Miraklet i Lourdes Et undervisningsmateriale Fag: Kristendomskundskab, historie, fransk Niveau: Gymnasiale uddannelser Forfatter: Birgitte Maria Smidt Bag om filmen o Lourdes: kanonisering og mirakeltro o Malteserordenen Synopsis Miraklet som dualistisk størrelse og som paradoks Individ og institution: Kærligheden og konceptet Filmens budskab: kritik af en katolsk kommercialisme eller hyldest til mennesket? Til fransk: Entretien avec Sylvie Testud 1
Bag om filmen Lourdes: Kanonisering og mirakeltro Filmen om den unge franske kvinde Christine, der ramt af sklerose besøger det sydfranske valfartssted Lourdes i håbet om et mirakel, har en række centrale religiøse og liturgiske fænomener inden for den katolske kirke som omdrejningspunkt. Lad os starte med at se på den geografiske kontekst, byen Lourdes. Lourdes ligger 130 km sydvest for den sydvestfranske hovedby Toulouse ved foden af Pyrenæerne og er med sine små 20.000 indbyggere en mellemstor by, hvis religiøse betydning rækker 150 år tilbage i tiden. Den 14-årige Bernadette Soubirous (1844-1879) kunne i 1858 berette om atten åbenbaringer af Jomfru Maria i en grotte ved Gave, en af bifloderne til den større flod Adour nær byen Lourdes. I åbenbaringerne udpegede den hellige madonna en kilde og udtrykte ønske om, at der blev bygget en kirke på dette sted. Bernadette blev efter denne åbenbaring nonne og gav dermed sit liv til Gud. Lourdes blev hurtigt et verdenskendt katolsk valfartssted kendt for sit hellige vand og sine mirakler, og byen blev i 1905 anerkendt som sådan af paven efter 2000 helbredelser efter sigende allerede skulle have fundet sted. Bernadette blev kanoniseret mange år efter sin død af paven i 1933. 2
Det at kanonisere at helgenkåre - er et centralt religiøst fænomen i den katolske kirke og en ret, paven har reserveret sig siden 1171. Helgener er mennesker, som kirken anser for at have fulgt i Kristi fodspor og enten ved udgydelse af eget blod i et martyrium eller ved udøvelse af heroiske dyder at have aflagt personlige og oftest krævende vidnesbyrd om Himmeriget. Også de ortodokse kirker dyrker helgenerne som vidner om Kristi hellighed i kirken, fra Stefanus i Apostlenes Gerninger (Ap.G. 7,54-60) over oldkirkens martyrer til vore dages såkaldte trosvidner. Helgenerne anses af katolikker og ortodokse for at være forbedere i Himlen, men har ingen plads i de protestantiske kirker. Som alle andre valfartssteder drejer Lourdes sig om troen på den guddommelige indgriben. Mirakeltroen er selve hjertet for de religiøse aktiviteter i Lourdes, og samtidig er det denne tro, der legitimerer institutionens religiøse betydning. Der afholdes i dag omkring 60 messer dagligt i Lourdes, og det anslås, at over 200 millioner mennesker har besøgt byen de sidste 100 år. Det faktuelle grundlag for dette er 67 konfirmerede helbredelser, som den romersk-katolske kirke har anerkendt som mirakuløse ud af i alt næsten 7000 helbredelser. Byens status som internationalt anerkendt valfartssted skaffede i 1996 byen indtægter i størrelsesordenen af 2,5 milliarder franc. Lourdes og de øvrige katolske valfartssteder er eksempler på, hvordan troen på mirakler er blevet institutionaliseret i den katolske kirke. Til sammenligning optræder denne undertro kun svagt i de protestantiske kirker og primært i de såkaldte karismatiske kirkesamfund som fx pinsebevægelsen. ARBEJDSOPGAVER Undersøg, hvad de latinske betegnelser miraculum og mirari dækker over. Hvilken forbindelse har disse udtryk til vores eget udtryk mirakel? De synoptiske evangelier (Markus, Matthæus og Lukas) rummer flere mirakelfortællinger omkring Jesus, fx helbredelser, bespisningsundere og dødevækkelser. Find eksempler på dette. De jødiske ledere, de skriftkloge og ypperstepræsterne, kræver i evangelierne beviser for Jesu guddommelighed. Tanken om et guddommeligt slægtskab anså de for blasfemisk set i lyset af deres teologi om den fjerne almægtige gud, Jahve. De jødiske krav kaldes i religionsvidenskaben for tegnkrav. Direkte adspurgt ville Jesus ikke give noget tegn (Matt. 16,4), men krævede tro og tillid på sine ord, sin forkyndelse. Forklar, hvordan tegnkrav og tro er to modpoler i den kristne tradition. 3
