Få tankerne ned VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College (2015-02) Sted: Skejbyvej 1, 8240 Risskov, mødelokale 2 Mødedato: Fredag den 27. marts 2015, kl. 12.30-15.30 Der serveres frokost ifm. mødet. Deltagere Peter Sørensen, Poul Erik Christensen, Berit Eika, Palle Lyngaard Würtz; Stine Rossen Møller, Jens Eistrup, Keld Bach Nielsen, Morten Ballisager, Bente Alkærsig Rasmussen, Thor Jensen, Ingelis Sander, Kristel Mari Skorge. Rektor Harald Mikkelsen, professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen, prorektor Peter Friese, sekretariatschef Anders Leth Jensen, kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre. Gæster Klaus Tvede-Jensen, Deloitte deltog under hele bestyrelsesmødet. Under punkt 3 deltog VIAs koncernøkonomichef Jørgen Johannsen og Jakob B. Ditlevsen fra Deloitte. Afbud: Peter Stampe, Jørgen Nørby, Lars Goldschmidt Dagsorden REFERAT Mødeleder: Peter Sørensen (formand) Referent: Elvir Maleskic E: EM@VIA.DK T: +4587551003 Dato: 1. juni 2015 Journalnr.: U0002-7-4-2-15 Ref.: EM 1/10 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) 2. Referat af bestyrelsesmødet den 30. januar 2015 (5 min) 3. Godkendelse og undertegnelse af årsrapport og revisionsprotokollat 2014 (60 min) 4. Arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA (15 min) udsat 5. Vækst temadrøftelse (45-60 min) Orienteringssager 6. Institutionsakkreditering (20 min) 7. Ansøgningstal kvote 2, 15. marts 2015 (5 min) 8. Fordelingsnøglen (10 min) 9. LUKKET PUNKT Skriftlige orienteringssager 10. Rektors resultatløn for 2015 11. LUKKET PUNKT 12. Eventuelt
Kommenteret dagsorden 2/10 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U0002-7-4-2-15 Sagsfremstilling Under dette punkt er der mulighed for at kommentere dagsordenen og eventuelt stille forslag til behandling af punkter, som ikke er medtaget på nærværende dagsorden. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender dagsordenen. Referat: Bestyrelsen godkendte dagsordenen. Punkt 2. Referat af bestyrelsesmødet den 30. januar 2015 (5 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U0002-7-4-1-15 Bilag 02 Referat af bestyrelsesmødet Sagsfremstilling Referatet har været i høring. Der har ikke været bemærkninger til referatet i høringsperioden, hvorfor referatet anses som godkendt. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen undertegner referatet. Referat: Bestyrelsen undertegnede referatet. Punkt 3. Godkendelse og undertegnelse af årsrapport og revisionsprotokollat 2014 (60 min) Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: U0001-8-6-1-15 Bilag 03a VIAs interne regnskab 2014 03b Årsrapport 2014 [NB: Denne version er sendt til VIAs revision til endeligt gennemsyn, og der kan i den forbindelse komme ændringer. Evt. ændringer vil dog sandsynligvis være af redaktionel karakter.] 03c Revisionsprotokollat til årsrapport 2014 03d Notat vedr. likviditet
Bemærk, at Årsrapport og revisionsprotokollat er udsendt i elektronisk form, men at de trykte udgaver af både årsrapport og revisionsprotokollat vil blive uddelt ved selve mødet. 3/10 Sagsfremstilling På mødet fremlægges årsrapport samt revisionsprotokollat 2014 for bestyrelsen. Bestyrelsen skal drøfte revisorens konklusioner samt godkende og undertegne årsrapport samt revisionsprotokollat 2014. Behandlingen indeholder flere elementer: Asbjørn Christensen indleder behandlingen og fremlægger VIAs interne regnskab og årsrapport 2014, jf. bilag 03a og 03b Harald Mikkelsen kommenterer årsrapporten med fokus på afrapporteringen af udviklingskontrakten 2014. Det bemærkes, at afrapportering på udviklingskontrakten 2014 er indarbejdet i VIAs årsrapport. Revisionen ved Jakob Ditlevsen og Klaus Tvede-Jensen vil fremlægge revisionsprotokollat til årsrapport 2014, jf. bilag 03c. Eftersom indberetningen af de af bestyrelsen og revisor underskrevne årsrapport og revisionsprotokollat foregår digitalt, skal bestyrelsen bemyndige en person til at foretage og signere indberetningen ved hjælp af Digital Signatur. Under punktet deltager VIAs koncernøkonomichef Jørgen Johannsen, Jakob B. Ditlevsen og Klaus Tvede-Jensen fra Deloitte. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen: 1. drøfter revisors konklusioner, herunder tage stilling til revisors eventuelle kritiske bemærkninger og anbefalinger i revisionsprotokollatet 2. godkender og underskriver årsrapport 2014 samt revisionsprotokollat til årsrapport 2014 3. bemyndiger koncernøkonomichef Jørgen Johannsen til at foretage den digitale indberetning, herunder signere indberetning af årsrapport samt revisionsprotokollat til årsrapport 2014 Referat: Trykte udgaver af årsrapport og revisionsprotokol for 2014 blev uddelt. Oplæg, holdt på mødet, udsendes sammen med referatet. Asbjørn Christensen indledte punktet med en redegørelse vedr. årsrapport 2014. Hovedbudskaberne var: at årsregnskabet udviser et overskud på 31, 5 mio. kr., svarende til ca. 1,9 % af omsætningen, at ledelsen finder resultatet tilfredsstillende at flere nøgletal viser, at VIA til stadighed anvender stigende andel af ressourcerne på kerneydelserne uddannelse og forskning og færre ressourcer på ledelse og administration at institutionen løbende har effektiviseret på driften, primært på det administrative område, bl.a. med afsæt i projektet VIAs operation Bestyrelsesmedlemmerne havde enkelte spørgsmål til årsrapporten. Der blev spurgt til, hvorfor udgifterne til bygningsdriften ikke er faldet mere markant siden 2010, hvortil der blev svaret, at det bl.a. skyldes
nedskrivninger på ejendomme, der udgiftsføres, samt at den fulde gevinst på ejendomsdriften først hentes, når Campus Aarhus C er taget i brug. 4/10 Jens Eistrup ønskede, at der rettes opmærksomhed på det forhold, at de FoU-midler, der tilføres siden 2013 og som afrapporteres efter Frascati-kriterier og således ikke må bruges til undervisning, i flere tilfælde er medregnet i opgørelsen over udgifter til undervisningens gennemførelse. Ser man alene på udgifter til undervisning (uden FoU) ses det, at der kun er forbrugt ca.20 mio. kr. af en omsætningsforøgelse på ca. 85 mio til undervisning. Jens Eistrup mente, at disse to poster fremover bør helt adskilles, dels så det bliver tydeligt, hvad der reelt bruges til undervisning, dels så VIA samtidig kan markere med sin regnskabspraksis, at VIA faktisk ikke kun er en undervisningsinstitution, men også en forskningsinstitution. Asbjørn Christensen gav jf. bilag 03d en redegørelse om likviditetssituation og arbejdet med at monitorere likviditet. Hvis der skulle opstå et øget likviditetsbehov i løbet af 2015, agter man at optage yderligere lån i bygningernes friværdi. Bestyrelsen tilsluttede sig den plan. Revisorerne Jakob Ditlevsen og Klaus Tvede-Jensen gennemgik herefter revisionsforløbet og protokollatets konklusion, som var, at revisor afgiver en påtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. Revisorerne påpegede likviditet som et forhold, der skal have bevågenhed, men vurderede samtidig, at der med vedlagte notat om likviditet er etableret et godt grundlag for den løbende likviditetsstyring. Revisorerne havde en bemærkning vedr. økonomistyringen, der også var bemærket sidste år. De vurderede, at prognosticeringen er blevet styrket i løbet af 2014, og at afvigelserne mellem budget, prognoser og realiserede tal nu er acceptable for en institution af VIAs størrelse. Projektet ny økonomimodel blev i den sammenhæng gennemgået. Revisorerne fulgte op på opmærksomhedspunkterne fra sidste års protokol og vurderede, at de er blevet håndteret tilfredsstillende. Bestyrelsen noterede med tilfredshed, at institutionen er lykkedes med at flytte flere midler til kerneområderne. Bestyrelsen havde ikke yderligere bemærkninger, og bestyrelsesformanden konkluderede på den baggrund: at bestyrelsen kan godkende årsrapport og revisionsprotokollat 2014, og at bestyrelsen finder resultatet og forvaltningen af VIAs midler som helhed meget tilfredsstillende at revisorens bemærkninger vedr. likviditet er tilfredsstillende håndteret med den plan, der er skitseret på mødet og jf. bilagte notat at bestyrelsen kan bemyndige koncernøkonomichef Jørgen Johannsen til at foretage den digitale indberetning af årsrapport samt revisionsprotokollat 2014. Årsrapport og revisionsprotokollat 2014 blev undertegnet. Punkt 4. Arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA (15 min) udsat
Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Bilag 04 Notat Journalnr.: U0001-9-05-1-13 5/10 Sagsfremstilling Punktet er udsat fra tidligere bestyrelsesmøder. Bestyrelsesmedlem Morten Ballisager har anmodet om, at emnet trivsel på arbejdspladsen sættes på bestyrelsens dagsorden. På den baggrund er der til bestyrelsens orientering udarbejdet et notat, hvor der redegøres for arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA, den gennemførte undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel 2013, herunder koncept, resultater og opfølgningen. Morten Ballisager vil indledningsvis motivere punktet og kommentere bilaget. Herefter vil der være en drøftelse i bestyrelsen., hvor bestyrelsesmedlemmerne kan fremkomme med input til videreudviklingen af indsatserne på arbejdsmiljø-/trivselsområdet. Indstilling: Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen drøfter sagen med henblik på at bidrage med input til videreudviklingen af indsatserne på arbejdsmiljø- /trivselsområdet. Referat: Morten Ballisager påpegede indledningsvis, at arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel er afgørende for VIAs succes, og at han derfor betragter emnet som relevant bestyrelsesstof og anbefalede, at sagen kommer tilbage i bestyrelsen med en fast kadence. Bestyrelsen drøftede herefter sagen, og der var hele vejen rundt opbakning til Morten Ballisagers synspunkter. Bestyrelsen drøftede behovet for hyppigere målinger. Holdningen var, at det nuværende koncept er for omfattende til at blive gennemført hyppigere, men at man bør overveje hyppigere målinger i et lettere koncept. Man drøftede konkret en model, hvor der er en hovedmåling og en mindre midtvejsmåling, hvor man efter en periode følger op på de forhold, der er rejst i hovedmålingen. Bestyrelsen havde derudover følgende konkrete input til i forhold til arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel: det blev fremhævet som vigtigt, at forandringstempoet nedsættes, så medarbejderne ikke oplever rammerne for deres arbejde som en permanent undtagelsestilstand medarbejderne trivsel skal vurderes og ses i lyset af den betydning, det har for de studerendes gennemførelse de kvantitative målinger skal suppleres med kvalitative interviews ledelsen kommenterede i denne sammenhæng, at det indgår i HSU s overvejelser om revurdering af konceptet for undersøgelsen i 2016 forslag om, at man sammenholder data i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen med resultaterne i studentertilfredshedsundersøgelsen Bestyrelsen drøftede indsatserne i forhold til mobning.
Bestyrelsen fandt den høje svarprocent og det lave sygefravær som tegn på et godt arbejdsmiljø i VIA. 6/10 Afslutningsvis blev det konkluderet, at arbejdet frem mod undersøgelsen i 2016 skal gennemføres som planlagt, og at bestyrelsens input inddrages i designet af opfølgningen. Bestyrelsen drøfter opfølgningen på et møde. Til et af de kommende møder udarbejdes der et notat, der sammenholder resultaterne i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen med resultaterne i studentertilfredshedsundersøgelsen. Punkt 5. Vækst temadrøftelse (45-60 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: Bilag 05 oversigt over udvikling i VIAs økonomi, studenteroptag, FoU- og EVU-aktiviteter Baggrundsmaterialer: LINK til en oversigt over de aktuelle politiske indsatsområder på uddannelsesområdet: LINK til UFM LINK til Kvalitetsudvalgets rapport nye veje og høje mål :http://ufm.dk/publikationer/2015/nye-veje-og-hoje-mal/nyeveje-og-hoje-mal LINK til Kvalitets og relevans i professionsbacheloruddannelserne, Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler. link til dokumentet Sagsfremstilling Forretningsudvalget har i nogle omgange drøftet vækstdagsorden og vækstmålsætninger for VIA. Når man drøfter vækst i regi af en uddannelsesinstitution, er der mange forskellige forhold, der gør sig gældende. For en uddannelsesinstitution som VIA kan det eksempelvis handle om regional uddannelsesforsyning, kvalitet, beskæftigelse, dimensionering, praktikpladser, godkendelse af nye udbud og internationalisering. Forretningsudvalget ønsker, at bestyrelsen drøfter temaet vækst med afsæt i følgende spørgsmål: Hvordan ser det enkelte bestyrelsesmedlem på begrebet vækst i en uddannelsesinstitution som VIA? På hvilke aktivitetsområder mener bestyrelsen, at VIA skal satse på vækst og hvordan? Er der grænser for VIAs vækst når man tager højde for VIAs udviklingshistorie, jf. bilag? For at kvalificere drøftelsen i bestyrelsen er der længere oppe henvist til en række baggrundsmaterialer, der afspejler de aktuelle uddannelsespolitiske dagsordener på uddannelsesområdet.
NB: Af bestyrelsens årshjul 2015, drøftet på mødet 30. januar, fremgik, at dagens tema skulle vedrøre institutionsakkreditering. Det er erstattet af temaet vækst, temadrøftelsen vedr. institutionsakkreditering er udsat til den 14. september. 7/10 Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager en generel drøftelse af vækst med henblik på belysning af bestyrelsens holdning. Referat: Bestyrelsen havde en grundig drøftelse af vækst og var enige om, at der var forskellige måder at forstå vækstbegrebet på. Bestyrelsen var også enig om, at en institution som VIA ikke kan have vækst som mål i sig selv, og at vækst bør ses i sammenhæng med VIAs regionale forpligtelse og ambitionen om høj uddannelseskvalitet. I drøftelsen blev der lagt stor vægt på kvalitetsdimensionen, og det blev fremhævet, at det er vigtigt, at VIA holder fast i høj uddannelseskvalitet på alle udbudssteder, og at man i VIA altid bør insistere på, at kvantitet og kvalitet skal hænge sammen. Satsningen på kvalitet blev nævnt som en vækststrategi, idet høj kvalitet kan få en brandingeffekt således, at flere unge af den grund vælger VIAs uddannelser. Bestyrelsesmedlemmerne havde derudover en række konkrete input/tilkendegivelser, som opsummeres i det følgende: Væksten bør opnås ved at satse på højere gennemførelse VIAs vækstområder skal hænge sammen med regionens indsats- og vækstområder, fx fødevareområdet Det skal være opmærksomhed på, at VIAs uddannelsessteder fungerer som udviklingsmotor for lokalsamfundene Der skal være fokus på, at der er begrænsninger for VIAs vækst fx dimensionering på visse uddannelser og faldende børnetal Vækst bør ske på de områder, hvor der er beskæftigelsesmuligheder Fokus på campusstørrelser, og at VIA bør prioritere at lægge flere aktiviteter på de mindre campusser, fx Herning og Randers Forslag om, at man i drøftelserne om vækst også medtænker den måde VIA kommunikerer på, herunder intern kommunikation Fokus på at sikre, at de studerende søger uddannelserne i den vestlige del af regionen Forskning blev nævnt som grundlag for vækst Fokus på at udnytte digitaliseringsmuligheder, fx netbaserede uddannelser, VIA skal turde eksperimentere med virtuelle uddannelser Der skal tages højde for de forskellige typer studerende Forslag om at prioritere forhold uden om selve uddannelsestilbuddet, fx boligforhold, som særtilbud, der eksempelvis kan gøre uddannelsesmiljøerne vestpå attraktive Forslag om bedre udnyttelse af VIAs bygninger, fx ved at åbne VIAs campusser op for lokalsamfund og lokale foreninger, så kommende studerende ad den vej kan stifte bekendtskab med VIA Forslag om, at VIA optager endnu flere studerende via kvote 2, idet kvote 2-studerende tenderer til at have højere gennemførelsesprocent Forslag om, at væksten realiseres ved bedre udnyttelse af studiekapaciteten på de mindre uddannelsessteder, fx ved at fremhæve fordelene ved mindre uddannelsesmiljøer
Væksten bør især ske i de efterspørgselsdrevne efter- og videreuddannelsesforløb, og i samarbejdsprojekter med virksomhederne 8/10 Peter Sørensen konkluderede, at bestyrelsen ikke har drøftet sagen færdig, og at forretningsudvalget nu vil drøfte bestyrelsens input og vende tilbage til bestyrelsen. Orienteringssager Punkt 6. Institutionsakkreditering (20 min) Sagsansvarlig: Peter Friese Journalnr.: 00027-4-04-7-13 Bilag Nej Sagsfremstilling VIA er i færd med at gøre sig klar til at blive institutionsakkrediteret. Det er en omfattende proces, hvor man gennem en dokumentation af sit arbejde med kvalitet og kvalitetssikring af institutionens udbud af af uddannelser, videnomsætning, aftager- og dimittendinddragelse med videre bliver bedømt på, om man opfylder kravene til at kunne opnå en godkendelse og dermed en institutionsakkreditering. På mødet vil prorektor Peter Friese give en orientering om institutionsakkrediteringsprocessen og herunder bestyrelses rolle. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat: Peter Friese gennemgik institutionsakkrediteringsprocessen. Fokus i institutionsakkrediteringsprocessen vil hvile på en vurdering af selve kvalitetssystemet, ikke kvaliteten i uddannelserne. Det blev fremhævet, at bestyrelsen har en overordnet rolle, herunder at vedtage styringsdokumenter, som indgår i VIAs kvalitetssystem, men at man også vil forvente, at bestyrelsen samtidig har et overordnet kendskab til, hvordan VIAs kvalitetssystem fungerer. Oplægget udsendes sammen med referatet. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Bestyrelsen vil løbende blive inddraget i arbejdet med VIAs kvalitetssystem og arbejdet med institutionsakkrediteringen, som også vil være i fokus ved mødet mellem uddannelsesudvalgene og bestyrelsen den 14. september 2015.
Punkt 7. Ansøgningstal kvote 2, 15. marts 2015 (5 min) 9/10 Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: Bilag 07 Oversigt fordelt på hovedområder Sagsfremstilling Til bestyrelsens orientering vedlægges en oversigt over ansøgningstallene ved kvote 2-fristen. Af oversigten fremgår, at VIA ved ansøgningsfristens udløb den 15. marts 2015 i alt havde modtaget 14.416 ansøgninger. Det er en fremgang på 0,6 % i forhold til 2014. Harald Mikkelsen vil ved mødet kommentere ansøgningstallene. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat: Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 8. Fordelingsnøglen (10 min) Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: U0034-8-02-1-14 Bilag 08 Uddrag fra budgetmanual 2015 vedr. fordelingsnøglen Sagsfremstilling I forbindelse med behandlingen af Budget 2015 på bestyrelsesmødet den 8. december 2014 ønskede Jens Eistrup, at bestyrelsen på et senere møde får en gennemgang af fordelingsnøglen, hvad angår fællesomkostninger. Asbjørn Christensen vil på mødet give en redegørelse for den interne fordelingsnøgle. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager redegørelsen til efterretning. Referat: Behandlingen af punktet blev udsat. Punkt 9. LUKKET PUNKT Skriftlige orienteringssager (kommenteres ikke) Punkt 10. Rektors resultatløn for 2015
Sagsansvarlig: Peter Sørensen Bilag 10 Rektors resultatløn for 2015 Journalnr.: U0003-7-03-19-14 10/10 Sagsfremstilling På bestyrelsesmødet den 8. december 2014 bemyndigede bestyrelsen bestyrelsesformanden til at indgå resultatlønskontrakt med rektor for 2015. Til bestyrelsens orientering vedlægges resultatlønskontrakten, som formanden indgik med rektor for 2015. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat: Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 11. LUKKET PUNKT Punkt 12. Eventuelt Sagsansvarlig: Journalnr.: Referat: Harald Mikkelsen varslede at bestyrelsen vil blive inviteret til et arrangement den 22. maj, hvor VIA Erhverv vil blive lanceret. Der blev orienteret om, at bygningskonstruktør- og fysioterapeutuddannelsen er blevet positivt uddannelsesakkrediteret. Den trykte udgave af strategi 2015-17 blev delt ud.
VIA University College Internt Regnskab 2014 Bestyrelsen
VIA University College Dato: Den 18. marts 2015 Journalnr.: U0034-8-06-4-14 Ref.: JOJO Internt Regnskab 2014 1 Indledning og resumé Hermed foreligger VIAs interne regnskab for 2014. Nedenstående tabel viser henholdsvis Regnskab og Budget 2014 samt afvigelsen mellem disse i summariske hovedtal: (hele 1.000 kr.) Regnskab 2014 Budget 2014 Afvigelse Regnskab/Budget Indtægter i alt 1.657.281 1.611.927-45.354 Lønninger mv. 1.061.424 1.083.685-22.261 Øvrig drift 470.934 440.771 30.163 Afskrivninger 61.569 36.087 25.482 Finansielle poster 31.863 36.385-4.522 Omkostninger i alt 1.625.790 1.596.928 28.862 Resultat 31.492 15.000-16.492 BEMÆRK: for alle tabeller gælder, at beløbene er i hele tusinder samt at et (minus) foran et tal i kolonnen Afvigelse Regnskab/Budget giver en forbedring. Som det fremgår, er resultatet af regnskabet for 2014 med et overskud på 31,5 mio. kr. knap 16,5 mio. kr. bedre end budgetteret. Årets resultat er påvirket af, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i brev af den 27. juni 2014 præciserede, at tilskud i dette tilfælde Frascatimidler skal indtægtsføres i det år, tilskuddene modtages. Nedenfor er vist regnskabet for 2014, i hele tusinder, for de enkelte direktørområder i forhold til Budget 2014 samt udviklingen i lønbudgetterne. 1/4
(hele 1.000 kr.) Regnskab 2014 Budget 2014 Afvigelse Regnskab/ Budget Løn Regnskab 2014 Løn Budget 2014 Afvigelse Løn PSH 134.608 115.659-18.949 282.492 291.042-8.550 SFH 59.510 54.772-4.738 182.203 189.258-7.056 TMH 56.345 47.419-8.926 148.616 158.257-9.641 HKE 25.757 25.593-164 90.664 93.834-3.170 VOK 41.603 35.441-6.162 122.224 114.338 7.887 Tværgående projekter* -58 0 58 23.911 20.788 3.123 Rektorat m.v.** -153.565-159.328-5.763 152.348 157.045-4.697 Bygning og Service -105.852-104.555 1.296 58.965 59.123-158 Kapitalformål -26.855 0 26.855 0 0 0 VIA I ALT 31.492 15.000-16.492 1.061.424 1.083.685-22.261 *: Projekter som opgøres selvstændigt for ikke at give et forkert billede af det enkelte budgetområde. **: Området dækker: Rektor, Prorektor, Professionshøjskoledirektør, CFU samt Biblioteker. Det kan bemærkes, at lønprocenten (lønsummens størrelse i forhold til omsætning) i Regnskab 2014 er på 64,1 % mod 67,2 % i Budget 2014. Den helt naturlige forklaring herpå er, at lønsummen er faldet med 22,3 mio. kr., mens indtægterne modsat er steget med 45,4 mio. kr. Begge beløb holdt op imod budgettet. En lønprocent på 64,1 er i den lave ende. Procenten påvirkes af, at der i 2014 er indtægtsført 32,9 mio. kr. i Frascati-midler uden tilhørende omkostninger, idet aktiviteterne hertil først optræder i regnskabet for 2015 og 2016. Nedenstående tabel viser udviklingen fra Budget 2014 til Regnskab 2014: Budget 2014 15.000 Nedskrivning ejendommen i Skive - 17.500 Nedskrivning ejendommen i Nr. Nissum - 15.900 Avance vedr. salg af ejendommen Peter Sabroes Gade 14 8.413 Avance vedr. salg af ejendommen Søren Møllers Gade 2A 3.043 Indtægtsførte Frascati-midler uden tilhørende omkostninger 32.931 Overskud efter indtægtsførte Frascati-midler; PSH 6.012 Overskud efter indtægtsførte Frascati-midler; SFH 517 Overskud efter indtægtsførte Frascati-midler; TMH 2.173 Overskud efter indtægtsførte Frascati-midler; HKE - 1.588 Overskud efter indtægtsførte Frascati-midler; VOK 107 Overskud Center for Undervisningsmidler 6.598 Fællesfunktionerne inkl. Bibliotekerne - 8.315 Regnskab 2014 31.492 I forhold til årets prognoser er de største ændringer, at ejendommene i henholdsvis Skive og Nr. Nissum er nedskrevet, CFU, PSH og TMH bidrager med henholdsvis 4,6 mio. kr., 3,0 mio. kr. og 2,0 mio. kr. mere end prognosticeret samt, at fællesfunktionerne kommer med en negativ afvigelse på 5,1 mio. kr. i forhold til efteråret 2014. Hertil kommer, at der er indtægtsført uforbrugte Frascati-midler for 3,3 mio. kr. mere end forventet jævnfør tabellen nedenfor. De ovenfor nævnte og indtægtsførte 32,9 mio. kr. Frascati- midler fordeler sig på højskolerne som anført: 2/4
Indtægtsført Frascati Prognose Afvigelse PSH 12.937.292 11.800.000 1.137.292 SFH 4.221.094 3.300.000 921.094 TMH 6.753.150 6.800.000-46.850 HKE 1.752.471 1.500.000 252.471 VOK 6.054.917 6.200.000-145.083 Tværgående projekter -17.490 0-17.490 Rektorat m.v. 1.229.993 0 1.229.993 VIA I ALT 32.931.427 29.600.000 3.331.427 Af de 32,9 mio. kr. er 27,2 mio. kr. indregnet i Budget 2015. Nedenstående STÅ-oversigt viser udviklingen fra Budget 2014 til Regnskab 2014. Oversigten er inklusiv internationale studerende: STÅ STÅ Stigning i antal Regnskab 2014 Budget 2014 STÅ I % PSH 8.476 8.404 72 0,9 SFH 4.278 4.260 18 0,4 TMH 2.693 2.753 60 2,2 HKE 1.558 1.434 124 8,6 I ALT 17.005 16.851 274 1,6 Hertil kommer VOK med 1.808 STÅ således, at VIAs samlede STÅ-produktion i 2014 var på 18.814 STÅ. Idet VIAs bestyrelse på sit møde den 16. juni 2014 blandt andet ønskede: at en oversigt over udviklingen på de forskellige aktivitetsområder i VOK indarbejdes i halvårsregnskabet, der fremlægges for bestyrelsen til september vises nedenfor VOKs bemærkninger til regnskabet for 2014. 3/4
2 Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling (VOK) (hele 1.000 kr.) Regnskab 2014 Budget 2014 Afvigelse Regnskab/Budget Indtægter i alt 209.578 201.778-7.800 Lønninger mv. 122.224 114.338 7.887 Øvrig drift 45.750 51.999-6.249 Afskrivninger 0 0 0 Omkostninger i alt 167.975 166.336 1.638 Resultat 41.603 35.441-6.162 Kommentarer: VOKs samlede resultat udviser en positiv afvigelse på godt 6 mio. kr. På nær 0,2 mio. kr. rammes prognosen efter andet kvartal. VOK har i 2014 indtægtsført 6,1 mio. kr. i uforbrugte Frascatimidler. Omsætningen er for 2014 forbedret med 7,8 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Det er overvejende Social- Og Sundhedsområdet (SOS) samt Pædagogik, Børn og Unge (PBU), der har forbedret omsætningen. Førstnævntes meromsætning ligger på både uddannelser og projekter, hvorimod PBUs meromsætning ligger i forlængelse af de øgede initiativer på folkeskoleområdet med kompetenceudvikling af lærere. I Innovation og Karriere (IK) er det specielt de fagspecifikke kurser, der følger mønsteret fra tidligere år med vigende tilgang. Stadig begrundet i lediges reducerede mulighed for økonomisk kompensation. Der er anvendt 7,9 mio. kr. mere på personaleomkostninger end budgetteret, mens driftsomkostningerne er faldet med 6,2 mio. I lighed med tidligere er de to tal forbundne, idet det kan være vanskeligt i budgetlægningen at forudsige afregningsformerne i forhold til undervisere. I forhold til omsætningsstigningen er de samlede omkostninger proportionalt faldet. En del af forklaringen skyldes nedgang i merarbejdsbetaling, ikke bare i forhold til tidligere år, men også i forhold til det budgetterede. I 2015 forventes det, at en lang række ansøgninger til A.P. Møller-fonden bidrager positivt til omsætningen, ligesom den generelle oprustning med kompetenceafklaring af folkeskolens lærere og heraf følgende moduler i undervisningsfag giver meraktivitet i EVU-området. I samarbejde med VIA Erhverv regnes med øgede aktiviteter målrettet det private arbejdsmarked. Etableringen af en ny projektstyringsenhed i samarbejde med VIA Pædagogik og Samfund forventes at øge indsatsen på et område, der i forvejen er i god vækst. 4/4
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C, Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk Professionshøjskolen VIA University College Årsrapport 2014 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Indholdsfortegnelse Institutionsoplysninger 1 Ledelsesberetning 2 Målrapportering 16 Anvendt regnskabspraksis 33 Resultatopgørelse for 2014 40 Balance pr. 31.12.2014 41 Pengestrømsopgørelse for 2014 43 Noter 44 Særlige specifikationer 49 Særlige specifikationer 50 Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring 54 Side Den uafhængige revisors påtegning 55
1 Institutionsoplysninger Navn mv. Professionshøjskolen VIA University College Skejbyvej 1, 8240 Risskov Professionshøjskolen VIA University College er en selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Aarhus. Telefon 87 55 00 00 Internet www.via.dk E-mail via@via.dk Skolekodenummer 791.413 CVR-nr. 30 77 30 47 Regnskabsår 01.01. - 31.12.2014 Bestyrelse Peter Sørensen, formand Jørgen Nørby, næstformand Poul Erik Christensen Morten Ballisager Peter Stampe Berit Eika Thor Jensen Bente Rasmussen Stine Rossen Møller Palle Lynggard Würtz Jens Eistrup Keld Bach Nielsen Lars Goldschmidt Ingelis Sander Kristel Mari Skorge Daglig ledelse Harald Mikkelsen, rektor Institutionens formål I henhold til vedtægterne har professionshøjskolen til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videregående uddannelser i tilknytning hertil i Region Midtjylland. Bankforbindelse Danske Bank, Finanscenter Midtjylland, Dalgasgade 27, 3. sal, 7400 Herning Revision Rigsrevisionen, St. Kongensgade 45, 1264 København K Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, City Tower, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C
2 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Professionshøjskolen VIA University College udbyder og dækker behovet for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser, diplomuddannelser samt videreuddannelse og kompetenceudvikling i tilknytning hertil i Region Midtjylland. Dette på et internationalt fagligt niveau som imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. VIA University College udbyder desuden HF-uddannelsen, herunder studieforberedende undervisning. VIA University College skal endvidere sikre, at uddannelserne bygger på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod, jævnfør 4, stk. 1 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Nedenstående viser, hvilke uddannelser VIA udbyder på forskellige fysiske lokaliteter.
