Støberen. Feb 2012 - Mar 2012. Nyt fra T19 Nu i farver Anmelderhjørnet Generalforsamling



Relaterede dokumenter
Støberen. Juni Juli Billeder fra Idrætsdagen Nu i farver Fællesmødereferater Billeder fra Gallafesten Farvel til Jakob

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Denne dagbog tilhører Max

Vi ønsker alle en glædelig jul Samt et godt nytår. Julehilsner alle de søde i Værestedet Liv.

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Maj og Juni Fredagsrock, se opslag inde i bladet.

Transskription af interview Jette

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Sportsuge program 2016

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Dukketeater til juleprogram.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

NYHEDSBREVET TEGLPORTEN- RUDER ES VELKOMMEN TIL OKTOBER

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Studie. Den nye jord

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Jeg bygger kirken -4

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Billedet fortæller historier

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Fastelavn på Kulturcenter Værestedet. SØNDAG D. 7. Februar mellem kl og

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

Generalforsamling 2014

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Thomas Ernst - Skuespiller

MGP i Sussis klasse.

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Torsdag den Anmeldelse fra teatret og biografen. Biografen kører på højtryk

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

nu titte til hinanden

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Min bog om Baunegård 1


Hvordan underviser man børn i Salme 23

DET DRAMATISKE MÅSKE:

PROGRAM Forår Januar - Februar Marts - April Maj - Juni

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Indeni mig... og i de andre

Hold øje uge 5. Tak for en helt fantastisk herlig Vinterfest. Klap en abeforælder på ryggen hvis du møder en J

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Juli / August Se opslag inde i bladet om Sommerfest i Værestedet Liv.

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

KBs julefrokost afholdes 21. nov.

Bøgen. Nr. 20 Januar Udgiver: Forenede Care - Bøgeskovhus [1]

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

FAKTOR 29. Sommeravis 2013 HUSK HUSK HUSK. Du kan finde vores husavis på adressen:

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Jer er en vinder -2. Guds fulde rustning retfærdighedens brynje

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Indhold. Siden sidst. Mal med sæbebobler. Sømændene i Vordingborg. Vandkamp. Besøg hos Thea. Fisketur. Herlufmagle friluftsbad.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Personaleseminar november på Hotel Scandic, Silkeborg

Jesus Guds gave til os -4

Transkript:

Støberen Feb 2012 - Mar 2012 Nyt fra T19 Nu i farver Anmelderhjørnet Generalforsamling

Redaktionen Torvevej 19 Holdet bag layoutet Mogens Møller Assisterende redaktør Skriver lederen og sætter andre i gang Fister Lige Free-lance skribent med finurlige tekster Esben Holdets nye skribent og tovholder www.stoberen.dk Indlæg til bladet. Indholdsfortegnelse Lederen Job 3 Referat af fællesmøde 6 Torsdage i Støberiet 6 Udstilling i Støberiet 7 Nyttige telefonnumre 8 Cafépriser 9 Svømning 11 Ventebænk 12 Aktivisternes program 13 Aktivitetskalender - februar 14 Aktivitetskalender - marts 15 Støberiets åbningstider 16 Anmelderhjørnet 17 Lidt af hvert 17 I Pelés fodspor 18 Nyt fra T19 20 Generalforsamling i BMR 21 Klassefesten 22 Gammel vin på nye flasker 24 Billardturnering 25 Velkommen til Marianne 26 Farvel til Mette 26 Alternativ Idrætsdag 27 Bagside reflektioner 28 Alle er selvfølgelig velkomne til at bidrage med indlæg til bladet. Du kan enten aflevere dit materiale eller sende/give det til ét af redaktionens medlemmer. Af plads hensyn forbeholder vi os dog ret til at redigere og forkorte meget lange indlæg. Støberen udkommer ca. 6 gange om året. Næste nummer af Støberen udkommer: ca. 1. april 2012 Indleveringsfrist til næste nummer: d. 14.marts 2012 Oplag: Ca. 100 stk. 2

3 Job Mine kære venner. God jul og et godt kommende år. Nu skal vi, måske som det sig hør og bør, tage et spændende emne op. Det drejer sig ikke om arbejdsløshed eller EU kriser, men om forgangne tiders plager og myter. Vi skal også en tur forbi forrige århundredes mastodont udi psykiatrien, nemlig C.G.Jung. Så er banen kridtet op, vi kan begynde med en gammel gut fra Bibelen, Job. Job er en ret så udsat person fra det gamle testamente. Han bliver indsatsen i et væddemål mellem Gud og Satan. Satan kommer slentrende forbi i Himmelen, han har lige været en tur jorden rundt. Da Gud henleder Satans opmærksomhed på Job, som elsker Gud betingelsesløst, replicerer Satan, at det kun skyldes at Gud holder hånden over ham. Og derefter går væddemålet ud på, hvordan Job vil gennemleve tilværelsen uden Guds beskyttelse. Så sidder de to herrer, eller hvad de nu er, og glor ned på den stakkels Job, medens gradvist alt tages fra ham og han til sidst sidder i svinestien og kradser sine sårskorper af med potteskår. Hyggeligt ikke. Og en meget menneskelig Gud, ludoman og liderkarl. Nå, men vi er jo også skabt i Hans billede, så det er vel ikke så underligt, at vi også har arvet hans egenskaber. Lederen Læs selv de slibrige detaljer, det er mere spændende end så meget andet nutidigt krimipis. Det har Jung også syntes. Dengang i første halvdel af det tyvende århundrede var der gang i den med hystader og neuroser. (I dag har vi en meget mere udbygget psykiatri med pillebuffeter og ta-selv-diagnoser). Men det var ikke så meget pilleriet og et væld af diagnoser, det drejede sig om. Man lagde sig ned på ottomanen, krængede sit hjerte og hjerne ud, og gik hjem, efter et par hundrede behandlinger, med genvunden sjælstyrke, mod på livet, og uden en krone på lommen. Nå, men Jung syntes han skulle skrive et svar til Job, 4-5 tusinde år efter den aktuelle hændelse. Og det gjorde han i en bog, som jeg nyligt har læst. Og det må jeg sige. Det kan godt være, at de gamle psykpampere med vore dages øjne, var lidt bedstefaragtige, men tænke i alternative baner, kunne de, Jung i særdeleshed. Kort og godt. Skal vi tro på den der Jobhistorie, ikke nødvendigvis det faktuelle indhold, men det spirituelle indhold. Ja det skal vi, siger Jung og Mogens, fordi det er en uundværlig del af vort mentale og åndelige system. Det er gangstien til vor fælles fortid og bevidsthed, det er fortællingen om alt som var, er, og kommer, det er vore fælles myter, den evigtvarende myte Eller som Jung, så vidunderligt, selv udtrykker det i bogen: What is the use of a religion without a mythos, since religion means, if anything at all, precisely that function which links us

