7September 2003 Den Radikal Dialog Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Marianne Jelved 60 år Stort tillykke fra Vælgerforeningen I dette nr.: Præsentation af EP-kandidater Kandidatpræsentation: Rasmus Hylleberg Indlagt telefonog email-liste www.radikale.dk/hovedstaden
Lederen Pengene fosser ud af statskassen Så kom finansloven på gaden. Den første strid gik på form fremfor indhold. Regeringen anklagede oppositionen for at have lækket finansloven til pressen. En anklage man nærmest kun kan grine afad. For regeringen havde med stor flid og dygtighed solgt udvalgte historier til vennerne på Berlingske, JP og Børsen forinden. Finansministeren valgte så at fremrykke sit pressemøde hvor han vanen tro startede med at skælde oppositionen hæder og ære fra. Men regeringen har kun sig selv at takke for det kaotiske forløb. Det er altså ikke fair at sælge historier til dagblade og elektroniske medier for derefter at kritisere oppositionen for ikke at holde tæt. Af Morten Helveg Petersen MF, finanspolitisk ordfører Nok om formen. Nu til indholdet. Det er lykkedes regeringen at halvere overskuddet på statsfinanserne. Efter at de offentlige overskud i en årrække har ligget på 30-35 mia. kr. forventes i år og til næste år et overskud på 16-18 mia. kr. Og statsgælden bliver ikke længere tilbagebetalt, som det ellers har været målsætningen. I forslaget bortforklares dette forhold og der tales i stedet om konjunkturer, men faktum er, at regeringen har givet ufinansierede skattelettelser og heller ikke har finansieret velfærdsløfterne til Dansk Folkeparti. Derfor har den radikale reaktion været at enhver dansker under 40 år burde protestere højlydt mod regeringen, for det er dem der kommer til at betale gælden tilbage med renter og renters rente. Finansloven løser ikke problemerne, men udskyder dem. Det er som om, at regeringen tror, at tiden kan sættes i stå. Eller at vi klarer fremtiden ved mere af det samme. Et uforståeligt synspunkt, som den må have lært af Dansk Folkeparti. Men ingen har haft succes med at kæmpe mod tiden. Selv den mægtige Thor var ikke stærk nok til at besejre tiden, da han i den nordiske mytologi besøgte Udgård. Det alvorlige ved dette års finanslov er, at der ikke tages hånd om de store udfordringer. Det kunne dog heller dårligt være anderledes, da det er en ren bogholderi-lov. Hvis man ser bort fra grænsehandelspakke, skattepakke og kommuneaftaler, som for længst er vedtaget, er der kun nye initiativer for 2,7 mia. kr. og stramninger for 2,8 mia. kr. Det alvorlige er, at de 6,8 mia. kr. til skattelettelser og grænsehandel ikke finansieres. I stedet tæres på overskuddet. Regeringen ønsker at finde penge på dagpengeområdet, byfornyelse, salg af statsaktiver, ændret regulering af SU, børnecheck og boligstøtte, portotilskud, kollektiv transport og hjemmeservice. Regeringen ønsker at bruge penge på politi og fængsler, ældrecheck (igen), IT i folkeskolen, fradrag for biludstyr, pendlerfradrag m.m. Et par stramninger stikker særligt i øjnene. Det virker mærkeligt, at der skal tages penge fra de ledige i en situation med stigende ledighed. Derimod er det helt tydeligt, at den kollektive trafik bliver udsat for et markant prishop med stigninger på op til 18%. Det Radikale Venstre tager kraftigt afstand fra den prioritering, der typisk rammer lavindkomstgrupperne, som ikke har bil. Dertil kommer fortsat grønthøsternedskæring af uddannelses-, miljø- og naturområdet samt den stadigt faldende bistandsprocent til verdens fattigste lande. Det Radikale Venstre er parat til at reformere det danske velfærdssystem. Vi arbejder på udspil til finanslov der bliver fuldt finansieret og fyldt med konkrete forslag til hvordan der kan tages fat på fremtidens udfordringer. Det er vores ambition at vise regeringen at der er en anden vej. At det kan lade sig gøre at byde konkret på fremtidens udfordringer. Men det kræver politisk vilje og mod. Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Hovedstadens Radikale Venstre Ny Kongensgade 18, 5.tv. 1557 København V, tlf/fax 3313 0331, Giro: 600 4695 Internet: www.radikale.dk/hovedstaden, e-mail: hovedstaden@radikale.dk Sekretariat: Frederik Berling, telefontid: tirsdag 15 20 og torsdag 9 14. Medlemskab: 250 kr. pr. halvår, 175 kr. for studerende/pensionister/arbejdsløse. Formand: Jesper Gronenberg, 2342 1425/3370 3597, gro@kl.dk Næstformand: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk Hovedkasserer: Mads Friis Thomsen, 3542 4946, mads.friis.thomsen@wanadoo.dk Folketingsrepræsentanter: Naser Khader 3296 6272, naser@khader.dk Martin Lidegaard, 3539 6970/2011 6522, rvmali@ft.dk Medlemmer af Borgerrepræsentationen: Klaus Bondam, 4081 0833, klaus@bondam.dk Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø 4055 5802 Tanwir Ahmed, 2147 4661, tanwir@ahmed.dk Manu Sareen, 2264 1605, manu@mobilixnet.dk Monica B. Thon, 3315 8408, monica.thon@get2net.dk
Indhold Leder: Pengene fosser ud af statskassen...2 Præsentation af EP-kandidater...4 Radikal Dialog Postbesørget blad nr.11813 Udkommer ca. 10 gange årligt Oplag: 1975 Tryk: Lito Tryk Redaktion: Anders Nielsen (ansvh.) Bogtrykkervej 16, 3.tv. 2400 København NV Tlf. 3585 4559/3375 9874 andersnielsen@mail.tele.dk Margrethe Straarup Wivel Charlotte Rørbøl Amalie Nørgaard Dorte Kaiser Ea Lundberg Rasmus Paludan (RUK) Debat: Kan verden regne med Danmark?...6 Nyt fra Borgerrepræsentationen...7 Debat: Velfærden trænger til reform...8 Åbent redaktionsmøde...8 Debatmøde med Marianne Jelved...9 Kend kandidaten Rasmus Hylleberg... 