Administrationsgrundlag for sagsbehandling af landzonesager i Roskilde Kommune
Indhold Formål med administrationsgrundlaget 4 Formål med loven 5 Bygge- og anvendelsesmulighed uden landzonetilladelse 6 Landzonetilladelse i forhold til anden planlægning og lovgivning 8 Særlige emneområder 12 Nye boliger i landzone 13 Bolig over 250 m 2 15 Genopførelse af nedbrændte boliger 16 Opdeling af overflødiggjorte stuehuse 17 Fritidshuse 18 Ændret anvendelse af bygninger 19 Udstykning 21 Erhverv 22 Tilbygning til erhverv 24 Detailsalg 25 Bygninger i forbindelse med råstofudnyttelse 27 Institutioner 28 Ridehaller og andre fritidsanlæg 30 Antennemaster 33 Vindmøller 35 Terrænregulering og udlægning af ren jord 37 Søer 39 Ændret anvendelse af areal 41 Lovgivning 42 Forsidefoto: Tågerup landsby set fra sydvest
3 2. udgave Vedtaget af Roskilde Byråd den xx. xx 2011
Indledning FORMÅL MED ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET Roskilde Kommune indeholder store naturhistoriske og landskabelige kvaliteter med mange bevaringsværdige landsbymiljøer, bygninger og kulturmiljøer. Kommunen ønsker gennem sin landzoneadministration at fastholde og understøtte disse kvaliteter. Dette administrationsgrundlag er Roskilde Kommunes overordnede og sammenfattende politiske beslutning om, hvorledes Roskilde Kommune administrerer planlovens landzonebestemmelser om byggeri og ændret arealanvendelse i landzone. Formålet med administrationsgrundlaget er at fortælle hvad Roskilde Kommune lægger vægt på, når der træffes afgørelser i zonesager. Desuden er det formålet at sikre en ensartet landzonesagsbehandling i hele kommunen. Administrationsgrundlaget er udarbejdet med udgangspunkt i Vejledning om landzoneadministration, Planlovens 34-38, udmeldinger fra Natur- og Miljøklagenævnet og Roskildes Kommuneplan 2009. Administrationsgrundlaget er et dynamisk dokument, der løbende kan ændres, når der opstår behov. Det kan være ved ændringer af loven, nye udmeldinger fra Natur- og Miljø klagenævnet eller behovet for at beskrive nye emner. Det er vigtigt at understrege, at landzonesagerne altid bliver behandlet på baggrund af en konkret vurdering.
5 FORMÅL MED LOVEN Planloven har til formål at sikre, at den sammenfattende fysiske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Loven skal særligt sikre, at udviklingen sker ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering, hvor værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skabes og bevares, hvor de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, hvor forurening af luft, vand, jord og støjulemper forebygges, og hvor offentligheden i videst muligt inddrages i planlægningsarbejdet. Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er at værne om landets areal- og naturressourcer og sikre jordbrugserhvervenes fortrinsstilling til de områder, der ikke er planlagt til byudvikling. Landzoneadministrationen skal derfor modvirke byspredning og fastholde grænse mellem by og land, samt bevare natur- og kulturhistoriske værdier og undgå miljøkonflikter. Landzoneadministrationen skal sammen med, kommuneog lokalplanlægningen sikre en hensigtsmæssig udvikling inden for rammerne af planlovens formål. Formålet med planlovens zonebestemmelser er: at modvirke tilfældig byspredning, at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land, at sikre, at byudvikling sker, hvor den er planlagt i kommune- og lokalplaner,
Indledning at sikre en klar grænse mellem by og land, at sikre at de natur- og kulturhistoriske værdier bevares, at undgå miljøkonflikter i det åbne land, at sikre det åbne lands anvendelse til landbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhverv. Presset på arealressourcer varierer alt efter hvor i landet man befinder sig. Kommuner bør udvise større tilbageholdenhed med at meddele landzonetilladelse i nærheden af større bysamfund, hvor arealkonkurrencen er skærpet. BYGGE- OG ANVENDELSESMULIGHED UDEN LANDZONETILLADELSE Som generel regel kræver det en landzonetilladelse, hvis der skal udstykkes, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Der er dog i loven en række undtagelsesbestemmelser. For at sikre den fortsatte udvikling af landbrug, skovbrug og fiskeri er udstykning til skov- og landbrugsdrift fritaget fra landzonetilladelse, ligesom opførelse af nødvendigt byggeri og anvendelse af eksisterende bebyggelse til skov-, landbrug, fiskeri og råstofindvinding er fritaget. Der kræves dog landzonetilladelse til beliggenhed og udformning for byggeri, når det ikke sker i tilknytning til eksisterende byggeri. For at sikre mindre eller samfundsnødvendige byggearbejder er udvidelse af boliger op til 250 m² samt byggeri, som er fritaget fra krav om byggetilladelse, ligeledes fritaget krav om landzonetilladelse.
