Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser.

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Undervisningshæftet Klima og historie giver et indblik i seks forskellige historiske perioder, hvor klimaet på hver sin måde er med til at danne rammerne om det liv, der udspiller sig. Dyk ned i historien og læs hvordan man gik på jagt for 10.000 år siden, byggede kirker i middelalderen eller holdt humøret oppe på en regnvåd Roskilde festival. Undervisningshæftet er en del af Roskilde Museums store satsning KLIMAX, som med støtte fra Region Sjælland formidler klimahistorie. Kolofon: Roskilde Museum Skoletjeneste Redaktion: Iben B. Jagd Tekst: Morten Ranmar Tryk: Midttryk Illustrationer: Niels Valentin

Klima og historie

Lærervejledning Klimadebatten raser i disse år, og der fokuseres på CO 2 -forbrug, lavenergi, global opvarmning og stigende vandstand som aldrig før. Vores klima er blevet en integreret del af vores dagligdag og vores forståelse af samfundet omkring os, og det er derfor naturligt at emnet også behandles i skolerne. Roskilde Museum sætter gennem hele 2009 og en del af 2010 med særudstillinger fokus på forskellige aspekter af klimaet. I den forbindelse udvikles nye undervisningstilbud, både til særudstillingerne og til de permanente udstillinger. Undervisningshæftet Klima og historie giver eleverne et blik ind i forskellige tidsperioder, underlagt forskellige klimaer og med forskellige livsbetingelser. Herudfra kan man i fællesskab arbejde med klimaets indvirkning på livet og historien. Undervisningshæftet og tilknyttede undervisningsforløb er tilrettelagt med fælles Mål 2009 for øje. Undervisningshæftet kan oplagt bruges inden et besøg i en af museets KLIMAX-udstillinger. Vi håber, man på skolerne kan drage nytte af hæftes arbejdsspørgsmål til diskussion og anden form for arbejde, der relaterer sig til hæftets emner. God fornøjelse Venlig hilsen Roskilde Museum Skoletjeneste.

Indholdsfortegnelse Side Lærervejledning 2 Efter Istiden 5 Kildernes by, 1040 9 Fredens pris, 1600-tallet 13 Ulykkernes Tid, 1700-tallet 17 Mølle-Marie, 1900-tallet 21 En våd festival, 2007 25

Istid

Efter Istiden Den sidste is er ved at smelte. Det er som om, at vejret er blevet varmere nu end ved samme tid sidste år. Men det er utroligt at tænke på, at det kun er to menneskeliv siden, at det meste af landet var dækket af is. Nu er der til gengæld vand flere steder, hvor man før kunne vandre. Min bedstefar blev temmelig gammel. Han var 33 år, før han døde. Han har fortalt om hvordan det var at leve under istiden. Hvordan de nogen gange måtte følge rensdyrflokkene nordpå om sommeren og sydpå om vinteren. Han var anfører for jægerne. Dengang lavede de flere af deres våben af hjortetak. Jeg har set den slags våben, men dem bruger vi ikke rigtig mere. Nu bruger vi også bue og pil. For nogle dage siden mødte vi en fremmed gruppe jægere, da vi selv var på jagt. De fulgte med tilbage til vores lejr og slog sig ned. En af dem hjalp mig med at lave en flintestenskniv. Jeg er glad for venskabet, selvom ulykken skete lige efter vi havde mødt dem. På den anden side ville det have gået værre til hvis ikke vi havde fulgtes med dem. Men jeg er den eneste, der stadig synes om de fremmede. De ældre er blevet bange og sidder omkring bålet for at finde ud af, hvad der skal ske med dem. Ulykken skete for tre dage siden. Da solen stod op, tog vi vores våben og drog på jagt sammen med de fremmede. Vi vandrede henover det stenede landskab, hvor der kun er få lave lyngplanter og mos. Da vi havde gået i nogle timer, stødte vi på et spor. En af de fremmede jægere stak hovedet ned og snusede til sporet, hvorefter han rejste sig smilende og satte hænderne på hovedet med fingre spredt op i luften. Det er tegnet for rensdyr. Vi blev meget begejstrede, men vi vidste også, at vi skulle være stille, for ikke at skræmme dyrene væk. Vi gjorde våbene klar og gik videre i tavshed. Vi fulgte sporet i en hel time, før vi kom til en fjord, hvor en del af vandet stadig var tilfrosset. Her var der næsten hundrede dyr samlet. De fremmede jægere gjorde tegn til, at vi skulle angribe dyrene fra begge sider. Vi spredte os ud og sneg os langsomt ind på dyrene med buerne foran os. Det var min far der affyrede den første pil, men den ramte ikke, fordi han ikke var tæt nok på. Heldigvis opdagede dyrene ikke noget og blev stående. Der gik kun et øjeblik før en af de fremmede spændte sin bue og sendte en pil susende igennem luften. Pilen ramte en stor han midt på forkroppen. Den skælvede et øjeblik, blev usikker på benene og faldt så om på siden. Nu gik der til gengæld panik i rensdyrflokken og de begyndte at løbe afsted i min retning. Jeg var heldig at ramme to dyr lige efter hinanden, men så hørte jeg pludselig et mægtigt brøl bag mig. Jeg har aldrig set så stort og uhyggeligt et dyr. Det lignede en bjørn, men var meget større og havde hvid pels. Dyret havde kurs lige imod min far. Han vendte sig rundt og prøvede at skyde, men det var for sent. Dyret sprang imod ham og daskede til ham med dens store forben. Jeg kunne se, at

