Handlings- og milepælsplan for klimaudfordringer og Servicedeklaration for tilgængeligheden af infrastrukturen i relation til klimaudfordringerne

Handlings- og milepælsplan for klimaudfordringer og Servicedeklaration for tilgængeligheden af infrastrukturen i relation til klimaudfordringerne Kystdirektoratet 13. juli 2012

1 Indledning 1.1 Klimaudfordringer Kystdirektoratet har i dag ansvaret for en del forskelligartet infrastruktur i tilknytning til kysterne. Det være sig havne, sejlløb og kystbeskyttelse. Kystbeskyttelsen af vestkysten har i mere end 100 år været en hovedopgave for Kystdirektoratet ligesom Kystdirektoratet har haft ansvaret for dybder i sejlløb. Siden år 2000 har Kystdirektoratet også haft ansvaret for opgaver i en række havne. Klimaændringerne vil betyde en forøget dynamik i kystzonen. Indenfor det område, hvor Kystdirektoratet har ansvar for infrastruktur, får klimaændringerne i form af højere vandstand og stærkere storme betydning for adgangen til havne og sejlløb, i deres egenskab af anlæg, som befordrer transport og kommunikation i samfundet samt for kystbeskyttelse og diger, der beskytter infrastruktur. 1.1.1 Klimaudfordringerne for kysterne bredt set Med udgangspunkt i udledningsscenariet A1B har DMI 1 beregnet en generel vandstandsstigning på mellem 0,2 og 1,4 m i dette århundrede som følge af de forventede klimaforandringer, se fi gur 1. Den generelle stigning gælder både ved vestkysten af Jylland og i de indre danske farvande. En højere vandstand øger erosionen af kysterne og sandsynligheden for oversvømmelser. De danske kyster eroderes af vind og bølger, og en gang imellem opleves stormfl oder med ekstreme vandstande. Det er naturlige processer, der i sig selv intet har med klimaændringer at gøre. Men en fremtid med højere vandstande, fl ere og mere ekstreme storme og øget nedbør fører til øget erosion af kysterne og til lavere sikkerhed for digerne langs de danske kyster. Meter 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 2000 2025 2050 2075 2100 År Figur 1: DMI s seneste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år i meter, hvis der ses bort fra landhævning. Den sorte kurve viser middelværdien, mens det grønne og grå areal viser usikkerheden henholdsvis globalt og omkring Danmark (Kilde: www.dmi.dk) Kystdirektoratet har i 2008 2 beregnet den forøgede erosion af de danske kyster frem til år 2050 som følge af klimaforandringer. Det er gjort ud fra betragtninger om naturens søgen mod ligevægt. Beregningen er foretaget for hver 5 km kystlinje, og der er ikke taget hensyn til en eventuel kystbeskyttelse. 1 DMI s beregninger af vandstandsstigninger i Danmark omkring år 2100, når der ses bort fra landhævning, og antaget at drivhusgasudledningen vil følge SRES A1B scenariet og at der ikke sker bratte klimaændringer. 2 Klimaændringers effekt på kysten, Kystdirektoratet marts 2008, Per Sørensen og John Jensen m. fl. Gr. 10-41 2

Additional erosion (m) 0,0 0,0-1,0 0,5-1,5 1,0-2,0 1,5-2,5 2,0-3,0 5,0-7,0 Sejlløb oprenses i dag efter behov. Behovet varierer fra år til år og hen over året på grund af det nuværende klimas variation. De forøgede vandstande og forøgede storme vil kunne bevirke forøget tilsanding af sejlløb. Der fi ndes dog ikke i dag viden eller undersøgelser, der helt kan afklare, om det bliver tilfældet. 1.2 Transportministeriets klimatilpasningsplan og hvor Kystdirektoratet er i dag Transportministeriet udgav i 2010 en klimatilpasningsstrategi, som danner rammen om Transportministeriets arbejde med klimatilpasning af infrastrukturanlæg og kyststrækninger. Kystdirektoratet har som statens sagkyndige på kystområdet og ansvarlig for infrastruktur til havnene og skibsfarten bidraget til strategiens tilblivelse og implementering på kyst- og havneområdet. Kystdirektoratets indsats i hovedtræk de seneste par år på klimaområdet: Figur 2: Forøget erosion [meter i alt] af de danske kyster frem til år 2050 (Kilde: Klimaændringers effekt på kysten. Kystdirektoratet, marts 2008) Som det fremgår af fi guren, vil den forøgede erosion kunne bevirke, at kysten langs store dele af Jyllands Vestkyst trækker sig 5-7 meter tilbage i alt i perioden frem til 2050 - hvis der vel at mærke ikke blev foretaget nogen kystbeskyttelse. I dag er den naturlige tilbagerykning op mod 6 meter pr. år, som følge af det nuværende klima. Dvs. at den forøgede erosion som følge af klimaforandringer er lille set i forhold til den naturlige erosion. 