Malteserordenen Selve ordenstanken er et centralt fænomen i den katolske kirkes organisation (i modsætning til Østkirken, dvs. de ortodokse kirker). Der er flere katolske ordener, forstået som fællesskaber, der er anerkendt af kirken, og de består alle af mænd og/eller kvinder, der efter en fast formuleret ordensregel stræber efter at leve et liv i Kristi efterfølgelse efter de såkaldt evangeliske råd om fattigdom, lydighed og kyskhed. Udtrykket Kristi efterfølgelse kommer af det latinske Imitatio Christi, der bygger på Jesu råb i Markusevangeliet (Mark. 1, 17), hvor Jesus kalder nogle disciple til at vandre med sig for at tjene det nært forestående Gudsrige. I denne bevægelse mod Jesus som Søn af Faderen ligger implicit et afkald på familie og ejendom, og at de er rede til at bære deres kors som tegn på det nye familieskab. Alle de katolske ordener bygger på denne grundtanke at følge efter på Jesu vej mod lidelse, død og sandheden (jf. Matt. 16,24). Selve begrebet efterfølgelse imitatio har været kodeordet til en tilbagevenden og en ihukommelse, i sidste instans og i dens mest radikale form med beredskabet til at lide martyrdøden, der i øvrigt har afstedkommet mange helgenkåringer. Kristen fuldkommenhed lå med andre ord i efterlignelsen af den fattige, lidende og opofrende Kristus, og her finder man også munkevæsenet, hvor munke og nonner, for at adlyde Jesu radikale fordring om et liv med Gud, vælger askesen. 4
Den katolske ordenstanke bygger altså på en tanke om efterfølgelse, der ligger uden for de bud, som enhver kristen er forpligtet af. Malteserordenen er en af i alt cirka 400 mandlige og cirka 3000 kvindelige ordener med tilsammen mere end 1 million medemmer, heraf 75 % kvinder. Ordenerne var og er stadig organiseret under en fælles ledelse og ikke bundet af lande- eller bispedømmegrænser. Der er store forskelligheder mellem disse katolske ordener, og alligevel tegner der sig et fællestræk, de såkaldt evangeliske råd, på latin consilia evangelica. De tre råd, der især fremhæves i den katolske tradition, er som tidligere nævnt fattigdom, cølibat og lydighed, dvs. afkald på ejendom, ægteskabeligt samliv og personlig råderet, idet klosterlivet ses som en særlig markant efterlevelse af de evangeliske råd og opnåelse af den kristelige fuldkommenhed (jf. Matt. 19,21). På linie med de øvrige ordener løste Malteserordenen tidligt en mangfoldighed af opgaver, pastorale, i undervisning, i mission i fremmede verdensdele, men også siden starten af 1800-tallet mere socialtkaritativt arbejde i form af sygepleje og nødhjælpsarbejde. ARBEJDSOPGAVER Undersøg Malteserordenens historiske baggrund. Hvad er ordenens erklærede formål? Hvilke udfordringer har ordenen mødt gennem tiden? Hvordan er situationen i dag? Fra midten af 1900-tallet har næsten alle de katolske ordener, undtagen i Asien og Afrika, haft svigtende tilgang. På verdensplan var antallet af ordensmedlemmer i 1991 faldet til samme niveau som i 1941. Det hænger sammen med samfundsudviklingen og den almindelige sekularisering. Forklar hvordan! En anden forklaring på ordenernes dalende succes kan ses i den uro, der fulgte det såkaldte 2. Vatikankoncil (1962-65). Undersøg, hvad der skete på dette kirkemøde. 5