back to the eternal myth Og i min upræcise oversættelse: Hvad gavn har man af en religion uden myter, eftersom begrebet religion, hvis det overhovedet skal have nogen mening, præcis er den forbindelse som leder os tilbage til den evigt eksisterende myte. Så Jobs visioner og syner er vore visioner og syner og Gud er ikke i sit væsen andet end det der er skabt i os mennesker, og den evige myte og vor fælles bevidsthed om den, selv i disse tiders overfladesamfund, skaber den grobund der indeholder muligheden for at erkende mørket i os selv, dets oprindelse og dets fællesskab med Skaberen og erkendelsen af, at uden mørke erkendes lyset ikke. Divin dualitet. Tak for at I lyttede Mogens Ref: Answer to Job by C.G. Jung Kære Mogens Svar til Mogens Tak for spændende og igangsættende læsning. For mig handler Jobs bog først og fremmest om lidelsens eksistens, oprindelse og begrundelse. Hvorfor skal mennesket lide, set i lyset af, at skaberen er almægtig, algod, alvidende etc., hvad er formålet med at Gud skaber en klode fyldt af liv i alle former, og samtidig lader lidelsen være sin egen skabningens betingelse. Hvis vi skal tolke myten ud fra en synsvinkel som mange højredrejede kirkelige kredse gør, og altså undlader tolkning overhovedet, men blindt tror på at en spade, er en spade, er en spade. Så må man jo sige, at Gud mest ligner en sokkesur, gammel, hvidskægget mand med dårlig ånde og usædvanligt dårligt lune, grænsende til det småperverse, vel nærmest det psykopatiske. Grundmyten, tager, som du siger udgangspunkt i, at Satan (oversat Guds modstander, men også skabt af Gud noget af et paradoks) netop vandrer rundt på jorden og konfronterer Gud med Job og dennes overvældende held, ikke bare i kærlighed, men i lige så høj grad i materiel overflod. Intet forhindrer Job i at betragte Gud som algod. Det interessante ved myten er ikke så meget Job, hans nuværende held, hans senere fald og lidelse, men det at Gud begynder at deale med sig selv, altså sin egen modstand. Her er der i Jungiansk tydning tale om Guds skyggeside, altså tesen om, intet lys uden mørke. Hvis vi sammenligner lys/ mørke med en mønt, altså hvor den ene side er lys og gennemskinnelig og den anden siden som mørk og uigennemtrængelig for alt lys, har man meget godt fat i hvordan Jung definerer skyggesiden. Man kan vælge kun at betragte den lyse side af mønten, det de fleste af os gør. Det er svært at erkende svinehunden i os selv, men den grynter fra sit skjul. Vi oplever den som forurettelse, som selvhævdelse, som moraliseren over de andre. Vi kan ikke skære den mørke side af mønten, for uanset, hvor meget vi end ville høvle af møntens mørke side, så vil den forblive at være der, altså mønten kan kun være en mønt i kraft af begge siders eksistens. Her er det så Jung hævder, at Gud, trods almagt, alviden, alkærlighed etc., er ubevidst om sin egen skyggeside, og derfor kommer Satan på banen for at skabe en balance. For at gøre den anden side af mønten gennemskinnelig. Skyggen bliver forklaret gennem erkendelse, og netop forklarelsen er det der stræbes imod gennem Guds egen fødsel i anden halvdel af den store bog, altså der hvor Jesus træder ind i verden. Nuvel, hvis Jesus er sandt menne- 4

