Årsberetning 2011 Kultur er en ressource der også kræver ressourcer s. 3 Kultur i hele kommunen s. 6 Repræsentantskabsmødet 2011 s. 7 Udvalgsstruktur 2011 s. 10 Eksterne repræsentationer 2011 s. 11 Kulturelt Samråd Herning som kulturel paraply s. 13 Kulturelt Samråd Herning som kulturaktør s. 18 Puljen til kulturelle aktiviteter s. 23 Regnskab for Kulturelt Samråd Herning s. 26 Kulturelt Samråd Hernings forretningsudvalg s. 28 Kulturelt Samråd Hernings repræsentantskab s. 29 1
2
Kultur er en ressource der også kræver ressourcer Beretning om Kulturelt Samråd Hernings virke i 2011 At kulturen prioriteres højt i Herning Kommune kommer forhåbentligt ikke som en overraskelse for nogen. Det syder og bobler i kommunens kulturliv, og for hvert år der går, bydes der på flere, større, smallere, flottere, vildere og mere nyskabende kulturtilbud for børn, unge og voksne. Et enkelt konkret eksempel på viljen til udvikling er bevillingen til opstarten af Herning SceneKunstSkole. En institution, der har været talt om i flere år, men som kunne slå dørene op 1/1 2012. Her vil både børn, unge og voksne kunne tilegne sig forskellige facetter af scenekunsten og blive udfordret på på krop og sjæl. Oprettelsen af Herning SceneKunstSkole er blot et af mange eksempler på, at kultur opfattes som en ressource i sig selv og ikke alene som noget, der koster ressourcer. Det er fantastisk at være en del af dette kulturelle drive. For Kulturelt Samråd Herning betyder den store foretagsomhed på kulturområdet to ting for det første, at der hele tiden er nye inspirerende initiativer, som vi kan bidrage til og involvere os i, og for det andet at der er en lind strøm af ansøgninger til Samrådets pulje til underskudsgaranti. En lang række kulturaktiviteter var ikke blevet realiseret, havde det ikke været for det sikkerhedsnet, Samrådet kan spænde ud under aktivitetens økonomi. Det viser, hvor vigtigt det er, at Samrådet fortsat kan råde over en pulje til underskudsgarantier til kulturelle aktiviteter over hele kommunen. Da Samrådet i oktober havde foretræde for Kultur- og fritidsudvalget, blev vi spurgt, hvad vi betragtede som kulturens største udfordring her og nu. Og vores klare svar var ressourcer ikke så meget i form af økonomi, som i form af ledige hænder. Flere engagerede borgere, nye ildsjæle og frivillige entusiaster. Eller flere timer i det etablerede kulturliv, så der også er overskud til at engagere sig i det nye og til at udvikle det, der ikke engang er i sin vorden. Hver gang der udtænkes et nyt projekt, oprettes et nyt netværk eller opstår en ny idé skal der også mandetimer til. Man kunne hævde, at er idéen god nok, så skal de menneskelige ressourcer også nok være der, men jeg er desværre ikke sikker på, at det altid er sådan. 3
At der hele tiden er nye kulturelle initiativer i støbeskeen, betyder at de kulturelle ildsjæle hele tiden får mere at lave. Det kan resultere i, at man trækker ressourcerne hjem til sit bagland og prioriterer fællesskabet noget mindre. Det kan også betyde, at man må prioritere skarpere og dermed skære noget mere fra. Nogen gange betyder det, at gamle projekter må lade livet, for at nye kan komme til, og andre gange at nye ideer og initiativer dør allerede inden de forlader tegnebrættet. Mangel på ressourcer har således både forsider og bagsider. Skal kulturen være en ressource, der tilfører både byen, borgerne, aktørerne og kunsten inspiration og udvikling, er de menneskelige ressourcer en nødvendighed. Og det er fast arbejde at være kulturaktør i en kommune, hvor aktivitetsniveauet er så højt og vore egne forventninger så store. Over de senere år har Kulturelt Samråd også oplevet den stigende ressourceknaphed. Der har været travlhed overalt i kommunens kulturliv, forretningsudvalgets medlemmer har på hvert sit felt haft rigeligt at se til og det er fx også blevet vanskeligere at rekruttere frivillige til Samrådets projekter som Liv i Sdr. Anlæg og Herning Børneteaterfestival. Ressourceknapheden har endnu ikke ført til en begrænsning af vores aktivitetsniveau, men det har gjort os ekstra opmærksomme på nødvendigheden af at rekruttere flere hænder til både afviklingen af vores egne arrangementer, til de strategiske overvejelser og til at drive vores initiativer For Kulturelt Samråd Herning har arbejdet i 2011 primært handlet om - planlægning og gennemførelse af den 16. Herning Børneteaterfestival og det 16. Liv i Sdr. Anlæg - realisering af Teatermaraton 2011 - videreudvikling af vores nye indsatsområde omkring unge med planlægningen af i Teatermaraton 2012 - behandling af ansøgninger om underskudsgarantier - drøftelser af Samrådets fremtidige rolle i en række større kulturprojekter, herunder Kulturfestival Bølgen og Herning Købstadsjubilæum - deltagelse i en lang række netværksmøder 4
I 2012 vil vi naturligvis forsat arbejde for at sikre kulturens bredde i hele kommunen, både gennem underskudsgarantier til allehånde kulturprojekter, men også gennem Samrådets egne projekter, hvor fokus bl.a. ligger på Købstadsjubilæet i 2012. Men et af de store emner for det kommende år må og skal være en fordybelse i styrkelse af ressourcerne. Hvordan sikrer vi, at der fortsat er interesserede borgere, der ønsker at yde en indsats i kulturens navn? Hvordan kan vi understøtte de frivillige kulturelle ildsjæle i deres arbejde, så de fortsat finder kulturen værd at prioritere? Hvordan optimerer vi vores arbejde, så der bliver mere tid til det inspirerende, udviklende og kreative kulturarbejde? Hvordan skaber vi mere kreativ tid? Hvis du vil bruge lidt tid på Kulturelt Samråd Herning, vil det nu glæde os at føre dig gennem vores virke i 2011 med denne beretning om året, der gik. Du vil her forhåbentligt få et indblik i de kulturelle initiativer, vi har været involveret i og de projekter vi har understøttet. Vi håber beretningen vil være både informativ og inspirerende læsning. Med tak for de ressourcer du lagde i kulturen i 2011. Dorthe Skøtt Bébe Formand Kulturelt Samråd Herning 5