3 Ledelsesberetning VIA gennemførte i 2014 en organisationsændring. De to tidligere selvstændige højskoler Teknisk-Merkantil Højskole og Højskolen for Kreative Erhverv blev i efteråret 2014 organisatorisk sammenlagt til; VIA Erhverv med virkning fra den 1. januar 2015. Efterfølgende blev det besluttet, at fra 2015 ændres termen højskoler til hovedområder og selve navnene på disse hovedområder ændres også: Før Højskole (2014) Nu Hovedområde (2015) Pædagogisk-Socialfaglig Højskole VIA Pædagogik og Samfund Sundhedsfaglig Højskole VIA Sundhed Teknisk-Merkantil Højskole Højskolen for Kreative Erhverv VIA Erhverv Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA Efter- og Videreuddannelse Årets faglige resultater I 2014 oplevede fire ud af fem højskoler vækst i aktivitetsniveauet i forhold til STÅ-opgørelsen. Som den eneste højskole havde Teknisk-Merkantil Højskole et fald i forhold til 2013 på ca. 63 STÅ. Samlet set vækstede VIA med 232 STÅ svarende til 1,2 % i forhold til 2013. I forhold til tidligere års stigninger er stigningen fra 2013 til 2014 væsentlig lavere (stigningen fra 2012 til 2013 var på 748 STÅ svarende til 4,2 %). Årsagen er, at størstedelen af VIAs uddannelser har fuldt optag svarende til normeringen, hvorfor det er vanskeligt at øge optaget yderligere. Udfordringen er at minimere frafaldet i løbet af uddannelserne. Dette arbejder VIA på. Højskolerne Pædagogisk Socialfaglig Højskole (PSH) For Socialrådgiveruddannelsen og administrationsbacheloruddannelsen er der generelt set en stabilisering i frafalds- og forskydningsprocenterne, mens læreruddannelsen er præget af det faldende optag i 2013 og stagnation i 2014, ligesom frafaldet fortsat er for stort. Der arbejdes målrettet med at analysere og nedbringe dette. Der er stabilt optag på pædagoguddannelsen samt en god og stigende aktivitet på pædagogisk assistent uddannelsen. Alle af højskolens uddannelser har været i gang med eller står overfor studieordningsrevisioner/reformer. Dette gælder Socialrådgiveruddannelsen, administrationsbacheloruddannelsen, Pædagoguddannelsen, Pædagogisk assistent uddannelsen samt HF, mens der på læreruddannelsen arbejdes på andet år på at udvikle og implementere Studieordning 2013 (LU13). Højskolens mobilitetsområde er i 2014 blevet reorganiseret med henblik på blandt andet en mere effektiv videndeling og ressourceudnyttelse, ligesom systemeksporten er i fortsat vækst gennem en række projekter. Endelig har højskolen sammen med Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling i 2014
4 Ledelsesberetning etableret et projektstøttekontor, der skal kvalificere og understøtte det fortsatte projektansøgningsarbejde og samarbejde mellem de to højskoler. Sundhedsfaglig Højskole (SFH) Sundhedsfaglig Højskole har igen i 2014 haft fokus på kvalitetssikring og udvikling med henblik på, at kunne imødekomme kravene i forbindelse med den forestående institutionsakkreditering. Implementering af OK13 og udvikling af systemeksport har også i 2014 været vigtige fokusområder. Konkret er der indgået kontrakt med en kinesisk virksomhed om ledelse og kvalitetssikring af et kommende plejehjem samt uddannelse af kinesisk personale hertil. Ligeledes har der været fokus på innovation og entreprenørskab og samarbejde med offentlige og private virksomheder. Særligt har samarbejdet med Holstebro Kommune resulteret i konkrete initiativer med etablering af Metodecenter for Velfærd og Center for Læring og Træning. Teknisk-Merkantil Højskole (TMH) I 2014 fik VIA godkendt en ny ingeniøruddannelse inden for forsyning, Forsyningsingeniør. Uddannelsen er den første af sin art i Danmark og det er VIA, der alene har udbudsretten. Uddannelsen vil blive udbudt på såvel dansk som engelsk med start sommeren 2015. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med branchen og har allerede stor opbakning herfra. På udvekslingsområdet arbejder TMH fortsat med en model for bæredygtig internationalisering, der har fokus på at skabe balance mellem den ind- og udgående mobilitet. Som led heri har TMH i 2014 reduceret optaget af udvekslingsstuderende. Samtidig er der i 2014 fortsat en styrket indsats inden for den udgående mobilitet for at få flere studerende til udlandet i studie- og praktikophold. Et øget optag i 2013 og 2014 var dog med til at holde STÅ-tallene uændret. Forandringer i forlængelse af blandt andet ny lovgivning, ny stillingsstruktur samt organisationsplan 2015 har især i sidste halvår præget arbejdet på uddannelserne. Implementeringen af den nye stillingsstruktur har generelt set været med til at øge fokus på at få flere medarbejdere til at arbejde med forskning og udviklingsopgaver. Dette har bidraget til et kompetenceløft i såvel forskningsmiljøerne som på uddannelserne. Som et led i opbygning af øget forskningskapacitet er der i 2014 ansat flere undervisere med forskningskompetencer, ligesom der er gennemført en præ-forskerskole for undervisere, som overvejer at søge ph.d. stipendier. TMH påbegyndte i 2014 en strategisk indsats for delstrategiens 2018-mål for at fremme digitalisering i undervisningen. Indsatsen i 2014 bygger videre på resultaterne fra tidligere projekter indenfor digitalisering og skal ses som en del af en langsigtet indsats, hvor hver uddannelse systematisk anvender digitalisering.
5 Ledelsesberetning Højskolen for Kreative Erhverv (HKE) De kreative erhverv står stærkt og udgør en væsentlig og stigende del af Danmarks økonomi. Højskolen for Kreative Erhverv afspejler denne udvikling og udbyggede i 2014 en position som attraktiv partner i den fortsatte udvikling af de kreative erhverv inden for især mode- og livsstil samt animation, film og transmedia. Positionen blev i 2014 blandt andet styrket via partnerskaber med lokale, regionale, (inter)nationale initiativer, herunder et godt samspil med Region Midtjyllands satsning på kreative erhverv (More.Creative). De tre nye uddannelser: Professionsbachelor i Grafisk Fortælling i Viborg (The Animation Workshop) og Professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production (Filmby Aarhus) samt Diplom i Design & Business var ligeledes i fokus. Uddannelserne har haft stor søgning af studerende samt positiv bevågenhed fra aftagere og samarbejdspartnere fra ind- og udland. Der er fortsat ingen frafald på disse uddannelser primo 2015. Forandringer i forlængelse af bl.a. ny lovgivning, ny stillingsstruktur samt organisationsplan 2015 har især i sidste halvår præget arbejdet i højskolen. Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling (VOK) Omsætningen og resultatet for 2014 er bedre end det budgetterede. Bag tallene gemmer sig udsving i både positive og negative retninger, men samlet set er der en betydelig aktivitetsudvidelse inden for navnlig det social- og sundhedsfaglige område samt i pædagogik, børn og unge, hvorimod for eksempel uddannelsesaktiviteter målrettet det private marked ikke har levet op til det budgetterede. Kurser målrettet ledige i samarbejde med private udbydere er fortsat stagnerende. Anvendelse af midler til Styrket udviklings- og evidensbasering (Frascati-manualen) VIA har i 2014 modtaget og indtægtsført 77,6 mio. kr. i tilskud til Styrket udviklings- og evidensbasering. Af de 77,6 mio. kr. er 32,9 mio. kr. indtægtsført uden tilhørende omkostninger jævnfør Uddannelses- og Forskningsministeriets brev af den 27. juni 2014 hvor det præciseres, at tilskud i dette tilfælde Frascatimidler skal indtægtsføres i det år, tilskuddene modtages. I VIAs budget 2015 er indregnet et forbrug på 27,2 mio. kr. af de anførte 32,9 mio. kr. De resterende 5,7 mio. kr. anvendes i 2016. Det er en del af VIAs strategi for forskning, udvikling og innovation at fokusere aktiviteterne inden for strategiske forskningsområder (institutionsstrategi). Pædagogisk-Socialfaglig Højskole har valgt at fokusere på forsknings- og udviklingsprogrammer knyttet mod bestemte områder i aftagermiljøerne. Alle forskningsog udviklingscentre bemandes med og ledes af forskerkompetente medarbejdere, og der satses på kapacitetsopbygning i forhold til ph.d.-uddannelse og docenter i samarbejde med danske og internationale universiteter. Alle Frascati finansierede projekter er blevet vurderet og godkendt af de kvalitetssikringssystemer, der er bygget op omkring midlernes anvendelse og afrapportering.
6 Ledelsesberetning Alle Sundhedsfaglig Højskoles midler til Styrket udviklings- og evidensbasering anvendes indenfor rammerne af Frascati-manualen. Midlerne udmøntes gennem højskolens organisering i programmer og centre for forskning, hvor det tilstræbes, at en så lille andel som muligt anvendes til administration. En mindre del af midlerne bliver anvendt i forbindelse med ph.d.-stipendiater. For at sikre at midlerne lever op til formålet, udarbejdes et fagligt review af alle de igangsatte projekter. For at sikre projekternes kvalitet er der tilknyttet eksterne forskningsledere fra forskellige universiteter til dele af porteføljen. Teknisk-Merkantil Højskole ansatte, som et led i opbygningen af øget forskningskapacitet, i 2014 flere undervisere med forskningskompetencer ligesom, der er gennemført en præ-forskerskole for undervisere, som overvejer at søge ph.d. stipendium. Af de 10 undervisere som påbegyndte forløbet, forventes 4-5 at komme i gang i 2015. Der er igangsat én erhvervs-ph.d. Både nyansættelser og underviserne på præforskerskoler er rekrutteret til de strategisk prioriterede forsknings- og udviklingsområder indenfor Energi og miljø, Virksomheders globalisering, Velfærdsteknologi og Entreprenørskabsundervisning. Der er etableret et FoU-center i Chengdu, Sino-Danish Centre, inden for energi, vandforsyning og miljø. Centeret bygger på venskabsbysamarbejdet mellem Horsens og Chengdu, og partnerne på den danske side er: VIA, Horsens Kommune og Region Midtjylland. På den kinesiske side er partnerne: Chengdu Kommune, Sichuan provins samt EUPIC (European Union Project Innovation Centre). Et tværgående FoU-program indenfor Entreprenørskabsundervisning har haft deltagelse af 11 undervisere, der i en 2 årig periode har arbejdet med hver sit forskningsprojekt. Perioden afsluttes med en international konference med 80 deltagere i januar 2015. Højskolen for Kreative Erhverv har gennemført en rekrutteringsproces for undervisere, som ønsker at komme i gang med ph.d. I alt 5 er prækvalificeret både internt i VIA og af universitet med henblik på start i 2015. En underviser er i gang med Ph.d. og der er desuden et samarbejde vedrørende ekstern ph.d.- studerende indenfor fagligt fokusområde. Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling har i 2014 anvendt midler til Styrket udviklingsog evidensbasering til styrket ledelse indenfor forskning, igangsættelse af tre Ph.d. studerende, projektstøtte og udvidede forskningskompetence samt en mindre del til en åben pulje.
7 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat Årets resultat 2014 udviser et ordinært driftsoverskud på 31,5 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 15,0 mio. kr. VIAs bestyrelse vedtog i marts 2014, at der i 2014 anvendtes 12 mio. kr. til særlige strategiske formål, hvorfor VIA således i 2014 efterfølgende budgetterede med et overskud på 3 mio. kr. Imidlertid var der af kapacitetsmæssige årsager ikke mulighed for at anvende alle 12 mio. kr. som planlagt, hvorfor 10 mio. kr. af puljen er indarbejdet i Budget 2015. Forventningen til Budget 2014 var derfor et overskud på 13 mio. kr. En lang række faktorer har haft indflydelse på årets resultat. Heraf kan nævnes; nedskrivning af ejendomme 33,4 mio. kr., indtægtsførte midler til Styrket udviklings- og evidensbasering uden tilhørende omkostninger 32,9 mio. kr., provenu ved salg af ejendom 8 mio. kr. samt reguleringer af mindre art. Helt naturligt har stigningen i STÅ en stigning på 232 STÅ svarende til 1,2 % i forhold til 2013 også haft en positiv påvirkning på årets resultat, men også en tilbageholdenhed i de økonomiske dispositioner i højskolerne har bidraget til det positive resultat. Resultatet vurderes samlet set som værende tilfredsstillende. Det bemærkes, at set over perioden 2010 til 2014 har VIA haft et gennemsnitligt årligt overskud på ca. 13,2 mio. kr. Henset til de fremtidige bygningsinvesteringer, se p. 9 Campusstrategi, vurderes det, at der fremadrettet vil være behov for at øge VIAs overskud for at sikre den strategiske handlefrihed. Der er for 2015 budgetteret med et negativt resultat på 28,4 mio. kr. Primært grundet de i 2014 ikke forbrugte Frascati-midler. Særlige risici Driftsrisici VIA vurderes ikke, ud over den normale risiko ved at drive undervisningsvirksomhed, at have driftsrisici i væsentligt omfang. Finansielle risici VIAs langfristede gæld udgør pr. 31. december 2014 74 % af den samlede gæld. Cirka 18 % af VIAs variabelt forrentede lån med løbende låneafvikling er dækket af sikringsinstrumenter. Der henvises til noterne 16 18.
8 Ledelsesberetning Institutionens hoved- og nøgletal Årsrapporten for 2014 beskriver VIAs syvende regnskabsår efter dannelsen af professionshøjskolerne. Opmærksomheden henledes på, at de tekniske erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser inden for det tekniske område samt HTX i Horsens med virkning fra den 1. januar 2011 er udspaltet fra VIA. 2014 2013 2012 2011 2010 mio.kr. mio.kr. mio.kr. mio.kr. mio.kr. Resultatopgørelse Omsætning 1.657 1.573 1.539 1.449 1.586 Omkostninger (1.594) (1.512) (1.494) (1.422) (1.534) Resultat før finansielle og ekstraordinære poster 63 61 45 27 52 Finansielle poster (32) (34) (35) (26) (21) Resultat før ekstraordinære poster 31 27 10 1 31 Ekstraordinære poster 0 0 0 0 (57) Årets resultat 31 27 10 1 (26) Balance Anlægsaktiver 2.177 1.900 1.801 1.798 1.798 Omsætningsaktiver 373 372 355 184 281 Balancesum 2.550 2.272 2.156 1.982 2.079 Egenkapital ultimo 480 474 411 418 530 Langfristede gældsforpligtelser 1.532 1.209 1.238 1.085 1.035 Kortfristede gældsforpligtelser 538 589 507 479 514 Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet 3 132 (12) 57 94 Investeringsaktivitet (406) (137) (57) (194) (349) Finansieringsaktivitet 297 19 135 77 358 Pengestrøm, netto (106) 14 66 (60) 103 Nøgletal Overskudsgrad (%) 1,9 1,7 0,7 0,1 2,0 Resultat før ekstr. poster x 100 Omsætning Likviditetsgrad (%) 69,3 63,1 70,0 38,5 54,8 Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser Soliditetsgrad (%) 18,8 20,9 19,1 21,1 25,5 Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad (%) 70,3 63,6 68,7 60,3 57,6 Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver
9 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat Strategiske forhold Campusstrategi Som fortalt i tidligere årsrapporter etablerer VIA et nyt campus Campus Aarhus C - på den tidligere Ceresgrund i Aarhus centrum. Byggeriet går som planlagt, tidsmæssigt og økonomisk, og ibrugtages planmæssigt sommeren 2015. Det kan nævnes, at af de adresser som VIA fraflytter i forbindelse med ibrugtagningen af Campus Aarhus C, mangler der stadig at blive indgået bindende salgsaftale for én adresse. VIAs nye strategi for 2015-2017 Aftryk på verden blev i januar 2015 godkendt af VIAs bestyrelse. Der udestår nu et arbejde med at implementere strategien ud i alle hjørner af VIAs organisation. Den økonomiske udfordring VIA er stadig udfordret på økonomien, idet fremskrivningerne i Finanslov 2015 foreskriver reduktioner på op til 9 procent i 2018 i forhold til 2015 svarende til en reduktion i taxametrene på ca. 94 mio. kr. Samtidig vil nye studieordninger på især lærer- og pædagoguddannelserne samt sundhedsområdet have en betydelig negativ påvirkning. Idet størstedelen af VIAs uddannelser har fuldt optag svarende til normeringen, er udfordringen set i forhold til de studerende og økonomi at minimere frafaldet i løbet af uddannelserne. Dette arbejder VIA på. VIA arbejder til stadighed på at realisere rationaliseringsgevinster ved at omlægge og standardisere procedurer internt i alle led i VIA. Dette er blandt andet eksemplificeret i projektet Ny økonomimodel, som skal standardisere VIAs budget- og økonomiopfølgningsprocesser. En direkte udmøntning af disse rationaliseringsbestræbelser kan ses i nøgletallene pp. 12 og 13. Af nøgletallene kan udledes, at fra 2010 til 2014 er VIAs STÅ steget med 9,6 %. I samme periode er antal Årsværk steget med 1,2 %. Denne stigning er dog ulige fordelt på henholdsvis uddannelses- og fællesformål. Årsværk til uddannelser er steget med 13,1 %, mens Årsværk til fællesformål er faldet med 17,4 %. Den samme udvikling gør sig gældende for de andre nøgletal. VIA anvender altså en stadig stigende del af ressourcerne på sine kerneområder; Uddannelse og forskning. Uddannelse- og Forskningsministeriet udmeldte i efteråret 2014 planer for neddimensionering af de videregående uddannelser. På denne baggrund skal VIA frem mod 2018 på syv udvalgte uddannelser neddimensionere antallet af studiepladser med 117 svarende til en nedgang på 5,8 % for disse uddannelser. En positiv udvikling som skal fremhæves - fremgår af nøgletallene p. 11 - er, at det er lykkedes VIA gennem målrettet arbejde at nedbringe ubalancen mellem indgående og udgående udvekslingsstuderende. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er i øvrigt fra balancedagen og frem ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.
10 Ledelsesberetning Institutionens hoved- og nøgletal, fortsat 2014 2013 2012 2011 2010 Årsstuderende (stå'er) opgjort pr. uddannelse Årsstuderende (stå'er) - grunduddannelser 12.954 12.772 12.185 11.452 11.656 Årsstuderende (stå'er) - åben uddannelse/ efteruddannelse 2.246 2.230 2.183 2.269 2.534 Årsstuderende (stå'er) - uddannelser 15.200 15.001 14.368 13.721 14.190 Årsstuderende (stå'er) - praktik 3.614 3.580 3.466 3.153 2.977 Årsstuderende i alt 18.814 18.582 17.834 16.874 17.167 Indeks antal årsstuderende (stå'er) i alt 110 108 104 98 100 Antal årsværk uddannelser 1.461 1.365 1.315 1.246 1.292 Antal årsværk øvrige 680 718 748 740 823 Antal årsværk i alt 2.141 2.083 2.063 1.986 2.115 Indeks antal årsværk i alt 101 98 98 94 100 Årsstuderende (stå'er)/årsværk, uddannelser 12,9 13,6 13,6 13,2 12,8 Indeks antal årsstuderende pr. årsværk - uddannelser 101 106 106 103 100 Årsstuderende (stå'er) opgjort pr. uddannelse Antal teori - stå ordinær undervisning 12.954 12.772 12.185 11.452 11.656 - Heraf teori STÅ undervisning udlagt til andre 599 559 459 474 398 - Heraf teori STÅ undervisning gennemført for andre 70 76 79 48 235 Antal praktik - stå ordinær undervisning 3.614 3.580 3.466 3.153 2.977 - Heraf praktik STÅ undervisning udlagt til andre 50 24 9 0 0 - Heraf praktik STÅ undervisning gennemført for andre 0 0 1 0 0 Antal stå i alt ordinær undervisning 16.568 16.352 15.651 14.605 14.633 Studenterårsværk i alt ekskl. udlagt undervisning til andre 15.919 15.769 15.183 14.131 14.235
11 Antal dimittender 4.908 4.538 3.935 3.890 4.308 Antal stå åben uddannelse 2.246 2.230 2.183 2.269 2.534 - Heraf åben uddannelse undervisning udlagt til andre 52 46 44 79 120 - Heraf åben uddannelse undervisning gennemført for andre institutioner 3 0 0 34 9 Antal ressourceudløsende stå i alt 18.814 18.582 17.834 16.874 17.167 Danske studerende i udlandet 623 576 103 161 125 Udenlandske studerende i Danmark 582 812 945 924 904 International studenterudveksling i alt 1.205 1.388 1.048 1.085 1.029 Ikke-ressourceudløsende stå er for udenlandske selvbetalere i alt 38 36 28 36 45
12 Ledelsesberetning Institutionens hoved- og nøgletal, fortsat 2014 2013 2012 2011 2010 Omkostninger pr. 100 stå'er Undervisningens gennemførelse (t.kr.) 5.163 5.122 5.311 5.366 5.027 Indeks 103 102 106 107 100 Ledelse og administration (t.kr.) 962 955 1.069 1.099 1.216 Indeks 79 79 88 90 100 Bygningsdrift (t.kr.) 1.326 1.225 1.118 1.159 1.153 Indeks 115 106 97 101 100 Medarbejdere, antal netto årsværk Professionshøjskolen i alt ekskl. ansatte på sociale klausuler 2.020 1.957 1.941 1.884 2.003 Ansatte på sociale klausuler 121 126 122 101 112 Professionshøjskolen i alt 2.141 2.083 2.063 1.986 2.115 Antal årsværk, sociale klausuler i % 6 6 6 6 6 Antal årsværk, sociale klausuler fordelt på: Fleksjob 95 100 103 88 97 Jobtræning for dagpengemodtagere 26 26 19 14 15 Medarbejdere, antal netto årsværk fordelt på Ordinær uddannelse 1.202 1.134 1.069 1.010 963 Åben uddannelse og efteruddannelse 170 151 149 123 94 Ikke-videregående uddannelse 89 81 96 113 235 Uddannelse i alt 1.461 1.365 1.314 1.246 1.292 Ledelse og administration, intern service og information 358 373 371 404 476 Markedsføring 4 5 27 28 30 Aktiviteter med særlige tilskud 162 176 179 179 186 Bygningsdrift 156 164 172 129 131 Fællesformål mv. i alt 680 718 749 740 823 Institutionen i alt 2.141 2.083 2.063 1.986 2.115
13 Ledelsesberetning Institutionens hoved- og nøgletal, fortsat 2014 2013 2012 2011 2010 Årsværk pr. 100 stå'er Undervisningens gennemførelse 7,8 7,3 7,4 7,4 7,5 Indeks 103 98 98 98 100 Fællesformål mv. 3,6 3,9 4,2 4,4 4,8 Indeks 75 81 88 91 100 Institutionen i alt 11,4 11,2 11,6 11,8 12,3 Indeks 92 91 94 95 100 Lønomkostninger opgjort pr. formål Uddannelse (t. kr.) 823.151 777.640 744.004 699.075 774.974 Ledelse og administration, intern service og information (t. kr.) 145.956 151.575 160.827 160.706 174.603 Markedsføring (t. kr.) 2.210 2.310 14.906 15.134 19.131 Bygningsdrift (t. kr.) 54.814 56.922 50.347 50.418 40.894 Aktiviteter med særlige tilskud (t. kr.) 35.293 39.497 48.164 39.671 37.290 Fællesformål mv. i alt 238.273 250.304 274.243 265.929 271.918 Lønomkostninger i alt 1.061.424 1.027.944 1.018.247 965.004 1.046.892 Lønomkostninger pr. 100 stå'er Lønomkostninger til uddannelse (t. kr.) 4.375 4.185 4.172 4.143 4.514 Indeks 97 93 92 92 100 Lønomkostninger til fællesformål mv. (t. kr.) 1.266 1.347 1.538 1.576 1.584 Indeks 80 85 97 99 100 Lønomkostninger i alt 5.641 5.532 5.710 5.719 6.098 Indeks 93 91 94 94 100 Én årsstuderende (stå'er) er udtryk for en student, som har bestået 2 semestre, svarende til 1 års undervisning. Ét årsværk svarer til den aftalte normale arbejdstid for en helårsansat medarbejder.
14 Ledelsesberetning Forventninger til det kommende år VIA har ved indgangen til 2015 vedtaget en ny strategi med titlen Aftryk på verden. De overordnede mål er, at VIA skal sætte øget fokus på det private erhvervsliv, nye læringsformer og et stærkt samfundsengagement samt sikre en smidig organisation. Innovation, entreprenørskab og samarbejde med såvel offentlige som private virksomheder vil dermed præge alle dele af VIA i 2015. En stor privatrettet indsats vil ske gennem VIA Erhverv, der blev etableret ved årsskiftet efter en sammenlægning af Højskolen for Kreative Erhverv og Teknisk-Merkantil Højskole. VIA Erhverv danner rammen om de privatrettede uddannelses- og forskningsaktiviteter i VIA og har som ambition at være med til at skabe øget vækst og en styrket konkurrenceevne i Danmark ved at matche erhvervslivets behov. Samlingen af VIAs privatrettede aktiviteter giver et optimalt afsæt til at styrke det privatrettede uddannelsesog forskningsmiljø i VIA gennem tværfaglig videreudvikling af de styrkepositioner, VIA Erhverv besidder. Det gælder eksempelvist inden for byggeri, design, animation, energi og miljø. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne i VIA Erhverv er organiseret i fire centre og tre programmer. Her bliver der fremover kapacitetsopbygget gennem både nyansættelser og kompetenceudvikling af nuværende undervisere. VIA Erhverv går efter at skabe bæredygtige og internationalt konkurrencedygtige forskningsmiljøer, der kan tiltrække øget ekstern finansiering. For at imødekomme arbejdsmarkedets behov og udvikling bedst muligt vil VIA Erhverv samarbejde tæt med VIAs øvrige tre hovedområder: VIA Sundhed, VIA Pædagogik & Samfund samt VIA Efter- og videreuddannelse. Alle fire hovedområder vil styrke videnområdet ved forsat at arbejde målrettet på at udvikle forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Det tilfører vigtig viden til både uddannelserne i VIA og til de brancher, som VIA har samarbejde med og uddanner arbejdskraft til. Internationalt vil VIA i 2015 sætte aftryk og vise samfundsengagement gennem samarbejdsaftaler med universiteter og kommuner i lande som Kina, Rumænien, Sydafrika og Tanzania. Verden over er der stor interesse for blandt andet dansk pædagogik, ældrepleje og uddannelser. Her har VIA unik viden og ser derfor et stort potentiale for eksport. Eksempelvis forventer VIA Sundhed i 2015 at kunne realisere sin kontrakt med den kinesiske virksomhed Chongqing Changqing Real Estate Co., Ltd. Kontrakten indebærer, at VIA Sundhed skal uddanne 85 medarbejdere til et luksusplejehjem i Chongqing samt lede og kvalitetssikre plejen i en treårig periode. VIA Sundhed vil også - sideløbende med sit konstante fokus på kvalitetsudvikling af sundhedsuddannelserne - forsøge at udnytte mulighederne for at eksportere uddannelsesforløb til andre steder i Kina.
15 Ledelsesberetning VIA Efter- og videreuddannelse kalkulerer i 2015 med, at en række ansøgninger til A.P. Møller Fonden bidrager positivt til omsætningen. Også den generelle oprustning med kompetenceafklaring af folkeskolens lærere og heraf følgende kursusmoduler i undervisningsfag vil med stor sandsynlighed give meraktivitet. Tilsvarende er det forventningen, at en ny projektstøtteenhed, der er etableret i et samarbejde mellem VIA Efter- og videreuddannelse og VIA Pædagogik & Samfund, vil skabe øget omsætning. VIA Efter- og videreuddannelse forventer også - i samarbejde med VIA Erhverv - at øge de aktiviteter, der er målrettet det private erhvervsliv. Der er for 2015 budgetteret med et negativt resultat for VIA på 28,4 mio. kr. Det skal nævnes, at VIA og søsterinstitutionen University College Nordjylland forhandler om at flytte VIAs nuværende uddannelser i Thisted til UCN. Dette kan få betydning for den fremtidige økonomi i VIA. I forhold til nye læringsformer vil VIA blandt andet inddrage studerende i forsknings- og udviklingsprojekter og udbygge samarbejdet mellem uddannelserne. Det sker for at tilfredsstille arbejdsmarkedets behov for medarbejdere med tværfaglige og entreprenante kompetencer. Indflytningen af over 400 undervisere og 5.000 studerende på Campus Aarhus C, der åbner til sommer, bliver den helt store praktiske opgave for VIA i 2015. Når Campus Aarhus C er færdigbygget, har VIA otte campusser og dermed realiseret sin campusstrategi. Andre ressourcekrævende opgaver i år er, at VIA skal institutionsakkrediteres. På VIAs sundhedsuddannelser vil store ressourcer blive brugt på at imødekomme de ændrede bekendtgørelser og studieordninger, som Uddannelses- og Forskningsministeriet vil indføre for alle sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Sundhedsuddannelserne har tillige fokus på innovative tiltag - eksempelvis inden for sundhedsteknologi. VIA Læreruddannelsen har igangsat strategiske kompetenceudviklingsforløb for underviserne i 2015. Det sker blandt andet som led i, at studieordningerne på læreruddannelserne skal revideres i forbindelse med en ny bekendtgørelse. Hos VIA Pædagoguddannelsen skal antallet af studiepladser neddimensioneres med 1,4 procent i løbet af 2015 og 2016. Det sker efter indstilling fra Kommunekontaktrådet for Region Midtjylland (KKR). Den fremtidige optagelse på Pædagogisk Assistent Uddannelsen er usikker på grund af varslede lovændringer. Både VIA Socialrådgiveruddannelsen og VIA Administrationsbacheloruddannelsen venter - suppleret med de netbaserede udgaver af uddannelserne - at kunne imødekomme aftagerfeltets behov for nyuddannede i Region Midtjylland.