Synopsis Miraklet i Lourdes er en film om en kvindes oplevelser på sin valfart til det legendariske Lourdes i hjertet af Pyrenæerne. Vi ser syge og raske blandt de valfartende; de er taget på denne rejse i håbet om at finde spirituel ro, eller fordi de søger en helbredelse af den syge krop. Filmens hovedperson er Christine, der har tilbragt det meste af sit liv i kørestol pga. sin sklerose. Hun er i Lourdes for at komme lidt væk fra den isolation, der præger hendes dagligdag. Ønsket om igen at være normal og kunne gøre som de andre har fået hende til at tage på valfarter, for hvem ved Vi følger Christine i Lourdes og ser Lourdes med hende. Filmen er en dannelsesrejse om en kvinde, der søger social kontakt og nærhed med andre mennesker i en verden af tro og mistro. Tæt på Christine er den unge Maria, der arbejder som frivillig for Malteserordenen, og som skal tage sig af den skleroseramte kvinde ved måltiderne i fællessalen, ved hendes daglige toiletbesøg og ved sengetid. Christines blik falder på Maria med et strejf af misundelse; Maria er det, Christine engang var. Hun dropper ud af sygdomsspektaklerne, så snart muligheden foreligger, for at være sammen med de andre unge fra ordenen, og sammen udgør de en gruppe af unge, der gør de ting, som unge gør. Sanselighed og skirejser trækker, og Christine observerer denne fortælling, der udspiller sig på sidelinjen af hendes 6
liv. Denne skævhed mellem de to kvinder giver paradoksalt nok Christine håb, og der skabes for den unge kvinde en forbindelse mellem fortid, nutid og en mulig fremtid. Maria er især glad for en gruppe af unge mænd fra Malteserordenen, ikke mindst officeren Kuno, og når hun er væk, må Christine lade sig nøje med Madame Hartls selskab; denne ældre kvinde er taget til Lourdes for at lette lidt af den smerte, der er forbundet med et liv levet i ensomhed. Lourdes er for hende en mission, en søgen efter meningsfuldhed, hvor hun for en tid kan være noget for andre. Tomrummet bag Christines kørestol tiltrækker Madame Hartl, og et tavst og tomt fællesskab opstår mellem de to kvinder, den ene bedende, den anden observerende verden omkring hende. Madame Hartl beder dagligt for Christine, de tager med på de organiserede ture rundt omkring Lourdes, og en dag sker der noget. Christines helbred undergår en mirakuløs forandring, og hun kan pludselig gå og agere selvstændigt. Den slags går ikke uanfægtet hen i Lourdes, hvor mirakeltroen i forvejen er til diskussion i de små fora. Christines helbredelse skaber beundring, men også tvivl, mistro og jalousi. For at blive fastslået som et mirakel skal hændelsens autenticitet vurderes af den katolske kirke efter faglig bedømmelse fra lægekomitéen i Lourdes, på fransk le Comité Médical International de Lourdes (C.M.I.L.), og naturvidenskabens konklusioner er ikke i troens favør; Christines sygdomsforløb bedømmes som generelt uforudsigeligt, og derfor fastslås det, at hendes bedring kan skyldes ændringer af fysiologisk-patologisk art. Ikke desto mindre klynger Christine sig krampagtigt til håbet om at opleve det, der kun er hændt de få, men dog er hændt dem på dette sted for håb og helbredelse. Det er i fællessalens dansescene i armene på Kuno, at Christine oplever dagdrøm blive til mareridt, da hun igen må erkende, at hun igen er bundet til en kørestolstilværelse foran Madame Hartl. 7