1.1.2 Klimaudfordringerne for havne og sejlløb bredt set Stigende vandstand vil bevirke, at kajer ikke vil have den optimale højde i forhold til losse/laste operationer. Det vil også bevirke, at der bliver dybere i havnene, hvis ikke den forøgede sandtransport føres ind i havnene af molerne. Dermed kan skibe med større dybgang potentielt anløbe havnene. Kraftigere storme vil besværliggøre laste/losse operationer med kraner. Desuden vil kraftigere storme forøge vindpåvirkningen på skibe samt forøge bølgehøjder og strømhastigheder, hvilket samlet set vil besværliggøre anløbet af havnene. Stigende vandstand vil også forøge kræfterne på havnekonstruktioner såsom kajer, pullerter og fendere. Havnes yderværker vil blive udsat for en forøget bølge- og strømpåvirkning. Deltaget i og fungeret som sekretær for Transportministeriets Klima Forum TKF Fokus har været på støtte til Transportministeriets engagement i regeringens klimatilpasningsudvalg og i samarbejde med Transportministeriets øvrige styrelser og selskaber at arbejde med udvikling af risikovurderingsværktøjer Rådgivningen af kystgrundejere og kommuner Kystdirektoratet lægger generelt en stor indsats i at vejlede og rådgive kystgrundejere og kommuner i håndtering af klimatilpasning samt at være i dialog med andre rådgivere på kystområdet Kystkonferencen Afholdt i efteråret 2011 den 2. kystkonference med fokus på helhedsløsninger, bl.a. i et klimaperspektiv Oversvømmelsesdirektivet Implementering af EU s regler i samarbejde med Naturstyrelsen. Kystdirektoratet har for kystområderne indarbejdet forventede klimaeffekter, ved screening af oversvømmelsesfaren Kystbeskyttelsesstrategien Udgivet en national kystbeskyttelsesstrategi i efteråret 2011, som fokuserer på helhedsløsninger, der også tager hensyn til klimaforandringer Kysttekniske Udviklingsprojekter/samarbejder Er i samarbejde med nationale og internationale samarbejdspartnere involveret i udviklingsprojekterne BLAST 3 og COADAPT 4 som bidrager til hvordan kystzonen kan klimatilpasses 3 BLAST (Bringing Land And Sea Together). EU projekt hvor der udvikles beslutningsstøtteværktøjer i en klima kontekst. 4 COADAPT (Danish Coast and Climate Adaptation). Projektet er et fælles projekt mellem Københavns Universitet, Dansk Hydraulisk Institut og Kystdirektoratet og har til formål at øge forståelsen for hvordan kysterne reagerer på klimaforandringer og se på, hvordan man gennem ændrede teknikker og planlægning kan håndtere de kommende klimaudfordringer. 3

2 Handlings- og milepælsplan for klimaudfordringer Det første halvår af 2012 har på klimatilpasningsområdet været præget af implementeringen af Regeringens klimainitiativer med baggrund i at danskerne i sommeren 2011 for alvor oplevede adskillige tilfælde med usædvanlige voldsomme skybrud. De voldsomme skybrud understregede for alvor behovet for klimatilpasning. Som en del af regeringsgrundlaget er der oprettet en Task Force for klimatilpasning. Task Forcen er Klimaportalen, Naturstyrelsens rejsehold og det tværministerielle embedsmandsudvalg, som især har haft fokus på oversvømmelser fra regn- og spildevand. Formålet med Task Forcen er, at der skal udarbejdes en handlingsplan for klimatilpasning samt sikres hurtig implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv. 2.1 Handlingsplan for arbejdet med klimaudfordringer Kystdirektoratet har gennem en årrække arbejdet med klimatilpasning. Et arbejde der er sket i samarbejde med andre aktører på området, både nationalt og internationalt. Udover generelt at inddrage klimaeffekter i det løbende arbejde er målsætningerne for Kystdirektoratets klimaarbejde at arbejde på følgende 4 indsatsområder: Kysttekniske Udviklingsprogrammer Kystdirektoratet har gennem de seneste godt 10 år haft fl erårige kysttekniske udviklingsprogrammer KUP. Disse har sikret en struktureret, stringent og målrettet udvikling ind i en større og mere langsigtet sammenhæng, som har kunnet afpasses samfundets udviklingsbehov og efterspørgsel efter ny viden. KUP-Klima (som er et delprogram af KUP) består af en række delprojekter, som gennemføres i 2012-13. Beslutningsstøtteværktøjer (bedre værdisætning, forbedring af