1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest på de mennesker i vores samfund, der har det sværest. Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. Venstre og de andre på den fløj siger, det skal kunne betale sig at arbejde. Det betyder i virkeligheden, at de mennesker, der har allermindst, skal gøres endnu fattigere. Det får de ikke et arbejde af. Det eneste, der kommer ud af det, er, at de bliver sat ud af deres boliger. At deres børn får det endnu sværere, end de har i forvejen. Ellers tak, Lars Løkke. Vi vil ikke have flere fattige børn i Danmark. De Konservative er pludselig begyndt at føle en rørende omsorg for vores sosu er. De siger: Vi skal have respekt for det arbejdende folk. Jeg er enig. Men da jeg spurgte Søren Pape, om det betød, at vi så skal hæve sosu ernes lønninger, sådan som Enhedslisten har foreslået, så var omsorgen og respekten pludselig forsvundet. For det ville han ikke være med til. Han ville bare gøre de ledige fattigere. Ved du hvad, Søren Pape. Det kan vores sosu er da ikke bruge til noget som helst. Der er også gået sport i, hvem der kan behandle mennesker på flugt fra Islamisk Stat værst. Helle Thorning praler ligefrem med, at hun og Morten Østergaard har frataget børn af flygtninge retten til at komme i sikkerhed ved deres mor og far det første år.
2 Ved I hvad? Jeg synes, det er forstemmende. Jeg synes ikke, det er til at holde ud. Jeg synes ikke det er værdigt. Derfor handler min tale i dag om samfundssind. Den handler om, hvordan vi i fællesskab kan skabe et stærkere Danmark. Og kære venner: En ting er sikkert. Vi skaber ikke et stærkere Danmark ved at banke løs på dem, der har det sværest. Der er brug for mere samfundsansvar blandt arbejdsgiverne Lad os i stedet tage fat på alt, det vi kan gøre for at skabe et bedre samfund for os alle sammen. I forgårs var jeg ude på en teknisk skole. Mere end 12.000 unge mangler i dag en læreplads. Unge, der gerne vil uddanne sig, der gerne vil arbejde, der gerne vil bidrage. Men de mister modet, fordi de ikke kan komme videre. Det kan vi ikke være bekendt. Der tales meget om ret og pligt. Jeg synes, det er på tide, vi taler om, hvilke pligter arbejdsgiverne bør have. At vi taler om virksomhedernes samfundssind. For virksomhederne tjener penge på at være i et land, hvor vi har gode veje at køre på, veluddannet arbejdskraft, et sundhedssystem, der tager sig af os, hvis vi bliver syge. Børnehaver, hvor vores børn bliver passet, mens vi er på arbejde. Så selvfølgelig skal virksomhederne også have nogle pligter over for fællesskabet. Det er bestemt ikke urimeligt at kræve. Lad os belønne de virksomheder, der tager lærlinge ind. Og lad os sige til dem, der ikke vil udvise samfundssind, der ikke vil tage ansvar: Så må I betale noget mere til fælleskassen.
3 Når vi bygger metro, supersygehuse eller renoverer plejehjem, skal vi stille krav om, at de firmaer, der udfører arbejdet, opretter lærepladser. Og vi skal selvfølgelig stille krav om danske løn og arbejdsvilkår. Vores skattekroner skal ikke gå til social dumping. For som sagt: Vi skal alle sammen udvise samfundssind, hvis vores fællesskab skal fungere. Også arbejdsgiverne. Det gælder også i forhold til arbejdsløshed. Det er helt fair at stille krav om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man går ledig. Naturligvis. Men selvfølgelig skal vi også forpligte arbejdsgiverne til rent faktisk at slå de ledige job op her i Danmark. Ærlig talt, det er da ikke for meget at forlange, at man kontakter den lokale A kasse og det lokale jobcenter, før man ringer til vikarbureauet i Litauen. Og det er ikke så underligt, at ingen søger jobbet, hvis arbejdsgiveren ikke har fortalt, at det eksisterer. Vi skal sørge for, at virksomhederne kommer i gang med at skabe flexjob. For det nytter ikke noget at sige, alle skal bidrage, hvis vi ikke giver alle muligheden for at bidrage. Så til arbejdsgiverne i Danmark: Vi skal have lokale arbejdspladser, vi skal have lærepladser til vores unge, vi skal et arbejdsmarked med plads til alle. Der er en del, der udviser samfundssind. Men der er for mange, der ikke gør. Alle de flotte ord om ret og pligt, de gælder også for jer. Lyt til de offentligt ansatte Men det er ikke kun de private arbejdsgivere, der kan tage større ansvar og vise mere samfundssind.