ske, så må det vel også betyde, at denne forklarelse er alle mennesker til del. For når Gud indånder livet i sin lerskabning, betyder det også, at vi som skabninger har fået del i Guds natur, den hellige ånde, men også del i skaberens mørke natur. Eller den frie vilje til at kende forskel på godt og ondt. Mennesket er i sin ubevidsthed lykkeligt uvidende i paradisets have, men også uden nogen form for fri vilje, vilje er udtryk for en bevidst handlen. Gud viser hen mod kundskabens træ, og giver dermed mennesket mulighed for at træffe et valg, vilje fødes og med den mulighed for erkendelse. Her siger Jung, at Gud har brug for mennesket til at blive bevidst om sin egen natur, og indtil fødslen af sig selv, forbliver Gud både en dømmende og streng Gud over for sit skaberværk. Først da lidelsen kommer helt tæt på, selverfaret kommer kærligheden til verden kærlighed forstået, ikke som en følelse, men en tilstand. Kærlighed er ikke sympati eller varme, men en hvilen i et evigt nu, hvor enhver følelse positiv/ negativ er ophørt, i kærligheden møder vi hinanden som dem vi er som helstøbte mennesker. Altså når møntens bagside er forklaret. I øvrigt er jeg ikke sikker på, at jeg giver Jung ret i hans påstand, men det der har været spændende for mig, har været refleksionen over begrebet lidelse. Lidelse i denne vestlige verden, og vel også den del af verdenssamfundet som Jung var en del af, kan godt forklares nogenlunde som Jung har forsøgt det. Men det forudsætter, at mennesket er nogenlunde materielt forsørget og altså får tid og lejlighed til refleksion og navlepilleri, men hvordan forklares lidelsen ved at være i konstant hungersnød? Her kommer Jung til kort efter min mening. På den anden side, er der jo mange som har 5 konstateret at et levende åndeligt liv oftere er til stede, der hvor den materielle velstand er ringe og som sådan kan man vel se de to verdenshalvdele som værende komplementære størrelser altså at hele vores klode kan sammenlignes med en mønt, og at det er menneskets opgave at udligne forskelle og skabe et kollektivt forklaret sted at være. Jungs skyggeteori fungerer godt i den vestlige verden, men har også sin begrænsning. Der er stor fare for at det psykologiske navlepilleri føre til inflation for det enkelte menneske, altså at vi kommer til at se os selv med samme øjne som vores ven Narcissus. For på den ene side kan vi som mennesker søge at forklarer vores egen skyggeside men gør vi det i en tro på at vi blive ophøjede mennesker, så glemmer vi, at det vigtigste ikke er os selv men de andre. Vi kan kun søge os selv gennem fællesskabet. Det er i fællesskabet vi får øje på os selv, det er her vi har den store slagmark og mulighed for at lade os blive gennemskinnelige, ikke ved at holde fast i vores egen konstruktion, men ved at gøre plads for vores medmenneskers konstruktion. Sluttelig, er der ting som ikke skal og kan forklares ting som skal forblive et mysterium. Kun ved at lade Gud forblive et mysterium, har vi mulighed for at holde begge ben på jorden og vide at det gennemskinnelige er en tilstand, som vi kan arbejde hen imod gennem det at søge at lutre os selv, altså erkende vores eget mørke og skabe venlighed og medfølelse i stedet. Tak for inspiration, jeg glæder mig til fremtidig udveksling dejligt navlepilleri. Må din vej møde dig

Referat af fællesmøde Referat fra Fællesmøde d.6.1.2012 Deltagere: Connie, Eva Hjort, Anita, Kim, Annette N, Britta F, Michael Andersen, Heidi Pia, Sanne, Henriette, Mio, Esben, Benedikte, Mette, Tina. 1. Vi ønskede hinanden godt nytår. til arbejder museet i København. Torsdag den 16 februar er der filmfremvisning i cafeen. De følgende fire torsdage vil der være samtale grupper under overskriften Hvad er det gode liv? Der bliver sat opslag op om dette i cafeen. 2. Referat fra sidst blev læst op og godkendt. 3. Annette Bagge foreslog at det fremover vil blive muligt for at lave mad i cafeen. Det var der bred opbakning til, og det blev besluttet at det bliver den sidste fredag i hver mdr. med start den 27. januar. Men alle er selvfølgelig fortsat meget velkommen til at hjælpe til i køkkenet alle de andre dage!!! 4. Torsdagens vandregruppe er nedlagt. Vi vil i stedet for tilbyde et tema forløb under overskriften -det gode liv Vi ligger ud med afspænding de første fire torsdage med start torsdag den12 januar. Torsdag den 9 februar er der en heldagstur 5. Evt. Kim fortalte og opfordrede folk til at komme og deltage til volleyball hver onsdag der bliver både kamp og undervisning. Vi kører fra Støberiet kl. 12.45. Henriette efterlyste temadage vi følger op på det, men det tager tid at planlægge og det skal nok komme i gang, der er masser af ideer og forslag. 6. Ris/ros Flere gav udtryk for at de syntes at de fremtidige torsdage lyder spændende. Kim syntes at det er blevet rigtigt rart at komme i Støberiet og at der er en god stemning der bliver grint og der er humor i hverdagen dette var de øvrige enige om. Ref. Esben Torsdage i Støberiet Støberiets vandre gruppe er nedlagt. Og d. 16 Februar er der film fremvisning. Vi vil i stedet for tilbyde Torsdags arrangementer under temaet det gode liv. Vi ligger ud i uge to og i de første fire uger vil der være afspænding på programmet fra kl. 13 til 15. Torsdag d. 9 Februar er der heldagstur til arbejder museet 6 Derefter vil der de følgende fire torsdage være samtale grupper under temaet det gode liv. Se opslag i Cafeen. Esben