10 RUK s side: Efterår og hvad nu?... 14 Radikalenderen/arrangementer... bagsiden Indlagt navne-, email- og telefonliste på midtersiderne Internetredaktør: Marianne Asbæk Tlf.: 27 29 07 15 seventhsky@paradis.dk Indlæg sendes til hovedstaden@radikale.dk eller pr. post til Vælgerforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i alle indlæg. Næste nummer: Deadline: 23.september kl. 18.00 Udkommer: ca. uge 41 Udgivelsesplan for Radikal Dialog: Nr. 8: Deadline 23. september. Udkommer ca. uge 41 Nr. 9: Deadline 21. oktober. Udkommer ca. uge 45 Nr. 10: Deadline 18. november. Udkommer ca. uge 49 Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse: Pernille Høxbro: 3833 3318, 3313 8580, hoxbro@frederiksberg.dk Folketingskandidater, Østre Storkreds: Naser Khader, Inger Marie Bruun-Vierø, Heidi Nygaard, Mona Mejsen Westergaard, Ulf Lolk Larsen, Boye Haure, Rasmus Hylleberg og Bent Kroghly. Vestre Storkreds: Lone Dybkjær, Peter Ravn Olesen, Lars Østergaard, David Munis Zepernick, Charlotte Fischer og Peter Jægerskou. Søndre Storkreds: Christian Friis Bach, Monica Thon, Anders Lundt Hansen, Thomas Køhler og Anders Thomsen. EU-kandidat: Camilla Hersom, 3325 3392, camillahersom@hotmail.com Bydelsformænd: Brønshøj/Husum: Jonathan Nielsen, 3874 7845, nielsen.jonathan@wanadoo.dk Frederiksberg: Rikke Danielsen, 3810 0117, rikke.danielsen@hotmail.com Indre by/blaagaard: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk Nørrebro/Nordvest: Benny K. Nielsen, 3585 5521, benny@oerneborgen.dk Sundby/Christianshavn: David Munis Zepernick, 3257 5057, munis@hotmail.com Vesterbro/Valby: Kasper Johansen, 3617 5272, kasperjohansen@yahoo.com Østerbro: Mikkel Søndergaard, 3543 5499 / 5120 5499, mso@tdcspace.dk
Præsentation af de radikale Så er valgkampen om, hvem der skal vælges ind i Europaparlamentet gået igang i det mindste internt i Det Radikale Venstre. De seks kandidater, der præsenteres her, har alle udtrykt ønske om at blive partiets spidskandidat, og derfor har vi bedt om en præsentation her i Radikal Dialog Johannes Lebech Et stærkt demokratisk fællesskab, der bygger på værdier som menneskerettigheder, demokrati og åbenhed, er min vision af Europa som et fredeligt samlet kontinent og en aktiv del af det globale fællesskab. Gennem mange år har jeg været med til at arbejde for et sådant Europa. Siden 1989 har jeg været kandidat til Europaparlamentet og aktiv ved de danske folkeafstemninger. Jeg blev sidste år valgt til vicepræsident i det europæiske liberale parti, ELDR, efter flere års arbejde i partiet. I 1994 organiserede jeg Det europæiske ungdomsparlament. Fagligt har jeg deltaget i europæiske historielærerprojekter og udgivet bogen Moderne europæisk nationalisme. I 1996 supplerede jeg min uddannelse med Europastudier ved Aarhus Universitet og er nu censor ved studiet. Jeg vil i Europaparlamentet med min erfaring fortsat engageret kæmpe for min europæiske vision og arbejde for, at parlamentet bliver Europas folkelige politiske værksted præget af radikale værdier og mærkesager. EU-parlamentarikere og kandidater til at blive det skal skabe opmærksomhed om EU-spørgsmål. De/ vi kan pege på behov for fælles politikker eller behov for at lave de fælles politikker om. Der er behov for minimumsbeskatning af virksomheder og mere retligt samarbejde. Og der er altid behov for en bombe under landbrugspolitikken varig bistand er usundt. Det er en opgave at blande sig med sine politiske holdninger i bagagen også i vilkår uden for landegrænser og EU-traktat men det er også en pligt at respektere nærhedsprincipper og decentralisering. Det er andre samfunds ret at træffe beslutninger, jeg er uenig i med mindre vedtagelserne er i strid med menneskerettighederne. Det er i dette spændingsfelt, jeg agter at deltage i valgkamp og debat også om de særlige danske forhold til EU og om de valg, vi gennem folkeafstemning måtte skulle træffe efter regeringskonferencen. Jeg har i 10 år været med til at formulere radikal EU-politik. Jeg vil også gerne repræsentere den! Ole Olsen Anders Samuelsen Jeg stiller op som spidskandidat for at være med til at bygge bro mellem EU og indenrigspolitikken. Jeg vil arbejde for at gøre det synligt, hvor stor en positiv forskel EU gør. Mine mærkesager er: Et tættere udenrigspolitik samarbejde i EU. EU skal være et stærkt og konstruktivt modspil til USA. Afskaffelse af forbeholdene. Værst har jeg det med forsvarsforbeholdet, der forhindrer os i at hjælpe mennesker i ulykkelige konflikter og det retlige forbehold, der forhindrer solidariske løsninger i udlændingepolitikken. Plads til forskellighed. Jeg er jubeleuropæer i den forstand, at jeg mener, EU er det mest perspektivrige politiske samarbejde i historien. Men ikke i den forstand, at jeg mener, at mere EU altid er bedre. Jeg er tilhænger af et styrket Europaparlament som foreslået i konventets forfatningsudkast. Men jeg er ikke føderalist. Baggrund: 36 år, gift og far til 2 drenge. Skatte- og arbejdsmarkedsordfører. Tidligere leder af jobformidling på højskole for døve og hørehæmmede. 4 Radikal Dialog
spidskandidater til EP-valget Styrk det europæiske demokrati! Det Radikale Venstre skal frem til Europa-Parlamentsvalget i juni 2004 markere sig som det i EU-politikken konsekvent mest integrationsivrige, ærlige, modige og positive parti. For os er Europa-Parlamentet ikke mindre vigtigt end Folketinget. EU skal ikke blot være et mellemstatsligt samarbejde med et alibi-parlament. Det Radikale Venstres EP-kampagne bør hvile på radikale, social-liberale grundholdninger og på en tro på, at den demokratiske parlamentarisme naturligvis også skal gennemføres fuldt ud på europæisk plan. Camilla Hersom Min grundlæggende holdning er, at EU er det bedste redskab, vi har til at tackle det 21. århundredes udfordringer. At en føderal udvikling er det bedste bud på mere demokrati i EU. Og at det er imponerende, hvad der er opnået indenfor rammerne af EU gennem forhandling mellem lande med hver deres kultur, historie og traditioner. I den kommende valgkamp til Europaparlamentsvalget bør vores strategi være at definere EU positivt og progressivt bl.a. med udgangspunkt i