T E L E. Udgivet af Te le graf re gi men tet 14. årgang Nr. 6 November 2006 G R A F E N

T E L E Udgivet af Te le graf re gi men tet 14. årgang Nr. 6 November 2006 G R A F E N

Udgives af Telegrafregimentet Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18 7000 Fredericia, telefon: 7622 7622 E-mail: tgr@mil.dk Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Major K.H. Kjærgaard, 7622 7440 Redaktør: Overkonstabel af 1. grad L.A. Lindholm 7622 7444 telegrafen@mil.dk Korrektur: Overkonstabel af 1. grad C.E. Jensen Tryk PR-Offset, Entreprenørvej 5 7000 Fredericia - 7620 3142 Adresseændring Meddeles på tlf. 7622 7451 Udgivelse/abonnement TELEGRAFEN udkommer 6 gange årligt Et årsabonnement koster kun 110,- kr. Oplag 2.300 Eksemplarer ISSN 0909-8267 Deadline Sidste frist for indlevering af ind læg til næste nummer er 27. november eller efter aftale med redaktionen. TELEGRAFEN for deles til alle Telegrafregi men tets militære- og civile ansatte i ind- og udland, samt til relevante myndig he der, or ga ni sa ti o ner, abon nen ter og an non cø rer. Meninger og holdninger der kommer til udtryk i artiklerne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med redaktionens eller regimentets meninger og holdninger. Eftertryk kun tilladt med kil de an gi vel se. Forsidefoto Maria B. Christiansen er kvindelig værnepligtig og ser på tingene med nye øjne. Kan det gøres bedre? Læs side 16. Ren kaserne To døde 4.000 udgik på Nijmegen Vil du være med Professionalisme På hat med madpakken På øvelse med en snu ræv Dorthe har fået gang i... HAGI - er det en ny sygdom Signal - piranjaen Kvindelig værnepligt - hvad mon... En god dag hos Telegrafregimenter Stavgangsorienteringsgang Flere vælger FAGI Besøg fra "Tinget" Bombe i Højstrup Personelnyt Frederikshavn Hadsten Herning Vejle Wir haben super kleider, für alle mann! Hjørring Horsens Ikast Marcus Exclusive Randers City Ringkøbing Silkeborg Fredericia Skagen Varde Viborg Aalborg London KINO Don Vito Expensive Marcus Diesel Icemann Revolution Vendersgade 22 7000 Fredericia Tlf. 75 93 19 11 BZR 3 4 5 7 9 12 10 13 14 16 19 21 22 24 25 26

Ren Kaserne Af fungerende kasernemester Uffe Thrane, Kaserneelementet Ryes Kaserne. På en god idé og opfordring fra en ansat udviklede idéen sig om, at alle skulle løfte i flok og give Kaserneelementet og de ansatte her en hånd, med at komme til bunds i den stadigt voksende opgave det er at holde kasernearealerne rene. I samrbejdets navn Idéen, der blev født og fremført af Chanette Danelund ved Hærens Føringssstøtteskole fik huritg en god medfart hos kolegaer af alle grader. Alle vil vi jo gerne have en ren og pæn arbejdsplads - det er jo et godt arbejdsmiljø. Så oprandt dagen "Ren Kaserne". Det startede med at vi alle mødes ved byg. 5 der var et bredt udsnit fra bataljonschef til yngste konstabel, rengøringspersonel og "blå mænd" - 95 m/k i alt. De blev alle linet på tre geledder. Stabschef oberstløjtnant Niels Hother Jacobsen bød velkommen og overgav derefter ordet til mig. Jeg startede med at opdele de fremmødte i fem grupper svarende til de områder - tre på kasernen og to på fælleden. Herefter fik de kort uddelt over områderne med en forklaring til, hvad der var prioriteret højest for hvert område og hvornår der skulle holdes pause, hvilket altid er et vigtigt punkt, især denne dag fordi kontakt- og velfærdsofficeren (KVO) sponserede wienerbrød og sodavand, som cafeteriaet kørte rundt til grupperne med. Der blev uddelt handsker og sorte sække til alle, der var mulighed for at låne skuffejern, hakker og skovle i tilfælde af at nogen skulle mødte ukrudt på sin vej. Alle gik til den med liv og sjæl og godt humør, der blev samlet en rigtig meget sammen (se billeder). I alt blev det til 35 sorte sække med forskelligt affald. Fire sløringsnet, fem bildæk, to paller, fire store trækasser, som var afmonteret fra lastbiler og efterladt, to mindre trækasser, en signalpistol og mange jernstænger. Jeg syntes, at der blev gjort et godt stykke arbejde af alle 95 deltagere, det skal dog nævnes her, at Electronic Warefarekompagni, efter den normale tid til ren kaserne, kom og lånte to buskryddere og en mini traktor for at gøre deres eget område ekstra pænt og helt færdigt. Som sagt er jeg utrolig glad for, at Ren Kaserne kunne lade sig gøre og håber det kan gentages i fremtiden selv om kaserneelementet bliver underlagt Forsvarets Bygnings og etablisimentsdrift (FBE). Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle deltagere for den store indsats. Kasernemesteren himself, var også "!n action". Skidt og skrammel blev indsamlet. De ansatte hakkede ukrudt og rev bede, fejede eller bare ryddede op. Bedste fund gjorde disse konstabler fra 4. Telegrafkompagni. De fandt en signalpistol med skede og tilbehør. TELEGRAFEN 3

sin 27. Nijmegenmarch, en sergent og en overkonstabel, der begge havde gået turen én gang før samt en konstabel og jeg selv, som begge var førstegangsgængere. Velkommen i varmen Da vi ankom til lejren, Heumensoord, søndag formiddag, hvor vi skulle indkvarteres, var der 30 grader i skyggen. Dansker-teltet, vi skulle bo i, havde faste sider, trægulv og var på størrelse med en halv fodboldbane. Overalt var der opsat skillevægge af træ, så hvert enkelt hold havde en smule privatliv. Udenfor teltet var badetelte og toiletter sat op. Alt var rent og pænt og der var koldt vand i vandhanerne lige såvel som varmt vand i bruserne. Da vi trådte ind på vores stue, blev vi varmt budt velkommen af de enkeltgængere, som skulle sove på samme stue som os. Om aftenen endte vi i det meget berømte øltelt i lejren, som lukkede ved midnat. Derefter gik der busser ind til Nijmegen by, en tur på ca. 20 minutter, hvor vi besøgte et diskotek, som var berømt for dets roterende bar, det var virkelig en sjov oplevelse. Dagen efter havde vi også for os selv, da marchen først startede tirsdag morgen. Da vi nåede middagstid, var varmen så uudholdelig, at vi ikke engang kunne holde ud at være inde i teltet. De danske soldater på vej ind gennem porten efter 40 kilometer march. Porten er udformet som en kæmpe soldaterhjelm. To døde og 4.000 udgik på Nijmegenmarchen Af sergent Lea Jensen, Electronic Warefare Kompagni. I 1907 fremkom en løjtnant fra Arnhem med idéen om en march til Breda strækkende sig over fire marchdage. Idéen blev i første omgang afslået, men i 1908 blev idéen taget op igen og marchen blev således gennemført første gang fra den 1. til den 4. september 1909. Marchen blev kaldt Nijmegenmarchen. Vi startede 11 - og sluttede 5 I marts 2006 tilmeldte jeg mig som deltager på telegrafens hold "FAGI" til sommerens Nijmegenmarch. Foråret og sommeren igennem brugte jeg og de andre tilmeldte mange af vores weekender sammen udendørs i nogle af Jyllands og Fyns flotteste områder, så vi kunne være godt rustede til de mange kilometer, der ventede os i Holland. Vi startede 11 entusiastiske marchgængere på hold "FAGI" i februar/marts, men som afrejsedagen nærmede sig, faldt flere og flere fra. Da vi omsider skulle af sted lørdag den 15. juli om aftenen, var vi endt på det beskedne tal af 5 deltagere: En seniorsergent, der var kommet hele vejen fra Irak nogle få dage før for at være vores holdfører på Tidligt op og afsted Tirsdag morgen kl. 03.00 blev vi vækket af opsatte højtalere, der spillede en hæslig sang med sætninger som "This is your wake up call", der helt automatisk fik os op af sengene. Spiseteltet var enormt og det tog ikke lang tid at få sin mad. Ved morgenbordet var mange gode og sunde ting og pålægget lå i små plastikpakker, så hygiejnen var helt i top. Vi skulle stå klar kl. 04.30 ved start i lejren, linet op ved siden af mange andre danske enheder. Alle var i godt humør og vi glædede os til at komme ud på ruten. På hele ruten kunne vi se de lokale sidde vinkende, klappende og syngende i stole og sofaer ude langs vejen. Flere steder havde folk sat deres eget stereoanlæg op ude på gaden kun til glæde for os. Børnene løb op på siden af os og sagde med fremstrakt hånd "Sufiniir", da det også er en fast tradition for dem at samle souvenirs fra alverdens nationaliteter. Vi behøvede ikke at frygte at komme til at tørste, for overalt tilbød venlige lokale os vand og saftevand, mange steder også slik og frugt. Efter 12,7 km. ankom vi til første rast, hvor skandinaviske soldater stod klar med frugt, vand, nødder, saltede agurker og meget mere. Havde man brug 4 TELEGRAFEN

