- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik



Relaterede dokumenter
- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Ishøj Kommune. Seniorpolitik Ishøj Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Værdighedspolitik FORORD

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

Politik for værdig ældrepleje

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

Tabel 1. Budget for 2017 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Ældre- og Handicapudvalget

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen

Senior- og værdighedspolitik

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre

Vi har den holdning, at vi skal omgås og leve med hinanden med respekt og ordentlighed.

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Senior- og værdighedspolitik

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Allerød Kommunes ældrepolitik

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Værdighedspolitik. Odder Kommune 2018

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Værdighedspolitik

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Generelle oplysninger

Respekt, frihed, tryghed og medborgerskab. Ældre- og Værdighedspolitik

HØRINGSOPLÆG. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Frederikssund Kommune. Tilskud:

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Social- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015

DEMENSSTRATEGI. Gribskov Kommune Februar Rapportnavn måned år 1

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

Værdig hverdag. Værdighedspolitik

Indstilling. Omsorgspolitik for Sundhed og Omsorg. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Forebyggende tiltag Sundhed

Fremtidens plejeboliger. Rammesætning

Handicappolitik Med plads til alle

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Styrk din hverdag. er et aktivt seniorliv. KOMMUNES SENIORPOLITIK fordi selvværd er mere end velfærd

Værdighedspolitik. Værdier, der kendetegner. Nærvær er... Ansvarlighed er... Respekt er... samarbejdet med borgeren

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Gør borgeren til mester

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Transkript:

Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål og konkrete tiltag for de kommende år. Disse sigtelinjer bygger på to grundpiller: 1. Den nye måde at løse opgaverne på med kerneopgavetænkning og 2. Et fælles værdisæt, der gerne skal genkendes i målsætningerne og de konkrete tiltag. Hvis vi er i tvivl om retningen, så skal værdierne give os svaret. Den enkelte leder og medarbejder må styre efter disse værdier i dialog med den enkelte borger. 1. Kerneopgavetænkning for Social Omsorg Målgruppen er borgere, der har brug for hjælp ikke til at klare en uddannelse eller et arbejde, men til at opleve større livskvalitet. Bevægelsen er, at den enkelte får rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at han eller hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Borgeren skal bevare eller forbedre livskvaliteten. Borgeren skal hjælpes til at tage ansvar for eget liv og selv være aktiv. Familien, netværket og lokalsamfundet er vigtige elementer i processen. Omgivelser og tilbud indrettes, så borgeren så vidt muligt kan klare sig selv. Godkendt som Byrådets arbejdsgrundlag 25/9 2013 og indsat i styrelsesvedtægten godkendt 18/12 2013 2. Værdier: Den aktive borger Værdighed Det hele menneske Fællesskab Det hele menneske. Der skal skabes størst mulig helhed i indsatsen, så den ældre også oplever helhed. Vi skal have en fælles definition og forståelse af begrebet helhedsorienteret indsats, som omfatter det hele menneske: fysisk. psykisk og socialt, med respekt for det enkelte menneskes livssyn. Beskrivelsen skal være retningsgivende visiterende indsats ud fra principperne om hjælp til selvhjælp, hjælp efter behov og omsorg for det hele menneske. 1

Den aktive borger. Velfærdssamfundet er skabt af borgere og uden bidrag fra langt de fleste borgere kan det ikke fungere. Vi skal tage udgangspunkt i borgerne, hvis vi med de ressourcer der er til rådighed skal indfri ambitionen om stadig bedre velfærd i Danmark. Den bærende idé bag velfærdssamfundet er at skabe et godt liv for den enkelte borger. Og fundamentale ingredienser i et godt liv er aktivitet og deltagelse. Fællesskab. At være borger i det danske velfærdssamfund indebærer for de fleste mulighed for at kunne indgå i relationer til andre. Forskning viser, at ensomhed og mangel på sociale relationer er et stadigt voksende problem. Derfor skal der arbejdes på at tilbyde fællesskab og nærvær for borgerne. Værdighed. Alle mennesker har værdi. Vi lever længere og vi kan klare os selv længere. Men når vi får brug for hjælp, skal hjælpen være af en sådan karakter, at den sikrer størst mulig grad af værdighed. Det kræver ressourcer, netværk og omgivelser, der er indrettet efter det. Man kan tegne hovedlinjerne i en seniorpolitik sådan: Fase 1: Selvhjulpen Fase 2: Brug for hjælp Fase 3: Brug for meget hjælp På tværs af disse løber en række indsatsområder: A Frivillighed/aktivitet B Kost C Faglighed D Teknologi E Pleje, omsorg og rehabilitering 2