Miraklet som dualistisk størrelse og som paradoks Filmen Miraklet i Lourdes viser på den ene side troen i mennesker på en god og evig Gud og på den anden side virkeligheden, som er mærket af det tilfældige og flygtige. Syge, døende og desperate fra hele verden begiver sig til Lourdes for at genfinde helbredet og det bedre liv. De har håbet til fælles, håbet på et mirakel, for det er netop i Lourdes, at mirakler er en mulighed, og at livet stadig kan få mening. Det guddommelige nærvær er dog ikke garanti for den individuelle helbredelse; Gud accepteres som en uberegnelig storhed, der giver og tager ad uransagelige veje. Over for dette fuldkomne og fuldendte konfronteres menneskene med det ufuldkomne og ufuldendte, livet som det er uden Guds mirakelbårne velsignelse. Christine tror sig en tid i stand til at få børn, læse videre og spille klaver, men lykken er kortvarig og dette endda i al sin absurditet: der er ingen særlige årsager til, at det meningsfulde bliver meningsløst på ny. Guds vilje bygger ikke på retfærd; velsignelsen gives ikke i direkte linje til den, der beder mest, eller den, der giver mest. Det menneskelige univers i Lourdes bærer præg af de individer, der står over for de store spørgsmål: Hvad kan mennesket gøre for at blive helbredt? Hvorfor bliver nogen mennesker helbredt og ikke andre? I Lourdes sendes bønner (som Madame Hartl og den apatiske piges moder), ydmyghed vælges som levenorm (som nonnen Cécile) eller der gøres ingenting (som Christine). Der gives ingen svar på disse spørgsmål, der stilles i de små fora i fællesrummene, hvor der ventes ængsteligt på det Gode. 8
Dette Gode, miraklet fra Gud, får i filmen en nærmest selvstændig karakter og kan derfor anskues som en transparent - aktør. ARBEJDSSPØRGSMÅL Mirakeltroen spiller en central rolle for den katolske kirke som religiøs institution. I særdeleshed i Lourdes er håbet om mirakuløs intervention meget tilstedeværende. Men hvad er et mirakel egentlig? Skab en fyldestgørende definition på max. tre sætninger for fænomenet mirakel. Det guddommelige mirakel står i skarp kontrast til de valfartende, der tror herpå. Miraklet, eller Gud, er stilstand, det ubevægelige, det uforståelige, mens menneskene roterer rundt i et spind i evig bevægelse omkring denne troskerne, i evig tvivl, mistillid, desperation. Gud er aktør men hvilken rolle spiller han i denne film? Beskriv, hvordan miraklet grundlæggende set kan siges at være uretfærdigt i sin natur. Hvordan forholder repræsentanterne for kirken og de troende (eksempelvis de to diskuterende kvinder) sig forskelligt hertil i filmen? Kan noget, der er uretfærdigt, samtidig være meningsfuldt? Miraklet betyder en ny chance for Christine, men Gud udsteder ingen garantier. Diskutér hendes beslutning om for fremtiden at søge meningen for sin udvælgelse. Hvad siger det om Christines forståelse af miraklet? Miraklet er som fænomen et paradoks, en modstridende absurditet. Der kæmpes i blindt håb, uden vished. Noget, der en dag opfattes som vidunderligt, viser sig at være banalt og endda horribelt. Hvilken parallel til livet har miraklet her? Forestil dig denne fortælling fortalt i en anden religiøs kontekst. Hvem skulle de troende være, og hvor i verden kunne vi befinde os? Undersøg dit valfartssted nærmere. Hvad har Lourdes og dette andet sted til fælles? Hvordan adskiller de to valfartssteder sig fra hinanden og hvorfor? 9
Individ og institution: Kærligheden og konceptet Christine ankommer alene til Lourdes for at komme lidt ud og lidt væk fra dagligdagens trummerum. Hun optræder som et individ på mere eller mindre tilfældigt visit i et system, der i form og indhold er indkapslet i sine egne konstruktioner. Omkring hende agerer en række mennesker - figurer, der i forhold til hende er mindre individualiserede og kan ses som prototyper, der samlet former et socialt og religiøs system: Den katolske kirke og mere konkret, Malteserordenen. Christine er ikke synderligt praktiserende, og det reagerer miljøet på, da miraklet bliver hendes og ikke deres. Med Malteserordenen bliver uniformen aktør. Mænd og kvinder i ordenens tjeneste bærer uniform og bliver repræsentationer for et