risikoanalyse) Erosionsatlas for de danske kyster for at kunne understøtte rådgivning og vurdere behov for kystbeskyttelse og planlægningszoner Udvikling af fl erlinjet og multifunktionel kystbeskyttelse bl.a. på baggrund af resultaterne fra ComCoast 5 projektet Bølgestatistikker for de Indre Kyster til brug for planlægning Visualisering af effekt af klimaændringer og betydning af klimatilpasning Udvikling af shallow water laserscanning til de Indre Kyster for at kunne udvide den nationale højdemodel med bathymetri i planlægnings- og design øjemed Fremtidens kystråstof sand. Hvor er det og hvordan får man fat i det? Transportministeriets Klimatilpasningsforum (TKF) blev i 2010 etableret for at fortsætte arbejdet med klimatilpasning på Transportministeriets område. TKF skal dels støtte departementet i arbejdet inden for regeringen, dels videreudvikle Transportministeriets egen strategi for klimatilpasning. Det er hensigten, at der i forummet skal være en udveksling af viden og erfaringer samt undersøge, hvorvidt der er fællesnævnere i arbejdet med klimatilpasning inden for Transportministeriets område. Ved at opbygge et fælles vidensgrundlag vil Transportministeriet i højere grad kunne få indfl ydelse på klimadagsordenen både i relation til Embedsmandsudvalget for Klimatilpasning og generelt. Kystdirektoratet er sekretariat for TKF og indgår sammen med Transportministeriets øvrige styrelser og selskaber i forummet. Kystdirektoratet vil arbejde for fortsættelse og udvikling af TKF, for at koordinere de forskellige tiltag i Transportministeriet og støtte op omkring Transportministeriets deltagelse i Embedsmandsudvalget for Klimatilpasning. Klimatilpasningsportalen præsenterer viden om klimaændringer og klimatilpasning inden for en række temaer. Informationen henvender sig til både borgere, kommuner og erhvervsliv. Det er muligt at fi nde information om den nyeste forskning og udvikling inden for klimatilpasning i og uden for Danmark. Portalen indeholder desuden nyheder om klimatilpasning og en række konkrete eksempler på tilpasning. Arbejdet med portalen er forankret i Task Force for Klimatilpasning i Naturstyrelsen og sker i et tværgående samarbejde med en række ministerier, styrelser og interessenter, herunder Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. 5 ComCoast. EU projekt som arbejdede med metoder til udvikling multifunktionel kystbeskyttelse, især højvandsbeskyttelse. Disse metoder er grundlæggende meget anvendelige til at understøtte ad hoc klimatilpasning som i forbindelse med implementeringen af regeringens klimatilpasningsstrategi. 4

Kystdirektoratet er områderedaktør på portalens afsnit om kyster. Kystdirektoratet vil deltage aktivt i udviklingen af indholdet af www.klimatilpasning.dk gennem fokus på, at der til stadighed er de relevante informationer om kyster. Kystdirektoratet vil ligeledes bidrage gennem publicering af ny viden, bl.a. opnået gennem KUP projekterne. Fortsat fokus på formidling af viden om klimatilpasning. Kystdirektoratet vil fortsætte det meget aktive arbejde med at formidle klimatilpasning i Danmark bredt set gennem aktiv dialog med kommunerne, kystgrundejerne og rådgiverne på kystomådet samt gennem www.kyst.dk. Samlet set vil Kystdirektoratet i 2012 og årene fremover fortsætte arbejdet med at implementere regeringens klimatilpasningsstrategi fra 2008, Transportministeriets Klimatilpasningsstrategi fra 2010 og de støtteprojekter, som Kystdirektoratet udfører til at støtte op omkring indsatserne, herunder Kystdirektoratets Kysttekniske Udviklingsprogram KUP-Klima. 2.2 Milepælsplan Satsningen på ovennævnte områder indgår i Kystdirektoratets aktiviteter for 2012 og 2013 og nedenstående milepæle er centrale, for at sikre fremdrift. Senest 1. november 2012 er det første møde i Transportministeriets Klimaforum i 2012 afholdt Der er et øget fokus på klimaforandringer og deres betydning (understreget af regeringens Task Force) og dette fokus har i endnu højere grad understreget TKF s betydning. Det er derfor af afgørende betydning at fortsætte udveksling af viden og erfaringer samt undersøge, hvorvidt der er fællesnævnere i arbejdet med klimatilpasning inden for Transportministeriets område. Jævnlige møder er med til at fastholde Transportministeriets rolle i klimatilpasningen. Senest 1. november 