Kofoeds Skole Århus side 3

Marts 2007 nr. 1 Kofoeds Skole Århus side 3 Projekt Liv kvindefest side 6 300 timers-reglen side

Vil pisken virke? 2 LEDER Aldrig har så mange været i arbejde. Arbejdsløsheden er historisk lav, og der er brug for alle hænder. De, som fortsat er arbejdsløse, skal med nu både for samfundets og den enkeltes skyld. De skal motiveres, støttes og hjælpes til at få foden indenfor. Det gælder især dem, som har været udenfor i rigtig lang tid. De har ofte reelt givet op og resigneret. Men hvordan får vi denne sidste forholdsvis store gruppe mennesker med, som er på offentlig forsørgelse og kategoriseret som værende til rådighed for arbejdsmarkedet? Regeringen indfører nu 300 timers-reglen, som er målrettet ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp. Reglen betyder, at familien mister den ene kontanthjælp, hvis ikke begge ægtefæller per 1. april har haft mindst 150 timers arbejde inden for det sidste år. Og spørgsmålet lurer i baggrunden kan de ikke, eller vil de ikke? Kofoeds Skole ved alt for godt fra omgang med mennesker, der er langvarigt ledige, at de ressourcestærke med fordel kan få et rap med pisken nu og da, for så tager de sig sammen. Men med de svage er det anderledes. De er for sårbare. Her er vores erfaring, at positiv motivation er anderledes effektfuld. Kofoeds Skole følger konsekvenserne af 300 timers-reglen nøje. Kommer der flere i arbejde, klapper også vi. Men er resultatet i stedet en større marginalisering af vores elever hånd i hånd med en højere grad af opgivelse og desperation, vil vi råbe op. Jens Aage Bjørkøe Forstander Godt nytår til hjemløse i Kofoeds Kælder Me løse og dels en anledning til hun gerne på Kofoeds Skole: sammen at se fremad og holde Så kan jeg komme til at bruge hinanden op på stort og småt. mine hænder. Det er jeg god til. Peter Juul fra Socialministeri- Kofoeds Kælder fik i dagens et fortalte kurens gæster, at anledning overrakt en kaffeauto- regeringen vil gøre noget ved mat af Café Bar Danmark og Foto: LArs therkildsen SIDEN SIDST En lind strøm af hjemløse brugere af Kofoeds Kælder ved Kultorvet i København strømmede til, da kælderen for andet år i træk bød til nytårskur i januar. Nytårskuren er dels et opråb om behovet for en indsats for hjem- hjemløses problemer. Nu tæller vi i første omgang hjemløse for at finde ud af, hvor mange der i virkeligheden er. Så kan vi afdække behovet for flere boliger og finde ud af, hvordan vi får dem. Imens drømmer en af kælderens brugere Babet allermest om succes. Her og nu vil kaffe af Coffee Masters. Og de hjemløse kunne gå fra kuren iført nyt tøj fra Wolf Camper fra top til tå og solide støvler. Gaver, som alle er med til at gøre dagen og vejen her og nu lidt mere tilgængelig for kælderens hjemløse brugere. ga

3 Mette har stor glæde af at udtrykke sine følelser ved at male. Mette har social angst, men hendes ophold på Kofoeds Skole i Århus hjælper hende på vej mod et nyt liv. INTERVIEW Af Lars Therkildsen Foto: KoFoEDs skole ÅrhUs Jeg troede, jeg skulle på førtidspension Jeg har altid haft svært ved at være blandt andre mennesker, især når der er mange. Jeg troede bare, at jeg var genert, men det blev værre og værre med årene. Til sidst havde jeg svært ved blot at være sammen med et eller to mennesker, og var der flere, gik jeg i panik. Jeg kunne simpelthen ikke trække vejret. Mette er først i 30 erne, har rødbrunt hår og et smil, der gemmer på generthed, men også en 8 Kofoeds Avis

