Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET



Relaterede dokumenter
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

Mulige læresituationer på modul 2.1

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Hjertet og kredsløbet

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: kl

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Til patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL april 2010 kl Side 1 af 5

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

Studiespørgsmål for SSA-elever

Emneområder og studiespørgsmål

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: Kl

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Kliniske studier Modul 2

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: kl

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: kl

Indledning til anatomi & fysiologi:

SOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: kl

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Modulbeskrivelse - Modul 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

Til patienter og pårørende. Lymfødem. Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem. Vælg farve. Patientinformation. Fysio- og Ergoterapi

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning?

VELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted.

Hjælp til bedre vejrtrækning

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Mestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: Kl

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Kræft i livmoderhalsen

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema

Kikkertundersøgelse af blæren

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling

Opgave 2. Opgaver på ortopædkirurgisk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

Du skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne fremgår af programmet (se senere).

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Type 1 diabetes patientinformation

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

S O V G O D T E B O G

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema

Værd at vide om væskeoptagelse

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Hygiejne - håndhygiejne.

Menneskets anatomi og fysiologi

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Forløbsplan for Humanvidenskab

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Lungebetændelse/ Pneumoni

Når du skal behandles for nyresvigt

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Indlæggelsesrapport. Pårørende / Relationer. Modtager. Afsender M M M

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Transkript:

Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET TÆNK PÅ, AT DINE MEDSTUDERENDE OGSÅ GERNE VIL SE SPØRGSMÅLENE Opgavesættet består af en case, samt spørgsmål inden for faget Sygepleje, Anatomi/fysiologi, Mikrobiologi og Ergonomi. Opgavesættet består af i alt??sider. For hvert spørgsmål er der 4 svarmuligheder. Sæt 1 kryds ud for det rigtige svar. 1

Case: Hr. Hansen er 69 år og indlagt på hjertemedicinsk afdeling. Hjemme har Hr. Hansen været præget af dypnø udløst ved aktivitet, hvilket har afholdt ham fra aktiviteter, og han har været sengeliggende i flere dage. Hr. Hansen har haft en del kraftige hosteanfald med gulligt ekspektorat. Han har spist og drukket lidt og følt sig træt. På afdelingen magter Hr. Hansen ikke at gennemføre personlig hygiejne og har svært ved at vende sig i sengen. Læberne er let cyanotiske, specielt ved fysisk aktivitet. Huden er tør og varm. Begge hæle er ømme og røde. Aktuelt er Hr. Hansen præget af sin dyspnø. Han bliver dyspnøisk ved mindste fysiske aktivitet, så som at spise og at tale. Han sover flere gange i løbet af dagen i korte perioder og har svært ved at sove igennem om natten, hvor han beder om sovemedicin. Hr. Hansen har ødemer på begge underekstremiteter, og huden er tynd og blank. Ved indlæggelsen har Hr. Hansen fået ordineret antiembolistrømper. Hr. Hansen klager over, de er for stramme og for varme og han forstår ikke, hvorfor de skal være så stramme. Han spiser små portioner mad og drikker ca. 1200 ml. i døgnet. Hr. Hansen vejer 76 kg, er 178 cm høj, BT er 128/85 og pulsen 80-110 slag /min. Tp. 38,9 C 2

Sygepleje: Hr. Hansen har utilstrækkelig hjertepumpefunktion, som kan føre til: At der udvikler sig hypovolæmisk chok At der udvikler sig neurogent chok At der udvikler sig anafylaktisk chok At der udvikler sig cardiogent chok Hr. Hansen skal have målt Blodtryk og puls. Hvad er vigtigt at være opmærksom på? At Hr. Hansen har hvilet sig i 10 minutter At Hr. Hansen har været i aktivitet At Hr. Hansen har fået udført morgentoilette At vide, hvilke værdier der har været målt Hr. Hansen bliver svimmel og er ved at besvime, da han skal hjælpes ud ad sengen. Hvad er det tegn på? At Hr. Hansen er træt At Hr. Hansen er dehydreret At Hr. Hansen har ortostatisk hypotension At Hr. Hansen har ortostatisk hypertension Hr. Hansen bliver af sygeplejersken plejet ud fra sygdomsbegrebet: disease, hvilket er et udtryk for: At sundhed ikke er frihed for sygdom og svaghed, men fuldstændig fysik, psykisk og socialt velvære En subjektiv oplevelse af sygdom En objektiv patologisk tilgang til sygdom En social rolle eller position, som en sygdom giver en person 3

