løbende i forhold til de ændringer, der sker i sygeplejen. Generelle informationer Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Bytteydelser Valgmulighed Hvem kan modtage Kompetencekrav Særlige forhold der skal tages hensyn til? Hvor kan ydelsen leveres? Lov nr. 546 af 24/06/2005 kapitel 38 om hjemmesygepleje Bekendtgørelsel nr.1602 af 21. december 2007 om hjemmesygepleje Vejledning nr. 102 af 11/12/2006 vejledning om hjemmesygepleje Lov nr. 858 af 8708/2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Arbejdsmiljøloven. Vederlagsfri hjemmesygepleje / udførelse af lægelige ordinationer. Hvis borgeren ikke ønsker sygeplejeydelsen, kan ydelsen ikke byttes. Der er ikke indført mulighed for valg af privat leverandør Alle borgere fast eller midlertidigt ophold i kommunen. Sygeplejerske eller social og sundhedsassistent. Arbejdspladsvurdering henblik på hensigtsmæssigt arbejdsmiljø. At sygeplejen udføres etisk korrekt og værdighed. I borgerens eget hjem. Midlertidigt ophold på Ældrecentrene og Grønnehave. I sygeplejeklinik.

Lejre Kommune leverer sygepleje ydelser efter følgende værdier: At borgeren mødes respekt At sygeplejeydelser planlægges i dialog borgeren At borgeren i videst muligt omfang inddrages i opgaveløsningen tor at bevare/ udvikle borgerens færdigheder. At sygeplejeydelserne udføres så borgeren bevarer ansvar og selvbestemmelse for eget liv og så borgeren oplever det ligeværdigt. Sygeplejeydelser leveres i forhold til kontaktpersonsordning. Eget hjem som arbejdsplads Ved første besøg i hjemmet vil blive lavet en gennemgang af hjemmet henblik på at kunne yde den fornødne hjælp sikkerhedsmæssigt forsvarligt. det kan være nød vendigt at flytte møbler, installere hjælpemidler og lignende. Der vil blive udleveret en folder ser omhandler de forskellige områder såsom: Pladsforhold Adgangsforhold Belysning Husdyr Rygning. Vurdering af behov Sygepleje ydelser kan visiteres af hjemmesygeplejersken efter henvisning fra læge eller sygehus. Sygeplejeydelser kan visiteres af hjemmesygeplejerske efter intern henvendelse. Opfølgning af visitationen foretages af hjemmesygeplejersken Levering af sygeplejeydelser Sygeplejeydelser kan leveres i eget hjem eller på sygeplejeklinik.

Krav til arbejdere der levere sygeplejeydelser Medarbejdere der udfører sygeplejeydelser skal fremvise dokumentation for gennemgået uddannelse / autorisation som sygeplejerske eller som social og sundhedsassistent. Sygeplejersken kan under eget ansvar uddelegere opgaver til andre faggrupper der har modtaget den relevante oplæring i opgaven. Medarbejderne skal opfylde generelle krav til etik, hvad angår optræden og påklædning. Medarbejderen skal kunne gøre sig forståelig på dansk ( både i skrift og tale ) eller udføre opgaverne sammen en kollega som kan det. Frit valg kræver privat straffeattest på samtlige arbejdere og ledere. Frit Valg forventer at sygeplejerskerne engagere sig og deltager i kompetenceudviklings forløb. Ved visitation af komplekse sygeplejeopgaver vil der blive udarbejdet en helhedsbeskrivelse. I forbindelse levering af sygeplejeydelser skal der i relevant omfang dokumenteres via elektronisk journal i henhold til lov nr. 537 af 17. juni 2008. Tavshedspligt Alle arbejdere bliver ved ansættelsen gjort bekendt tavshedspligten og underskriver en tavshedserklæring.