Kultur i hele kommunen Kulturelt Samråd Herning består pr. 1/2 2012 af 61 medlemmer fordelt over det meste af kommunen. Der dukker hele tiden nye kulturaktører op, som også er potentielle medlemmer af paraplyen. I 2011 har vi således optaget Swinging Europe som medlemmer af Samrådet. Samrådets drift er primært finansieret via en bevilling fra Herning Kommunes Kultur- og fritidsudvalg. I 2011 bevilgede udvalget en rådighedssum på 629.000 kr., en kontorholdsbevilling på 50.000 kr. samt dækkede lønnen til Kulturelt Samråds koordinator. Sammen med projekttilskud fra Herning Kommune til Herning Børneteaterfestival og Teatermaraton, omsætningen fra Liv i Sdr. Anlæg, statsrefusion på teaterforestillinger samt overførslen fra tidligere år har Samrådet sammenlagt haft en indtægt på 1.179.649,00 kr. i 2011 midler der alle er blevet målrettet kulturelle aktiviteter og initiativer i Herning Kommune bredt set. Samrådet har altså haft et solidt fundament for at støtte kulturen i hele kommunen i 2011. 6
Repræsentantskabsmødet 2011 En gang om året er det tid til at gøre status. For en forening sker dette typisk i forbindelse med den årlige generalforsamling, og Kulturelt Samråd Herning er ingen undtagelse. Her gøres der status, når der indkaldes til det årlige repræsentantskabsmøde. Det ordinære repræsentantskabsmøde i 2011 afholdtes den 24. februar i Alhuset i Kibæk. Det er forretningsudvalget ønske at Samrådet kommer rundt i kommunen til vores repræsentantskabsmøder, og derfor havde vi valgt at lægge mødet netop der. Hele 31 deltagere repræsenterende 23 foreninger, institutioner m.v. samt medarbejdere fra kultur- og fritidsafdelingen havde fundet vej til Kibæk denne aften. Formand Dorthe Skøtt Bébe bød velkommen og glædede sig over fremmødet. Inden den vedtægtsbestemte del af mødet gik i gang, fik Egon Lønne fra Alhuset ordet til en introduktion til Alhusets arbejde. Som en ekstra gave fik vi besøg af Herning Musikskoles kor Spectator Queens, som gav et par medrivende numre. Herefter indledtes selve repræsentantskabsmødet. Som dirigent faldt valget også i 2011 på kultur- og fritidschef Jørgen Krogh, som med kyndig hånd ledte forsamlingen gennem såvel beretning, valg og regnskab, der alle blev godkendt uden stor debat. På valg var René Foshammer og Anna- Grethe Østergaard og derudover stod der en plads ledig efter Brian Bruhns fratrædelse som leder af Fermaten. René Foshammer og Anna- Grethe Østergaard genvalgtes begge for en treårig periode, og til den tredje ledige plads faldt valget på den nytiltrådte leder på Fermaten, Alex Nielsen. Der valgtes også tre suppleanter, og efter nogle få indlæg under evt. blev det ordinære repræsentantskabsmøde afsluttet. 7
Kulturelt Samråds ledelse Kulturelt Samråd Herning ledes af et forretningsudvalg på 9 medlemmer, mens den daglige administration samt en række projektstyringsopgaver varetages af samrådets koordinator Lene Mikkelsen fra Samrådets kontor i kulturafdelingen. Forretningsudvalget vælges på det årlige repræsentant- skabsmøde, som hvert år finder sted i slutningen af februar. Som medlem af forretningsudvalget har man mulighed for at - Behandle og prioritere indsendte ansøgninger om underskudsgaranti til kulturelle projekter i Herning Kommune - Definere kriterierne for samrådets pulje - Behandle og godkende Samrådets budget og regnskab - Drøfte og agere på kulturpolitiske tiltag - Drøfte og beslutte omfanget af Samrådets egne aktiviteter og andre tiltag - Drøfte og godkende grundprincipper og budget for Samrådets egne aktiviteter - Repræsentere Samrådet fx ved lokale kulturelle begivenheder og i forskellige tænke- tanke eller andre eksterne udvalg og efterfølgende holde forretningsudvalget orienteret om arbejdet hermed Resten af mødet bød traditionen tro på både spisning og præsentation af aktuelle kulturelle temaer. Mødet blev afsluttet med en tak til Alhuset for husly. Det videre arbejde Efter repræsentantskabsmødet kom Kulturelt Samråd Hernings forretningsudvalg til at bestå af følgende 9 medlemmer: Alex Nielsen, Fermaten (nyvalgt i 2011 for 3 år) René Foshammer, Teatertruppen Replikken (genvalgt i 2011 for 3 år) Anna- Grethe Østergaard, Aulum Kunstforening (genvalgt i 2011 for 3 år) Dorthe Skøtt Bébe, Team Teatret (genvalgt i 2010 for 3 år). Tove Ertner Larsen, Kunstforeningen for Herning og Omegn (genvalgt i 2010 for 3 år) Knud Rønn, Herning Filmklub (genvalgt i 2010 for 3 år) Hans Rostholm, Herning Museum (genvalgt i 2009 for 3 år) 8
Ole Vels Poulsen, Herning Musikskole (nyvalgt i 2009 for 3 år) Pia Worm, Skarrild Borgerforening (genvalgt i 2009 for 3 år) Som suppleanter valgtes for 1 år Kirsten Bjørn Thygesen, FOF (1. suppleant), Hanne Lundgren, Carl- Henning Pedersen og Else Alfelts Museum (2. suppleant) og Jørgen Rasmussen, Snejbjerg Amatørteater (3. suppleant). På det efterfølgende konstituerende møde genudpegede forretningsudvalget Dorthe Skøtt Bébe fra Team Teatret som formand og Pia Worm fra Skarrild Borgerforening som næstformand. Forretningsudvalget valgte samtidig et administrationsudvalg til at behandle hastesager mellem møderne, bestående af formand, næstformand og yderligere et medlem af forretningsudvalget, nedsatte 5 udvalg og arbejdsgrupper til konkrete projekter samt udpegede repræsentanter til et antal eksterne udvalg. I oktober måned valgte Pia Worm at udtræde af forretningsudvalget af arbejdsmæssige årsager og Kirsten Bjørn Thygesen trådte som 1. suppleant ind i forretningsudvalget. I denne forbindelse valgtes Ole Vels fra Herning Musikskole som ny næstformand og der nedsattes et nyt administrationsudvalg. 9