system, der dikterer det enkelte individs rette handlen og valg, så længe han eller hun er iført uniformen. Uniformen understøtter korpsånden og giver bærerne fællesskabsfølelse, samtidig med at den sætter et betragteligt skel mellem stærk og svag. Der knyttes en række forventninger og pligter til det at være ordensuniformeret, og som sådan adskiller dette religiøse system sig ikke kategorisk fra andre systemer eller det større system, samfundet som sådan: Enhver stiller sig spørgsmålet om sin egen rolle i gruppen, herunder også sin plads i det sociale hierarki. Malteserordenen er fremstillet som et system i systemet. 10
De tre officerer og to kvinder, alle frivillige ved Malteserordenen i Lourdes, følger en række regler, der opsluger deres individualitet ikke mindst reglen om at ophøre med at agere som privatpersoner for at kunne fungere professionelt, som repræsentationer for den katolske orden. ARBEJDSSPØRGSMÅL De fem unge interagerer bogstaveligt talt uniformt, ensformigt, med de valfartende, men anderledes individuelt og farverigt med hinanden. Giv eksempler på den markante forskel mellem den repræsentative og den personlige ageren og diskurs, kropsligt og verbalt. Hvilke dilemmaer oplever Maria i Lourdes? Hvilke løsninger på disse problemer har hun? Hvordan og med hvilke termer kunne du forestille dig, at en engageret nonne som Cécile ville beskrive Marias private agenda i forhold til de andre unge, ikke mindst Kuno? I starten af filmen forekommer det nærmest som om, at Christine er en figur, der er ankommet uden krop. Alle hendes legemlige handlinger udføres af andre, men det kropslige univers fylder stadig mere; hendes utrættelige smil viser genkendelse af og længsel efter livet, og hendes jeg mærkes fuldt ud, da hun som rask forenes som attraktiv kvinde med den attraktive og nu også interesserede Kuno. Christines boomerang-prægede bevægelse ud og tilbage igen er som en normalitetsrejse, der ender tragisk under Madame Hartls hjælpende, men tilintetgørende eller i hvert fald objektiverende hænder. ARBEJDSSPØRGSMÅL Første sekvens: Det er første dag for den valfartende gruppe i Lourdes, og de syge og de hjælpende maltesere forsamles i spisesalen. Det katolske koncept rummer en række regler, som følges af alle, og individernes bevægelse følger en koreografi, der kunne bringe tankerne hen på en dans. Hvilket billede af det religiøse system skabes via denne scene? Hvordan indgår Christine heri? Giv eksempler på sekvenser, hvor Christine mister sig selv, enten i mængden, eller i kontakten med omgivelserne. 11
Christine bliver rask. For hende betyder det at kunne føle sig normal. Hvilken udvikling undergår hun og den unge mand? Hvilken rolle spiller kærligheden og kroppen i den forbindelse? Arbejd nu med den sidste sekvens, hvor Christine har rejst sig på dansegulvet efter sit fatale fald foran Kuno. Analysér den udvikling, der nu sker: i ham, i hende og imellem dem. Ingen ord bliver brugt, det hele ligger i kroppene. Hvad fortæller deres kropsholdning om forholdet mellem individ og system denne dag i Lourdes? Gruppen af religiøst personale i Lourdes udgøres, som vi har set, af såvel mænd som kvinder. De to køn optræder ikke tilfældigt over for hinanden. Hovedpersonen er en kvinde, og de centrale figurer er kvinder. Mændene holder sig ude i filmens margen og inkarnerer primært magten; de er præster, officerer fra Malteserordenen, læger, chauffører eller faderlignende figurer. De tilhører institutionen og spiller en rolle i kraft af deres plads i hierarkiet. Den institutionelle magt er dermed maskulin i sin repræsentation, og det får en betydning for filmens kvindelige figurer. 12