Leverancesikkerhed Sygeplejeydelserne skal leveres i overensstemmelse lægelig ordination. Hjælpen skal kunne iværksættes akut. Hjemmesygeplejen vil kontakte borgeren indenfor 3 hverdage ved ikke akutte opgaver for nærmere aftale. Hjemmesygeplejen er forpligtiget til at kontakte borgeren hvis den aftale hjælp bliver ændret eller flyttet. Klagemulighed Borgere der modtager ydelser efter sundhedsloven kan klage til patientklagenævnet: www.pkn.dk Klagen skal være indsendt inden 2 år efter det tidspunkt, hvor du første gang fik mistanke om, eller burde have fået mistanke om, at du kunne have modtaget en forkert behandling. Dog senest 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. I sjældne tilfælde kan Patientklagenævnet se bort fra den 2 årige forældelsesfrist, hvis ganske særlige grunde taler for det.

Sygeplejestandard nr.1 Sår -og hudpleje At borgeren for viden om, motiveres og virker til fremme af sårheling og forebyggelse af nye sår. At såret heler op, og hvor det ikke er muligt, sikres en optimal sårbehandling så borgeren oplever trivsel, velvære og værdighed. Sikre at lægeordineret sårbehandling udføres. Sikre at der er kontinuitet i sår og hudbehandling. indgår i Sikre at sår - og hudbehandling udføres sygeplejefagligt korrekt, udgangspunkt i den nyeste dokumenterede viden på området. Sår / hudbehandling til borgere, der er henvist til hjemmesygeplejen. Sår / hudbehandling foregår i samarbejde borgeren, evt. pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere. Herunder oplæring og undervisning. Kvalitetssikring og dokumentation ved anvendelse af sårbehandling og scoreskema. Vejledning og information om forebyggelse og sundhedsfremmende levevis, kost, motion, rygning mm.. Smertevurdering i samarbejde mellem borger og sygeplejerske og relevante samarbejdspartere. Forebyggelse af smittespredning (vejledning fra dansk standard, håndhygiejne / handsker). 3. Hvilke akviteter 4. Ydelsens omfang? Udføre forbindingsskift efter gældende hygiejniske forskrifter. Levering af kompressionsbind / komprilanforbinding. Hudbehandlingsprodukter. Udlevering af særlige / specielle sårprodukter udenfor egen indkøbsstandard Der udføres sår / hudbehandling fortrinsvis i dagvagt. Sår /hudbehandling efter lægeordination eller sygeplejefaglig vurdering. Ydelsen kan leveres i eget hjem eller i sygeplejeklinik. 6. Hvordan kan der følges op på kvalitetsmålene? Sårbehandling aflyses ikke. At borgeren oplever at få kvalificeret sår / hudbehandling forebyggelse og sundhedsfremme i fokus. At der efter henvendelse om sårpleje tages kontakt til borgeren iværksættelse af behandling - inden 24 timer. Stikprøver via borgerjournaler. Opgørelse over afsluttede sårbehandlinger. Opgørelse over behandlingsvarighed.

Sygeplejestandard nr.2 Medicinadministration ydelsen? 2. Hvilke akti viteter indgår i 3. Hvilke 4. Ydelsens omfang? 6. Hvordan kan der følges op på kvalitetsmålene? At forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabili tering og palliation til borgere der har behov for det. Sikre at borgeren får den rigtige icin på det rigtige tidspunkt. Afdække mulighed for selvadministration. Sikre korrekt icinering hos borgere visiteret til icin administration. Medicindosering i doseringstæsker (hos borgere der ikke kan visiteres til dosisdispensering). Medicindosering til borgere der kun delvist kan overgå til dosisdispensering. Efterdosering i forbindelse akut opstået sygdom. Midlertidig icindosering hos borgere der får dosispakket icin, hvor icinændring ikke kan vente til næste icinlevering. Påsætning og skift af smerteplaster. Subcutan injektion. Intramuskulær injektion. Medicinering via CVK adgang. Pædagogisk støtte og vejledning i forbindelse dispensering af icin. Bestille icin. Medicingivning af alle former for icin. Vejledning, observation og evaluering i forbindelse icinens virkning / bivirkning. Dokumentation. Ajourføre icinskema. Kontakt til samarbejdspartnere læge, speciallæge, sygehus og ambulatorier. Pædagogisk støtte og vejledning i forbindelse oplæring af borger til at dosere icin selv. Dosering af ikke godkendt læge ordineret icin. Afhentning af icin på apotek. IV-icinering via perifer adgang (venflon). Akut icinadministration hos borgere der er henvist af læge eller vagtsygeplejerske. Medicindosering i doseringstæsker ydes som udgangspunkt hver 14. dag på hverdage i dagvagten efter individuel vurdering. Efterdosering kan foretages dag, aften og weekend. IV icin kan kun gives via CVK (central venekateter) eller lign. Registrering af aflysninger og evt. klagesager. Registrering af fejl og utilsigtede hændelser.

