Anden etape af trægangsti



Relaterede dokumenter
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Erfaringer med dannelse af markvildtlav

Fra top-downtil bottom-up

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

REFERAT AF MØDE I GRØNT RÅD 20. AUGUST 2015

Grøn Plan for Furesø Kommune

S T R AT E G I

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016

Velkommen til Danmarks Jægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Indkomne høringssvar og forvaltningens indstilling vedrørende Natur- og Friluftspolitik for Rebild Kommune

Referat af det 33. møde i Vordingborg Kommunes Miljøråd d. 11. maj 2015

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Jægerforbundets strategi

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Naturkommuner Giv naturen plads

Resultatskabende naturpolitisk arbejde

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Mødereferat. Emne: Det Grønne Råd - Odense Dato: 21. november 2013 Deltagere:

Afholdt: Den 28. oktober, 2016 kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

DOF Storstrøm. Referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 1. marts 2017 klokken hos Bo Kayser i Stensby

Referat fra møde i Det grønne Råd tirsdag den 15. april 2008.

Lokal Agenda 21-strategi

Forord. Fondens bestyrelse har været et godt år i Jægernes Naturfond.

Det lokale naturråd for Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Naturrådsmøde 1.

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug

DOF Storstrøm. Referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 1. marts 2017 klokken hos Bo Kayser i Stensby

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

Forslag til. Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Velkommen til Jungshoved

Landsbyernes fremtid. 25 april 2019

Velkommen til Danmarks Jægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

Mariagerfjord Kommune -et godt sted at bo, leve og arbejde

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl

Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land. Borgermøde 16. januar True Forsamlingshus

Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Vi sætter naturen og fremtidens Danmarkskort på dagsordenen.

Dialogprocessen forud for udarbejdelse af forslag til Natura 2000-planer for

Forretningsorden for Vildtforvaltningsrådet

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Debatoplæg RASKnatur

Grønt Råd. Referat af 27. møde i Grønt Råd for Lejre Kommune. onsdag den 25. februar 2015 kl

Jægernes Naturfond Årsberetning

LIFE RigKilde Svenstrup Kær

Referat af det 35. møde i Vordingborg Kommunes Miljøråd d. 23. november 2015

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Naturovervågning hvorfor og hvordan?

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet torsdag den 5. september 2013 i Lille Vildmose

Dagsorden / referat af møde i Grønt Råd Norddjurs.

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

Kristine Kaas Krogh spurgte til, om de ændrede tilskudsregler for bl.a. naturlig hydrologi ville få betydning for de igangværende projekter.

Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land. Lodsejermøde 8. januar True Forsamlingshus

Konferencen. Lokalisering af golfbaner i Danmark

Referat af det 34. møde i Vordingborg Kommunes Miljøråd 14. september 2015

A: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening

Konsolidering og fokusering

I perioden er der i alt indkommet 7 høringssvar til Faxe Kommune (FK), Guldborgsund Kommune (GK), Næstved Kommune (NK) og Vordingborg Kommune (VK).

Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om Den Danske Naturfond

Golfbaner og vand Søer og vand

Vedtægter for Rougsø hjortevildtlaug.

Dagsorden 4. marts 1. Velkomst og historik 2. Status den kommunal afklaringsopgave 3. Markedsdag i Dalum den 5. juni

Slutrapport for projektet

Helle Øst Udviklingsråd

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

SMART Natura. Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer

DN og Naturprojekter

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Nationalpark Mols Bjerge

Forslag til Natura 2000 handleplan


Opsamling på workshop: Dialogforum for det åbne land - 8. maj 2017

Tak til Bent, Lone og Yvette for deres indsats på pandekagedagen. Også tak til Bent for assistance som vært ved Ingerfair kursus.

Fonde lige nu! Anders Skov

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

Røjen Vedr. sagsnr P Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn.