tegn på liv fra ham og min mor løb ud for at hente den kloge kone. Hun er den ældste kvinde, og det siges, at hun kan se ind i fremtiden. Omkring hendes hals bærer hun en skindstrimmel med en klo fra en brun bjørn, som er et andet farligt dyr med magiske kræfter. Da den kloge kone kom hen til min far, lagde hun straks øret ned til hans ødelagte ansigt. Jeg var ærgerlig over, at jeg ikke selv havde tænkt på at undersøge, om han trak vejret, men det gjorde han heldigvis. Inden hun forlod os, sagde hun, at min far nok skulle blive rask igen. De fremmede er ved at pakke deres ting sammen for at forlade vores lejr. De ældre turde ikke lade dem blive, fordi de tror, at de vil stjæle vores ånder. Det burde have været mig der blev bortvist. I det mindste gjorde de hvad de, kunne for forhindre ulykken. det kæmpestore gab lukkede sig sammen om min fars hoved. Jeg husker, at det føltes som om, jeg overhovedet ikke kunne bevæge benene og bare blev stående på stedet, men de fremmede jægere kom heldigvis min far til hjælp. De løb hen imod dyret med høje skrål, så det blev bange. Da dyret var væk, lå min far helt blodig og stille på jorden. De fremmede hjalp med at bære far hjem til lejren. Min mor kom os i møde, men da hun så min livløse far begyndte tårene at trille ned ad kinderne på hende. Vi lagde ham under de varme skind. Der var stadig ikke Den kloge kone vaskede min fars blodige ansigt med vand. Derefter holdt hun bjørnekloen henover hans pande, mens hun mumlede en mærklig remse. Efter et stykke tid vendte hun sig imod mig og bad mig fortælle, hvad der var sket. Jeg forklarede om jagten og ridsede et billede af dyret på jorden med min nye kniv. Den kloge kone nikkede eftertænksomt, og fortalte at hun havde set det samme dyr i en drøm. Hun holdt bjørnekloen frem mod mig og blev fjern i blikket. Jeg stirrede på hendes flimrende øjne. Pludselig blev hun klar i blikket igen.

Arbejdsspørgsmål Efter istiden Hvordan skaffede man mad? Hvordan så landskabet ud? Hvilken betydning havde klimaet for datidens mennesker? På hvilke punkter adskiller drengens livsbetingelser sig fra dine egne? Prøv på nettet at finde oplysninger på hvornår isen forsvandt fra Danmark, og hvordan den formede vores landskab.