2012 er der offentliggjort bølgestatistikker for fremtidens bølgeklima på www.kyst.dk Bølgestatistikker baseret på fremtidens klima for de indre kyster. Sammen med viden om fremtidens vandstande er det også vigtigt at kende til bølgeforholdene. Viden om disse påvirkningers størrelse er af afgørende betydning for især planlægningen af kysternes udnyttelse. Der fi ndes ikke i dag gode beskrivelser af bølgeforhold, hvorfor Kystdirektoratet igangsætter en detaljeret kortlægning/beskrivelse, som gennem www.kyst.dk stilles til rådighed for relevante parter. Et vigtigt produkt i forbindelse med implementeringen af Transportministeriets klimatilpasningsstrategis mål om tilpasning på rette tidspunkt er understøttende guidelines. De planlagte guidelines vil indeholde viden, gode råd herunder best practices og værktøjer, der kan støtte beslutningstagere i deres processer. Guidelines vil rette sig mod beslutningstagere og brugere bredt set (kommuner og kystgrundejere) samt rådgiverne på kystområdet. Guidelines vil blive publiceret på www.kyst.dk og www.klimatilpasning.dk. Kystdirektoratet har i sit KUP program en række projekter, der gennemføres i 2013. Flere af dem er klimarelaterede og skal kort fremhæves i det følgende. Resultaterne af projekterne forventes at blive publiceret på www.kyst.dk til brug for borgere, rådgivere og myndigheder: Fremtidens vadehav modellering af morfodynamiske ændringer grundet klimaændringer Modellering af mindst et af tidevandsområderne i Vadehavet som en del af trilateralt Vadehavsprojekt. Stabiliteten af Vadehavet kan, sammen med sikkerheden for beboerne i området blive truet under et stigende havspejl. I projektet modelleres ændringer i de fysiske forhold for at se, hvorledes Vadehavet vil udvikle sig under et stigende havspejl. Projektet er fl erårigt. Målet er en modellering af hele Vadehavet (i NL, D, DK) og generering af fælles viden om Vadehavets fremtidige udvikling. Erosionsatlas- Kystudvikling og fremtidig erosion Kortlægning af fremtidig erosion langs de danske kyster med udgangspunkt i historisk erosion, eksisterende kystbeskyttelse, bølge- og energiforhold og sedimenttransport. Gennemførsel af detaljeret pilotprojekt for Nordsjællands kyst. Råstofkortlægning Med et øget fremtidigt pres både på naturressourcerne og på Danmarks kyster som følge af klimaændringer, er viden om i hvilket omfang, hvor og hvordan sand til fremtidens fodringer skal hentes, essentiel. Produktet vil dels præsentere mulige ressourcer til søs, samt analysere, hvorledes sand i videst mulige omfang kan bevares kystnært. Senest 1. november 2012 har Kystdirektoratet offentliggjort guidelines for Klimatilpasning i kystzonen 5

3 Servicedeklaration for tilgængeligheden af infrastrukturen i relation til klimaudfordringerne 3.1 Vurdering af sandsynlighed og økonomiske konsekvenser - risikovurdering Risikovurderinger er en struktureret fremgangsmåde, som sikrer, at vurderingen af risici bliver så objektivt som muligt og dermed danner et godt grundlag for beslutning om og prioritering af handling. I de tilfælde hvor det vurderes, at klimaændringer kan få betydning, bør der vurderes på sandsynligheden for og konsekvenserne af en klimarelateret hændelse. Vurderingen indeholder fi re hovedelementer 6 : 1) Sandsynligheden for midlertidige afbrydelser/permanente skader på et infrastrukturanlæg, 2) de økonomiske konsekvenser, hvis der opstår en midlertidig afbrydelse eller permanent skade, 3) behovet for at undgå midlertidige afbrydelser af infrastrukturanlægget/ omkostningen ved at reparere permanente skader 4) prisen for at sikre infrastrukturanlægget mod klimaændringerne. For bedre at kunne vurdere konsekvenserne ved og sandsynligheden for klimaændringerne er anvendt risikomatrixen til at give en indikation af, hvordan man kan prioritere de risici, der skal sættes ind overfor. Høj sandsynlighed (værdi 5) Medium sansynlighed (værdi 3) Lav sansynlighed (værdi 1) Lille konsekvens (Værdi 1) 5 (Moderat risiko) Overvej reaktion 3 (Lav risiko) Ingen umiddelbar reaktion 1 (Meget lav risiko) Ingen reaktion Medium konsekvens (Værdi 3) 15 (Høj risiko) Reaktion og risikostyring 9 (Moderat risiko) Overvej reaktion 3 (Lav risiko) Ingen umiddelbar reaktion Stor konsekvens (Værdi 5) 25 (Meget høj risiko) Reaktion og risikostyring 15 (Høj risiko) Reaktion og risikostyring 5 (Moderat risiko) Overvej reaktion Figur 3: Risikomatrix (Kilde: Transportministeriets Klimatilpasningsstrategi 2010) kan analysere nærmere for at fi nde frem til, hvorvidt man bør lave en forebyggelsesplan eller plan for reduktion af konsekvenserne ved klimaændringer. De grønne felter viser, hvor der er lav sandsynlighed for, at klimaændringer kan skabe problemer, og derfor behøves der ingen umiddelbar reaktion dvs. lav risiko. 