Fætter og kusinefest i Næstved, den 1. september 2012

Fætter og kusinefest i Næstved, den 1. september 2012 Næstved byvåben Herredsvåben I 1 I - - - ----- -_. -

Næstved i 1.500 år! - byens historie i korte træk Næstved tælles blandt de ældste byer i landet og er en af de største danske byer i middelalderen. Byen er endnu i dag med sine godt 40.000 indbyggere en af de større danske provinsbyer. Næstved er en klassisk købstad og handelsby midt i et stort og frugtbart opland. Næstveds rødder rækker tilbage i yngre jernalder, til perioden omkring 4-500 e.o. I bunden af Næstveds kulturlag findes arkæologisk kildemateriale fra denne periode under affaldslag fra vikingetid og middelalder. Byens navn Næs-tved rummer endelsen -tved fra jernalderen. Tved betyder rydning i skoven (det samme udtrykkes i middelalderen typisk med endelsen -rød). Næs ka n referere til det særlige landskab med Ydernæs, Grimstrup Næs og Appenæs, som de sejlende skulle passere for at komme op ad Susåen til byen. Næstved betyder sandsynligvis "rydningen bag næssene". Vi ved endnu ikke meget om den tidlige bebyggelse Næstved, som ligger i ly mellem bakkerne Lerbjerget, Lisbjerget og Sandbjerget ned til bredderne af Susåen. Jernalderens huse gemmer sig under byens moderne huse - det er jernalderbyens affaldslag, som vi hidtil har haft mulighed for at undersøge. I sen vikingetid og tidlig middelalder havde Næstved udviklet sig til en stor by, der bredte sig på begge sider af Susåen. Bydelen på venstre åbred hed i 1135 Store Næstved, bydelen på højre åbred Lille Næstved. Stormandsfamilien Bodilslægten ejede st ore dele af Næstved i 1135 og lejede gårdene ud. Roskildebispen havde indtægter af byens sognekirker Set. Peder og Set. IVlorten, og kongen havde indtil 1140 indtægterne af byens torv og byting. Hertil må vi regne med et indslag af frie borgere og en jordløs underklasse. I 1135 og 1140 overgik en stor del af ejendommene og indtægterne af byen Næstved til et nyt klostersamfund af benediktinerordenen, Næstved Set. Peders Kloster eller Skovkloster, som blev stiftet 29. november 1135 af Bodilslægten med hjælp fra bisp og konge. Frem gennem middelalderen hørte l\iæstved under Skovklosters herredømme. Abbeden var Næstveds byherre. Den gamle torvekøbing udviklede sig til egentlig købstad med byråd, egen byret (senest 1274) og (senest 1280)eget byvåben med Set. Peders nøgler til Himmeriges Port. Midt i 1200-årene kom der nye kirkelige institutioner til den store by: Gråbrødreklostret o. 1240, Set. Jørgensgården i Aaderup senest 1261, Sortebrødreklostret før 1266. Civitas Nestvediensis var i fuld vigør! I 1200-årene rangerede Næstved i størrelse og skattegrundlag som nummer to lige efter stiftsbyen Roskilde - før København og alle de andre Sjællandske byer. Næstveds opland er en ældgammel bygd, hvor man siden oldtiden har dyrket korn og opdrættet kvæg som en væsentlig del af det økonomiske grundlag for den 2