Kildernes by, 1040

9 Kildernes by, 1040 Fra mit leje kan jeg kigge ud over fjorden, hvor flere skibe ligger for anker, og fiskerne er i gang med deres fangst. Hvis jeg læner mig frem, kan jeg også skue over på kirken og følge med i byggeriet. Når den er færdig, vil det være den første stenbygning i Roskilde og byens flotteste kirke. De taler også om at bygge et kloster her ved siden af kirken. Så bliver Sct. Jørgensbjerg et fornemt sted. De engelske arbejdsmænd har allerede genopbygget den hvælving der faldt ned og er i gang med den næste. Jeg glemte at komme mørtel mellem nogle af stenene. Måske var det derfor, Gud valgte at straffe mig. Da jeg flyttede understøtningen under hvælvet, lod han stenene regne ned over min krop. Jeg fik et stort hul i hovedet og brækkede fire ribben. Vores bygherre kommer fra England, hvor han er berømt for sine kirkebyggerier. Derovre har de brugt sten i mange år og ikke træ, som vi plejer at bruge her. Jeg har arbejdet på byggepladser i fem år, siden jeg var tolv, men jeg har aldrig før prøvet at arbejde med sten. Derfor har jeg måttet lære det hele fra grunden af. Vi begynder nede ved Maglekilde, hvor vandet fra de omkringliggende bakker vælter ud. Vandet har afsat så meget kalk, at det har sat sig som metertykke frådstenslag. Vi banker store stykker af frådstenene fri med hammer og mejsel. Når stenen er våd, er den nem at skære i form, men så snart den har været ude i et par dage, begynder den at blive hård som sten. De store stenblokke bliver slæbt op på bakken med en trillevogn. Men det vigtigste er selvfølgelig mørtlen. Den laver vi ved at knuse de stenstumper, vi ikke skal bruge og brænde dem i en ovn. Derefter bliver de blandet med vand og grus - og det er det, der binder frådstenene sammen, så bygningen bliver stående. Efter uheldet blev jeg lagt ind i en træbarak, der er opført i nærheden af byggeriet og som bruges af munkene indtil de får deres kloster. Her lå også andre, der er kommet til skade og en der var syg. Den syge lå for sig selv og mumlede. Der var kun et tyndt forhæng imellem mig og ham. Igennem en revne i stoffet kunne jeg se, at han havde store sår på det meste af kroppen. I starten gjorde det mig meget urolig, men jeg spurgte en af munkene og fik at vide at sygdommen kun smittede ved direkte berøring. Så derfor fandt jeg mig i at blive liggende og begyndte at lytte til hans fortællinger. Han var født i Lejre, som havde været en vigtig by i kongeriget. Som ung mand var han blevet optaget i hæren og havde været med på flere krigstogter. Dengang var vikingeskikken stadig meget udbredt i Danmark. De havde sejlet omkring, plyndret landsbyer og overfaldet kirker. Sikke mange uskyldige mennesker de måtte have dræbt. Mine tanker blev afbrudt af fortællingen, der fortsatte. På et tidspunkt var den tyske kejser blevet træt af de danske vikingers hærgen. Han havde slået den danske hær ved Dannevirke. Som følge af freds-

10 forhandlingerne, måtte den danske konge, Harald Blåtand, sværge, at han ville indføre strenge regler og lade sig kristne. Men den danske befolkning syntes ikke om de nye regler og kristendommen. Man skulle pludselig til at betale skat til kirken. Resultatet var en borgerkrig, hvor Harald Blåtands egen søn sluttede sig til modstanden mod hans far. givet ham med en lille klokke, så han kunne advare andre om smitten, men efterhånden som sygdommen skred frem, blev han fordrevet fra byens centrum. Som alle andre syge søgte han ud til det gamle fiskerleje ved Sct. Jørgensbjerg. En af munkene er kommet hen for kan ikke lade være med at tænke på, hvor ofte han selv har svunget sværdets metal i sin tid som viking. Måske er det derfor, Gud har givet ham denne frygtelige sygdom. I det mindste kan han trøste sig med, at han får lov til at sone sin straf på jorden, i stedet for i flammernes evighed. På et tidspunkt var Roskilde blevet det nye magtcentrum i Danmark, fordi byen lå ved vandet, og man var mere og mere afhængig af skibene. Min fortæller var med til at bygge et kongesæde og en af de første trækirker. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor underligt det var, at en viking havde været med til at bygge en af de første kirker i Danmark. Året efter var Harald Blåtand blevet dræbt i borgerkrigen. Det var nogenlunde på samme tid, at min fortællers sygdom var brudt ud. Han var blevet i Roskilde og måtte klare til dagen ved at tigge. Det eneste sted, han kunne få hjælp, var fra kirken. Præsterne havde at give den syge sin behandling. Han smører en metalagtig salve på sårene, hvilket får den syge til at gispe af smerte. Da munken lidt efter er færdig med sin behandling, er den syge ikke i stand til at fortsætte sin fortælling. Han fremstammer at hans tunge smager af metal og sukker dybt. Jeg

Arbejdsspørgsmål Kildernes by: Hvordan var de grundlæggende livsvilkår, så som mad, bolig, tøj og arbejde? Hvilken betydning havde de mange kilder for Roskilde? Hvordan har livsbetingelserne ændret sig fra istids-historien? Hvilken betydning har klimaet for datidens mennesker?