Hr. Hansen har svært ved at sove igennem om natten. Symptomer som følge af søvnløshed er bl.a. Døsighed, irritabilitet, uopmærksomhed, dårligt humør Mørke rande under øjnene, løbende næse, røde knopper og træthed Træthed om dagen, øget kuldskærhed, øget indlæring og varmefornemmelse Uopmærksomhed, irritabilitet, øget aktivitet og øget kuldskærhed Hvordan kan Hr. Hansens søvnproblemer muligvis forebygges? Ved at lytte til stille musik eller få en lang middagslur Ved en optimal hvilestilling, varm mælk med honning eller undgå at spørge ind til eventuelle psykiske problemer Alkohol før sengetid, lys i soveværelset, at se en spændende film Fysisk aktivitet om dagen, dæmpning af lyset, en fast døgnrytme Når sygeplejersken skal vurdere Hr. Hansens sundhedstilstand, anvender hun sygeplejeprocessen, hvilket betyder, at hun: Beder medpatienter på stuen om gode råd Opstiller sygeplejeproblemer, mål, løsningsforslag og evaluerer Spørger: Hvordan kan jeg hjælpe? Spørger lægen om løsningsforslag 4

Anatomi og fysiologi Det endokrine system Nervesystemet og det endokrine system er ansvarlige for at koordinere og styre aktiviteten af hr. Hansens øvrige organsystemer. Denne struktur, som er en del af nervesystemet, kobler nervesystemet sammen med det endokrine system og udskiller forskellige releasing og inhibiting hormoner. Hvad kaldes strukturen? Gl. suprarenalis Hypothalamus Medulla oblongata Adenohypofysen Sæt et kryds ud for det udsagn, som forklarer negativ feedback regulering korrekt? Blodet og Lymfesystemet Her påvirker et overordnet hormon udskillelsen af det underordnede hormon, således at der bliver mere af det overordnede hormon Her påvirker et underordnet hormon udskillelsen af et eller flere overordnede hormoner, således at der bliver mindre af det underordnede hormon Her påvirker et underordnet hormon udskillelsen af et eller flere overordnede hormoner, således at der bliver mere af det underordnede hormon Her påvirker et underordnet hormon udskillelsen af et andet underordnet hormon, således at der bliver mindre af dette underordnede hormon Vælg det udsagn, der giver den korrekte rækkefølge, i forhold til hæmostasen. Propdannelse, reflektorisk karkontraktion, koageldannelse Koageldannelse, propdannelse, reflektorisk karkontraktion Reflektorisk karkontraktion, koageldannelse, propdannelse Reflektorisk karkontraktion, propdannelse, koageldannelse 5

Hvilket udsagn om lymfe og lymfesystemet er rigtigt? Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, lipid, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til hepar, hvor det renses for fremmedlegemer. Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, glukose, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til blodkarsystemet, hvor det igen bliver en del af blodet Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, glukose, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til hepar, hvor det renses for fremmedlegemer Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, lipid, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til blodkarsystemet, hvor det igen bliver en del af blodet Blodkar Hr. Hansen, som er indlagt på hjertemedicinsk afdeling, har funktionsdyspnø og ødemer. Der findes forskellige årsager til udvikling af ødemer. Uanset årsag, så opstår ødemer altid pga. en uligevægt i forhold til væskestrømmen gennem kapillærvæggen også kaldet det parakapillære kredsløb. Hvilket af de efterfølgende udsagn om det parakapillære kredsløb er korrekt? Kredsløb Det parakapillære kredsløb er en væskestrøm ud af og ind i kapillærer med det formål at tilføre O2 og næringsstoffer til celler og fjerne affaldsstoffer Det parakapillære kredsløb er det kredsløb, der sørger for at føre det venøse blod tilbage til cor Det parakapillære kredsløb består af tre tryk; Det hydrostatiske tryk, det kolloidosmotiske tryk og filtrationstrykket Det parakapillære kredsløb består af to tryk; Det hydrostatiske tryk, der suger væske ind i kapillæret og det kolloidosmotiske tryk, der presser væske ud af kapillæret Hvilke af følgende 2 store blodkar fører blod til cor? A. pulmonales dext. + sin Aorta + truncus pulmonales V. cava inferior + v. cava superior Vv. pulmonales dext. + sin 6