Sygeplejestandard nr.3 Forebyggelse og sundhedsfremme At sikre den sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende og lindrende pleje til borgere ringe egenomsorgsevne. At forhindre forværring af sygdom, samt forebygge kroniske tilstande hos borgere behov for kompleks, elementær og grundlæggende sygepleje. At borgeren / patienten og evt. pårørende opnår større handlekompetence i forhold til egen sundhed og sygdom, ud fra rådgivning og undervisning. At borgeren / patienten sikres bedst mulig livskvalitet på trods af evt. handicap ved at fokusere på den sunde del og ressourcerne. Observation, refleksion, planlægning og iværksættelse af handlinger samt evaluering. Undervisning / vejledning borger / pårørende og social og sundhedspersonale i relation til borgerens konkrete situation. Inddrage relevante samarbejdspartnere internt og eksternt. Dokumentere relevante oplysninger / data. 3. Hvilke Pædagogisk indsats. Borgere høj grad af egenomsorgsevne kan ikke henvises. Ledsagelse til læge, speciallæge, sygehus eller ambulatorier. Afhentning af icin på apotek. Hjælpen visiteres efter en individuel vurdering af borgeren. Hjælpen kan udføres alle hverdage efter planlægning og disponering af ledelse og arbejdere. I enhver plejesituation tænkes sundhedsfremme og forebyggelse 6. Hvordan kan der følges op på kvalitetsmålene? At borgeren oplever en faglig kvalificeret og professionel planlægning og udførelse af sygepleje. Færre indlæggelser. Tilfredshedsundersøgelser. Positive tilkendegivelser fra borgerne. Opgørelse over antal indlæggelser.

Sygeplejestandard nr.4 Terminal pleje (pleje af uhelbredeligt syge og døende) At der ydes faglig kompetent sygepleje til den terminale borger. At hjælpe borgeren og pårørende til at opnå bedst mulig livskvalitet den sidste tid. At borger og pårørende oplever tryghed i plejeforløbet. Observationer samt vejledende og koordinerende funktioner omkring borger og pårørende i forbindelse plejen. Dette omfatter Personlig pleje i særligt komplekse forløb Vejledning og hjælp i forbindelse ernæring og væske Mundpleje Observation og pleje i forbindelse kroppens udskillelser Forebyggelse af tryksår Palliativ (lindrende) behandling i samråd sygehus, palliativ enhed og egen læge Administration af icin i forskellige dispenseringsformer Behandling af sår Vejlede i ansøgning om terminalerklæring, sygeplejeartikler, plejeorlov og lignende Koordinering og samarbejde relevante samarbejdspartnere såvel eksternt som internt Istandgøre efter dødsfald Støtte og vejlede pårørende under forløbet Individuel aftale pårørende om kontakt efter dødsfald. Hvilke Sygeplejersken påtager sig ikke kontinuerlig overvågning i forbindelse eks. i.v.væsker. Fast vagt. Ydelsen kan tilbydes hele døgnet. At der ydes palliativ og terminal pleje til borgere og pårørende. At borger og pårørende oplever tryghed ved den ydede sygepleje. At give borgeren mulighed for en værdig død i eget hjem. 6. Hvordan følges der op på kvalitetsmålene?