Udvalgsstruktur 2011 I 2011 har Kulturelt Samråd Herning haft disse udvalg og arbejdsgrupper: Administrakonsudvalg Dorthe SkøD Bébe Pia Worm (jan- okt) Ole Vels Poulsen René Foshammer (okt- dec) Lene Mikkelsen Teatermaraton Dorthe SkøD Bébe René Foshammer Tove Ertner Larsen Lene Mikkelsen (Samrådets koordinator) Købstadsjubilæum Knud Rønn René Foshammer Ole Vels Arbejdsgruppen fik 5l opgave at (Samrådets konkre5sere koordinator) Arbejdsgruppen Samrådets bidrag 5l skulle fungere som fejringen af Hernings Udvalget fik som styregruppe for 100 års jubilæum bemyndigelse 5l Teatermaraton 2011 som købstad fremadre7et at og 2012. afgøre hastesager med bindende virkning for forretningsudvalget Klassisk Musikfeskval KMF336 Hans Rostholm Tove Ertner Larsen Lene Mikkelsen (Samrådets koordinator) Medlemmerne udpegedes 5l at deltage Herning Børneteater Feskval Dorthe SkøD Bébe Pia Worm Knud Rønn Anna- Grethe Østergaard Lene Mikkelsen (Samrådets koordinator) Liv i Sdr. Anlæg Alex Nielsen Hans Rostholm Ole Vels Lene Mikkelsen (Samrådets koordinator) Udvalgets opgave blev at planlægge Liv Herning- Ikast Udvalgets opgave i Sdr. Anlæg 2011 arbejdsgruppen bag blev at planlægge KMF336 Herning Børne- teaterfes5val 2011 10
Eksterne repræsentationer 2011 I 2011 har Kulturelt Samråd Herning haft disse eksterne repræsentationer: Repræsentationer, som udpeges hvert år Herning Kommunes 100 års Jubilæumsfond Dorthe Skøm Bébe (nyudpeget) Bedømmelsesudvalget vedr. Herning Kommunes kulturpris Dorthe Skøm Bébe (genudpeget) Tove Ertner Larsen (genudpeget) Andre repræsentationer Bestyrelsen for Dacapo Midtjysk Musikforening Hans Rostholm (valgt i marts 2007) Lene Mikkelsen Samrådets koordinator (valgt i marts 2007) Foreningen har udelukkende 5l formål at arrangere symfoni- koncerter. Bestyrelsen består overvejende af personer fra områder, som er med 5l at sikre økonomien bag koncerterne. Formidlernetværket Lene Mikkelsen Samrådets koordinator Det sker Lene Mikkelsen Samrådets koordinator Kulturledergruppen Lene Mikkelsen Samrådets koordinator 11
Kulturelle Samråd i Danmark Hans Rostholm Hans Rostholm indvalgtes i landsbestyrelsen i 1994 og har været formand for landsorganisa5onen siden landskonferencen i Herning i 1995. Projekt Herning Dorthe Skøm Bébe Samrådets formand Samrådet repræsenterer i denne sammenhæng kulturlivet i Herning og er udpeget 5l de7e af kommunens forum af kulturledere 12
Kulturelt Samråd Herning som kulturel paraply Som paraplyorganisation og dermed som repræsentant for en bred vifte af kulturelle foreninger og institutioner indgår Kulturelt Samråd Herning i en række forskellige samarbejdsfora og deltager i mange forskellige møder i kulturelle sammenhænge. Forretningsudvalget prioriterer disse repræsentationer højt, da vi her bl.a. kan være med til at tilgodese bredden i kommunens kulturliv. Kulturpris 2010 Kulturelt Samråd Herning har to pladser i bedømmelsesudvalget til Herning Kommunes Kulturpris og også for kulturåret 2010 skulle der findes en værdig modtager af prisen. Prisen gik denne gang til Kulturskabet fra Skarrild for arbejdet med det stort anlagte amatørteaterprojekt Besættelsen. Friluftsforestillingen, der involverede 200 borgere, foregik ved Tjæreovnene i Skarrild og tog udgangspunkt i livet på egnen under 2. Verdenskrig. Ved prisuddelingen sagde formand for kultur- og fritidsudvalget, Johs. Poulsen bl.a.: Forestillingen i skoven ved Tjæreovnene er selvfølgelig først og fremmest en historie om en periode i Danmarks historie, hvor befolkningen var besat af en ydre fjende og dermed havde tabt friheden til at handle og beslutte på egen hånd. Men projektet er samtidig også en historie om at blive besat af en ide. At brænde for at gennemføre den, og at ville det så meget, at det lykkes at finde frem til den kombination af vovemod, ildhu, samarbejde og hårdt arbejde, der får ideen til at lykkes. Årets prismodtagere blev også rost for at have skabt et projekt, der involverede folk langt ud over den nære egn og dermed have været medvirkende til at Og prisen går til Herning Byråds Kulturpris kan gives som påskønnelse af kulturelle aktiviteter i Herning Kommune i det forløbne år eller gennem et længere tidsrum. Prisen kan gives dels til grupper, foreninger, institutioner eller enkeltpersoner, dels til kulturelle miljøer i Herning Kommune. styrke et kulturelt netværk, der også vil blive til gavn for kommende projekter i kommunen. Udover æren, talen fra borgmesteren i byrådssalen 13
og den efterfølgende reception på rådhuset belønnes prismodtagerne tillige med en check på 10.000 kr. Herning Kommunes 100 års Jubilæumsfond Herning Kommunes 100 års Jubilæumsfond blev oprettet i 1982 i anledningen af Hernings 100 års jubilæum som selvstændig kommune. Fonden har 3 adskilte konti, som vedrører forsamlingshuse, medborgerhuse og kunstneriske udsmykningsopgaver. Fondens bestyrelse består af Herning Byråds kultur- og fritidsudvalg samt 1 medlem udpeget af Kulturelt Samråd Hernings forretningsudvalg blandt dets medlemmer. Forsamlingshuskontoen har siden 1982 ydet tilskud til reparation og vedligeholdelse af forsamlingshusene i Herning Kommune. Forsamlingshuskontoen fik i 2011 tilført 319.000 kr. Der blev i 2011 bevilget 49.800 kr. til ny gulvbelægning på Sandet Hotel, 50.648 kr. til nyt gasfyr i Skibbild- Nøvling Forsamlingshus, 18.000 kr. til fugning af gavl, samt udskiftning af utætte tagrender i Stakroge Beboer og Kulturhus, 22.800 kr. til renovering af udvendig belægning, vinduer, døre og udendørs murværk på Vinding Hjemmeværnsgård, 40.500 kr. til lyddæmpning af loft, reparation af tag og lægning af fliser i Arnborg Forsamlingshus, 32.000 kr. til indvendigt vedligehold, nye døre til kælder/baggang og udskiftning og etablering af udendørs lys ved Kollund Forsamlingshus, 266.673 kr. til renovering og modernisering af køkken i Ilskov Forsamlingshus, 7.000 kr. til reparation af tagudhæng og beklædning i Simmelkær Forsamlingshus, 15.000 kr. til varmeveksler til Fasterholt Forsamlingshus og 39.880 kr. til lakering af gulv, udskiftning af vinduer og lamper, samt opsætning af udendørs lamper ved Feldborg Sognegård. På kontoen stod pr. 31. december 2011 i alt 354.682 kr. På medborgerhuskontoen er der i 2011 tilgået 60.000 kr. Alhuset Kibæk fik i 2011 en bevilling på 69.000 kr. til renovering af lokaler. Det skal bemærkes, at tilskuddet først vil blive udbetalt i 2012. På kontoen stod pr. 31. december 2011 i alt 112.929 kr. 14