for lægehjælp, kunne man opsøge det opstillede sanitetstelt. På rastepladsen blev der rigtig hygget med de mange kolleger fra både Danmark og de andre lande. Ude på ruten igen begyndte varmen for alvor at påvirke os, vi hjalp hele tiden hinanden med at huske at drikke vand. Men det var så varmt, at uniformen var gennemblødt af sved. Men de lokale havde tænkt på det hele de fleste har sjovt nok set det mere én gang før - så mange af dem havde ganske enkelt forberedt haveslangen, så de stod klar med den til at sprøjte vand på de mange forbipasserende deltagere. Jeg plejer ellers ikke at bøvle med vabler, men da vi havde gået ca. 32 km, kunne jeg at mærke den ildevarslende prikken under fødderne, som er det første tegn, jeg bemærker. De sidste kilometer føltes ufatteligt lange og hårde, men med hjælp fra de festlige hollændere på gaderne, blev vi på uforklarlig vis "båret" igennem marchen med deres musik og de mange smil. 4.000 deltagere udgik Da vi var kommet ind i lejren, marcherede vi, traditionen tro, direkte ind i ølteltet under klapsalver fra de tidligere ankomne hold. Her nød vi en øl, inden vi vaklede over til vores eget telt for at udbedre dagens skader. Senere om aftenen, vi fik meddelelsen om, at der på dagens march var omkommet to canadiere på grund af varmen. Temperaturen havde op af dagen rundet de 40 grader i skyggen. I løbet af den dag var mere end 4.000 udgået af marchen, hvilket er det antal, der normalt udgår i alt på alle fire marchdage. Så da hospitalerne simpelthen ikke kunne følge med længere, blev de hollandske arrangører nød til at aflyse marchen. Skuffede og trætte pakkede vi vores ting samme aften og tog hjem dagen efter. Men vi var alle enige om, at det ikke var sidste gang, vi satte vores ben i Nijmegen. Folk går Nijmegen af vidt forskellige årsager. Nogen gør det udelukkende for medaljens skyld, som jo er bæringsberettiget i Danmark, andre har gjort det til en livsstil og endnu andre gør det for udfordringens skyld, for at afprøve grænser eller for at opleve sammenholdet og kammeratskabet i et internationalt miljø. Personligt nød jeg virkelig den ene dag, vi fik og jeg ville også gerne have haft muligheden for at gå de sidste tre dage uanset mængden af vabler. Så medaljen må vente til næste gang, forhåbentlig næste år. Det her kan blive din arbejdsplads. Hvis du vil arbejde med computer, teknik, kommunikation og fremmedsprog, så er det her din plads. Ring nu! Vil du være med Nye pansrede køretøjer er på vej til vores kompagni. Spændende opgaver og specielle værdifulde uddannelser kan tilbydes, så derfor håber vi at flere ansatte vil søge til vores enhed. Af major Karsten Byrgesen, kompagnichef, Electronic Warfare Kompagni/ Danske Division (EWKMP/DDIV). Electronic Warfare er mere end ord. I det nordøstlige hjørne af Ryes Kaserne i Fredericia ligger der et stort, unikt og smukt "fort". Nye bygninger indhegnet og overvåget. Her ligger hærens elektroniske krigsførelseskompagni. Den ydre indpakning, kameraerne og så videre leder automatisk tanken hen på noget spændende, ja ligefrem hemmeligt. Man kan spørge sig selv om det også er sådan! Vores hverdag er som hverdagen i alle andre militære enheder. Vi træner i det der er vigtigt for os. Vores grej er forskellige former for avanceret elektronik, der giver mulighed for at kigge "indenfor" på normalt utilgængelige steder. Det har jo sine fordele. De banditter vi skal have fat på, kan godt gemme sig for det menneskelige øje, men alle organisationer har behov for kommunikationsmidler til at håndhæve kommando og kontrol. Banditterne er ingen undtagelse og det er her "EW-fiskestangen" og kæmpefluesmækkeren træder i karakter. Så smart nok, den niche er vores og TELEGRAFEN 5

Specielle uddannelser Grunduddannelsen i EW tager seks måneder. Hertil kommer der for lytterne 11 måneders sproguddannelse. EW operatøreruddannelsen tager ca. fem måneder. Næste sproguddannelse starter i denne måned og der er stadig ledige pladser. Så din ansøgning eller opringning til EWKMP er meget velkommen 7622 8310. En morgenstund i et fremmed land med masser af spændende opgaver for en EW-mand kan være utrolig smuk. Regimentets nye pansrede enhed Vi har mange forskellige jobs i kompagniet og der er derfor plads til alle der ønsker tjeneste her. Enten som lytter eller EW-operatør. Det gælder både tjenstgørende og hjemsendt personel, der kan demonstrere en rimelig fysisk form. EWKMP får tilført de nye pansrede mandskabsvogne (PMV-G3). Det åbner helt nye muligheder samtidig med, at der ligger en klar forbedring af beskyttelsen af personel og materiel ligesom det er her vi tjener vores hyre på en god måde. Kompagniet ind i Afghanistan Kompagniet deployerede med en (Light Electronic Warfare Team (LEWT) til Afghanistan med Hold-1 (juni 2006). Det er første faste bidrag der deployeres siden tiden på Balkan. Kompagniet har anvendt den mellemliggende tid til, med en målrettet indsats, at blive klar til de nye og spændende internationale opgaver. Dette har indtil nu betydet uddannelse af lyttere (aflyttere) der behersker arabisk og sproget pashtu der er hovedsproget i Helmandprovinsen i Afghanistan. Lyttere gør det dog ikke alene. Der er behov for Electronis Warfare (EW)-operatører. De modtager i princippet den samme uddannelse som lytterne, i det dog denne uddannelse er mere tekniskeller udstyrsorienteret. Kompagnichefen på besøg ved EW-folkene i Irak. Hjemmebasen på Ryes Kaserne i Fredericia er i helt nye bygninger. Tonen er rigtig god og vi har alle stor respekt for hinandens opgaver, da vi er en specialenhed. De nye bygninger har vi selv været med til at indrette og efter et år måtte vi igang med en udbygning. Det arbejde er også færdigt og hvor er det dejligt at arbejde i sådanne velfungerende omgivelser, når vi er på kasernen. mobiliteten forbedres, sidst men ikke mindst, en tilgang af 12,7 mm maskingevær. De nye køretøjer skal imidlertid først en tur forbi Hærens Hovedværksted og klædes på til opgaven som "indhentningsplatforme". Denne anskaffelse markerer nok et skelsættende udviklingstiltag for EWKMP. Er du soldat? Har du lyst til at søge nye udfordringer og vil du være med i et moderne team i en velrustet specialenhed? Hvis "ja" - så er muligheden her. Vejen til EWKMP er enkel. Send en ansøgning, ring eller kom forbi til en snak. Du kan starte omgående! 6 TELEGRAFEN