Sygeplejestandard nr.5 Undersøgelse og behandling 3 Hvilke 6. Hvordan følges der op på kvalitetsmåle ne? At borgeren oplever kontinuitet og sammenhæng i forhold til undersøgelser og behandling. At borgeren inddrages og der får forståelse for betydningen af undersøgelse og behandling. At forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. At sikre, at lægeordineret behandling udføres. Rådgivning, undervisning og støtte til borgere og pårørende i forbindelse lægeordinerede undersøgelse og behandling. Koordinering, udførelse og ledelse af undersøgelse - sygepleje- og behandlingsforløb samt dokumentation i forbindelse dette.. Evaluering af undersøgelse og behandling. Måling af blodsukker Måling af blodtryk, temperatur og puls Undersøgelse af urin (stix) Prøvetagning: Urin, afføring Prøvetagning: Expectorat, podning Kompressionsforbinding. Støttestrømper Sårbehandling ( se standard 1 ) Medicinadministration ( se standard 2 ) Ernæring og væske, herunder væske i sonde og sondeernæring Anlægge duodenalsonde Øjendrypning. ( icin adm. se standard 2 ) Skift af PEG-sonde Øredrypning Pleje af øjenprotese Anlæggelse af kateter a demeure ( se standard 9 ) Skift af kateter a demeure og topkateter ( se standard 9 ) Intermirende katarisation ( se standard 9 ) Skylning af kateter m. saltvand eller urotainer mild/stærk ( se stand. 9 ) Pasning og skiftning af topkateter ( se standard 9 ) Stomipleje Pleje af CVK / PAC, subcutan kanyle og pumper Pasning af dræn Pasning af sonde Slimløsende behandling, PEEP, C-PAP Iltterapi Pleje og af tracheostomi Sugning af sekret fra øvrige luftveje - kun i de tilfælde hvor borgeren selv har sug fra hospitalet og personalet bliver instrueret heri Posedialyse Fjerne suturer og agraffer Væskebehandling og ernæringsvæsker via CVK eller PAC. Sygeplejersken påtager sig ikke ansvaret for kontinuerlig overvågning i forbindelse intravenøsevæsker. Sygeplejersken henter ikke icin. Sygeplejersken transportere ikke prøver til undersøgelse hos egen læge, hospital m.fl.. Ydelsen kan ske i eget hjem eller efter aftale sygeplejersken på et af ældrecentre eller på sygeplejeklinik. Ydelserne udføres fortrinsvis dag og aften. Ydelserne udføres efter visitation af sygeplejersken eller efter ordination fra læge. At tilbyde borgere kvalificeret sygepleje i forbindelse undersøgelser og behandling. At borgeren kontaktes indenfor 2 hverdage efter henvisning. Klager registreres og evalueres Registrering af utilsigtede hændelser Stikprøvekontrol og dokumentation i borgerjournaler.

Sygeplejestandard nr.6 Akut sygepleje At yde sygepleje ved akut opstået sygdom hos borgere, der er visiteret til hjemmeplejeordningen. Akut sygepleje iværksættes via: Nødkald til borgere Ved opkald til hjemmeplejen Lægehenvisning Sygehus Andre samarbejdspartnere Følgende kan indgå i akut sygepleje: Fysisk og psykisk pleje og omsorg Undersøgelse og behandling Praktisk bistand i særlige tilfælde Praktiske / administrative foranstaltninger i forbindelse aflastningstilbud. 3 Hvilke 6. Hvordan føl ges der op på kvalitetsmåle ne? Praktiske / administrative foranstaltninger i forbindelse akut indlæggelse / udskrivelse. Medicin administration. Besøg, der erstatter lægebesøg. Tilsyn til borgere, der kræver intensiv observation. Der kan ydes akut sygepleje hele døgnet til alle borgere fast eller midlertidig ophold i kommunen, der er visiteret til hjemmeplejeordningen, samt efter læge henvisning. At der er et beredskab der kan levere akutte sygeplejeydelser. Akutte sygeplejeydelser registreres og evalueres.

Sygeplejestandard nr.7 Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge At sikre at fysisk og psykiske syge borgere får størst mulig sundhed og livskvalitet. Sikre udarbejdelse af mål for plejen i samarbejde borgeren. Sikre at der ydes målrettet kompleks sygepleje og omsorg for de fysisk og psykiske borgere, hvis situation er præget af: Vekselvirkning mellem stabil og ustabil tilstand Flere sundhedsproblemer, som påvirker hinanden Sikre forebyggende og sundhedsfremmende sygepleje Sikre tværfaglige behandlingsforløb At borgere og pårørende får viden om og forståelse for kronisk sygdom. Observation af sygdomsforløb, udførelse og / eller oplæring samt vejledning af borgere og pårørende i specielle og tekniske sygeplejeopgaver. Forebyggelse af komplikationer, - der kan opstå i forbindelse sygepleje - og behandlingsforløbet. Pædagogiske opgaver, - der har til hensigt at give borgeren øget handlekompetence i forhold til egen sundhed og sygdom. Psykisk pleje og omsorg i tæt samarbejde distrikts - og socialpsykiatrien. Samarbejde - og støtte til pårørende. Koordinerer den tværfaglige indsats. Støtte til henvendelse til det offentlige netværk fx præst m.m.. 3 Hvilke 6. Hvordan følges der op på kvalitetsmåle ne? Ydes efter aftale sygeplejerske og kan ved behov tilbydes dag og aften. Som udgangspunkt leveres ydelserne i dagvagt som planlagte besøg. At borgeren og pårørende tilbydes en kvalificeret sygepleje og vejledning efter borgerens individuelle behov. Stikprøve kontrol af borgerjournaler.