forbedringerne i den nye forfatningstraktat. De omfatter en klarere kompetencefordeling, mere åbenhed, flere flertalsbeslutninger og større indflydelse til EP. Det sidste betyder, at vælgernes kryds på valgdagen får større betydning for politikken i EU. Jeg har været EP kandidat for København og Frederiksberg siden 2002. Jeg er født i 1971, uddannet i statskundskab og europæiske studier og ansat som fuldmægtig i Finansministeriet. I øjeblikket er jeg på barselsorlov med mit første barn. Den manglende parlamentarisme er EU s største politiske problem. Medlemslandenes regeringer vil reelt ikke dele magten med Europa- Parlamentet, selv om dette er valgt direkte af Europas borgere. Vi skal derfor arbejde for en mere overstatslig union, hvor stats- og regeringschefernes magt begrænses (bl.a. gennem fjernelse af vetoretten), og det sikres, at de demokratiske grundpiller i det europæiske samarbejde udgøres af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Uffe Elbæk Tomas Bech Madsen Tomas Bech Madsen, 32, samtidshistoriker, arbejder på Syddansk Universitet. Bor sammen med jordansk-ungarske Sylvia i Sorø. Læs mere på www.tomasbech.dk Corporate eller Cultural Europe? Skal vi have et Europa svøbt i blåt flag med stjerner på, med det eneste fokus at skabe økonomisk vækst for landene i klubben. Eller skal vi skabe en humanistisk og kulturel mangfoldig (og ydmyg) supermagt, der evner både at holde hovedet koldt og hjertet varmt, når der opstår lokale, regionale eller globale kriser. Det er det spørgsmål som vi allerede på det radikale landsmøde skal tage stilling til. Det radikale venstre har i Europaparlamentet de seneste år evnet og turdet indtage kontroversielle standpunkter på områder som miljø, IT og ligestilling. Vi skal videreføre og videreudvikle denne stil, så vi lægger det opdelte Europa bag os og udvikler Europa til den mest progressive (videns)region i verden. Det kræver, at den nye radikale profil evner og tør markere (kultur)radikalismen i Europa både i og udenfor parlamentet. Den vision drømmer jeg om at få mulighed for at realisere. Nr. 7/2003 5
Debat Kan verden regne med Danmark? 3,5 mill. dør af luftvejssygdomme, 2,5 mill. kommer af dage pga. AIDS og 2,2 mill. må lide døden pga. simpel diaré. Sådan var virkeligheden i 1998 ifølge WHO, og den er ikke blevet bedre siden. Verdens fattigste lever stadig et uværdigt liv og dør alt for tidligt, mens den rige del af verden slet ikke gør nok og hellere vil snakke om terrorbekæmpelse og indenrigsproblemer i stedet for at bekæmpe den virkelige dræber: Fattigdommen. Af Matthew Frandsen Da den nye regering i 2001 trådte til, skete der virkeligt noget med den danske ulandsbistand. 1,5 mia. kr. blev sparet væk for at effektivisere bistanden, og samtidig opgav man målsætningen om at give 1% af BNI, men det var ikke det værste; for samtidig besluttede man, at bistandsbeløbet skulle forhandles fra år til år. Det gør det simpelthen meget sværere for den 3. verden at have tiltro til os; da de rullende 5-årsplaner er skrottet til fordel for en teknisk fremskrivning, som man ikke kan planlægge noget ud fra. Det skader de langsigtede løsninger og den nødvendige planlægning fundamentalt. Og det er en katastrofe, for det er det lange seje træk, der skal til for at få de fattigste lande ud af fattigdommens onde cirkel! Udover nedskæringen af ulandsbistanden har regeringer også slagtet miljøbistanden, men det falder udenfor denne kronik. I stedet for med kort varsel at stoppe bistanden fuldstændigt til lande med dårlig regeringsførelse (Malawi, Eritrea og Zimbabwe), hvorved befolkningen straffes dobbelt først af et dårligt regime og dernæst ved at miste bistandspengene skulle Danmark have lagt bistanden om, så den i stedet skulle have gået til demokratiopbygning, uafhængige medier (radiokanaler, aviser osv.), uafhængige folkelige bevægelser (udvalgte NGO er) og direkte nødhjælp til de aller fattigste i landene gennem NGO er med lokalt kendskab eller FN. På den måde kunne vi både have straffet de udemokratiske regeringer og hjulpet befolkningerne, som har så meget brug for hjælpen. I det hele taget er regeringens bistandspolitik ret konservativ, og i stedet for at fokusere på mulighederne i hvert enkelt land er politikken gennemsyret af en kontroltankegang. Ja der findes faktisk ikke noget område, der er så gennemevalueret som ulandsbistanden. Vi er nødt til at tænke meget mere i forskellige løsninger i stedet for hele tiden blot at tænke i kontrol og atter kontrol. I stedet for at bruge millioner på konsulentrapporter kunne vi bruge pengene meget bedre ude i marken hos fx den lille kaffebonde i Kenya. Det er jo ham, hjælpen til selvhjælp er beregnet til! For at hjælpe ordentligt skal vi i langt højere grad slippe bistanden løs. Det er vigtigt, at landene selv bygger deres egne institutioner op, og at vi ikke hele tiden tænker i små projekter, når det ofte er selve fundamenterne i landene så som uafhængige domstole, banker, velfungerende ministerier, et veluddannet politikorps, adgang til drikkevand o.s.v., som mangler. Vi skal gøre, som vi gør i Ghana, hvor vi blot giver en pose penge til sundhedssektoren. For det kan ikke nytte noget, at vi vil vide præcis, hvilke danske kroner der er brugt til hvilken brønd. Der skal i langt højere grad gives bistand som en check, så landene selv tager ansvar for deres udvikling og selv bestemmer, hvad pengene bruges til i samarbejde med donorlandene. Det nytter noget, og så må vi tage skraldet, når det en gang imellem går galt for aviser sælges rigtigt godt, når det går skævt med bistanden. Derfra må vi så tage dialogen med læserne og forklare, at medierne giver et skævt billede af bistanden, da der ikke sælges mange aviser på at skrive, at bistanden fungerer helt fint, som den gør i de fleste tilfælde. Vi må simpelthen stå ved, at det er det