Professionalisme Af regiments- og skolechef oberst Ib J. Bager. I den megen snak om den nye hær og de deraf afledte krav har fokus længe været på de fysiske krav, helbredsundersøgelser og prevaccination, den såkaldte sundhedstriade. Der er ingen tvivl om, at dette er helt centrale elementer for den professionelle soldat, der med kort varsel skal kunne sendes ud i verdens brændpunkter. Meget administrativt arbejde ligger nu ude ved de stående styrker Der har faktisk altid i vor våbenart været fokus på soldatens tekniske ekspertise. Selv om vi selvfølgelig kan gøre det bedre, er der tydeligvis fortsat en bred accept af, at vi skal gøre vort bedste på det område. Også kravet til vore mere basale soldatermæssige færdigheder vinder generel accept hos de fleste. Men med regimentsstrukturens nedlæggelse og overførsel af mange af dens opgaver til bataljonerne og kompagnierne er der stillet stærkt forøgede krav til soldatens evne til at håndtere de administrative opgaver. Det er oplagt, at netop de administrative opgaver ligger noget udenfor vore normale kernekompetencer, men ikke desto mindre må det nu erkendes, at vi kommer til at acceptere, at disse opgaver er en fuldt integreret del af det operative og uddannelsesmæssige virke. Store krav til chefen og dennes nærmeste i enhederne Hvor enhederne tidligere er blevet målt på deres evne til at uddanne og kæmpe, så bliver de nu også målt på deres evne til at håndtere de administrative opgaver. Dette stiller store krav til chefernes evne til at håndtere dette, samtidig med at fokus fortsat bliver holdt på de soldatermæssige virke. Men det stiller også store krav til de administrative funktioner, til deres evne til at levere brugbare og enkle administrative beslutningsoplæg til cheferne, således at de ikke tvinges til at ofre uforholdsmæssig stor opmærksomhed på de administrative opgaver. Dette kræver meget stor omhu med budgetlægning og budgetopfølgning, personelplanlægning og materielplanlægning, opfølgning på reparationer med mere og de deraf afledte behov for at kunne håndtere DeMars professionelt. Jeg må konstatere, at i nogle enheder går det udmærket med at tilpasse sig denne "fagre nye verden". Men undskyld jeg siger det, der er også nogle, som har noget at lære endnu. Jeres RC TELEGRAFEN 7

En god idé? Vi har ingen pæn og brugbar hat/kasket - evt. med regimentsmærke? En på kasketten I hjemmeværnet har man længe haft en diskussion om image. Flere mener at "bøllehatten m/84" ikke gør sig godt og den har hidtil IKKE været tilladt i hjemmeværnet. Jeg giver dem ret - en kamphue eller kasket har bedre signalværdi, den er "strammere" i udseende, gør den der bærer kasketten lidt højere, hvorimod bøllehatten kan signalere en "slasket" holdning. Nørreport Cy kel for ret ning Per Olsen Vi fører kun de gode mærker såsom: "X-treme, Everton, MBK, Tårnby, Avenue, Grisley og Ideal." Vi er eksperter i racercykler og specielt udstyr. Nye cykler og alt i tilbehør Reparation af alle mærker. Nørreport, Tlf. 75 92 14 56 7000 Fredericia Af Leon Lindholm, redaktionen. Hvad sker der ude i verden? Hvem laver noget - nyt? Med øjne og ører på stilke vil man kunne opleve mange ting bare ved at besøge en anden enhed, for vi er ikke allesammen ens - hurra for det. På flyvestation Karup mødte jeg en deling nye værnepligtige og ved første øjekast lignede de "rigtige" soldater sådan nogen som vores, men noget var anderledes. Ikke meget, men der var en forskel. Hatten var forskellen. Vi har en bøllehat i camuflage - sådan en som babyer bruger og ligegyldigt hvordan den placeres er der skyggekant hele vejen rundt. Den er svær at fejlplacere. Den ser bare ikke repræsentabel ud (okay jægerne klær' den, når de er i action). I de gode gamle dage havde vi kamphue M/58 og den kunne bruges - faktisk så meget at det stadig er en god salgsvare i overskudslagrene. Denne kamphue fremstillet i militærets uniformsstof M/84, er den som værnepligtige i flyvevåbnet går med. Det ser mere stilfuldt ud end den slaskede bøllehat. Det kunne være en god idé at vores HBUér gjorde det samme og først senere i uddannelsen fik baretten. Der også en "civil" kasket I cafeteriaet på flyvestationen kunne man faktisk også købe en kasket i det grønne mønsteret stof for kun 40,-kr. En god investering og jeg bruger min meget, når jeg er i naturen for at fotografere. Den er med velcro tilpasning og ventilations huller med syet kant. En god og billig kasket med fast skygge - måske en idé til vores KVO-salg? Friske madpakker de ansatte kan li' I cafeteriaet gjorde jeg en anden opdagelse - en bestillingsseddel til "næste dags madpakke". I al sin enkelthed et A6 ark med linier foroven til navn, enhed/deling. Så en rimelig lang liste hvorfra der kunne bestilles: ½ stk billig rugbrød, ½ stykke lidt dyrere, franskbrød med ost el. pålæg, flüte med pålæg, bolle med skinke/ ost, gulerodsbolle- landgangsbrød- eller majstrekant med pålæg samt diverse drikkevarer og frugt. Faktisk et stort udvalg, der sammenholdt med at det også var pålæg og brød af høj kvalitet, har gjort, at mange nu benytter sig at dette tilbud. Ud for hver linie står prisen og så er der plads til at skrive antal. Så det er bare at krydse af, gå til kassen og betale - få en kvittering og gemme den til det/de aftalte tidspunkter/dage hvor maden er bestilt til. Souschefen for cafeteriaet i Karup siger: "Det har virket i mere end fem år og nu får soldater på "øvelse" hentet maden ½ time før det skal bruges i felten, så det er slut med gamle madpakker fra en varm taske og alle får det, de kan lide. Det er godt for vores planlægning og faktisk har det skabt et mersalg og mange ægtefæller er blevet lidt mere glade, efter at de slipper for at smøre "ægtefællens" madpakker". TELEGRAFEN 9

Ræven der "kostede" øvelsen over 156.000 kr vandt sin kamp, men blev til sidst lokket væk fra kampzonen og gjort ukampdygtig med masser af god mad. Det er billigere end kabler. På øvelse med en snu ræv Af Leon Lindholm, redaktionen. Et stort antal soldater fra 3. Telegrafbataljon m. fl. har været på øvelse i Tyskland. Nærmere betegnet 100 kilometer syd for Hamburg i området omkring Ostenholz Kaserne. Et stort skydeområde, hvor der ikke længere er flere soldater fast indkvarteret. "Hegnsruten" var lidt over 80 km og da området til dels var kvadratisk svarer det til et areal på omkring 16 x 16 km - altså omkring 256 kvadratkilometer eller lidt under det. Det er stort - meget stort. Opgaven var at levere føringsstøtteopgaver for Danske Divisions stab. Det indebærer opgaver for telegrafbataljonen som at skulle sørge for adgangskontrol, toiletter, renholdelse, morgen-, middags- og aftenmad til ca. 400 personer samt ikke mindst at oprette, teste og vedligeholde kommunikationsforbindelserne. Uden kommunikation, mad og drikke duer helten ikke, så man kan sige at føringsstøttetropperne - telegrafsoldaterne opfylder dele af Mashlows teorier, for at andre kan yde deres ypperste og ikke selv skal bekymre sig om det som vi nu har specialister til. Øvelsen for Danske Division, under ledelse af generalmajor Knud Bartels, er på den måde også en øvelse eller prøvelse for alle telegrafsoldaterne. I den forbindelse blev alle sektioner og afdelinger besøgt af oberst I.J. Bager og major J-.O. Detlef der var rundt og se om det hele fungerede. Det kan man sige at det gjorde det og faktisk til stor tilfredshed. Det er bare ikke nok for vores oberst, for der var ting som både han og ledelsen i 3. Telegrafbataljon fandt uhensigtsmæssige og nye procedure blev derfor afprøvet. Hovedsagligt var det småting og små ændringer eller justeringer der skulle gøres, og det blev så gjort. Problemer der opstod skulle løses og det blev de. Der var også signalteknisketing, som soldaterne på gulvet mente skulle Generalmajor Bartels havde ikke meget at pege fingre af og denne løftede pegefinger var i venskabelighed til oberstløjtnant Ove K. Hansen, efter at Bartels havde overrakt Ove ridderkorset af Dannebrogordene Lars Møller er med på den værste og der er mange smil i hans dagligdag. Her er han uden pibe - fanget af linsen - i noget der ligner det strøste grin. Detlef der inspicerede telegrafsoldaterne fik sig også et godt grin. "JV" grinte længe da "rolatorholdet" slog "børnehaven" i fodbold 5-3. 10 TELEGRAFEN