Sygeplejestandard nr.8 Kompleks sygepleje i forbindelse hospitalsophold Forebygge udvikling af sygdom og sikre hurtig rehabilitering Sikre at der ydes sygepleje før og efter hospitalsophold. I samarbejde borger og pårørende sikre kontinuitet i sygeplejen mellem hospital og hjemmeplejen. Skabe tryghed og kvalitet for borgeren før og efter hospitalsophold. Før indlæggelse forebygge udvikling af sygdom i samarbejde social- og sundhedsfagligt personale. Efter hospitalsophold sikre sundhedsfremme, rehabilitering og sygdomsforebyggelse i samarbejde social - og sundhedsfagligt personale. Støtte og vejledning i forhold til forestående hospitalsophold. Kontakt til samarbejde pårørende efter aftale borgeren. Sørge for at borgeren får relevante personlige ejendele på hospitalet. Videregive resume af borgerens aktuelle situation samt icinliste til hospitalet. Ajourføre interne plejepapirer / dokumentere oplysninger i CSC omsorg. Deltage i udskrivningskonferencer for udskrivelse af borgere behov for kompleks sygepleje. Efter hospitals ophold Støtte og vejledning i forhold til planlægning og iværksættelse af opgaver. Etablere samarbejde borger, pårørende og tværfaglige samarbejds-partnere. Ajourføre interne plejepapirer / dokumentere i CSC omsorg. Koordinere informationer ved udskrivelsen. Følge op på behandlingsplaner og ordinationer fra sygehus og opnå kontinuitet i pleje og behandling. 3 Hvilke 6. Hvordan følges der op på kvalitetsmåle ne? Opgaver som ikke er lægeligt ordineret eller sygeplejefagligt visiteret. Ledsagelse til læge, speciallæge, sygehus eller ambulatorium. Afhentning af icin på apotek Ydelsen kan gives dag, aften og nat efter individuel vurdering. At borgeren oplever kontinuitet og sammenhæng mellem hjemmeplejen og sygehuset. At borgeren modtager den relevante pleje og behandling før og efter hospitalsophold. Registrering, analyse og evaluering af indlæggelses og udskrivningsforløb. Hjemmesygeplejersken vurderer løbende om ydelsen er relevant, - og om ydelsen skal justeres eller suppleres andre ydelser.

Sygeplejestandard nr. 9 Inkontinens At sikre borgere inkontinens og blæretømningsproblemer en tilstrækkelig og individuel udredning samt den rette hjælp. At informere borgere om undersøgelses / behandlingsmuligheder. At vejlede i træning og behandling af urininkontinens og andre former for inkontinens. At finde de bedst egnede hjælpemidler til at afhjælpe gener ved inkontinens. Identificering og udredning af inkontinensform Undersøge urin for bakterier, blod, nitrit og sukker Instruere borger i at føre et 3 dags væske / vandladningsskema Henvise til nærmere udredning hos egen læge Vejledning i hensigtsmæssig livsførelse og træningstilbud for borgere inkontinens Hjælpe ansøgning og bestilling af hjælpemidler Efter hospitals ophold Afprøvning og opfølgning af hjælpemidler Vejledning omkring icinsk behandling af inkontinens og evt. bivirkninger ved icinen Hjælp til blæretømning ved RIK, evt. oplæring i selvkaterisation Anlægge / skifte kateter på kvinder og mænd Skifte topkateter der er anlagt for minimum 6. mdr. siden Vejlede borgere i hygiejniske forskrifter i forbindelse kateter. 3 Hvilke Anlæggelse / skift af kateter kan udføres hele døgnet. Vejledning og udredning af inkontinensproblemer udføres fortrinsvis i dagvagt på hverdage. At borgeren oplever en faglig og kompetent vejledning, pleje, behandling og opfølgning. At borgeren er bekendt tilbud. At borgeren får de hjælpemidler som bedst muligt afhjælper inkontinensproblemet. 6. Hvordan følges der op på kvalitetsmåle ne? Brugerudsagn. Udsagn fra øvrige social - og sundhedsarbejdere. Kvartalsmøder konsulent fra leverandør af hjælpemidler.