Fonden vedr. kunst og udsmykning fik i 2011 tilført 31.000 kr. Der blev i 2011 bevilget 20.000 kr. til SOSPIRO af Thomas Wolsing ved Naturrum Skovsnogen. På kontoen stod pr. 31. december 2011 i alt 179.592 kr. Det Sker Herning kommune udgiver 6 gange om året kulturmagasinet Det Sker. Magasinet har bl.a. indeholdt aktuelt kulturlæsestof med omtaler af begivenheder, portrætter af spændende kulturpersonligheder og en kulturkalender for hele kommunen. Det Sker udkommer i omkring 100.000 eksemplarer og distribueres i Herning Folkeblads udgivelsesområde samt i Ringkøbing-, Skjern-, Silkeborg- og Holstebro- områderne. Den nuværende aftale om magasinet løber indtil september 2012, hvor aftalen skal revurderes. Her træffes der beslutning om, hvorvidt udgivelsen skal fortsætte. Kulturelle Samråd i Danmark I 2011 var Kulturelt Samråd Herning og 48 andre samråd, samvirker og lignende medlem af landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark. Kulturel oplysning Landsforeningen Kulturelle Landsforeningen har siden 2000 fået en årlig bevilling af tips- og lottomidlerne til drift af et landssekretariat, hvor Bente Schindel har været ansat siden 2002. Landsforeningen får desuden særlige bevillinger til blandt andet konsulentvirksomhed, porto og trykning af tidsskriftet kultur.dk. Landsforeningen er også med i EU- projektet Learning Outcome of Amateur Culture støttet af EU- fonden Grundtvig. Det drejer sig om læring og udveksling af erfaringer inden for det frivillige kulturelle område. Samråd i Danmark udsender løbende nyhedsmails og udgiver 2 gange om året tidsskriftet Kultur.dk. Du kan læse mere om foreningen og tilmelde dig nyhedsbrevet på www.ksid.dk. Her kan du også finde flere spændende publikationer fx Håndbog i Foreningsarbejde med masser af gode råd til det lokale foreningsarbejde. Kulturelt Samråd Hernings forretningsudvalg deltog i dagene 30. september 2. oktober med en delegation på Kulturelle Samråd i Danmarks 15
landskonference, som dette år fandt sted i Slagelse. Udover den vedtægtsbestemte generalforsamling bød weekenden også på fælles debatter, kulturpolitiske indlæg og besøg hos lokale kulturaktører. Weekenden indledtes med et inspirerende besøg på Slagelse Kulturnat, Sct. Mikaels Nat. Andre møder og repræsentationer i årets løb I 2008 tog Natur og Grønne Områder initiativ til etablering af et formidlernetværk. Samrådet er medlem af dette netværk, der mødes 4 gange om året. Samarbejdet har blandt andet resulteret i en folder om undervisningstilbud til kommunens skoler. Samrådet er i 2011 indtrådt i Projekt Herning som repræsentant for kommunens kulturliv. I dette forum arbejder restaurationer, butikker, hoteller, medier, turistbureau og andre aktører tæt sammen med målsætningen om, at Herning skal være Event- og Besøgsby nummer 1 i Danmark. Samrådet var i 2011 sammen med Kultur- og fritidsafdelingen, DGI og Idrætsrådet igen afsender på en opfordring til kommunens foreninger og institutioner om at deltage i sommerferieaktiviteter for børn og unge og efterfølgende ved udgivelsen af brochuren til alle kommunens børn. Samrådet har i 2011 arbejdet videre med præciseringen af et muligt projekt til Århus Kulturby 2017, som tog sit udgangspunkt på en workshop i efteråret 2010 og siden blev udvalgt til en videre bearbejdning til den endelige ansøgning. Projektet har imidlertid ikke fundet vej til den reviderede ansøgning, der skal indsendes til bedømmelseskomiteen juni 2012. I 2011 er samarbejdet fortsat med Herning Kommune og Idrætsrådet om oprettelsen af en frivilligdatabase, der kan bruges til at rekruttere frivillige hjælpere til nogle af de store kulturelle begivenheder, som kommunen er begyndt at huse. Sitet er endnu ikke lanceret, men der arbejdes på sagen. 24. oktober havde forretningsudvalget sit årlige foretræde for kultur- og fritidsudvalget. I mødet deltog Ole Vels, Dorthe Skøtt Bébe og Lene Mikkelsen. På mødet drøftedes Samrådets igangværende arbejde med 16
projekt Teatermaraton og de kommende initiativer i anledning af Herning Købstadsjubilæum og Kultursamarbejdets festival Bølgen. 17
Kulturelt Samråd Herning som kulturaktør Liv i Sdr. Anlæg 18. juni 2011 gennemlevede familiefesten Liv i Sdr. Anlæg, det vi ofte har talt om men heldigvis kun sjældent oplevet: minuspoint hos vejrguderne. Dagen startede egentlig udmærket, men som dagen skred frem tårnede flere og flere grå skyer sig op på himlen. Vejrliget afspejledes omvendt proportionalt i salget af kolde drikke, mens efterspørgslen på varm kaffe var noget større end normalt. Selv candy floss boden var en overgang mærket af vejret men så alligevel for intet Liv i Sdr. Anlæg uden candy floss. Med et sprudlende indholdsmættet program nåede besøgstallet dog alligevel op på ca. 2.300, som trodsede bygerne for at få et skud kultur for børn og barnlige sjæle. Dagens program bød på næsten 100 dygtige showdansere fra Helles Danseinstitut og et glædeligt gensyn med Sigurds Bjørnetrio. Helt nye indslag var familie- teaterkoncerten Bølle Bob med Børsterne og ballonmanden Asger Fonnesbech, der tog hele Danmark med storm i "Scenen er din". Mere musikalsk underholdning stod Herning Musikskoles