Fredens pris, 1600-tallet

13 Fredens pris, 1600-tallet De ankom i sidste uge. To svenske officerer med følge og en dansker der hedder Corfitz Ulfeldt. Fruen har fortalt os, at han er landsforræder, og vi må ikke tale med ham. Men det kom jeg alligevel til, da jeg skulle tænde op for ham i værelset, hvor han skal bo. Han kom pludselig ind i rummet og begyndte at tale til mig. Jeg lod først som om jeg ikke hørte ham. Men da han kom hen og spurgte hvor jeg kommer fra, synes jeg, at jeg var nødt til at svare. Jeg håber ikke, Fruen finder ud af det, for jeg vil så nødig miste min plads. Jeg kommer fra et gårdmandssted i nærheden af Ringsted og har været heldig at få tjeneste på en af de største gårde i Roskilde by. Fordi vi har god plads, er vi blevet tvunget til at have de svenske officerer boende, sammen med deres tjenere. Svenskerne er kommet til byen for at deltage i fredsforhandlingerne på grund af krigen. Jeg tror aldrig, der har været så mange mennesker i Roskilde før, men stemningen er ikke god, fordi svenskerne startede med at plyndre og ødelægge. Borgmesteren måtte betale en kæmpesum på 230 rigsdaler for, at de skulle stoppe ødelæggelserne, men alligevel er de ikke holdt op med at stjæle og hærge og ingen ved, hvem der skal betale for alt det, de bruger. De svenske tjenere opholder sig ofte nede i køkkenet og stiller krav om mad og øl. Det er svært at passe sit arbejde og nå husets opgaver, når de også skal vartes op. I går, da jeg var ved at gøre klar til middag, kom to af dem ned i køkkenet hvor de drak øl og åd vores allerbedste mad, mens de pralede af hvor nemt det havde været at indvadere Danmark. De fortalte, at de var marcheret helt nede fra Polen og op igennem Jylland, hvor den danske hær havde forskanset sig ved Fredericia. De svenske styrker stormede fæstningen fra alle sider og fik jaget danskerne på flugt. Over 2000 stakler fra den danske side mistede livet i det slag. Det er flere mennesker end der bor i hele Roskilde by. Normalt ville den kolde vinter have forhindret svenskerne i at sætte både i at sætte både i vandet og krydse lillebælt, men i stedet frøs al vandet til is, og Corfitz Ulfeldt fandt på, at de kunne marchere over isen til Fyn med heste, vogne og kanoner. De to svenskere fortalte, at vægten fra hestene og alle de marcherende tropper pressede isen så meget ned, at de gik i vand helt op til knæene. De fortalte om, hvordan de fortsatte over det tilfrosne vand til Langeland og videre til Sjælland uden at møde nogen betydelig modstand. Jeg gik ned i den anden ende af køkkenet, hvor jeg ikke kunne høre dem. Men lidt efter råbte de på mere øl. Jeg hentede to krus fra fadeburet og satte dem på bordet. En af de svenske tjenere tog fat i min hånd. Han bad mig om at sidde ved bordet hos dem. Jeg undskyldte mig med, at jeg skulle rense grønsager, men de insisterede på, at jeg skulle høre om deres be-