16 Målrapportering Sammenfatning af målopfyldelsen VIAs udviklingskontrakt for 2013-2014 omfatter seks mål: Mål 1 Bedre kvalitet i uddannelserne Mål 2 Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Mål 3 Tidligere færdig og mindre frafald Mål 4 Øget innovationskapacitet Mål 5 Styrket udviklings- og evidensbasering Mål 6 Effektivisering - VIAs Operation Ved afrapporteringen af de 14 1 indikatorer for 2014 er 9 indikatorer fuldt opfyldt, 3 indikatorer er næsten opfyldt, 2 indikatorer er delvist opfyldt. Omregnet via en pointskala fra 0-4 svarer det til en samlet score på 49 point ud af 56 mulige og en målopfyldelsesgrad på 87 %. Af særligt markante resultater og opmærksomhedspunkter ved afrapporteringen kan nævnes: 1. Alle VIAs professionsbacheloruddannelser har implementeret og offentliggjort studieaktivitetsmodellen i henhold til vejledende normering. Fordelingen af studieaktiviteter er formuleret og begrundet i fagbeskrivelser på det enkelte udbudssted (se indikator 1.1). 2. Studieintensitet på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen er øget, herunder er aktivitet initieret af undervisere øget med 5 % i forhold til studerende årgang 2012. VIAs studentertilfredshedsundersøgelser i henholdsvis 2013 og 2014, indikerer endvidere en stigning i studieintensiteten generelt på lærer- og pædagoguddannelserne (se indikator 1.1). 3. Der blev i 2013 udviklet og udbudt talentforløb i over halvdelen af VIAs uddannelser, som for eksempel særlige moduler i fællesskab med universiteterne og deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter. I 2014 er der optaget studerende på alle disse forløb. Der udover er der optaget studerende på yderligere fem uddannelser (se indikator 2.1). 1 Indikator 1.4., Integration af IKT i undervisningen, er udgået af afrapporteringen for 2014, da der ikke er prioriteret ressourcer til gennemførelse af en ny undersøgelse. I stedet er der blevet arbejdet videre på baggrund af VIAs undersøgelse fra 2011 IT i VIA, da det er vurderingen, at baseline fra 2011 stadig er relevant som grundlag for aktiviteterne.
17 4. Rektorkollegiet har i september 2014 publiceret Sektorvidenregnskab 2013. Regnskabet giver indblik i Forskningsaktivitet og ressourcer, Medarbejderkompetencer, FoU publikationer samt Innovation og videnomsætning - og synliggør således output af de tildelte midler til udviklings- og evidensbasering (se indikator 5.3). 5. VIA har fortsat udvikling mod en mere effektiv drift. VIA har igen i 2014 opnået en betydelig effektivisering på bygningsdrift, markedsføring, ledelse og administration gennem blandt andet reorganisering og udlicitering (se indikator 6.1). 6. Der er en stabil stigning i antallet af undervisere med ph.d. - en bevægelse, der på baggrund af iværksatte initiativer med henblik på at styrke kapaciteten inden for forskning og udvikling, forventes at tiltage over de kommende år. Antallet af ph.d. ere matcher dog ikke det meget ambitiøse mål, der er sat i kontrakten for 2013-2014 (se indikator 5.1). 7. Den gennemsnitlige fastholdelse på første studieår er steget med et procentpoint fra 85 % i 2013 til 86 % i 2014. Under de nuværende betingelser har VIA dog ikke været i stand til at nå målet om en fastholdelse på 88 % (se indikator 3.1). Målrapportering gennemgang af de 14 indikatorer Indikator Målopfyldelse 1.1 Implementering og synliggørelse af en fælles studieaktivitetsmodel Opfyldt Milepæle i 2014 Studieaktivitetsmodellen er implementeret og offentliggjort på alle institutionens uddannelser. De uddannelser, der implementerede studieaktivitetsmodellen i 2013, har i 2014 formuleret og begrundet den tilstræbte fordeling af studieaktiviteter. Studieintensitet på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen er øget, herunder er aktivitet initieret af undervisere øget med 5 % i forhold til studerende årgang 2012. Bemærkninger Alle VIAs professionsbacheloruddannelser har implementeret 2 og offentliggjort studieaktivitetsmodellen i henhold til vejledende normering. Fordelingen af studieaktiviteter er formuleret og begrundet i fagbeskrivelser på det enkelte udbudssted. Studieintensitet på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen er øget, herunder er aktivitet initieret af undervisere øget med 5 % i forhold til studerende årgang 2012. På denne baggrund vurderes målopfyldelsen af milepælen at være 100 %. VIAs studentertilfredshedsundersøgelser i henholdsvis 2013 og 2014 indikerer endvidere en stigning i studieintensiteten generelt på de nævnte uddannelser (se tabel herefter). 2 Med implementering menes, at de enkelte uddannelser kan redegøre for undervisningens tilrettelæggelse på de fire grupperinger af aktivitetsform og type i studieaktivitetsmodellen.
18 På baggrund af en grundig evaluering af studieaktivitetsmodellens brug for 1. årgang 2013 er der gennemført en række initiativer med henblik på at afstemme og klargøre forventningerne samt øge de studerendes aktive deltagelse i uddannelsens forskellige studierum. Indikator Målopfyldelse 1.2 Vurdering af dimittenders kompetence Opfyldt Milepæle i 2014 Der gennemføres en tværgående kvalitativ analyse af de seneste to års aftagerundersøgelser med henblik på, at evaluere og forbedre uddannelsernes involvering af aftagerne i udvikling af uddannelsen. Bemærkninger Der er i 2014 gennemført en tværgående kortlægning og analyse af de seneste to års aftagerkontakt og undersøgelser i VIAs kvalitetsrapport for 2013. Der er efterfølgende gennemført evaluering af praksis i de enkelte hovedområders uddannelsesudbud og på baggrund af disse, er der iværksat forbedringstiltag. Milepælen vurderes derfor 100 % opfyldt. Der er implementeret processtandard for aftagerkontakt, herunder aftagerundersøgelser i alle VIAs uddannelser i september 2014. Forbedringstiltagene monitoreres løbende decentralt og evalueres centralt i VIAs kvalitetsrapport for 2014. Indikator Målopfyldelse 1.3 Studieglæde blandt VIAs studerende Næsten opfyldt Milepæle i 2014 60 % af VIAs uddannelser har en studieglæde på minimum 70. VIAs gennemsnitlige tilfredshedsindeks for undervisning skal fastholdes på minimum 70. VIAs gennemsnitlige tilfredshedsindeks for praktik skal fastholdes på minimum 85.
19 Bemærkninger Målingen af studieglæde samt tilfredshed med undervisning og praktik baserer sig på det tværsektorelle koncept for måling af studentertilfredshed udviklet i samarbejde med Ennova. Undersøgelsen er gennemført i VIA i 2009, 2011, 2013 og 2014. I 2014 undersøgelsen ligger andelen af uddannelser med studieglæde på indeks 70 og derover på 55 %. Målet vurderes at være næsten opfyldt. VIAs gennemsnitlige tilfredshedsindeks for undervisning skal fastholdes på minimum 70. For VIAs Professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser ligger tilfredshedsindekset for undervisning på 71 (se tabel 1 & 2 nedenfor). Målet vurderes at være opfyldt. Det fremgår ligeledes af udviklingskontrakten, at VIAs gennemsnitlige tilfredshedsindeks for praktik skal fastholdes på 85. For VIAs professionsbacheloruddannelser ligger tilfredshedsindekset for praktik på 87 og for akademiuddannelser ligger tilfredshedsindekset for praktik på 82 (se tabel 1 & 2 nedenfor). Målet vurderes at være næsten opfyldt. Samlet set vurderes milepælen at være næsten opfyldt. Tabel 1. Udvikling i indekstal for tilfredshed med undervisning og praktik (Professionsbacheloruddannelser). Professionsbachelorudd. 2011 2013 2014 Undervisning 72 72 71 Praktik 87 90 87 Tabel 2. Udvikling i indekstal for tilfredshed med undervisning og praktik (Akademiudd.). Akademiuddannelser 2011 2013 2014 Undervisning 69 70 71 Praktik 85 82 82 Tilfredshedsindekset fortolkes som følger: > 80: meget god vurdering 70-79: god vurdering 50-69: lav til middel vurdering < 50: meget lav vurdering Fortolkning af undersøgelsens resultater og tilrettelæggelse af forbedringsaktiviteter foretages i de respektive faglige hovedområder i forbindelse med opfølgning på
20 kvalitetsrapport for 2014. Alle handlingsplaner for uddannelsernes opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelsen bliver der udover offentliggjort på uddannelsens hjemmeside. Derudover evalueres uddannelsernes arbejde med forbedringsinitiativer årligt i VIAs kvalitetsrapport. VIAs øverste ledelse forventer, at den manglende målopfyldelse adresseres, og at de opfølgende initiativer afspejles positivt i kommende tilfredshedsundersøgelser. Indikator Målopfyldelse 2.1 Talentudvikling i VIAs uddannelser Opfyldt Milepæle i 2014 Implementering af plan i form af optagelse af studerende på talentforløb. Fastlæggelse af baseline mhp. målsætning i fremtidige kontrakter. Bemærkninger Der er studenteroptag på alle de forløb, der blev indstillet i afrapporteringen for 2013. Målopfyldelsen vurderes at være 100 %. Der blev i 2013 udviklet talentforløb på 12 af VIAs uddannelser. Det drejer sig om følgende: Lærer Designteknolog Design og Business Karakteranimator Grafisk fortælling Sygeplejerske Fysioterapeut Ergoterapeut Ernæring og Sundhed Global Nutrition and Health Bioanalytiker Psykomotorisk Terapeut. Vurdering af målopfyldelse i 2014 tager afsæt i de forløb der blev udviklet i 2013. Der er i 2014 optaget studerende på talentforløb i alle de 12 ovenfor beskrevne uddannelser. Der udover er der, i 2014, optaget studerende på talentforløb i på 5 yderligere uddannelser. Det drejer sig om følgende: Socialrådgiver Administrationsbachelor Diakoni og Social-pædagogik Kristendom, kultur og kommunikation Pædagog.
21 Indikator Målopfyldelse 2.2 Omsætning og STÅ på efter- og videreuddannelse Opfyldt Milepæle i 2014 Omsætning: 196 mio. kr. STÅ: 1600 STÅ Efteruddannelsesaktivitet på folkeskolelærerområdet er øget med 5 % ift. 2012 målt på omsætning. Bemærkninger VIA havde i 2014 en samlet omsætning på Efter- og videreuddannelse på 209,6. mio. kr. Målet vurderes derfor at være opfyldt. VIA havde i 2014 en samlet STÅ-produktion på Efter-og videreuddannelse på 1808 STÅ. Målet vurderes derfor at være opfyldt. VIA havde en øget aktivitet på folkeskolelærerområdet, som - målt på omsætning - steg med 24 % fra 16,5 mio. kr. i 2012 til 21,7 mio. kr. i 2014. Målet vurderes derfor at være opfyldt. Indikator Målopfyldelse 2.3 Øget adgang fra VIAs professionsbacheloruddannelser til kandidatuddannelser Næsten opfyldt Milepæle i 2014 Indgå konkrete aftaler om direkte adgang for VIAs professionsbachelorer til kandidatuddannelser på Aarhus Universitet. Bemærkninger VIAs faglige hovedområder initierede alle dialog med Aarhus Universitet (og lignende, relevante institutioner) om direkte adgang fra professionsbachelor uddannelser til kandidatuddannelser i 2013. VIA er i dialog ikke kun med Aarhus Universitet, men med alle landets universiteter. Tre ud af fire hovedområder har indgået konkrete aftaler med relevante universiteter. Svarende til 75 % målopfyldelse eller næsten opfyldt. Status på arbejdet i 2014 er, som følger: Pædagogisk-Socialfaglig højskole har indledt samarbejde om dels talentforløb og dels samarbejde om fransk og tysk som undervisningsfag, der udbydes i et samarbejde mellem læreruddannelsen og Faculty of Arts. Der er indgået aftale med Aarhus Universitet om mulighed for direkte overgang til kandidatuddannelse. Sundhedsfaglig højskole har indledt samarbejde med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet om udvikling af meritgivende fælles uddannelseselementer. Dialogen med Aarhus Universitet om direkte adgang til kandidatuddannelser er sat på pause, da universitetet har iværksat en intern afklarende proces. Der er derfor ikke indgået aftale om mulighed for direkte overgang til kandidatuddannelse. Teknisk-Merkantil højskole havde i 2013 en indledende dialog med Arkitektskolen i Aarhus. Der blev indgået en samarbejdsaftale mellem Teknisk Merkantil Højskole (TMH, VIA) og Aarhus University School of Engineering i november 2013. I aftalen lægges der op til, at der skal nedsættes arbejdsgrupper omkring konkrete adgangskrav til civilingeniøruddannelserne. Konkret kan det nævnes, at det på maskinområdet har udmøntet
22 sig i, at der er indgået en aftale omkring, hvilke kurser diplomingeniørstuderende ved TMH skal gennemføre for at kunne optages på civilingeniøruddannelsen i mekanik. Endvidere kan dimittender fra ICT-Engineering læse videre på kandidatoverbygning dog forudsat, at de har bestået 2 fag (Applied Linear Algebra (5 ECTS) og Stochastic Modeling and Processing (5 ECTS)). Højskolen for Kreative Erhverv har indgået aftale med Aarhus Universitet for Materialeingeniør og Multiplatform Storytelling and Production og igangsatte i 2013 et udviklingsarbejde om masteruddannelse i design/konstruktion med samme partner. Der er indgået aftale for PB Design og Business med Kolding Designskole. Vurdering af målopfyldelse for 2014 tager udgangspunkt i den konkrete afdækning af muligheder for direkte overgang til kandidatuddannelse. Der kan dispenseres fra kravene til målopfyldelse, hvis universitetsparten har afvist dialog eller afvist at arbejde videre med fælles afdækning af muligheder (jf. tillægsnotat til udviklingskontrakt 2013 2014). VIAs direktion er i god dialog med Aarhus Universitet om samarbejdsmulighederne. Det forventes, at afslutningen af universitets interne proces udmønter sig i konkrete aftaler, også på sundhedsområdet. Indikator Målopfyldelse 3.1 Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved Delvis opfyldt afslutning af 1. studieår Milepæle i 2014 Samlet gennemsnit for alle uddannelser 88 % Minimum gældende for alle uddannelser 80 % Bemærkninger Milepælen vurderes at være delvist opfyldt. Ved opgørelse af målopfyldelse til udviklingskontrakten vægter minimumskravet og målet for samlet gennemsnit hver 50 %. Det samlede gennemsnit for fastholdelse på første studieår er steget fra 85 % i 2013 til 86 % i 2014. Målet vurderes at være næsten opfyldt. Opgjort på uddannelsesniveau ligger 23 af 34 uddannelser, svarende til 68 %, over minimumsgrænsen på 80 %. Målet vurderes at være delvist opfyldt. Det drejer sig om: Lærer 81 % Pædagog 90 % Socialrådgiver 87 % Diakoni og socialpædagogik 91 % Sygeplejerske 89 % Fysioterapeut 87 % Ergoterapeut 81 %
23 Psykomotorik 85 % Bioanalytiker 82 % Ernæring og sundhed 93 % Bygningskonstruktør 82 % ACTM 82 % International Sales and Marketing Management 93 % Mechanical Engineering 82 % Produktudvikling og teknisk integration 89 % Marketing Management 93 % Kort- og landmålingstekniker 81 % Design og Business 97 % Designteknolog 87 % Tekstildesign - Håndværk og Formidling 85 % Multiplatform Storytelling and Production 100 % Karakteranimation 100 % Grafisk fortælling 100 % 11 uddannelser ligger under minimumsgrænsen. Det drejer sig om følgende: Administrationsbachelor 69 % 3K 73 % Global Nutrition and Health 77 % Global Business Engineer 75 % Value Chain Management 74 % Bygningsingeniør 56 % Civil Engineering 75 % ICT Engineering 63 % Maskiningeniør 77 % Produktionsteknolog 76 % Markedsføringsøkonom 74 % For at sikre, at alle uddannelser arbejder systematisk med analyse af frafald med henblik på at øge fastholdelsen, har VIA udarbejdet en processtandard for analyse af frafald. På baggrund af processtandarden har alle VIAs uddannelser senest 1. september 2014 udarbejdet procedurer for analyse af frafald. Uddannelsernes analyse af frafald og opfølgning, monitoreres løbende i den årlige kvalitetsrapport. Alle uddannelser, som ligger under VIAs standard for fastholdelse på 85 %, skal udarbejde en handleplan for øget fastholdelse. Baseret på historikken i fastholdelse på første studieår er det ikke realistisk at hæve den gennemsnitlige fastholdelse fra 85 % til 88 %, som er
24 målet for 2014, på et enkelt år. VIAs øverste ledelse forventer, at den manglende målopfyldelse adresseres, og at de opfølgende initiativer afspejles positivt i kommende kvalitetsrapporter. Særligt om lærer- og pædagoguddannelserne Der er i forbindelse med afrapporteringen krav om, at resultaterne for lærer- og pædagoguddannelsen fremgår eksplicit. Udviklingen i fastholdelse på første studieår for lærer- og pædagoguddannelsen fremgår af nedenstående tabel. Uddannelse Fastholdelse på 1. studieår 2011 2012 2013 2014 Lærer 86 % 86 % 81 % 81 % Pædagog 88 % 89 % 90 % 90 % Læreruddannelsen i VIA har samlet set samme frafald på 1. studieår i 2013 og 2014, nemlig 19 %. Dette dækker dog over store forskelle mellem de to år: I Skive og Silkeborg er frafaldet faldet fra henholdsvis 29 % i Skive i 2012 til 13 % i 2013 og fra 25 % i Silkeborg i 2012 til 17 % i 2013. Frafaldet er steget i Nr. Nissum fra 22 % til 24 % og i Aarhus fra 13 % til 21 %. Læreruddannelsen i Aarhus optager flest studerende på kvote 1 (60 %), mens de øvrige tre steder optager flest gennem kvote 2. Karaktergennemsnittet på de optagne generelt i kvote 1 og 2 er stigende. Der er arbejdet med analyser og tiltag dels på læreruddannelsesniveau gældende for alle fire uddannelsessteder, dels på det enkelte læreruddannelsessted. På den baggrund er der igangsat følgende tiltag på læreruddannelsesniveau: En evaluering af udmøntningen af LU13, drøftelse med ledergrupperne på de fire uddannelsessteder, gennemført december 2014. Opsamling af centrale problemstillinger og iværksættelse af konkrete handlinger, hvoraf særligt skal fremhæves, at introduktionen til studie og profession skærpes på 1. årgang. Det sker blandt andet ved, at undervisning og studier - herunder studiestøtte til eksempelvis arbejde i studiegrupper - intensiveres. Desuden styrkes samarbejdet med professionen, når de studerende skal vælge deres andet undervisningsfag. Desuden arbejdes med at skærpe sammenhængen vertikalt i uddannelsen gennem et kontinuerligt arbejde med bachelorprojektet over de fire år. Studievejledningen er blevet professionaliseret.
25 Der er udarbejdet en grundig evaluering af implementeringen af studieaktivitetsmodellen og fulgt op med konkrete tiltag for at styrke den gensidige forventningsafstemning mellem undervisere og studerende samt styrkelse af de studerendes studiekompetencer, mv. På de fire læreruddannelsessteder er der arbejdet både med yderligere analyser og konkrete handleplaner, som rummer de fælles træk, at der er arbejdet med tiltag rettet mod alle medarbejdere (stedsniveau), rettet mod grupper af undervisere tæt på de studerende (team) og endelig i forhold til den enkelte studerende. For en fyldestgørende beskrivelse af aktiviteterne på udbudsniveau i læreruddannelsen henvises til Bilag 1: Frafald i Læreruddannelsen 2013-14 på http://www.via.dk/omvia/fakta/aarsrapport-2014. På VIA Pædagoguddannelsen arbejdes der intensivt for at fastholde de studerende. Der er initiativer både på tværs af alle uddannelsessteder og lokalt på de enkelte uddannelsessteder. I det følgende beskrives de tværgående initiativer på uddannelsesniveau. Procedure for håndtering af frafald VIA pædagoguddannelsen har udviklet en fælles procedure for analyse og håndtering af frafald. Analyse danner baggrund for de prioriteringer og indsatser, der gangsættes for at mindske frafald og sikre en høj gennemførelsesrate på uddannelsen. Alt frafald registreres teknisk i det studieadministrative informationssystem (SIS), hvor der skal angives en konkret årsag. Dette sker i de studieadministrative enheder i VIA, som dækker opgaverne for pædagoguddannelsen. Den lokale studievejleder har forpligtelse til at følge frafaldsårsagerne. Der udarbejdes kvartalsstatistikker over frafald, som behandles i både lederteam og chefgruppe. Som bidrag til denne analyse anvendes løbende de informationer og viden, som hentes fra undervisningsevalueringer, studentertilfredshedsundersøgelser, dimittendundersøgelser og andre relevante kilder. Professionalisering af studievejledningen I pædagoguddannelsen er der etableret et arbejdsfællesskab på tværs af uddannelsesstederne, som har ansvar for udarbejdelse af en fælles procedure og tilgang vedr. fastholdelse, minimering af frafald og gennemførelse på uddannelsen. I dette arbejdsfællesskab indgår medarbejdere med særlige kompetencer indenfor vejledningsområdet samt studieadministrative ledere, med særlig indsigt i både praktiske og tekniske løsninger i forhold til dette specifikke felt. Arbejdsfællesskabet arbejder konkret med at kvalificere pædagoguddannelsens
26 vejledningspraksis. Forventningsafstemning med de studerende gennem studieaktivitetsmodellen Studieaktivitetsmodellen er implementeret som et gennemgående didaktisk værktøj i planlægningen af alle modulerne i den nye pædagoguddannelse. Det sker for at sikre en klar forventningsafstemning med de studerende om hvilken arbejdsindsat, der forventes af dem. Dette sammenholdt med de nye kompetencemål og læringsmål i modulerne betyder, at de studerende lettere kan afklare med sig selv og med en studievejleder, om pædagoguddannelsen er det rigtige for dem. Studieaktivitetsmodellen findes på hjemmesiden på alle uddannelsessteder. Samtidig er de en integreret del af studieplanerne for uddannelsens moduler. En uddannelse med tættere relation til praksis Forskning fra AKF har vist, at en af årsagerne til frafald fra professionsbacheloruddannelserne er manglende praksisrelatering i den daglige undervisning. Den nye pædagoguddannelse er tilrettelagt således, at alle moduler tager afsæt i en problemstilling eller tematik fra praksisfeltet. Vi forventer, at det vil øge de studerendes motivation og reducere frafaldet. Både frafaldstal (se ovenfor) og den seneste studentertilfredshedsundersøgelse (se mål 1.1 i afrapporteringen) tyder på, at effekten af de to sidstnævnte indsatser begynder at slå igennem. For en beskrivelse af lokale indsatser henvises til Bilag 2: Fastholdelse i VIAs Pædagoguddannelse på http://www.via.dk/om-via/fakta/aarsrapport-2014. Indikator Målopfyldelse 3.2 Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen Næsten opfyldt Milepæle i 2014 Minimum gældende for alle uddannelser 70 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 81 % Bemærkninger (I denne opgørelsesmetode tæller omvalg af uddannelse som frafald) Ved opgørelse af målopfyldelse til udviklingskontrakten vægter minimumskravet og målet for samlet gennemsnit hver 50 %. Samlet gennemsnit for alle VIAs uddannelser - andelen af studerende der fuldfører uddannelsen - er 80 %. Målet vurderes at være næsten opfyldt. Opgjort på uddannelsesniveau ligger 17 ud af 24 uddannelser svarende til 71 %, over minimumsgrænsen på 70 %. Målet vurderes at være næsten opfyldt. Følgende uddannelser opfylder målet om et gennemsnit på over 70 %:
27 Designteknolog 82 % Produktionsteknolog 70 % Markedsføringsøkonom 72 % International handel og markedsføring 89 % Produktudvikling og teknisk integration 82 % Bygningskonstruktør 71 % Bygningsingeniør 81 % IT-ingeniør 72 % Maskiningeniør 86 % Karakteranimator 97 % Design og business 91 % Ergoterapi 71 % Ernæring og sundhed 77 % Fysioterapi 81 % Sygeplejerske 77 % Pædagog 80 % Socialrådgiver 78 % 7 uddannelser ligger under minimumsgrænsen på 70 %. Det drejer sig om følgende: Global Business Engineering 65 % Bioanalytikeruddannelsen 68 % Global Nutrition and Health 62 % Psykomotorikuddannelsen 61 % Læreruddannelsen 69 % Tekstile fag og formidling 58 % Offentlig administration 58 %. VIAs øverste ledelse forventer, at den manglende målopfyldelse adresseres, og at de opfølgende initiativer afspejles positivt i kommende kvalitetsrapporter. Særligt om lærer- og pædagoguddannelserne Der er i forbindelse med afrapporteringen krav om, at resultater for lærer- og pædagoguddannelsen fremgår eksplicit. For både lærer og pædagoguddannelserne kan der konstateres en positiv udvikling i fuldførelsen. Udviklingen i fuldførelse for lærer- og pædagoguddannelsen fremgår af tabellen nedenfor: 2009 2010 2011 2012 2013 Lærer 68 % 68 % 68 % 68 % 69 % Pædagog 80 % 81 % 77 % 79 % 80 %
28 Fuldførelsesprocenten (modelberegnet) er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres at fuldføre) uddannelsen. Således er årgangen 2013, den andel af tilgangen 2013 (studerende, som er påbegyndt uddannelsen i perioden 1/10 2012 til 30/9 2013) der fuldfører (eller estimeres at fuldføre). Data er trukket fra UNI-Cs databank. Alle VIAs uddannelser arbejder fokuseret med gennemførelse og har i september 2014 implementeret VIAs processtandard for analyse af frafald. Alle uddannelser, som ikke lever op til VIAs standard for gennemførelse på 80 %, formulerer handlingsplaner (se 3.1. for beskrivelse af aktiviteter på lærer- og pædagoguddannelsen). Indikator Målopfyldelse 4.1 Omsætning på FoU-projekter Opfyldt Milepæle i 2014 FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering Måltal: Samlet omsætning på 10 mio. kr. Store fælles FoU projekter Måltal: Samlet omsætning på 35 mio. kr. Bemærkninger Mindre fælles FoU projekter Måltal: Samlet omsætning på 25 mio. kr. Omsætning på projekter med 100 % ekstern finansiering er 30 mio. kr. Målet vurderes at være opfyldt. Omsætning på store fælles FoU projekter er 51 mio. kr. Målet vurderes at være opfyldt. Omsætning på mindre fælles FoU projekter er 23 mio. kr. Målet vurderes at være næsten opfyldt. I opgørelsen ses der på det samlede omsætningsmål og på fordelingen mellem store og små projekter. FoU-omsætning vægter 75 % og fordelingen mellem store og mindre projekter vægter 25 %. Derfor er den samlede vurdering, at milepælen er opfyldt. FoU projekter omfatter her både projekter inden for Frascati-rammen for forskning og udvikling samt øvrige innovationsprojekter (uden for Frascati-rammen): FoU projekter på bestilling (100 pct. eksternt finansierede projekter, der dækker over anvendt forskning eller praksisnær udvikling udviklet i samarbejde med velfærdsleverandør, et ministerium, en privat virksomhed, eller andre offentlige/private organisationer). Store fælles FoU projekter (dækker over projekter over 500.000 kr. i samarbejde
29 med velfærdsleverandører, videninstitutioner og/eller private virksomheder). Små fælles FoU projekter (dækker over projekter under 500.000 kr. i samarbejde med velfærdsleverandører, videninstitutioner og/eller private virksomheder). Milepælen er nået på både samlet omsætning og større fælles projekter. Den manglende målopfyldelse, i forhold til mindre fælles projekter, skal ses som et udtryk for en udvikling i retning af fokus på indgåelse i større fælles projekter. Opgørelsen omfatter både projekter inden for og uden for Frascati-rammen. Omsætningstal er ekskl. Frascati-bevilling. Indikator Målopfyldelse 4.2 Innovation og entrepreneurskab i VIAs uddannelser Opfyldt Milepæle i 2014 Mindst 30 % af de studerende deltager i entrepreneurskabsundervisning curriculær aktivitet. Alle studerende har mulighed for at deltage i tværprofessionelle studiemoduler af mindst 5 ECTS curriculær aktivitet. Mindst 850 studerende skal deltage i et 5 ugers projektforløb i studentervæksthus ekstra curriculær aktivitet (i perioden 1. august 2011-30. juni 2014). Bemærkninger 5545 studerende har deltaget i entreprenørskabsundervisning i 2014 og de udgør 31 % af VIAs 18.000 studerende. Målet vurderes at være opfyldt. Det tværprofessionelle element er gennemført på hele VIA i oktober 2014, hvor studerende fra alle uddannelser har deltaget og dermed har alle studerende mulighed for at deltage i tværprofessionelle moduler. Målet vurderes at være opfyldt. I perioden 1/8-2011 31/12-2014 (forlængelse af projektperioden for projekt EiU) har 1195 studerende deltaget i et 5 ugers projektforløb i studentervæksthusene. Målet vurderes at være opfyldt.