Projekter Kulturelt Samråd Herning arrangerer hvert år et antal projekter. Når Samrådet vælger selv at udvikle og udbyde projekter er udgangspunktet, at der syner et latent behov for aktiviteter for fx en given målgruppe, at der ikke er andre naturlige tovholdere i kommunen eller at det er en opgave, der løftes bedst i et samarbejde mellem mange aktører, hvor Samrådet kan bidrage særligt konstruktivt med paraplykasketten på. Et medlem af Kulturelt Samråds forretningsudvalg forventes derfor at - Deltage i Samrådets egne aktiviteter som medlem af et eller flere underudvalg herunder deltage i planlægningen af den konkrete akti- vitet, definere udviklingsinitiativer for den pågældende aktivitet, løse mindre planlægningsmæssige opgaver på egen hånd, deltage i afviklingen af den konkrete aktivitet og evaluere aktiviteten - Deltage i afholdelse af Samrådets egne aktiviteter som medhjælper 18
marimba- orkester El Rico Mambo og Drums'n rap for. Udover underholdning på og ved scenen kunne de mange børn og deres forældre udfordre sig selv i spejderland eller tarzanland og male i malerteltet sammen med Herning Billedskole. I 2009 tilførtes arrangementet de kommunale mesterskaber i høvdingebold, så igen i 2011 var der mulighed for, at kommunens 5. klasser kunne melde sig til en dyst. Vinderne blev hyldet på scenen, hvor samrådets formand overrakte pokalen til de stolte vindere. Liv i Sdr. Anlæg gennemførtes også dette år i et samarbejde mellem Natur og Grønne Områder, Fermaten og Kulturelt Samråd Herning, ligesom der blev inddraget en række foreninger og kulturelle institutioner. KMF 336 I 2011 har Kulturelt Samråd arbejdet med forberedelserne af KMF 336 i 2012. Klassisk Musik Festival KMF 336 gennemføres i 2012 for fjerde gang, og det sker ligesom tidligere i et samarbejde mellem samrådene i Herning og Ikast- Brande. Arbejdsgruppen, som består af folk fra de to kommuner, tager sig af åbnings- og afslutningskoncerterne og den fælles Tovholder Hvert af Kulturelt Samråds underudvalg har en tovholder fra forretnings- udvalget. Som tovholder for et udvalg under forretningsudvalget forventes det, at man - Holder forretningsudvalget orienteret om udvalgets dispositioner - Inddrager forretningsudvalget i nødvendige beslutningsprocesser fx godkendelse af budget herunder melder dagsordenspunkter ind til koordinatoren - I samarbejde med koordinatoren afklarer og fordeler ansvarsområder mellem tovholder og koordinator og leder aktiviteten i henhold til denne fordeling - Løser større planlægningsmæssige opgaver på egen hånd - Deltager i afviklingen af den konkrete aktivitet - Sammen med koordinatoren leder evalueringen af aktiviteten og efter- følgende drøfter udvalgets evaluering med resten af forretningsudvalget 19
markedsføring. Festivalen varer i 14 dage eller 336 timer fra søndag den 28. oktober til søndag den 11. november. Temaet er denne gang en omskrivning af forkortelsen KMF: Klassisk musiks fremme. Åbningskoncerten bliver med Ensemble MidtVest, og en af de store lokale sangere, Morten Frank Larsen, hentes hjem. Der arbejdes endnu på afslutningskoncerten, som forventes at blive en delvis ny udgave af Messias med Frans Rasmussen i spidsen for orkester, solister og et stort lokalt kor. Arbejdsgruppen arbejder på, at der i festivalperioden kommer aktiviteter så mange steder som muligt i de to kommuner. Et kulturelt overflødighedshorn Herning Børneteaterfestival hen- vender sig til børn i alderen 1½ 12 år og deres voksne og det er ganske gratis at deltage i festivalen. Festivalen i 2011 var den 16. i rækken og bag den stod en lang række kul- turaktører fra hele kommunen: Kulturelt Samråd Herning, Herning Kommune, Børneskolen Bifrost, Kulturellen, Tekstilforum, Martin Pedersen Strømpefabrik, lokal- bibliotekerne i Vildbjerg, Kibæk og Aulum, Herning Billedskole og lokalafdelingen i Vildbjerg, Pige- kammeret, Splyf, Kunstforeningen Trehøje, Vildbjerg Amatørteater, Vildbjerg Apotek, Den Gule Bygning, Aulum Kunstforening, Aulum Kultur- hus, Aulum Byskole, Aulum Apoteks- udsalg, Alhusets brugerforening, Alhuset Kibæk, Skarrild Borger- forening, Skarrild Skole, Vind Musikforsyning, Landbycentrets Venner, Skarrild Landsbycenter, Vind FDF, Super Spar Ørnhøj, private kagebagere og alle de frivillige hjælpere og kulturelle ildsjæl. Herning Børneteaterfestival 2011 Den første weekend i november er børneteaterweekend i Herning Kommune. Kulturelt Samråd arrangerede fredag, lørdag og søndag børneteaterfestival for 16. gang. Som et led i vores udviklingsstrategi udvidede vi i 2011 festivalen med endnu en by, nemlig Vind. Vind Musikforsyning havde takket ja til at være tovholder på en lokal festival dag, så vi fredag 4. november kunne åbne dørene i hele 5 af omegnsbyerne: Aulum, Vildbjerg, Kibæk, Skarrild og Vind. Eftermiddagen bød på masser af aktiviteter i værkstederne, samt mindst to teaterforestillinger i hver by. Alle steder tog rigtigt mange børn og voksne imod tilbuddet om at få et skud scenekunst. Lørdag og søndag fortsatte festivalen på Kulturellen i Herning med teateroplevelser for børn og voksne. Programmet i år bød på i alt 19 teateropførelser 20