senere købstad Næstveds blomstring. Oplandets grænse ligger typisk ca. 2 mil eller ca. 15 km fra byen, den maksimale afstand, som bønderne kunne tilbagelægge morgen og aften på en torvedag, når de også skulle have tid til at handle på torvet. Næstved har siden middelalderen haft faste torvedage onsdag og lørdag, så selv torvedagene er i Næstved et middelalderligt kulturminde! I 1300-årene kontrollerede holstenerne i en periode Næstved med støtte i borgen Husvolden i syd kanten af byen. Valdemar Atterdag indtog Husvolden i 1345. Slaget ved Næstved i 1259 og Krigergraven på Sandbjerget, hvor de sønderhuggede kadavere af 60 tabende krigere blev nedkulet omkring 1300, er andre minder om militære aktioner ved Næstved. Endnu et par kirkelige institutioner kom til byen sidst i 1300-årene, nemlig Helligåndshuset fra ca. 1390 og et nonnekloster af dominikanerordenen på Gavnø lige efter 1400. Næstved udviklede sig fortsat, bl.a. i kraft af tætte handelsforbindelser med Lubeck. I løbet af 1400-årene overtog kongen gradvis herredømmet over Store Næstved, som nu igen blev kongelig købstad, medens Lille Næstved blev transformeret til landsby under Skovkloster. 1400- og 1500-årene var Næstveds storhedstid, hvor adel og rige købmænd byggede mange grundmurede huse og formodentlig endnu flere bindingsværksgårde. Men i løbet af 1600-årene gik det galt: koldt og dårligt klima og krigene med svenskerne satte udviklingen i stå. Samtidig sandede Suså havnen og Mindegabet til, og handelen fik derfor dårlige vilkår. Kun militæret holdt lidt gang i hjulene op gennem 1700-årene, hvor mange bindingsværksgårde blev skåret ned fra to etager til en - der var ikke længere brug for det store rumfang i gårdene. Danneskjold-Samsøes Kanal fra Tystrup Sø via Susåen og Næstved til Karrebæksminde blev bygget i begyndelsen af 1800-årene for at skaffe brænde fra de midtsjællandske skove til Københavns husholdninger. Men vi skal frem til 1840erne, før der endelig skete større ændringer i Næstved til det bedre. Korneksporten til England satte skub i udviklingen, og mange af de gamle huse erstattedes af nye grundmurede huse. Efter grundloven i 1849 gav man næringen fri og åbnede i 1850erne de danske købstæders snærende grænser. Således også i Næstved. I 1870 førte man jernbanen til byen. Næstved udviklede sig i de følgende årtier eksplosivt med industrialismen. I de seneste 165 år er Næstved vokset fra et indbyggertal i 1840 på 2.271 til godt 40.000 i dag. Og udviklingen fortsætter! Også historisk set er det meget spændende, at den ny storkommune Næstved fra 1. januar 2007 samler de ældgamle og gensidigt afhængige elementer opland og købstad til en moderne helhed, der kan administreres samlet med behørig respekt for både la nd og by 3

Grønnegades kaserne Grønnegades Kaserne, Kulturcenter har tidligere været hjemsted for gardehusarerne. Grønnegades Kaserne ligger midt i Næstved og er en håndfuld smukke gamle bygninger, bygget på Sandbjerget mellem Grønnegade og Farimagsvej. Fodfolk og rytteri En gang genlød hele området af hestehove og kommandoråb til soldaterne. Det var fodfolk og rytteri, som fra 1797 til 1977 brugte Grønnegades Kaserne. Ny æ ra I 1978 overtog Næstved Kommune hele området og alle bygningerne. Hele området står for en ny æra med det nye kulturhus, som står færdigt i 2002, Grønnegades kaserne vil blive et ku lturelt midtpunkt for hele Sydsjælland. Grønnegades Kaserne fra 1799 Kasernen er opført til Sjællandske Rytterregiment og har siden været brugt af fra 1816 Sjællandske Lansenerregiment, fra 1842 4. Dragonregiment og fra 1923 Pansertroppernes Befalingsmandsskole. Kasernen er opført hus for hus, idet Gamle Ridehus ved Grønnegade er den ældste bygning fra 1799. I 1805 byggede man den lange staldbygning (IVJusikstalden), i 1806 Kasernen eller Kommandantboligen for enden af ridebanen. I 1880erne byggede man Sygestalden i to etager, vagtbygningen ved porten, gymnastikhus og marketenderi og Nye Ridehus øverst på Sandbjerget. Militæret forlod anlægget i 1970erne, og siden har der været foreningscenter og kulturcenter på kasernen. Foyerbygningen i glas, som blev indviet i 2002, er det seneste bidrag til kasernens bygningsmasse. 4