30 Indikator Målopfyldelse 5.1 Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. Delvis opfyldt Milepæle i 2014 150 undervisere med ph.d. svarende til andel af ansatte i underviserstillinger på 15 %. 30 undervisere i ph.d. uddannelsesforløb svarende til andel af ansatte i underviserstillinger på 3 %. Andel af ledere med ph.d. øges med 15 % fra 2013 til 2014. Bemærkninger VIA har i 2013 og 2014 formuleret og implementeret Delstrategi for Forskning, Udvikling og Innovation. Sideløbende med dette har hvert højskoleområde formuleret handlingsplaner og iværksat understøttende aktiviteter, der har til formål, at bringe VIA i mål med sektorens målsætning om, at 50 % af undervisere i VIA skal have en ph.d. grad. VIA har i løbet af 2013 og 2014, blandt andet, iværksat og udviklet: Præforskerskoler Skriveworkshops Prækvalificeringsrunder Fokus på ph.d. i MUS og rekruttering Etablering af projektstøttekontorer. Pr. 31. december 2014 var der 95 fastansatte undervisere med ph.d. svarende til 8 % af den samlede gruppe af undervisere. I 2013 var der 77 fastansatte undervisere med ph.d. svarende til 7 %. Dette er en fremgang fra 2013 og ligger tæt på den prognosticerede fremgang på 97 undervisere med ph.d. i forbindelse med afrapporteringen af 2013. Målet vurderes at være delvist opfyldt (63 %). Der kan også konstateres en stigning i antallet og andelen af undervisere i ph.d. forløb. I 2013 var 36 undervisere i gang med et ph.d. forløb svarende til 3 % af den samlede gruppe. I 2014 er antallet steget til 41 undervisere svarende til 4 %. Målet vurderes at være opfyldt. I forhold til ledere med ph.d. er antallet steget med 1 person svarende til 8,3 %. Ledere med ph.d. udgør i 2014 13 personer - svarende til 8 %. I 2013 var antal og andel henholdsvis 12 personer og 8 %. Målet vurderes at være delvist opfyldt. Vægtningen i udviklingskontrakten er: antal undervisere med ph.d. 50 %, antal undervisere i ph.d. uddannelsesforløb 25 %, andel ledere med ph.d. 25 %. Samlet vurderes milepælen at være delvist opfyldt. Området har haft stort fokus, men som det også er vurderet i afrapporteringen for 2013, er målet på 150 undervisere med ph.d. meget ambitiøst. På trods af fokus på målet og de iværksatte aktiviteter er det ikke lykkedes at nå målet på 150 fastansatte undervisere allerede i 2014.
31 VIA har i kontraktperioden præsteret en vækst i antal undervisere med ph.d. på 23 % og en vækst i antallet af undervisere i ph.d. forløb på 14 %. De iværksatte initiativer har således startet en bevægelse, som forventes at blive forstærket i de kommende år. Indikator 5.2 Omfang af ekstern finansiering af institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter. Milepæle i 2014 Omsætning 55 mio. kr. Målopfyldelse Opfyldt Bemærkninger Omfang af ekstern finansiering af VIAs forsknings- og udviklingsaktiviteter er 56,6 mio. kr. Milepælen vurderes at være opfyldt. Ekstern finansiering er opgjort som den periodiserede omsætning for regnskabsåret på baggrund af indtægtsført ekstern finansiering, dvs. det samlede omfang af ekstern finansiering af FU-aktivitet (med udgangspunkt i OECDs Frascati-definitioner). Udviklingsprojekter med ekstern finansiering/medfinansiering omfatter projekter, hvor hele eller dele af projektet er finansieret af en ekstern kilde, for eksempel ministerier (kun midler der er bevilliget efter ansøgning indgår), EU, virksomheder, fonde, forskningsarbejde med universiteter, organisationer mm. Forsknings- og udviklingsaktivitet gennemført som indtægtsdækket virksomhed indgår i opgørelsen. Indikator Målopfyldelse 5.3 FoU baseline 2013 Opfyldt Milepæle i 2014 I 2014 måles på de konkrete indikatorer på FoU baseline. Bemærkninger Rektorkollegiet har i september 2014 publiceret Sektorvidenregnskab 2013. Milepælen vurderes at være opfyldt. Regnskabets indikatorer er fordelt på: Forskningsaktivitet og ressourcer Medarbejderkompetencer F&U-publikationer Innovation & videnomsætning. Sektorens videnregnskab er baseret på tre datakilder: institutionernes indberetning af F&U statistik til Danmarks Statistik, institutionernes registreringer i UC-Viden (PURE) og data fra regnskab afrapporteret til Udviklingskontrakten.
32 Indikator Målopfyldelse 6.1 Mindre forbrug på bygningsdrift, ledelse og administration Opfyldt Milepæle i 2014 Mindre forbrug: 33,4 mio. kr. i forhold til 2011. Bemærkninger
33 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Professionshøjskolen VIA University College (VIA) for 2014 er aflagt i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (http://www.modst.dk/oeav). Årsrapporten for 2014 er aflagt i danske kroner. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde professionshøjskolen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når institutionen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå professionshøjskolen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter hidrørende fra levering af varer og tjenesteydelser til eller fra VIA, såfremt levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb. Taxametertilskud indregnes i takt med indberetning af aktiviteten. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget.
34 Anvendt regnskabspraksis Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivitet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. Professionshøjskolen har kun operationelle leasingkontrakter. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris, og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.
35 Anvendt regnskabspraksis Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i selvstændige udenlandske datter- eller associerede selskaber, indregnes direkte på egenkapitalen. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. For poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, anvendes fordelingsnøgler fastlagt ud fra forholdet mellem direkte løn og direkte andre omkostninger. Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, såfremt modtagelsen heraf sker i en anden periode, end indberetning af aktiviteten, jævnfør afsnittet Generelt om indregning og måling. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau.
36 Anvendt regnskabspraksis Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Administrative fællesskaber, værtsinstitution Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler, der er baseret på omsætning, lønninger/løntimer, eller antal årselever. Principperne for fordelinger er uændrede i forhold til tidligere år. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Ekstraordinære indtægter og omkostninger Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med tillæg af opskrivninger (med virkning fra 01.01.2011, kan der kun foretages opskrivninger med specifik tilladelse fra Moderniseringsstyrelsen) og med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser.
37 Anvendt regnskabspraksis Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Bygninger Indretning af lejede lokaler Udstyr og inventar 10-60 år Lejemålets løbetid dog maksimalt 10 år 3-10 år På bygninger anvendes en scrapværdi på 50%. Kunstværker, som indgår under posten andet udstyr og inventar, er værdiansat til dagspris pr. 1. januar 1991 med tillæg af anskaffelsessummen for senere anskaffelser. Der foretages ikke afskrivninger på institutionens kunstværker. Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kr. eksklusive moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Der foretages ikke bunkning af udstyr og inventar. Af - og nedskrivninger samt tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til kostpris. Aktier/andele i pengeinstitutter måles til dagspris (børskurs) på balancedagen. Andelsbeviser i forsyningsvirksomheder måles til dagsværdien, svarende til indestående på andelskonti i forsyningsvirksomheden. Varebeholdninger Varebeholdninger indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper.
38 Anvendt regnskabspraksis Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisations-værdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Værdipapirer Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter børsnoterede obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Egenkapital I henhold til Undervisningsministeriets vejledning af 11. november 1992 opdeles egenkapitalen på følgende måde: Egenkapital pr. 31.12.1990, opgjort i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19.11.1990 om selvejende uddannelsesinstitutioners formueopgørelse pr. 31.12.1990 mv. (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af professionshøjskolens ophør skal anvendes i henhold til professionshøjskolens vedtægter). Gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom skænket til professionshøjskolen efter den 01.01.1991 (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af professionshøjskolens ophør skal anvendes i henhold til professionshøjskolens vedtægter). Egenkapital i øvrigt samt opskrivninger (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af professionshøjskolens ophør skal anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse). Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter, indregnes ved lånoptagelsen med det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.
39 Anvendt regnskabspraksis Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles på tidspunktet for indgåelse af kontrakten til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Leasingydelsernes rentedel indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Øvrige gældsforpligtelser Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen viser professionshøjskolens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt professionshøjskolens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som afog nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under omsætningsaktiver.
40 Resultatopgørelse for 2014 2014 2013 Note kr. kr. Statstilskud 1 1.337.007.616 1.260.008.706 Deltagerbetaling og andre indtægter 2 320.273.665 313.383.848 Omsætning i alt 1.657.281.281 1.573.392.554 Undervisningens gennemførelse 3 (971.299.313) (951.713.324) Markedsføring 4 (5.881.351) (8.354.782) Ledelse og administration 5 (180.938.516) (177.380.088) Administrative fællesskaber, værtsinstitution 6 (13.333.374) (12.335.044) Bygningsdrift 7 (249.534.627) (227.593.024) Aktiviteter med særlige tilskud 8 (90.077.481) (95.805.055) Forsknings- og udviklingsaktiviteter 9 (82.862.113) (39.234.612) Omkostninger i alt (1.593.926.775) (1.512.415.929) Resultat før finansielle poster og ekstraordinære poster 63.354.506 60.976.625 Finansielle indtægter 10 1.651.787 3.119.723 Finansielle omkostninger 11 (33.514.774) (36.802.882) Finansielle poster i alt (31.862.987) (33.683.159) 31.491.519 27.293.466 Resultatdisponering Overført til egenkapital 31.491.519 27.293.466 I alt 31.491.519 27.293.466 ( ) betyder, at beløbet fratrækkes eller er negativt.
41 Balance pr. 31.12.2014 2014 2013 Note kr. kr. Indretning af lejede lokaler 12 7.630.841 12.158.763 Grunde og bygninger 12 1.386.339.434 1.517.344.410 Udstyr og inventar 12 21.076.034 16.728.997 Forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver 726.142.155 318.444.164 Materielle anlægsaktiver i alt 2.141.188.464 1.864.676.334 Deposita 13 22.857.111 22.085.964 Pantebrev Learnmark Horsens 13 12.326.398 13.148.158 Indskud VIA i Kina 13 546.723 263.516 Finansielle anlægsaktiver i alt 35.730.232 35.497.638 Anlægsaktiver i alt 2.176.918.696 1.900.173.972 Anlægsaktiver til salg 215.031.420 124.676.300 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 39.959.424 27.836.257 Andre tilgodehavender 43.847.211 34.065.203 Periodeafgrænsningsposter 2.001.671 7.473.745 Tilgodehavender i alt 85.808.306 69.375.204 Værdipapirer 0 19.722.544 Likvide beholdninger 72.110.359 158.248.092 Omsætningsaktiver i alt 372.950.085 372.022.140 Aktiver i alt 2.549.868.781 2.272.196.112
42 Balance pr. 31.12.2014 2014 2013 Note kr. kr. Egenkapital pr. 31.12.1990 83.274.758 83.274.758 Gaver i form af løsøre ydet efter den 01.01.1991 5.078.000 5.078.000 Opskrivninger 14 75.272.636 75.272.636 Egenkapital i øvrigt 15 316.811.852 310.514.413 Egenkapital 480.437.246 474.139.807 Statslån 16 0 0 Kommunal gæld 17 9.708.215 9.708.215 Realkreditgæld 18 1.421.560.394 1.124.275.144 Skyldig forpligtelse vedrørende renteswaps 100.151.538 74.957.458 Langfristede gældsforpligtelser i alt 1.531.420.147 1.208.940.817 Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser 33.144.224 33.846.571 Skyldig løn 26.561.829 43.899.225 Feriepengeforpligtelse 136.764.102 135.513.075 Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte 116.306.743 144.371.757 Leverandører af varer og tjenesteydelser 129.691.392 108.219.236 Anden gæld 41.046.318 33.752.718 Periodeafgrænsningsposter 54.496.780 89.512.906 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 538.011.388 589.115.488 Gældsforpligtelser i alt 2.069.431.535 1.798.056.305 Passiver i alt 2.549.868.781 2.272.196.112 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 19 Andre forpligtelser 20
43 Pengestrømsopgørelse for 2014 2014 2013 kr. kr. Årets resultat 31.491.519 27.293.466 Regulering vedrørende ikke kontante poster: Af- og nedskrivninger 70.534.535 46.614.575 Tilbageførte afskrivninger (31.751.448) (8.758.465) Pengestrømme fra driftsaktivitet før driftskapitalændringer 70.274.606 65.149.576 Ændringer i driftskapital: Ændring i tilgodehavender (16.433.102) (3.269.606) Ændring i kortfristet gæld (51.104.100) 70.141.536 Pengestrømme fra driftsaktivitet 2.737.404 132.021.506 Køb af materielle anlægsaktiver (437.670.304) (136.775.022) Salg af materielle anlægsaktiver 32.019.967 (5.710) Ændring i finansielle anlægsaktiver (232.594) (360.690) Pengestrømme fra investeringsaktivitet (405.882.931) (137.141.422) Ændring i statslån 0 (523.173) Ændring i realkreditgæld, nye lån 325.532.000 40.830.000 Ændring i realkreditgæld, årets afdrag (28.246.750) (21.170.200) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 297.285.250 19.136.627 Ændringer i likvider og værdipapirer (105.860.277) 14.016.711 Likvider inkl. værdipapirer 01.01.2014 177.970.636 163.953.925 Likvider inkl. værdipapirer pr. 31.12.2014 72.110.359 177.970.636
44 Noter 1. Statstilskud 2014 2013 kr. kr. Undervisningstaxameter 895.543.109 871.373.972 Fællesudgiftstaxameter 142.028.894 149.341.454 Bygningstaxameter 128.430.722 121.977.253 Særlige tilskud 55.407.226 78.081.415 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 115.597.665 39.234.612 I alt 1.337.007.616 1.260.008.706 2. Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser 135.060.833 138.253.983 Administrative fællesskaber, værtsinstitution 13.333.374 12.335.044 Andre indtægter 171.879.458 162.794.821 I alt 320.273.665 313.383.848 3. Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger 749.197.679 741.186.059 Afskrivninger 3.812.123 5.656.202 Øvrige omkostninger 218.289.511 204.871.063 I alt 971.299.313 951.713.324 4. Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger 2.209.596 2.310.363 Afskrivninger 0 23.353 Øvrige omkostninger 3.671.755 6.021.066 I alt 5.881.351 8.354.782 5. Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger 137.129.765 143.249.940 Afskrivninger 1.064.674 1.840.107 Øvrige omkostninger 42.744.077 32.290.041 I alt 180.938.516 177.380.088
45 Noter 6. Administrative fællesskaber, værtsinstitution 2014 2013 kr. kr. Løn og lønafhængige omkostninger 8.826.091 8.325.193 Afskrivninger 698.138 571.585 Øvrige omkostninger 3.809.145 3.438.266 I alt 13.333.374 12.335.044 7. Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger 54.814.164 56.921.639 Afskrivninger 55.595.790 29.290.047 Øvrige omkostninger 139.124.673 141.381.338 I alt 249.534.627 227.593.024 8. Aktiviteter med særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger 35.292.591 39.497.235 Afskrivninger 398.355 474.816 Øvrige omkostninger 54.386.535 55.833.004 I alt 90.077.481 95.805.055 9. Forsknings- og udviklingsaktiviteter Løn og lønafhængige omkostninger 73.953.933 36.453.851 Øvrige omkostninger 8.908.180 2.780.761 I alt 82.862.113 39.234.612 10. Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter 1.651.787 1.283.229 Rentegodtgørelse fra SKAT 0 1.836.494 I alt 1.651.787 3.119.723 11. Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger 82.054 1.062.056 Prioritetsrenter 33.432.720 35.740.826 I alt 33.514.774 36.802.882
46 Noter 12. Immaterielle og materielle anlægsaktiver Indretning Grunde af lejede og byg- Udstyr og lokaler ninger inventar kr. kr. kr. Anskaffelsessum 1. januar 29.095.495 1.686.051.769 147.487.457 Tilgang i årets løb 483.966 18.121.681 11.366.666 Afgang i årets løb (882.837) (119.882.667) (1.609.583) Anskaffelsessum 31. december 28.696.624 1.584.290.783 157.244.540 Opskrivninger 1. januar 0 75.272.636 0 Opskrivninger i årets løb 0 0 0 Opskrivninger 31. december 0 75.272.636 0 Akkumulerede af- og nedskrivninger 1. januar (16.936.732) (243.979.995) (130.758.460) Årets af- og nedskrivninger (4.854.261) (58.842.466) (6.837.808) Tilbageførte af- og nedskrivninger 725.210 29.598.476 1.427.762 Akkumulerede af- og nedskrivninger (21.065.783) (273.223.985) (136.168.506) pr. 31. december Bogført værdi 31. december 7.630.841 1.386.339.434 21.076.034 Kontantvurdering af grunde og bygninger pr. 31. december 1.530.731.600 13. Finansielle anlægsaktiver 2014 2013 kr. kr. Deposita, kostpris 01.01.2014 22.085.964 20.903.514 Tilgang i årets løb 2.026.669 2.996.550 Afgang i årets løb (1.255.522) (1.814.100) I alt 22.857.111 22.085.964 Indskud VIA i Kina, kostpris 01.01.2014 263.516 263.516 Indskud i årets løb 283.207 0 I alt 546.723 263.516
47 Noter 13. Finansielle anlægsaktiver, fortsat 2014 2013 kr. kr. Pantebrev Learnmark, kostpris 01.01.2014 13.969.918 14.791.678 Afdrag i årets løb (821.760) (821.760) Forfaldne afdrag inden for et år (overført til kortfristede tilgodehavender) (821.760) (821.760) I alt 12.326.398 13.148.158 Finansielle anlægsaktiver i alt 35.730.232 35.497.638 14. Opskrivninger Saldo 01.01.2014 75.272.636 75.272.636 Årets bevægelser 0 0 Saldo pr. 31. december 2014 75.272.636 75.272.636 15. Egenkapital i øvrigt Saldo pr. 1. januar 310.514.413 247.461.886 Årets resultat, jfr. resultatdisponering 31.491.519 27.293.466 Regulering af forpligtelse, renteswap (25.194.080) 35.759.061 Saldo pr. 31. december 2014 316.811.852 310.514.413 Egenkapital i alt 480.437.246 474.139.807 Ifølge balancen kan egenkapitalen i øvrigt opdeles på følgende måde: Anlægskapital 644.983.450 691.233.155 Driftskapital (164.546.204) (217.093.348) 480.437.246 474.139.807 16. Statslån Rente- og afdragsfrie statslån 0 0 Statslån i øvrigt 0 22.153 Statslån i alt 0 22.153 Efter mere end 5 år forfalder 0 0
48 Noter 17. Kommunal gæld 2014 2013 kr. kr. Rente- og afdragsfri kommunal gæld 9.708.215 9.708.215 Kommunal gæld i alt 9.708.215 9.708.215 Efter mere end 5 år forfalder 9.708.215 9.708.215 18. Realkreditlån Kontantlån 2.401.254 54.825.041 Variabelt forrentede lån 1.419.159.140 1.103.274.521 Realkreditlån i alt 1.421.560.394 1.158.099.562 Efter mere end 5 år forfalder 1.228.235.855 1.023.681.443 19. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Prioritetsgæld er sikret ved pant i ejendomme. Regnskabsmæssig værdi af pantsatte ejendomme pr. 31.12.2014 2.112.481.589 1.835.788.574 Amortiseret prioritetsgæld pr. 31.12.2014 1.454.704.618 1.158.099.562 20. Andre forpligtelser Kontraktlige forpligtelser Der er indgået entrepriseaftale om opførelse af ejendom med følgende entreprisesum: mio.kr. Campus Aarhus 568,7 Idrætshal, Campus Silkeborg 18,2 Af ovennævnte entreprise er modtaget fakturaer pr. 31.12.2014 for 486,9 mio. kr. Finansielle instrumenter VIA har indgået aftale om renteswap for langfristet prioritetsgæld. Markedsværdien heraf 100.151.538 kr. er indregnet som gæld i balancen, henholdsvis modposteret på egenkapitalen. VIA har ingen andre finansielle instrumenter.
49 Noter Lejeforpligtelser For årene 2014 og frem er indgået operationelle lejeaftaler vedrørende leje af lokaler til undervisning og administration: 2014 2013 kr. kr. Op til 3 måneders opsigelse 543.915 515.037 4 til 6 måneders opsigelse 119.400 239.869 7 til 12 måneders opsigelse 13.875.965 8.285.863 13 til 24 måneders opsigelse 1.955.782 17.946.101 Længere end 24 måneders opsigelse 46.580.767 59.358.487 Samlet restforpligtelse 31.12.2014 63.075.829 86.345.357 VIA har indgået en lejeaftale på et jordareal i tilknytning til institutionen. Lejeaftalen løber til medio 2015. Den årlige lejeudgift for jordstykket andrager 619.575 kr. Leasingforpligtelser for operationel leasing For årene 2014 og frem er indgået operationelle leasingaftaler vedrørende leasing af udstyr til undervisning og administration: Kontrakter 0 til 12 måneders restløbetid 5.865 64.056 Kontrakter 13 til 48 måneders restløbetid 109.734 98.775 Kontrakter over 48 måneders restløbetid 0 51.000 Samlet restforpligtelse 31.12.2014 155.599 213.831 Kautionsforpligtelser Ingen. Særlige specifikationer Eventualforpligtelser Ingen.
50 Særlige specifikationer Udlagte aktiviteter 2014 2013 kr. kr. Videresendte tilskud m.v. vedrørende aktiviteter udlagt til andre 77.643.629 53.347.606 Modtagne tilskud m.v. vedrørende aktiviteter gennemført for andre 28.849.116 10.042.047 Personaleomkostninger Lønninger 961.210.442 936.944.594 Pension 141.906.186 135.259.024 Andre omkostninger til social sikring (41.692.809) (44.259.338) Personaleomkostninger i alt 1.061.423.819 1.027.944.280 Personaleårsværk Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår 2.141 2.083 Andel i procent ansat på sociale vilkår 5,64 6,04 Revision Honorar for revision 1.065.100 944.938 Andre ydelser 4.350.889 496.000 Revision i alt 5.415.989 1.440.938
51 Særlige specifikationer Undervisningsmiddelcenterfunktionen 2014 2013 kr. kr. Tilskud 36.595.439 36.269.177 Øvrige indtægter 18.966.511 14.593.021 Indtægter i alt 55.561.950 50.862.198 Lønomkostninger 28.692.322 32.291.058 Øvrige omkostninger 20.232.593 17.221.371 Omkostninger i alt 48.924.915 49.512.429 Selvforsikringsudgifter Udgifter vedrørende bygninger og løsøre 855.284 977.963 Udgifter vedrørende motorkøretøjer 26.010 6.551 Udgifter vedrørende erstatningsansvar 13.310 36.635 Udgifter vedrørende tjenesterejser 4.205 10.915 Afholdte selvforsikringsudgifter i alt 898.809 1.032.064 Indtægtsdækket virksomhed - IDV 2014 2013 2012 2011 I alt t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter 46.663 48.684 47.143 42.820 185.471 Direkte og indirekte lønomkostninger (26.151) (25.613) (27.040) (22.451) (101.255) Andre direkte og indirekte omkostninger (16.658) (16.220) (16.475) (17.802) (67.155) Resultat 3.854 6.851 3.628 2.567 16.900 Akkumuleret resultat (egenkapital) 20.717 16.863 10.012 6.384 20.717 Ved fordelingen af indirekte omkostninger er anvendt forholdet mellem direkte løn og andre direkte omkostninger.
52 Særlige specifikationer Fripladser og stipendier Fripladser Antal personer, Supplerende der har egenbetaling fået tildelt Forbrug i af studieafgift Antal hel/delvis regnskabs- ved delvis Uddannelse ansøgninger friplads året friplads kr. kr. Sygeplejerskeuddannelsen 6 2 54.413 0 International handel og marketing 5 3 90.943 0 Design og business, overbygning 0 0 0 Pædagog 55 19 546.451 0 Diplomingeniør 58 9 707.701 0 Eksportingeniør 9 4 247.103 0 Læreruddannelsen 5 2 68.863 0 Procesøkonomi og værdikædeledelse 5 2 71.575 0 Animation 16 4 340.155 0 Global Nutrion and Health 10 6 321.792 0 Markedsføringsøkonom 8 2 52.368 0 AK Design Teknolog 16 6 313.006 0 Bygningskonstruktør 28 2 156.908 0 I alt 221 61 2.971.278 0 Overført fra Overført Styrelsen for overskud Videregående vedr. Uddannelser udenlandske Forbrug i Beholdning Og Uddan- betalings- regnskabs- Beholdning År primo nelsesstøtte studerende året ultimo kr. kr. kr. kr. kr. 2010 0 2.386.843 0 0 2.386.843 2011 2.386.843 2.338.882 0 792.655 3.933.070 2012 3.933.070 1.838.314 0 2.639.637 3.131.747 2013 3.131.747 1.957.974 0 2.566.321 2.523.400 2014 2.523.400 2.169.044 0 2.971.278 1.721.166 Hensat til afgivne tilsagn pr. 31. december 2014 1.721.166
53 Særlige specifikationer Fripladser og stipendier, fortsat Stipendier Antal personer, Supplerende der har egenbetaling fået tildelt Forbrug i af studieafgift Antal hel/delvis regnskabs- ved delvis Uddannelse ansøgninger friplads året friplads kr. kr. Sygeplejerskeuddannelsen 6 2 15.100 0 International handel og marketing 5 4 61.045 0 Design og business, overbygning 1 1 4.700 0 Pædagog 55 19 459.800 0 Diplomingeniør 58 11 421.085 0 Eksportingeniør 9 3 155.322 0 Læreruddannelsen 5 2 37.600 0 Procesøkonomi og værdikædeledelse 5 1 72.085 0 Animation 16 4 224.900 0 Global Nutrion and Health 10 6 312.200 0 Markedsføringsøkonom 8 2 55.015 0 AK Design Teknolog 16 6 164.200 0 Bygningskonstruktør 28 2 87.600 0 I alt 222 63 2.070.652 0 Overført fra Overført Styrelsen for overskud Videregående vedr. Uddannelser udenlandske Forbrug i Beholdning og Uddan- betalings- regnskabs- Beholdning År primo nelsesstøtte studerende året ultimo kr. kr. kr. kr. kr. 2010 0 1.624.657 0 0 1.624.657 2011 1.624.657 1.598.236 0 347.271 2.875.622 2012 2.875.622 1.267.801 0 1.683.818 2.459.605 2013 2.459.605 1.311.843 0 1.563.434 2.208.014 2014 2.208.014 1.438.170 0 2.070.652 1.575.532 Hensat til afgivne tilsagn pr. 31. december 2014 1.575.532
54 Påtegninger Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring Bestyrelse og daglig ledelse har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2014 for Professionshøjskolen VIA University College. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen m.v. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Aarhus, den 27. marts 2015 Daglig ledelse Harald Mikkelsen Rektor Årsrapporten er godkendt på bestyrelsesmødet den 27. marts 2015. Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love, at opfylde habilitetskravene i 14 i lov om professionshøjskoler/erhvervsakademier for videregående uddannelser. Bestyrelse Peter Sørensen, formand Jørgen Nørby, næstformand Poul Erik Christensen Morten Ballisager Peter Stampe Berit Eika Thor Jensen Bente Rasmussen Stine Rossen Møller Palle Lynggard Würtz Jens Eistrup Keld Bach Nielsen Lars Goldschmidt Ingelis Sander Kristel Mari Skorge
55 Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen for Professionshøjskolen VIA University College Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Professionshøjskolen VIA University College for perioden 1. januar - 31. december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet er udarbejdet efter lov om statens regnskabsvæsen mv. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtig, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen mv. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.