for de 1½ 12- årige og deres forældre, bedsteforældre, onkler og tanter eller andre teaterglade voksne. Paletten bredte sig fra Jytte Abildstrøms Teater med forestillingen Barnevognen, over Randers Egnsteater med Sokken til Barkentins Teater med Suttog. Mellem forestillingerne var der også her fuld gang i de kulturelle værksteder med alt fra gips til sminke, sokkedyr, kæmpemaleri og hyggelig fortællehule. Som noget nyt indgik vi i 2011 samarbejde med cafeen på Koloritten, så der var teatercafe i kælderen bemandet af frivillige fra Koloritten og beboerhuset i Holtbjerg. Den stigende søgning til Herning Børneteaterfestival stiller store krav til vores kreativitet i forhold til optimal udnyttelse af lokalerne både lokalt og på Nørregade 7. Lokalt valgte vi i Vildbjerg at udvide forestillingsrækken med en tredje forestilling, der spillede i en bus udenfor den gule bygning og i Herning valgte vi at flytte rundt på aktiviteterne på Kulturellen, så den traditionsrige værkstedsgang blev frigjort til flere spillelokaler. Rigtigt mange børn og voksne besøgte også børneteaterfestivalen lørdag og søndag i Herning og det var trætte, men tilfredse hjælpere, der sidst på eftermiddagen mødtes for at slutte dagen samlet. Kulturelt Samråd vil gerne sige tak til de mange frivillige hjælpere, både i omegnsbyerne og i Herning for uden dem, var det ikke muligt at afholde Herning Børneteaterfestival. Teatermaraton I 2009 fostrede forretningsudvalget ideen til et nyt ungeevent, fordi vi oplevede, at der var brug for at styrke de unges mulighed for at møde den professionelle scenekunst. Det førte til udviklingen af Teatermaraton, hvor målet primært er at præsentere unge for professionel scenekunst af høj kvalitet og selv give dem indflydelse på udformningen for dermed at skabe ejerskab og søgning til projektet. Sekundært er formålet at medvirke til en branding af den tidligere Herning Højskole som teatersted for unge. På sigt er det vores vision at skabe en blivende kulturel kultevent for unge af unge på de unges præmisser. For at realisere projektet bedst muligt tages der udgangspunkt i princippet ung til ung. Kulturelt Samråds forretningsudvalg definerer derfor kun de grundlæggende forudsætninger for projektet, mens selve Teatermaratonet planlægges af en gruppe unge fra 13 år og op under ledelse af en yngre projektleder, ansat netop til at arbejde med Teatermaraton. 21
I 2011 afvikledes således den anden udgave af Herning Teatermaraton under ledelse af projektleder Henrik Jeppesen og årets ungegruppe. Omkring 60 deltagere plus de involverede frivillige unge og voksne fandt i weekenden 4. - 5. februar 2011 vej til 6kanten på den tidligere Herning Højskole. Evalueringen af Teatermaraton 2011 lagde i høj grad bunden til en gentagelse af eventet, og der blev lagt nogle tråde ud, der skulle følges op i et nyt event: Kontakten til de yngste unge skulle styrkes ligesom der med fordel kunne bygges videre på samarbejdet med ungdomsskolen og UC10. Først på efteråret 2011 ansattes således projektlederen til det tredje Teatermaraton Stine Moltzen og arbejdet med at nedsætte årets ungegruppe igangsattes. Eventet løb af stabelen den første weekend i februar 2012 med en stigning i antallet af deltagere i forhold til året før og stadig med samme høje kunstneriske niveau. Der er stadig basis for udvikling og selvom evalueringen af Herning Teatermaraton 2012 endnu ikke er afsluttet kunne man godt forestille sig, at der kunne blive et Herning Teatermaraton 2013. Herning Købstadsjubilæum Forretningsudvalget har i 2011 drøftet samrådets mulige tiltag i forbindelse med Hernings 100 års jubilæum som købstad. Samrådet har to forskellige initiativer i sigte. Dels forventer Samrådet at reservere en mindre pulje specifikt til projekter i forbindelse med jubilæet, men dertil kommer også et større kulturprojekt, som nu har ligget i støbeskeen noget tid. Ønsket er, at visualisere Hernings kulturelle historie gennem et event i Hernings gågade med nedslag i hvert eneste årti både via tilvæksten af nye kulturinstitutioner og foreninger, men også gennem levende tidsbilleder af det pågældende årti fortalt med musik, teater, tøj, ord, billeder, produkter, film og meget mere. I skrivende har Samrådet ansat en procesfacilitator til i første omgang at foretage en del researcharbejde, indgå aftaler med kultur- og handelsliv og strukturere projektets mange elementer og aktører. Samrådet håber naturligvis at rigtigt mange af kommunens kulturaktører vil deltage i festligholdelsen. 22
Puljen til kulturelle aktiviteter Bevillinger fra den ordinære pulje Kulturelt Samråd Herning har i 2011 givet tilsagn om underskudsgaranti til et stort antal aktiviteter. I de fleste tilfælde blev hele eller en stor del af underskudsgarantien udbetalt. Ved et mindre antal arrangementer blev der ikke behov for tilskud, men Samrådets underskudsgaranti var nødvendig for at sikre, at aktiviteterne kunne gennemføres. Følgende aktiviteter blev støttet af Kulturelt Samråd gennem den ordinære pulje i 2011: ü Teatermaraton med professionelle forestillinger for unge fra 13 år afholdtes på Herning Højskole natten mellem den 4. og 5. februar 2011. Projektet var arrangeret af Kulturelt Samråd Herning ü Rasmus Klump Operaen i Landsbycenter Vind den 23. februar 2011 arrangeret af Vind Musikforsyning ü Gruppeudstillingen Nye tider, nye venner F12 med gæster i cafeen på Team Teatret og i F12 Kreativt Hus i Fonnesbechsgade den 22. januar 11. februar 2011 arrangeret af Kunstforeningen for Herning og Omegn ü Teaterprojektet Vi vil også være med i Gullestrup og Ilskov i maj 2011 arrangeret af Muzak under Vildbjerg Amatør Teater ü Herning International Filmfestival på Kulturellen den 6. maj 2011 ü Koncert med Copenhagen Chamber Orchestra i Herning Kirke den 9. marts 2011 ü 7 kirkekoncerter i Fredens Kirke i Herning i løbet af 2011 med bl.a. Hanne og Svarre Bødtker og Herning Koncertorkester ü Sct. Johannes Kirkes 4 koncerter i løbet af 2011 med bl.a. oratoriet Jesu syv ord på korset første danske opførelse og europæisk og sydamerikansk orgelmusik ü Tegnefestival og DM i tegning på HEART den 10. februar 2011 arrangeret af HEART ü Jubilæumskoncert for Herning Musikskoles 40 års jubilæum den 28. maj 2011 arrangeret af Herning Amatørsymfoniorkester ü Kulturfestival Lyset i Kølkær og omegn den 25. 27. marts 2011 arrangeret af Kulturgruppen ü Pigekor og jazzpianister på Fermaten den 30. april 2011 arrangeret af MidtVest Pigekor 23