3.2 Kystbeskyttelse, diger, havne og sejlløb Kystdirektoratet har i samarbejde med kommunerne ansvaret for kystbeskyttelsen af dele af den jyske vestkyst og har det tekniske tilsyn med digerne i Vadehavet og den sydlige del af Lolland og Falster. Disse anlæg har til formål at sikre ejendomme mod erosion og store lavtliggende områder mod oversvømmelse. Derudover har Kystdirektoratet ansvaret for at opretholde adgangen til følgende blå infrastruktur i Danmark. Infrastrukturen er samlet set med til at facilitere det maritime erhverv, der i dag genererer et betydeligt bidrag til den nationale økonomi og samtidigt understøtter en grøn transportform: Sejlløb i gennemsejlingsfarvande: Sælhundeholm Løb Løgstør Grunde Bejstrup Løb Marbjerg Løb Draget Nytløb og Hestehoved Løb Bøgestrømmen Sandhage til Fakse Bugt Sydlig del af Guldborgsund Drogden Lynæs Rende Ulvsund Svendborg Sund Med udgangspunkt i fi guren vurderes, hvilke klimaændringer det er nødvendigt at sætte ind over for, og hvilke der ikke giver behov for tilpasning. For alle røde felter bør der laves en plan for, hvordan man får håndteret klimaændringer, mens de gule felter viser, hvad man 6 Transportministeriets Klimatilpasningsstrategi 2010. 6

Sejlløb i gennemsejlingsfarvande Kystbeskyttelse, Blåvand Limfjorden 1. Sælhundeholm løb 2. Løgstør Grunde 3. Bejstrup 4. Marbjerg løb Teknisk tilsyn af digerne i Vadehavet samt sydlige del af Lolland og Falster (diger med statslig anlægstilskud) 5. Draget 6. Hals Barre 2 3 4 5 6 Fyn 7. Svendborg sund Sjælland, Møn og Lolland-Falster 8. Lynæs Rende 9. Drogden 10. Bøgestrømmen 11. Nyt Løb og Hestehoved Dyb 12. Guldborgsund sydlige del Lønstrup Hirtshals Skagen Administrationskontoret Havneopgaver Sluse- og havnevagt Kystbeskyttelsesansvar Samarbejdsaftale om kystbeskyttelse Sejlløb og indsejlinger, hvor KDI vedligeholder vanddybden 1 Hanstholm Teknisk digetilsyn Minerydningsområde Oversvømmelsestruede områder med KDI ansvar for stormflodsberedskab Thyborøn Lemvig 8 Thorsminde 9 Hvide Sande København 7 10 Blåvand Esbjerg 12 11 Rømø Bøjden Fynshav 30 km 0 30 60 90 km Skala: 1:1.750.000 Figur 5: Kystbeskyttelse, diger, havne, havnebassiner, afvandingsluser, sejlløb og indsejlinger hvor Kystdirektoratet har ansvaret Figur 4: Sejlløb hvor Kystdirektoratet har ansvaret Indsejlinger: Hanstholm Thyborøn Thorsminde Hvide Sande Esbjerg Havnebassiner: Thorsminde Hvide Sande Esbjerg Rømø Dækværker, ADI (Access Defense Infrastructure), enkelte havnekajer og sluser: Hirtshals (ADI) Hanstholm (ADI) Thyborøn (ADI) Thorsminde (ADI, enkelte kajer og afvandingssluse) Hvide Sande (ADI og afvandings- og kammersluse) Bøjden (kajer) Fynshav (kajer) Kystbeskyttelse og diger: Kystbeskyttelse, Skagen Kystbeskyttelse, Lønstrup Kystbeskyttelse, Lodbjerg til Nymindegab 3.3 Risikovurdering og servicedeklaration 3.3.1 Kystbeskyttelse og diger I) Risikovurdering Kystbeskyttelse som Kystdirektoratet har ansvaret for og digerne som Kystdirektoratet fører tilsyn med er med til sikre store værdier langs Vestkysten, i Vadehavet og det sydlige Lolland og Falster. De danske kyster vil generelt set blive påvirket dels af det stigende vandspejl og dels af kraftigere storme og stormfl oder, fordi også vindstyrker og vindretninger ændrer sig. Det vil generelt føre til øget erosion på kysterne og en reduceret sikkerhed mod oversvømmelse for de lavtliggende områder i Danmark, hvoraf mange i dag er beskyttet af diger. Kystbeskyttelse gennemføres på den jyske Vestkyst primært med sandfodring. Sandfodring anvendes fordi det reelt er den eneste kystbeskyttelsesmetode, der håndterer det grundlæggende problem, som er, at bølgerne og strømmen fjerner sand fra kysten. I takt med at klimaforandringerne slår igennem, vil den jyske vestkyst opleve ændringer i påvirkningen, som vil betyde en øget tilbagerykning af kysterne i forhold til det, vi kender i dag. Den forøgede tilbagerykning forventes at blive 5 7 meter, se fi gur 2. Kystdirektoratet har beregnet at klimaændringerne vil øge sandfodringsbehovet i forhold til i dag med 9 % i gennemsnit i perioden 2005-25 og 18 % i perioden 2025-2050 med det nuværende sikkerhedsniveau og med de samme kystbeskyttelsestiltag som i dag. Sandsynligheden for påvirkninger fra klimaforandringerne er således medium. 7