Notat. Modtager(e): [Navn(e)] cc: Notat fra borgermøde om fornyelse af Roholmparken; 21. marts kl. 19:15-21:00

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Greve Kommune Teknik & Miljø. Natur- & Miljørådet. Referat af møde den 23. oktober

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde

2015/16. Jægernes Naturfond Årsberetning 2015/16

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Transkript:

Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå tørskoet rundt om søen. Trægangstien kan ligeledes benyttes af kørestole, gangbesværede og barnevogne. Udvalgte steder placeres gangbroer og platforme, til ophold og lystfiskeri. Der er sat nye bænke langs stierne. Det er målet, at den nye trægangsti skal skabe et mere varieret oplevelsesforløb. Etape 3 Arbejdet med at anlægge trægangstien er delt op i flere etaper. Anden etape er markeret med en rød ring på kortet. Arbejdet med anden etape starter op i oktober måned. I denne periode kan der naturligvis forekomme støj. Stien rundt om søen vil ikke være afspærret men det kan være mere besværligt at komme rundt. Etape 2. Ved spørgsmål kan der tages kontakt til: Trafik og Park Jette Stauner Telefon: 55 36 24 95 Mail: jsta@vordingborg.dk

Markvildtsprojektet-et projekt om frivillig vildtforvaltning Udmøntning af dele af forvaltningsplanerne for hare og agerhøns 1

Baggrund for projektet Hare og agerhøns er gået tilbage siden 50érne. Det skyldtes primært, at levestederne i agerlandet er forsvundet i takt med effektivisering af landbruget. Jægerforbundet gerne være med til at skabe flere levesteder for markvildtet både til de jagtbare og de ikke jagtbare arter. I markvildtsprojektet understøttes de frivilliges indsats af ansatte i Jægerforbundet. Indsatsen udføres i lokale markvildtslav,der forvalter markvildtet efter en adaptiv forvaltningstilgang.

Hvad er et markvildtslav? Et frivilligt samarbejde mellem lodsejere på tværs af skel. Der arbejdes i et interesseområde på. 1.000-1.500 ha. Hvert lav har en fast markvildtsrådgiver (DJ) tilknyttet som ressourceperson Markvildtslavet har en lokal organisation og kommunikation. Lavet tæller harer og agerhøns to gang årligt. Der indsamles data til effektmåling på arealerne. Der udarbejdes en årlig plan for lavets arbejde Tre lav i Thy der er groet sammen

Geografisk fordeling af lav Kortet findes på www.markvildt.dkhvor alt information om projektet er samlet

Lavet tæller vildtet 2 gange årligt Agerhøns tælles med stående hund Harer lyses om natten

Hvem er med? Lavene består af lodsejere der ofte er landmænd og til dels jægere. Nogen gange begge dele. Landmændene råder over den jord, der er deres levevej. Samtidig udgør jorden levesteder for markvildtet. Derfor er landmænd vores primære kunde i projektet. Dertil kommer jægere, biavlere, ornitologer og så videre der gerne vil være med lokalt. På nationalt plan følges projektet af en national markvildtgruppe med repræsentanter fra: Danmarks Naturfredningsforening DOF Friluftsrådet Landbrug og Fødevare Dyrenes Beskyttelse Naturstyrelsen.

Status i tal pr. 1. december2014 51 markvildtslav(flere undervejs) 153.000 ha. samlet interesseområde: (det område inden for hvilken vi potentielt arbejder) 46.700 ha. samlet deltagerområde: (det faktiske areal lodsejerne lader indgå). Svarer til ca. 915 ha pr lavlige nu. Dette kan øges ved at få flere lodsejere med i lav inden for interesseområderne. 350 personer samlet antal deltagere. Der er udarbejdet marknaturplaner for 20 lav

Er markvildtslav = mere biodiversitet? Fokus på at skabe levesteder for agerhøns og hare. Levestederne skal give føde, lysåbne arealer og redebiotop/skjul. Derfor registrerer vi udviklingen i forskellige naturelementer, der findes i det åbne land. Vi dokumenterer effekten af arbejdet i lavene.