4 I sidste uge var jeg på besøg ved nogle dygtige og dybt engagerede sygeplejersker i Aalborg. Jeg talte blandt andet med en kvinde der hedder Karina. Hun fortalte om en hverdag, hvor de ikke har tid til at give patienterne den pleje, som de har behov for. Om erfarne kolleger, der knækker sammen af stress. Om skemaer, der stjæler dyrebare minutter. Og om patienter, der bliver forvirrede, fordi læger, sygeplejersker og sosu er ikke har tid til at tale ordentligt med dem om, hvad der skal ske. Sygeplejerskerne i Aalborg sagde: Vi kan ikke holde til det. Og det går ud over patienterne. Vi hører præcis det samme fra pædagoger, lærere, socialrådgivere og alle de andre, der tager sig af vores børn, vores ældre og som er med til at samle os op, hvis livet ikke går den vej, som vi havde planlagt. Der sidder nogle rigtig friske effektiviseringsøkonomer inde i finansministeriet. De er så friske, at de hvert eneste år regner sig frem til, at personalet i hjemmeplejen, på sygehusene, i skolerne og i børnehaverne kan løbe endnu stærkere. Uden forståelse for den hverdag vores offentligt ansatte står i. Der bliver talt meget om bedre velfærd. Men det er sådan set meget simpelt: Vi kan ikke skabe bedre skoler, børnehaver og sygehuse ved at tromle hen over medarbejderne. Vi bliver nødt til at lytte til dem. Og lige nu råber de vagt i gevær.
5 Og jeg vil faktisk gerne efterlyse en garanti fra både Socialdemokraterne, Radikale og SF. I stod bag indgrebet i lærernes arbejdstidsaftaler. I har set, hvad det har fået af konsekvenser for vores folkeskole. Jeg synes, I skal garantere, at I aldrig nogensinde igen vil køre en damptromle hen over vores offentligt ansatte, sådan som I gjorde ved skolelærerne. At I ikke igen griber ind i en konflikt og gør jeres egne krav til lov. Sådan en garanti tror jeg rigtig mange af vores offentligt ansatte ville sætte pris på. Gerne før de skal sætte deres kryds. For ved I hvad? Det kan godt være, at Moderniseringsstyrelsen synes, det er rigtig moderne. Men det er ikke moderne at bruge kæft, trit og retning. Det er hamrende gammeldags. Og det er ikke sådan, vi skaber god velfærd. Det er på tide, vi lytter lidt mindre til finansministeriets effektiviseringsøkonomer og lidt mere til de mennesker, der rent faktisk ved, hvad det drejer sig om. Grøn omstilling er samfundssind Og så er der noget jeg savner i den her valgkamp. Så meget, at det næsten ikke er til at holde ud. Det er vores klima, vores natur, vores miljø. For kloden kan ikke klare mere, og vi bliver nødt til at tage den alvorligt. Tænk hvis højrefløjen brugte lige så lang tid på vores klima og natur, som de bruger på at opstøve bare en enkelt på kontanthjælp, der ikke gider arbejde. Så kunne vi leve i et økologisk paradis! Kære venner. Hvis ikke vi handler, kommer vi til at bruge milliarder på at beskytte os mod oversvømmelser. Vores børn kommer til at vokse op på en jord, hvor det alt for mange steder er umuligt at dyrke mad på grund af tørke. Hvor drikkevandet er i fare, fordi det er fyldt med kemikalier.
6 Det er nu, der er brug for handling. Det er nu, der er brug for at udvise samfundssind over for de kommende generationer. Vi har kun en klode. Vi skal behandle den ordentligt. Det kræver, at vi handler. Og det kræver, at vi handler i fællesskab. Afslutning Jeg vil slutte af med at sige, at fællesskabet netop er det, der har gjort Danmark stærkt. Jeg var i en tv debat forleden, hvor Peter Christensen fra Venstre forarget kiggede på mig, da jeg foreslog, at vi ansatte flere mennesker til at tage sig af vores forældre og bedsteforældre på plejehjemmene. Han sagde: Johanne, vil du virkelig gøre den offentlige sektor endnu større? Kære Peter. Det kan du tro, jeg vil. For mig er velfærd ikke et skældsord. Der er absolut ingen grund til at skamme sig over det fællesskab, vi har bygget op igennem generationer. Der er absolut ingen grund til at skamme sig over at leve i et land, hvor man ikke skal have dankortet frem, hvis man skal til læge. Hvor man kan sende sine børn på universitetet, uanset om man er rengøringsassistent eller jurist. Der er grund til at være stolt. Vi skal holde fast i vores samfundssind. Vi skal sammen gøre vores fællesskab endnu stærkere. For kære venner: Dét er der fremtid i. Kan I have et rigtig godt folkemøde!