7 Endelig kan der på landbrugsejendomme over 30 ha opføres eller indrettes én bolig til en medhjælper eller i forbindelse med generationsskifte. Det er dog en forudsætning, at den nye bolig opføres i tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. Bygninger, som ikke længere er nødvendige for landbrugsdriften, kan tages i brug til håndværk, industri, mindre butik, én bolig samt lager og kontor på betingelse af, at bygningen er over 5 år gammel, og der ikke sker væsentlig udvendig ombygning. Anvendelse af bygningerne skal anmeldes til kommunen. Ovennævnte erhvervsvirksomheder kan udvide arealet med en tilbygning på op til 500 m², butikker udvide op til 250 m² uden landzonetilladelse, under forudsætning af, at det er en mindre virksomhed (under 5 personer). Man skal dog være opmærksom på, at disse typer byggeri fortsat kræver byggetilladelse og eventuelt andre tilladelser f.eks. miljøgodkendelse. Man skal endvidere være opmærksom på, at der kun i særlige tilfælde kan meddeles tilladelse til frastykning af en bolig, der er opført i overflødiggjorte landbrugsbygninger eller som medarbejderbolig. I tilknytning til ibrugtagning af overflødiggjorte driftsbygninger kan der endvidere etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelser. Definitionen af et mindre ikke skæmmende oplag er til en vis grad et konkret skøn, som kommunalbestyrelsen har pligt til at foretage. Et typisk ikke skæmmende oplag kan ikke ses fra tilstødende ejendomme eller offentlig vej. Oplaget skal almin-
Indledning deligvis kunne placeres på gårdspladsen, på en overflødiggjort møddingsplads eller lignende steder i direkte til knytning til de bygninger, hvor virksomheden indrettes. LANDZONETILLADELSE I FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet Efter vedtagelse af Kommuneplan 2009 for Roskilde Kommune er Regionplan 2005 på de fleste områder erstattet af Kommuneplan 2009. Dog er det Regionplan 2005 s bestemmelser vedr. støjkonsekvensområder for Roskilde Lufthavn samt vandbeskyttelse, der er gældende. Kommuneplan Kommuneplanen udstikker retningslinjer, som har betydning for mulighederne for byggeri, virksomheder, arealanvendelsen m.v. i det åbne land. Retningslinjerne vedrører: Kulturmiljøer og historiske interesseområder Værdifulde landskaber Naturområder kerneområder og spredningskorridorer Lavbundsarealer Geologiske interesseområder Værdifulde landbrugsjorder Skovrejsningsområder Friluftsanlæg i landområderne Vindmøller Derudover gælder kommuneplanens rammebestemmelser for det konkrete område, som også kan lægge begrænsninger på, hvad der kan bygges, og hvad en ejendom kan anvendes til.
9 Lokalplaner I Roskilde Kommune er der en række sammenhængende bebyggelser i landzone f.eks. landsbyer og husmandsudstykninger, hvor der endnu ikke er udarbejdet lokalplan. Ifølge Kommuneplan 2009 er mange landsbyer i Roskilde Kommune udpeget som bevaringsværdige. Her skal kommunen arbejde for at karakteristiske og oprindelige træk bevares, og eventuelt nybyggeri skal ske efter udarbejdet lokalplan. I en landzonetilladelse er det muligt at stille vilkår om, at en bygning i form og udtryk tilpasses den eksisterende landsby, men det kan være vanskeligt at regulere nybygningens udtryk, når landsbyen består af bygninger fra mange tidsaldre og forskellige tiders renoveringer. De fleste til- og ombygninger og nedrivninger vil ikke kræve landzonetilladelse, hvorfor det ikke vil være muligt at sikre de kulturhistoriske værdier, hvis bygningernes udformning ikke reguleres i en lokalplan. Der bør derfor udarbejdes landzonelokalplaner for at sikre de kulturhistoriske værdier og sikre, at de karakteristiske bebyggelser i landzone bevares, samt at nybyggeri tilpasses den eksisterende bebyggelse. Natura 2000 områder Der må ikke meddeles landzonetilladelse til et projekt, hvis det kan få væsentlige negative konsekvenser for de arter og naturtyper, et Natura 2000 område er udpeget for. VVM Hvis et anlæg er VVM-pligtigt efter planlovens 11 g, stk. 1, må der ikke meddeles landzonetilladelse til udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse, før der er udarbejdet retningslinjer i kommuneplanen med tilhørende VVM-redegørelse for det pågældende anlæg, og disse retningslinjer er endeligt vedtaget.