Samlet set er risikoen som følge af klimaforandringer meget lav. II) Servicedeklaration Selvom risikoen i dag med de nuværende scenarier for klimaforandringer i overvejende grad er lav for den kystbeskyttelse og de diger, som Kystdirektoratet har ansvaret for, er det væsentligt, at have fokus på de udfordringer et klima under forandring resulterer i. Baggrunden for den lave risikovurdering bygger væsentligst på den løbende overvågning og løbende risikovurdering. I dag kystbeskyttes vestkysten i et samarbejde mellem staten og kommunerne gennem 5-årige aftaler. I disse aftaler er det et væsentligt element, at der tages udgangspunkt i de naturgivne belastninger, som kysten udsættes for. Det giver mulighed for i forbindelse med indgåelse af fremtidige aftaler, at tage højde for den nyeste viden om klimaændringer fremadrettet og indarbejde erfaringer indhøstet gennem indsatsen i årene forud. Såfremt der ved indgåelse af fremtidige aftaler tilvejebringes midler, som sikrer nødvendige sandmængder, er konsekvensen lille, i det erosionen kan imødegås gennem tilstrækkelige kompenserende sandmængder. Kystdirektoratet har kortlagt sandressourcer i Nordsøen og det er konstateret, at der i dag er tilstrækkelige kendte sandressourcer til at dække det fremtidige behov for sand til sandfodring på mellemlangt og langt sigte. Et stigende pres fra fx udpegning af NATURA2000 områder, kan dog gøre det vanskeligere at tilgå sandressourcerne. Sandfodring er meget fl eksibel og hurtigt at klimatilpasse. Derfor er der ikke behov for samme langsigtede tilpasningshorisont, som gælder for andre anlæg. Samlet set er risikoen som følge af klimaforandringer lav. Derfor vil Kystdirektoratet i relation til kystbeskyttelse og diger med udgangspunkt i risikovurderingen arbejde på følgende områder: Kystbeskyttelse: Kystbeskyttelsesindsatsen baserer sig på 5-årige aftaler om politisk aftalte målsætninger for kystbeskyttelsesindsatsen. Herved sikres, at der ved hver aftales indgåelse, er mulighed for at indregne nyeste viden om klimaforandringer, således der vil kunne ske en løbende tilpasning til ændrede klimatiske forhold. På de strækninger hvor staten har ansvaret for kystbeskyttelsen, sikres der et beskyttelsesniveau svarende til en 100 års situation bortset fra Thyborøn, hvor der sikres et 1000 års niveau. Kystdirektoratet følger udviklingen på kysten og sikrer, at kendt viden om konsekvenser af klimaudviklingen inddrages i fastsættelsen af, hvad der er nødvendigt for til stadighed at sikre opretholdelse af de aftalte sikkerhedsniveauer. Diger: Digerne i Vadehavet og på syd Lolland og syd Falster har sikkerhedsniveauer på mellem 50 og 500 år, svarende til værdierne digerne beskytter. Kystdirektoratet gennemfører årligt tekniske tilsyn med digerne og er der i dialog med de ansvarlige digelag om, hvad der er nødvendigt for at opretholde tilstrækkelige og stærke diger. Kystdirektoratet gennemfører tilbagevendende styrkevurderinger af digerne i Vadehavet, med henblik på at fastlægge om den nødvendige sikkerhed er til stede, bl.a. set i relation til klimaforandringer. 3.3.2 Sejlløb, indsejlinger og havneinfrastruktur I) Risikovurdering Sejlløbene, indsejlingerne og havneinfrastrukturen som Kystdirektoratet har ansvaret for er med til at sikre adgang til områder af stor økonomisk betydning. Infrastrukturen er beliggende i særdeles dynamiske områder og det er afgørende, at tilgængeligheden er til stede. Digerne vil som følge af den stigende vandstand blive udsat for forøgede stormfl odsvandstande og øget bølge- og strømpåvirkning. Sandsynligheden for digebrud og deraf følgende oversvømmelse vil stige. Digernes tilstand følges løbende af digelag og Kystdirektoratet, og deres sikkerhedsniveau revurderes med ca. 5 års mellemrum. Samtidig er diger relativt enkle at klimatilpasse. Dermed sikres det, at behovet for klimatilpasning kan identifi ceres