eneste anstændige. En af de helt store fælles udfordringer er de massive sundhedsproblemer i den tredje verden, men samtidig er det også et af se problemer, det er til at se en løsning på. For langt hen ad vejen handler det om at give penge nok. Den internationalt anerkendte sundhedsøkonom Jeffrey Sachs påpeger, at man for blot 34-40 dollar om året pr. indbygger kan levere de mest basale sundhedsydelser til alle. I dag bruges der i mange fattige lande under 10 dollar, hvilket slet ikke er nok. Løsningen er, at vi i den rige del af verden holder, hvad vi lovede om at giver 0,7% af BNI i bistand. Lige nu giver de rige lande kun ca. 0,23% af BNI i gennemsnit. Hvis de rige lande holdt deres aftale, ville vi redde millioner af menneskeliv om året, og det ville formentlig være verdens bedste investering både på kort og lang sigt! Selvom Danmark lever op til løftet om at give 0,7% af BNI i bistand, er regeringens bistandspolitik dybt problematisk, for hvad hjælper det, hvis de fattige ikke kan regne med os? Hvordan skal de turde bygge et hospital for danske bistandskroner, hvis vi stort set uden varsel smækker pengekassen i, så der ikke er penge til at lønne sygeplejesker og læger og til at købe medicin? I en tid, hvor der er massiv folkelig opbakning til at give ulandsbistand, burde regeringen droppe de smarte Fortsættes side 7 6 Radikal Dialog
Den Radikale vælgerforening for København og Frederiksberg 2003 / 2004 Denne liste indeholder navne, telefonnumre og emailadresser for medlemmer af Hovedbestyrelsen, medlemmer af Landshovedbestyrelsen valgt i København og Frederiksberg samt folketingskandidater og København/ Frederiksbergs kandidat til Europaparlamentet. LISTE MED NAVNE, EMAIL-ADRESSER OG TELEFONNUMRE SORTERET EFTER FORNAVN Anders Hess Larsen a.larsen@wanadoo.dk 3295 8506 Anders Lundt Hansen anderslundt@hotmail.com 3323 8004 Anders Nielsen andersnielsen@mail.tele.dk 3585 4559 / 3375 9874 Anders Thomsen ant@teliamail.dk; at@dsb.dk 3322 1447 / 2840 5525 Anette Stark astark@stud.mdb.ku.dk 3539 2933 Annette Hyldebrandt Arne Vierø 3962 0138 Barbara Stephensen barbara@kabelnettet.dk 3312 3210 Benny K. Nielsen benny@oerneborgen.dk 3585 5521/ 2819 2206 Bent Kroghly bent@kroghly.dk 3581 7548 Bettina Norman Pedersen bettynormann@hotmail.com 26 85 67 21 Bjarne P. Nielsen bja.nielsen@wanadoo.dk 3871 7160 Boye Haure boyeline@post9.tele.dk 3810 2512 Britta Grabowski britta.grabowski@dbmail.dk 3927 4929 Camilla Götzsche cabg@get2net.dk 33 93 96 21 Camilla Hersom camillahersom@hotmail.com 3325 3392 Carsten Jørgensen carstentj@yahoo.dk 33253392 Charlotte Fischer cfi@arf.dk 3543 3493 Christian Friis Bach christian@friisbach.dk 4818 1819 Cristian Fich christianfich@hotmail.com 33 21 22 37 David Munis Zepernick david_zepernick@merck.com 32575057/2819 2206 David Simonsen dasim@kabelnettet.dk Elisabeth Thieden et01@bbh.hosp.dk 36309000 Gerda Berg gerda.berg@skoleadresser.dk 3538 4501 Gorm Boe Petersen gorm_boe_petersen@yahoo.dk 27 28 41 47
Gunvor Holm Nielsen gholm@amnesty.dk 3816 1256 Hans Grishauge hg@vartov.dk 33137670/2014 5471 Heidi Nygaard heidi.nygaard@get2net.dk 22405951 Henriette Jørgensen hette@mail.dk 3888 5948 Henrik Morgen morgen@private.dk 38806303/4063 3881 Inger Marie Bruun-Vierø imbv@br.kk.dk 35375380/4055 5802 Jan Sturm jan@sturm.dk 3539 8593 Jens Peter Gjaldbæk peter.gjaldbaek@get2net.dk 3860 0547 Jeppe Trolle troll@ruc.dk 26 15 25 23 Jesper Gronenberg gro@kl.dk 35381382/ Jonathan Nielsen nielsen.jonathan@wanadoo.dk 3874 7845 Kasper Tingkær kaspertingkaer@hotmail.com 3555 1910 Kasper Winstrup Johansen kasperjohansen@yahoo.dk 36175272/4076 8272 Kirsten Gersing k.gersing@mail.dk 3819 8634 Kjeld Kragelund dakr@ruc.dk 3585 2134 Klaus Bondam klaus@bondam.dk 4081 0833 Lars Rimfalk Jensen lj@kum.dk 3250 3403 Lars Østergaard olars@wanadoo.dk 3325 3027 Lone Dybkjær rvlody@ft.dk 3321 2585 Mads Friis Thomsen mads.friis.thomsen@wanadoo.dk 3542 4946 Mai Christiansen mai@christiansen.dk 21271979 Malene Skytte Hansen malenesh@hotmail.com 3920 3627 Manu Sareen manu@mobilixnet.dk 2264 1605 Margrethe Straarup Wivel margrethe_s@hotmail.com Maria Bonfils mariabonfils@hotmail.com 20 77 81 76 Marianne Asbæk Kristensen seventhsky@paradis.dk 38280715/27290715 Marianne Prior marianne@prior.dk 36963030/61673696 Martin K. I. Christensen mki_christensen@get2net.dk 2060 4554 Martin Lidegaard rvmali@ft.dk 3539 6970 / 2011 6522 Matthew Frandsen matthewfrandsen@yahoo.dk 2721 8765 Merete Riisager birk-merete@mail.tele.dk 35850132 Mette Holbæk Bartholin metteb@post9.tele.dk 3322 1549 Mia Nyegaard mia@ostervold.dk 35 55 19 75 Mikkel Søndergaard mso@tdcspace.dk 35435499/5120 5499 Mona Mejsen Westergaard mona.westergaard@12move.dk 4585 1624 Monica B. Thon monica.thon@get2net.dk 3315 8408 Morten Jung morten.jung@oncable.dk 33234828/4099 4916 Naja Alberdi Platz n_alberdi_platz@hotmail.com 38 34 11 42 Naser Khader naser@khader.dk 3296 6272-50 17 86 34 Nicholas Schelde familien.schelde@mail.dk 3828 4421 Paul Aywaz aywaz@mail.dk 35 85 33 83 Peder Mandrup Knudsen pmk@ruc.dk 3254 0048 Peter Jægerskou jaegerskou@privat.dk 35359096/2025 1539 Peter Ravn-Olesen pro@dsb.dk 3331 1729 Rasmus Hylleberg rah@duf.dk 38335446/2042 6436 Rasmus Paludan rasmus@paludan.nu Rikke Danielsen rikke_danielsen@hotmail.com 3810 0117 Sherin Khankan sherinne@hotmail.com 2381 6502 Simon Emil Ammitzbøll Henriksen sea@radikalungdom.dk 3918 2011 Steen Juhl Olesen steenjuhlolesen@post.tele.dk 3313 3628 Stine Byskov Thomsen sbt@e-box.dk 3324 9337 Stine Meldgaard Madsen stinem@wanadoo.dk 3393 9221 Susi Trolle susi_trolle@hotmail.com 3581 5560 / 2216 6001 Søren S. Larsen ssl@post12.tele.dk 3819 2787 Tanwir Ahmed tanwir@ahmed.dk 2147 4661 Thomas Elbæk-Jørgensen thomas.elbaek@mail.dk 3811 8784 Thomas Køhler tgk@post.tele.dk 3332 3265 Trine Petersen trinepaddehat@hotmail.com 3122 8646 Ulf Lolk Larsen ulf@lolk.nu 35 42 51 73 Ulrik Møller Rasmussen ulrik.rasmussen@mail.dk 3969 6986