56 Den uafhængige revisors erklæring Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen mv. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Udtalelse om ledelsesberetningen og målrapporteringen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og målrapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Aarhus, den 27. marts 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Jakob B. Ditlevsen statsautoriseret revisor Klaus Tvede-Jensen statsautoriseret revisor
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk Professionshøjskolen VIA University College Revisionsprotokollat til årsrapport 2014 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte Indholdsfortegnelse Side 1. Revision af årsregnskabet 241 1.1 Årsregnskabet 241 1.2 Revisionens udførelse 241 1.3 Risikovurdering og revisionsstrategi 242 2. Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsregnskabet 245 2.1 Særlige forhold 245 2.1.1 Økonomistyring 245 2.1.2 Likviditet og finansiering 247 2.1.3 Resultatudvikling 248 2.1.4 Internationale studerende 249 3. Forvaltning af institutionens midler 250 3.1 Økonomistyring 250 3.1.1 Økonomistyring hos The Animation Workshop, opfølgning 250 3.1.2 Økonomistyring generelt 251 3.2 Sparsommelighed 252 3.3 Produktivitet 253 3.4 Effektivitet 254 3.4.1 Resultatløn 254 3.5 Konklusion på udført forvaltningsrevision 256 4. Kommentarer til årsregnskabet 256 4.1 Resultatopgørelsen 256 4.2 Balance - aktiver 257 4.3 Balance - passiver 258 4.4 Balance - egenkapital 260 4.5 Pengestrømme og likviditet 260 5. Redegørelse for den udførte revision 261 5.1 Formelle forhold vedrørende regnskabsaflæggelsen 261 5.2 Revision og revisionsarbejde 261 5.2.1 Funktionsadskillelse og administration af brugerrettigheder 261 5.2.2 Institutionens formål 261 5.3 Revision af forretningsgange og interne kontroller og finansiel revision 261 5.3.1 Forretningsgange generelt 262 5.3.2 Indfak 262
Deloitte 5.3.3 Lønninger og gager 262 5.3.4 Generelle it-kontroller 263 5.3.5 Drøftelser med den daglige ledelse om besvigelser 263 5.3.6 Regnskabsinstruks 264 5.3.7 Elektroniske betalingssystemer 264 5.3.8 Institutionens bogholderi og regnskabsvæsen 264 5.3.9 Konklusion vedrørende administrative forretningsgange og interne kontroller 264 5.4 Indtægtsdækket virksomhed (IDV) 265 5.5 Særlige kontrolopgaver 265 5.5.1 Uændret tilskudsgrundlag 265 5.5.2 Bekendtgørelse om sociale klausuler 265 5.5.3 Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø 265 5.5.4 Fast ejendom 266 6. Øvrige oplysninger 266 6.1 Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsregnskabet 266 6.2 Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af statens 267 regnskabsregler 267 6.3 Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold 267 6.4 Forsikringsforhold 267 7. Rådgivnings- og assistanceopgaver 267 8. Konklusion på den udførte revision 267 9. Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling 268 9.1 Revisionens formål og omfang 268 9.2 Revisionens udførelse 270 9.3 Udtalelse om ledelsesberetningen 271 9.4 Revisors rapportering 271 9.5 Ansvarsfordeling 272 9.6 Revisors dokumentationsmateriale 273 9.7 Kvalitetssikring af den udførte revision 274 9.8 Institutionens offentliggørelse af årsrapport mv. 274 9.9 Grundlag for revisionen 274 10. Revisortjekliste til indarbejdelse i revisionsprotokollen 275 11. Erklæring 282
Deloitte 241 Revisionsprotokollat til årsrapport 2014 1. Revision af årsregnskabet 1.1 Årsregnskabet Vi har afsluttet revisionen af det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2014 for Professionshøjskolen VIA University College. Årsregnskabet udviser følgende: 2014 2013 t.kr. t.kr. Resultat 31.492 27.293 Aktiver 2.549.869 2.272.196 Egenkapital 480.437 474.140 1.2 Revisionens udførelse Vores revision udføres i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008, herunder i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og internationale revisionsstandarder. Revisionen er i år udført på følgende måde: Revisionens udførelse Fase 1 Revision i årets løb Gennemgang af forvaltning, forretningsgange og systemer, der genererer data til årsrapporten Fase 2 Statusrevision Revision af regnskabsposter og oplysninger i årsrapporten og forvaltningsrevision Fase 3 Konklusion Påtegning af årsrapporten I årets løb har vi revideret udvalgte forretningsgange og interne kontroller, som leverer væsentlige data til årsrapporten. Ved årsafslutningen fokuseres revisionen på poster i årsrapporten og øvrige oplysninger i årsrapporten samt forvaltningsrevision. Vores rapportering i revisionsprotokollatet indeholder en redegørelse for den udførte revision til bestyrelsen, herunder en række pligtmæssige redegørelser for den udførte revision til brug for Rigsrevisionens og Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes tilsyn med institutionen. De væsentligste kommentarer og konklusioner har vi samlet i afsnittet Forhold af væsentlig betydning for vurdering af institutionens økonomi, regnskabsaflæggelse og forvaltning ; protokollatet bør dog læses i sin helhed.
Deloitte 242 1.3 Risikovurdering og revisionsstrategi Revisionen er planlagt og udført på grundlag af en systematisk risikovurdering, således at hovedvægten lægges på de poster i årsrapporten og de dele af institutionens regnskabs- og rapporteringssystemer samt øvrige forretningsgange, hvor risikoen for væsentlige fejl er størst. Revisionen sigter således ikke mod at opdage eller rette uvæsentlige fejl, som ikke medfører en ændret helhedsvurdering af årsrapporten. Revisionen udføres i henhold til nedenstående årsplan: Derudover foretages løbende revision af STÅ-indberetninger og tilskudsprojekter. Årets revisionsstrategi er fastlagt ud fra en systematisk indsamling af informationer om institutionens interne og eksterne forhold, hvilket blandt andet har omfattet drøftelser med institutionens ledelse og medarbejdere om følgende forhold i institutionen: Aktiviteter og den anvendte regnskabspraksis Mål, strategier og tilhørende forretningsrisici Internt kontrolsystem og forvaltning. Revisionen omfatter alene de forretningsgange, der kan medføre væsentlige fejl i årsrapporten eller risiko for kritik af institutionens forvaltning samt de påkrævede specifikke handlinger, der er fremhævet i revisionsbekendtgørelsen. Herudover har institutionen en række forretningsgange, som har be-
Deloitte 243 tydning for institutionens drift, men som ikke har væsentlig indvirkning på indsamlingen af data til årsrapporten. Revisionen gennemføres som nævnt med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsstrategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte forretningsmæssige og administrative områder, der er af betydning for årsrapporten. Baseret på vores drøftelser med institutionens ledelse og vores kendskab til institutionens aktiviteter og forhold i øvrigt har vi i forbindelse med planlægningen af revisionen for VIA identificeret de områder, hvor risikoen for væsentlige fejl i årsrapporten vurderes at være størst. Disse områder er markeret i figuren på næste side med en trekant. På øvrige områder er risikoen vurderet som normal, og revisionens omfang har derfor været tilsvarende mindre. Revisionen vil som følge heraf primært være fokuseret på følgende væsentlige og risikofyldte (betydelige) regnskabselementer og områder, der blandt andet indeholder elementer af skøn ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser i årsrapporten: Betydelige regnskabselementer Betydelige forretningsgange og interne kontroller Specifikke risikoområder Taxameterbestemte tilskud Lønninger og gager Købs- og kreditorsystem Tilskudsprojekter og indtægtsdækket virksomhed Materielle anlægsaktiver Forretningsgange for indberetning og afstemning af taxameterbestemte tilskud Forretningsgang for fastlæggelse og udbetaling af lønninger og gager It-anvendelsen Forvaltning af offentlige midler Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsprojekter Moms- og afgiftsforhold Tilskudsprojekter Vi har delvis valgt en substansbaseret revisionsstrategi for området lønudbetalinger. Det fremgår af Rigsrevisionens revisionsrapport af 28. april 2011, at lønkørsler i SLS kan afvikles, uden at indrapporteringen er godkendt (funktionsadskillelse er ikke systemunderstøttet). På øvrige regnskabselementer og områder er risikoen for fejl i årsregnskabet vurderet som normal, og revisionens omfang har derfor været mindre. Vores kommentarer til den udførte revision vil blive gennemgået nedenfor. Vi har i lighed med tidligere anvendt følgende kvantificering af vores kommentarer: Risiko har væsentlig betydning for årsrapporten og kræver ledelsens bevågenhed Kræver ledelsens bevågenhed Ingen kritiske kommentarer
Deloitte 244 De enkelte områder er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit, som der er anført konkrete referencer til i figuren. Regnskabselement mv. Høj risiko t.kr. Konklusion Ref. Aktiver 2014 2013 2014 2013 Materielle anlægsaktiver q 2.141.189 1.864.676 4.2 Finansielle anlægsaktiver 35.730 35.498 4.2 Anlægsaktiver til salg 215.031 124.676 4.2 Debitorer 39.959 27.836 4.2 Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 45.848 41.539 4.2 Værdipapirer 0 19.723 4.2 Likvide beholdninger 72.111 158.248 4.2 Aktiver 2.549.868 2.272.196 Passiver Egenkapital 480.437 474.140 4.4 Langfristet gæld 1.531.935 1.208.941 4.3 Kortfristet del af langfristet gæld 32.629 33.846 4.3 Skyldig løn q 26.562 43.899 4.3 Feriepengeforpligtelse 136.764 135.513 4.3 Kreditorer 129.691 108.219 4.3 Mellemregning med Ministeriet q 116.307 144.372 4.3 Andre kortfristede gældsforpligtelser 41.046 33.753 4.3 Periodeafgrænsningsposter q 54.497 89.513 2.1.2+4.3 Passiver 2.549.868 2.272.196 Resultatopgørelsen Indtægter q 1.657.281 1.573.393 4.1 Personaleudgifter q (1.061.285) (1.027.944) 3.4.1 + 4.1 Driftsomkostninger og finansielle omkostninger (564.504) (518.156) 4.1 Resultat 31.492 27.293 Øvrige væsentlige områder Risikovurdering og konklusion Likvid beredskab 4.5 Forvaltning, særligt økonnomistyring q 3 Forretningsgange/interne kontroller 5.3 Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsprojekter q 5.4 Institutionens edb-anvendelse 5.3.4 Momsforhold Eventualforpligtelser q Høj risiko for væsentlige fejl Risiko har væsentlig betydning for årsrapporten - kræver ledelsens bevågenhed Kræver ledelsens bevågenhed Ingen kritiske eller væsentlige bemærkninger
Deloitte 245 2. Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsregnskabet Vores konklusioner på den udførte revision er, at vi har afgivet en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger, hvilket er udtryk for, at at årsregnskabet er aflagt og revideret i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen årsregnskabet giver et retvisende billede af institutionens aktiver og passiver, pengestrømme, finansielle stilling og resultatet af institutionens aktiviteter. I forbindelse med vores revision har vi konstateret forskellige forhold, hvor vi har vurderet, at det er så væsentligt, at såvel VIAs bestyrelse som Uddannelses- og Forskningsministeriet og Rigsrevisionen bliver orienteret herom. Disse forhold har vi medtaget i nærværende afsnit. Enkelte af forholdene er yderligere uddybet i de efterfølgende afsnit. 2.1 Særlige forhold 2.1.1 Økonomistyring I de sidste års revisionsprotokollater har vi behandlet VIAs økonomistyring, herunder særligt forholdene omkring store udsving mellem budget, prognoser og realiserede tal. Vi konstaterede samtidig, at VIAs økonomistyring er tilrettelagt således, at der er indbygget så effektive reguleringsmekanismer, at VIA som udgangspunkt sandsynligvis altid vil afvige positivt i forhold til de udmeldte budgetter og kvartalsvis prognosticerede resultatforventninger til de enkelte højskoler og/eller uddannelser. VIAs daglige ledelse fandt de store udsving mellem prognoser og realiserede tal utilfredsstillende og satte umiddelbart i forlængelse af aflæggelsen af årsrapporten for 2013 en proces i gang med afdækning af årsagerne til afvigelserne. Analysen blev foretaget af Deloitte Consulting med fokus på at identificere årsagen til usikkerhed i prognosticeringen samt øge transparensen i VIAs økonomi. Der var ligeledes fokus på at belyse, hvordan der skabes bedre indsigt i VIAs økonomiske situation, og hvordan ledelsens strategiske styringsgrundlag og styringsmuligheder understøttes. Analysen afdækkede en række forhold, som organisationen ønskede skulle ændres og identificerede behov, som den nuværende økonomistyring ikke afdækkede. Blandt hovedelementerne var: oplæg til organisering af økonomifunktionen udvikling af budgetmodel med flerårigt sigte rolle-/ansvarsafklaring forbedret systemunderstøttelse styrkelse af styringsgrundlag og transparens.
Deloitte 246 Professionshøjskoleledelsen behandlede foranalysen den 11. juni 2014 og besluttede på baggrund heraf igangsætning af processen omkring videre afklaring og udvikling/design af Ny økonomimodel. Kommissoriet for arbejdet med den nye økonomimodel opdeler operationaliseringen af leverancerne i fem leverancespor indeholdende en række delleverancer. Disse leverancespor sikrer en struktureret, systematisk og fuldstændig proces til indsamling og bearbejdning af data, men samtidig grundlaget for design, udvikling og implementering af en ny økonomimodel, herunder også vurdering af systemunderstøttende tiltag, der er nødvendige til realisering af målene med en ny økonomimodel. Hele processen fra usikkerhed i prognosticeringen til leverancesporene kan grafisk illustreres således: Væsentlige temaer i projektet fra starten eller tilkommet i forløbet er: Økonomistyring med mere fokus på aktiviteter som ressourceudløsende Øget fokus på prognoser og mindre fokus på historiske tal Økonomistyring skal understøtte et mere strategisk sigte for VIA Den nye økonomimodel skal skabe større ensartethed og gennemsigtighed i VIAs økonomistyring Organisering af Koncernøkonomi skal i højere grad understøtte styringsbehovet og opgaverne Samarbejdsmodel til forventningsafstemning mellem forretningen og Koncernøkonomi er ønsket, herunder klare roller og ansvar i relation til økonomiopgaver
Deloitte 247 Den nye økonomimodel skal understøtte større agilitet i VIA ved større indsigt i økonomien i VIAs aktiviteter og afledte ressourcetræk og dermed understøtte VIAs strategi og nye ledelsesgrundlag Ny og mere effektiv IT-understøttelse. Det er vores vurdering, at der med igangsætningen af arbejdet med en ny økonomistyringsmodel er lagt et godt grundlag for, at VIA fremover kan opnå en mere korrekt og forretningsunderstøttende økonomistyring. Projektet har arbejdet med en tidsplan for implementering i forbindelse med budgetlægning for 2016 i hele organisationen. Som følge af primært stort pres på organisationen med andre store projekter samt væsentlige udviklingsarbejder omkring systemunderstøttende it-systemer har ledelsen af projektet besluttet, at den fulde udrulning af den nye økonomimodel udskydes til budget 2017. I 2016 vil der i stedet blive gennemført grundige pilotprojekter og udrulning af modellen i fællesfunktioner. Samtidig vil der i forbindelse med budget 2016 arbejdes med inddragelse af flere strategiske elementer og flerårig budgetlægning. 2.1.2 Likviditet og finansiering VIA har til gennemførelse af campusstrategien igangsat en række større og mindre byggeprojekter, der nødvendiggør en præcis og stram likviditetsstyring. Med store omkostninger til byggerierne er et væsentligt element i likviditetsstyring sikring af, at der på såvel kort som langt sigt er de nødvendige lånetilsagn og mulighed, således VIA altid løbende har den nødvendige likviditet. VIAs økonomifunktion følger løbende likviditetssituationen og udarbejder likviditetsforecast til sikring af, at realkreditlån udbetales, i takt med likviditetsbehovet til byggerierne opstår. Af årsrapporten 2014 fremgår der en likvid beholdning på 72.110 t.kr. og tilgodehavender på 85.808 t.kr. Dette skal sammenholdes med en kortfristet gæld på 400.732 t.kr. ekskl. feriepengeforpligtelsen, hvilket giver en likviditetsgrad på 39. Denne likviditetsgrad er uden anlægsaktiver til salg og feriepengeforpligtelsen, som begge ikke umiddelbart vil påvirke likviditeten på den korte bane. Den umiddelbare likviditetskrævende gæld er således væsentligt større end de tilsvarende likviditetsskabende aktiver. En likviditetsgrad på 39 er umiddelbart kritisk, men samtidig også et øjebliksbillede på en bestemt dato, hvorfor vi har kigget nærmere på VIAs styring af likviditetsbehovet. VIAs økonomifunktion udarbejder periodiske vurderinger og beregninger af likviditetsbehovet baseret på aktuelle forhold i relation til budget, igangsatte byggerier, status på salg af bygninger og likviditetsforskydninger afledt af den daglige drift. Opgørelserne danner grundlag for redegørelser til direktionen og bestyrelsen om likviditetssituationen. Dette er i overensstemmelse med den økonomiske strategi, bestyrelsen har besluttet for VIAs økonomi, herunder beslutning om, at VIA ikke skal have større
Deloitte 248 likvid beholdning end højest nødvendig, men i stedet styrer likviditeten tæt og minimerer låneoptag for derigennem at reducere de finansielle omkostninger. Vi har gennemgået de notater, der er udarbejdet i 2014 og starten af 2015, og kan konstatere, at notaterne indeholder såvel oplysninger om den aktuelle likviditetssituation, likviditetsbehovet frem til de store ejendomsændringer, der er gennemført med udgangen af 2016, samt redegørelse for de usikkerheder, der er ved opgørelserne. Endelig indeholder notaterne også bemærkninger om, at der kan være behov for optagelse af yderligere realkreditbelåning i løbet af 2016 og senere til sikring af tilstrækkelig med likviditet. Af notaterne fremgår imidlertid ikke konkrete redegørelser for kreditforeningernes vurdering af mulighederne for yderligere låneoptagelse til imødekommelse af såvel akutte som planlagte likviditetsbehov. Vi har drøftet dette med den ansvarlige for området og er blevet oplyst, at realkreditforeningerne ikke kan afgive skriftlige tilsagn på lån uden indhentning af konkrete lånetilbud. Nykredit har dog gentagne gange mundtligt meddelt, at VIA har væsentlige bygningsfriværdier, som der endnu ikke er givet lånetilbud på. Således fremgår det af notaterne omkring VIAs likviditet, at byggeriet Campus Aarhus C er belånt med 395 mio. kr., men har en samlet opførelsessum på 840 mio. kr. Økonomifunktionen har oplyst, at der til brug for bestyrelsesmødet i marts 2015 vil blive fremlagt det likviditetsnotat, økonomiafdelingen har udarbejdet primo 2015, og som vi henviser til ovenfor. Notatet udviser en betryggende løbende likviditet på omkring 100 mio. kr. under og efter gennemførelse af byggerierne i 2015 og 2016, men at likviditeten i perioden kan blive presset, såfremt bygninger sat til salg ikke bliver solgt og betalt senest ved udgangen af 2015. VIAs økonomifunktion har stor fokus på likviditetsbehovet og udarbejder ugentligt likviditetsforecast for den kommende 4-ugers periode, således at det løbende sikres, at der er den nødvendige likviditet til rådighed, men samtidig at den likvide beholdning ikke bliver større, end der aktuelt er behov for. Det er vores vurdering, at der er etableret et godt grundlag for den løbende likviditetsstyring, men at der samtidig bør sikres, at der er de nødvendige låntilsagn til sikring af, at hjemtagelse af yderligere belåning er mulig, såfremt salget af ejendomme ændres, eller andre væsentlige uforudsete forhold vedr. likviditet skulle opstå. 2.1.3 Resultatudvikling VIA realiserede for 2014 et resultat på 31.492 t.kr. mod et budgetteret resultat på 15.000 t.kr. og et prognosticeret årsresultat efter 1. halvår på 43.412 t.kr. Som omtalt i revisionsprotokollaterne for de sidste år har der været væsentlige afvigelser mellem realiserede tal, budgettet og prognoser. Ovenstående tal indikerer ligeledes væsentlige afvigelser for 2014, men da tallene ikke umiddelbart er sammenlignelige pga. ændrede forudsætninger for tallene, har vi lavet nedenstående opstilling.
Deloitte 249 Årets resultat ifølge årsrapport 31.492 Nedskrivning Nørre Nissum 15.900 Nedskrivning Skive 17.500 Avance ved salg Peter Sabroes Gade (8.413) Avance ved salg af Søren Møllers Gade (3.043) 21.944 Indtægtsførsel af Frascatti-midler (32.931) t.kr. Sammenligneligt årsresultat 20.505 Budget 15.000 Prognose efter 1. halvår 43.412 - indtægtsførte Frascatti-midler (29.600) Sammenlignelig prognose efter 1. halvår 13.812 Afvigelse til budget 5.505 Afvigelse til prognose 6.693 Det ses af opstillingen, at afvigelserne i forhold til såvel det af bestyrelsen godkendte budget som prognosen efter første halvår er i omegnen af 6 mio. kr. Efter vores vurdering er en afvigelse i denne størrelsesorden for en organisation af VIAs størrelse tilfredsstillende. 2.1.4 Internationale studerende Som beskrevet i revisionsprotokollatet for 2012 og 2013 har Uddannelses- og Forskningsministeriet ændret reglerne vedrørende indgående udvekslingsstuderende fra både EU- og EØS-lande. De ændrede regler betyder, at alle indgående udvekslingsstuderende kun kan udløse tilskud til VIA i form af undervisningstilskud, fælles- og bygningstilskud samt i form af internationaliseringstilskud, såfremt VIA har sendt tilsvarende antal udvekslingsstuderende til udlandet. VIA har i 2013 igangsat forskellige initiativer for at sikre, at der for perioden 2013-2015 vil kunne opnås balance mellem de ind- og udgående udvekslingsstuderende. Disse initiativer er fortsat i 2014 og har reduceret antallet af indgående udvekslingsstuderende. VIA forventer, at initiativerne fremadrettet vil betyde, at der bliver balance mellem antallet af ind- og udgående udvekslingsstuderende. Uddannelsesministeriet har i brev af 3. november 2014 yderligere præciseret reglerne for opgørelse af balancen mellem ind- og udgående studerende. Ændringerne i opgørelsesmetoden betyder, at de initiativer, VIA har igangsat for at reducere antallet af indgående udvekslingsstuderende, får større effekt, da balancen først skal opgøres fra og med indberetningen fra september 2013.
Deloitte 250 I 2013 konstaterede VIA en ubalance på 104 indgående studerende, og der blev hensat 3.349 t.kr. i årsregnskabet for 2013. VIA har ultimo 2014 opgjort en ny balance efter de nye retningslinjer, der betyder, at VIA med hensættelsen i 2013 indtil videre har hensat nok til den samlede balance for 2013-2015. VIA har derfor ikke hensat yderligere i årsregnskabet for 2014. 3. Forvaltning af institutionens midler Ved forvaltningsrevision hos selvejende undervisningsinstitutioner undersøger revisionen, om institutionen har anvendt de modtagne offentlige tilskud i overensstemmelse med de meddelte bevillinger vedrørende tilskuddene. Herudover undersøger revisionen, om institutionen har taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen af de modtagne midler. Elementerne i forvaltningsrevisionen inddeles i følgende områder: Økonomistyring, hvor det undersøges, om ledelsen har etableret styringsværktøjer, der sætter den i stand til løbende at vurdere sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Endvidere vurderes det, om ledelsen anvender styringsværktøjerne til løbende at prioritere sine aktiviteter. Sparsommelighed, hvor der bliver set på omkostningerne ved institutionens forvaltning af de modtagne midler. Produktivitet, hvor forholdet mellem institutionens "produktion" af færdiguddannede og de omkostninger, institutionen har afholdt hertil, bliver undersøgt. Effektivitet, hvor der bliver set på, om institutionen har opnået de opstillede og forventede resultater i forhold til de omkostninger, der er anvendt. Forvaltningsrevisionen er således en kritisk analyse og vurdering af de forhold, der udgør grundlaget for de regnskabsmæssige dispositioner, eller med andre ord en vurdering af kvaliteten af forvaltningen af de modtagne offentlige midler. 3.1 Økonomistyring Vi har ovenfor i afsnit 2.1.1 nærmere redegjort for konkrete forhold om VIAs økonomistyring, hvorfor vi henviser hertil. 3.1.1 Økonomistyring hos The Animation Workshop, opfølgning VIAs ledelse besluttede i 2013, at der skulle sættes særligt fokus på økonomirapportering og økonomiopfølgning hos The Animation Workshop, således afdelingens realiserede resultater kommer til at harmonere med de fastlagte resultatmål. De månedlige opfølgningsmøder på økonomi mellem højskoledirektør, økonomichef og daglig ledelse hos afdelingen, skærpede krav ved nyansættelser, tættere opfølgning på projekter mv. er fortsat i 2014.
Deloitte 251 For perioden 2011-2014 har The Animation Workshop haft følgende udvikling i realiserede contra budgetteret resultatmål: 2014 2013 2012 2011 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Budget 3.620 4.394 4.876 5.334 Realiseret resultatmål 1.710 3.424 1.168 3.680 Negativ budgetafvigelse 1.910 970 3.708 1.654 For samme periode har omsætning, løn og andelen af løn i forhold til omsætningen udviklet sig således: 2014 2013 2012 2011 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter 35.256 36.788 38.225 40.456 Lønomkostninger (20.222) (17.580) (18.561) (21.984) Øvrige omkostninger (13.324) (15.784) (18.496) (14.792) Realiseret resultatmål 1.710 3.424 1.168 3.680 Lønandel af indtægterne for TAW 57% 48% 49% 54% Lønandel af indtægterne for VIA, generelt 64% 65% 66% 67% Den ovenstående afvigelse mellem budgetteret og realiseret resultatmål skyldes flere ting, bl.a. har TAW i 2014 ikke modtaget et forventet tilskud fra Region Midtjylland og Region Nordjylland til et konkret udviklingsprojekt på 1,5 mio. kr. Derudover er der i 2014 foretaget en generel oprydning i de ældre projekter, der har været registreret i bogholderiet pr. 31.12.2013 enten med et tilgodehavende eller en periodiseret indtægt. Denne oprydning har betydet, at TAW i 2014 har realiseret et nettotab på de gamle projekter på 370 t.kr. Disse to forhold forklarer i væsentlighed årsagerne til nettoafvigelserne mellem de budgetterede og realiserede tal. Det øgede fokus har skabt et bedre overblik over årsagerne til afvigelserne mellem de realiserede og budgetterede resultater. Vi har af gruppen omkring den øgede økonomifokus på The Animation Workshop fået oplyst, at der fortsat i 2015 vil være stor fokus på økonomistyringen i afdelingen og ikke mindst budgetoverholdelse. 3.1.2 Økonomistyring generelt Institutionens økonomistyring tager udgangspunkt i en af bestyrelsen fastlagt økonomisk strategi, der fastlægger rammerne om kravene til VIAs økonomi med hensyn til resultat, soliditet og likviditet. VIAs økonomiske strategi er ajourført i december 2012.
Deloitte 252 Med udgangspunkt i rammerne for VIAs økonomi tager den løbende økonomistyring udgangspunkt i en grundig budgetteringsprocedure, hvor alle VIAs afdelinger involveres i fremskaffelse af grundlaget for det kommende års budget. Rammerne og procedurerne for budgetlægningen fastlægges centralt af økonomiafdelingen og godkendes af VIAs ledelse, inden disse meldes ud til de enkelte højskoler og afdelinger. På baggrund af detailbudgetterne for de enkelte afdelinger foretager økonomicheferne konsolidering af budgettet på højskoler og fællesfunktioner og endeligt det totale budget for VIA. Dette budget godkendes af såvel den daglige ledelse som bestyrelsen. Hele processen er velbeskrevet i VIAs budgetvejledning. Kvartalsvis udarbejder institutionen økonomirapportering, hvor der for de enkelte højskoler og afdelinger foretages sammenholdelse med de udarbejdede budgetter og årsagsforklaring på væsentlige afvigelser. Samtidig udarbejdes der prognose for det forventede resultat for hele året på baggrund af den aktuelle viden, de enkelte budgetansvarlige og ledere har på tidspunktet for økonomirapporteringen. Vi har gennemgået procedurerne for såvel VIAs budgetteringsproces som økonomirapporteringsproces og finder generelt processen betryggende. Vi skal henvise til vores omtale af forholdet ovenfor under afsnit 2.1.1. 3.2 Sparsommelighed Vi har i forbindelse med vores revision foretaget en vurdering af, om der ved midlernes forvaltning er taget skyldige økonomiske hensyn. Ved vores revision og attestationsafgivelser har vi stikprøvevis vurderet, om institutionens dispositioner er i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til institutionens art og størrelse kræves for at forvalte offentlige midler på hensigtsmæssig og sparsommelig vis. Vi har herunder blandt andet undersøgt følgende: 1. Om institutionen har afholdt lønudgifter til et for rigeligt eller overkvalificeret personale. 2. Om institutionen har indhentet alternative tilbud ved køb, herunder udnyttet foreliggende rabatmuligheder. 3. Om institutionen har anbragt likvide midler fordelagtigt. 4. Om institutionen løbende foretager vurdering af mulighederne for optimering af låneporteføljen men hensyn til renteniveau og risiko. 5. Om institutionen har udnyttet lokaler og inventar på en hensigtsmæssig måde, herunder om det i forbindelse med store reparations- og vedligeholdelsesudgifter er overvejet at foretage nyanskaffelser. 6. Om institutionen har faktureret præsterede ydelser umiddelbart efter præstationen.
Deloitte 253 Ad 1. Lønudgifter I forbindelse med vores revision af VIAs lønninger har vi undersøgt institutionens aflønning af medarbejderne, herunder om aflønning for merarbejde mv. foregår efter reglerne. Derudover har vi undersøgt, om VIA har afholdt lønudgifter til et for rigeligt eller overkvalificeret personale. Vores revision og øvrige gennemgang af personaleudgifterne har ikke givet anledning til bemærkninger. Ad 2. Indkøb I forbindelse med vores planlægning af revisionen for 2014 havde vi valgt at fokusere på den fastlagte indkøbspolitik, herunder om VIA følger de interne retningslinjer for afholdelse af udbud, licitationer og øvrige regler fastlagt af institutionen. Som følge af at Rigsrevisionen har valgt at lave en større tværgående undersøgelse af sparsommelighed i indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner, har vi valgt ikke at lave en nærmere gennemgang af sparsommeligheden ved indkøb i VIA. Rigsrevisionen har bedt VIA om en lang række oplysninger samt aflagt besøg på institutionen i uge 11, 2015. Resultaterne af undersøgelsen vil indgå i en fælles afrapportering i efteråret 2015. Vores analyser af sparsommeligheden hos VIA har ikke givet anledning til bemærkninger. 3.3 Produktivitet I ledelsesberetningen i institutionens årsrapport er oplistet en række nøgletal, der viser udviklingen i VIAs produktivitet, hvorfor vi skal henvise hertil. Med udgangspunkt i nogle af disse nøgletal har vi lavet en opstilling over udviklingen i årsværk pr. 100 STÅ for henholdsvis ansatte i undervisning, øvrige ansatte og samlet for VIA. Som det fremgår af figuren til højre, har VIA haft et fald i antal årsværk pr. 100 STÅ fra 2010 til 2014. I 2014 stiger årsværk pr. 100 STÅ vedrørende undervisning, og det betyder, at VIA bruger flere årsværk til at undervise 100 fuldtidsstuderende. I 2014 falder årsværk pr. 100 STÅ vedrørende fællesområderne fortsat. Samtidig er der en lille stigning i antal ansatte pr. 100 STÅ, hvorved en større del af de samlede antal ansatte arbejder direkte med undervisning. Vores revision af området har ikke givet anledning til bemærkninger.