Vi går ad Grønnegade mod Indre ringstedgade til hjørnet ved Staalgaarden Som var kolonial- og grovvareforretningen fra Lillelunds hjørne videreførtes i nybygningen fra butik mod Ringstedgade indtil 1972. Næstved Kommune overtog Stålgården 1981 og lod den forfalde. En ny ejer, Michael Mentzier, satte facaden i stand i slutningen af 2007. bl.a. udskiftning af de originale vinduer med jernrammer med moderne termoruder med lidt bredere rammer og fjernelse af lyskonsollen over stueetagen. Vinduerne fremkaldte stærke reaktioner fra kommunen, men sagen er vist siden gået i sig selv. Helligåndshuset Helligåndshuset er en kirkelig forsorgsinstitution, som i middelalderen tager sig af gamle fattige og af hittebørn, med andre ord et kombineret børnehjem og alderdomshjem. Helligåndshuset ledes af en præst. Et personale bestående af både mænd og kvinder passer børnene og de gamle. Helligåndshuset i Næstved nævnes 1. gang i 1398, og arkæologisk er institutionens første kirke (nu ruin under Museumshaven) dateret til ca. 1390. Det stående hus er sandsynligvis begyndt som en boderække fra 1400-årene, ombygget til den nuværende bygning i begyndelsen af ls00-årene i forbindelse med, at man forsøger at konvertere Helligåndshuset i Næstved til et helligåndskloster. Forsøget glipper. Derfor er Helligåndshuset i Næstved det eneste bevarede, egentlige helligåndshus i Danmark. Helligåndshuset skal betragtes som institutionens hovedbygning i kombination med bindingsværkshuse på den store grund. Helligåndshuset rummer institutionens egen kirke, Vor Frue Kirke med direkte adgang fra Ringstedgade og med tilhørende kirkegård. Ved Reformationen i 1536 bliver Helligåndshuset omdannet til kommunalt sygehus. Senere benyttes huset som arbejdsanstalt, militært sygehus, telefonmagasin og husvildeboliger. Kort efter 1900 var der ideer fremme om at ombygge huset til elværk for Næstved, men det endte med, at Helligåndshuset i 1926 blev restaureret og i 1927 indrettet til Næstved Museum. Helligåndshuset ejes af Næstved Kommune. 5

Rytterstatuen, Peder Bodilsen Bronzeskul pturen er opstillet i anledning af Næstveds 800 års jubilæum. Soklen er udført af arkitekt Hansen-Reistrup. 2059 personer har bidraget til mindestøtten for Peder Bodilsen, som i 1135 skænkede store jordegodser og Set. Peders Kirke til Skovklostret - det senere Herlufsholm. Peder Bodilsen er derfor kendt som grundlæggeren af Skovklostret. Det er Danmarks mindste rytterstatue, og har en mærkelig historie, idet den på et tidspunkt blev stjålet, men blev efter nogle dages forløb fundet igen. Skulpturen er ca. 42 cm høj. I Næstved har vi fastslået, at byen er fra 1135, det år hvor den fromme adelsmand Peder Bodilsen, hans mor og brødre skænkede Set. Peders Kirke samt store jordtilliggender til Benediktinermunkene til oprettelse af Set. Peders Kloster. Familien Bodilsens stiftelsesbrev er dateret den 29. november 1135. Alligevel markerer Næstved hvert år sin fødselsdag den 15. juni. Det vides ikke, hvem der har fundet på denne dato, men det er meget smart, fordi det jo er Valdemarsdagen, og så flager hele landet for Næstved. 6