ARBEJDSSPØRGSMÅL Det religiøse system bærer et mandligt ansigt udadtil. Kvinderne er dog med til at opretholde systemet ved at følge dets regler af etisk, social og religiøs art. Hvordan? Kvinderne indgår i forskellige grupper, der alle har et erklæret mål med deres tilstedeværelse i Lourdes. Men hvordan fremstår kvinderne i denne verden, hvor mændene har svarene? Der bliver undervejs taget et billede af gruppen af valfartende. Hvad sker der med individerne her? Billedet viser, hvordan gruppen af syge og raske fungerer sammen, og denne sekvens kan ses som en syntese af alt, hvad der er på spil i Lourdes. Se nærmere på fotoet fra venstre, over midten, mod højre: Individerne indgår i tre overordnede grupper. Hvilke? (Bemærk her, at højre generelt anses for at have højere status end venstre). Hvad fortælles med dette foto? Christine er den grimme ælling, som ingen havde regnet med ville vinde. Heller ikke Kuno reagerer, førend at hendes tilstand ændres. Hvilket billede af manden som kvindens modpart tegnes her med Kuno? Hvad fortælles om Kunos dagsorden som mand? Hvordan er forholdet mellem forelskelse og fascination? Er han dybt reflekteret eller tværtimod i høj grad ureflekteret? Diskutér i grupper: Synes du, at billedet af kønnene er realistiske og rimelige? Hvilke andre religiøse eller sociale samfund kan der drages en parallel til? 13
Filmens budskab: kritik af en katolsk kommercialisme eller hyldest til mennesket? Betragter man de valfartendes små brændende fakler i mørket, indser man, at religionen har den smukke og sjældne - kapacitet til at forene mennesker. Det kan føles rørende i en tid, hvor ganske få ting kan mobilisere sammenhængskraft mellem så mange mennesker. Men denne tilnærmelse til det guddommelige beror grundlæggende på menneskenes egne egocentriske behov. Lourdes eksisterer i kraft af egocentriske behov, hvor naturlige de end må være. Det gør valfartsstedet til et helligt sted, der samtidig er et religiøst supermarked, hvor vejen til frelse er sat i kommercielt system. Her kan købes ikoner, krucifikser, askebægre og lys med og for at opnå god samvittighed. Vejen til frelsen er merkantil. De frivillige forekommer ikke at være så frivillige igen; det gode liv er noget, der tales om på grønne bjergskråninger og i baren, som om det eksisterer i et attraktivt parallelunivers, på studiet og på skipisterne. Dette univers, som en pige som Maria på trods af sin opdragelse tydeligvis drømmer en del om, er i modsætning til de valfartendes univers beroende på impuls og begær snarere end på refleksion. Men hvad så? Hvem holder filmen med? Ingen. Filmen handler om religion, men bevarer i sidste ende et upartisk blik på det, der foregår i Lourdes. Filmens figurer tror på Gud og forsøger at gøre, som Sønnen ville have gjort, men i stedet for at føre idealiseringen den dikterede imitatio ud i livet, ender de med at lade sig fylde med jalousi og angst, for de er kun mennesker. Småligheden, intrigerne og splittelsen kommer af de paradoksale modsætninger mellem den indlærte tro og menneskets natur. Alle disse mennesker i Lourdes, som tror og hjælper, er i sidste ende kun mænd og kvinder med et begær, som transcenderer kørestol og uniform. ARBEJDSSPØRGSMÅL Er du enig eller uenig i denne analyse? Mener du, at filmen har et kritisk blik på primært det religiøse koncept og det merkantile marked i Lourdes, eller mener du, at filmen giver et smukt og ægte billede på det komplekse i mennesket, uanset om det er troende eller ej? Er det nødvendigt at tænke i enten-eller her? 14