14 drifter. De ville have stormet København, hvis ikke den danske konge var gået med til at forhandle om fred her i Roskilde. Freden kommer til at koste os Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Desuden skal Corfitz Ulfeldt have sit gods i Danmark tilbage. De løftede deres ølkrus og skålede højt for Corfitz Ulfeldt. Uden hans hjælp havde Sverige ikke sejret. Jeg vendte ansigtet bort og tænkte på, at jeg frivilligt havde talt med den mand, der havde kostet flere danskeres liv. Pludselig mærkede jeg en hånd på min bagdel. Jeg forsøgte at fjerne den, men hånden gav mig et ordentligt smæk bagi. Jeg kiggede på svenskerens grinende ansigt, der var helt rødt af al øllet. Den anden holdt et ølkrus hen foran min mund og forsøgte at få mig til at drikke. Der lød ringen fra en lille klokke henne fra trappeopgangen. Jeg prøvede at få fægtet mig fri, men svenskerne grinede blot og holdt mig tilbage. Klokken ringede igen, og denne gang blev den heldigvis ved så længe, at jeg kunne komme fri. Jeg skyndte mig op ad trappen. For enden af trappen mødte jeg Fruen. Hun skulle til at skælde ud over, at jeg ikke var kommet med det samme, men så hørte hun larmen nede fra køkkenet og sukkede dybt. Fruen bad mig om at gå på apoteket for at hente mere vin til officererne, hvorefter hun gik tilbage mod stuen. Jeg kunne ikke lade være med at kigge efter hende og skimtede de svenske officerer, der sad og røg på deres piber inde ved det varme ildsted. Der var usædvanlig stille i Roskilde by, men det var også en rigtig kold aften. Jeg troede først, at apotekeren var ude, men efter at jeg havde banket på døren et par gange, blev der lukket op. Jeg undskyldte forstyrrelsen og skyndte mig at give ham Fruens seddel. Jeg fik lov til at vente indenfor i varmen, mens han fandt vinen frem og pakkede flasken ind i en bylt. Lidt efter var jeg på vej hjemad med de dyre dråber under armen. Men netop som jeg drejede ned ad Algade, fik jeg øje på tre berusede svenske soldater. Jeg nåede knapt nok at vende mig om, før de var over mig som sultne høge. De kaldte mig en billig tøs og sagde at jeg skulle aflevere mine penge, mens de hev og trak i bylten. Men jeg turde ikke give slip på vinen af frygt for, hvad Fruen ville gøre, så jeg satte mig ned på hug og klyngede bylten til mig. Jeg mærkede smerten fra en støvle, der sparkede ind i mine ribben og det fik mig til at glemme hvor koldt, det egentlig var. Pludselig lød der et højt råb og mine overfaldsmænd tog benene på nakken. En hånd blev rakt ned til mig, og jeg blev hjulpet op. Min redningsmand var ingen anden end Corfitz Ulfeldt. Han var på vej hjem fra forhandlingerne, da han havde fået øje på overfaldet. Han havde straks trukket sin sabel og havde reddet mig. Corfitz Ulfeldt lagde sin store frakke omkring min kolde krop og lod mig læne mig op ad ham hele vejen hjem til gården. Jeg lagde mærke til, at Fruen skulede til mig, men uanset om de siger at han er landsforræder, har jeg lært, at Corfitz Ulfeldt også kan være en mand af ære.

Arbejdsspørgsmål Fredens pris: Hvilke konsekvenser havde de hårde vintre for Roskildes borgere? Hvilke store konsekvenser havde vintrene for Danmark? Tror du historien ville have se anderledes ud i dag, hvis vejret havde været varmere? Kender du andre begivenheder, hvor vejret har haft en betydning for hvordan historien udviklede sig? Prøv på internettet at finde teser om hvorfor Danmark oplevede den lille istid i 1600-tallet.

16 Ulykkernes Tid, 1700-tallet

17 Ulykkernes Tid, 1700-tallet Nu lægger de løkken om hans hals. Præsten beder en sidste bøn, før det er slut. På trods af frostvejret er hele byen mødt op for at kigge. Stakkels Nicolai Christian, han blev kun 16 år gammel. Dømt for flere gange at sætte ild til byen. En af de sidste gange gik det helt galt. Vinden tog til, og branden bredte sig til flere og flere huse. Byens folk stimlede sammen og kæmpede mod ilden, men den kraftige vind hjalp de sultne flammer med at springe fra det ene stråtækte tag til det andet. Til sidst fik den også fat i vor Frue kirke, og så fik de for alvor travlt. Byens borgere måtte forlade deres egne brændende huse og hjælpe med at redde kirken, for sådan er loven. En hellig kirke kommer i første række, selv om det koster dig alt hvad du ejer og har. Jo de fik skam reddet kirken, men til gengæld nedbrændte 86 gårde og huse. Byens borgere var fattige og sultne i lang tid derefter. Man kan vel sige at det er prisen for at blive ved med at have fede kornsække og halm på loftet, stråtækte tage og huse der nærmest står op og ned ad hinanden. Min far har fortalt mig, at da byen brændte helt tilbage i 1647 blev mere end 160 gårde og huse flammernes bytte. Det siges, at Kong Christian d. 4. netop kom gennem byen og da han så hvor nemt, ilden kunne brede sig fra hustag til hustag, gav han besked på at de farlige stråtage skulle udskiftes med nye teglstenstage som ikke brænder så let. Men jeg tror, at byens borgere enten var for fattige eller nærige til at følge kongens råd, så de gjorde slet ingenting. Der gik vist 50 år før de overhovedet fik taget sig sammen til at lave et rigtigt brandvæsen. Nu har vi regler om at byens borgere kan straffes med bøde, hvis de ikke møder op og hjælper med at bekæmpe ilden. Man har også anskaffet flere brandhuse, så byen har mere end en sprøjte. Alligevel kæmper man nærmest forgæves mod ilden hver gang. Der er ikke noget så fascinerende som når ilden tager fat. Fra den lille glød i halmen, der skabes af en enkelt svovlstik, går der ikke lang tid før flammerne har magten. Det røde lys fra ilden breder sig ud i byen, langt op i himlen og varmen stråler intenst igennem luften. Det er et smukt syn og dog så uhyggeligt. Husets beboere vågner snarligt op og løber panisk rundt omkring, mens de råber på hjælp og græder. Selv om folk stimler til, kommer med gode råd og nogen endda begynder at pøse vand på flammerne, er det næsten altid for sent. Inden brandsprøjten kommer, har ilden fået fat i en anden bygning, og så har flammerne overtaget. Ofte er den eneste redning at rive de omkringliggende bygninger ned, så branden ikke breder sig til hele byen. Borgerne her i Roskilde har ellers været heldige at få hjælp fra soldaterne på det sidste. De kommer fra det Kgl. Grenadierkorps, der ligger indkvarteret her i byen. Soldaterne har hjulpet med at slukke brandene og det var nok gået meget værre, hvis ikke de havde været her. Men folk i byen har