4 8 stille bestemthed. Hun kom til Kofoeds Skole for et år siden. Jeg stod i butik, men havde i stigende grad svært ved at passe arbejdet. Det er svært at undgå folk, når man arbejder i en forretning. Da min angst blev værre, begyndte jeg at bruge alkohol til at dulme den. Men det resulterede bare i, at jeg udviklede et alkoholproblem, og jeg måtte på antabus i en periode. Fra fobiskole til Kofoeds Skole Til sidst blev Mettes angst så slem, at hun var nødt til at stoppe med at arbejde. Det var utroligt frustrerende, jeg anede ikke, hvad der var galt med mig. På det tidspunkt var jeg så langt nede, at jeg tænkte: Så lad mig da bare få førtidspension! Jeg regnede faktisk med aldrig at kunne arbejde igen. Hendes sagsbehandler havde imidlertid en fornemmelse af, hvad der var galt og sendte hende på fobiskole i Århus. På fobiskolen gik det for første gang i mit liv op for mig, hvad der var galt. Der blev sat ord på mit problem. Socialfobi det var altså det, jeg havde kæmpet med i så mange år. Jeg gik på skolen i seks måneder og lærte teknikker til social angst social angst eller socialfobi er overdreven angst i samvær med andre mennesker. man nærer frygt for at blive kritisk iagttaget af andre og komme til at opføre sig pinligt, og der opstår en række angstsymptomer, som er så ubehagelige, at man undgår sociale situationer. ifølge svenske undersøgelser lider cirka 15 procent af befolkningerne i de vestlige samfund af social angst. at afhjælpe angsten. Men da opholdet var forbi, var jeg slet ikke parat til at komme ud at arbejde endnu. Tilfældigvis kendte jeg Kofoeds Skole her i Århus, fordi jeg en gang havde forvildet mig ind på den. Den havde gjort et stort indtryk på mig, så jeg sagde til min sagsbehandler: Jeg vil på Kofoeds Skole! Og det kom jeg. Nye udfordringer og frisk mod Jeg går til afspænding og yoga her. Og jeg maler, hvilket er rigtig dejligt: Når man står foran lærredet, kan man male alle sine følelser ud. På et tidspunkt prøvede jeg også at være i køkkenet, men da jeg så de mange mennesker i madkøen, rendte jeg hjem. Det var for tidligt, og der var for mange på én gang. Men jeg kom igen næste dag. Mette fortæller, at det har været utroligt inspirerende at være på skolen. Ikke mindst at se at andre også har problemer, som de kæmper med og kommer videre med. Man er ikke alene her, siger hun. Og her er støtte overalt. Jeg sagde til dem, da jeg kom på skolen: Jeg vil ikke have noget pres! Og det accepterede de med det samme. Jeg blev helt overrasket. Det havde jeg godt nok aldrig prøvet før nogen steder. Men det er det, der er godt ved skolen: De giver dig den ro og tid, der skal til. Roen og tiden er vigtig. Nu er jeg faktisk begyndt at blive rastløs, siger hun. Jeg har fået lyst til at arbejde i butik igen. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme så langt. Men jeg kommer nu til at savne skolen. De har forstået, hvad det drejer sig om: At ting tager tid. Vi tror p Vi møder mennesker, som om de vil noget. For så sker der noget. Sådan lyder mantraet på Kofoeds Skole Århus. INTERVIEW Af Gry Abrahamsen Køkkenet tilbereder mange grøntsager hver dag for at dække behovet til 60-80 frokostgæster.