LISTE OVER PERSONER FORDELT PÅ TILLIDSHVERV Vælgerforeningen Formand Jesper Gronenberg Næstformand Hans Grishauge Kasserer Mads Friis Thomsen Hovedbestyrelsen Jeppe Trolle Thomas Elbæk-Jørgensen Heidi Nygaard Henrik Morgen Mette Holbæk Bartholin Mia Nyegaard Annette Hyldebrandt Anders Thomsen Cristian Fich Rasmus Hylleberg Østerbro HB-østerbro Ulf Lolk Larsen HB-østerbro Simon Emil Ammitzbøll Henriksen HB-østerbro, bydelsformand Mikkel Søndergaard HB-østerbro Arne Vierø HB-østerbro Gerda Berg HB-østerbro Charlotte Fischer HB-østerbro Malene Skytte Hansen HB-østerbro Kasper Tingkær HB-østerbro Britta Grabowski Vesterbro HB-vesterbro Marianne Prior HB-vesterbro Lars Østergaard HB-vesterbro, bydelsformand Kasper Winstrup Johansen HB-vesterbro Peter Ravn-Olesen HB-vesterbro Martin K. I. Christensen HB-vesterbro Stine Byskov Thomsen HB-vesterbro Trine Petersen HB-vesterbro Margrethe Straarup Wivel HB-vesterbro Bettina Norman Pedersen Sundby/Christianshavn HB-Sundby, bydelsformand David Munis Zepernick HB-Sundby Anders Hess Larsen HB-Sundby Sherin Khankan HB-Sundby Lars Rimfalk Jensen HB-Sundby Mai Christiansen HB-Sundby Peder Mandrup Knudsen HB-Sundby Gorm Boe Petersen Nørrebro/Nordvest HB-Nørrebro, bydelsformand Benny K. Nielsen HB-Nørrebro Søren S. Larsen HB-Nørrebro Merete Riisager HB-Nørrebro Anette Stark HB-Nørrebro Kjeld Kragelund HB-Nørrebro Ulrik Møller Rasmussen HB-Nørrebro Anders Nielsen HB-Nørrebro Paul Aywaz Indre by/blågård HB-Indre By, bydelsnæstformand Susi Trolle HB-Indre By Steen Juhl Olesen HB-Indre By Maria Bonfils HB-Indre By Camilla Götzsche HB-Indre By Jan Sturm HB-Indre By Barbara Stephensen HB-Indre By David Simonsen HB-Indre By Stine Meldgaard Madsen Frederiksberg HB-Frederiksberg, bydelsformand Rikke Danielsen HB-Frederiksberg Carsten Jørgensen
HB-Frederiksberg Henriette Jørgensen HB-Frederiksberg Gunvor Holm Nielsen HB-Frederiksberg Naja Alberdi Platz HB-Frederiksberg Boye Haure HB-Frederiksberg Kirsten Gersing HB-Frederiksberg Morten Jung HB-Frederiksberg Peter Jægerskou HB-Frederiksberg Elisabeth Thieden Brønshøj/Husum/Vanløse HB-Brønshøj, bydelsformand Jonathan Nielsen HB-Brønshøj Jens Peter Gjaldbæk HB-Brønshøj Nicholas Schelde HB-Brønshøj Bjarne P. Nielsen HB-Brønshøj Marianne Asbæk Kristensen HB-RUK Rasmus Paludan HB-RUK Matthew Frandsen Lands-HB valgt i Kbh/Frb Medlemmer Anders Thomsen Arne Vierø Hans Grishauge Rikke Danielsen Inger Marie Bruun-Vierø Henrik Morgen Gunvor Holm Nielsen Mai Christiansen Lars Østergaard Ulf Lolk Larsen David Munis Zepernick Suppleanter Peter Jægerskou Stine Melgaard Madsen Mikkel Søndergaard Anders Nielsen Annette Hyldebrandt Bent Kroghly Malene Skytte Hansen Barbara Stephensen Anders Hess Larsen Henriette Jørgensen Jeppe Trolle EP-kandidat Camilla Hersom Folketingskandidater FT-kandidat, 1. Østre Inger Marie Bruun-Vierø FT-kandidat, 10. Østre Ulf Lolk Larsen FT-kandidat, 11. Østre Boye Haure FT-kandidat, 12. Østre Rasmus Hylleberg FT-kandidat, 13. Vestre Peter Ravn-Olesen FT-kandidat, 14. Vestre Lars Østergaard FT-kandidat, 15. Østre Bent Kroghly FT-kandidat, 16. Østre Naser Khader FT-kandidat, 2. Søndre Christian Friis Bach FT-kandidat, 3. Søndre Monica B. Thon FT-kandidat, 4. Søndre Anders Lundt Hansen FT-kandidat, 5. Søndre Thomas Køhler FT-kandidat, 6. Østre Heidi Nygaard FT-kandidat, 7. Østre Mona Mejsen Westergaard FT-kandidat, 8. Vestre Lone Dybkjær FT-kandidat, 9. Søndre Anders Thomsen FT-kandidat, F1. Vestre David Munis Zepernick FT-kandidat, F2. Vestre Charlotte Fischer
Debat / Nyt fra BR Fortsat fra side 6 slogans om at effektivisere og se at komme i gang ja netop med at effektivisere. For der er stadig kæmpemæssige problemer, derude, og det er tid til at tænke i alternative løsninger, der er skræddersyet til det enkelte land, hvis vi skal gøre noget, der batter. Det er på tide, at den borgerlige regering får næsetippen hevet ud af navlehullet og tager deres globale ansvar seriøst. Det er det mindste, vi kan gøre, hvis vi ikke skal hælde de i forvejen afsatte penge ud af vinduet og lade verdens svageste sejle deres egen sø ind i mørket af AIDS, malaria og tuberkulose. Matthew Frandsen Stud. scient. san. publ. og sundhedsordfører for Radikal Ungdom Primære kilder: Overklasse og slum i den globale landsby, Dagens Medicin, Charlotte Frendved Hansen, www.dagensmedicin.dk/fokus01.htm De globale bistandstendenser, Kontakt Internationalt Magasin (MS), Christian Friis Bach, www.ms.dk/kontakt/ visartikel.asp?id=248 Besparelserne på u-lansbistanden, en baggrundsartikel af Jesper Heldgaard Radikalt medansvar!!! Af Klaus Bondam, formand for BRgruppen Det Radikale Venstre har endnu engang påtaget sig et modent og seriøst økonomiske ansvar ved at være med i et budgetforlig på Københavns Rådhus. I år tilmed et bredt forlig, der strækker sig langt hen over midten. Det er faktisk ren radikal ønsketænkning, at det er lykkedes at få de konservative og deres fem mandater med i et bredt samarbejde henover midten, samtidig med at Enhedslisten er hægtet helt af forliget. Sammen med som sagt C og socialdemokraterne, SF og CD er vi indstillet på at udvise en reel aktiv deltagelse i at løse de store og svære udfordringer, som København står overfor i denne tid. Det har ikke været nogen nem opgave at udarbejde budgettet i år. Efter sidste års kommunale forbrugsfest er der strammet til. Det økonomiske råderum har været minimalt, og vi har bl.a. skulle finansiere den for os alle livsnødvendige Børneplan, hvorfor vi har måttet foretage en lang række også ubehagelige - prioriteringer for at få enderne til at mødes i budgettet. Dette til trods, er det alligevel lykkedes bl.a. gennem et rimeligt indhug i vores fælles reserver og frasalg af ejendomme m.m. at igangsætte en række nye