ü Udstillingen En by og dens liv med Hugo E. Madsen i cafeen på Team Teatret og i F12 Kreativt Hus i Fonnesbechsgade den 6. 27. maj 2011 arrangeret af Kunstforeningen for Herning og omegn ü Dage af bosnisk kultur og musik i MCH Herning Kongrescenter og på Herning HF og VUC den 21. 24. april 2011 arrangeret af Bosnisk- Dansk Venskabsforening ü Symfonikoncert med Aalborg Symfoniorkester i MCH Herning Kongrescenter den 27. oktober 2011 arrangeret af Dacapo ü Forårskoncert med Vocal Pleasure på Carl- Henning Pedersen & Else Alfelts Museet den 11. maj 2011 arrangeret af Vocal Pleasure ü Liv i Sdr. Anlæg den 18. juni 2011 med bl.a. Sigurds Bjørnetrio, orkestret Rockmusik for Børn, Basim og høvdingeboldkampe for 5. klasserne ü Koncerten Snedronningen og Orla på Den Jyske Sangskole den 25. maj 2011 arrangeret af MidtVest Pigekor ü Herning Blues & Rock Festival 2011 på Torvet, Herning den 12. og 13. august 2011 arrangeret af Blues 21:21 ü Herning Børneteaterfestival 2011 i Vildbjerg, Skarrild, Kibæk, Aulum, Vind og Herning i dagene 4. 6. november 2011 med professionelle teaterforestillinger og forskellige værksteder for børn fra 0 12 år. Arrangeret af Kulturelt Samråd Herning i samarbejde med en lang række andre kulturelle foreninger og institutioner ü Bachs H- mol messe med 2 amatørkor og professionelle musikere og solister i Herning Kirke den 14. november 2011 arrangeret af Vestjysk Koncertkor ü Herning Unge Festival 2011 i Gullestrup den 20. august 2011 arrangeret af Styregruppen 2011, der ledes af Kent Fløe fra Rockstjernen. ü Udstilling med Günter Grass i Angligården i Birk den 9. 28. august 2011 arrangeret af Kunstforeningen for Herning og omegn ü Foredrag med Søren Dahl fra radioprogrammet Café Hack i Kirkeladen den 13. september 2011 arrangeret af Gjellerup Menighedsråd ü Show med Sebastian Klein i Dagmar Bio den 16. september 2011 arrangeret af Huset Dagmar Bio ü Teaterforestillingen Chord på Team Teatret den 30. oktober 1. november 2011 arrangeret af Rapid Eye 24
ü Koncert med Tørfisk i Dagmar Bio den 19. august 2011 arrangeret af Dagmar Bio ü Koncert med Dansk Djas i Dagmar Bio den 28. oktober 2011 arrangeret af Dagmar Bio ü Udstillingen Tegning og Objekt med Mathias Dyhr i F12 Kreativt Hus i Fonnesbechsgade den 18. september 15. oktober 2011 arrangeret af Kunstforeningen for Herning og omegn ü Händels Messias i Herning Kirke den 30. november 2011 arrangeret af Den Jyske Sangskole ü Koncertarrangementet Madd Clubbin med DJ Crabjuice på Kulturellen den 30. september 2011 arrangeret af Amir Rehman ü Koncertarrangementet Svinetung Safran Saft Aften med Tyresved og Tungmetal, Carrott Killahz og Chunky Butt s Funky Fistparty på Kulturellen den 8. oktober 2011 arrangeret af Amir Rehman ü Koncertarrangementet H- Town Slamdown med As We Fight, The Psyke Project og Blood Label på Kulturellen den 18. november 2011 ü Koncertarrangementet Madd Clubbin med DJ Crabjuice på Kulturellen den 19. november 2011 arrangeret af Amir Rehman ü Koncertarrangementet H- Town Slamdown med Koldborn, Magtesløs og Cold Night For Alligators på Kulturellen den 2. december 2011 arrangeret af Amir Rehman ü Jul på den Gamle Højskole en juleforestilling for børn og deres familier. Opført d. 3., 4., 10. og 11. december i 6kanten. Arrangør: René Foshammer 25
Regnskab for Kulturelt Samråd Herning Pr. 31. december 2011 INDTÆGTER 2010 2011 Tilskud/rådighedsbeløb fra Herning kommune: Kontorhold 50.000,00 50.000,00 Rådighedssum 650.000,00 629.000,00 Overført fra 2010/11 263.000,00 285.000,00 Retur gebyr landskonference m.m. 5.059,20 0,00 Tilskud fra kultur- og fritidsudvalget "Liv i Sdr. Anlæg" 25.000,00 0,00 Omsætning "Liv i Sdr. Anlæg" 86.481,25 38.309,00 Tilgodehavende hos kultur- og fritidsudvalget "Børneteaterfestival" 25.000,00 35.000,00 Tilskud fra kultur- og fritidsudvalget "Teatermaraton" 60.000,00 40.000,00 Tilskud Herning Folkeblad Teatermaraton 25.000,00 0,00 Tilskud Herning Teater Teatermaraton 10.000,00 0,00 Indtægter Teatermaraton 1.774,00 0,00 Teaterrefusion fra staten 95.406,00 102.340,00 INDTÆGTER I ALT 1.296.720,45 1.179.649,00 UDGIFTER Drift/kontorhold - note 1 367.925,19 302.994,66 Tilskud - note 2 657.448,34 542.696,89 Afsat til Fruehøjgaard Tryghed under Tag 5.000,00 Afsat til Fredens Kirke 11.900,00 Afsat til Foreningen Norden koncert 4.000,00 Afsat til Vind Musikforening 5.300,00 7.175,00 Afsat til Muzak "Vi vil også være med"/splyf Senior projekt 24.750,00 27.650,00 Afsat til Teatermaraton 2011/2012 74.000,00 50.000,00 Afsat til Kunstforeningen f. Herning og Omegn udstilling i januar 2.800,00 3.750,00 Herning Kortfilm Festival 40.000,00 0,00 Afsat til Kulturfestival Bølgen 50.000,00 Afsat til Købstadsjubilæum 50.000,00 Afsat til KMF 336 100.000,00 UDGIFTER I ALT 1.172.223,53 1.155.166,55 Overskud overføres til 2011/2012 138.031,76 24.482,45 Bankindestående 1.000,00 1.000,00 Samrådets beholdning 139.031,76 25.482,45 26
Regnskab for Kulturelt Samråd Herning Noter NOTE 1: DRIFT/KONTORHOLD 2010 2011 Kontorartikler, fortæring, diverse møder, gaver m.m. 28.789,97 23.922,86 Kontingenter, konferencer, kurser og transport 12.800,00 18.842,80 Udgifter til Børneteaterfestivalen 54.641,14 54.278,58 Udgifter i forbindelse med Liv i Sdr. Anlæg 164.594,83 146.432,17 Landsdækkende børneteaterfestival 2.719,32 4.336,80 Teatermaraton 2011 44.784,93 26.059,80 Afholdte udgifter i 2011 til Teatermaraton i 2012 59.595,00 29.121,65 DRIFT OG KONTORHOLD I ALT 367.925,19 302.994,66 NOTE 2: TILSKUD Musik: Kirkekoncerter 14.608,39 20.378,00 Dacapo Midtjysk Musikforening 22.080,00 11.040,00 Diverse klassisk musik 73.839,20 73.800,00 Diverse rytmisk musik 47.756,08 33.446,14 KMF 336 64.400,00 2.423,80 Smallefestival 8.988,40 0,00 Kunstudstillinger: Herning Kunstforening 16.755,27 15.893,14 MyArt/Atelier F 12 4.968,00 0,00 Teater: Børneteaterfestival forestillinger 142.411,20 159.160,00 Amatørteaterforeninger/Prof. Teaterforest. 56.214,76 22.840,66 Forestillinger Teatermaraton 44.080,00 37.040,00 Krejler Revyen 12.542,42 0,00 Diverse: Liv i Sdr. Anlæg" - honorar kunstnere 88.431,00 80.100,00 DM i tegning 2.080,00 Kulturfestival Lyset/Kortfilmfestival 31.320,00 36.800,00 Foredrag 5.334,13 1.695,15 Fællesbo - ungdomsfestival 20.499,49 46.000,00 Popcorndiskotek 3.220,00 0,00 TILSKUD I ALT 657.448,34 542.696,89 27