på, at eleverne kan Fællesnævneren for eleverne på Kofoeds Skole Århus er lang tids ledighed. Hver især har de desuden personlige kampe at forholde sig til, for eksempel psykiske og sociale problemer, misbrug og manglende selvværd. Vores vision er at være de bedste til at støtte mennesker som vores elever i at finde vej videre i livet, fortæller konstitueret forstander Michael Alber. I den pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne trækker Michael og de andre medarbejdere på Hans Christian Kofoeds tanker og idéer. Hvad ville gamle Kofoed have gjort ved det her? er med til at bestemme praksis, og som ham har de en grundlæggende tro på det enkelte menneske. Tryghed og tillid Det er vigtigt, at eleverne føler sig mødt som mennesker. Vi er ligeværdige, og de må derfor gerne både sige til og fra. Det er deres ret. Vigtigst her og nu er at give dem ro, for så bliver der plads til udvikling, fortæller Michael Alber og Peter Hjorth, som er konstitueret stedfortræder. Vores fokus er på forløbet, hvor vi støtter eleverne. Vi snakker hele tiden med både dem og hinanden om, hvad situationen er her og nu, og hvad der skal ske. Og vi gør det, vi siger, vi gør. Det handler om tryghed, tillid og forudsigelighed. Eleven vælger selv Arbejdet med eleverne foregår på værksteder, i undervisning og gennem rådgivning. Den enkelte elev sætter sit helt eget forløb sammen, der kan ændres i takt med, at han eller hun får andre behov eller mod på mere. Det er vigtigt, at eleven kan lide at gå på skolen. Et populært værksted er køkkenet. Nogle vil gerne i køkkenet, fordi det er noget, de kender. Andre, fordi de gerne vil arbejde i et køkken, og så er der dem, som kommer hen ad vejen, siger køkkenleder Helga Lillebæk. Hver dag producerer vi frokost til 60-80 elever. Vi fordeler opgaverne i fællesskab fra morgenstunden. Hvem, der gør hvad, afhænger af både lyst, erfaring og dagsform. Det er almindeligt at starte i grøntsagsrummet, hvor man også kan snakke lidt. Men komfuret skal for eksempel også passes. Arbejdet i et køkken er et håndværk, men eleverne bliver samtidig trænet i at være sammen med andre, i at arbejde sammen og i teamånd. Vi vil også gerne bevidstgøre eleverne. Hver dag runder vi derfor af med at evaluere. De bevæger sig fra jeg kan ikke, over nu har jeg prøvet det, til det har jeg altid kunnet. Fra drøm til virkelighed Eleverne har drømme og vil gerne bidrage til samfundet som de fleste andre. Historierne er forskellige, men følelserne er de samme, som Peter Hjorth understreger. Vi støtter eleverne i at gøre drøm til virkelighed. 5 Foto: KoFoEDs skole ÅrhUs KOFOeDs skole ÅrHUs blev startet op i 2003 og har på årsplan 180 elever, 8 fastansatte medarbejdere og 8 tilknyttede undervisere. Kontakt Kofoeds skole Århus på telefon 86 12 27 02. r Michael Alber og Peter Hjorth byder velkommen.

Kun adgang for Kvinderne snakkede og lo, da Projekt Liv for anden gang holdt kvindefest. En latterinstruktør gjorde sit til at få kvinderne til at grine som mænd. KV REPORTAGE Af Katrine Amtoft 6 En hyggelig atmosfære med tændte fyrfadslys og fade med frisk frugt, dadler og græskarkerner møder kvinderne, da de træder indenfor. Festen er kun lige begyndt, men bordene er allerede godt besat. Tættest ved døren sidder kvinderne fra Projekt Liv. Hassana fortæller med et smil: Sidste gang kom der så mange mennesker, at vi aldrig fik mulighed for at sidde ned! Vi fik næsten stress! Så denne her gang har vi reserveret et bord til os selv for at være sikre på at få plads. Fest for Projekt Liv Kvindefesten er en chance for kvinderne til at få mere at vide om Projekt Liv og finde ud af, om det er noget for dem. Projektet er ikke engang et halvt år gammelt, og vi vil gerne have flere elever, fortæller projektleder Charlotte Wedenborg. Det tegner lovende, for kvinderne melder deres ankomst i en lind strøm, blandt andre veninderne Zinat og Mariam. Jeg arbejder om aftenen, og Zinat er elev på Kofoeds Skole om dagen, fortæller Mariam. Vi ses slet ikke så tit, som vi gerne ville. Til kvindefest kan vi møde hinanden og andre, vi kender. Mens hun fortæller kommer endnu en veninde til. Hun bliver mødt med kys og glade udbrud. Grin som mænd Latterinstruktør Gobaneh Ella Poulsen sætter gang i lattermusklerne: Det er alt for sjældent, at kvinder og piger giver sig tid til at le! Det skal vi gøre sammen i dag. Selv om mændene ikke er inviteret til dagens fest, skal vi alligevel grine som dem. Halvdelen af lokalet er skraldgrinende med, og der lyder det ene dybe og mandige grin efter det andet. Den anden halvdel skal opmuntres lidt mere af instruktøren. Hendes overdrevne mimik og dybe latter har dog effekt, og langsomt må de overgive sig til hendes smittende latter. Så er det tid til mad, som kvinderne fra Projekt Liv deler ud. Temperaturen i lokalet har bevæget sig opad. Rundt om ved bordene spiser kvinderne med røde kinder. De snakker og griner videre. Hassana og de andre fra Projekt Liv glæder sig allerede til næste fest kun for kvinder. Projekt Liv holder kvindefest igen den 12/3, 16/4, 14/5 og 4/6.