Indledning Roskilde Lufthavn Det er Regionplan 2005, der fastlægger støjkonsekvensområderne omkring Roskilde Lufthavn. I landzone gælder nedenstående begrænsninger på arealanvendelsen, med mindre det kan sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed: Hvis støjbelastningen overstiger 50 db, kan der ikke gives tilladelse til udlæg af rekreative områder med overnatning. Ved opførelse af ny boligbebyggelse bør det sikres, at det indendørs støjniveau fra lufthavnen ikke overstiger følgende grænseværdier i soverum: LAeq, 24h = 30 db og LAmax = 45 db Hvis støjbelastningen overstiger 55 db, kan der ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs- og skovdrift. Endvidere kan der ikke gives tilladelse til etablering af rekreative områder. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Industrivirksomheder samt offentilge og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres. Hvis støjbelastningen overstiger 60 db, kan der ikke gives tilladelse til opførelse af (spredt) bebyggelse i det åbne land. Inden for området med særlige restriktioner omkring Roskilde Lufthavn, som er vist ved lodretskravering på retningslinjekortet, kan der som hovedregel ikke gives tilladelse til at opføre ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs- og skovdrift. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres.
11
Emneområde SÆRLIGE EMNEOMRÅDER På de følgende sider gennemgås typiske emner, som optræder jævnligt inden for Roskilde Kommune. Der kunne være beskrevet andre emner, men det ville i højere grad være erfaring fra behandling af enkelte sager og derfor ikke være anvendeligt i forbindelse med den konkrete individuelle sagsbehandling, som kommunen efter loven er forpligtet til at foretage i forbindelse med en ny sag. Det skal understreges, at udvalget af emner samt beskrivelsen af de enkelte emner er udtryk for de nuværende behov i sagsbehandlingen. Emnebeskrivelsen samt emnevalget bør revideres løbende ud fra erfaringerne med denne og ændringer i lovgivning og nye politiske udmeldinger. Emnebeskrivelsen er opdelt i en uddybende beskrivelse af emnet, lovgrundlaget for emnet, kort referat fra vejledninger inden for emnet, samt Roskilde Kommunes landzonepolitik. Afsnittet om vejledning refererer til Vejledning om landzoneadministration, planloven 34-38 fra Miljøministeriet samt de specielle vejledninger og bekendtgørelser, som er offentliggjort om emnet. Afsnittet om landzonepolitik beskriver de overordnede retningslinjer, som er et udtryk for byrådets generelle ønsker for udviklingen i landzone. Dog skal der altid foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Forhold, der ikke kræver landzonetilladelse, men som blot skal anmeldes til kommunen, er ikke beskrevet under særlige emneområder, men står under bygge- og anvendelsesmuligheder uden landzonetilladelse.
13 NYE BOLIGER I LANDZONE Nye boliger i landzone og landzonelandsbyer, som ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse, jf. dog 36-38. Undtagelser Planlovens 36, stk. 1, 12: Tilladelse efter 35, stk. 1 kræves ikke til opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper. Planlovens 37, stk. 1: Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter 35 tages i brug til een bolig, såfremt bygningen er over 5 år gammel, og der ikke skal foretages væsentlige udvendige ombygninger. Anvendelsesændringen skal anmeldes til kommunen. Vejledning Som hovedregel gælder det, at landzonetilladelse til opførelse af boliger kun bør meddeles, når et ansøgt byggeri ikke med rimelighed kan henvises til et planlagt område. Enligt beliggende enfamiliehuse bør ikke tillades opført i det åbne land. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning.
Emneområde Principskitse for huludfyldning I Roskilde Kommune er der et stort pres på det åbne land. Kommunen ønsker at fastholde landsbyafgrænsningerne og undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Derfor gives der normalt afslag på ansøgning om opførelse af nye boliger i landzone. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til at opføre en bolig i forbindelse med en huludfyldning i en landsby. Huludfyldning skal forstås som en enkelt bolig på en normal parcel, som udfylder et hul i en eksisterende række bygningers parceller i en landsby. Kiler og indkig til landsbyen friholdes. Det opfattes ikke som huludfyldning, hvis grunden grænser op til byzone eller ligger på ydersiden af en landsbyafgrænsning, og hullet er med til at opretholde oplevelsen af landsbyen som en selvstændig enhed.
15 BOLIG OVER 250 M 2 Udvidelse af eksisterende bolig, hvorved boligen bliver over 250 m² Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse, jf. dog 36-38. Undtagelse Planlovens 36 stk. 1, 9: Tilladelse efter 35, stk. 1 kræves ikke til om- og tilbygning af helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m². Vejledning Der er et retskrav om udbygning af eksisterende bolig op til 250 m². Retskravet kan dog tilsidesættes af lokalplan eller byggelovgivning. Der skal ved vurderingen af den konkrete sag tages stilling til, om landskabelige kvaliteter påvirkes af projektet. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Ved landzonetilladelse til boligudvidelser indgår bl.a. bygningens påvirkning af omgivelserne og begrundelsen for boligudvidelsen som en væsentlig del af sagsbehandlingen. Landzonetilladelse til mindre udvidelser samt boligudvidelser, der foretages inden for den eksisterende bygningskrop gives normalt, medmindre væsentlige forhold taler imod.