Axeltorv Næstveds "1\Jytorv" fra 1500-årene, udlagt efter Reformationen på ruinerne af Næstved Gråbrødrekloster fra 1200-årene. Axeltorv hed oprindelig Torvet eller Hestetorvet, før navnet Axeltorv blev knyttet til den store torveplads. I 1957 blev ruinen af Gråbrødreklostrets store klosterkirke og de tilstødende klosterbygninger på torvet undersøgt og fjernet. I 2010 blev torvet renoveret. Renoveringen sluttede i sommeren 2010 og kostede 10 millioner kroner. De mest omfattende ændringer var, at der nu ikke længere var det gamle springvand, da det blev erstattet af den omdiskuterede statue af Slattenpatten, en statue af en figur med meget lange bryster fra et egnssagn. og at alle træerne var blevet skåret væk, og enkelte få var blevet genplantet. Samtidig blev scenen fjernet, og man kunne nu kun finde en torvecafe. Endelig blev torvebelægningen også skiftet til mere ensartede fliser, hvorved den gamle brostensbelægning var væk. Motivet for Bjørn Nørgaards skulptur er Slattenpatten, en mytisk kvindefigur fra den sjællandske sagnskat. Slattenpatten eller Gøjemor kan opfattes som et sindbillede på Susåens rindende vande, og hun er derfor selvskreven som et vartegn for Næstved, den ældgamle by ved Susåen. I Nørgaards udgave står Slattenpatten sammen med sine børn. 7

Hotel vinhuset: Siden 1778 har Hotel Vinhuset ligget i midtbyen i Næstved, og i alle årene har der været drevet hotel og restauration i bygningerne. I starten var hotellet forbeholdt det bedre borgerskab, men i dag vil ejeren gerne mere end det. Derfor byder han ofte indenfor til blandt andet vinarrangementer og jazz - og så til gode historier fra det traditionsrige og myte-om spundne sted. Boderne Boderne er opført i 1400-årene som boligbebyggelse. Boderne er nu Danmarks længste m iddelalderlige rækkehusbebyggelse. I danske middelalderbyer betegner ordet "bod" et rum eller et hus, som lejes ud. En lejet bod kan benyttes som bolig (jf. Nyboder i København), værksted eller oplag. Boderne i Næstved består af tre middelalderlige bygninger: Gotschalks Boder fra tiden ca. 1400 med 3 boder, Vesthuset fra ca. 1450 med 1-2 boder og Tuesens Boder fra ca. 1480 med 7 boder. I alt rummer Boderne i middelalderen således 11-12 lejligheder. Nogle af Bodernes kældre kan have været udlejet selvstændigt, medens kældrene under Tuesens Boder med sikkerhed har hørt til de overliggende lejligheder. Forbindelsen er sket via udvendige svaler og trapper. Med en 3. etage under taget har en lejlighed i Tuesens Boder rummet 100 m 2 8

Boderne har som teglstenshuse med central beliggenhed været dyre lejligheder, som var forbeholdt de velstående. Vi kender kun en enkelt beboer i middelalderen, nemlig præsten og byskriveren Henrik Gotschalk, som var død før 1484. Ved slutningen af rækkehuskomplekset lå indtil 1881 et meget fornemt stenhus. Det var Næstved Latinerskole, Peder Syvs Hus. En kendt sprogforsker, som var forstander på skolen. Huset blev revet ned for, at gøre plads for den nye kommuneskole, som den benyttes til mere, men det er nu, siden 1987, Næstveds kommunale Musikskole. Boderne fik i 1987 Europa Nostras diplom for Næstved Kommunes veludførte restaurering i årene 1969-1984. Boderne ejes af Næstved Kommune, som i 1984 har overdraget brugsretten til Næstved Museum. Hvis vi kikker op på denne side af Set. Peders kirke østre gavl af kirkens tårn. Her ses i en blænding et specielt formet kors med 2 lodrette grene på de 2 korsarme. Ingen ved, hvad det betyder, men det er Næstveds vartegn. Når de gamle håndværkersvende, Naverne, gik på valsen, skulle de beskrive dette kors for, at bevise de havde været i Næstved. så går vi ad Købmændenes gade, Købmagergade,hvor vi ser "Violinpigen" ovre på den anden side, i haven ved det t idligere bibliotek, hun er en kobberfigur opført af Robert Lund Jensen. Vi går ned af Kompagnistræde, hvor Naverne har deres Naverhule - til Kompagnihuset. 9