VINDER 7 Foto: LIsBEth JohANsEN projekt liv projekt liv retter sig mod indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet, som forsørges af deres ægtefæller. De får danskundervisning, udvider deres netværk og opnår kompetencer, der er relevante for danske arbejdsgivere. Kontakt projektleder Charlotte Wedenborg på telefon 32 68 02 93. Kofoeds Avis

Kr Foto: BAM/LArs BAhL. nedtælling til 1. april 8 Mange af de fattigste familier i Danmark mister den ene kontanthjælp, når den såkaldte 300 timers-regel træder i kraft den 1. april. BAGGRUND Af Karen Pedersen Flere tusinde kontanthjælpsmodtagere fik i efteråret brev fra kommunen om, at de risikerer at få halveret deres indtægt. Når kalenderen skifter til april, træder den såkaldte 300-timers regel nemlig i kraft. Reglen omfatter ægtepar på kontanthjælp og går i korte træk ud på, at man skal have arbejdet mindst 300 timer på to år eller 150 timer på et. Ellers ryger den ene ægtefælles kontanthjælp. Selvom man aktivt søger arbejde og deltager i praktik, går på sprogskole med videre, så bliver man anset for at være hjemmegående efter to år, hvis man ikke har haft 300 timers lønnet arbejde. Undtaget er ledige i den svageste gruppe, den såkaldte matchgruppe 5. Ren straffeaktion Hovedparten af de familier, som er omfattet af 300 timers-reglen, bor i København. Her har 2.500 ægtepar fået et varslingsbrev om, at de kan blive trukket i kontanthjælp. Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Jakob Hougaard (S) kalder 300 timers-reglen en ren straffeaktion fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), og han frygter, at nogle familier bliver tvunget fra hus og hjem.