Emneområde GENOPFØRELSE AF NEDBRÆNDTE BOLIGER Genopførelse af nedbrændte eller ødelagte bygninger. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse, jf. dog 36-38. Vejledning Ved nyopførelse eller omfattende istandsættelser efter hændelige uheld som brand, hærværk eller stormskader, har ejer en berettiget forventning om tilladelse til genopførelse. Det er en betingelse, at ansøgning indgives inden 3 år efter skaden er sket. Et eventuelt afslag kan være begrundet i tilfælde, hvor den nedbrændte bygning ikke var lovligt opført eller hvis bebyggelsen under alle omstændigheder ville have haft en begrænset levetid (alder, vedligeholdelsestilstand). Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt landzonetilladelse til genopførelse af nedbrændt eller ødelagt bygning, hvis ansøgning indsendes inden 3 år. Det er som udgangspunkt på betingelse af, at bygningen bliver af nogenlunde samme placering, og udformning, som den oprindelige bygning.
17 OPDELING AF OVERFLØDIGGJORTE STUEHUSE Opdeling af eksisterende større overflødiggjorte stuehuse. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse, jf. dog 36-38 Vejledning Opdeling af eksisterende større overflødiggjorte stuehuse på en landbrugsejendom i flere boligenheder bør imødekommes, medmindre planlægningsmæssige eller andre væsentlige interesser taler afgørende imod. Det bør indgå i vurderingen om der er overvejende sandsynlighed for at stuehuset senere bliver nødvendigt for at opfylde kravet om bopælspligt efter landbrugsloven. Jordbrugskommissionen kontaktes eventuelt vejledende. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt landzonetilladelse til at opdele et større over flø dig gjort stuehus på landbrugsejendomme i flere boliger, med mindre bygningen er opført eller tilbygget inden for de seneste år. Der gives dog normalt ikke tilladelse til udstykning.
Emneområde FRITIDSHUSE Opførelse og udvidelse af fritidshuse. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse, jf. dog 36-38. Undtagelse Planlovens 36, stk. 1,10: Tilladelse efter 35, stk. 1 kræves ikke til en helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig. Vejledning En helårsbolig kan uden landzonetilladelse tages i brug som fritidsbolig. Til gengæld kræver det modsatte landzone tilladelse. Hvis der går mindre end 3 år, efter at boligen er ændret til fritidsbolig, til den igen ønskes anvendt som helårsbolig, kræver det ikke landzonetilladelse. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt tilladelse til at tidligere helårshuse, der i en årrække har været anvendt til fritidshus, igen kan anvendes til helårsbrug, hvis huset er i god stand. Der gives normalt ikke tilladelse til, at et tidligere fritidshus anvendes til helårsbolig. Der gives normalt ikke tilladelse til opførelse af nye fritidshuse. Opførelse af nye fritidshuse henvises til udlagte sommerhusområder. Der gives normalt tilladelse til mindre udvidelser af fritidshuse med fx et værelse, køkken eller bad/wc. Større udvidelser af fritidshuse tillades normalt ikke, da der kan opstå en forventning om at anvende huset til helårsbolig.
19 ÆNDRET ANVENDELSE AF BYGNINGER Anden anvendelse af blivende karakter end hidtil af bygning, som ikke kan ske i henhold til undtagelsesbestemmelserne. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen ske ændring af anvendelsen af bestående bebyggelse. Undtagelser Planlovens 35, stk. 1, 4.: Tilladelse efter 35, stk. 1 kræves ikke til at tage bygninger i brug til landbrug, skovbrug eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet. Planlovens 36, stk. 1, 12: Der kræves ikke landzonetilladelse til opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper. Planlovens 37, stk. 1: Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter 35 tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, lager- og kontorformål samt een bolig, såfremt bygningen er over 5 år gammel og der ikke skal foretages væsentlige udvendige ombygninger. Anvendelsesændringen skal anmeldes til kommunen. Vejledning Overflødiggjorte landbrugsbygninger som er under 5 år gamle kræver landzonetilladelse til ændret anvendelse. Overflødiggjorte landbrugsbygninger, som efter by- og landzoneloven eller planlovens 35 er tilladt anvendt til
Emneområde andet formål uden tidsmæssig begrænsning, betragtes ikke længere som landbrugsbygninger. 37 finder derfor ikke anvendelse på disse bygninger, og der kræves landzonetilladelse til ændret anvendelse. Der bør gives landzonetilladelse med mindre særlige forhold gør sig gældende. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt ikke landzonetilladelse til ændret anvendelse af landbrugsbygninger, der er under 5 år gamle. Der gives normalt landzonetilladelse til ændring af erhvervstype i bygninger, som har landzonetilladelse til et specifikt erhverv, hvis den nye anvendelse ikke vurderes at påvirke området væsentligt anderledes end den eksisterende anvendelse.