Sygeplejestandard nr.10 Borgere en demenslidelse At støtte borgeren en demenssygdom og dennes pårørende i at mestre hverdagen. At tilbud til borgeren diagnosticeret demenssygdom så vidt muligt fungerer på borgeren præmisser bevarelse af den enkeltes identitet og udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Beskrivelse af: Livshistorie Udredningsforløb Borgerens ressourcer og behandlingsplan Motivere til demensudredning, hvor egen læge er nøglepersonen. Medvirke til at skabe trygge, overskuelige og genkendelige rammer for den enkelte borger demens. Medvirke til at skabe gode oplevelser / stjernestunder udgangspunkt i det enkelte menneske. Medvirke til at der udarbejdes individuelle og målrettede handleplaner. Tværfaglig samarbejde, rådgivning / vejledning. Skabe netværk gennem støttegrupper og pårørendegrupper. Vejlede / rådgive og være behjælpelig omkring værgemål og magtanvendelse 3 Hvilke 6. Hvordan følges der op på kvalitetsmåle ne? Ydelserne leveres af demenskoordinatorer efter visitation fra demenskoordinator. Aftalt besøg hos den demente borger kan som udgangspunkt ikke aflyses. At borgeren og de pårørende får den nødvendige støtte. Indsatsen for den enkelte borger revurderes efter behov senest efter 3 måneder. Demenskoordinator og de 3 centerdemenskoordinatorer mødes hvert halve år og følger op på hvorvidt der arbejdes efter standarden

Sygeplejestandard for Sygeplejeklinik Større indflydelse til borgerne på hvornår de kan få hjælp og der større uafhængighed. Borgeren kan træne og modtage sygepleje samme sted. Nedsætte transporttiden for sygeplejerskerne Bedre arbejdsstillinger og belysning. Bedre mulighed for at overholde hygiejniske standarder Besparelse i sygeplejeartikler Visiterede sygeplejeydelser efter henvendelse fra praktiserende læge sygehus eller efter en konkret vurdering. Det er sygeplejersken der vurderer om indsatsen skal ydes i sygeplejeklinikken eller i borgerens hjem. I princippet kan alle indsatser leveres i sygeplejeklinikken, når nedenstående kriterier er opfyldt: Borgeren skal være tildelt hjemmeplejeindsatser Borgerens fysiske og psykosociale tilstand skal muliggøre modtagelse af indsatsen på sygeplejeklinik Borgeren skal være i stand til at møde op i klinikken selv eller ved hjælp af ægtefælle eller pårørende Ved indsatser der involverer icin, skal borgeren være i stand til at bringe behandlende icin Ved indsatser der involverer sårbehandling skal borgeren være i stand til at bringe relevant materiale Der laves en samlet vurdering af indsatser målrettet den enkelte borger, således at der ikke indenfor samme dag også skal leveres sygeplejeindsat ser i borgerens hjem. Borgeren må ikke være bærer af smitsomme sygdomme. 3 Hvilke Akutte ydelser. Ydelser udført på sygeplejeklinik kan aftales på hverdage kl. 7.30-15.00 6. Krav til bruger Lejre kommune yder ikke transportgodtgørelse til sygeplejeklinikken. Hjemmesygepleje leveret i sygeplejeklinikken er gratis. Dog er der egenbetaling på visse sygeplejeartikler i forbindelse indsatserne, bl.a. doseringsæsker. Dette er gældende ligeledes for sygeplejeindsatser i eget hjem.