18 ikke været gode nok til at værdsætte det. Ikke så meget som et krus øl har de givet for hjælpen. Derfor er soldaterne blevet sure og kalder borgerne nogle nærige kanaljer. Faktisk var det en deserteret soldat der hjalp os over plankeværket på bagsiden af Maren Farvers hus. Og det var her jeg hjalp Nicolai Christian med at stryge svovlstikkerne. De tog ham forrige efterår, efter at han havde forsøgt at sætte ild hos Vognmand Niels uden min hjælp. I flere måneder beholdte de ham i arresten hvor de slog ham og truede ham til at fortælle, hvem der havde hjulpet ham med ildpåsættelserne. Men selvom han ikke er helt rigtig oveni hovedet, holdt han sit ord og nævnte aldrig mit navn. Ellers ville jeg også stå derhenne med en løkke om halsen. kan jeg se, at de begynder at trække i tovet. Åh nej, nu hænger Nicolai Christian i halsen. Jeg kan næsten ikke holde ud at se på det. Han spræller med benene. Det skulle efter sigende være en ganske grusom død, hvor man langsomt kvæles. Nu er han heldigvis holdt op med at bevæge sig, og jeg tror, det er slut. Jeg kunne slet ikke selv tænke mig at dø på denne måde. Så hellere dø i flammerne. Jeg fik for nylig et smertefuldt loppebid på benet der har vokset sig op til et grimt sår og gjort mig frygtelig syg. Jeg lider af kvalme, kaster op og de yderste led af mine fingre er blevet helt mørke. Det er et temmelig sikkert tegn på, at jeg er smittet med den sygdom, som mange har fået her på det sidste, og som vi kalder Den Sorte Død. Men det skal ikke afholde mig fra at antænde endnu en brand i aften. Jeg er blevet helt stiv af kulde her i mit skjul. Det har været forfærdeligt koldt hele året, og denne snefyldte vinter er slet ikke til at holde ud. Nu

Arbejdsspørgsmål Ulykkernes tid: Hvilke betingelser havde betydning for brandene? Kender du steder i dag, hvor brande påvirkes af klimaet? Mange sygdomme påvirkes på forskellige måde af klimaet. Kan I finde eksempler og årsager?