21 UDSTYKNING Udstykning til bolig eller erhverv. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning. Vejledning Der bør kun meddeles tilladelse, når det ansøgte ikke med rimelighed kan henvises til planlagte områder. I forbindelse med den konkrete sag bør det vurderes, om der er adgang til skole og service, om der kan tilvejebringes forsvarlige kloakforhold og trafikale adgangsforhold. Udviklingen på landet bør ligge til grund for landzoneadministrationen. Udviklingen understøttes bedst ved at styrke byerne på landet og ikke ved at fremme yderligere spredt bosætning i det åbne land. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt ikke tilladelse til udstykning i landzone. Dog kan udstykning inden for landsbyer normalt tillades, når det sker i overensstemmelse med vedtaget lokalplan, eller i forbindelse med en huludfyldning (se under nye boliger i landzone ).
Emneområde ERHVERV Etablering af erhverv, som ikke kan ske i henhold til undtagelsesbestemmelserne Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse eller ske ændring af bestående bebyggelse, jf. dog 36-38 Undtagelser Planlovens 35, stk. 1, 4.: Tilladelse efter 35, stk. 1 kræves ikke til at tage bygninger i brug til landbrug, skovbrug eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet Planlovens 37, stk. 1: Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter 35 tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, lager- og kontorformål, såfremt bygningen er over 5 år gammel og der ikke skal foretages væsentlige udvendige ombygninger. Anvendelsesændringen skal anmeldes til kommunen. Vejledning Erhvervsbyggeri bør som hovedregel placeres i byzone, hvor tilgængelighed, bosætning og service er størst. Bygninger, som efter by- og landzoneloven eller planlovens 35 er tilladt til andet formål uden tidsbegrænsning, betragtes ikke som overflødiggjorte landbrugsbygninger. Ændret anvendelse kræver således landzonetilladelse. Generelt gælder, at udvidelser af eksisterende mindre virksomheder bør tillades efter 35, hvis det ikke påvirker omgivelserne voldsomt eller strider mod de hensyn som zonebestemmelserne skal varetage. Større udvidelser er
23 generelt uønskede i forlængelse af planlovens formål om, at det åbne land forbeholdes landbrug. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt ikke tilladelse til nyt erhverv i landzone. Undtaget er erhverv i eksisterende bygninger, der før har været anvendt til fx erhverv, mejerier, skoler o.l.. Den slags bygninger tillades normalt anvendt til erhverv, hvis de ikke kræver væsentlig udvendig ombygning og har en hensigtsmæssig beliggenhed til det ansøgte formål. Det er en forudsætning, at der ikke er væsentlige forhold, der taler imod. Det vil blive vurderet om det ansøgte erhverv kan medføre miljøproblemer, f.eks. trafikalt og støjmæssigt, samt om parkeringsarealer og anden udendørs oplag kan indpasses på ejendommen.
Emneområde TILBYGNING TIL ERHVERV Udvidelse af erhvervsvirksomhed, som er etableret med landzonetilladelse og dermed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse, jf. dog 36-38. Undtagelse Planlovens 35, stk. 1, 13: Tilladelse efter 35, stk. 1 kræves ikke til byggeri til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning. Vejledning Generelt gælder, at udvidelser af eksisterende mindre virksomheder bør tillades efter 35, hvis det ikke påvirker omgivelserne voldsomt eller strider mod de hensyn som zonebestemmelserne skal varetage. Større udvidelser er generelt uønskede i forlængelse af planlovens formål om, at det åbne land forbeholdes landbrug. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt tilladelse til mindre udvidelser med mindre væsentlige forhold taler imod.
25 DETAILSALG Butik med salg fra ejendommen indrettet i bygninger, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelse af bestående bebyggelse, jf. dog 36-38. Undtagelse Planlovens 37, stk. 1: Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter 35 tages i brug til mindre butikker (op til 250 m²), såfremt bygningen er over 5 år gammel og der ikke skal foretages væsentlige udvendige ombygninger. Anvendelsesændringen skal anmeldes til kommunen. Vejledning Der bør ikke meddelelses landzonetilladelse til opførelse af ny butik eller udvidelse af eksisterende butik uden for byer og landsbyer. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt ikke landzonetilladelse til butikker uden for lokalplanlagte områder eller landsbyer. Dette gælder også dyrehandler eller butikstyper med et vareudvalg, som har tilknytning til landbrugsmæssig udnyttelse. Større planteskoler og lignende vil normalt kræve, at der udarbejdes en lokalplan. Der gives normalt landzonetilladelse til mindre butikker i
Emneområde landsbyer eller lokalplanlagte områder, når butikken kan indpasses i landsbyens miljø og det ikke er i strid med lokalplan eller kommuneplanrammen for området.
27 BYGNINGER I FORBINDELSE MED RÅSTOFUDNYTTELSE Opførelse af bygninger til erhvervsmæssig råstofudnyttelse Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse, jf. dog 36-38. Undtagelse Planlovens 36 stk. 1, 6: Tilladelse efter 35, stk. 1 kræves ikke til indvinding af råstoffer i jorden. Vejledning Bygninger, der er erhvervsmæssig nødvendig for råstofudnyttelsen, bør tillades, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt tidsbegrænset landzonetilladelse til bygninger i forbindelse med råstofindvinding. Tilladelsen vil normalt være med betingelse om, at bygningen nedrives når den ikke længere er nødvendig for råstofindvindingen.