Deloitte 254 3.4 Effektivitet Begrebet forvaltningsrevision - effektivitet omfatter en stillingtagen til, hvorvidt institutionen når sine strategiske mål - herunder kvalitative - set i forhold til de ressourcer, der involveres. Revisionen forudsætter generelt, at institutionens strategiske mål er veldefinerede, samt at institutionen har etableret målingsinstrumenter til brug heraf. I 2014 har vi bl.a. indhentet information om den proces, som VIA gennemfører i forbindelse med udarbejdelse af udviklingskontrakten med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Derudover har vi undersøgt, hvordan VIA indsamler og verificerer de oplysninger, der afrapporteres til ministeriet i målrapporteringen i årsrapporten. VIA har i 2014 indgået en udviklingskontrakt med ministeriet for perioden 2015-2017. I forbindelse med fastlæggelse af mål i udviklingskontrakten har VIA en detaljeret proces, hvor de forskellige uddannelser involveres tidligt i processen. Når de overordnede målepunkter er fastlagt, fastsætter institutionen de konkrete måltal for de enkelte år. De samlede måltal for VIA er en opsummering af de underliggende måltal for de enkelte uddannelser. Udviklingskontrakten behandles i de forskellige ledelsesorganer hos VIA og godkendes af bestyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. VIA har i årsrapporten for 2014 afrapporteret på udviklingskontrakten med ministeriet for 2013-2014. I forbindelse med afrapportering af udviklingskontrakten indsamler Kvalitetsafdelingen i VIA oplysningerne til de konkrete måltal fra de underliggende uddannelser mv. Kvalitetsafdelingen samler og verificerer oplysningerne, så der kan laves en samlet rapportering for VIA både vedrørende måltal og eventuelle bemærkninger. Det er vores vurdering, at VIA har en god proces for udarbejdelse af udviklingskontrakten og efterfølgende opsamling og afrapportering af udviklingskontrakten i årsrapporten. Der henvises i øvrigt til målrapporteringen i VIAs årsrapport. På baggrund af ovenstående gennemgang er det vores opfattelse, at institutionen arbejder målrettet, og at de opnåede mål vurderes at være god og effektiv forvaltning til gavn for institutionen og dermed også for institutionens studerende og ansatte. Vores revision af området har ikke givet anledning til bemærkninger. 3.4.1 Resultatløn VIA University College arbejder efter Uddannelses- og Forskningsministeriets udstedte bemyndigelse med resultatlønskontrakter for institutionens ledelse. Der er for kalenderåret 2013 indgået aftaler med 94 ledere fordelt på de enkelte organisatoriske enheder. Det samlede kontraktbeløb for 2013 var på 8.335.500 kr. For 2014 er der indgået i alt 91 resultatkontrakter med et samlet kontraktbeløb på i alt 8.089.000 kr.
Deloitte 255 Resultatkontrakterne for 2013 er udarbejdet med udgangspunkt i den af bestyrelsen med Uddannelsesog Forskningsministeriet indgåede udviklingskontrakt. Indsatsområderne for 2013 har bl.a. været: 1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 3. Tidligere færdig og mindre frafald 4. Øget innovationskapacitet 5. Styrket udviklings- og evidensbasering 6. Effektivisering VIAs Operation 7. Én pædagoguddannelse i VIA reform af uddannelsen 8. Styrkelse af det samlede lederskab 9. Bachelorprojekter gennemføres med afsæt i praksis Institutionen har i resultatlønskontrakten for den enkelte leder indarbejdet de indsatsområder, der er fundet relevante. Indsatsområderne er opdelt i relevante aktiviteter og mål, der skal evalueres for opfyldelsesgrad. Vi har stikprøvevis gennemgået institutionens evaluerede resultatlønskontrakter for perioden 1. januar 2013 31. december 2013, hvor der er udbetalt resultatløn til 93 ledere. En enkelt af de oprindeligt indgåede 94 resultatlønskontrakter er således ikke kommet til udbetaling grundet manglende målopfyldelse. Udbetaling er sket i sommeren 2014. De i alt 91 indgåede resultatlønskontrakter for 2014 er på tidspunktet for revisionens afslutning ikke evalueret. De evaluerede målopfyldelsesgrader pr. resultatkontrakt er for 2013 opgjort til mellem 0% og 100%. De tilsvarende målopfyldelsesgrader for 2012 var opgjort til mellem 36% og 99%, og for 2011 til mellem 54% og 99%. 59% af de evaluerede resultatkontrakter for 2013 nåede en opfyldelse mellem 90-100%. Den tilsvarende andel for 2012 var på 61% og i 2011 på 68%. Den gennemsnitlige målopfyldelsesgrad for de 94 resultatlønskontrakter er opgjort til 88,8% i 2013 mod et tilsvarende niveau for 2012 på 88,7% og 2011 på 90,2%. Vi gør opmærksom på, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i sin bemyndigelse til indgåelse af resultatkontrakter af 23. maj 2012 fastslår, at der forventes en ambitiøs og rimelig progression i målfastsættelsen i situationer, hvor institutionen har realiseret høje målopfyldelsesgrader.
Deloitte 256 Vi har kontrolleret, at institutionen på sin hjemmeside har offentliggjort oplysninger om resultatkontrakten for institutionens øverste leder. Baseret på de foretagne undersøgelser vurderes det, at institutionen overholder de af ministeriet udstedte retningslinjer om indgåelse af resultatlønskontrakter. 3.5 Konklusion på udført forvaltningsrevision Vi er i forbindelse med revisionen af ovenstående områder ikke blevet bekendt med forhold, som indikerer, at institutionens midler ikke er blevet forvaltet tilfredsstillende. 4. Kommentarer til årsregnskabet 4.1 Resultatopgørelsen Formålsregistrering Vi har i forbindelse med rapporteringen af årsrapporten til Uddannelses- og Forskningsministeriet stikprøvevis gennemgået formålskonteringen for uddannelser mv. Institutionens controllere har endvidere analyseret resultatet af de enkelte uddannelsesformål. Vores gennemgang gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger. Institutionen har som følge af dens aktivitet en række hjælpefaciliteter tilknyttet undervisningen. Omkostningerne ved disse hjælpeaktiviteter samt afskrivninger på udstyr mv. er fordelt på uddannelserne pr. 31. december 2014. Vi har ingen bemærkninger hertil. Statstilskud, 1.337.008 t.kr. Taxametertilskuddene for 2014 er afstemt til de af os attesterede indberetninger samt modtagne tilskudsskrivelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Øvrige tilskud fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er afstemt til modtagne skrivelser og periodiseret i forhold til forbrug. Vi har igennem året foretaget attestationer til brug for udbetaling af tilskud til institutionen. Attestationerne har vedrørt VIAs grundlag for både studerende og kursister og omfattet både direkte STÅtaxametertilskud og tilskud til fælles- og bygningsomkostninger mv. Vi har til grund for de enkelte attestationer udført stikprøvevise tests for at verificere de forelagte data. Der henvises i øvrigt til den nærmere beskrivelse omkring tilskud til indgående udvekslingsstuderende under afsnit 2.1.4.
Deloitte 257 Deltagerbetaling og andre indtægter, 320.274 t.kr. I forbindelse med revisionen af dette område har vi påset, at de bogførte indtægter for henholdsvis deltagerbetaling og materialegebyr mindst svarer til de til grund for STÅ-indberetningerne anførte studerende gange deltagerbetaling/materialegebyr pr. studerende. Vi har endvidere stikprøvevis påset, at der ved salg af efteruddannelseskurser er bogført en indtægt for aktivitetsregistrerede kurser samtidig med, at de bogførte indtægter stikprøvevis er kontrolleret til kontakter mv. og periodiseret pr. 31. december 2014 i forhold til undervisningens og kursernes gennemførelse. Gager og løn, 1.061.285 t.kr. Vores revision af lønninger og gager er primært udført i form af revision af institutionens forretningsgange, hvorfor vi henviser til omtalen af den udførte revision i afsnit 5.3.3. Vores revision af området har ikke givet anledning til bemærkninger. Omkostninger, afskrivninger og finansielle omkostninger, 564.504 t.kr. Omkostninger af fast periodekarakter er gennemgået for at kontrollere, om alle omkostninger er medtaget, og øvrige omkostninger er stikprøvevis kontrolleret i forhold til periode, beløb, godkendelse mv. Vi har stikprøvevis efterregnet de foretagne afskrivninger og sammenholdt dem med institutionens regnskabspraksis. Vi henviser til vores omtale under afsnit 2.1.3 for de regnskabsmæssige foretagne nedskrivninger på bygninger samt avancer ved salg af bygninger. Finansieringsomkostninger og -indtægter er afstemt til eksterne opgørelser. 4.2 Balance - aktiver Materielle anlægsaktiver, 2.141.188 t.kr. Vi har i 2014 stikprøvevis revideret til- og afgange, fysisk tilstedeværelse samt afskrivninger. Vi har stikprøvevis kontrolleret ejendomsret og behæftelser til tingbogsudskrifter, bilbog og personbog. Vi har i forbindelse med vores revision kontrolleret, at institutionen har udarbejdet vedligeholdelsesplaner for alle sine ejendomme - som senest er opdateret i 2014 og dækker perioden 1. januar 2015-31. december 2015. Af vedligeholdelsesplanerne fremgår de årlige forventede omkostninger til vedligeholdelse fordelt på ejendommene.
Deloitte 258 Finansielle anlægsaktiver, 35.730 t.kr. Huslejedeposita er afstemt til indgåede lejeaftaler uden bemærkninger. Tilgodehavende vedrørende pantebrev til Learnmark Horsens er kontrolleret til pantebrevets afdragsprofil. Anlægsaktiver til salg, 215.031 t.kr. Anlægsaktiver til salg vedrører Trøjborgvej 82, Aarhus, hvor ejendommen er solgt i 2012 med overdragelse pr. 15. august 2015, og Peter Sabroe Gade 14, Aarhus, hvor ejendommen er solgt i 2014 med overdragelse pr. 30. november 2015. Vi er enige i indregningen. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, 39.959 t.kr. Posten er stikprøvevis verificeret til efterfølgende indbetalinger, til bilag eller kontrolleret i forbindelse med periodisering af væsentlige indtægter og omkostninger. Vi kan oplyse, at debitorerne efter vores opfattelse ikke indeholder tabsrisici ud over, hvad der er forbundet med normal kreditgivning. Andre tilgodehavender, 43.847 t.kr. og periodeafgrænsningsposter, 2.002 t.kr. Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter er afstemt til underliggende dokumentation uden bemærkninger. Likvide beholdninger, 72.110 t.kr. Likvide beholdninger er afstemt til ekstern dokumentation, herunder modtagne engagementsforespørgsler og årsopgørelser. Vi har endvidere kontrolleret, at institutionens likvide midler er anbragt i overensstemmelse med reglerne. Vi har den 1. oktober 2014 foretaget uanmeldt beholdningseftersyn med afstemning af VIAs likvide beholdninger. Vores revision har ikke givet anledning til bemærkninger. 4.3 Balance - passiver Langfristede gældsforpligtelser, 1.464.412 t.kr. (inkl. kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser) og skyldig forpligtelse vedrørende renteswap, 100.152 t.kr. De langfristede gældsforpligtelser er afstemt til ekstern dokumentation uden bemærkninger. Vi har endvidere kontrolleret, at al gæld med pant i fast ejendom er medtaget i årsrapporten. Skyldig løn, 26.562 t.kr. Skyldig løn er stikprøvevis afstemt til attesterede opgørelser af skyldige timer, ligesom vi stikprøvevis har kontrolleret den anvendte timesats, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger.
Deloitte 259 Den skyldige løn kan specificeres således: 31.12. 31.12. 2014 2013 t.kr. t.kr. Resultatløn 7.243 7.599 Skyldig overtid og merarbejde 19.319 36.300 I alt 26.562 43.899 Arbejdstiden for underviserne har historisk været underlagt faste rammer, hvor den tildelte tid til undervisning, forberedelse, videreuddannelse mv. i høj grad har været fastlagt i enten centrale eller lokale arbejdstidsaftaler. Dette har medført, at VIAs ledelse i nogen grad var begrænset af aftalte normer og akkorder i disponeringen af underviserressourcerne. I starten af 2013 blev der indgået nye overenskomster, der blandt andet har betydet en ophævelse af de hidtil gældende arbejdstidsaftaler med virkning fra 2014. I overensstemmelse med ordlyden i OK2013 har VIA indført principper om, at der først sker udbetaling af merarbejde efter en ansøgning og en kvalitativ vurdering heraf. VIA vurderer, at udbetalingen af merarbejde i de kommende år vil ske i mindre omfang end tidligere. Feriepengeforpligtelse, 136.764 t.kr. Feriepengeforpligtelsen er pr. 31. december 2014 opgjort på baggrund af feriepengegrundlaget og de optjente feriedage og restferie fra tidligere ferieår, jf. registreringerne i lønsystemet. Vi har ingen bemærkninger til gennemgangen. Leverandører af varer og tjenesteydelser, 129.691 t.kr. Posten er stikprøvevis afstemt til kontoudtog eller verificeret til bilag. Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, 116.307 t.kr. Posten vedrører primært periodisering af taxametertilskud for 2015, der er modtaget ultimo december 2014. Vi har kontrolleret opgørelsen af mellemregningen med Uddannelsesministeriet ved at kontrollere sammenhængen mellem indberetninger og efterfølgende modtaget tilskud. Anden kortfristet gæld, 41.046 t.kr. Posten vedrører primært skyldige lønposter pr. 31. december 2014, der stikprøvevis er afstemt til ekstern dokumentation.
Deloitte 260 Periodeafgrænsningsposter, 54.497 t.kr. Regnskabsposten er stikprøvevis afstemt til kontoudtog, efterfølgende betaling eller verificeret til bilag. Regnskabsposten er faldet med 35.016 t.kr. i 2014, da posten pr. 31.12.2013 udgjorde 89.513 t.kr. I 2013 indgik der tilskud til Frascatti-projekter modtaget i 2013, der pr. 31. december 2013 endnu ikke var anvendt. I 2014 har ministeret i brev af 27. juni 2014 til institutionerne præciseret, at tilskuddene skal indtægtsføres i det år, de modtages. Dette betyder, at VIA i 2014 har indtægtsført både det periodiserede tilskud fra 2013 på 37.698 t.kr. samt det i 2014 modtagne tilskud på 77.629 t.kr. 4.4 Balance - egenkapital Egenkapitalen kan opgøres således: t.kr. Egenkapital ifølge årsrapport 2013 474.140 Overført resultat for 2014 31.491 Dagsværdiregulering renteswap (25.194) Egenkapital 31.12.2014 480.437 Institutionen har i forbindelse med de foretagne lånoptagelser søgt at minimere finansierings- og budgetrisikoen ved at indgå en aftale om fast rente. De underliggende finansielle kontrakter vedrørende den købte rentesikkerhed er indregnet med kontrakternes dagsværdi pr. 31. december 2014 på henholdsvis egenkapitalen og langfristede gældsforpligtelser. Kontrakterne har en negativ dagsværdi pr. 31. december 2014 på 100.152 t.kr. Kontrakterne udløber i perioden 2016-2035. 4.5 Pengestrømme og likviditet Årets samlede likviditetsvirkning udviser et fald på 105.860 t.kr. mod en stigning på 14.017 t.kr i 2013: 2014 2013 t.kr t.kr. Driftens likviditetsvirkning 2.222 132.022 Investeringers likviditetsvirkning (405.883) (137.141) Finansieringens likviditetsvirkning 297.800 19.136 Årets likviditetsforskydning (105.861) 14.017 Udviklingen i årets likviditet er væsentlig påvirket af de store igangværende byggerier vedrørende den fortsatte udvikling af VIAs Campus-strategi samt periodisering af projekttilskud til forskning og udvikling. Vi henviser til vores nærmere beskrivelse af forholdet under afsnit 2.1.2.
Deloitte 261 5. Redegørelse for den udførte revision 5.1 Formelle forhold vedrørende regnskabsaflæggelsen Vi har revideret institutionens årsrapport og fundet, at denne er udarbejdet i overensstemmelse med Uddannelsesministeriets paradigme for årsrapport samt uden væsentlige fejl og mangler. 5.2 Revision og revisionsarbejde 5.2.1 Funktionsadskillelse og administration af brugerrettigheder Vi har modtaget en oversigt over de aktuelle brugerrettigheder og konstateret, at opsætningen af brugere sikrer, at SKB er sat op således, at superbrugere ikke kan oprette nye brugere i systemet uden at involvere en anden superbruger. Alle superbrugere kan således kun foretage ændringer to personer i forening. 5.2.2 Institutionens formål På baggrund af vores revision er det vores opfattelse, at foretagne dispositioner i 2014 er foretaget inden for institutionens vedtægtsmæssige formål. Udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed er efter vores vurdering sket i overensstemmelse med bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. 5.3 Revision af forretningsgange og interne kontroller og finansiel revision Revisionen har omfattet en vurdering af, om institutionens rapporteringssystemer, forretningsgange og interne kontroller fungerer forsvarligt. Formålet hermed er at påse, hvorvidt der forefindes korrekte, troværdige og rettidige bogholderiregistreringer som grundlag for regnskabsaflæggelsen. I forbindelse med vores revision af de enkelte hovedområder har vi i øvrigt gennemgået forretningsgange og intern kontrol med henblik på at påse: 1. om institutionen følger de gældende interne disponerings- og godkendelsesregler 2. om der er den fornødne personelle adskillelse mellem registrerings-, frigivelses- og systemadministratorfunktioner, samt om der er etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger ved anvendelse af edb-systemer 3. om indtægts- og udgiftsposter er behørigt dokumenterede ved bilag, kontrakter mv. og registreret på de rigtige konti, respektive henført til de rigtige formål, samt at indtægtsregistreringer sker på et fuldstændigt grundlag 4. om institutionen har etableret betryggende arbejdsgange for registrering af aktivitet, herunder om de budgetansvarlige for institutionen har et tilstrækkeligt grundlag til brug for den løbende budgetkontrol 5. om institutionens forretningsgange og interne kontroller er betryggende og som forudsat i den foreliggende regnskabsinstruks.
Deloitte 262 Til punkterne har vi nedenstående bemærkninger. 5.3.1 Forretningsgange generelt VIA er en stor og kompleks organisation, hvorfor revisionen af institutionen normalt vil tage udgangspunkt i en gennemgang og test af institutionens forretningsgange og interne kontroller. Forudsætningen herfor er, at der foreligger forretningsgange, at disse er implementeret i institutionen, og at de interne kontroller har været velfungerende igennem hele regnskabsperioden. I 2014 har vi baseret vores revision på disse forretningsgange og kontroller og har ingen bemærkninger hertil, hvorfor vores revision af de fleste områder af institutionens forretning primært er gennemført ved kontrolbaseret revision. Vores revision af indberetning af studieaktivitet er i 2014 ligeledes gennemført som en kontrolbaseret revision, da den studieadministrative enhed er fortsat med at gennemføre egenkontrol i forbindelse med indberetningerne af fuldtidsuddannelser i 2014. VIA udarbejder løbende afstemninger af sammenhængen mellem de i årets løb foretagne indberetninger, de modtagne taxametertilskud samt de i bogføringen indtægtsførte taxametertilskud, modtagne betalinger fra jobcentre og kommuner samt øvrige aktivitetsbestemte indtægter. 5.3.2 Indfak Vi har tidligere beskrevet, at VIA har konstateret svagheder i systemet vedrørende brugere, der er oprettet som superbrugere og som administratorer. VIA har indført manuelle kontroller for at opretholde sikkerheden i og omkring indkøbs- og fakturahåndteringssystemet. De udførte kontroller har ikke vist tegn på brud på funktionsadskillelsen. Derudover er der for 2014 udarbejdet en revisorerklæring omkring de generelle kontroller i systemet. 5.3.3 Lønninger og gager Vores revision af lønninger og gager har været tilrettelagt med henblik på at opfylde blandt andet følgende formål: 1. Kontrol af om ansættelsesbetingelserne, herunder indplacering, for institutionens personale formelt er i orden, herunder om ansættelsesbreve, og såfremt det er påkrævet, godkendelse fra ministeriet foreligger. 2. Kontrol af om variable ydelser i form af over- og merarbejdsbetaling, timeløn samt særlige ydelser mv. er korrekt opgjort og dokumenteret ved specifikation af præstationerne og attesteret af dertil bemyndigede personer. 3. Kontrol af om institutionens indbetaling af medarbejdernes pension er korrekt. 4. Kontrol af om kildeskattelovens bestemmelser om indberetning af A- og B-indkomst er fulgt.
Deloitte 263 5. Kontrol af om institutionens inddatabehandling og uddatakontrol har fungeret korrekt. Vi har ingen bemærkninger til vores revision af lønninger og gager. 5.3.4 Generelle it-kontroller Generelle it-kontroller er de kontroller, som ledelsen har etableret i og omkring VIAs væsentlige itplatforme med henblik på at opnå en velkontrolleret og sikker it-anvendelse og dermed understøtte en pålidelig databehandling i it-baserede forretningsprocesser. Som led i revisionen af VIA har Deloitte revideret den del af de generelle it-kontroller, som vi vurderer relevante for aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, og som er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav. Den samlede revision baseres for en dels vedkommende på relevante interne kontroller i VIA, herunder både manuelle kontroller og kontroller, der automatisk udføres af de brugersystemer, VIA anvender. Revisionen af de generelle it-kontroller har ikke omfattet en vurdering af kontrol- og sikkerhedsniveauet i de enkelte brugersystemer, herunder automatiske kontroller i de administrative processer og logiske adgangsrettigheder til udførelse af forretningsaktiviteter i brugersystemerne. Konklusion På baggrund af vores revision af de generelle it-kontroller, som forvaltes af VIA, og som vi har vurderet relevante for at understøtte revisionen af årsrapporten for 2014 for VIA, har vi ikke identificeret væsentlige svagheder. For de generelle it-kontroller, som udføres af de eksterne leverandører CSC, UNI-C og ISC, jf. indgåede outsourcing-kontrakter, foreligger der endnu ikke revisorerklæring for 2014. Vi kan derfor endnu ikke drage en konklusion på disse områder for 2014. Det skal endvidere bemærkes, at vi har modtaget uafhængig revisors erklæring for 2014 vedrørende de generelle it-kontroller hos VIAs outsourcingpartner KMD, der drifter Navision STAT-løsningen uden væsentlige bemærkninger. 5.3.5 Drøftelser med den daglige ledelse om besvigelser I forbindelse med planlægning af vores revision har vi forespurgt VIAs daglige ledelse om risikoen for besvigelser. Den daglige ledelse har over for os oplyst, at der efter dennes vurdering ikke er særlig risiko for besvigelser, der er væsentlige for årsrapporten.
Deloitte 264 Vi har drøftet risikoen for besvigelser på institutionen med rektor, professionshøjskoledirektøren og koncernøkonomichefen. Drøftelserne har også omfattet de interne kontroller, som den daglige ledelse har implementeret for at forebygge disse risici. Rektor, professionshøjskoledirektøren og koncernøkonomichefen har i denne forbindelse oplyst, at de ikke har kendskab til besvigelser, påståede besvigelser eller formodninger om besvigelser, ligesom der ikke vurderes at være særlig risiko for væsentlige fejl i institutionens årsrapport som følge af besvigelser. Vi skal bemærke, at vi ikke under vores revision har konstateret fejl i årsrapporten som følge af besvigelser. Af formelle årsager skal vi tillige forespørge bestyrelsen om, hvorvidt den har kendskab til besvigelser eller igangværende undersøgelser af formodede besvigelser. Vi tillader os at anse bestyrelsens underskrift på nærværende protokollat som en bekræftelse på, at bestyrelsen ikke har kendskab til sådanne forhold Vores revision har ikke afdækket forhold, der kan indikere besvigelser mod institutionen. 5.3.6 Regnskabsinstruks Ifølge revisionsbekendtgørelsen skal vi gennem vores revision kontrollere, om institutionen følger retningslinjerne i dens regnskabsinstruks. Institutionens regnskabsinstruks er opdateret i januar 2015. Vi har i forbindelse med revisionen påset, at instruksen følges på alle væsentlige områder. 5.3.7 Elektroniske betalingssystemer Vi har i forbindelse med vores revision gennemgået institutionens elektroniske betalingssystemer. Vores revision har været tilrettelagt med henblik på at vurdere følgende områder: 1. Den indbyggede funktionsadskillelse, blandt andet kontrol af om der foreligger alenefuldmagter 2. Systemernes adgangsbegrænsning 3. Den logiske sikkerhed knyttet til systemer. Vores revision har ikke givet anledning til bemærkninger. 5.3.8 Institutionens bogholderi og regnskabsvæsen Der er foretaget enkelte efterposteringer i forbindelse med regnskabsafslutningen pr. 31. december 2014. Vi anser VIAs bogføring for foretaget således, at den løbende kan danne grundlag for opstilling af såvel årsrapport som andre økonomiske informationer. De foretagne efterposteringer har ikke ændret ved denne opfattelse. 5.3.9 Konklusion vedrørende administrative forretningsgange og interne kontroller Det er vores vurdering, at de administrative forretningsgange og interne kontroller overordnet set fungerer tilfredsstillende og samtidig udgør et tilstrækkeligt grundlag til at sikre en fuldstændig, gyldig, nøjagtig og rettidig registrering og bogføring af VIAs transaktioner.
Deloitte 265 5.4 Indtægtsdækket virksomhed (IDV) Indtægtsdækket virksomhed udgør 3% af VIA University Colleges samlede omsætning. Resultatet af IDV-aktiviteterne for årene 2011 til 2014 udgør: 2014 2013 2012 2011 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter 46.663 48.684 47.143 42.820 Direkte og indirekte lønomkostninger (26.151) (25.613) (27.040) (22.451) Andre direkte og indirekte omkostninger (16.658) (16.220) (16.475) (17.802) Resultat 3.854 6.851 3.628 2.567 Akkumuleret resultat (egenkapital) 20.717 16.863 10.012 6.384 Dækningsgrad 8,3% 14,1% 7,7% 6,0% Som det fremgår af ovenstående oversigt, har VIAs dækningsgrad ligget på et forholdsvis konstant niveau for årene 2011-2014 dog med en stigning i 2013. Vi har stikprøvevis gennemgået indtægter og omkostninger for enkelte projekter og sammenholdt de bogførte udgifter med bagvedliggende dokumentation i form af kalkulationer og kontrakter. Vi har endvidere på analytisk niveau vurderet indtjeningen i de enkelte projekter. Vores gennemgang har ikke givet anledning til bemærkninger. 5.5 Særlige kontrolopgaver 5.5.1 Uændret tilskudsgrundlag I forbindelse med revisionen af VIAs årsrapport er det vurderet, at VIAs tilskudsgrundlag er uændret i forhold til de erklæringer, der er afgivet i årets løb. 5.5.2 Bekendtgørelse om sociale klausuler I henhold til bekendtgørelse om sociale klausuler er det som betingelse for at modtage statstilskud et krav, at der udarbejdes en handlingsplan, der sikrer, at VIA når op på, at 3,5% af institutionens årsværk udgøres af personale ansat på særlige vilkår. VIA har i lighed med tidligere år udarbejdet denne handlingsplan, og i 2014 er 5,6% af institutionens årsværk ansat på sociale klausuler. VIA har således indfriet årsværksmindstegrænsen. 5.5.3 Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Vi har i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelsen forespurgt institutionens ledelse, om der er udarbejdet en skriftlig undervisningsmiljøvurdering i overensstemmelse med lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Deloitte 266 Institutionen har i 2014 gennemført studentertilfredshedsanalyser på de enkelte uddannelser, som blandt andet indeholder spørgsmål, der vedrører det fysiske og psykiske miljø. 5.5.4 Fast ejendom Vi har i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelsen undersøgt, at 1. institutionen ikke har indgået lejemål, der har en uopsigelighed på mere end ti år, eller som overstiger 60 mio.kr., uden forudgående godkendelse fra finansudvalget 2. institutionens salg af fast ejendom ikke har haft til formål at flytte hovedparten af dens tilskudsberettigede aktiviteter til lejemål, medmindre det på forhånd er godkendt af ministeriet 3. institutionen ikke investerer i fast ejendom eller indgår nye lejemål med henblik på udlejning 4. institutionen ved udskiftning af lejemål med egne bygninger har givet meddelelse til ministeriet 5. institutionen registrerer og værdiansætter bygninger mv. i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om regnskab for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Vi har ingen bemærkninger til den udførte revision af ovenstående punkter. 6. Øvrige oplysninger 6.1 Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsregnskabet Som led i revisionen af vanskeligt reviderbare områder har professionshøjskoledirektøren og koncernøkonomichefen afgivet en regnskabserklæring over for os vedrørende årsregnskabet for 2014. Heri har ledelsen blandt andet erklæret, at institutionens ledelse er enig i, at institutionens anlægsaktiver er værdiansat forsvarligt der er taget økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsrapporten statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler institutionens aktiver ikke er pantsat eller behæftet med ejendomsforbehold ud over det i årsrapporten oplyste indtægter fra projekter og IDV-aktiviteter er indregnet fuldstændigt og nøjagtigt og er periodiseret korrekt der ikke er verserende eller truende erstatningskrav, retssager eller eventualforpligtelser såsom pensions-, kautions- og garantiforpligtelser samt andre økonomiske forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, ud over de i årsrapporten anførte, som væsentligt vil kunne påvirke bedømmelsen af institutionens økonomiske stilling der ikke er konstateret besvigelser i det forløbne regnskabsår, og at institutionens forretningsgange og interne kontroller blandt andet har til formål at forebygge muligheden for besvigelser der fra balancedagen og frem til i dag ikke er indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten, og som ikke er kommet til udtryk i ledelsesberetningen. Vi har ikke under revisionen konstateret fejl, som enkeltvis eller sammenlagt har givet anledning til korrektioner i den officielle årsrapport.