Kritikere frygter, at flere familier må gå fra hus og hjem som følge af 300 timers-reglen. Foto: BAM/Lars Bahl. Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe folk med at finde arbejde, men reglen vil komme til at ramme hårdt. Den betyder, at nogle ryger helt ud af beskæftigelsessystemet. Og så er man for alvor dømt ude. Hvis man får frataget sin kontanthjælp, er den eneste måde at komme ind i systemet igen at skaffe sig 300 timers arbejde. En negativ konsekvens er også, at nogle måske begynder at spekulere i at gøre sig dårligere, end de er, fordi reglerne ikke gælder for ledige i matchgruppe 5. Eller at man ligefrem kan blive presset til skilsmisse, siger Jakob Hougaard, som frygter, at reglen især rammer indvandrerkvinder. Borgmester Jakob Hougaard har også henvendt sig til beskæftigelsesministeren og bedt ham om at fritage personer i matchgruppe 4, den næstsvageste gruppe af ledige, fra kravet om 300 timers arbejde. Det vil ministeren ikke. Men i et svar til Folketinget for nylig åbnede han op for, at man kan give dispensation fra reglen til kontanthjælpsmodtagere, der er i gang med et særligt målrettet uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det er en lille kattelem, siger Jakob Hougaard. Og vi vil se på, om vi kan lave et aktiveringsforløb for de ledige, vi taler med. Men det løser kun problemet i en begrænset periode. Rammer de forkerte Beskæftigelsesministeren skønner, at ca. 6.000 ægtepar falder ind under de nye regler, og at 75 procent af dem er udlændinge. Han mener også, at otte ud af ti familier selv vil skaffe sig et job for at undgå at blive trukket i kontanthjælpen. Det tror Jakob Hougaard ikke på. Jeg vurderer snarere, at halvdelen vil være i stand til at finde et arbejde hvis de får hjælp og støtte til det. Mange af de ledige, vi taler om her, har store personlige problemer og lidelser af forskellig art, som gør, at de ikke kan leve op til kravene om arbejde, siger han. Også formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass, er kritisk over for 300 timersreglen. Det er betænkeligt, at man laver en lov rettet mod hjemmegående indvandrerkvinder. Bag reglerne ligger der en mistanke om, at folk ikke vil arbejde. Det er der mange, der gerne vil men som ikke kan, fordi de er syge, har et misbrug eller andet. De risikerer nu at få halveret deres eksistensgrundlag, og det er virkelig et gok, siger Ole Pass. Han frygter også, at de nye regler vil føre til mere sort arbejde og til fusk med arbejdserklæringer. Jeg tror, at reglerne vil ramme ærlige mennesker, der gerne vil arbejde, mens de andre går fri, siger han. En lille kattelem En kontanthjælp svarer til knap 12.000 kr. om måneden, før skattefar har været der. Det er ikke realistisk, at en familie med børn kan leve for det. Derfor arbejder kommunerne på højtryk for at hjælpe de ledige med at finde arbejde, men der er ikke længe til 1. april. I Københavns Kommune arbejder man på at få kontakt med berørte kontanthjælpsmodtagere så hurtigt som muligt for forhåbentlig at få lagt en plan. Tal med kommunen igen Også elever på Kofoeds Skole er ramt af 300 timers-reglen. Det er svært at sige, hvor mange det drejer sig om, for de fleste elever er enlige. Men vi har da talt med nogle, som har fået et varslingsbrev fra kommunen og var ret forskrækkede over det, fortæller socialrådgiver Kirsten Strand. Den eneste måde, man kan komme ud af det på, er ved at blive skilt, og det er selvfølgelig uetisk at råde til det. I stedet opfordrer socialrådgiverne eleverne til at tale med kommunen igen om at få vurderet deres arbejdsevne. Hvis man er under afklaring til pension, revalidering eller fleksjob, er man nemlig ikke omfattet af 300 timers-reglen. Måske er der en mulighed for omskoling. For nogle kan det første skridt til at komme i arbejde måske også være en aktivering på Kofoeds Skole, for eksempel i køkkenet eller i rengøringen, siger Kirsten Strand. 