Udstilling i Støberiet Tirsdag den 17 Januar var der fernisering med Anette Bagges flotte malerier. Anette har malet mange malerier så hele Støberiet er blevet udsmykket. Anette fortalte om sine malerier og læste nogle af hendes egne digte op. Hun fortæller at hun allerede i en alder af 20 år fik udgivet sin første digt samling. og at hun i dag kombinerer digte og malerier, både ved at lade teksten indgå i maleriet, men også ved at de arbejder med det samme tema side om side. mine malerier meget forskellige. Når jeg er blevet spurgt, hvilken stil jeg maler, må jeg blive svar skyldig. men spørges der, hvilke materialer jeg bruger, er svaret simpelt, alt der måske kan give en effekt. I den sidste tid er jeg blevet meget glad for brugen af forskellige tryk teknikker, men som så meget andet vil det udvikle sig Jeg håber I, i mødet med mine billeder finder elementer der taler til jer. Det vigtige i kunst er mødet mellem værk og menneske, dette individuelle møde hvor ord ikke er nødvendige At arbejde kreativt giver mig meget ro og jeg Er i interesserede i at se flere af mine værker og elsker at eksperimentere med materialerne og de evt. købe et kan i træffe mig på tlf. 32 12 08 79 mange udtryksformer. Derfor bliver mange af eller 31 10 14 79 for en aftale. 7

Nyttige telefonnumre Støberiet 44 77 21 86 Opgangsfællesskabet Skolehaven 44 65 27 14 25 22 81 10 Falck 70 10 20 30 Hjemmeplejen 44 77 33 40 44 77 34 86 44 77 34 88 Lægevagten 44 53 44 00 Ballerup Apotek 44 97 02 70 Ballerup Bibliotek 44 77 33 33 Ballerup Kommune 44 77 20 00 Ballerup Nærpoliti 44 25 14 48 Ballerup Sogns Kirkekontor 44 97 18 58 Ballerup Station 44 97 00 56 Måløv Apotek 44 65 01 60 Måløv Kulturhus 44 77 20 60 Måløv Sogns Kirkekontor 44 66 08 60 Skovlunde Apotek 44 91 50 22 Skovlunde Kulturhus 44 77 25 77 Skovlunde Sogns Kirkekontor 44 94 48 97 Skovlunde Station 44 94 42 31 8

CAFÉPRISER Kaffe kr. 3,- Te kr. 1,- Sodavand kr. 7,- 1 glas mælk kr. 4,- 1 glas saft kr. 2,- ½ stk. rugbrød kr. 7,- Varm mad onsdag + fredag kr. 35,- Aftensmad tirsdag + torsdag kr. 40,- Morgenmad - mandag, onsdag &fredag GRATIS 9

Udstilling i Støberiet Er i interesserede i at se flere af mine værker og evt. købe et kan i træffe mig på tlf. 32 12 08 79 eller 31 10 14 79 for en aftale. Anette Bagge 10

Vi har gået til svømning i ca. 3 måneder. Inden vi startede tænkte vi det ville være koldt og vådt:0). Men efter vi har prøvet det, vil vi sige det er fantastisk. Vandet er slet ikke så koldt, men stadig vådt ;0). Svømning kommet i vandet, er det bare super dejligt. Vi får rørt alle musklerne i kroppen og man bliver så glad. Efter svømning, når man kommer op af vandet bliver man så stolt af sig selv. Så i skulle tage at prøve det. Mandag morgen kan man næsten ikke komme ud af døren, men når vi først er Hilsen Camilla og Annette Ofte når jeg står op om morgenen ( dvs mellem 9 og 10 ) er jeg meget skidt. Jeg har forestillinger oppe i mit hovedet om alt det jeg skal og det øjeblik synes jeg absolut ikke at jeg er i stand til i mit hoved at overkomme noget som helst. Så kan jeg slet ikke se hvordan jeg overhovedet skal føre mig selv, med badetøj og håndklæde, ned til svømningen om mandagen. Men når det lykkedes og det gør det med assistance fra især Michael og Eddy (+ de andre søde brugere) er det, den dejligste form for motion! Vi har en opløftet stemning, fordi vi ved at vi er seje. Og så kan det være nok så meget november udenfor. Tak fra en glad svømmer - du sku 'ta og komme derned. 11

Ventebænk i Støberiet Så har Støberiet fået sin egen private ventebænk. Der var et ønske fra nogle brugere om en bænk at sidde på, imens man ventede på kørsel/ afhentning. Den står nu klar for enden af trappen og jeg syntes faktisk det er synd kun at bruge den til at vente. Så hvis nogen vil være med i min klub nu går jeg lige op på bænken og filosoferer er de velkommen. Når det bliver forår kan vi medbringe en kop kaffe og hvem ved, måske byder Esben og Michael på en lille små kage. Eller endnu vildere: Krea får måske lyst til at sætte et personligt præg på vores bænk? På gensyn deroppe. Hilsen Jette.