initiativer på samtlige forvaltningsområder. Således også på sundhed- og omsorgsomsrådet, og på kulturområdet begge radikale kerneområder er der blevet tilført midler og igangsat væsentlige initiativer; bl.a. indsats overfor demente, HS, Sundhedshuse, motion på recept, H.C.Andersen-fejring i 2005, Kulturhavn, Filmfestvival, bevarelse af Fælledbadet indtil videre og meget mere. Det væsentligste for os som radikale har dog været at der fremover skabes et intenst fokus på at igangsætte et arbejde med at finde frem til en række ressource- og omkostningsbesparende foranstaltninger, der sammen med grundlæggende strukturelle forandringer, kan øge kommunens råderum og dermed også sænkes vores udgiftsniveau. Vi har sikret os, at der nu udarbejdes et prioriteringsoplæg der tager udgangspunkt i at sammenligne vores omkostningsniveau med en række storbyer i Europa og andre større byer i Danmark. Vi har lagt vægt på, at der fremover tilvejebringes en langt større gennemsigtighed i vores budgetter i kommunen med indarbejdelse af endnu bedre målbare kvalitets- og resultatkrav. Vi synes kun, det er rimeligt, at de københavnske borgere kan se, hvad deres penge bliver brugt til. Du kan læse hele budget-teksten på Københavns Kommunes hjemmeside (www.kk.dk) Nr. 7/2003 7
Velfærdsdebat Velfærden trænger til reform Dette indlæg skulle egemtlig have været med i velfærdstemaet i sidste nummer, men på grund af sommerferien nåede det ikke med, så derfor bringer vi det her.... og skulle nogen i øvrigt være brændt inde med et indlæg i velfærdsdebatten, så tøv endelig ikke med at sende det ind. Radikal Dialog har altid plads til gode debatindlæg. Af Charlotte Fischer, folketingskandidat i Vestre Storkreds Det er som bekendt svært at spå om fremtiden. Alligevel taler demografien sit eget tydelige sprog. På den ene side ventes den danske arbejdsstyrke at falde med op til 100.000 frem til 2030. Samtidig vil antallet af ældre over 65 år stige med cirka 400.000. Det giver en ekstra såkaldt forsørgerbyrde på 20 procent i samme periode. Ikke at der er noget vejen med ældre, men rent samfundsøkonomisk er det en dyster demografi og ud fra et forsigtighedsprincip ville det være uklogt ikke at tage prognosen alvorligt. Gode råd er derfor dyre og en større reform nødvendig. Efterlønnen et forkert velfærdsgode Det er her efterlønnen kommer ind i billedet. Når den fortjener at blive afviklet, er det ikke, fordi jeg ikke under landets ældre medborgere en tidlig pensionering efter et langt og måske hårdt arbejdsliv. Faktisk forstår jeg kun alt for godt dem, der ser værdien i et sporskifte, mens kræfterne endnu er der. Men er det så ikke slet og ret en luksus, den enkelte må spare op til og finansiere selv? For set med samfundets øjne er tidlig tilbagetrækning skidt. Vi skal vide at tage os af de mennesker, der ikke magter mere, fordi de er nedslidte og syge. Men ligefrem at præmiere borgerne for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, er i det større perspektiv lodret dumt. Men efterlønnen er også principielt et forkert velfærdsgode - hvis man ellers mener, at velfærdsstaten er sat i verden primært for at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. I dag er efterlønnen en rettighed for alle, der har betalt ind til den og er altså ikke et gode reserveret til de svage og nedslidte ældre. Dermed er den principielt skæv i sit sigte. At efterlønnen så også alt for ofte har vist sig at være en boomerang for seniorerne på arbejdsmarkedet, gør kun sagen så meget mere klar: Den skal væk. Behovet i centrum På samme måde bør vi gøre op med alle aldersbetingede ydelser (alt lige fra boligsikring over ejendomsværdiskatten til varmetilskud). Ikke for at drive klapjagt på de ældre, men fordi det handler om at indrette velfærdssamfundet efter behov og ikke efter en mere eller mindre tilfældig aldersgrænse. Flere og flere ældre vil kunne se frem til et otium med en solid formue og pension og godt for det. Men sat på spidsen er det svært at se, Vil du være med til at lave Radikal Dialog? Åbent redaktionsmøde 23. september Redaktionen af Radikal Dialog er åben for alle medlemmer. Vi holder redaktionsmøde ca. en gang om måneden, hvor vi fastlægger temaer m.v. for de kommende numre og sætter navne og emner på de artikler, vi gerne vil have med i det førstkommende blad. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at dukke op og se, hvad der sker eller du kan få tilsendt dagsordener m.v. for kommende møder ved henvendelse til andersnielsen@mail.tele.dk. Tid: Tirsdag den 23. september kl. 19.30 Sted: Vartov, Farvergade 27, opgang H, Store sal. 8 Radikal Dialog
Velfærdsdebat hvorfor vi skal give Mærsk Møller et særligt nedslag i ejendomsværdiskatten bare fordi han er over 65 år. Lige så lidt er det ment som en klapjagt på de unge, hvis man mener SU til hjemmeboende studerende er at gå en anelse for vidt. Og lige så lidt er det en klapjagt på børnefamilierne f.eks. at ville gøre børnechecken indtægtsafhængig. Masser af børnefamilier kan stå helt på egne ben og er indstillet på det. Udfordringen er at få råd til at hjælpe de mennesker, der ikke kan klare sig selv og derfor har så hårdt brug for samfundets hjælp. Nogle af disse mennesker svigter vi i dag. Sindslidende, der må se sig afvist og sendt ud på gaden, fordi der ikke var plads til dem på sygehuset. Handicappede, der må leve på mindre end 10 m2. Eller hjemløse, der ikke kan finde en ledig plads på et herberg eller på anden måde har udsigt til fast tag over hovedet. Dem skal vi hjælpe og ja, det må så ske bl.a. på bekostning af den hjemmeboende studerende eller den økonomisk velfunderede børnefamilie. Investér i fremtiden Det handler også om at få råd til de nødvendige investeringer i fremtiden uddannelserne og forskningen. Her halter Danmark mærkbart bagefter og specielt når det gælder de lange