Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret) arbejder vi med metoden rehabilitering. Socialpsykiatrien skal derfor udvikle attraktive rehabiliterende tilbud med fokus på job- og uddannelse, sociale færdigheder og kompetencer samt fritidsliv og bolig. Effektmål: Langt sigt: At psykiatriske borgere i de forskellige målgrupper i højere grad bliver selvhjulpne og selvforsørgende At flere borgere afslutter deres forløb i Psykiatricenteret og kommer videre i job eller uddannelse. Og at flere bliver i stand til at klare sig med mindre indgribende indsatser. At flest mulig med en psykisk lidelse kan klare sig i egen bolig. Mellemlangt sigt: Introducere og kvalificere medarbejderne til at tage afsæt i den rehabiliterende tanke og arbejdsmetode herunder skabe et tillidsfuldt miljø, hvor samarbejdet mellem borger og fagperson bliver en pågående proces i udvikling. Kort sigt: For alle borgere tilknyttet Psykiatricenteret skal der formuleres mål og delmål, som er operationelle og tydelige for både borger og fagperson herunder skal borgeren introduceres til konceptet dynamisk samarbejdsproces samt kompetencen mestring. Fokusområder: Konkrete og målbare beskrivelser (samarbejdsaftale) af rehabiliteringsforløbet for den enkelte indenfor: Job og uddannelse Udvikling af sociale færdigheder og kompetencer Egen bolig Fritidsliv
Indsatser: Der arbejdes målrettet med rehabilitering i medarbejdergruppen og i brugergruppen i Psykiatricenteret. Da der er tale om et rehabiliterende forløb med fokus på større selvhjulpethed, uddannelse og arbejde, er det en forudsætning for indfrielse af målene, at den enkelte borger møder i sit tilbud i Psykiatricenteret som aftalt. For kontanthjælpsmodtagere vil der derfor samarbejdes med Jobcenter og Myndighed ved manglende fremmøde. Der følges op på mål og delmål for den enkelte minimim hver 3. måned. Her vurderes og tilrettes eksisterende mål og delmål og på det enkelte mål og delmål oprettes et notat i Bostedsystemet. Der følges op på samarbejdsaftalen min. 1 gang om året. Her føres justeringer af aftalen ligeledes til notat. Metode til effektvurdering: 1 gang årligt følges der op på, hvad den enkelte, som har afsluttet et forløb i Psykiatricenteret, er udvisiteret til. Effekten af den rehabiliterende indsats skal kunne måles ved, at flere borgere med en psykisk lidelse har udviklet deres kompetencer og evner indenfor et eller flere af ovenstående fokusområder. 1. status 2015: Status på indsatser: Fra at Psykiatricenteret tidligere havde karakter af et samværstilbud i café-regi arbejdes der nu struktureret og ud fra en rehabiliterende tilgang. Der er primo marts udviklet følgende indsatser: Kost, livsstil og motion Kommunikation Praktik-bro Transporttræning Café som samværstræning Personlig styrke og trivsel: 1. Det er mig 2. At træne opmærksomheden elementer af mindfulness Øvrige tilbud: Unge-gruppe, musikgruppe, træværksted og NADA. Effektvurdering: Der er i primo 2015 endnu ikke sket nogle udvisiteringer. Ved hjælp af skalering, der knyttes til udviklingsområde i indsatsplanen, følges borgerens udvikling og effekt af indsatsen. Det vægtes højt, at der tages udgangspunkt i borgerens
egne ønsker og behov for udvikling. I effektvurderingen indgår borgerens parathed og mestring i forhold til brugen af de generelle tilbud, der er i nærområdet og samfundet eksempelvis brugen af motionstilbud i nærmiljø, at kunne benytte offentlig transport fra hjemmet samt at kunne mestre almene sociale sammenhænge. Den enkelte borger har efter omlægningen af Psykiatricentererts indsatser nu et tydeligt fokus og klart definerede mål. Den enkelte medarbejder har ligeledes mulighed for at udvikle og fastholde borgeren i den indsats, som medarbejderen er ansvarlig for. Effekten er, at borgeren arbejder aktivt med og kan se et formål med sin tilknytning til Psykiatricenteret herunder får borgeren en fornemmelse af, at der er muligheder udenfor Psykiatricenteret, som borgeren på sigt skal være en aktiv del af med de kompetencer og ressourcer den enkelte borger har mulighed for at tilegne sig.