ændres eller kunne gøres bedre og det fik de muligheden for her på øvelsen. Faktisk var der fra "soldaterne på gulvet" stor tilfredshed med udbyttet af øvelsen og håndteringen af de problemstillinger de havde haft og det hele bar stor præg af at det her er professionelle folk der kan deres kram, men en anden stor ting jeg kunne opleve var, at alle var gode til at hjælpe hinanden og alle gav en hånd med der hvor der manglede hjælp. Eksempelvis var DACCIS-vognen besat med to "helt nye" it-nørder som lige trådte til da der manglede nogen med deres ekspertiser og i vognen ved siden af var der en enkelt person, som kørte det store set-up alene - også som forholdsvis ny mand, men igen en ekspert af dem vi ikke kan undvære, hvilket man kunne se under en flytning af en del af divisionens hovedkvarter til en anden kaserne 15 kilometer borte. Når obersten kom frem fik han talt med alle soldater - høj som lav. Alt der kunne bruges blev skrevet op i "den lille bog". Føringsstøtte er også at opsætte telefon og kommunikationslinierne i stabens hovedkvarter. Det skulle gøres på under tre timer og helst under to. Så skulle de fem lastbiler der tilsammen danner rammen og den lille del af staben der skulle flyttes også være fuldt oppe med alle signal og kommunikationsforbindelser. Det skete på 52 minutter til telegrafsoldater og deres obersts store tilfredshed. Staben Danske Division var selvfølgelig også tilfreds, men de er godt vant og ligger måske derfor ikke så meget mærke til at den føringsstøtte de får er af meget høj kvalitet hver gang. han ræven med mad og hver gang den gik frem mod maden bakkede han væk fra hovedkvarteret og hvis ræven så meget som tænkte på at vende om blev den låst fast med laserlys - blændet. Maden blev ført hen mod ræven igen og når færten og sulten fik den til at gå frem og soldaten tilbage slukkede han laserpointeren og ræven fulgte med. Længst væk fra hovedkvarteret og de lækre "tyggekabler" blev den så fodret af til den var stopmæt. Så er det spørgsmålet hvem var mest snu? Soldaterne der fra starten ikke ville fodre ræven? Eller den ræv der blev stopfodret i fjernest afkrog at lejren. Også "set udefra" blev staben holdt aktive med "krigen". Et enkelt uventet moment På en sådan øvelse kan der altid indsnige sig uventede ting, såsom fejl på udstyret, eller terrænforhold og dårligt vejr som ødelægger de eller gode "signalstræk". Denne gang var det et naturskabt problem af en anden slags, nemlig en gammel snu ræv, som hurtig fandt ud af, at den danske kost er bedre end den konserverede tyske. Ræven fandt rester i skraldespandene og da det blev stoppet gik den til angreb på et langt sort kabel der nok havde mindet den om et kæmpe tyggeben. Problemet var bare at rævens skarpe tænder ødelagde kablet der kostede 7.000 Euro (ca. 52.000 kroner) og da det skete tredje gang, så var der indført "fri jagt" - det kan man bare ikke og det er ikke vores stil, selvom flere med jagttegn tilbød sin assistance. En anden gammel ræv med tre striber på skulderen fandt i stedet en pose med lækre madrester og en laserpointer og på den måde i baglæns gang lokkede Seleriter et Secure Hurtigt og sikkert Hvis alle ved hvordan man opsætter pigtrådshegn, så er det ikke nødvendigt at spilde uddannelses- og øvelsestid på dette. Det her minestrimmel virkede lige så godt og blev selvfølgelig respekteret af alle - på nær en snu gammel ræv. En nu meget mæt ræv. TELEGRAFEN 11

Dorthe Madsen står nu ved kassen. SMUK lyd Læs i næste nummer om SMUK s nytårskoncerter 2007. Denne gang bliver det om muligt endnu bedre end før. Nu med et tonestrøg af ægte amerikansk country leveret af ingen ringere end sangerinden Tamra Rosannes og sangeren Ivan Pedersen. Der lægges ud i Haderslevs kulturhus Harmonien fra onsdag den 10. januar 2007 og torsdag og fredag med er der også koncert i Harmonien. Dorthe har fået gang i Konstabelmessen igen NEJ, du har ingen grund til ikke at invitere din kone/mand/ svigerfamilie eller børn med ud til denne oplevelse. SMUK og Co kommer også til Svenborg, Sønderborg, Varde, Billund og som noget nyt også en koncert i Tivoli i København. Så fat næste nummer af TELEGRAFEN som en af de første og få så bestilt de billetter. LAL Det har været en svær tid for Konstabelmessen på Ryes Kaserne, færre soldater og vores ansatte Gitte gik desværre hen og blev syg. Vi prøvede med afløsere og ventede og håbede på, at hun kunne komme tilbage, men desværre det ikke. Af overkonstabel af 1. grad, Ole Steen Hansen, Konstabelmessen, Ryes Kaserne i Fredericia. Konstabelmessen i Fredericia garnison har efter længere tids søgen endelig fundet Dorthe som den rigtige erstatning for Gitte, der desværre måtte holde op med at arbejde, da hun fik gigt. Dorthe har arbejdet hos Rahbæk Fisk og også i Købmandsgården. Hun er en meget frisk dame på 43 år hun er gift med Peter og de bor her i Fredericia. Åbningstider i Konstabelmessens dagudsalg på alle hverdage: Mellem kl. 08.15 og 13.00 I dagudsalget kan der købes rundstykker og franskbrød kaffe og te. Til frokost kan du få smørrebrød, pølser, franske hotdog, pastasalat og toast samt alt det andet der kan friste, men måske ikke er det sundeste. Foruden udsalget og den hyggelige bar har vi som nævnt en hyggelige servering og det tilsammen med en masse gode kollegaers samvær gør, at det er blevet godt at mødes i messen, når der er tid til det. Få bank i messen Hvis du lige mangler lidt kontanter, så husk, at du er altid meget velkommen til at bruge Konstabelmessen som bank. Her kan du kvit og frit hæve op til 2.000,- kr. i vores dankortautomat og du behøver ikke købe noget. Dette gælder for øvrigt også i vores aftenbar, som har åben: Mandag til torsdag fra kl. 19.00 til ca. 24.00 Alle er velkommen i messen, HBU'er, civile og alle andre. Fra den 23. oktober kan du købe billetter til koncerten i Haderslev på telefon: 74 52 55 50. Du får da ikke bedre julegaver til 170,- 190,- eller 210,- kroner. 12 TELEGRAFEN