Kulturelt Samråd Hernings forretningsudvalg i 2011 DORTHE SKØTT BÉBE Team Teatret Østergade 32, 7400 Herning dorthe@teamteatret.dk P: 21 29 17 67 A: 97 12 55 77 ALEX NIELSEN Fermaten Smallegade 5, 7400 Herning mail@fermaten.dk A: 97 22 55 10 / 60 93 00 55 RENÉ FOSHAMMER Vester Alle 11, 7400 Herning replikken@replikken.dk P/A: 97 11 81 91 PIA WORM (udtrådt oktober 2011) Sdr. Ommevej 11, 6933 Kibæk piaworm@hotmail.com P: 97 19 60 61 KIRSTEN BJØRN THYGESEN (suppleant for Pia Worm fra oktober 2011) FOF, Cityhuset, Bredgade 27-33, 7400 Herning TOVE ERTNER LARSEN Nørretorp 148, 7400 Herning toveertnerlarsen@gmail.com P: 97 11 69 68 OLE VELS POULSEN Herning Musikskole Nørregade 7, 7400 Herning ovp@herningmusikskole.dk P: 97 12 98 11 A: 25 29 73 10 ANNA- GRETHE ØSTERGAARD Ørrevej 25, 7490 Aulum anste@danskebank.dk P: 97 47 21 04 A: 45 13 30 96 KNUD RØNN Højen 81, 7400 Herning knud.roenn@mail.dk P: 97 11 80 21 HANS ROSTHOLM Gyvelvej 12, 7400 Herning hans@herningmuseum.dk P: 97 22 13 45 A: 97 12 32 66 / 40 30 32 66 Samrådets koordinator: LENE MIKKELSEN Torvet 5 7400 Herning beklm@herning.dk A: 96 28 86 35 / 30 55 86 35 28
Kulturelt Samråd Hernings repræsentantskab Pr. 1. februar 2012 ABILDÅ BRUNKULSLEJE Egon B. Nielsen, Solhøj 3A, 7480 Vildbjerg ALHUSETS BRUGERFORENING Lily Jensen, Kastanie Allé, 6933 Kibæk AOF Ulla Christensen, Gl. Landevej 3, 7400 Herning AULUM BORGERFORENING Bodil Marie Østergaard, Varhedevej 7, 7490 Aulum AULUM HØJSKOLEFORENING Carl Pedersen, Syrenvej 14, 7490 Aulum AULUM KUNSTFORENING Anna- Grethe Østergaard, Ørrevej 25, 7490 Aulum BKF Knud Laursen, Fonnesbechsgade 15 A, 7400 Herning BLUES2121 Bent Jensen, Mylius Erichsens Vej 23, 7400 Herning CARL- HERNNING PEDERSEN OG ELSE ALFELTS MUSEUM Hanne Lundgren, Birk Centerpark 1, 7400 Herning DACAPO MIDTJYSK MUSIKFORENING Jens Kragsig Thomsen, Hartmannsvej 8, 7400 Herning DANMARKS FOTOMUSEUM Bjarne Meldgaard, Museumsgade 28, 7400 Herning ENSEMBLE MIDTVEST Oliver Quast, Bethaniagade 3, 7400 Herning ENSEMBLETS VENNER Henny Rønnow, Østre Kirkevej 6, 7400 Herning FERMATEN Alex Nielsen, Smallegade 5, 7400 Herning FOF Kirsten Bjørn Thygesen, Cityhuset, Bredgade 27-33, 7400 Herning 29
FOLKEUNIVERSITETET Hanne Lundgreen Nielsen, Birk Centerpark 1, 7400 Herning FOLKEVIRKE Jytte Nielsen, Holmparken 30, 1. tv., 7400 Herning FORENINGEN NORDEN Birgit Sørensen, Leharsvej 16, 7400 Herning FRITIDSGÅRDEN LINDHOLM Grethe Espensen, Kollundvej 35, 7400 Herning FRITIDSKLUBBERNE I HERNING Helle Lauridsen, Fritidsklubben Bakkelyst, Skolebakken 2, 7400 Herning GALLERI KRINKELKROGEN Jane Borup, Emil Reesensvej 9, 7400 Herning HADERUP KORET Heine Kusk Madsen, Lærkevej 11, 7540 Haderup HEDEKORET Anders Herløw, Ringkøbingvej 42 D st., 7400 Herning HERNING AMATØRSYMFONIORKESTER Dorthe Dalsgaard, Klokkebakken 16, 7400 Herning HERNING BILLEDSKOLE Lisbet Hauge, Sdr. Lindbjerg 87, 7400 Herning HERNING BIBLIOTEKERNE Iben Østerbye, Brændgårdvej 2, 7400 Herning HERNING FILMKLUB Knud Rønn, Højen 81, 7400 Herning HERNING GARDEN Ulrik Torp Svendsen, Nørregade 7, 7400 Herning HERNING GYMNASIUM Erik Bøegh, H.P. Hansensvej, 7400 Herning HERNING HF OG VUC Brorsonsvej 2, 7400 Herning HERNING KORFORENING Kirsten Schirmer, Frisenborgparken 41, 7430 Ikast HERNING KUNSTMUSEUM Holger Reenberg, HEART, Birk, 7400 Herning 30
HERNING MUSEUM Hans Rostholm, Gyvelvej 12, 7400 Herning HERNING MUSIKSKOLE Ole Vels Poulsen, Nørregade 7, 7400 Herning HERNING TEATER Lisbeth Stamp, Webersvej 18, 7400 Herning HERNINGSHOLMS VENNER Torben Elming, Herregårdsparken 7, 6. tv., 7400 Herning HISTORISK FORENING FOR HERNING KOMMUNE Wenche Aamodt, Holmparken 58, 7400 Herning H.U.F.H. Anders Nørgaard Pedersen, Marievej 9, 7400 Herning KFUM OG K Allan Bergholt, Brændgårdvej 18, 7400 Herning KIRKERNE I HERNING Bjarne Hersbo, Chopinsvej 17, 7400 Herning KULTURELLEN Jan Nielsen, Nørregade 7, 7400 Herning KUNSTFORENINGEN FOR HERNING OG OMEGN Tove Ertner Larsen, Nørretorp 148, Gjellerup, 7400 Herning KUNSTFORENINGEN TREHØJE Grethe Gottfredsen, Østergade 7, 7480 Vildbjerg LIND BY'S ORKESTER Poul Lützhøft, Griegsvej 25, 7400 Herning LOF Eva Bønding, Vestertorp 79, 7400 Herning MARIE KIKS Dorte Kolding, Kornblomstens Kvarter 89, 7400 Herning RYTMISK MUSIK HERNING Kent Salling Fløe, Kølkærvej 52, 7400 Herning SKARRILD BORGERFORENING Søren Taaning, Døvlingvej 2, 6933 Kibæk SKARRILD- KARSTOFT KULTUR- OG IDRÆTSCENTER Kirsten Madsen, Skovsborgvej 6, 6933 Kibæk 31
SLÆGTSHISTORISK FORENING Tage Andersen, Spøttrupvej 29, 7400 Herning SMYRNAS BØRNE- OG UNGDOMSFORENING Kent Mortensen, Valdemarsvej 321, 7400 Herning SNEJBJERG AMATØRTEATERFORENING Jørgen Sommerlund Rasmussen, Toftbjerg 43, 7400 Herning SPLYF Christina de Laurent Andersen, Kejlstrupvej 187, 8600 Silkeborg SWINGING EUROPE Linda Stenholt Jensen, Nørregade 7, 7400 Herning TEAM TEATRET Dorthe Skøtt Bébe, Østergade 32, 7400 Herning TEATERTRUPPEN REPLIKKEN René Foshammer, Vester Alle 11, Hammerum, 7400 Herning VILDBJERG AMATØR TEATER Kirsten Aastrup, Lysgårdsvej 23, 7480 Vildbjerg VILDBJERG FOLKEDANSERE Villy Søndergaard, Solbrinken 33, 7480 Vildbjerg VILDBJERG KULTURHUS Lasse Trans, Soldalen 19, 7480 Vildbjerg VIND MUSIKFORSYNING Birgitte Højlund, Bærkær 2, Vind, 7500 Holstebro ØRNHØJ OG OMEGNS BORGERFORENING Helle Riisberg, Hovedgaden 1, 6973 Ørnhøj 32