Kompag nihuset Kompagnistræde, hjørnet af Møntergade, facade mod Kompagnistræde og gavl mod Suså Opført 1493 eller kort efter som gildeshus, det er det eneste bevarede købmandsg ildehus i Norden. Et gilde var en sammenslutning af købmænd. Kaldes og så fejlagtigt Møntergården på grund af forveksling med Erik af Pommerns møntsted i Næstved. Det korrekte, men sjældent brugte navn er Peblingehuset eller Peblingegildets Hus efter det middelalderlige handelsgilde, der vel brugte huset til både oplagring og møder. Senest 1568 ejede Set. Peders Kirke huset. Kirken udlejede de tre boder i den høje kælder og brugte hovedetagen til oplagring af f.eks. byggematerialer. 1622 foranstaltede kirken syn og taksation af det gamle forfaldne Stenhus i Aastrædet, som kaldtes Peblingehuset, og hvoraf der aarligt svares Jordskyld eller Husleje t Set. Peders Kirke, med henblik på salg. Bytinget 4. nov. 1622 fastslog at huset var så brøstfældigt p~ Tømmer og Tag at man måtte frygte, at det snart ville falde ned, og at en køber måtte betale for en større istandsættelse før huset igen blev brugbart. Det gjorde borgmester Hans Duffrieh der feb. 1623 købte huset på vegne af Cristian 4. 's spanske kompagni, deraf dets nuværende navn. Siden har det bl.a. været magasin for skiftende storkøbmænd. Midt i 1920'erne ville Næstved Kommune rive huset ned. I stedet blev det restaureret 1926-30. I 30'erne blev huset brugt som husflidsskole for arbejdsløse. 1943 købte Næstved Diskontobank huset og brugte det efter istandsættelse til møder, repræsentative formål og udlån til foreninger. Men forfaldet satte ind igen: Huset tåler ikke vedvarende opvarmning, og når det ikke var i brug blev det udsat for hærværk. 10

Hotel Kirstine Hotel Kirstine kan skrive historien tilbage til 1745. Rådmanden Mat hias Hansen byggede gården, der gennem årene har været anvendt til posthus, vinhandel og borgmestergård. I det meste af 1800-tallet boede byens kongeligt udnævnte borgmester nemlig på den idylliske gård, og blev også tidligere kaldt "Den gamle borgmestergård". Riddergade, Næstveds bedst bevarede og mest fotograferede husrække : Nr. 7 (som blev fredet i 1944) Riddergade 7 og Slagkildevej 1 (nedenfor) er en stor gård. Vi kan som vanligt nogenlunde følge den tilbage til 1682. Det ydre omrids af forhuset har været nogenlunde uændrede siden. Huset forgænger var også i to etager, ti fag udmuret bindingsværk, teglhængt. Riddergade 5, Apostelhuset eller Apostelgården,, bygget o. 1510-20, opr. i to stokværk (etager). Førstesalen forsvandt engang mellem 1682 og 1736. på et foto fra 1867 er fa caden omtrent som nu, dog overkalket og med to små pyntelige kviste. Huset blev restaureret 1884-85 for købmand F.E. Sander der ejede gården 1877 - sin død 1897, sammen med Ridderhuset ved siden af ved arkitekt V. Ahlmann, der kun lod figurknægtene tilbage på en kopi af facaden. Huset har 12 fag, dvs. vindues- og dørpartier, flankeret af 13 bindingsværksstolper. på hver af dem er der en knægt, der oprindelig har båret den næste, udhængende etage. Det kan du se et andet og typisk eksempel på hos naboen (1 side tilbage). Her på Apostelhuset bærer knægtene nu kun taget. De er rigt udskåret: hovedmotiverne er Jesus, omgivet af de 12 apostle. Bil ledskæreren er anonym som det er almindeligt for middelalderen, men han menes genkendt fra flere altertavler på egnen. Figu rerne ledsages af både adelige våbenskjolde og borgerlige bomærker 11