Emneområde INSTITUTIONER Daginstitution, døgninstitution, naturskole, spejderhytter mv. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse eller ske ændring af bestående bebyggelse, jf. dog 36-38. Vejledning Der bør normalt meddeles landzonetilladelse til døgn- og daginstitutioner for børn, unge og familier, der indrettes i eksisterende bygninger. Ved vurderingen bør der lægges vægt på om institutionen etableres i eksisterende bebyggelse. Naturskoler kan efter Planlovens 37 etableres i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Der bør ved afgørelse om overnatningshytter, spejderhytter, vandrehjem mv. lægges vægt på naturbeskyttelsesmæssige hensyn, regional friluftsstrategi, nærhed til offentlig trafikforsyning og stisystemer. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt landzonetilladelse til institutioner, når de etableres inden for eksisterende bygninger, hvis ejendommen egner sig til formålet og har en hensigtsmæssig beliggenhed. Der kan gives landzonetilladelse til overnatningshytter, spejderhytter, vandrehjem mv. når det er hensigtsmæssigt
29 i forhold til naturbeskyttelsesmæssige hensyn, regional friluftsstrategi, nærhed til offentlig trafikforsyning og stisystemer, og i øvrigt ligger uden for støjkonsekvensområdet for Roskilde Lufthavn, se side 11. Hvis det ligger inden for området med særlige restriktioner for Roskilde Lufthavn beror det på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Emneområde RIDEHALLER OG ANDRE FRITIDSANLÆG Ridehaller, ridebaner og andre store friluftsanlæg, som ikke umiddelbart kan placeres i byerne. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse, jf. dog 36-38. Undtagelse Planlovens 36 stk. 1, 3: Tilladelse efter 35, stk. 1 kræves ikke til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom. Vejledning Ridehal kræver normalt landzonetilladelse, men ridehal til stutteri kan være nødvendigt byggeri til ejendommens drift og kræver så ikke landzonetilladelse. Der kan indhentes udtalelse fra Jordbrugskommissionen, om byggeriet er nødvendigt for driften. Det skal ligeledes vurderes, om ridehallen kan indpasses under hensyn til naboer, landsbymiljø, landskab, rekreative områder, naturområder og samspil med øvrig bebyggelse. Efter Naturklagenævnets praksis (jf. NKO nr. 387) betragtes stutteri som en landbrugsmæssig virksomhed, såfremt der som udgangspunkt er 5-7 avlshopper. Det forudsætter dog altid en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på virksomhedens mere eller mindre professionelle/ kommercielle karakter i modsætning til mere hobbypræget virksomhed. Hvis der er tale om et erhvervsmæssigt stutteri, vil en ridehal kunne være erhvervsmæssigt nødvendig til opdræt og tilridning af ungheste.
31 En ridehal til opdræt af heste behøver i almindelighed ikke at være større end ca. 800 m². Der skal være et passende forhold mellem bygninger og jordtilliggende. Ridehal på helt små ejendomme under 5 ha - vil som udgangspunkt altid kræve en landzonetilladelse. Tennisbaner, fodboldanlæg, lystbådehavne, svømmehaller og lign. bør som udgangspunkt placeres i byzone. Golfbaner, motocross- og skydebaner placeres derimod typisk i landzone, bl.a. for at hindre støjgener. FRILUFTSANLÆG Hvis arealerne vil kunne genanvendes til jordbrugsmæssige formål, vil der normalt efter landbrugsloven blive stillet vilkår om tilbageførsel til jordbrugsmæssig drift ved ophør af anlæggets brug. Anlæg bør placeres så nær ved brugerkredsen som muligt. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. I forhold til placering af friluftsanlæg opdeler Kommuneplan 2009 landzonen i zone 1 og 2 som vist på kortet. I zone 1 gives der ikke landzonetilladelse til ridehaller, der ikke er nødvendige for landbrugsdriften. Der gives ikke tilladelse til udvidelse af eksisterende eller anlæg af nye friluftsanlæg. I zone 2 kan der gives landzonetilladelse til ridehaller og andre ikke støjende friluftsanlæg, under forudsætning af, at landskabs- natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne ikke forringes, og der tages hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer. Signaturforklaring Kommuneplanens opdeling af landzonen i forhold til placering af friluftsanlæg. Zone 1 Zone 2
Emneområde Der gives normalt tilladelse til ridebaner uden belysningsanlæg, hvis ridebanen kan indpasses i landskabet og der ikke er andre væsentlige forhold, der taler imod. Ridehaller og andre store friluftsanlæg skal overalt tilpasses landskab og beplantning. Ved friluftsanlæg vil der normalt blive stillet restriktive betingelser om belysning. Hvis særlige forhold taler for ridehaller større end 800 m 2, kan der gives tiladelse til ridehaller op til 1.200 m 2. Ved landsbyerne kan der gives tilladelse til mindre idrætsanlæg, når det sker i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyggelse, og når det ikke påvirker væsentlige kulturhistoriske, geologiske, landskabelige interesser. Tennisanlæg, fodboldanlæg, lystbådehavne, svømmehaller m.v. uden for landsbyer kræver normalt lokalplan.