MALING OG GREJ HØJDEPUNKTET Egeskovvej 145 7000 Fredericia Tlf.: 75 92 27 08 WWW.SKALA.DK KREATIV KU LØR FOR MID LING Åbningstider: Mandag til fredag 9.00-17.00 Lørdag 9.00-12.00 HAGI - er det en ny sygdom Tak for Jeres deltagelse Af Tim Jespersen, søn af afdøde Eddie Jespersen - tidliger Hærens Signalskole. Masser af sport og idræt gennem arbejdspladsen er med til at forhøje de ansattes velvære og det er godt for psyken at have et socialt sammenhold og netværk men sine kollegaer om noget som ikke er dagligdagens opgaver. I sport kan man være sammen med, eller kæmpe mod, "høj "som "lav" fra samme firma. Kære redaktion Jeg hedder Tim Jespersen og er Eddies ældste søn. Min far, tidligere seniorsergent Eddie Jespersen døde den 5. oktober af lungekræft og blev bisat 14. oktober fra Vonsild Kirke. Der deltog mange af min fars tidligere kolleger og venner. Det vil jeg gerne udtrykke min og hele familiens dybeste tak for. Blandt de deltagende var tidligere regimentschef oberst S.E. Plum, major R. Wolf et par seniorsergenter, jeg ikke kender personligt ved navn, men alligevel er de os bekendte. Kaptajn M.E. Andersen, seniorsergent Edith Rasmussen og mange flere, der alle betød så meget for min far. Det betød utrolig meget for os, at I var til stede alle sammen, da min far holdt rigtig meget af sine gamle kolleger og han var så stolt af, at have været en del af Telegrafregimentet. På familiens vegne skal jeg endnu engang sige tusind tak for jeres deltagelse og fremmøde ved min fars bisættelse og vil gerne bede redaktionen trykke denne tekst i næste nummer af TELEGRAFEN, selvom jeg godt ved, at det ligger "udenfor" det I normalt gør. Af seniorsergent Bo Lundfald, Formand for Haderslev Garnisons Idrætsforening (HAGI). Nej, såmænd ikke. Det en forkortelse for Haderslev Garnisons Idrætsforening. Vi i HAGI's bestyrelse, håber med dette indlæg og forhåbentligt mange flere i tiden der kommer, at "ramme" rigtig mange af jer, som ikke umiddelbart har adgang til FIIN og derfor kan have svært ved at følge med i, hvad der rør sig idrætsmæssigt på Haderslev kaserne. Bestyrelsen arbejder hårdt på at få vores nye hjemmeside op at køre på FIIN og det går rigtigt godt. Her finder du alt (næsten), som rører sig omkring idrætten på Haderslev kaserne. Prøv selv: http://ffi.forsvaret.fiin.dk/sites/hagi/ default.aspx På sigt håber vi også, at kunne tilbyde siden på Intemettet. Er du medlem af HAGI Hvis ikke du er medlem og alligevel har din daglige gang på Haderslev kaserne, så støt garnisonens idrætsforening ved at melde dig ind. Du får til gengæld en masse tilbud om at deltage i forskellige arrangementer. Din familie (børn, kæreste, ægtefælle) kan også blive medlemmer. På linket herover, finder du indmeldelsesblanket under klubinfo. Kontaktpersoner I Bestyrelsen): SSG Bo Lundfald (DDIV-G7-09 /4479). MJ Kaj Wagener (1BDE-GI-01 /4610). ASS Birthe Hagedorn (TGR-KASEL07/ 4703). OS Henrik Iversen (1 BDE-G2-21 /4625). OKS-1 Kenneth Brandborg (DDIV-G2-06/ 4426). OKS-1 Rey M. Sørensen (DDIV-G7-10/ 4496). OS Rene G. Jensen (TGR-1STKM11/ 4580). PL Martin K. Madsen (TGR-1STKM66C/ 4577). HAGI's arrangement og festudvalg planlægger endnu en fiskedag i år. Datoerne er ikke fastsat, men det bliver omkring midten af november. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på tj-mobil: 407 407 79 eller via FIIN: DDIV-G7-09 TELEGRAFEN 13

Signal-Piranjaen Vi har set den som pansret mandskabsvogn ved panserinfanteristerne og i foråret kom de første rygter om at Prianja nu kan fåes i en "signaludgave". Af Leon Lindholm, redaktionen. På øvelsen Combined Endeavor i det sydlige tyskland i juni, var der samlet 42 nationer. Alle skulle de have deres signaludstyr afprøvet med og mod hinanden. Der blev lavet over 1.500 tests, der alle blev dokumenteret på engelsk og derefter af de forskellige lande oversat til evt. eget sprog. Den glubske piratfisk Specielt var det interessant for telegrafsoldater fra Danmark at se "piratfisken" - piranjaen som signalkøretøj. Den stod længst væk fra indgangen, men med god plads rundt om, så der var rig mulighed for at fotografere den. En schweitzisk oberst var ivrig med at holde foredrag om piranjaens kunnen for alle interesserede. Den blev indfaset hos dem i 2005 og har været igennem flere øvelser, hvor den stort set i alle henseender har levet op til forventningerne og endda overrasket positivt i dagligt brug. Piranjaen er af meget høj kvalitet og med indretning som signalkøretøj var der i denne version tale om, at pladsen var trang. Til gengæld er der alt det, som der skal være. Bag bilen er der et påmonteret "telt", som gør at noget udstyr kan stå udenfor når der arbejdes og det beskytter mod slagregn når mandskabet går ind og ud. Selve det pansrede køretøj er ottehjulet (4-aksler) med træk på alle hjul. Styringen foregår på de forreste to aksler. De otte dæk er "skudsikre" på den måde at forstå, at de ikke falder sammen ved en punktering, men køretøjet kan fortsætte med uændret fart. Den er 8,24m lang og 2,73 m bred. Højde med masten lagt ned er lidt over 3,4 m. Med masten oppe 9,9 m - og til øverste top af den lille antenne, så skal målebåndet op på over 16 m. Frihøjde under køretøjet 0,47m. Vægten med udstyr er 19.200 kilo. Besætning op til fire mand. Grundpansringen er på 8 mm og tillægs panser forskellige udsatte steder er på yderligere 3 mm's tykkelse. 14 TELEGRAFEN

Den er i denne udgave normalt udstyret med et 12,7 mm maskingevær og seks røgkastere. Motoren yder 400 diesel-hestekræfter på hjulene og det giver en meget høj fart - omkring de 90 km/t, trods den store vægt på næsten 20 tons med mandskab og udrustning. I en dansk version vil Piranjaen nok være hastighedsbegrænset. Stigeevne for signalpiranjaen er ca. 50%. Klatreevnen 60 cm, spændevne 2,0 m. Køretøjet er udstyret med fuld GPS navigation, superfølsomt kompas, højspændingscensorer, vindmålere, "lysforstærkningsbriller" og meget mere. Oberst I.J. Bager fortalte i sin artikel tidligere på året, at der i første omgang vil tilgå tre af slagsen til Føringsstøttetropperne, men hvornår og hvor de bliver placeret er ikke afgjort og som så ofte før, er det heller ikke noget, der bliver offentliggjort førend køretøjerne er på vej hertil. Mange føler sig ofte skuffet, når de hører, at nu skal forsvaret have nyt Den store mast på Piranjaen rejses automatisk og trimmes indefra kommandorummat bag i køretøjet. uniforms tilbehør eller materiel, for hver enkelt mener, at det er dem, der er mest berettiget til det nye udstyr. Det har afstedkommet rygter, sure miner samt skuffede ansatte, når det så har vist sig, at det var andre delinger, eller enheder der var mere berettiget til det nye. Derfor må I her nøjes med at se, hvordan andre nationer bruger deres udstyr og så glæde jer til, at "nogen" herhjemme får Piranjaen i "udlån" - engang når andre har afprøvet og fjernet alle børnesygdommene. Et er helt sikkert, at sådan et køretøj nok skal trække mange villige ansatte de første år frem. Glæd jer til noget godt nyt i fremtiden. Et del røgkastere og en rimelig pansring er en del af sikkerheden for det team, der bemander Piranjaen. På fronten øverst oppe af Piranjaen sidder et styrbart videokamera der kan følges fra køretøjets kommandocentral. A. Aschwanden, der er en af de to faste schweitziske soldater på denne vogn, siger til dette: "Vidoeovervågningen er næsten det mindst tekniske, vi har i køretøjet, men det er utroligt rart at have. Det tager lang tid at blive fortrolig med alle finesserne, men hvis man har et godt og bredt signalteknisk kendskab, så er det ikke så galt. Man glæder sig altid til at få noget nyt - og så skal man nok lære det. Det her er et godt job. TELEGRAFEN 15