Deloitte 267 6.2 Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af statens regnskabsregler Vi har foretaget kontrol af, at bestyrelsen overholder de pligter, som den i henhold til lovgivningen er pålagt med hensyn til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller mv. 6.3 Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold Vi har foretaget kontrol af, at VIA har foretaget de påkrævede rapporteringer til de respektive myndigheder, og at årsrapporter og revisionsprotokollater er underskrevet af bestyrelse og rektor. 6.4 Forsikringsforhold VIA er i lighed med tidligere år forsikringsmæssigt dækket af Statens Selvforsikring. Vi gør opmærksom på, at VIA løbende bør evaluere, om der er særlige områder, hvor der kan tegnes særskilte forsikringer. Vi har ikke foretaget en vurdering af, om Statens Selvforsikring yder fuld økonomisk kompensation i alle skadessituationer. Ved indtægtsdækket virksomhed dækker Statens Selvforsikring ikke produktansvar og rådgivningsansvar. VIA oplyser at have vurderet, at der ikke gennemføres aktiviteter, hvor der skønnes, at produktansvar eller rådgivningsansvar kunne blive gjort gældende. 7. Rådgivnings- og assistanceopgaver Siden afgivelsen af vores revisionsprotokollat af 26. marts 2014 har vi efter anmodning fra VIAs ledelse udført følgende opgaver: Assistance i forbindelse med momsafstemning og momsopgørelse for 2014 Assistance i forbindelse med opgørelse og indberetning af tilskudsgrundlag, herunder assistance med afstemning af foretagne indberetninger Assistance i forbindelse med årsafslutningen 2014 Assistance med udarbejdelse af regnskab for det administrative it-supportcenter Assistance i forbindelse med foranalyse til vurdering af ny økonomimodel samt efterfølgende design af samme Assistance i forbindelse med gennemførelse af kompetenceudviklingsprojekt i økonomifunktionen Løbende momsmæssig assistance Løbende økonomisk rådgivning. 8. Konklusion på den udførte revision Såfremt bestyrelsen godkender årsrapporten i den foreliggende form, vil vi forsyne årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.
Deloitte 268 Vores detaljerede kommentarer til den i forbindelse med årsafslutningen udførte revision er meddelt institutionens daglige ledelse. Ingen af de omtalte forhold har en sådan karakter, at vi har fundet det påkrævet at omtale dem i revisionsprotokollatet. 9. Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling 9.1 Revisionens formål og omfang Det er revisionens formål at styrke årsregnskabets troværdighed. Vi vil undersøge, om årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regnskabsbestemmelser samt relevante regnskabsvejledninger. Revisionen vil i overensstemmelse med den revisionsbekendtgørelse og gældende revisionsstandarder blive planlagt og udført på grundlag af en systematisk risikovurdering, således at hovedvægten lægges på de poster i årsregnskabet, de dele af institutionens regnskabs- og rapporteringssystemer samt øvrige forretningsgange, hvor risikoen for væsentlige fejl er størst. Revisionen sigter således ikke mod at opdage eller rette uvæsentlige fejl, som ikke medfører en ændret helhedsvurdering af årsregnskabet. Som grundlag for vores risikovurdering vil vi indhente informationer om blandt andet følgende forhold vedrørende institutionen: Branche, relevant lovgivning og andre eksterne forhold Aktiviteter og anvendt regnskabspraksis Mål, strategier og tilhørende forretningsrisici Forretningsgange og institutionens interne kontrolsystem. Som led i vores revisionsplanlægning skal vi gennemgå institutionens overordnede interne kontrolsystem og specifikke kontroller, herunder kontroller i regnskabsprocessen, for at kunne foretage en målrettet risikovurdering. Hvis vi ved vores risikovurdering når frem til, at eventuelle mangler eller svagheder i de generelle itkontroller vil kunne medføre væsentlige fejl eller mangler i årsregnskabet, vil vi tillige gennemgå de af virksomhedens generelle it-kontroller, der har betydning for regnskabsaflæggelsen. Revisionen omfatter ikke en gennemgang af samtlige bilag og transaktioner, men udføres ved, at vi ved stikprøver indhenter dokumentation for eller på anden måde får bekræftet bogføringens og årsregnskabets rigtighed. I forbindelse hermed vil vi teste de interne kontroller, i det omfang vi finder det nødvendigt for revisionen af årsregnskabet. Revisionen omfatter også en vurdering og stillingtagen til informationerne i den anvendte regnskabspraksis og de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn.
Deloitte 269 Væsentlige fejl i årsregnskabet kan skyldes både utilsigtede og tilsigtede handlinger eller undladelser. Muligheden for at hindre væsentlige fejl, herunder besvigelser og uregelmæssigheder, beror først og fremmest på, om der ved tilrettelæggelsen af registreringssystemer og forretningsgange sikres en betryggende intern kontrol. Under revisionen vil vi med den fornødne professionelle skepsis have opmærksomheden henledt på forhold, der kan tyde på besvigelser og andre uregelmæssigheder. Vi vil i forbindelse med planlægningen af revisionen indhente ledelsens vurdering af risikoen for, at årsregnskabet kan indeholde væsentlige fejl som følge af besvigelser ledelsens vurdering af de regnskabs- og kontrolsystemer, den har indført for at imødegå sådanne risici ledelsens kendskab til eventuelle konstaterede eller igangværende undersøgelser om besvigelser. Vi skal herudover spørge institutionens bestyrelse, hvordan den øver tilsyn med de aktiviteter og procedurer, ledelsens har iværksat for at identificere og reagere på risikoen for besvigelser på institutionen, og de interne kontroller, ledelsens har implementeret for at forebygge disse risici. Vi skal derudover spørge bestyrelsen, om den har kendskab til konstaterede, formodede eller påståede besvigelser, der påvirker institutionen. Under udførelsen af revisionen skal vi foretage specifikke revisionshandlinger, der er rettet imod ledelsens mulighed for at tilsidesætte etablerede interne kontroller. Herudover skal vi kontrollere, at årsregnskabet er afstemt til den underliggende bogføring, ligesom vi skal gennemgå væsentlige posteringer og reguleringer, der er foretaget som led i udarbejdelsen af årsregnskabet. Fejl i årsregnskabet, der er en følge af besvigelser og uregelmæssigheder, vil ikke nødvendigvis blive opdaget under revisionen, da fejl af denne karakter sædvanligvis tilsløres eller holdes skjult. Hvis vi konstaterer forhold, der giver formodning herom, vil vi efter nærmere aftale med institutionens ledelse foretage yderligere undersøgelser for at få af- eller bekræftet formodningens rigtighed. Vi har ifølge lovgivningen pligt til at underrette hvert medlem af ledelsen, hvis vi under revisionen bliver bekendt med, at et eller flere medlemmer af ledelsen begår eller har begået økonomiske forbrydelser, herunder hvidvaskning af penge i tilknytning til udførelsen af deres hverv for institutionen. Denne underretning skal ske, hvis vi har en begrundet formodning om, at forbrydelsen vedrører betydelige beløb eller i øvrigt er af grov karakter, ligesom underretningen indføres i revisionsprotokollatet.
Deloitte 270 Har ledelsen ikke senest 14 dage herefter dokumenteret, at der er taget de fornødne skridt til at standse forbrydelsen, er det vores pligt straks at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. 9.2 Revisionens udførelse Vi vil udføre revisionen i årets løb og i forbindelse med årsafslutningen. Revisionen er ikke afsluttet, før ledelsen har taget endelig stilling til årsrapporten, og vi har forsynet årsregnskabet med revisionspåtegning. Omfanget af vores arbejde fastlægges ud fra vores samlede vurdering af væsentlighed og risiko for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet. Ved revisionen af årsregnskabet vil vi overbevise os om, at aktiverne er til stede, at de tilhører institutionen, og at de er indregnet og målt forsvarligt. Vi vil endvidere overbevise os om, at de gældsforpligtelser og øvrige forpligtelser, herunder eventualforpligtelser mv., der påhviler institutionen, er indregnet og målt forsvarligt. Desuden vil vi påse, at regnskabsposterne er periodiseret og korrekt præsenteret i årsregnskabet. Vi vil undersøge, om alle væsentlige begivenheder indtil datoen for revisionspåtegningen er korrekt medtaget i årsregnskabet. Med baggrund i ledelsens vurdering aflægges årsregnskabet sædvanligvis med fortsat drift for øje. Ledelsens vurdering kræver stillingtagen til alle tilgængelige oplysninger om institutionens udvikling, herunder især forventet likviditetsudvikling. Vi tager som led i revisionen stilling til ledelsens vurdering. I forbindelse med revisionen af årsregnskabet vil vi i overensstemmelse med god revisionsskik bede institutionens daglige ledelse om at bekræfte en række oplysninger inden for særligt vanskeligt reviderbare områder. Når vi som led i vores revision baserer denne på information udarbejdet af institutionen, skal vi udføre revisionshandlinger for at fastslå, om den modtagne information er nøjagtig og fuldstændig. Hvis vi under vores revision konstaterer fejl i årsregnskabet, skal vi meddele institutionens ledelse disse, ligesom vi skal bede ledelsen om at korrigere de fundne fejl. Institutionens daglige ledelse skal udtale sig om, hvorvidt eventuelle ikke-korrigerede fejl i årsregnskabet, som er konstateret under revisionen, enkeltvis og sammenlagt vurderes at være uvæsentlige for årsregnskabet som helhed. Vi vil foretage en helhedsvurdering af årsregnskabet, herunder om oplysningerne i noterne giver tilstrækkelig supplerende information til, at institutionens økonomiske udvikling kan bedømmes på grundlag af årsregnskabet.
Deloitte 271 Som foreskrevet i lovgivningen vil vi undersøge, om lovgivningen om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale er overholdt. Vi vil derudover kontrollere overholdelsen af de pligter, som er pålagt bestyrelsen med hensyn til at oprette og føre bøger, fortegnelser, protokoller mv. 9.3 Udtalelse om ledelsesberetningen Vores revision omfatter ikke ledelsesberetningen. Årsregnskabsloven kræver imidlertid, at vi gennemlæser ledelsesberetningen for at påse, at informationerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og de informationer, som vi i øvrigt er blevet bekendt med i forbindelse med vores revision. Denne gennemlæsning omfatter også en vurdering af, om ledelsesberetningen indeholder de oplysninger, som ifølge årsregnskabsloven skal indgå i ledelsesberetningen. 9.4 Revisors rapportering Som afslutning på revisionen vil vi forsyne årsregnskabet med en revisionspåtegning. Når der er tale om en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger, er denne udtryk for, at årsregnskabet er aflagt og revideret i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regnskabsbestemmelser samt relevante regnskabsstandarder at årsregnskabet giver et retvisende billede af institutionens aktiver og passiver, pengestrømme, finansielle stilling og resultatet af institutionens aktiviteter. Revisionspåtegningen vil derudover indeholde vores udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. I tilslutning til revisionens afslutning vil vi afgive et revisionsprotokollat til årsrapporten, hvori vi i hovedtræk vil redegøre for væsentlige regnskabs- og revisionsmæssige forhold samt udførte revisionsarbejder og konklusionerne herpå. Vi vil i dette revisionsprotokollat også informere bestyrelsen om eventuelle ikke-korrigerede fejl i årsregnskabet, som ledelsen har vurderet som uvæsentlige for årsregnskabet som helhed. Hvis vi i forbindelse med revisionen af årsregnskabet har fået forelagt interne specifikationer, rapporter eller lignende, som efter vores opfattelse er nødvendige for ledelsens stillingtagen til årsregnskabet, vil vi gøre opmærksom herpå i protokollatet. Herudover vil vi i årets løb afgive revisionsprotokollater, når vi har udført revisionsarbejder, der kan danne grundlag for selvstændige konklusioner, eller når vi i øvrigt anser det for påkrævet. Hvis vi i forbindelse med revisionen konstaterer svagheder, mangler eller uhensigtsmæssigheder i institutionens regnskabs- og registreringssystemer, institutionens interne kontroller eller i øvrige forretningsgange mv., vil dette blive meddelt institutionens daglige ledelse med vores forslag til afhjælpning heraf. Er der tale om væsentlige mangler, eller finder vi det i øvrigt påkrævet, vil forholdet også blive indført i revisionsprotokollatet. Vi skal for en ordens skyld bemærke, at revisionen af årsregn-
Deloitte 272 skabet ikke er tilrettelagt med henblik på at afdække samtlige svagheder, mangler eller uhensigtsmæssigheder, der måtte forekomme i institutionens regnskabs- og registreringssystemer mv. Bliver vi under revisionen bekendt med forhold, der giver begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar, skal vi ifølge lovgivningen give supplerende oplysninger herom i revisionspåtegningen. Der skal altid gives oplysninger om overtrædelse af straffelovens kapitel 28 samt skatte-, afgifts- og tilskudslovgivningen den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning lovgivningen om regnskabsaflæggelse, herunder om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale. Vi er som revisorer underlagt tavshedspligt, og dette indebærer, at vi ikke må videregive fortrolige oplysninger, som vi får kendskab til i forbindelse med revisionen. Denne tavshedspligt omfatter dog ikke oplysninger, som kræves efter gældende lov, domstols- eller voldgiftsafgørelse eller af tilsynsmyndigheder, eller hvor det med rette anses for nødvendigt for at kunne beskytte egne lovlige interesser. Medmindre anden aftale foreligger, kommunikerer vi elektronisk med institutionen, når dette er hensigtsmæssigt. Kommunikation via internettet indebærer risiko for, at fortrolig information læses af andre end dem, informationen er tiltænkt. Vi påtager os derfor intet ansvar for skader, der måtte opstå som følge af anvendelsen af kommunikation via internettet, ligesom vi ikke vil gøre tilsvarende ansvar gældende over for institutionen. 9.5 Ansvarsfordeling Revisionen bygger ifølge lovgivningen på følgende fordeling af ansvar for årsrapporten mellem institutionens ledelse og revisor: Ledelsens ansvar Det er den daglige ledelses ansvar, at institutionens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde blandt andet ved at etablere et pålideligt internt kontrolsystem. Det er bestyrelsens ansvar, at institutionens bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en tilfredsstillende måde, og at det nødvendige grundlag for revision er til stede. Det er bestyrelsens ansvar, at det gennem hensigtsmæssige forretningsgange samt registrerings- og kontrolsystemer sikres, at tilsigtede og utilsigtede fejl så vidt muligt forebygges samt opdages og korrigeres.
Deloitte 273 Bestyrelse og den daglige ledelse har endvidere ansvar for, at der hvert år udarbejdes en årsrapport, der opfylder lovgivningens og vedtægternes regnskabsbestemmelser samt relevante regnskabsstandarder. Det er også ledelsen af institutionens ansvar, at revisor har adgang til samtlige de oplysninger, som revisor anser for nødvendige til løsning af revisionsopgaven. Bestyrelsen skal underskrive fremlagte revisionsprotokollater som bekræftelse på, at hvert bestyrelsesmedlem har gennemlæst protokollatet og er bekendt med indholdet. Revisors ansvar Det er revisors ansvar at kontrollere, at det udarbejdede årsregnskab opfylder lovgivningens og vedtægternes regnskabsbestemmelser samt relevante regnskabsstandarder og vejledninger, og herunder at vurdere den anvendte regnskabspraksis og de af ledelsen afgivne oplysninger og udøvede regnskabsmæssige skøn. Det er også vores ansvar at kontrollere, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlige fejl, og at informationerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Ifølge revisorloven er revisor offentlighedens tillidsrepræsentant i forbindelse med afgivelse af erklæringer, der kræves ifølge lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgivers eget brug. Dette indebærer, at vi i forbindelse med erklæringsafgivelsen også skal varetage hensynet til andre regnskabsbrugere end institutionen. Det er ikke vores opgave at udføre revision for at udøve kritik af institutionens forretningsmæssige dispositioner. Yder vi efter aftale med institutionens ledelse rådgivning og har vi som rådgivere et selvstændigt ansvar herfor. 9.6 Revisors dokumentationsmateriale Arbejdspapirer og anden dokumentation, herunder både elektroniske og fysiske arbejdspapirer, der tilvejebringes som led i revisionen, tilhører alene Deloitte. Efter gældende praksis kan sådan dokumentation makuleres eller slettes efter 5 år, medmindre vi anser dokumentationen for fortsat at være af betydning for revisionen. Findes det hensigtsmæssigt at udlevere materiale eller filer til institutionen, sker dette, under forudsætning af at institutionen alene anvender materialet til eget brug og ikke videregiver dette til tredjemand. Vi påtager os intet ansvar for institutionens eventuelle egen anvendelse af det udleverede materiale, medmindre der indgås særskilt skriftlig aftale om vores assistance med bearbejdning af materialet og vores ansvar i forbindelse hermed.
Deloitte 274 9.7 Kvalitetssikring af den udførte revision Ifølge revisorloven er vi underlagt regler om kvalitetskontrol, der udføres af et Revisortilsyn, som er nedsat af Erhvervsstyrelsen. Revisortilsynet udpeger de personer, der forestår kvalitetskontrollen. Dette medfører, at vores arbejdsdokumentation, herunder også for revisionen af Professionshøjskolen VIA University College, stikprøvevis kan blive udvalgt til kvalitetskontrol. Medlemmer af Revisortilsynet og de personer, der forestår kvalitetskontrollen, er underlagt tavshedspligt. 9.8 Institutionens offentliggørelse af årsrapport mv. Hvis institutionens årsrapport mv. ønskes offentliggjort i uddrag eller i en form, som afviger fra den, som vi har forsynet med revisionspåtegning, skal vi anbefale, at dette drøftes med os. Dette skal dog altid ske ved offentliggørelse af årsrapporten på institutionens hjemmeside i en form, der er anderledes end det dokument, som vi har forsynet med revisionspåtegning. Institutionens er også forpligtet til at indhente vores forhåndsgodkendelse, før andre dokumenter, hvori vores firmanavn er indeholdt, offentliggøres eller udleveres til tredjemand. 9.9 Grundlag for revisionen Som grundlag for revisionen foretager institutionen gennemgang af drifts- og balancekonti for korrekt kontering og periodisering samt udarbejder afstemninger, specifikationer, opgørelser og analyser mv. I tilknytning hertil udarbejder institutionen dokumentation for årsafslutningen, der indeholder råbalance med efterposteringer og afstemninger mv. Disse skal være gennemgået og godkendt af den ansvarlige for regnskabsafslutningen, før dokumentationen stilles til Deloittes disposition. Vi vil forud for årsafslutningen sende en særskilt arbejdsplan med en oversigt over de afstemninger og analyser mv., som vi har brug for i forbindelse med revisionen. Får vi ved planlægningen eller gennemførelsen af revisionen behov for yderligere analyser eller afstemninger, vil vi også bede institutionens medarbejdere om at være behjælpelige med at udarbejde dette dokumentationsmateriale. Vi vil i forbindelse med årsafslutningen i samråd med institutionen aftale den tidsmæssige placering af vores revision.
Deloitte 275 10. Revisortjekliste til indarbejdelse i revisionsprotokollen Institutionsnr.: 791.413 Institutionens navn: Professionshøjskolen VIA University College Regnskabsår: 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser forord til Revisortjekliste Revisortjeklisten udarbejdes til brug for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes kontrol af årsrapporter for Professionshøjskoler for Videregående Uddannelse og Medie- og Journalisthøjskolen. Styrelsen anvender desuden tjeklisten i forbindelse med planlægningen af tilsyn samt til statistiske formål. Den egentlige kontrol baseres ikke på besvarelsen af tjeklisten, men på en gennemgang af årsrapporter og revisionsprotokollater. Tjeklisten besvarer spørgsmål af formel karakter. Tjeklisten udfyldes af institutionens revisor i tilknytning til revisionen af årsrapporten. Tjeklisten indarbejdes i revisionsprotokollatet til årsrapporten og indgår i den fortløbende paginering. Institutionens bestyrelse er ansvarlig for, at institutionen foretager elektronisk indberetning til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte af revisors besvarelse af revisortjeklisten efter retningslinjer fastsat af styrelsen. Besvarelsen af tjeklistens enkelte spørgsmål kan være baseret på stikprøvevise undersøgelser vedrørende de pågældende forhold, gennemgange af forretningsgange eller af mere overordnede vurderinger af forholdene. Revisionen udføres ikke med henblik på at afgive særskilte konklusioner om enkeltstående forhold i regnskabsaflæggelsen eller om forvaltningen, ligesom revisionen ikke udføres med særlig henblik på besvarelse af tjeklisten. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for forbehold eller supplerende bemærkninger i revisionspåtegningen. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for revisors omtale i revisionsprotokollen af den udførte revision og konklusion vedrørende risikoområderne, jf. 20, stk. 4 i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) og Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved Professionshøjskoler for Videregående Uddannelse og Medie- og Journalisthøjskolen. Vejledning og yderligere bemærkninger til udfyldelse af kolonnerne i tjeklisten samt henvisninger til regelsættet findes efter tjeklisten. Oplysning om revisors påtegning på regnskabet: X Blank påtegning Forbehold Supplerende oplysninger
Deloitte 276 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anled ning til væsentlige/kritisk e bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant JA NEJ JA X X 1. Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen 1 Er årsrapporten udarbejdet i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens vejledning af 21. januar 2013 om udarbejdelse af årsrapport? 2 Er årsrapporten uden væsentlige fejl og mangler? (BEK nr. 1294 5) 2. Revision og revisionsarbejde 3 Har revisor fulgt op på eventuelle kritiske bemærkninger omtalt i sidste års protokollat? 4 Har revisor vurderet, at institutionens dispositioner er inden for institutionens formål? (BEK nr. 1294 8) 5 Har revisor fået de oplysninger og den bistand, som revisor har fundet nødvendig? (BEK nr. 1294 6) 6 Kan revisor bekræfte, at revisor ikke er udlejer - eller revisor for udlejer - af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer (LBK nr. 215 37, LBK nr. 205 33) 3. Revision af forretningsgange og interne kontroller 7 Har revisor vurderet, at institutionen efter forholdene har tilstrækkelige og opdaterede interne disponerings- og godkendelsesregler? (BEK nr. 1294 5) 8 Har revisor vurderet, at de gældende interne disponerings- og godkendelsesregler er fulgt? (BEK nr. 1294 5) 9 Er der den fornødne personelle adskillelse mellem registrerings- og frigivelsesfunktioner på institutionen? (BEK nr. 1294 5) X X X X X X X X X 10 Har revisor vurderet, at institutionens regnskabsinstruks X
Deloitte 277 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anled ning til væsentlige/kritisk e bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant er opdateret og er i overensstemmelse med Økonomistyrelsens bek. nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv.? 4. Finansiel revision 11 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af institutionens aktiver? (BEK nr. 1294 5) 12 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af en korrekt registrering af alle indtægter og udgifter? (BEK nr. 1294 5) 13 Er der foretaget uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn mindst 1 gang i løbet af regnskabsåret? (BEK nr. 1294 5) 14 Er institutionens likvide midler anbragt i overensstemmelse med 16, stk. 3 og 4 i loven? (LBK nr. 215, LBK nr. 205 15. stk. 3 og 4) 15 Har revisor vurderet, at institutionens anlægskartotek er ajourført, og at den bogførte værdi af aktiverede aktiver i henhold til reglerne herom, er i overensstemmelse med finansbogholderiet? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 3) 16 Har revisor i årets løb foretaget tilstedeværelseskontrol af institutionens anlægsaktiver? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 3) 17 Har revisor, som led i sin revision af årsrapporten vurderet, at institutionens bygninger m.v. er afskrevet i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ØAV? JA NEJ JA X X X X X X X X X 5. Indtægtsdækket virksomhed 18 Kan revisor bekræfte, at institutionens akkumulerede X
Deloitte 278 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anled ning til væsentlige/kritisk e bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant resultat ikke har været negativt de seneste fire år i træk? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2) 19 Har revisor påset, at der foreligger for- og efterkalkulationer? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2) JA NEJ JA X X X 20 Har revisor vurderet, at alle direkte indtægter og omkostninger ved den indtægtsdækkede virksomhed registreres løbende og særskilt fra institutionens øvrige virksomhed? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2) 21 Afsætter institutionen efter revisors vurdering sine produkter på vilkår således at private udbydere ikke påføres ubillig priskonkurrence? (LBK nr. 215 9 og LBK 205 9) 6. Særlige kontrolopgaver 22 Er institutionen efter revisors vurdering i sit virke uafhængig og kommer institutionens midler alene institutionens undervisningsvirksomhed til gode? (LBK nr. 849 22 og LBK 205 20)) 23 Har revisor, som led i sin revision af årsrapporten vurderet, at institutionens tilskudsgrundlag er uændret i. f.t. de erklæringer, der er afgivet i årets løb (efterkontrol i forbindelse med revision af årsrapporten)? (BEK nr. 1294 5) 24 Har institutionen udarbejdet en handlingsplan vedr. sociale klausuler? (BEK nr. 1274 1 samt BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 10) X X X X X 25 Har institutionen oplyst om antallet af ansatte i årsrapporten vedr. sociale klausuler? (BEK nr. 1274 2 samt X
Deloitte 279 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anled ning til væsentlige/kritisk e bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant BEK nr. 376, bilag 2) 26 Har institutionen udarbejdet en skriftlig undervisningsmiljøvurdering? (LOV nr. 166 6 og 7 samt BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 10) 7. Løn- og ansættelsesforhold 27 Har revisor vurderet, at de ansattes løn - og ansættelsesvilkår følger finansministeriets aftalte eller fastsatte bestemmelser? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) JA NEJ JA X X X X 28 Har revisor vurderet, at de ansatte har ansættelsesbreve i overensstemmelse med gældende regler og aftaler, samt at institutionens personalesager er ajourførte? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 29 Har revisor vurderet, at variable ydelser i form af over/merarbejde, timeløn samt særlige ydelser m.v. er korrekt opgjort og dokumenteret ved specifikation af præstationerne og attesteret af dertil bemyndigede personer? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 30 Har revisor vurderet at tillæg, vederlag og udgiftsdækkende ydelser er ydet i overensstemmelse med fastlagte regler herunder regler for lokalløn? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 31 Har revisor vurderet, at udbetalte lønninger og honorarer er indberettet korrekt i SLS-systemet? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) X X X X 32 Har revisor vurderet, at afskedigelsesproceduren i forbindelse med evt. uansøgte afskedigelser i året er sket i overensstemmelse med organisationsaftalerne og /eller ansættelsesbekendtgørelsen herunder at evt. godtgørelse er udbetalt i overensstemmelse med gældende regler og aftaler?) (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) X
Deloitte 280 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anled ning til væsentlige/kritisk e bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant 8. Forvaltningsrevision økonomistyring 33 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens økonomistyring herunder om der udarbejdes og løbende følges op på drifts- og likviditetsbudgetter? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 6.4) 34 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens økonomistyring? (BEK nr. 1294 8, stk. 3, litra 4) 9. Forvaltningsrevision sparsommelighed 35 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af sparsommelighed? (BEK nr. 1294 8, stk. 3, litra 4) JA NEJ JA X X X X X 36 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. sparsommelighed? (BEK nr. 1294 8, stk. 3, litra 4) 10. Forvaltningsrevision - produktivitet 37 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens produktivitet? (BEK nr. 1294 8, stk. 3, litra 4) 38 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens produktivitet? (BEK nr. 1294 8, stk. 3, litra 4) 11. Forvaltningsrevision effektivitet 39 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens effektivitet? (BEK nr. 1294 8, stk. 3, litra 4) 40 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens effektivitet? (BEK nr. 1294 8, stk. 3, litra 4) X X X X X
Deloitte 281 Vejledning til udfyldning af afkrydsningskolonnerne I kolonnen Resultat afkrydses JA rubrikken, hvis revisions- eller kontrolopgaven er udført og revisor kan svare bekræftende på spørgsmålet. Hvis der er væsentlige/kritiske bemærkninger til punktet, skal der foretages afkrydsning i kolonnen beregnet hertil og forholdet skal omtales i revisionsprotokollen. Dersom revisor svarer ja i resultatkolonnen vil der oftest ikke skulle foretages afkrydsning i denne kolonne. Der skal afkrydses i Nej rubrikken i resultatkolonnen, når revisions- eller kontrolopgaven er udført, og revisor kan svare afkræftende på spørgsmålet. Hvis revisions- eller kontrolopgaven ikke er udført, må der ikke foretages afkrydsning i resultatkolonnen. Afkrydsning skal i stedet ske i enten kolonnen Punktet udskudt, jf. revisionsplanen eller i kolonnen punktet ikke relevant. En bekræftende besvarelse angiver ikke noget om grundlaget for og graden af sikkerhed i besvarelsen, og er ikke nødvendigvis udtryk for, at de besvarede forhold er anset for fuldstændige. Revisor har vurderet, at de konstaterede forhold må anses for forsvarlige under hensyntagen til de foreliggende omstændigheder, såsom institutionens aktiviteter, forretningsgange og administrative forhold i øvrigt. En afkræftende besvarelse forventes at give anledning til en omtale af forholdet i revisionsprotokollen, men er ikke nødvendigvis udtryk for, at forholdet er anset for at være kritisabelt under hensyntagen til de foreliggende omstændigheder. Regelhenvisning Paragrafhenvisningerne i denne tjekliste refererer til følgende regelsæt: LBK nr. 936: Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. LBK nr. 936 af 25 august 2014 LBK nr. 205: Bekendtgørelse af lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013. LOV nr. 166: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. LOV nr. 166 af 14. marts 2001. BEK nr. 1274: Bekendtgørelse om sociale klausuler som betingelse for modtagelse af statstilskud på selvejende uddannelsesinstitutioner, BEK nr. 1274 af 4. december 2006. BEK nr. 1294: Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen, jf. BEK nr. 1294 af 12. december 2008. BEK nr. 70: Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., jf. BEK nr. 70 af 27. januar 2011.