33 ANTENNEMASTER Antennemaster til mobil-, radio- og telekommunikation Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse, jf. dog 36-38. Undtagelse Planlovens 36 stk. 1, 8: Der kræves ikke landzonetilladelse til byggeri, der i bygningsreglementet er fritaget for krav om byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse. (Antenner til privat eller erhvervsmæssig anvendelse er ikke omfattet af bestemmelserne). Vejledning Efter praksis bør nye antennemaster så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse af hensyn til at friholde det åbne land for nye tekniske anlæg. Placeringen af antennemaster bør helt undgås i områder, der i kommuneplanen er udpeget til særligt værdifulde landskabsområder, herunder kystområder. (3 km zone langs Roskilde Fjord). I såvel landsbyer som i det åbne land bør master placeres i tilknytning til høje bygningselementer i området. Antenner må af hensyn til kirkebyggelinje ikke placeres for tæt på kirker. I henhold til lov om etablering og fællesudnyttelse af master til radiokommunikationsformål skal ejere af master til telekommunikation og høje bygninger give tilladelse til opsætning af nye antenner. Ved landskabeligt skæmmende placering af master, skal
Emneområde ansøgerne dokumentere, at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme dækning ved mindre skæmmende placering. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt landzonetilladelse til antennemaster inden for tættere bebyggelse og landsbyer, hvis der ikke er væsentlige forhold, der taler imod. Placering i det åbne land udenfor tættere bebyggelse vil kræve grundig dokumentation af, at der ikke findes andre mulige placeringer.
35 VINDMØLLER Vindmøller, husstandsvindmøller. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse. Cirkulære om opstilling af vindmølle i landzone: Der skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelse og øvrige interesser, der er tilknyttet det åbne land: Natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrug. Store vindmøller kan kun (med få undtagelser jf. 6 stk. 4) placeres inden for de områder, som i kommuneplanen er udpeget til vindmøller. Vejledning Opstilling af vindmølle i landzone kræver landzonetilladelse. I henhold til regionplanen må vindmøller ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. Husstandsvindmøller (møller med en totalhøjde under 25 m, der opstilles i tilknytning til beboelse) kan placeres uden for de udpegede områder, når der tages hensyn til natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrug. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt landzonetilladelse til husstandsvindmøller, med mindre væsentlige forhold taler imod, og hvis VVM screeningen ikke giver anledning til bemærkninger. Dog skal det i områder, der i kommuneplanen er udpeget til lavbundsområde, biologisk spredningskorridor eller har
Emneområde særlig geologisk, landskabelig eller kulturhistorisk værdi, vurderes, om vindmøllen påvirker området i en grad, der ikke er forenelig med udpegningen, og dermed ikke kan tillades. Der er ikke i kommuneplan 2009 udpeget vindmølleområder, og opstilling af store vindmøller kræver derfor udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg.
37 TERRÆNREGULERING OG UDLÆGNING AF REN JORD Terrænregulering og udlægning af jord. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen ske ændring af ubebyggede arealer. Vejledning Terrænregulering kræver landzonetilladelse, hvis der sker en ændret anvendelse af arealet eller terrænreguleringen antages at ville medføre væsentlige ændringer i bestående landskabs karakter. Det er væsentlig at huske, at terrænregulering påvirker landbrugsjordens struktur, så den vanskeligt kan indgå i den daglige drift de første 5-8 år. Hvis der på arealet er beskyttede naturtyper (søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev) skal naturbeskyttelsesmyndigheden kontaktes særskilt. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. I områder, som i kommuneplanen er udpeget som interesseområde for natur, landskab, geologi og rekreative interesser, bør der ikke udlægges ren jord, hvis det er i konflikt med de interesser, som området er udpeget for at beskytte. I lavbundsområder gives der normalt ikke tilladelse til udlægning af ren jord.
Emneområde På særligt værdifulde landbrugsområder gives der normalt ikke tilladelse til større terrænændringer. I øvrige områder gives der normalt tilladelse til udlægning af ren jord, hvis det er foreneligt med de konkrete landskabelige forhold og terrænformerne. Kravet er, at jorden skal udlægges, så det følger terrænformerne og landskabet og ikke udjævner landskabet. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til at etablere støjvolde af ren jord på ejendomme, der er påvirket af støj fra stærkt trafikerede veje og jernbaner, hvis støjpåvirkningerne reduceres væsentligt.