Skjold Burne Vinhandel Kongensgade 79 7000 Fredericia, 75 92 75 12 Giver to flasker vin for artiklen Et gavekort på 100,- kr. er på vej. Maria B. Christiansen er værnepligtig kvinde. Hun kan godt lide jobbet og udfordringerne og vil gerne på officersskole. Sammen med de andre piger i kompagniet har de et godt sammenhold og er glade for, at det blev Telegrafregimentet. Kvindelig værnepligtig hvad mon der er galt? At være kvinde i Forsvaret kan godt være en udfordring, men det er det så også at være mand. Vi har ikke mødt nogen forskelsbehandling eller sexchikane, man er rimelig vant til at have kvinder ved Telegrafregimentet, så vi er ikke noget særligt på nogen måde - heldigvis. Af landstalsmand Maria B. Christiansen. Hvorfor man frivilligt tager en Hærens Basisuddannelse (HBU) som kvinde, er sandsynligvis noget, mange især af hankøn ikke helt forstår. Om det er, fordi mændene gerne vil have "deres" verden med våben, maskiner og roden rundt i mudderhuller i fred eller om det skyldes, at de er fordomsfulde over for os kvinder, sig selv eller bare Forsvaret generelt, vides ikke Som med de fleste ting her i livet, er vi nok ude i gråzonerne, dermed en kombination af de fleste årsager, man kan komme i tanke om. Den svære start Vi startede den 1. august ved Telegrafregimentet i Fredericia. Forventningsfulde, spændte og en knivspids angste steg vi ud af vores respektive tog og fandt en camouflagefarvet lastbil ude foran Fredericia Banegård med mænd i matchende tøj. (Et køretøj, hvis kulør nanosekunder senere forvandlede sig til sløringsfarvet. Ligesom tanks, bazookaer og jeeps for evigt er slettet af vokabulariet.) Denne lastbil fragtede en klump af os uvidende civilister ud til Ryes Kaserne, hvor vi blev læsset af og gennet ind i en hal, hvor vi kunne stå i kø og ellers forsøge at gætte os til, hvem vi skulle glo på de næste fire måneder. For mit eget vedkommende var det bare et forsøg på at få et overblik over, hvor der var andet hunkøn til stede, og om det eventuelt var stuekammerater. Da jeg blev hældt i 1. Kompagnis 2. Deling med tre andre kvinder, var det næsten til at regne ud. Brystmålet tages ikke på ribbenene Turen gik fra indskrivning med papirkaos og information overload til munderingsdepotet. En gæv gubbe, der tydeligvis havde prøvet det her mere end én gang, forsøgte at uddelegere lidt måltagning til en sergent. Sergentens første offer (eller var han i virkeligheden offeret her?) var så undertegnede. Uanset hvad, var det vældigt underholdende. Sergenten turde overhovedet ikke komme i nærheden af den krop, der skulle måles op. Brystmålet blev forsøgt taget rundt om de nederste ribben. Hvilket gubben kommenterede med: Du skal da måle oppe rundt om brysterne! Rødmende og med flakkende øjne tog sergenten mod til sig og kom næsten det rigtige sted hen. Men i det hele taget var der en vis begejstring for ribben den dag, da den stakkels sergent målte min bukselængde helt op til ja, godt gættet. Bare rolig, jeg har fået byttet beklædningsgenstandene til nogle lidt mindre siden hen. Om end det var pudsigt at få at vide af den velvoksne og ikke spinkle depotmedarbejder, at min kedeldragt var samme størrelse som hans egen. DAFULUG og ladyposer Mine nuværende stuefæller stod bag mig i køen under opmålingen. Så da vi senere fik udleveret sportsbh er, udtænkte vi hurtigt en lille hævn, hvor vi jo som pligtopfyldende menige viste den selv samme sergent DAFULUG (Denne Af Forsvaret Udleverede Udrustnings Genstand) og spurgte, hvor den mon skulle være henne i skabet. Tilsyneladende godt stresset fik han fundet en løsning, der fritog ham for at se DA- FULUG nogensinde igen: Nemlig blandt vores private ejendele. Så gik det noget bedre med at spørge våbenkammerbestyreren efter toiletpapir og bindposer (de der plasticposer, der hænger ved siden af wc et på pigetoiletterne). Han fik belært mig om, at de hedder ladyposer Betonlebber og sminkedukker Måske blev vi alle fire både overraskede og lettede, da vi mødtes første gang på stuen. Jønsson, Gydesen, Jessen og jeg selv, Christiansen. Eller Karin, Maria, Gitte og Maria, som vi vist til tider glemmer, vi hedder. "Ingen af os var hvinende, små Barbier 16 TELEGRAFEN

på afveje. Eller grove i munden kraner/ Trunter/du ved, hvad jeg mener". Vi var faktisk på hver vores måde ret normale og med vores overraskelse over graden af repræsentativt udsnit af den danske befolkning på vores stue, fik vi vist lige bevist, hvor fordomsfulde vi selv var. Ved at blive lettede over at møde de andre, har vi jo hver især bevist, at vi forventede at møde de to nævnte typer. Af- eller iklædt DAFULUG. I og med at vi er så normale de piger, jeg har talt med fra 2. kompagni og på talsmandskurset i Skive har også virket ret normale kan man vist konkludere, at kvinders fælles særpræg har været ønsket om at bryde igennem denne sære mandeverden og gøre det, som piger med kvindeligheden i behold - uden hvinen og beautybox. "Personligt kan jeg efterhånden godt blive overrasket over at blive kaldt ved fornavn. Hvad enten det er af oberstløjtnant Bager eller af kæresten gennem snart fem år. (Bare rolig, jeg er ikke en gammel indavlet bonderøv, der scorede min fætter som 14-årig. Jeg er bare gammel.) Man får en art skizofreni i mild grad. Hvor Christiansen er den professionelle, der forsøger at tage det hele med humor og/eller optimisme - i hvert fald overskud. Maria er så gemt til weekenden, som en sur brokrøv, der helst vil sove hele tiden". På afveje Hvad end vi forventede, regnede vi med at denne opdagelsesrejse ind i mandeverdenen ville være hård og til tider farefuld. Eller måske fyldt med positiv særbehandling i stedet for farefuld. I stedet har vi mødt en mur af ligegyldighed overfor vores køn på den positive måde altså. Den eneste særbehandling, jeg erindrer, kom fra en fyr i delingen. Vi var på feltøvelse. To vanddunke skulle bæres op til vores Mercedes GD. Jessen tog den ene og jeg den anden. Fyren prøvede på at tage dunken fra Jessen, hvilket gruppeføreren så og spurgte ind til. Svaret var: Jamen, de er jo damer?! Gruppeføreren svarede: De er ikke damer. De er dine kammerater. "Et køretøj, hvis kulør nanosekunder senere forvandlede sig til sløringsfarvet. Ligesom ordene: "tanks, bazooka og jeeps" for evigt er slettet af vokabulariet". maria Christiansen Så fik Jessen og jeg ellers selv bugseret vanddunkene op til bilen. Men vi er lidt malplacerede her, uanset hvordan man vender og drejer det. Der er så mange spørgsmål til os. Såsom: Kan du virkelig godt være (lands)-talsmand? Hvordan er det at være kvinde her? Hvad vil I sige til en deling kun Bestilt foto fra Marias dagligdag på Ryes Kaserne - en aften i messen: Fra venstre: Jessen, Henriksen, undertegnede, Ahlburg og Jønsson. Tre tøser ud af re er bedre end ingen. TELEGRAFENS LÆSERE - får 15 % rabat på alt ved Burger King. Der gives kun rabat til indehaveren af ID-kortet. Snaremosevej 180, Fredericia. Tlf.: 7594 0211 - Gælder ikke tilbud. med kvinder? Og så videre. Svarene er: Ja, Lidt ligesom at være mand? og Nej tak. - og så videre. Der er også historier. Heldigvis ikke om kvindelige værnepligtige af hvad jeg har hørt; men om kvindelige befalingsmænd. Jeg hørte den første, da jeg var til afprøvning som officersaspirant: Vi får den ene kvindelige befalingsmand efter den anden og de er alle sammen magtliderlige og i gang med en kometuddannelse i Forsvaret for at kunne gøre karriere ude i erhvervslivet. Hvorfor får kvindelige premiereløjtnanter og sergenter det ry? Er det noget med gamle kønsrollemønstre, hvor en kvinde, der ønsker noget mere udadvendt end grydelapper og grydesteg, er en karrierekvinde? Jeg ved det ikke. Men vil arbejde for ikke at få prædikatet på mig senere hen her i Forsvaret. Er det så hårdt Tjaeh, nu er de fleste ting jo ikke værre, end man selv gør dem. Hvis man eksempelvis ikke bryder sig om opmærksomhed, bør man nok ikke tage hjem fredag eftermiddag i tjenesteuniform. For der bliver gloet. Meget! Har oplevet et par rollinger på banegården glo meget forundrede på mig noget tid, hvorefter den ene siger: Det er en soldat. Og den anden svarer: Nej, det er en pige! Så om reaktionerne er kontrollerede eller ej, vil de være der. Den førnævnte er nok en af de mest positive i den forstand, at den er åbenlys. Det er straks værre med tavs skulen, hvor man TELEGRAFEN 17