videregående uddannelser og forskning. Ikke at vi skal høre op med at prioritere folkeskolen så højt økonomisk, som vi hidtil har valgt at gøre i Danmark. For en god folkeskole er på alle måder betingelsen for et Danmark, der uddannelsesmæssigt er i top og socialt hænger sammen. Udfordringen er at få råd til at hjælpe de mennesker, der ikke kan klare sig selv og derfor har brug for samfundets hjælp, Spørgsmålet er så blot, om vi har den folkeskole, vi kunne ønske os. Flere og flere forældre synes det ikke de vælger nemlig privatskole for deres børn. Det må bekymre. Noget tyder samtidig på, at den danske folkeskole også kunne blive bedre både på fagligheden, evnen til at fremme den sociale mobilitet og etnisk integration alle folkeskolens andre fine kvaliteter ufortalt. Sundhedsområdet er centralt selvfølgelig, det handler om vores alles helbred og liv. Men der satses i disse år enorme summer på sundhedsvæsenet og den rigtige prioritering fremover er ikke bevidstløst at fortsætte med at sætte det økonomiske gear i vejret på sundhedsområdet. Alene af den grund at så længe der mangler både læger og sygeplejersker, løser flere penge ikke ret meget. Mere arbejdskraft Dermed er vi tilbage ved udgangspunktet: Uden mere arbejdskraft vil det danske velfærdssamfund ubetinget løbe ind i alvorlige problemer. Den altoverskyggende udfordring er derfor at finde nye veje til at få de ledige hænder og hoveder, der allerede er, i job og til at få kvalificeret arbejdskraft til landet. Det skal ikke ske ved at gå bevidstløst på strandhugst i lande, der pludselig risikerer at stå uden højt kvalificeret arbejdskraft, de ikke bare har betalt dyrt for, men også har brug for. Som det skete for Sydafrika, der måtte bede den canadiske stat Sascatchewan holde op med at tømme sit land for læger hvad den canadiske stat ellers var godt i gang med. Det moralsk rigtige er at indgå samarbejdsaftaler med de lande, der rekrutteres fra så de ikke ender som taberne i den globale kamp om de dygtige. Debatmøde med Marianne Jelved Hvordan skal Danmark se ud om 10 år? Det er svært at spå især om fremtiden, men vi kan jo altid komme med ønsker og planer for, hvordan vi ville gøre vores indflydelse gældende. Hvad har Marianne Jelved af ønsker og bud på, hvad fremtiden skal bringe? Kom og deltag i dette enestående arrangement vi spår, at det vil blive en spændende aften med oplæg til lang og vidtspændende debat. Tid: Tirsdag den 30. september kl. 19.30 Sted: Vartov, Farvergade 27, opgang H, Store sal. Nr. 7/2003 9
Rasmus Hylleberg Kend kandidaten Folketingskandidat i 12. kreds Bispeeng Hvornår og hvorfor blev du medlem af Det Radikale Venstre? Et volontørophold i Rwanda og Burundi i 1994 tændte mit politiske engagement og siden har jeg været bidt af kampen for en mere retfærdig verden. Jeg forlod Rwanda og Burundi, da folkemordet gik i gang i april 1994 sammen med de internationale fredsstyrker mens rwandere blev overladt til bødlerne. Det kostede 1 mio. rwandere livet. Det var et tragisk og chokerende realityshow især at opleve at verden ønskede og magtede at gøre så lidt. Og jeg besluttede, at jeg i det mindste selv måtte gøre det, jeg kunne. Og så var Det Radikale Venstre et oplagt valg, fordi kampen for retfærdighed både nationalt og globalt er partiets fundament. Født 1974. Gift med Line. Har arbejdet små fire år på Christiansborg for DRV. Skriver speciale på Statskundskab om Afrika. Siden har radikalismen rodfæstet sig. Kombinationen af det sociale og liberale, idealismen og den pragmatiske snusfornuft, indignationen og rationaliteten gør efter min opfattelse vores parti helt unikt. Hvad er dit vigtigste politiske projekt? Politisk er jeg bredt interesseret og bidrager løbende til den offentlige debat om alt fra tipslov og foreningsliv over statskirken og unges alkoholkultur til flygtningekonventioner og den globale landsby. Men mine to hovedinteresser er for tiden: Har været formand for DUF siden 1999, er næstformand i Dansk Flygtningehjælp, aktiv spejder, sidder i Kirkernes Verdensråds styrelse og i Burundikomiteen. Velfærdsdebatten: Her gør partiet det godt med inspirerende udspil, især skat, bolig og sundhedsreform haster. Men vi skal være endnu bedre til at prioritere. Vi står over for nogle store udfordringer med at tackle samfundets svageste, der ofte skubbes rundt mellem systemerne. Det kan vi ikke være bekendt. Vi har aldrig haft bedre råd til at skabe rimelige vilkår for alle så på det område skal vi være langt mere kreative og genfinde den sociale indignation! Til gengæld skal vi ikke være en del af hylekoret om, at unge og gamle blot er små BNP-maskiner og at vækst står over alt andet. Den retorik er ikke til at holde ud og de sociale problemer handler ikke om at skabe mere vækst, men om en holdningsændring over for samfundets svageste. Global retfærdighed: Globalt står vi over for kolossale udfordringer. Verdens fattigdom er vores ansvar også selv om det ikke er vores skyld. Vi skal væk fra afladstanken, den dårlige samvittighed og kulturforskrækkelsen ved at tage et opgør med undertrykkende regimer. Vi skal ikke være bange for at spille verdens politibetjent. Magtsyge diktatorer har allerede alt for længe fået lov at undertrykke alt for mange. Efter Anden Verdenskrig sagde verden Never again. Efter folkemordet i Rwanda i 1994 sagde det internationale samfund det for anden gang. Forhåbentlig skal vi ikke gentage det for tredje gang. Fortæl om din største succesoplevelse som kandidat Der er ingen enkeltoplevelse, men det er sjovt og meningsfuldt at være med til at præge den politiske debat også indadtil ift radikal vanetænkning på det internationale område med kommentarer som Koloniser Afrika! (Berlingske Tidende) og Flygtningelotto (Radikal Politik). Selvtilfredshed er det værste, der kan overgå et parti det skaber stagnation og politisk irrelevans. Tværtimod skal vi udfordre hinanden og udvikle politik sammen, så vi er skarpe og velargumenterede overfor borgerne og det er vi for dårlige til. Fortæl om en sag, hvor du er uenig i partiets officielle linie. Statskirken! Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor vi synes det er statens anliggende at være kirke. Flere eksperter hævder, at det er i strid med internationale konventioner, men når det gælder folkekirken, tager vi åbenbart ikke det med konventionerne så tungt, som vi gør på andre områder. Se evt. mere på hylleberg.info 10 Radikal Dialog