300 timers-reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere, der er gift, mister retten til kontanthjælp, hvis de har mindre end 300 timers arbejde i løbet af to år. Eller mindre end 150 timers arbejde inden for et år per 1. april 2007. gælder ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, og par, hvor den ene arbejder og den anden får supplerende kontanthjælp. Kun den ene ægtefælle kan få frataget kontanthjælpen. omfatter ikke ledige i den såkaldte matchgruppe 5, det vil sige ledige, som ikke vurderes at kunne få et ordinært arbejde. Ledige, der er under afklaring til revalidering, førtidspension eller fleksjob, er heller ikke omfattet af reglerne. er en del af integrationsforliget En ny chance til alle, indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

8 nedtælling til 1. april 10 Hvordan finder man et arbejde? Hvis Fatma Husseni ikke finder 150 timers arbejde inden den 1. april, bliver familiens indtægt halveret. Men det er svært at finde et job, når man aldrig har været i arbejde. gang, så hun ved godt, at hun ikke står forrest i køen til et INTERVIEW Af Karen Pedersen Jeg vil gerne arbejde, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal finde et arbejde. Det er svært, når det er første gang. Fatma Husseni er oppe mod tiden. Hvis hun ikke finder 150 timers arbejde inden den 1. april, mister familien Husseni halvdelen af deres indtægt. Både Fatma og hendes mand er på kontanthjælp, så i forvejen er der ikke mange penge at gøre godt med i familien, der også tæller to piger på 4 og 8 år. I efteråret fik Fatma og hendes mand brev fra Københavns Kommunes jobcenter. Brevet fortalte om de nye regler, om at ægtepar på kontanthjælp mister den ene kontanthjælp, hvis ikke begge ægtefæller har arbejdet mindst 150 timer inden for det sidste år. Fatma har aldrig været i arbejde, så hun tog hen på jobcentret for at høre, om de kunne hjælpe hende med at skaffe et job. Vi fik at vide, at min mand ikke behøver at arbejde, fordi han er syg. Men jeg skal arbejde. Det vil jeg også gerne, men hvordan? Jeg søger mange job, men får ikke nogen. Jobcentret siger, at jeg skal søge job på internettet, men vi har ikke computer derhjemme. Jobcentret har indtil nu henvist Fatma til et enkelt job. De sendte mig ud til en Super Spar-butik, hvor jeg snakkede med chefen. Men de kunne ikke give mig arbejde. Fordi jeg ikke har arbejdet før. Jeg skal først lære, hvordan man gør alting, siger Fatma, som har sendt ansøgninger til blandt andre Netto, Føtex, Bilka og Københavns Lufthavn. Syv år i skole 38-årige Fatma kom til Danmark for otte år siden. Med i kufferten fra Iran havde hun syv års skole- arbejde. Mens Fatma har boet i Danmark, har hun gået på forskellige sprogkurser, hun har fået to børn og sørget for det meste derhjemme. I nogle år havde hendes mand sin egen restaurant, men måtte stoppe med at arbejde, fordi han er syg. Han er deprimeret og får medicin. Han er altid ufrisk. Han sidder bare hjemme og ser fjernsyn. Han ryger meget, og vi skændes meget. Jeg laver alting derhjemme, laver mad, vasker tøj, køber ind, fortæller Fatma. Det er svært. Jeg er også syg. Jeg er i dårligt humør og har ondt i ryggen og i benene. Jeg har sagt på jobcentret, at jeg ikke kan løfte tunge ting, men jeg kan godt have et arbejde, hvor jeg gør rent, arbejder i køkken eller sidder i kassen. Hænger ikke sammen Tre gange om ugen går Fatma til danskundervisning på Kofoeds Skole. Netop i dag har hun været til eksamen. Så er den hurdle overstået. Fatma vil gerne forsætte med danskkurset og vil også gerne blive ved med at gå til motion på skolen. Men de næste uger står den først og fremmest på jobsøgning. Jeg vil gerne tjene penge. Vi har brug for penge. Men hvordan?, spørger hun igen. Fatma og hendes mand får tilsammen udbetalt 16.000 kr. om måneden. Huslejen tager næsten 7.000 kr., børnehave og fritidshjem koster 1.400 kr., og så betaler familien 600 kr. til et lån i banken. Tilbage er der altså ca. 7.000 kr. at leve for til fire personer. Det