Til fransk: Entretien avec Sylvie Testud I forbindelse med lanceringen af Miraklet i Lourdes blev hovedrolleindehaveren Sylvie Testud, der spiller Christine, i et interview adspurgt om hendes tanker om filmen. Læs følgende uddrag og arbejd med skuespillerens overvejelser og oplevelser i forbindelse med indspilningen af filmen. Qu est ce qui vous a motivé à jouer ce rôle? Je cherche toujours un univers différent des autres. J ai trouvé dans le scénario un élégance, une finesse, une côté <<conte de fée pas propre>> dans le fait de ne pas remettre en cause directement les miracles de Lourdes mais plutôt de sourire du rapport que l on entretient à la religion. Lourdes (filmens oprindelige titel, red.) est à contre-sens de ce qui se fait dans le cinéma actuel, il n attaque pas frontalement la religion, ce que je trouve très élégant. La critique à l état brut ne m intéresse pas, je trouve la dérision et l insolence beaucoup plus interessants artistiquement. QUESTIONS DE TRAVAIL Lire et traduire le texte Qu est-ce que Sylvie Testud apprécie dans ce film qui le distingue de tant d autres films d aujourd hui? Tu partages son avis sur ce point? Comment vous êtes-vous préparée au rôle? Pendant la préparation, Jessica Hausner (filmens instruktør, red.) et moi avons passé beaucoup de temps avec les malades, on s est même faites des copines malades. Il y avait dix jeunes filles de 17 ans, joyeueses et magnifiques, qui semblaient avoir la vie devant elles ; les médecins leur expliquaient cependant que le compte à revbours vers la mort était en marche. C est terrible de voir quelqu un qui est à un des plus beaux moments de sa vie en même temps condamné. Nous avions besoin de poser des questions aux filles malades pour préparer le film, et je les posais les unes après les autres, sur tous les sujets, y compris sur leur envie de sortir avec un garçon - ce qui était, je le réalise maintenant, d une indécence totale. J en avais besoin pour être crédible dans mon rôle mais c était presque du vampirisme! En tant qu acteur, il faut une énorme dose d irrespect au cours du travail d approche... 15
QUESTIONS DE TRAVAIL Lire et traduire le texte Comment Sylvie Testud et le metteur en scène, Jessica Hausner, ont-elles fait pour bien se préparer à l univers difficile de Lourdes? Pourquoi Sylvie Testud parle-t-elle de vampirisme? Tu partages son avis sur ce point? Comment avez-vous approché ce personnage paralysé, apparemment impuissant et soumis aux autres? Ça s est passé par étapes. Lors de la préparation du film, j ai découvert la maladie de mon personnage, la sclérose en plaque. Nous nous sommes toutes les deux, avec Jéssica, senties très concernées. Pendant le tournage, ce personnage était compliqué. On était à Lourdes quand-même, je ne pouvais pas partir fumer une cigarette, l air de rien, je ne pouvais pas me lever de mon fauteuil devant d autres pèlerins ou figurants qui étaient réellement handicapés... Ça aurait été insultant devant la souffrance des autres. Quand on voit les parents poussant leurs enfants dans des chaises roulantes, on ne peut pas dire sous prétexte qu on fait du cinéma <<Je suis comme vous>> et ensuite montrer que c est de la rigolade. Donc je suis restée dans mon fauteuil pendant des heures, les gens s écartaient quand je passais : ils me croyaient vraiment paralysée. J étais dans un crispation complète et ce fut très oppressant... Je ne sortais jamais de mon fauteuil et il est arrivé, lors des pauses de tournage, que quelqu un me parque contre un mur! C est lors de ces moments que vous réalisez qu un handicapé paralysé reste là où on le laisse, sans même pouvoir se retourner. C est extrèmement angoissant, et j ai eu des moments de grande solitude... QUESTIONS DE TRAVAIL Lire et traduire le texte Quelles étaient les conditions de tournage de Sylvie Testud? Pourquoi elle n a jamais quitté le fauteuil roulant pendant le tournage? Décris les moments terribles auprès du mur Acteur/actrice, tu aurais pu faire comme elle? 16