Aktivisternes Program - Forår 2012 Dag & Tid Aktivitet Mødested Instruktør Mandag 13:00-14:00 Mandag 14:00-15:00 Tirsdag 13:00-14:00 Onsdag 11:30-12:15 NYHED! Onsdag 13:30-15:00 Fredag 10:00-11:30 Fredag 13:00-14:00 14:00-15:00 Badminton eller Squash Alle kan være med. Foreningen har ketchere og fjerbolde Tennis Indendørs - uden instruktør. Foreningen har ketsjere. Vandgymnastik Gymnastik i vandet til dejlig musik. Zumba Dans & bevægelse til skøn musik. Efter træningen spiser vi madpakker Boldspil Volley & floorball. Alle kan være med Fitness (*Kræver medlemskab) Badminton eller Squash Foreningen har ketchere og fjerbolde Tennis Indendørs Uden instruktør Foreningen har ketsjere. Skinderskovhallen Skinderskovvej 31 2730 Herlev Skinderskovhallen Skinderskovvej 31 2730 Herlev Sundhedshuset (Parkskolen) Gl. Rådhusvej 13, Ballerup Mødelokale 7 Herlev Hallerne, Tvedvangen 198, Herlev Annekshallen Herlevhallerne Tvedvangen 198 2730 Herlev Fitness World Nørrelundvej 4 2730 Herlev Skinderskovhallen Skinderskovvej 31 2730 Herlev Søren & Eddy Søren & Eddy Nina & Eddy Anette Kjær Eddy og Nina Nina & Eddy Eddy & Nina * Når man er medlem af Aktivisterne, kan man træne for 175 kr. pr. måned. Indmeldelsesge- Hjemmeside: www.ifaktivisterne.dk Eddy Madsen, Ballerup Torvevej 29 2740 Skovlunde Nina Gadgaard, Herlev Herlev Hovedgade 147 2730 Herlev 13 26 30 13 23 edy@balk.dk 21 77 55 65 Aktivisterne @herlev.dk

Støberiets aktivitetskalender Februar 2011 Onsdag d.1. Torsdag d. 2. Mandag d. 6. Tirsdag d. 7. Torsdag d. 9. Mandag d. 13. Torsdag d. 16. Mandag d. 20. Mandag d. 20. 13:30-14:30 13:00-15:00 10:45-12:15 16:00-18:00 Hele dagen 10:45-12:15 13:00-15:00 10:45-12:15 13:00 Fællesmøde Det gode liv - afspænding Svømning Generalforsamling i BMR Tur til Arbejder museet Svømning Filmfremvisning Svømning Fastelavn Torsdag d. 23. Mandag d. 27. 13:00-15:00 Det gode liv - familie 10:45-12:15 Svømning Husk svømning hver mandag fra 10:45-12:15 14

Støberiets aktivitetskalender Marts 2012 Torsdag d.1. Mandag d. 5. Onsdag d. 7. Torsdag d. 8. Mandag d.12. Torsdag d. 15. Mandag d. 19. Torsdag d. 22. Mandag d. 26. 13:00-15:00 Det gode liv - takt & tone 10:45-12:15 Svømning 13:30-14:30 Fællesmøde 13:00-15:00 Det gode liv - arbejde 10:45-12:15 Svømning 18:00-23:00 GALLAFEST 10:45-12:15 Svømning 13:00-15:00 Det gode liv - motion 10:45-12:15 Svømning Cykelholdet holder pause frem til foråret, hvor vi ruller igen Støberiet har lavet en aftale med Flinten et værested på Frederiksberg om at møde dem til en billard turnering sidst i marts mdr. - se opslag i Cafe 15

Støberiets åbningstider Mandag: 09.30-15.00 Morgenmad Svømning Krea Frokost 9.30-10.00 10.45-12.15 10.00-14.00 12.15-13.00 Tirsdag: 15.00-21.00 14.30-15.30 Caféaktiviteter, spil, hygge & god mad. Sex & Samliv 15.00-21.00 Onsdag: 09.30-15.00 16.00-20.00 Morgenmad Havegruppe Krea Frokost Redaktionsmøde /2.onsdag Fællesmøde (1.onsdag i hver mnd.) Ungegruppe 9:30-10.00 10.00-12.00 10.00-14.00 12.00-13.00 13.00-14.00 13.30-14.30 Torsdag: 13.00-15.00 15.00-19.30 Det gode liv Baseaften i Støberiet Fredag: 09.00-14.30 Morgenmad Krea Frokost 09.30-10.00 10.00-14.00 12.00-13.00 16

Anmelderhjørnet Et nyt tiltag på Torvevej 19 s medielinie ser dagens lys, men er samtidig også til glæde for Støberens læsere. Når muligheden er der vil bladet indeholde en anmeldelse af enten en film eller noget musik. Dette vil vi selvfølgelig også prøve at udnytte til jeres fordel. Med venlig hilsen Medielinien på Torvevej 19 jhi@balk.dk Som udgangspunkt vil vi prøve at favne bredt inden for de fleste genrer. Men skulle der være ønsker fra Jer læsere, der godt kunne tænke sig en anmeldelse af den seneste nye film eller en ny cd, så tøv ikke med at kontakte undertegnede. På medieliniens stab er vi så heldige at være i besiddelse af to personer der til daglig anmelder musik for henholdsvis www.revolution-music.dk & Arbejderen. Super tilbud!! Vi har en rest lækre t-shirts fra idrætsdagen med tryk på, som vi nu sælger til stærkt reduceret pris 25 kr. Der er både herrer og dame modeller i forskellige størrelser. Hvis det har interesse henvender du dig bare i Støberiet. Disse t-shirts er i øvrigt helt perfekte til at spille volleyball i eller lave afspænding men fungere også med en trøje uden på! Ja, du så rigtigt 25 kr Der er lys i lygten Lidt af hvert Når de er på plads vil jeg foreslå en mindre indvielse - lysfest hvor Esben og Michael er værter ved et mindre traktement, naturligvis sparsomt, vi følger jo tiderne, og for at kompensere for de små kager, synger vi måske en lille sang, hvem ved. De nye lamper er i hvert fald yderst velkommen her i støberiet. Hilsen Jette Vi fester Vi holder Fastelavn i Støberiet mandag d. 20 feb. kl. 13 kom og vær klædt ud og vær med til at slå katten af tønden! Lyset ned og op langs vores trappe/sti er noget sparsomt, især her i den mørke tid. Jeg har snakket med forvaltningen og hvis alt går vel KOMMER DER HELT NYE LAMPER OP I UGE 2-3 2012. Vi afholder den store traditionsrige gallafest torsdag den 1 marts fra 18.00 23,00 pris 200 kr. se opslag i cafeen. 17