Efterår og hvad nu? Af Katrina Feilberg I Radikal Ungdom København er vi klar med efterårets program og vi byder nye og gamle medlemmer, radikale som ungradikale velkommen til en række spændende aftener. Vi fortsætter, som det efterhånden er blevet tradition, med vores torsdagsmøder, hvor vi har inviteret en eller flere personer til at diskutere et aktuelt politisk emne. Vi lægger ud den 4. september med formanden for Mellemfolkeligt Samvirke Bent Nikolajsen og den 18. september har vi sat prostitution på dagsorden og Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne vil komme og fortælle om sit syn på dette. Det er også lykkedes at få to politisk erfarne herrer til at sætte en torsdag aften fri for at komme til RUK s torsdagsmøde. Det er henholdsvis MF Niels Helveg Petersen den 25. september og MEP Torben Lund den 30. oktober, og disse aftener vil du uden tvivl få muligheden for at få afprøvet dine holdninger til Irak-krigen, genopbygningen af Irak, Europaparlamentet og EU-konventets arbejde med en ny forfatning. Herudover kommer også Gunvor Holm fra Amnesty International, MF Kristian Jensen fra Venstre, Nanna Westerby fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Inger Marie Bruun-Vierø til RUK s torsdagsmøder i efteråret. Men Radikal Ungdom København er mere end det ugentlig torsdagsmøde. I løbet af efteråret afholder vi andre arrangementer såsom videoog hyggeaften, introaften for nye medlemmer og i forbindelse med Radikal Ungdom Landsmøde afholder vi tre forberedende møder. Det ene bliver en kandidathøring, hvor alle der har lyst, kan komme og diskutere og stille forslag til de to kandidater der opstiller til posten som landsformand for Radikal Ungdom. Til de to andre møder bliver der mulighed for at diskutere landsmødemappen og udarbejde nye resolutionsforslag i fællesskab. Hermed håber vi, at alle har haft en god sommer og er klar til endnu et efterår med masser af politik og spændende debatmøder. RUK har i løbet af sommeren fået opdateret sin hjemmeside, og på denne kan du altid finde RUK s senest opdaterede kalender over arrangementer samt adresser og telefonnumre. Mange hilsner og på gensyn Katrina Feilberg næstformand Radikal Ungdom København RUKalenderen Alle møder afholdes i: Sekretariatet Ny Kongensgade 18, 5. tv. 1557 Kbh. V Torsdag d. 11 September 2003 landsmøde - forberedelse. Kom og bliv forberedt til landsmødet, og vær med til at udforme resolutionsforslag. Torsdag d. 18 September Mette Frederiksen MF, socialdemokratiet. Mette Frederiksen vil tale om prostitution og hvordan hun mener man kan forbedre forholdene for de prostituerede Torsdag d. 25 September Niels Helveg Petersen. torsdagsmøde med tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen Tirsdag d. 30 September intromøde kl 18.00 Torsdag d. 2 Oktober landsmøde - forberedelse. Torsdag d. 9 Oktober Internationalt udvalg ved Rune Heiberg Torsdag d. 16 Oktober Paneldebat mellem formændskandidater i RU RUKontakter Formand: Marie Helene Mikkelsen, Næstformand: Katrina Feilberg Medlemsansvarlige: Kristoffer Petterson og Lau Korsgaard Skriv til bestyrelsen@ruk.dk Nr. 7/2003 11
Postbesørget blad (0900 KHC)) Sæt kryds i www.radikale.dk/hovedstaden/kalender Søndage kl. 11.00: Den Radikale Løbeklub mødes ved Den Franske Café ved nordspidsen ad Sortedams Sø til en frisk motionstur rundt om søerne eller nogle af dem. Bagefter får vi en hyggesnak om politik eller andet over en kop kaffe. Alle der deltager får en gratis løbe-tshirt med et radikalt slogan. Radikalenderen 23. sep 19.30 Åbent redaktionsmøde. Sted: Ny Kongensgade 18, 5.tv. Se side 8.. 23. sep 19.30 Debatmøde om den negative sociale arv - hvis den findes 23/9! - i beboerhuset på Halmtorvet, lokale 3, sal (ved indførelsen til Øksnehallen). 24. sep kl. 19.30 Åbent Hovedbestyrelsesmøde med politisk debat. Der vil være politisk debat på mødet om et aktuelt emne. Sted: Vartov, Store Sal, Farvergade 27, opgang H. Alle medlemmer af partiet er meget velkommen og man behøver ikke at tilmelde sig. 30. sep Debatmøde med Marianne Jelved: Hvordan skal Danmark se ud om 10 år? Tirsdag d. 30. september afholder Indre By/Blågård bydelsforening Debatmøde om Danmark om 10 år. Oplæg ved v. Marianne Jelved m.fl.mødet foregår i Vartov, farvegade 27B, den store sal. Alle medlemmer er meget velkommen til denne spændende aften. Se også annoncen side 9. 14. okt Møde i Brønshøj/Vanløse/Husum bydelsforening Tirsdag d. 14. oktober 2003 kl. 19.30 kommer MF Naser Khader og orienterer om sit arbejde i folketinget og om den politiske situation netop nu. Der vil rigelig mulighed for at spørge ind til og kommentere på den radikale gruppes folketingsarbejde. Arrangementet vil finde sted på Pilegården, Brønshøjvej 17 i Brønshøj. Yderligere information: Formand Jonathan Nielsen: nielsen.jonathan@wanadoo.dk 29. okt kl. 19.30 Åbent Hovedbestyrelsesmøde med politisk debat. Hovedbestyrelse holder møde onsdag den 29. oktober kl. 19.30 i Vartov, Store Sal, Farvergade 27, opgang H. Der vil være politisk debat på mødet om et aktuelt emne. Dette oplyses i en senere mail.alle medlemmer af partiet er meget velkommen og man behøver ikke at tilmelde sig. Næste nummer af Radikal Dialog vil have ligestilling som tema. Deadline for indlæg er 23. september.