Rid dergade 3, Ridderhuset,, bygget o. 1600. Havde tidligere, vel oprindeligt, gadedør i midterfaget, foruden porten, som det bl.a. ses på fotoet fra 1867. Restaureret 1884-85 sam men med Apostelhuset, antagelig også ved arkitekt V. Ahlmann, for Næstved Diskontobank der ejede huset 1879-1909. Billede fra 1867 Riddergade l A - Det røde Pakhus Huset er et monument over korneksportens tid ca. 1840-75. Det er bygget 1845 i grundmur (de sm~ flensborgsten) som del af købmandsg~rden ved siden af. Senere tilføjedes kvist med læssebom og derunder høje læsseluger, nu franske altaner, næsten midt i facaden. 1902/03 inst allerede Næstved Diskontobank, der ejede huset, et hydraulisk hejseværk. 1904 indrettede Valdemar Huus Møllekværn, Valseværk og Kagebrækker, som drives ved mekanisk Kraft i huset, 1914 også et mekanisk foderblandingsanlæg.wilh. Smith lejede det 1925 og købte det 1958. Da havde hans virksomhed allerede bygget moderne siloer og foderblandingsanlæg p~ den nye havn, Det Røde Pakhus var blevet utidssvarende; efter la nge forhandlinger og trussel om nedrivning solgte Wilh. Smith A/S det 1973 til Sparekassen Bikuben. Huset blev restaureret 1975-76. 12

Sankt Mortens Kirke er beliggende i Næstved centrum og er en af byens gamle middelalderkirker. Den er kendt fra en tidlig optegnelse omkring 1280, men menes at være bygget og taget i brug omkring 1200. Trolden Hvert sogn har sine trolde, skrev Drachmann. Det gælder også Næstved, som endda har flere slags trolde. Den klassiske trold af den mere ondsindede type repræsenteres ved Fladså -trolden, en sur trold, der i henhold til de gamle sagn enten gerådede i klammeri med en købmand i Næstved eller med en anden trold i Næstved. Eller også blev han sur på kirkeklokkerne. Under alle omstændigheder besluttede han sig til at løse problemet ved at dække ondet til med sand, som han fyldte i en sæk og tog på nakken. Imidlertid var der hul i sækken, så mens han vandrede mod Næstved, løb sandet ud af sækken og dannede Mogenstrup As. Da miseren gik op for trolden, blev han naturligvis så edderspændt rasende, at han smed resten af sækkens indhold, som så blev til Munkebakken. Munkebakken er en del af Mogenstrup Asen, der strækker sig fra Mogenstrup og nordvest ad Fruens Plantage til midt centrum 13

Munkene på Munkebakken I 1997 begyndte en lokal kunstner, Jens Andersen, at skabe en alle af elmetræer på Mun kebakken om til munke. Resultatet blev 7 munke fra forskellige ordener Tidligere var der en elmealle på Munkebakken, men elmetræerne overlevede ikke elmesygen og senere opstod ideen med at udskære skulpturer af de døde træer. Jens An dersen har udskåret munkene af døde elmetræer i 1998. Det blev til 7 munke fra forskellige ordener. Sponsorprojektet Munkene på Munkebakken havde en begrænset levetid og derfor besluttede Næstved Byråd i 2004 at sikre skulpturerne ved at få lavet aftryk til forme med henblik på at udføre bronzeafstøbninger på et senere tidspunkt. At få udført bronzeafstøbningerne var en stor udgift og derfor opstod ideen om et sponsorprojekt. Bronzemunkene kan ses på Munkebakken. 14