Deloitte 282 11. Erklæring Med henvisning til Erhvervsstyrelsens udstedte erklæringsbekendtgørelse og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 vedrørende revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser skal vi anføre: at vi opfylder de i bekendtgørelsen stillede habilitetsbetingelser at vi under vores revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om at statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og refusion og tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler at vi ikke under vores revision er blevet bekendt med, at refusion og tilskudsgrundlaget ikke er opgjort i overensstemmelse med gældende regler. Aarhus, den 27. marts 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Jakob B. Ditlevsen statsautoriseret revisor Klaus Tvede-Jensen statsautoriseret revisor Fremlagt på bestyrelsesmødet, den 27. marts 2015 Bestyrelse Peter Sørensen Jørgen Nørby Poul Erik Christensen formand næstformand Morten Ballisager Peter Stampe Berit Eika Thor Jensen Bente Rasmussen Stine Rossen Møller Palle Lynggard Würtz Jens Eistrup Keld Bach Nielsen Lars Goldschmidt Ingelis Sander Kristel Mari Skorge CB/gs T:\AFD41000\1147925\2014\1147925rp001.docx
VIA University College Notat Til bestyrelsen NOTAT Notat om arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA Generelt om arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA Lige siden VIA blev dannet i 2008, har der været høj grad af bevidsthed om, at medarbejderen i VIA er stort set den eneste ressource som organisationen råder over. Denne bevidsthed har bevirket, at der gennem alle årene har været og fortsat er, fokus på arbejdsmiljø og trivsel. Dette fokus kommer blandt andet til udtryk i VIAs politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom, som blev udarbejdet i 2008. Målet for politikken angives som følger: Udarbejdet af: Søren Thomas Bork Pedersen Arbejdsmiljøchef E: SOPE@VIA.DK T: +4587550806 Dato: 6. marts 2015 1/5 Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel, velvære og sundhed og ikke blot overholder gældende lovgivning. Politikken behandler emner som fx sundhedsfremme, arbejdsmiljø, sygdom, misbrug og tilskud til behandling. Politikken er et af de elementer som danner baggrund for det arbejde med arbejdsmiljø og trivsel, som udføres i arbejdsmiljøorganisationen i VIA. Siden 2008 er arbejdsmiljøorganisationen blevet lang mere professionel og bevidst om sin rolle, og med støtte fra centrale funktioner, arbejdes der på langt de fleste adresser og i de fleste enheder, systematisk og proaktivt med arbejdsmiljø og trivsel. Med udgangspunkt i et ønske om en mere smidig, effektiv og mindre ressourcekrævende samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation, har en arbejdsgruppe, nedsat af Hovedsamarbejdsudvalget, udarbejdet et forslag til en ny organisering, som ligger op til en sammensmeltning af samarbejdsorganisation og arbejdsmiljøorganisation. Det har vist at være lidt problematisk, at nå til enighed om en enstrenget struktur. Drøftelserne om den fremtidige organisering pågår fortsat. Monitorering af arbejdsmiljø og trivsel i VIA Koncept og metode: Der er siden VIAs dannelse gennemført monitorering af arbejdsmiljø og trivsel to gange, nemlig i 2010 og 2013.
Undersøgelse af arbejdsmiljøet (APV) skal foretages minimum hvert tredje år i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, og monitorering af tilfredshed og trivsel blandt medarbejderne, er et krav i henhold til Samarbejdsaftalen. 2/5 Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse er i princippet to uafhængige størrelser, men i VIA er valget, indtil videre, at de to undersøgelser slås sammen. Der er en del overlap, specielt mellem den del af arbejdspladsvurderingen, som handler om psykisk arbejdsmiljø, og trivselsundersøgelsen. Det giver mening at se på arbejdsmiljøet og trivslen i sammenhæng, da der er tale om to områder, som dels hænger sammen, dels gensidigt påvirker hinanden. Desuden bevirker en sammensmeltning af de to undersøgelser, at medarbejderne kun skal forstyrres én gang i forbindelse med dataindsamlingen. Undersøgelserne i 2010 og 2013 er gennemført med baggrund i samme koncept og metode. Undersøgelserne er gennemført som en hovedsagelig kvantitativ, ITbaseret og anonymt spørgeskema. Spørgeskema og afviklingen af undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med et eksternt konsulentfirma. Undersøgelsen i 2013 blev desuden gennemført i samarbejde med professionshøjskolen Metropol, UCC og UCN. I undersøgelserne er der spørgsmål inden for områder som: Anerkendelse, nærmeste leder, øverste ledelse, information, samarbejde, ansvar og roller, tillid, mening i arbejdet, udviklingsmuligheder, indflydelse, kvalitet i arbejdet, krav i arbejdet, socialt arbejdsmiljø, trivsel og jobtilfredshed, motivation og engagement, selvvurderet sygefravær, mobning, sexchikane, vold/trusler og fysisk arbejdsmiljø. Formålet med undersøgelserne af arbejdsmiljø og trivsel i VIA er at tegne et øjebliksbillede af de fysiske, psykiske og sociale arbejdsforhold. Undersøgelsernes resultater skal anvendes i de fortsatte bestræbelser på at fastholde de positive elementer i arbejdsmiljø og trivsel i VIA samt til målrettet indsats på de områder, hvor arbejdsmiljø og trivsel kan og bør forbedres. Arbejdet med såvel fastholdelse af de positive elementer som forbedringer af arbejdsmiljø og trivsel forgår på såvel organisationsniveau som i den enkelte enhed. Arbejdet foregår i et kontinuerligt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og med inddragelse af relevante samarbejdsorganer. Det er ikke formålet med undersøgelserne at tegne et bestemt billede af arbejdsmiljø og trivsel i VIA. Succeskriteriet er altså ikke, at arbejdsmiljøet og trivslen i VIA på alle områder viser sig som værende ideelt. Succeskriteriet er, at der opnås en proces med høj grad af involvering og engagement på alle niveauer i VIA. En proces som har positiv indvirkning på arbejdsmiljø og trivsel. I såvel 2010 som i 2013, har undersøgelserne været afviklet i to faser. Fase 1 er den overordnede undersøgelse, som giver overblikket og et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet i hele VIA. I kraft af det store antal respondenter - mere end 2000 personer - er fase 1 en kvantitativ undersøgelse, hvor besvarelsen hovedsageligt sker ved afkrydsning. Resultaterne afrapporteres til den enkelte enhed, og de anvendes lokalt til at udpege indsatsområder, som har relevans for den enkelte enhed. Den lokale indsats, på baggrund af fase 1, er undersøgelsens fase 2.
3/5 Resultater: Fase 1 Undersøgelsen af arbejdsmiljø og trivsel 2013 endte med en meget tilfredsstillende svarprocent på 83 (66,9 % i 2010). Svarprocenten varierer fra enhed til enhed, men 20 enheder har en svarprocent på 100 og kun 2 enheder er under 50 %. Der blev fremstillet ca. 170 rapporter med kvantitative data og et tilsvarende antal rapporter med kommentarer. De kvantitative rapporter er tilgængelige for alle på medarbejderportalen, og rapporterne med kommentarer blev sendt til lederne for de enkelte uddannelser/enheder med henblik på distribution til arbejdsmiljørepræsentanter og eventuelt tillidsrepræsentanter. Den samlede rapport for alle ansatte i VIA viste stort set det samme billede i undersøgelserne i 2010 og 2013. Medarbejdertilfredshedsindekset (MTI) 1 var 5,3 i 2010 og er 5,4 i 2013. Det laveste MTI er på 4,5, mens 10 enheder har et MTI på over 6, hvilket er i kategorien Top. Generelt er MTI højere for ledere end for medarbejdere. I forhold til prioritetskortet, som angiver forholdet mellem vurdering og effekt ud fra en matematisk model, var det i 2010 markant, at forandringer i forhold til balancen mellem krav og ressourcer ville have størst effekt i forhold til trivsel og engagement. Billedet i 2013 er ikke helt så markant. Balancen mellem krav og ressourcer vurderes fortsat som problematisk, men det synes at have mindre indflydelse på engagement og trivsel. Det er mening i arbejdet og udviklingsmuligheder, som medarbejderne finder vigtigst. Disse elementer vurderes relativt positivt af medarbejderne. I forhold til vurderingerne af de enkelte områder, anvendes igen en skala fra 1 til 7, men her er der ikke tale om beregninger, men om gennemsnit. Der er ikke de store forskelle fra 2010 til 2013. Der er 3 områder, der har ændret sig mere en 1 alle i negativ retning. Det drejer sig om tillid, udviklingsmuligheder og kvalitet i arbejdet. Når det gælder selvangivet sygefravær er der ingen ændring fra 2010 til 2013. Der er dog lidt flere som vurderer, at der er faktorer i arbejdsmiljøet, som påvirker fraværet negativt. I begge undersøgelser er der ca. 1 % af respondenterne som føler, at de bliver udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, og 8 % føler sig mobbet. 2 % personer angiver, at de har været udsat for trusler om fysisk vold på jobbet. Med hensyn til kendskab til beredskabsplaner for brand, ulykke, skoleskyderi mv., som har været et indsatsområde efter undersøgelsen i 2010, så er der sket en positiv udvikling, men der er fortsat plads til forbedringer. Som tidligere nævnt, så er undersøgelsen i 2013 gennemført i samarbejde med 3 andre professionshøjskoler som der derfor kan benchmarkes med. 1 Medarbejdertilfredshedsindeks er et udtryk for medarbejdernes tilfredshed og engagement på baggrund af en matematisk beregning foretaget ud fra de afgivne svar. Skalaen går fra 1 til 7 og 5,4 er i kategorien god.
VIA har den højeste svarprocent og i forhold til enkeltområder, så har medarbejderne fra VIA den mest positive vurdering på ca. halvdelen af områderne, mens medarbejderne på UCN har de mest positive vurderinger på de resterende områder. 4/5 Fase 2 De mange rapporter som er fremstillet og distribueret til uddannelser og enheder, er blevet bearbejdet og analyseret decentralt. Dette arbejde har resulteret i mere end 80 handlingsplaner, som er indsendt til og kommenteret af Arbejdsmiljøchefen. Kvaliteten af handlingsplanerne er svingende, men det generelle billede er, at uddannelser og enheder arbejder seriøst og systematisk med anvendelse af resultaterne fra undersøgelsen af arbejdsmiljø og trivsel i et forsøg på at fastholde og optimere et positivt arbejdsmiljø og en god trivsel. Næste undersøgelse Den næste undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel skal gennemføres i starten af 2016. Processen omkring denne undersøgelse er netop sat i gang. Såvel Hovedsamarbejdsudvalget som Hovedarbejdsmiljøudvalget har haft emnet på dagsordenen. På mødet i Hovedsamarbejdsudvalget den 23. marts er en række overordne drøftelser på dagordnen. Det drejer sig om emner som fx anonymitet, kvantitativ metode vs. kvalitativ metode, intern undersøgelse vs. ekstern undersøgelse, en fælles undersøgelse vs. to særskilte undersøgelser af arbejdsmiljø og trivsel. Der er besluttet, at der ikke, som i 2013, gennemføres ensartede undersøgelser på flere Professionshøjskoler. Der er dog fortsat udveksling af viden og erfaringer. Andre indikatorer Ud over de monitereringer vi foretager hvert tredje år, så er der en række andre indikatorer, som indgår i arbejdet med og vurderingerne af arbejdsmiljø og trivsel i VIA. Én indikator er sygefraværet, som i 2011, 2012, 2013 og 2014 var henholdsvis 7,4, 6,9, 7,4 og 6,2 dag pr. ansat. Sygefraværet i VIA er lidt lavere end på sammenlignelige arbejdspladser. Fra 2015, hvor vi forventer et mere detaljeret datagrundlag, forventes det, at vi får mulighed for, at arbejde mere strategisk med sygefraværet i organisationen. En anden indikator kan være antallet af arbejdsulykker. Antallet af anmeldelsespligtige arbejdsulykker i VIA, er i gennemsnit på ca. 7 pr. år, hvilket er et relativt lavt antal. Dertil kommer et tilsvarende antal, som vi ikke er forpligtigede til at anmelde, men som vi anmelder af hensyn til risikoen for senfølger hos den ramte medarbejder. Heldigvis er langt de fleste af arbejdsulykkerne mindre hændelige uheld, som ikke har alvorlige konsekvenser for de implicerede. En tredje og sidste indikator, kan være de tilsynsbesøg, som Arbejdstilsynet foretager. På nuværende tidspunkt har VIA 26 grønne smileys og kun en adresser har endnu ikke haft besøg. En grøn smiley betyder ikke, at vi ikke har problemer med arbejdsmiljø og trivsel, men det betyder, at Arbejdstilsynet vurderer, at vi arbejder systematisk og målrettet med løsning af problemerne. Det hører dog med til dette billede, at vi aktuelt har to påbud fra Arbejdstilsynet. Et påbud omkring generen-
de støj i receptionen på Campus Aarhus N. Et påbud vi har påklaget. Desuden har vi et påbud på indeklima på pædagoguddannelsen i Ikast. Lige nu undersøges de økonomiske konsekvenser af dette påbud. 5/5 Opsamling/konklusion Den undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel vi foretog 2013 viser, at der kun på meget få områder er sket en signifikant udvikling omkring arbejdsmiljø og trivsel i forhold til den undersøgelse, som blev afviklet i 2010. Det synes i sig selv positivt at kunne fastholde niveauet fra 2010 set i lyset af de forandringer, reduktion i ressourcer og øgede krav om effektivitet, som alle ansatte i VIA har været udsat for i perioden. Den meget tilfredsstillende svarprocent kan tolkes som et vidnesbyrd om, at medarbejderne i VIA er engagerede i deres arbejdsplads og har tiltro til, at det faktisk er muligt at forandre tingene i en positiv retning. Der er en række andre indikatorer som sygefravær, ulykker og tilsyn fra Arbejdstilsynet, der understøtter at der i VIA arbejdes seriøst og systematisk med de problemer som truer trivslen eller påvirker arbejdsmiljøet negativt. Ovenstående betyder ikke, at der ikke er udfordringer omkring arbejdsmiljø og trivsel at tage fat på. Der er sket voldsomme forandringer for mange ansatte i VIA gennem de sidste år. Nogle medarbejdere har oplevet 2 eller 3 fusioner og hvor de for relativt få år siden var ansat på en mindre monoinstitution, er de nu en del af campus og af en relativ stor koncern. Forandringer i form af nye IT- systemer, nye uddannelsesordninger, nye måder at tale om arbejdstid på mv., er også elementer som i varierende grad udfordrer arbejdsmiljø og trivsel i VIA. Endelig er øgede krav til effektivitet, begrænsede ressourcer og den deraf følgende oplevelse af kvalitetsforringelser og ubalance mellem krav og ressourcer en udfordring, som også i de kommende år vil kræve opmærksomhed. Omfanget og kompleksiteten af opgaven med fastholdelse og optimering af arbejdsmiljø og trivsel er meget forskellig rundt i VIA, og det er vigtigt, at der på alle niveauer i organisationen er opbakning og støtte til de enheder, som har de største udfordringer i forhold til optimering af arbejdsmiljø og trivsel. I VIA er der på en lang række områder et godt arbejdsmiljø og en god trivsel, men der er fortsat en række store og komplekse problemstillinger som må og skal håndteres, hvilket fordrer at vi også fremadrettet, fastholder et massivt fokus på arbejdsmiljø og trivsel.
Bilag 05 B-2015-02 Professionshøjskolen VIA University College Oversigt over udvikling Økonomi (VIA samlet) KOT-optagstal (Grunduddannelser) Studentertal (Efter- og videreuddannelse) FoU-aktiviteter Kort over campus (regionalforsyning) Bestyrelsesmøde den 27. marts 2015 Oversigter 20. marts 2015 1
VIAs økonomiske resultater 2006-2014 * Resultat i 2010 før ekstraordinære poster 31,6 mio. Oversigter 20. marts 2015 2
Rekrutteringsbilledet (KOT-tal) Udvikling fra 2008-2014 Hovedområde Pædagogik og Samfund 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Ændring 2013-2014 Ændring 2008-2014 1792 2232 2398 2578 2714 2542 2561 1 % 43 % Sundhed 1102 1331 1390 1437 1495 1472 1469 0 % 33 % VIA Erhverv (TMH-andel) 446 664 869 958 996 1090 1371 26 % 207 % VIA Erhverv (HKE-andel) 381 421 447 615 800 860 923 7 % 142 % VIA i alt 3721 4648 5104 5588 6005 5964 6324 6 % 70 % Oversigter 20. marts 2015 3
Efter- og videreuddannelse: hovedtal 2010 2011 2012 2013 2014 Studenterårsværk i STÅ* 1.367 1.620 1.640 1.794 1.811 Årselever i ÅE** 82 71 75 56 58 Antal kursister og studerende på aktiviteter** Antal realiserede aktiviteter**** 16.077 20.114 18.625 19.896 XX 1.462 1.664 1.781 1.989 XX * STÅ er indberetningsformen for studerende/kursister på Åben Uddannelse ** ÅE er indberetningsformen for kursister på AMU *** Personer optaget på realiserede aktiviteter oprettet i SIS og EASY-A **** Åben Uddannelse, IDV, konferencer, konsulentydelser, projekter og AMU oprettet i SIS og EASY-A XX: de to tal for 2014 er ved at blive opgjort, de forventes at blive højere end året før 20. marts 2015 4
Investering i FoU-aktiviteter 2010-13 VIA University College Investering i FoU-aktiviteter Globaliserings, treparts og FFl- 13 midler* 2010 2011 2012 2013 2014 95,5 83,9 78,5 76,9 77,6 Ekstern *40,5 46,5 58,8 48,1 56,6 finansiering af projekter** I alt 136 130,4 134,6 125 134,2 Tallene er i mio. kr. * Kilde: Koncernøkonomi ** Kilde: Bevillingsdatabasen Oversigter 20. marts 2015 5
Fakta: campus -byer Titel på præsentationen 6 20. marts 2015
Kvote 2 ansøgninger pr. 15. marts Fordeling på hovedområder KOT nr. 15.03.14 i alt 15.03.14 1. prio 15.03.15 i alt 15.03.15 1. prio % vis ændring 2014-15 i alt % vis ændring 2014-15 1. prio VIA Pædagogik og Samfund 6.096 2.542 5.533 2.365-9,5% -7,2% Professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik 172 90 144 81-16,3% -10,0% Diakonhøjskolen 54550 172 90 144 81-16,3% -10,0% Professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation 22 8 23 12 4,5% 50,0% Diakonhøjskolen 50860 22 8 23 12 4,5% 50,0% Professionsbachelor i offentlig administration 64 32 107 33 40,6% -12,5% Professionsbachelor i offentlig administration, Viborg 52645 14 9 13 8-7,1% -11,1% Professionsbachelor i offentlig administration, Aarhus (Netbaseret og ny fra 2015) 52643 0 0 17 5 Professionsbachelor i offentlig administration, Aarhus 52640 50 23 77 20 54,0% -13,0% Professionsbachelor, folkeskolelærer 1.002 425 1.005 436 0,3% 2,6% Læreruddannelsen, Nørre Nissum 46130 67 35 51 26-23,9% -25,7% Læreruddannelsen, Silkeborg 46160 288 91 257 88-10,8% -3,3% Læreruddannelsen, Skive 46140 102 40 82 31-19,6% -22,5% Læreruddannelsen, Aarhus 46150 545 259 615 291 12,8% 12,4% Professionsbachelor, pædagog 4.080 1.646 3.325 1.443-18,5% -12,3% Pædagoguddannelsen, Grenaa 53273 125 43 135 48 8,0% 11,6% Pædagoguddannelsen, Holstebro 53250 334 185 294 159-12,0% -14,1% Pædagoguddannelsen, Ikast 53240 274 136 239 113-12,8% -16,9% Pædagoguddannelsen, Randers 53275 473 182 500 181 5,7% -0,5% Pædagoguddannelsen, Thisted 53295 134 81 93 40-30,6% -50,6% Pædagoguddannelsen, Viborg 53290 409 143 388 128-5,1% -10,5% Pædagoguddannelsen, Aarhus (tal for 2014 = summen af Jydsk + Sabroe) 53260 1.781 651 1.117 597-37,3% -8,3% Pædagoguddannelsen, Horsens 53280 416 167 418 124 0,5% -25,7% Pædagoguddannelsen, Viborg (Netbaseret) 53292 134 58 141 53 5,2% -8,6% Professionsbachelor, socialrådgiver 756 341 929 360 22,9% 5,6% Socialrådgiveruddannelsen, Holstebro 55320 165 87 187 79 13,3% -9,2% Socialrådgiveruddannelsen, Aarhus 55310 469 211 585 234 24,7% 10,9% Socialrådgiveruddannelsen, Aarhus (Netbaseret) 55313 122 43 157 47 28,7% 9,3% Side 1 af 4
Kvote 2 ansøgninger pr. 15. marts Fordeling på hovedområder KOT nr. 15.03.14 i alt 15.03.14 1. prio 15.03.15 i alt 15.03.15 1. prio % vis ændring 2014-15 i alt % vis ændring 2014-15 1. prio VIA Pædagogik Sundhed og Samfund 5.636 2.072 6.191 2.142 9,0% 2,8% Bachelor of Global Nutrition and Health. 199 68 165 65-17,1% -4,4% Ernæring og Sundhedsuddannelsen, Aarhus 45215 199 68 165 65-17,1% -4,4% Professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik 145 79 197 106 35,9% 34,2% Psykomotorikuddannelsen, Randers 40060 145 79 197 106 35,9% 34,2% Professionsbachelor i ernæring og sundhed 479 246 367 205-23,4% -16,7% Ernæring og Sundhedsuddannelsen, Aarhus 45210 479 246 367 205-23,4% -16,7% Professionsbachelor, bioanalytiker 213 114 231 112 8,5% -1,8% Bioanalytikeruddannelsen, Aarhus 40670 213 114 231 112 8,5% -1,8% Professionsbachelor, ergoterapeut 439 134 400 143-8,9% 6,7% Ergoterapeutuddannelsen, Holstebro, VIA UC 42100 134 36 105 32-21,6% -11,1% Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus 42120 305 98 295 111-3,3% 13,3% Professionsbachelor, fysioterapeut 1.181 446 1.325 487 12,2% 9,2% Fysioterapeutuddannelsen, Holstebro 47120 388 105 426 119 9,8% 13,3% Fysioterapeutuddannelsen, Aarhus 47140 793 341 899 368 13,4% 7,9% Professionsbachelor, sygeplejerske 2.976 981 3.500 1.019 16,2% 2,7% Sygeplejerskeuddannelsen, Holstebro 56300 233 97 291 89 24,9% -8,2% Sygeplejerskeuddannelsen, Horsens 56370 343 60 448 62 30,6% 3,3% Sygeplejerskeuddannelsen, Randers 56400 392 95 475 98 21,2% 3,2% Sygeplejerskeuddannelsen, Silkeborg 56360 476 81 541 89 13,7% 9,9% Sygeplejerskeuddannelsen, Thisted 56320 88 32 95 45 8,0% 40,6% Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg 56380 369 113 388 86 5,1% -23,9% Sygeplejerskeuddannelsen, Aarhus 56340 985 473 1.115 508 13,2% 7,4% Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg (Netbaseret, udbydes ikke i 2015) 56385 90 30 0 0 Sygeplejerskeuddannelsen, Aarhus (Netbaseret, ikke udbudt i 2014) 56345 0 0 147 42 Bandagist/Ortopædi-ingeniør 4 4 6 5 50,0% 25,0% Bandagistuddannelsen, Horsens 40310 4 4 6 5 50,0% 25,0% Side 2 af 4
Kvote 2 ansøgninger pr. 15. marts Fordeling på hovedområder KOT nr. 15.03.14 i alt 15.03.14 1. prio 15.03.15 i alt 15.03.15 1. prio % vis ændring 2014-15 i alt % vis ændring 2014-15 1. prio VIA Pædagogik Erhverv og Samfund 2.604 1.609 2.692 1.589-0,8% -6,1% Bygningskonstruktøruddannelserne i alt Horsens, Aarhus, Holstebro (**) 419 214 412 212-1,7% -0,9% Ingeniøruddannelserne i alt Horsens, Aarhus, Herning (*) 447 216 503 234 5,8% 2,8% Bachelor of Engineering in Global Business Engineering * 133 49 97 31-27,1% -36,7% VIA University College, Campus Aarhus C 49317 73 28 46 13-37,0% -53,6% VIA University College, Campus Horsens 49315 60 21 51 18-15,0% -14,3% Bachelor of Engineering in Civil Engineering * 78 37 71 44-9,0% 18,9% VIA University College, Campus Horsens 49410 78 37 71 44-9,0% 18,9% Bachelor of Engineering in Mechanical Engineering * 89 48 101 43 13,5% -10,4% VIA University College, Campus Horsens 49425 89 48 101 43 13,5% -10,4% Diplomingeniør, byggeri og anlæg * 14 5 16 5 14,3% 0,0% VIA University College, Campus Horsens 49310 14 5 16 5 14,3% 0,0% Diplomingeniør, maskinteknologi * 6 4 8 6 33,3% 50,0% VIA University College, Campus Horsens 49325 6 4 8 6 33,3% 50,0% Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology * 111 67 156 83 40,5% 23,9% VIA University College, Campus Horsens 49320 111 67 156 83 40,5% 23,9% Bachelor of Engineering in Materials Science and Product Design * 16 6 24 10 50,0% 66,7% VIA University College, Campus Herning 49205 16 6 24 10 50,0% 66,7% Diplomingeniør, forsyningsteknik i vand, spildevand og fjernvarme * 0 0 1 0 VIA University College, Campus Horsens (ny fra 2015) 49700 0 0 1 0 Bachelor of Engineering in Supply Engineering, Water, Waste Water and District Heating * 0 0 29 12 VIA University College, Campus Horsens (ny fra 2015) 49705 0 0 29 12 AP Graduate in Marketing Management 175 88 261 113 49,1% 28,4% VIA University College, Campus Horsens 79465 175 88 261 113 49,1% 28,4% Bachelor of Architectural Technology and Construction Management ** 215 83 184 70-14,4% -15,7% VIA University College, Campus Aarhus C 41175 107 37 85 26-20,6% -29,7% VIA University College, Campus Horsens 41165 108 46 99 44-8,3% -4,3% Bachelor of Value Chain Management 161 62 140 44-13,0% -29,0% VIA University College, Campus Aarhus C 44315 88 27 77 20-12,5% -25,9% VIA University College, Campus Horsens 44310 73 35 63 24-13,7% -31,4% Markedsføringsøkonom 46 13 36 8-21,7% -38,5% VIA University College, Campus Horsens 79460 46 13 36 8-21,7% -38,5% Side 3 af 4
Kvote 2 ansøgninger pr. 15. marts Fordeling på hovedområder KOT nr. 15.03.14 i alt 15.03.14 1. prio 15.03.15 i alt 15.03.15 1. prio % vis ændring 2014-15 i alt % vis ændring 2014-15 1. prio VIA Produktionsteknolog Pædagogik og Samfund 14 14 19 15 35,7% 7,1% VIA University College, Campus Horsens 84360 14 14 19 15 35,7% 7,1% Professionsbachelor, Bygningskonstruktør ** 204 131 228 142 11,8% 8,4% VIA University College, Campus Aarhus C 41170 133 81 136 78 2,3% -3,7% Bygningskonstruktøruddannelsen, Holstebro, Valdemar P 41215 23 17 24 18 4,3% 5,9% VIA University College, Campus Horsens 41160 48 33 68 46 41,7% 39,4% AP Graduate in Design, Technology and Business 237 183 258 162 8,9% -11,5% VIA University College, Campus Herning 73115 237 183 258 162 8,9% -11,5% Bachelor of Animation 291 272 310 285 6,5% 4,8% VIA University College, Kasernevej Viborg 50610 291 272 310 285 6,5% 4,8% Designteknolog 574 372 452 288-21,3% -22,6% VIA University College, Campus Herning 73110 574 372 452 288-21,3% -22,6% Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling 46 22 38 20-17,4% -9,1% VIA University College, Campus Herning 57360 46 22 38 20-17,4% -9,1% Bachelor in Graphic Storytelling 0 0 80 66 VIA University College, Kasernevej Viborg (ikke udbudt i 2014) 47650 0 0 80 66 Bachelor in Multiplatform Storytelling and Production 194 153 183 142-5,7% -7,2% VIA University College, Filmbyen Aarhus 50630 194 153 183 142-5,7% -7,2% Total % vis ændring udregnet kun for de uddannelser der har haft udbud i både 2014 og 2015-0,7% -3,6% Antal ansøgninger i alt (her er alle medregnet) 14.336 6.223 14.416 6.096 0,6% -2,0% NB: Uddannelser der ikke har udbud i både 2014 og 2015 er ikke medregnet i de 2 kolonner med % vis ændring. Side 4 af 4
VIA University College Budgetmanual 2015
3 Fordelingsnøgle Fordelingsnøglen, se bilag 6, for 2015 er ligesom de tidligere år en vægtet fordeling af syv forskellige parametre: Omsætning Fællestaxametre, m 2, STÅ, antal fakturaer (kreditor), årsværk, antal ansvarsnumre samt personaleomsætning i ÅV (årsværk) opgjort på direktørniveau. Parametrene er udvalgt ud fra kriterier om, at de enkelte parametre skal: - kunne opgøres faktuelt (for eksempel ved hjælp af regnskabsdata), - af brugerne kunne påvirkes for derved at reducere forbruget. - En opgørelse over udviklingen i de enkelte højskolers andel af VIAs samlede fællesomkostninger viser følgende: Procentsats 2011 Procentsats 2012 Procentsats 2013 Procentsats 2014 Procentsats 2015* PSH 42,40 41,36 40,11 39,87 39,95 BDT 20,98 22,41 24,12 25,00 26,16 SFH 19,74 20,31 20,03 20,61 20,35 VOK** 10,11 10,01 10,49 10,32 9,98 CFU 6,77 5,91 5,26 4,20 3,56 I ALT 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 *: Jævnfør bilag 6. **: VOKs andel kan synes lav. Det bringes i erindring, at VOK betaler en kompensation for, at kun en mindre del af VOKs aktiviteter indeholder bygningstaxametre. I 2015 udgør beløbet 6,73 mio. kr. Bemærk, at CFU ved rektoratsbeslutning i 2013 ikke belastes af omkostningerne til henholdsvis Kvalitetsafdelingen samt VIA International og kun halvdelen af omkostningerne til henholdsvis Koncernøkonomiafdelingen samt Kommunikationsafdelingen.
Bilag 6 Fordelingsnøgle for 2015