Af. Suzanne Møllegaard I Pelés fodspor Fra 3-10 oktober 2011, var jeg på tur til Rio de Janeiro, der besøgte jeg det fantastiske stadion Marracana, hvor der oprettet et stort museum for de bedste Brasilianske fodboldspillere, som det ses på billedet sneg jeg mig til at sætte min fod i Pele s aftryk, han havde meget små fødder! Edison Arantes do Nascimento (født 23. oktober 1940) bedre kendt som Pelé,brasiliansk fodboldstjerne. Af mange er han anset som alle tiders bedste fodboldspiller. Desuden er han den næstmest scorende spiller i fodbold nogensinde med 1281 mål i 1256 kampe (kun overgået af Arthur Friedenreich). Som 15-årig skrev Pelé under på sin første kontrakt med Santos FC, hvor han i øvrigt spillede de næste 17 år og sikrede klubben adskillige titler.han var bare 17 år, da han debuterede for det brasilianske landshold i 1958( hvor UT blev født), hvordan scorede både i semifinalen og finalen, hvor Brasilien, ikke overraskende, vandt. 18

I Pelés fodspor Han var med til at vinde VM hele tre gange (1958, 1962 og 1970), den ene af kun to spillere nogensinde med tre VM -titler. (Den anden er Mário Zagallo) Pele stoppede i 1977. Han var brasiliansk sportsminister fra 1993-1998 og blev i 2005 udnævnt som H.C. Andersen-ambassadør. I dag regnes han stadig som en af de største fodboldlegender nogensinde, Det var spændende at besøge MARRA- CANA Stadion hvor landskampene bliver spillet, det er lige nu under ombygning, til VM I 2016 i Brasilien. En aften var vi inviteret i Variete med sambadansere, men også en fantastisk kvindelig boldekvilibrist, hun jonglerede 45 min uden pause, imponerende (synes alle de mandlige gæster også) 19

Hvad er der sket på Torvevej 19 siden sidst? Jo der er såmænd ikke sket de store omvæltninger. Vi har brugt efter jule tiden på at restituere og komme godt ind i det nye år. Vi holdt en grandiøs julefrokost d.20 december med all the trimmings som man siger. Der var plads til både god mad, hyggeligt samvær og et kæmpe award show hvor størstedelen af priserne gik ubeskåret til FCK af en eller anden grund til fleres misfornøjelse, men mon ikke Brøndby kan komme efter det i det nye år? Nå ikke? Der kan man bare se. Vi var ligeledes et smut i Tivoli i December for at tage et kig på deres jule opsætning, men det var ikke videre succesfuldt da vejr guderne havde valgt at holde os alle sammen i foragt og det regnede i et væk. I Januar har vi brugt vores tid på at komme godt ind i det nye år med nogle afslappende tirsdage spenderet i huset. Alt er ved det gamle, der er startet et par nye mens nogle af de helt gamle har fået afsagt deres dom og må flyve fra reden i foråret 2012. Vi har yderligere været et smut i biografen og se Klassefesten som vi ligeledes har bragt en anmeldelse af andetsteds her i bladet. Nyt fra T19 Idræts linien har brugt deres tid på at dyrke en masse sport og en enkelt tur ud at fiske dog havde vores alle sammens Peter Forup valgt at ligge sig syg da der var noget godt i TV den dag. Nå ikke? Køkken linien har fokuseret på kerne sund mad og trods vores bange anelser har det smagt ganske udmærket og været en stor succes. Medielinien har arbejdet hårdt på deres hjemløse projekt og har nu aftaler i Odense og København med nogle hjemløse kvinder der skal interviewes og have taget portræt fotografier til en eventuel udstilling/bog. Udover alt dette så ser vi frem mod en fodbold turnering hvor vi skal ud igen og kæmpe for Nitternes ære. Det var alt for mig denne gang, men om en to måneders tid er det atter tid til at følge op på udviklingen på T19 og mon ikke vi har noget godt i ærmet til den tid. Kasper Horndrup 20

Generalforsamling i BMR Tirsdag d. 7. februar kl. 16.00 17.00 i Støberiets cafe Formålsparagraf: At varetage Ballerup kommunes socialpsykiatris interesser d.v.s interesserne for alle, der har tilknytning til socialpsykiatrien, herunder at styrke og fremme samarbejdet mellem brugere og medarbejdere. At sikre brugerne indflydelse og mulighed for at blive hørt ved politiske beslutninger og tiltag, der vedrører socialpsykiatrien. Dagsorden Leif byder velkommen og dirigent vælges. 2. Leif fremlægger sin årsberetning. 3. Godkendelse af vedtægtsændringer. 4. Præsentation af opstillede brugere, både nye og genvalg. Der er 5 personer på valg: Rigmor, Britt, Eva Hjorth, Kurt samt en ledig plads for Heidi. Rigmor og Heidi ønsker ikke at genopstille. De 3 der for flest stemmer vælges for 2 år og de 2 der får færrest stemmer vælges for 1 år. 5. Gennemgang af valgregler og valg af stemmetæller. 6. Valg af brugere til rådet. 7. Indkomne forslag (afleveres til Jette Birksø senest onsdag d. 25. januar.) 8. Eventuelt. Du kan opstille ved selve mødet eller ringe/give besked til Jette 4477 2186. Efter generalforsamlingen er der gratis middag for alle deltagere ved generalfo samlingen. Middagen, kødboller i karry med ris og citronfromage, serveres kl.17.45. P.S.: : Denne tirsdag er der åbent som normalt fra kl. 15 21, ligesom der også er middag for alle andre, dog mod normal betaling. 21