i rette tid med mulighed for at igangsætte forstærkning af digerne. Derfor er der ikke behov for en langsigtet tilpasningshorisont på nuværende tidspunkt. Generelt vil de kraftigere storme besværliggøre laste/losse operationer i havnene og den stigende vandstand vil forøge påvirkningerne på havnekonstruktioner såsom kajer, pullerter og fendere. De forøgede vandstande og forøgede storme vil kunne bevirke forøget tilsanding af sejlløb. Sejlløbene i gennemsejlingsfarvande og indsejlingerne: Samtidigt med at vandstanden stiger og vanddybden dermed øges, vil der formentligt ske en forøget tilsanding af sejlløb og indsejlinger fra den øgede kystnedbrydning. Dette vil kunne betyde et større oprensningsbehov som følge af klimaforandringer. 8

Der er imidlertid også andre faktorer, der påvirker sejlløbenes tilstrækkelighed. Udviklingen i skibsstørrelser og dybgang betyder, at der løbende fremsættes ønske om øgede dybder i sejlløb og indsejlinger. Et ønske til dybdeændring som langt overskrider en eventuel klimabetinget forringelse af vanddybden. Vurderes der således på levetiden for et sejlløb set i relation til et konstant ønske fra erhvervet om at anvende større og større skibe, må det konstateres, at det konstante ønske om mulighed for større dybgang i højere grad end klimaet, er en udfordring for sejlløbene. Havne er generelt dynamiske erhvervsområder og funktionskravene til havnen ændres relativt ofte set i et klimaændringsperspektiv. Levetiden af eksempelvis en spunsvæg er 20-30 år og derfor vil klimaforandringerne ikke blive signifi kante for spunsvæggen i dens levetid. På tilsvarende vis er mange havneelementers levetid relativ kort. Det er derfor ikke nu, at klimaforandringerne skal tænkes ind i mange af en havns konstruktioner. Samlet set er der således som følge af den korte levetid for havneelementer, lav risiko som følge af klimaforandringer for havneelementerne fx spuns, pullert og fendere mv. Ligesom for sejlrenderne er den største trussel mod havnebassinernes dybder det vedvarende ønske om større og større skibe og dermed et konstant behov for større vanddybde. Den største trussel for opretholdelsen og muligheden for forøgelse af bassinernes dybder er udfordringen ved at opnå de nødvendige oprensnings- og uddybningstilladelser i en fremtid med stigende nationalt og internationalt miljøfokus. Sejlløb og indsejlinger oprenses i dag efter behov. Behovet varierer fra år til år og hen over året på grund af vejrets variation. Den største trussel for opretholdelsen og muligheden for forøgelse af sejlrendernes dybder er udfordringen ved at opnå de nødvendige oprensnings- og uddybningstilladelser. En udfordring der forventes stadigt stigende i en fremtid med stigende nationalt og internationalt miljøfokus. Udpegningen af fl ere fx NATURA2000 områder og et stigende ønske om ikke at tilføre vandmiljøet miljøbelastende stoffer, har gjort det vanskeligt at få mulighed for at uddybe indsejlinger og sejlrender og bortskaffe det optagne havbundsmateriale. Selve bidraget til sedimentationen fra klimaforandringer vurderes på det nuværende vidensgrundlag yderst beskedent, hvorved sandsynligheden for påvirkninger fra klimaforandringerne er lav. Konsekvensen er lille som følge af at sejlløb og indsejlinger i dag oprenses løbende efter behov. Under forudsætning af, at det også i fremtiden er tilfældet, vurderes risikoen som følge af klimaforandringer samlet set meget lav. Havnebassiner, havnekajer og sluser: Ligesom for sejlløbene i gennemsejlingsfarvande og indsejlingerne vil vanddybden i bassinerne stige i takt med at vandstanden stiger. En effekt som dog kan påvirkes af den øgede sedimenttransport, hvis den føres ind i havnene. For nuværende er betydningen af klimaforandringerne ud fra en risikobetragtning ikke signifi kant for tilgængeligheden af bassinerne i forhold til andre faktorer. Selve bidraget til sedimentationen fra klimaforandringer er beskedent, hvorved sandsynligheden for påvirkninger fra klimaforandringerne er lav. Konsekvensen er lille som følge af at havnebassiner i dag oprenses løbende efter behov, hvorved risikoen som følge af klimaforandringer samlet set er meget lav. Kystdirektoratets sluser afvander de bagvedliggende fjorde og sikrer samtidigt adgang for skibsfart mellem havet og de lukkede fjorde. Også for sluser