kan fundere over, om personen bag er negativ overfor soldater generelt eller bare de kvindelige og så er der de positive eller nedladende/latterliggørende. Uanset er en person i uniform i hvert fald et redskab til at komme i kontakt med folk. Anekdoten kan også ses som en kommentar til den generelle holdning i samfundet. Jeg har en fornemmelse af, at mange synes, det er ok for kvinder at lege soldater. Men når vi taler om udsendelse, gør det mere ondt at ofre hende end ham. Det kan sandsynligvis begrundes med noget samfundssociologisk-antropologisk et-eller-andet, der handler om, at kvinder skal beskyttes af mænd. Ikke at mænd ikke kan forlige sig med tanken om at blive beskyttet af kvinder; men de har svært ved ikke at beskytte kvinderne. Fysisk træt og socialt udmattet Og jo, det er hårdt at være i gang med HBU. Fordi det er fundamentalt forskelligt fra, hvad vi har lavet før. Hvordan vores rammer har været? Fra mit eget liv kan jeg da fortælle, at jeg aldrig før har kørt en døgnrytme a la den, jeg har nu fra 05.30 til senest 23.00 og at min kæreste er ret chokeret over at være så meget alene, da jeg som sagt sover en del, eller trænger til enerum en god del af tiden, når jeg er hjemme og vågen i weekenderne. Disse ting hænger dog ikke en skid sammen med at være kvinde. Det handler bare om at være træt fysisk og udmattet socialt. Den hårde mandsverden er dog ikke så hård. "Hun" forventes at klare det samme som "ham" og på samme vilkår; men så er kravene heller ikke hårdere. Mobning eller sexchikane eller lignende, er der heller ingen af os, der har oplevet. Alt i alt kan det konkluderes, at har man nosserne m/k til en omgang disciplin og styring, er værnepligt absolut ikke en dårlig dannelsesrejse. Der tages ikke specielle hensyn, her i 1. Kompagni og det er, som det skal være. For en del af glæden ved at overleve vabler på fødderne og ømme muskler er jo, at man klarede det (ligeså godt som fyrene), selvom det var hårdt. Faktisk er vi fire piger i 2. Deling så tilfredse med det, at der, foruden undertegnede som officersaspirant, nu er to, der går med tanker om at blive konstabel bagefter. Alt i alt, er kvinder i Forsvaret en god ting, for begge parter. Dog må man gerne finde ud af: "Hvor skal DAFULUGen placeres "? Gift med Forsvaret En mercedes med læderstue, der uden problem trækker op til 160 km/t i terræn - alle telegrafsoldater kunne bruge en sådan. Med den fart kunne øvelserne kortes af med en dag i hver ende. Fra 0 til 100 på 5,6 sek. Af Leon Lindholm, redaktionen. Vi kender den alle sammen. Den halvsløve gamle Mercedes GD, som forsvaret har til DEOS med mere. AMG er et high-class biltuningsfirma der ændrer på tingene. Det har de også gjort ved Mercedes GD'en. En V8 motor med 478 hestekræfter er pakket ned i motorrummet og det giver over 220 km/t på landevej, og en acceleration fra 0 til 100 der svarer til Ferrari 360 nemlig 5,6 sekunder - GD'en har bare lidt flere heste. Alu-fælge, tonede ruder, komplet læderstue, fuld navigation, flerzonet klimaanlæg og blink i spejlene, er med i AMG's Kaptajn Helle Overgaard Rasmusssen blev viet til seniorsergt Ib Nielsen. Kaptajn H.O. Rasmussen blev viet til seniorsergent Ib Nielsen i Taulov Kirke ved Fredericia. Til daglig er de begge tjenstgørende på Hærens Føringsstøtteskole på Bülows Kaserne og har været gode kolegaer i mange år. Nu er de mere end gode kolegaer nu er de erklæret for rette ægtefolk at være af den lokale præst. Udenfor kirken blev de mødt af kolegaer i uniform M/69, der dannede spalier med hævet sabel over brudeparret. Ib var i selskabsuniform og Helle i en designet kjole, der var en prinsesse værdig. "Alle ansatte ønsker jer tillykke og held og lykke i livet sammen - på arbejde og i tiden udenfor". LAL popudgave af vores arbejdshest. Tro det eller ej, en test i det engelske tv-program "top-gear" fik en af tre faste testfolk til at sige, at det er den fedeste bil han nogensinde har prøvekørt. Prisen i Danmark vil være omkring de fem milioner, hvilket gør, at det aldrig bliver realistisk, for det beløb kan man få mange andre rigtig fede biler. Set på det med militærøjne kunne man måske så have tilbage at ønske, at man måske fik lidt af de mange hestekræfter, automatgearet og det lækre interiør i de kommende udgaver som Forsvaret køber, men det er nok de færreste, der overhovedet tør tro på det - vi er jo også selv skatteborgere. 18 TELEGRAFEN