Fase 1: Seniorer, der (stort set) kan klare sig selv. Borgerne motiveres til at være aktive i eget liv. Der er tilbud om oplevelser og aktiviteter, men også mulighed for at være med til at gøre en forskel for andre. Der tilbydes tidlig opsporing i form af forebyggende hjemmebesøg og sundhedsfremmende tilbud, så man tidligt opsporer tegn på alvorlige sygdomme. Fase 2: Seniorer, der har brug for hjælp. Hverdagsrehabilitering intensiveres. Borgerne har indflydelse på, hvad den visiterede hjælp skal bruges til. Vi har tillid til medarbejdere og borgere sammen kan afgøre, hvad der er nødvendigt. Det sikres, at udbyderne af Frit Valg-ydelser kan levere den nødvendige kvalitet. Der arbejdes med kontinuitet i indsatsen den enkelte borger. Udbuddet af kommunale ældreboliger tilpasses, så de passer til efterspørgslen. Utryghed kan også være grundlag for at få tildelt en ældre eller plejebolig. Ved nybyggeri og ombygning skal der tænkes i nye boligformer f.eks. med flere generationer samlet. Fase 3: Seniorer, der har brug for meget hjælp. Nogle plejecentre indrettes, så de enten har specialiserede funktioner eller en særlig profil. Der oprettes flere skærmede enheder for svært demente, da antallet af demente er stigende. Pårørende til demente tilbydes støtte og aflastning. Styrke akutfunktionerne i stedet for at indlægge borgerne på sygehuset. Kapaciteten på plejecentrene tilpasses frem mod 2020. Der sikres borgerinddragelse ved større beslutninger. Gennemføre en grundig undersøgelse og diskussion af såvel grundlag for som fordele og ulemper ved, at private eller organisationer overtager et eller flere plejecentre. A. Frivillighed og Aktivitet Politisk skal man understøtte frivilligheden/samskabelsen og give gode rammer. Den frivillige verden og det offentlige har hver sine styrker, og det er afgørende, at samspillet foregår med respekt, tillid og forståelse for hinandens roller og vilkår herunder de kommunale medarbejderes faglighed og de frivilliges livssyn, holdninger og interesser. Kommunen skal ikke bruge eller ansætte frivillige men samarbejde med dem om at skabe gode rammer for et godt seniorliv i Hedensted Kommune. 3

Der sker en forventningsafstemning parterne imellem, så forståelsen af begreberne frivillighed og samskabelse er den samme. Der skabes gode rammer for aktiviteter på de ældres præmisser og med gode muligheder for samvær på tværs af generationer, opdelt i køn o.lign. B. Kost Der er udbredt tilfredshed med de kommunale madordninger Det nuværende kosttilbud fastholdes og udvikles. Prisniveauet ikke hæves udover almindelige prisfremskrivninger. Kommunens diætist så vidt ressourcerne rækker også står til rådighed for borgere, der ikke er visiteret til den kommunale madordning. C. Faglighed Der er veluddannede ledere på alle niveauer ikke kun fagligt, men også ledelsesfagligt. Alle ledere skal senest 3 år efter ansættelse have påbegyndt en lederuddannelse på diplomniveau. Alle lederstillinger som hovedregel opslås, så vi sikrer at det er de bedst kvalificerede, der ansættes. Der er fokus på de faglige, personlige og tværfaglige kompetencer. Der er fokus på de ansattes trivsel, hvilket også indebærer uddannelse og opkvalificering. D. Teknologi Der skal anvendes de nødvendige ressourcer til at få de nye teknologier til visitering, planlægning og dokumentation til at fungere sammen. Ny teknologi giver mulighed for, at flere bliver mere selvhjulpne. Nye teknologier skal løbende afprøves, evalueres og implementeres i større skala i det omfang, evalueringen er positiv. Teknologier i hjemmet indføres i samarbejde med borgerne, så det er deres ønske, at bruge dem. Teknologi udnyttes til at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø. 4

E. Pleje, omsorg og rehabilitering Målet er, at: 5