Anmelderhjørnet Klassefesten set fra en 40årigs øjne. Har du rundet de første fire årtier, har maven taget begyndende form af andet end six -pack, er hårene på hovedet begyndt at gråne eller ligefrem drysse af, så er du helt sikkert målgruppen for Klassefesten og med god grund. For så har du sikkert oplevet det samme som denne signatur: at tårene triller ned af kinderne, at du slår dig så meget på lårene at biografgæsterne foran dig vender sig og tysser. Klassefesten er en god parodi på de begyndende 40års-krise-tegn og alle dens fortrædeligheder, lige fra barberede boller, til konen der skrider til forskel for en yngre model, synet der driller (eller er det bare manglende lys!) og kroppen der er knapt så fleksibel som for 20 år siden. De 3 hovedkarakterer spilles af Troels Lyby, Anders W. Berthelsen & Nikolaj Kopernikus der som gamle studenterkammerater skal gense deres gamle klasse 25 år efter. Forud for jubilæumsfesten drager de tre 40 årige sammen på hotel med hver deres frustrationer over livet som ældre og knapt så prangende. Her genopfinder de indenfor 24 timer, hvordan de en gang var og hvad de til stadighed tror de kan: score og feste hele natten med stærkt indtag af alkohol akkurat som for 25 år siden. Selvfølgelig kommer de igennem festen dog med hver deres pinlige episode undervejs og filmen slutter vel som man kunne forvente: at de hver især igen kan se lyst på tilværelsen og det at have rundet de 40 ikke nødvendigvis er et dårligt tegn. Alene med tre personer i hovedrollerne er der mange scener der løfter sig takket være deres humør og harmoni. En film der skal ses, hvis du har rundet de 40 eller føler dig som en! 4 stjerner ud af 6 22

Klassefesten, starring Troels Lyby, Anders W. Berthelsen og Nikolaj Kopernikus er en film der på overfladen virker som en komedie om et par gamle mænd der prøver at være unge igen. På overfladen er den et hult forsøg på at kapitalisere på den lidt ældre generation og der er brugt billige virkemidler der kan få folk til at grine med når f.eks drengene barberer deres nedre regioner eller tager ecstasy. Men er Klassefesten så bare det? Et forsøg på at tjene penge på en målgruppe der er nemme at imponere eller gemmer der sig alligevel lidt bag de endeløse fisse jokes? Jeg ville mene at Klassefesten har lidt mere at byde på end bare falde på halen komik, om end der er en del af den slags, men læser man mellem linierne så er der faktisk en del kontekst at komme efter. En af de helt store budskaber, drevet frem af Nikolaj Kopernikus karakter Niels er det at livet som 43 årig måske ikke lige var det man havde håbet på. Synet svigter og konen har svært ved at se det tiltrækkende i sin pessimistiske og utroligt selvoptagede mand. Igennem filmen bevæger man sig længere ind i denne lettere forstyrrede sinds tilstand og alt hvad dertil hører med sidespring og stoffer. På mange måder er Niels den mest interessante af de tre, Anders W. Berthelsen spiller en lettere karrikeret og overdreven mand der er desperat for kvindelig kontakt og ikke kan acceptere at konen forlod ham, alt Anmelderhjørnet Frygt og lede i København imens at Troels Lyby er den stor scorende musiker der er bange for at binde sig. Niels skal holde årets store tale og gennem hele filmen følger vi hvordan denne tale bliver til, oplevelserne rigere holder han årets tale som bliver lettere underspillet i filmen. Her kunne instruktør Niels Nørlev have valgt at holde en stort anlagt amerikaniseret tale hvor Niels accepterer sin alderdom, men i stedet bliver det en miserabel affære for alle de implicerede. I sin 11 time ender filmen lettere forudsigeligt og man forlader biografen med en slags ja det var så det fornemmelse. Jeg er sikker på at hvis man er istand til at læse ind i konteksten og er i den aldersgruppe der bliver snakket til så får man mere ud af filmen, men for mig var det en udmærket komedie om det at blive ældre og jeg ser da allerede frem til mit 25 års skole jubilæum for sjovt ser det ud! 4/6 23