kræver ikke meget hovedregning at se, at det ikke hænger sammen, hvis familien fra 1. april skal leve af halvdelen, én kontanthjælp. Fatma vil helst ikke snakke om det. Uhh, jeg kan ikke tænke så langt det er meget svært, siger hun stille. Fatma Husseni er ikke kvindens rigtige navn. DA K V Foto: LArs therkildsen SIDEN SIDST Karen vinder sælskindsluffer Cirka 300 mennesker deltog i juleaften på Kofoeds Skole København. Det vidste Karen Jensen fra Gentofte, og hun blev den heldige vinder af julekonkurrencen i Kofoeds Avis December om et par sælskindsluffer fra Grønlænderhuset. Karen Jensen kender Kofoeds Skole tilbage fra først i 1950 erne. Dengang kom unge fra mange lande hver sommer og boede billigt på skolen, der på det tidspunkt lå på Christianshavn. Min veninde fra England var en af dem. Siden da har jeg fulgt skolens arbejde med interesse. Jeg kan lide, at arbejdet foregår her i landet og gør en forskel for mennesker lige rundt om os. ga

Kofoeds Skole i udlandet har VOKSEVÆRK DANMARK UDLAND Litauen: Herberg og undervisning for fanger Kofoeds Skole i Vilnius fokuserer på at resocialisere fængselsfanger. Netop nu er skolen ved at oprette et herberg med plads til 21 løsladte fanger ad gangen. Ud over at bo på herberget har eksfangerne mulighed for at følge kurser og værkstedsbaseret optræning. Kombinationen af herberg, undervisning og rådgivning bliver den første af sin slags i Litauen. Fonden af 17.12.1981 støtter arbejdet. ESTLAND LITAUEN Inspiration fra Danmark til Ukraine Den nystartede skole i den nordlige by Chernihiv samarbejder tæt med Kofoeds Skole København og samler inspiration til at opbygge arbejdet med eleverne i Kofoeds ånd. Derudover er et nyt samarbejde i gang i den vestlige by Lvov, hvor en lokal organisation vil starte et herberg, som tilbyder beboerne undervisning og værkstedsarbejde. Varme til skolen i Armenien Da Hans Christian Kofoed startede skolen i København i 1928, var et af de største problemer for arbejdet manglende varme i bygningerne. Det var så slemt, at en ansat døde af lungebetændelse. Skolen i Armenien har også kæmpet med kolde, uopvarmede bygninger, men nu er et varmeanlæg på vej fra Danmark. Det er doneret af Fonden af 17.12.1981. 11 POLEN TJEKKIET UKRAINE Ny skole i Tjekkiet I Tjekkiet er endnu en skole ved at blive startet op, ud over de fem der allerede findes. Tjekkerne har taget ideen om hjælp til selvhjælp og de kofoedske tanker til sig, og skoler skyder op overalt i landet. Den seneste kommer til at ligge i byen Most i det nordvestlige Tjekkiet. lt ARMENIEN Kofoeds Avis

ELEVVÆRK Maskinel magasinpost ID nr.: 42416 Kunstner: Finn Hollænder, elev på Kofoeds Skole Århus støt KOFOeDs skole med et gavebrev Har du lyst til at støtte Kofoeds skoles arbejde med langvarigt arbejdsløse i mindst 10 år, kan du oprette et gavebrev. med et gavebrev forpligter du dig til at donere et bestemt beløb til skolen hvert år. til gengæld kan du trække det fulde beløb fra hos skat, også de første 500 kroner. Beløbet bestemmer du selv. Få mere information på www.kofoedsskole.dk eller kontakt elisabeth melsen på 32 68 02 80 eller elisabethm@kofoedsskole.dk FÅ nyheder Fra KOFOeDs skole på mail Kofoeds Skole udsender snart sit første nyhedsbrev på mail. Tilmeld dig på www.kofoedsskole.dk eller hos Elisabeth Melsen på 32 68 02 80 eller elisabethm@kofoedsskole.dk Afsender: Postbox 7777 7000 Fredericia REDAKTION: Gry Abrahamsen (ansvar), Lars Therkildsen, Karen Pedersen, Marianne Bjørkøe og Henrik Juhl LAYOUT: Henriette Mørk FORSIDEFOTO: Lisbeth Johansen TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: 0900-4270 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: 32 68 02 00 Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk www.kofoedsskole.dk Postgiro: 9 11 88 45 SKRIV TIL REDAKTIONEN: grya@kofoedsskole.dk og larst@kofoedsskole.dk FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Elisabeth Melsen 32 68 02 80 eller elisabethm@kofoedsskole.dk