39 SØER Udgravning af søer og vandhuller, opstemning af vandløb. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer, jf. dog 36-38. Undtagelse Planlovens 36 stk. 1, 4: Tilladelse efter 35, stk. 1 kræves ikke til ibrugtagen af arealer til landbrug eller skovbrug. Vejledning Det kræver ikke landzonetilladelse at afbryde pumpning i et inddæmmet område eller lukke dræn. Søer kan etableres til erhvervsmæssige formål, rekreative formål, landskabelige formål og naturmæssige formål. Det skal vurderes om søen er i strid med den øvrige planlægning for området. Søer over 2500 m² kræver tilladelse efter landbrugsloven. Der bør indhentes udtalelse fra naturbeskyttelsesmyndigheden. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt landzonetilladelse til søer, hvis søen etableres så den indpasses i landskabet og ikke påvirker kulturhistoriske, landskabelige, geologiske og biologiske værdier. Opgravet jord anbringes på en måde, så den ikke virker landskabeligt skæmmende. Der vil normalt blive stillet krav om, at bredder og bund
Emneområde skal være jævnt skrånende og ikke stejlere end 1:5, for at naturligt plante- og dyreliv kan indfinde sig hurtigt, og det ikke er farligt for dyr og mennesker at færdes omkring søen, samt at der ikke må udsættes dyr i søen (ænder, fisk, krebs mv.)
41 ÆNDRET ANVENDELSE AF AREAL (OPLAGSPLAD- SER M.V.) Anden anvendelse af blivende karakter end hidtil af areal. Lovgrundlag Planlovens 35, stk. 1: I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer. Landzonepolitik Enhver afgørelse beror på en konkret vurdering af den enkelte landzoneansøgning. Der gives normalt ikke tilladelse til oplagspladser, med mindre helt særlige forhold taler for, og pladsen kan indpasses uden af forringe de landskabelige værdier. Campingvognoplag henvises til byzone. Campingvognoplag m.v. uden for landsbyer kræver normalt lokalplan.
Lovgivning PLANLOVENS KAPITEL 7: ZONEINDDELINGEN OG LANDZONEADMINISTRATIONEN 34. Stk. 1. Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Stk. 2. Byzoner er 1) områder, som i en byudviklingsplan er udlagt til bymæssig bebyggelse, 2) områder, som i en bygningsvedtægt er udlagt som byggeområder til bymæssig bebyggelse, 3) områder, som i en byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål, og 4) områder, som i en lokalplan er overført til byzone. Stk. 3. Sommerhusområder er 1) områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og 2) områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde. Stk. 4. Landzoner er de områder, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3. 35 I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog 36-38. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller
43 ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVMpligt i 11 g, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i 13, stk. 2, kan først meddeles, når de fornødne bestemmelser i kommuneplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort. Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. 1. Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne. Stk. 6. Ansøgeren skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1. Stk. 7. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 59 og 60. Stk. 8. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres. Offentliggørelse kan dog undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan. Stk. 9. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 59 og 60. 36 Tilladelse efter 35, stk. 1, kræves ikke til: 1) Udstykning efter 10, stk. 1 og 3, i lov om landbrugs-
Lovgivning ejendomme, til samdrift med en bestående landbrugsejendom. 2) Udstykning af en skovejendom efter 6, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om landbrugsejendomme. 3) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2. 4) Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug eller skovbrug eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet. 5) Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang, dette er påbudt i en afgørelse efter 19 d-19 f eller bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i denne lov. 6) Indvinding af råstoffer i jorden. 7) Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst 50 m2, når disse opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse og byggeriet ikke medfører oprettelse af en ny bolig. 8) Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav om byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tvmodtagelse. 9) Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2. 10) Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig. 11) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervel-
45 se efter lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) til et regionalt jordkøbsnævns formål. 12) Opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper. 13) Byggeri til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning. Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen af bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 12 og 13, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. For så vidt angår gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften. Stk. 3. Der kan kun i særlige tilfælde meddeles tilladelse efter 35, stk. 1, til frastykning af en bolig, der er opført på en landbrugsejendom i henhold til bestemmelsen i stk. 1, nr. 12. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 12 og 13, gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.
Lovgivning 37 Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter 35, stk. 1, tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig, jf. dog stk. 3, samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse af: 1) at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og 2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Stk. 2. I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan der endvidere etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse. Stk. 3. Er der flere tidligere landbrugsbygninger på en ejendom, kan der kun etableres en bolig efter stk. 1 i én af disse bygninger. Stk. 4. Der kan ikke efter stk. 1 indrettes mindre butikker og en bolig i tidligere landbrugsbygninger, der er beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen. 38 Anvendelse af bygninger til den virksomhed, der er nævnt i 37, må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om betingelserne efter 37 er opfyldt. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan bygningerne tages i brug.
47
Plan og Udvikling Postboks 100 Køgevej 80 4000 Roskilde 4631 3508 planogudvikling@roskilde.dk Jyllinge Gundsømagle Herringløse Ågerup/Store Valby Veddelev Svogerslev Roskilde Vindinge Vor Frue Gadstrup Snoldelev Viby/Dåstrup