Mølle-Marie, 1900-tallet

21 Mølle-Marie, 1900-tallet Jeg plejede kun at komme på Tadre Mølle i min ferie. Men min mor syntes, at jeg skulle prøve at have et feriejob. Så nu er jeg her som pige i huset. Det var sjovere, da jeg var en lille pige. Dengang fik jeg lov til at rutsche ned ad sækkeslisken og lege med de fine dukker inde i huset. Men det er jeg blevet for stor til, nu hvor jeg har lært at drikke kaffe. Mine pligter består i at passe køerne, gøre orden i huset og hjælpe til i marken. Der kommer også tit nogen, der skal have kværnet korn. Det bryder jeg mig ikke så meget om. Jeg er bange for at komme galt afsted igen. Det er min moster, der har møllen. Hun har passet det hele siden bedstefar døde. Moster står op klokken fem, tænder op i brændekomfuret og laver kaffe. Klokken halv seks vækker hun mig, og når vi har drukket kaffe, går vi ud til dyrene. Det er koldt og diset, så man næsten ikke kan næsten ikke se staldbygningen. Inde i stalden tænder vi op i petroliumslamperne. Jeg tager mig af køerne, mens moster går ind til hesten og grisene. Først skal der hentes frisk vand fra brønden. Når jeg har fyldt trugene med vand og foder, skal jeg malke køerne, mens de gumler. Jeg starter med Stella. Hun er den mest urolige, og hun får tit sparket til spanden, så den vælter. Den anden ko, Bente, er mere rolig og giver næsten en halv spandfuld mælk. Når jeg er færdig med at malke, muger jeg ud og skynder mig over i huset for at spise morgenmad. Hvis jeg er heldig, har moster varmet et stykke brød, som vi spiser med masser af syltetøj, mens vi drikker kaffe og varmer os ved det varme komfur. Efter morgenmaden går moster i marken. Jeg bliver tilbage, ordner huset og vasker tøj i gruekeddelen. Den tager næsten to timer om at blive varm. Imens rydder jeg op efter morgenmaden og sætter grøden over til frokost. Det passer næsten altid med at moster kommer tilbage, når jeg har sat vasketøjet over. Når vi har spist frokost, skal jeg med ud i marken. Jeg har ikke forstand på landbrug, men moster siger, at jeg da kan bruges til at luge roer og grave kartofler op. Når klokken bliver tolv, går vi hjem og laver middagsmad. Det er det vigtigste måltid om dagen, og derfor får vi både vælling og kartofler med sovs. Vi får sjældent kød til hverdag, men altid om søndagen. Efter middagsmaden sover vi til middag. Det er rart at hvile sig et par timer, før vi skal ud igen. Det værste er, når vi skal have køerne ind om eftermiddagen. De står nemlig altid henne ved skoven, hvor der er fugtigt og mudret. Moster siger, at det er fordi der kommer så meget vand ned igennem slugten i skoven. Vandet ender i den lille sø ved siden af møllen, og herfra

22 kan vi lede det henover møllehjulet igennem en træsluse. I sidste uge kom de ovre fra Sonnerupgård med flere læs korn. Når de kommer med korn, skal kornsækkene løftes op med sækkehejsen til kværnloftet. Moster kan løfte en sæk helt alene, men jeg er ikke stærk nok. Derfor blev jeg sat til at passe kværnen. Moster viste mig, hvordan jeg skulle trække i en kæde inde i møllen, så der blev åbnet for sluselågen oppe ved møllesøen. Vandet begyndte at løbe ned over det store møllehjul, så det kørte rundt. Et virvar af tandhjul inde i møllen begyndte at dreje og trak kværnen rundt. Moster åbnede for kornet og fortalte mig, at kværnen aldrig må gå tør, men lidt efter glemte jeg at holde øje med det, da en af drengene kom op for at snakke. Han havde været en tur i København, og det ville jeg så gerne høre om. Der lød en hvinende lyd fra kværnen, da den løb tør for korn. Jeg løb hen og så at der stod gnister ud fra møllestenen, og blev bange for at der skulle gå ild i møllen. Jeg prøvede at få kæden gjort fri for at lukke for vandet, men den var alt for stram. Moster kom ilende. Hun skældte mig ud og løsnede kæden, så sluselåget skulle lukke sig. Men der blev ved med at løbe vand igennem, og møllehjulet snurrede stadig rundt. Jeg kunne ikke lade være med at græde og løb ud af møllen. Nede ved slusen kunne jeg se at der sad en gren fast i spjældet, der forhindrede lågen i at lukke. Jeg løb hen og løftede op i lågen og fik med møje og besvær løftet den akkurat så meget op, at jeg kunne få fjernet grenen. Da jeg gav slip på lågen, stoppede vandet. Et øjeblik efter holdt møllehjulet op med at dreje rundt. Moster kom ud og roste mig for min kløgt, men sagde at jeg hellere måtte gå over og sætte vand over. En time efter kom de allesammen ind til kaffe. Alle var heldigvis i stand til at grine af uheldet, og moster hentede et stykke henkogt frugt fra den store glasbeholder i bryggerset.

Arbejdsspørgsmål Mølle-Marie Hvordan og hvornår er vandløbene ved Tadre Mølle blevet skabt? Hvilken betydning har vandløbene for lokalbefolkningen, både før og nu? Hvordan udnyttes vandkræften?