Motivering af frivillige er vigtigt i projektet ERFA-møder og markvandringer giver lavdeltagerne mulighed for inspiration og gode snakke 10

Hvorfor er Jægerforbundet den rette organisation til at køre projektet? Har stor erfaring i arbejdet med frivillige kræfter Vi har en organisation, der kan bakke op om projektet Vi har faglig viden om emnet Vi er ikke myndighed www.markvildt.dk

Tak for opmærksomheden! 12

Vordingborg Naturfond Peter Ferdinand Forslag til ændring af Vordingborg Naturfond Vordingborg Naturfond har nu eksisteret omkring to år, og det er på sin plads at gøre status. Bestyrelsen foreslår derfor at der gennemføres følgende organisatoriske og politiske ændringer: 1. Det foreslås at bestyrelsen udvides så alle foreninger og organisationer i Vordingborg Kommune, der kan gå ind for formålet med fonden, kan blive medlemmer (medlemmer kan være grønne organisationer, idræts organisationer, grundejer foreninger mm.) 2. Der indkaldes et årligt repræsentantskabsmøde som godkender regnskabet, som vælger en bestyrelse og som fastlægger aktivisterne i det kommende år. 3. Det er fremover nødvendigt med en mere fokuseret indsats mht. indsamlingen af midler til naturområderne. Hvis indsamlingen af midler til naturprojekter skal blive mere produktivt er to ting nødvendige a. Indsamling til konkrete naturprojekter (f.eks. genoprettelse af Borre Sø) b. Indsamling af midler i forbindelse med arrangementer og involvering af lokale virksomheder, som får muligheder for at støtte et naturprojekt. 4. Det er nødvendigt at få afklaret Naturfondens fundats, så bidragydere kan få skattefordel af at støtte fonden. Baggrunden for forslaget Vordingborg Naturfond blev oprettet for omkring to år siden efter en debat i Vordingborg Miljøråd. Bestyrelsen kom til at bestå af repræsentanter fra lokalafdelingerne af Dansk Landbrug, Dansk Skovbrug, Dansk Ornitologisk Forening og Dansk Naturfredningsforening. Formand og igangsætter var Henrik Dahl fra DOF. Siden december 2013 har formanden været Peter Ferdinand fra DN. De primære formål og indsatsområder for Vordingborg Naturfond er (uddrag af Naturfondens vedtægter): Foreningen er almennyttig og har til formål at leje eller erhverve naturområder i Vordingborg Kommune til gavn for naturen og for borgerne i kommunen. Det gøres ved at indsamle midler til køb, til vedligeholdelse eller til leje af naturområder med det formål at forbedre naturområderne. a) alene eller i samarbejde med andre at erhverve eller leje områder, der er eller kan gøres til gode naturlokaliteter med høj biodiversitet og med særlig fokus på sjældne og truede arter, eller i øvrigt sikre sig begrænsede rettigheder over sådanne ejendomme. b) etablere nye naturområder der kan forbedre vandmiljø, beskytte grundvand og reducere klimagassers (kuldioxid og metan) udledning c) ved eksemplariske foranstaltninger og på anden måde sikre de under pkt. a nævnte ejendommes karakter af lokaliteter af høj naturkvalitet. d) formidling på de under pkt. a nævnte ejendomme til naturinteresserede på en måde, der skaber oplevelse og indsigt i naturen og fortæller om foreningens arbejde. e) at yde økonomisk bistand til foranstaltninger, der sikrer, at naturlokaliteter bevares eller skabes til gavn for natur med høj biodiversitet, eller på anden vis bidrager til tiltag af betydning for naturen i Vordingborg kommune. f) rådgive naturplanlæggere eller andre i forbindelse med tiltag i naturområder.

For at opfylde dette og igangsætte aktivisterne anmodede Naturfonden om økonomisk støtte far bl.a. Vordingborg Kommune. Kommunen bevilgede ca. 175.000 kr til opstarten. Ca. 128.000 kr er brugt til udvikling og trykning af foldere, plakater og naturkort. Det resterende på 48 464,46 kr står stadig på vores konto. Vordingborg Naturfond blev lanceret ved et offentligt mød på Rosenfeldt Gods i maj 2014. På mødet talte formanden for Landbrugskommissionen Jørn Jespersen om behovet for at oprette lokale naturfonde og lykønskede Vordingborg med arbejdet. Vordingborg Naturfond fik assistance af flere personer fra Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening. Det lykkedes med stor hjælp fra gruppen at få placeret indsamlingsbøsser i 38 forretninger, cafeer og organisationer. Erfaringerne fra vores indsamling i 2014 har ikke levet op til vores forventninger. Vi har ikke formået at indsamle mere end 4038 kr i alt. Så der er et stort behov for at revurdere vores muligheder fremover. Bestyrelsen stiller derfor en række forslag af organisatorisk og praktisk art, som angivet i de fire foranstående punkter.