Det har altid været moderne i Hollywood at tage internationale box office hits og amerikanisere dem så de kan nå et publikum der tilsyneladene er så dovent at de ikke orker at læse en film. I hvert fald har man valgt at genskabe Mænd Der Hader Kvinder på engelsk for tilsyneladene at nå et bredere publikum og til det har man så lige tredoblet budgettet og hyret selveste James Bond til at spille journalisten Mikael Blomkvist der hyres af en aldrende mand til at undersøge de mystiske omstændigheder ved en ung piges mord 40 år tidligere. Til at hjælpe sig hyrer han, af diverse omveje, den kun 23 årige hacker extraordinare Lisbeth Sallander. Filmen er en klassisk svensk thriller med alt hvad der til hører dog overført til engelsk og lige pumpet en lille smule op. Jeg må tilstå at jeg ikke fik set den originale da jeg har allergi overfor svenske krimier og det er et valg jeg fortrød da jeg satte mig ned i biografen. Min evne til at sammeligne de to er derfor en smule ved siden af. Filmen handler kort fortalt om en journalist der i sin livs krise hyres til at undersøge et mord der foregik på en lille ø ved Stockholm 40 år tidligere. Han sættes overfor en familie der lever side om side, men meget isoleret fra hinanden idet de alle hader hinanden. Der er eks nazister og skeptiske gammel koner der gør livet svært for Mikael Blomkvist når han, under dække af at skrive en biografi, forsøger at nå til bunds i mysteriet. Anmelderhjørnet Gammel vin på nye flasker Filmen følger derudover den unge Lisbeth Sallander mens hun forsøger at komme gennem livet, som er skarpt kontrolleret af en magt misbrugende mand fra kommunen. Midtvejs igennem mødes de to og der begynder alting at eskallere og gå en lille smule for hurtigt. Der er ikke så meget tid til fordybelse trods en løbetid på 2 timer og 30 minutter og mange af de vigtige plot points bliver skåret så meget ud i pap at man slet ikke er i tvivl, men i stedet sidder og skriger af skærmen fordi de medvirkende tilsyneladende ikke kan se hvad der er lige foran øjnene på dem. Instruktør David Fincher (Seven, Fight Club) har valgt at skyde filmen i Sverige og bruge et par svenske skuespillere for at give den en autencitet som man ikke ser på Amerikanske film i disse dage. Dog er det hele en smule hult da man f.eks ser de vigtige nyhedsoverskrifter på engelsk mens alt andet er skrevet på svensk. James Bond, eller Daniel Craig, gør sig godt i rollen som Blomkvist og den forholdsvis nye skuespiller Rooney Mara, der for alvor blev kendt som Mark Zuckerbergs eks kæreste i David Finchers The Social Network, spiller her en overbevisende rolle som den asperbergers ramte Lisbeth Sallander der på forunderlig vis altid har en ny smøg i mundvigen. Ser man bort fra de små fodfejl der er hist og her er filmen ganske underholdende om end en smule træg i starten og når den når sit klimaks har man ikke lagt mærke til at der er gået 2+ timer. Dog er filmen i både sit for og efterspil en smule kluntet udført og plottet bliver meget rodet til tider og andre gange går det en kende for hurtigt med de forskellige opdagelser. Jeg vil klart anbefale den originale fremfor den engelske, men det er også bare mig der er en purist. 4/6 24

Støberiets billardturnering blev afholdt over tre dage i uge 46 med indledende runde tirsdag og onsdag og den store finaledag om fredagen. Der var mange tilmeldte og kampene var spændende og intense. Billardturnering Da fredagens finaledag var vel overstået var det Kim der absolut fortjent, løb af med den samlede sejr.. Vi gentager succesen i løbet af 2012. Så husk at melde jer til jo flere jo bedre. 25

Velkommen til Marianne Jeg hedder Marianne de Fries Jensen og er startet i Støberiet den 2 januar 2012. Lidt om mig selv: Jeg har i 25 år arbejdet som pædagogisk vejleder i Ballerup kommune, hvor mine opgaver har været at skabe et godt liv for børn med særlige behov som har været tilknyttet daginstitutioner i kommunen. Jeg har også i 3 år arbejdet på ungdomspension i Ballerup kommune med unge i alderen fra 13 18 år. Derudover er jeg rådgiver i Kræftens bekæmpelse. Jeg er bosiddende i Ballerup, jeg har 2 pragtfulde voksne sønner og to dejlige børnebørn, som betyder meget for mig. Tak fordi i har taget så godt imod mig, jeg glæder mig til at være sammen med jer og håber vi får rigtig mange hyggelige timer og gode oplevelser sammen. Farvel til Mette Tak for det halve år jeg har været her i Støberiet. Det har været en rigtig god tid og jeg har været rigtig glad for at være her. Nu er der kun et halvt år til jeg er færdig med min uddannelse og det bliver dejligt. Alt held og lykke fremover. Kh Mette. 26

Alternativ idrætsdag Fredag den 20 Januar havde vi i Støberiet indendørs alternativ idrætsdag. Der var konkurrence i bordtennis med grydelåg som bat, der var dart hvor vi brugte flødeboller som pile, der var petanque med appelsiner som kugler og bowling på Nintendo Wii. da). Det endte dog med at det var personale holdet med Suzanne og Mio der løb af med den samlede sejr. Så mon ikke der er lagt op til revanche? Men det var en super sjov dag og vi kan kun anbefale at i tilmelder jer næste gang! Der var fire hold tilmeldt og konkurrencen var hård men fair (sådan 27

BAGSIDEREFLEKTIONER Den 24/1 holdte T19 s medielinie fernisering på Ballerup Bibliotek over deres udstilling om fænomenet Urban Exploration den hænger frem til d. 17/2 så kom glad og nyd den Støberiets adresse: Torvevej 29, 2740 Skovlunde Støberiet Telefon: 4477 2186 Husk deadline for næste nummer af Støberen: 14.januar 2012 Indlæg kan sendes til: jhi@balk.dk eller ekg@balk.dk 28