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af Trænende Hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed for at genvinde tabt formåen og derved højne deres livskvalitet. Trænende Hjemmepleje er med til at forebygge yderligere nedsat funktionsevne og de helbredsmæssige konsekvenser, det kan give. Effektmål: Lang sigt: At der trods den demografiske udvikling ikke vil ske stigning i visiterede indsatser efter servicelovens 83. Mellemlangt sigt: Kort sigt: Nye borgere til hjemmeplejen eller første henvendelse til personlig pleje: At alle borgere vedrørende nyhenvendelse til hjemmepleje visiteres til Trænende Hjemmepleje. (Servicemål: 80 % visiteres til Trænende Hjemmepleje) At borgere visiteret til Trænende Hjemmepleje opnår størst mulig selvhjulpenhed uden eller med hjælpemidler. (Servicemål: 30 % af nye borgere, som visiteret til Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne) Borgere, der allerede modtager hjælp fra hjemmeplejen: At borgere, der vurderes med et træningspotentiale modtager Trænende Hjemmepleje (Servicemål: 10 % af kendte borgere modtager Trænende Hjemmepleje) At kendte borgere, der modtager Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp end tidligere. (Servicemål: 70 % af de kendte borgere, som modtager Trænende Hjemmepleje, bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp) Fokusområder: Der skal tværfagligt være en fælles tilgang til Trænende Hjemmepleje, så alle faggrupper har samme mål med indsatsen. Der skal fra visitation, sygepleje, træning, hjemmepleje, private leverandører og andre samarbejdspartnere være samme fokus.
Indsatser: Trænende Hjemmepleje er allerede en indsats, borgerne visiteres til. Måling på effekt er en metode til at synliggøre indsatsen og virkningen af denne. Metode til effektvurdering: Alle nyhenvendelser vedrørende hjemmepleje registreres. Alle borgere, der visiteres til Trænende Hjemmepleje eller får tilbudt en særlig rehabiliterende indsats registreres. Alle borgere, der har været igennem et Trænende Hjemmeplejeforløb og bliver selvhjulpne uden eller med hjælpemidler registreres. Alle kendte borgere, der efter en særlig rehabiliterende indsats bliver selvhjulpen, får mindre, uændret eller mere hjælp registreres. Registreringen vil foregå i omsorgssystemet AvaleoOmsorg 1. status 2015: Status på indsatser: Trænende Hjemmepleje er i fuld drift og fortsat under udvikling. Effektvurdering: Nedenstående tabel viser, at der i årets første to måneder har været flere kendte borgere gennem trænende hjemmeplejeforløb end forventet i måltallet. Den forventede andel af borgere, som er blevet selvhjulpne eller modtager mindre hjælp, er mindre end måltallet, men da der er flere, der har været igennem, er antallet af borgere, der er blevet selvhjulpne eller modtager mindre hjælp næsten opnået. Tal for Den kommunale Hjemmepleje: Antal borgere Opnået mål i perioden Forventet mål i perioden Måltallet for hele 2015 Januar-februar 2015: Nye borgere Nye borger i alt 82 100 % Henvist til Trænende Hjemmepleje 69 84,1 % 80 % 80 % Afsluttede forløb i alt 54 100 % Selvhjulpen uden hjælpemidler 25 46,3 % 30 % 30 % Selvhjulpen med hjælpemidler 0
Kendte borgere Kendte borgere i alt til 83 i februar 1.246 100 % Henvises til Trænende Hjemmepleje 42 3,4 % 1,7 % 10 % Afsluttede forløb i alt 27 100 % Selvhjulpen uden hjælpemidler 1 40,7 % 70 % 70 % Selvhjulpen med hjælpemidler 2 Mindre hjælp 8