En våd festival, 2007

25 En våd festival, 2007 Vi var heldige at få en rigtig god teltplads i øst, ikke så langt fra Orange Scene. Lige ved siden af os lå et telt med tre fyre som jeg tror, var i starten af tyverne. En af dem var ret lækker, men det vidste han godt selv - han løb nemlig rundt med bar overkrop selvom det var overskyet. En af de andre hed Nicolai. Han hjalp os med at slå vores telt op. Han grinede lidt af det lille to-mands telt, der slet ikke kunne måle sig med deres kæmpetelt. De havde også rejst en flagstang, hvor der hang en banner med et billede af de tre små grise. Ved siden af teltet havde de et soppebassin, der var fyldt med vand og dåseøl. Vi nåede ikke at snakke så meget med dem. Da regnen kom, gik der ikke lang tid, før deres camp blev forvandlet til en mudderpøl. Om natten faldt deres telt sammen, og dagen efter så vi dem ikke mere. Først troede vi kun at der var tale om et par byger. Men regnen tog til og pladsen blev mere og mere mudret. Vi havde taget regntøj med, men desværre havde jeg glemt gummistøvlerne, og mine sko var ved at være godt våde. Jeg skyndte mig over til Spejder Sport-boden, men de havde udsolgt. Derfor overtalte jeg Cecilie til at tage med ind til Roskilde by, men uanset hvor vi gik hen var gummistøvler i størrelse 38 ikke til at få. Nu var mine sko fuldstændig gennemblødte, og jeg frøs om tæene. Cecilie ville tilbage til festivalen, men jeg frøs for meget til at gå nogen steder. Vi gik ind på en café og købte en kop varm kakao. Da vi kom ud derfra fik hun øje på en Netto og ville ind og købe aftensmad. Jeg orkede ikke at gå med. Men Cecilie vrissede og huskede mig på, at hun havde brugt flere timer på at vade rundt i skoforretninger for min skyld. Inde i Netto proppede vi kurven med sandwichbrød, pålæg og et par poser slik. Vi gik op til kassen for at betale, og mens vi ventede i køen, fik jeg pludselig øje på et par gummistøvler, der lå på en af rodehylderne. Det var absolut ikke de smarteste gummistøvler jeg har set, men til gengæld var det min størrelse, og prisen var god. Mine fødder var reddet! Vi vadede hele vejen tilbage til festivalen og nåede at blive komplet våde på trods af regntøjet. Musikken var ellers godt i gang. På vej hen til vores teltplads måtte vi hoppe fra den ene træpalle til den anden, der var lagt ud for, at man ikke skulle synke ned i mudderet. Da vi kom hen til vores telt, kunne jeg godt se at der var noget galt. Den ene ende af teltet lå ned over jorden, som var forvandlet til et stort mudderbad. Ved teltets indgang var lynlåsen åben, og inde i teltet var der fyldt med vand og mudderspor. Nogle havde været inde i vores telt, og hvad der var endnu værre var, at de havde rodet i alle vores ting. Vores tøj lå ud over det hele og var fuldstændig vådt. Cecilie begyndte at tude. Hun ville hjem. Jeg prøvede at trøste hende, selvom jeg også selv var tæt på at give op. Jeg ville ud af teltet. Men min fod gled, og jeg røg på hovedet ned i vandet. Inden jeg nåede at rejse mig op, hørte jeg et kæmpeplask ved siden af mig. Der gik et øjeblik før jeg

26 forstod hvad der var sket. Cecilie lå ved siden af mig og hulkede af grin. Skal vi høre Red Hot Chili Peppers eller hvad? spurgte hun. Vi skyndte os op og slentrede grinende hen mod festivalpladsen. Foran orange scene fik jeg øje på Nicolai, der havde hjulpet os med at sætte telt op. Jeg vinkede til ham og vi fik kæmpet os frem imellem alle menneskene. Jeg mærkede et sug i maven, da jeg fik øje på den flotte fyr fra deres lejr. Han hed Sune. De var taget hjem til København for at få tørt tøj, efter at deres telt var faldet sammen. Men en af dem var ikke kommet med tilbage. Nicolai spurgte om vi var tørstige? Cecilie blinkede til mig og stillede sig hen ved siden af Sune. Hun troede åbenbart at jeg var lun på Nicolai. Det var uretfærdigt. Jeg gik hen på den anden side af Sune og forsøgte at fange hans opmærksomhed, men han virkede hverken interesseret i mig eller Cecilie. Det regnede stadig og selvom de havde lagt halm ud var der utrolig glat. Jeg gik forsigtigt lidt til siden og fandt et sted hvor jeg kunne se hvad der skete oppe på scenen. Et smilende ansigt dukkede op lige foran mig. Det var Nicolai. Han kom med kolde øl og et godt humør. Det fik mig til at indse at Sune, der førte sig frem med sin selvsikre og kølige stil, måske ikke var så lækker alligevel.

Arbejdsspørgsmål En våd festival, 2007 Hvilken betydning fik vejret for festivalen? Har vejret ændret sig gennem de sidste 100 år i Danmark? Hvilke årsager formodes klimaændringerne at have? Hvordan kommer fremtidens klima til at se ud og hvordan vil det påvirke vores liv?