gælder, at levetiden for de enkelte elementer er relativt kort set i et klimaændringsperspektiv. Imidlertid er slusekapaciteten uændret i forhold til da de oprindeligt blev anlagt i starten af det 20 ende århundrede. Med klimaforandringerne forventes der en stingende tilførsel af vand til de fjorde, der skal afvandes, ligesom den generelt højere vandstand i havet giver kortere tidsrum, hvor sluserne kan stå åbne og afvande fjorden. Det betyder, at der vil blive et pres på stadigt mere effektiv styring af slusedriften, samt at sluseværkerne vil blive presset udover, hvad de oprindeligt er dimensioneret til. Samlet set vil der her være en moderat risiko som følge af klimaforandringer. Havnenes yderværker (ADI) vil blive udsat for en forøget bølge- og strømpåvirkning. Kraftigere storme vil forøge vindpåvirkningen på skibe samt forøge bølgehøjder og strømhastigheder, hvilket samlet vil kunne besværliggøre anløbet af havnene. Havne er dynamiske erhvervsområder og funktionskravene til havnen ændres relativt ofte set i et klimaændringsperspektiv. Dækmoler anlægges typisk med en forventet levetid på 50 år, hvorfor påvirkningen fra klimaforandringerne vil blive mærkbare, men ikke store for molen i dens levetid. Imidlertid gør dækmolers levetid, at der med fordel kan indtænkes muligheden for en fremtidig tilpasning til et 9

ændret klima, fx ved at bygge molen lidt bredere og dermed skabe mulighed for en senere forhøjelse. Der er således medium sandsynlighed for at klimaet påvirker havnenes dækværker. I det anlæggene løbende vedligeholdes/ forbedres, er konsekvensen lav/medium. Samlet set betyder det, at risikoen som følge af klimaforandringer samlet set er moderat, hvilket medfører, at der ud fra en risikobetragtning bør overvejes en reaktion på mellemlang sigt og ved planlagt renovering af eksisterende anlæg. II) Servicedeklaration Selvom risikoen i dag med de nuværende scenarier for klimaforandringer i overvejende grad er lav til moderat for den blå infrastruktur som Kystdirektoratet har ansvaret for, er det væsentligt, at have fokus på de udfordringer et klima under forandring resulterer i. Derfor vil Kystdirektoratet i relation til den blå infrastruktur med udgangspunkt i risikovurderingen arbejde på følgende områder: Nyanlæg: I forbindelse med nyanlæg af dækmoler i de havne hvor Kystdirektoratet har ansvaret, sikres det, at der ved dimensioneringen indregnes et tillæg som følge af de forventede klimaforandringer. Dækmolerne anlægges således, at de vil være i stand til at modstå bølger og vandstand under hensyntagen til klimaforandringerne i den forventede levetid for anlægget. Alternativt sikres det ved nyanlæg, at der uden unødvendige ekstraomkostninger, på et senere tidspunkt kan ske en klimatilpasning, så den nuværende tilgængelighed bibeholdes på mellemlang og lang sigt. Vedligeholdelse: Kystdirektoratet udarbejder vedligeholdelsesplaner for alle de konstruktioner, som direktoratet har ansvaret for (dækværker, havnekajer og sluser). Planerne har et 10-årigt sigte og opdateres årligt. I disse planer tages der løbende stilling til behovet for vedligeholdelse og der vil således ske en løbende tilpasning til ændrede klimatiske forhold. Sejlløbene og indsejlinger oprenses efter behov, så den nuværende tilgængelighed bibeholdes på mellemlang og lang sigt i forhold til klimaændringer. Slusedrift: Ved tilrettelæggelse af slusedriften for afvandingssluserne i Thorsminde og Hvide Sande inddrages viden om klimaforandringerne og konsekvenserne heraf løbende, ligesom denne viden sikres inddraget i det løbende arbejde i sluseudvalgene omkring fremtidige ønsker til slusedriften og miljømålene for de bagvedliggende fjorde. 3.4 Samlet set Samlet set vil der blive fastholdt et fokus på klima og klimatilpasning. Kystdirektoratet vil gennem udviklingsprogrammer og relevante nationale/internationale samarbejder være med til at sikre, at der på længere sigt fastholdes et fokus på klima og klimatilpasning. Dels på den jyske vestkyst, hvor hovedparten af Kystdirektoratets blå infrastruktur befi nder sig, men også på de indre kyster, hvor de som skal løfte udfordringerne har brug for metoder og ideer, der kan være med til at sikre, at der træffes de samfundsmæssigt set mest fornuftige valg overblik, planlægning, risikovurdering og nye metoder. 10