Faner, soldater fra Den Gamle Vagt og masser af gamle soldater fra den tid hvor der virkelig var soldater til. En god dag hos Telegrafregimentet Af Børge Larsen, forretningsudvalget i Telegraf-Regimenternes Soldaterforening (TRS) Lørdag den 9. september, var i år højdepunktet for de gamle telegrafsoldater, nemlig det årlige jubilarstævne. Ikke færre end 140 gamle telegrafsoldater, der i fordums tid gjorde tjeneste hos henholdsvis Sjællandske Telegrafregiment og Jyske Telegrafregiment, mødtes Kl. 09.30 ved Hovedvagten på Ryes Kaserne. Humøret var højt og vejret fint. Desværre savnede vi i år Regimentets orkester der udeblev grundet en misforståelse. Det tog naturligvis lidt tid for mange af de gamle krigere inden de kunne genkende kammeraterne fra dengang. I år var det årgange med indkaldelsesår endetal»1«og»6«der var jubilarer. Det var dog 25 og 50 års jubilarerne der var den dominerende styrke ved stævnet. Det hele startede med indmarch til auditoriet, hvor oberst I. J. Bager overtog styrken. Obersten gav herefter, som vanligt på levende vis, et fyldestgørende indlæg om det at være telegrafsoldat i dag. Han orienterede om regimentet og telegrafens organisation og helt specielt om de mange telegrafsoldater der i dag er udstationeret i Kosovo, Afghanistan og Irak. Kaptajn H. Ryding fra Hærens Føringsstøtteskole, der i dag har til huse på Bülows Kaserne, gav en tilbundsgående information om skolens uddannelse. Der blev orienteret bredt om den tekniske udannelse. Noget mere avanceret end da vi var inde. Kaptajn B. Rochler der stod for den praktiske orientering under hele stævnet, gav herefter en kort orientering om dagens forløb.. Herefter var der lejlighed til hyggeligt samvær i sergentmessen, her blev der rigtig snakket over de medbragte fotoalbums fra dengang, mindet om befalingsmændene blev rigtig frisket op, både de gode og de onde. Kammeraternes øgenavne fik også en tur. Selvom da vi var inde og ikke altid synes det var lige sjovt, så var alle enige om, at det var en tid, som ingen ville have været foruden. Det gode kammeratskab og den opdragelse som mange fik, især dem der aldrig havde set verden uden for mors skørter. Jo, mangen telegrafsoldat blev først voksen efter soldatertiden. Der var lejlighed til at besøge Telegrafregimentets Historiske Samling på Bülows Kaserne. Regimentet havde stillet transport til rådighed. Her var der mange der mindedes den radiostation, de havde været ombord på, der var telefonsoldaten der stiftede bekendtskab med det materiel, han i måneder havde arbejdet med, under øvelser og ikke mindst de mange timer der var brugt til soignering efter hjemkomst. Der var ordonnansen der genså sin gamle Nimbus med sidevogn og SKT manden der så sit feltkontor. En uhyre interessant samling. Obersten I.J. Bager overrakte diplomer til de mange jubilarer og medaljer til jubilarerne ved TRS Telegraf-Regimenternes Soldaterforening, for lang og tro medlemskab. Spisningen, de traditionelle gule ærter, forgik i år i gymnastiksalen, grundet Cafeteriets ombygning. Herunder havde flere ordet, blandt andre oberst I.J. Bager og landsformanden for soldaterforeningen Erik E. Jensen, begge opfordrede til medlemskab i Telegraf- Regimenternes Soldaterforening. Snakken gik livligt hen over bordene, så det næsten var umuligt at høre hvad man selv tænkte. Under spisning blev der afholdt auktion over forskellige overskudseffekter fra Telegrafregimentets Historiske Samling, der kunne erhverves for eksempel en morsenøgle, så der nu var mulighed igen for at opfriske morsealfabetet, som mange i sin tid havde brugt dage og nætter på at lære. Auktionen blev som sædvanlig ledet af oberstløjtnant N.O. Dyrn på den sædvanlige underholdende facon. Stævnet sluttede Kl. 16.30, en god dag ved Telegrafregimentet var slut. Tak til regimentet, en stor tak til kaptajn B. Rochler og TRS Sydjylland for et godt og vel tilrettelagt stævne. På gensyn i 2007, vi glæder os allerede til at se jer igen. TELEGRAFEN 19

Feltet er samlet før start. Der lægges taktikker og afprøves gummidupper, enkelte har garderet sig med vejrudsigten og anlagt regnvejrsdupper. Fælles var for alle, at stavgangsstængerne var stripset til håndledene, så man ikke kunne gå i pit og skifte undervejs. Jo, der blev ikke taget nogen chancer. Det forlyder, at enkelte senere på dagen dopede sig, så de fik ondt i hovedet, men først når resultaterne fra B-prøverne foreligger kan TELEGRAFEN komme med mere om dette. Stavgangsorienteringsgang Bestil sider til næste nummer af TELEGRAFEN - nu! Tlf. 7622 7445. Skriv om dit job, din enhed jeres opgaver eller dagligdag. Det nyeste forsvarsforlig har bragt mange - rigtig mange forandringer ind i hverdagen for mange ansatte i Forsvaret. Nu var tiden kommet til, at vi skulle spredes for alle vinde og strukturen i vores dagligdag ændres. Forsvarsforliget har også medført noget godt nyt, nemlig denne disciplin der blev opfundet som et følge af forliget. Så hvis nogen har undret sig over underlige folk med stavgangsstænger vandre rundt på kasernen, så ved i nu hvorfor. Til alle medarbejder tak for et godt samarbejde. TELEGRAFEN Dit blad - din mening Af kontorfuldmægtig Bodil Sørensen og assistent Anita Schønemann, Driftssektionen/Telegrafregimentet. Stavgangsorienteringsgang - Ja, hvad er nu det? Svært at læse men ikke at udføre. Driftssektionen og Regnskabskontoret skulle sige farvel til hinanden, da medarbejderne på Regnskabskontoret pr. 1 juli 2006 er overgået til Forsvarets Regnskabstjeneste (FRT). Som et socialt arrangement har vi opfundet stavgangsorienteringsgang, som i al sin enkelthed går ud på at gennemføre - gå - et orienteringsløb med stavgangsstænger som hjælpemiddel - eller for nogen som irritationsmoment. "Løbet" blev holdt på Ryes Kaserne med hele seks poster, hvor der ved hver var en forskellig opgave - alle opgaver var af den sjove slags. Efter veloverstået "løb" afsluttede vi med en solid farvel-frokost i Officersmessen. TELEGRAFEN 21

Flere vælger FAGI Af Leon Lindholm, redaktionen. Det at være med i en sportsklub, som er i forbindelse med ens arbejdsplads, er for mange nye ansatte af de yngre årgange noget helt nyt og mange af dem stiller spørgsmålstegn ved, om de kan bruge det til noget. Det kan de uden tvivl. Fredericia Garnisons Idrætsforening byder på så mange idræts- og sportsaktiviteter, så der er noget for alle. Endvidere er der så stor opbakning, så arrangementer og lægges og afvikles og for medlemme sponsoraftaler ikk master i Gothersga Her kan medlemm rabatter og der b hvor der er mulig kompetent vejledning. Det kan være løbesko, hvor der forudgående laves en løbetest. Her klarlægges fordele og ulemper ved forskellige modeller i reen enkeltes løbestil lever - tak FAGI r opbakning ved lee og ved regimentet. man enige om, at ag, hvor alle ansatte e ikke måtte standse, il den nye struktur i afregimentet der er e administrative opgaver, som ikke er drysset ud til operativ struktur, kan ikke løfte opgaven og i operativ struktur vil det ikke kunne fastholdes. Derfor blev regimentet og FAGI's bestyrelse enige om, at FAGI bar Idrætsdagen videre i fremtiden og det har de nu gjort to år i træk med et meget flot resultat. FAGI vokser De nye værnepligtige kan også efter et par måneder begynde at se, hvilke fordele, der er ved en så stor og stærk sportsklub som FAGI. Flere bliver meldt ind og mange af dem fortsætter medlemsskabet efter at de er er færdige og bliver hjemsendt - husk FAGI er også for civilister - ikke kun soldater og militæransatte. FAGI er blandt de bedste og det viser resultaterne da også.efter forespørgsel til Anita Schønemann, har jeg modtaget 22 følgende resultatliste, der taler for sig selv. Resultaterliste for Dansk Militær Idræts-forbunds stævner, som FAGI har deltaget i: Fodbold inde: Markedsføring Badminton: Guld i mixdouble (Bente Nielsen og Bjarne I. Jørgensen). Cykling: Enkeltstart veteran: Guld til Carsten Pedersen. Bronze til Visti Pedersen. Hvor mange sider har din sektion/enhed/bataljon med i dette blad? Hvem har flest? Har du bestilt plads til næste nummer af TELEGRAFEN? Linieløb 47,5 km: Bronze til Visti Pedersen. Tri-/Duathlon: Guld til Steen M. Sørensen i OB-Tri. Sølv til Visti Pedersen i veteran-tri. Bronze til Carsten Pedersen i veteranduathlon. Beachvolleyball: Guld til herrer. Tennis: Sølv i dame single til Charlotte Kjær. Sølv i dame double til Charlotte Kjær Telegrafregimentets Fond har modtaget følgende frivillige bidrag. Jubilarstævnet 2006 ved Kaj Mikkelsen 500,00 kr. Sølv for hold i ung-senior (Peter Graversen og Jesper Andersen). Sølv for hold i herrerækken ( Morten Rasmussen og Christian Vildhøj). TELEGRAFEN Bidrag kan indbetales via: Middelfart Sparekasse på konto: 0757-322-2800659 Eller kontant til: A. Schønemann, Driftssektionen.