AV-knuden er involveret i den elektriske stimulering af cor, men hvordan? Den modtager impulser fra sinusknuden, og videresender, med forsinkelse, impulserne til ventriklernes øverste del, via to ledningsgrene, som er placeret i hjertekammerskillevæggen, således at kontraktionen starter i bunden af ventriklerne. Den modtager impulser fra sinusknuden, og videresender, med forsinkelse, impulserne til ventriklernes nederste del, via to ledningsgrene, som er placeret i hjertekammerskillevæggen Den modtager impulser fra de to ledningsgrene i hjertekammerskillevæggen og videresender impulserne til ventriklernes nederste del, hvor kontraktionen starter Den sender impulser til sinusknuden, som videresender impulserne fra atrierne til ventriklernes nederste del, via to ledningsgrene, som er placeret i hjertekammerskillevæggen Inspiration i hvile er kendetegnet ved følgende udsagn. Der skabes højere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges opad, passiv proces Der skabes lavere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges opad, passiv proces Der skabes højere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges nedad, aktiv proces Der skabes lavere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges nedad, aktiv proces 7

Mikrobiologi Hvad karakteriserer betændelsesreaktionen? Bakterierne producerer væske og erytrocytterne siver ud i ekstracellulærrummet Nedsat blodgennemstrømning og større spalter mellem kapillærernes endotelceller så bl.a. antistoffer kan forblive i blodbanen De store arterier kontraheres og der kommer ikke blod til de indre organer Øget blodgennemstrømning og større spalter mellem kapillærernes endotelceller så bl.a. antistoffer kan sive ud i ekstracellulærrummet Som forebyggelse af flere sygdomme kan man vaccinere. Hvad indeholder en vaccine? Svækket, levende komplement Overfladeantigener fra mikroorganismer Plasmaceller Dræbte antistoffer Hvilke smitteveje er der med stor sandsynlighed tale om i hr. Hansens tilfælde? Via hænder og vaskefade Via dråber og støv Via mad og drikke Via injektioner og drop Hvad er forudsætningerne for en korrekt håndhygiejneprocedure? Smykker og neglelak Ingen smykker og cremede hænder Ingen smykker, korte negle uden neglelak Hel hud, korte negle og cremede hænder Hvilke to metoder kan anvendes til desinfektion af utensilier? Sæbe og varmt vand eller kemisk NaCl og vand Varmt vand og sprit Frisk luft og sprit 8

Ergonomi Når et underlag er hårdere end hud, muskler etc., vil væv forandre form og blive mast flade. Hvad betyder det for dig som sygeplejerske i forhold til at forflytte hr. Hansen, som er sengeliggende? Jeg skal være opmærksom på kun at tage fat på patienten med fingerspidserne, således at området, som der trykkes på bliver så lille som muligt. Jeg skal være opmærksom på at bruge flade greb, således at trykkraften fordeles over et større område. Jeg skal være opmærksom på at bruge handsker, da dette nedsætter trykkraften. Jeg skal være opmærksom på at tage fat omkring knoglefremspring, da dette væv er mest modstandsdygtig. Hr. Hansen skal på toilettet. Dette kræver flere pauser, fordi han får dyspnø. Hr Hansen oplever at han bliver svimmel, hvorfor han støtter sig op ad møbler eller andet, som står i nærheden. Hvad kan du gøre for at mindske hr. Hansens risiko for fald i forbindelse med at han skal tisse? Bede Hr. Hansen om at gå med større afstand mellem fødderne. Bede Hr. Hansen om at ringe efter en kolbe, når han skal tisse. Bede Hr. Hansen om at gå på tæer Bede Hr. Hansen om at bruge en stok eller rollator 9