Musikterapi Et tilbud til demensramte Demenskoordinatorer I Danmark Årskursus 2012
Septembers himmel er så blå 1949, Otto Mortensen mel, Alex Garf tekst Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som før ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande for med sol på sine vinger. Der er en søndagsstille ro imellem træ'r og tage, en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage. Og koen rusker i sit græs med saften om sin mule, mens bonden kører hjem med læs der lyser solskinsgule. De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste, Snart lysner kronens bladenet, og hvert et løv må briste. Når aftensolen på sin flugt bag sorte grene svinder, om årets sidste røde frugt den tungt og mildt os minder. At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø, kan ingen frugt du give. Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte.
Program: INTRODUKTION Vores baggrund Musikterapi som tilbud i Lundehaven Hvordan kom det i gang? Hvad er musikterapi? Uddannelsen Hvad kan en musikterapeut? TEORI OG WORKSHOP: Hvorfor bruge musik med demensramte? Hvordan musik påvirker os: Musik i hjernen Psykologi og bevidsthed Musik som aktivitet i såvel individuelle som fælles situationer og sammenhænge Caseeksempler og musik-session SPØRGSMÅL, DEBAT Fremtidens muligheder
Ea K. Petersen Udvilklings - og kvalitetskoordinator på plejecenter Lundehaven Projektleder på musikterapiprojektet Risikomanager i Ballerup kommune Uddannet sygeplejerske og master of public health. Arbejdet i sundhedsvæsnet i 15 år
Lise Høy Laursen Musikterapeut Cand.Mag. Fra Ålborg Universitet (2006) 6 års erfaring fra musikterapeutisk arbejde på hospice og plejehjem samt fra privat klinisk praksis med børn og voksne Foredragsvirksomhed siden 2008 Tidligere erfaring med arbejde i sundhedsvæsenet især ældreområdet Forfatter til Musik i Øjeblikket (2011)
Musikterapi i Lundehaven Årsprojekt 2011
Starten og tanken bag Ideen musikterapi Vores kendskab til musikterapi i Lundehaven Økonomiske midler en spændende udfordring Socialministeriet: kr. 250.000 ; og vi investerede selv det samme Økonomien muliggjorde at køre det planlagte projekt, med få ændringer
Hvad er Musikterapi? Musikterapi er en videnskabeligt funderet behandlingsform, som bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation og bruges til at støtte og fremme f.eks. kommunikation, personlig udvikling, dannelse af relationer, læring, genoptræning, fysisk stimulation eller afspænding følelsesmæssige oplevelser, udtryk og erkendelser.
Hvor bruges musikterapi? hospitaler, bl.a. på psykiatriske afdelinger specialbørnehaver og skoler, plejehjem og behandlingshjem, dag- og døgncentre for udviklingshæmmede og hjerneskadede Dansk Flygtningehjælp Hospice Privat På klinikker
Musikterapiuddannelsen Aalborg Universitet 5 årig uddannelse (Oprettet i 1982, siden 1995 5 årig) Bachelordel på 3 år og en kandidatdel på 2 år 3 SPOR Musikalsk færdighedsspor, der hen mod slutningen af studiet bliver mere klinisk rettet Læreterapeutisk spor med individuel og gruppemusikterapi, som endvidere indeholder flere praktikforløb Teoretisk spor, der integrerer musikpsykologi, udviklingspsykologi og musikterapiteori Se mere på www.musikterapi.aau.dk
Hvad kan en musikterapeut? Musikterapeuter er kvalificerede til at varetage behandlings- og udviklingsarbejde i psykologisk, psykiatrisk og specialpædagogisk regi. Desuden har musikterapeuter kompetence til konsulent-, supervisions- og rådgivningsarbejde i socialog sundhedssektoren, offentligt og privat. Musikterapeuter aflønnes efter Dansk Magisterforenings overenskomst med stat, region og kommune.
Hvorfor tilbyde musikterapi til demensramte?
Hvad er det, vi får ud af musik? Biologisk forklaring: Musik stimulerer sanser og aktiverer områder i hjernen som fremmer nydelse og velvære, belønning. Musik kan bruges til at danne nye neurale forbindelser. Eksistentielle teorier: musik stimulerer og fremmer samvær og fællesskab Teorier om bevidsthed: Musik kan bringe os i en anden bevidsthedstilstand, skabe kontakt til dybere følelser gennem minder, og kropsfornemmelser Teorier om resonans: Lydbølger rammer os og stimulerer krop og sanser og følelser Evolutionsteorier Fremførelse af musik er komplekst og viser mangfoldige evner og stærke gener
Musik i hjernen Musik stimulerer mange områder Begge hjernehalvdele Integration via hjernebjælken Musik og følelser Frigiver signalstoffer Hjernebølger Beta Aktivering (v. overaktivering - stress) Alfa - Afspænding
Musik i begge hjernehalvdele Eksempel på områder aktiveret i hjernen ved musiklytning
Musik i hjernen Musik stimulerer mange områder Begge hjernehalvdele Integration via hjernebjælken Musik og følelser Frigiver signalstoffer Hjernebølger Beta Aktivering (v. overaktivering - stress) Alfa - Afspænding
Musik i hjernen Musik stimulerer mange områder Begge hjernehalvdele Integration via hjernebjælken Musik og følelser Frigiver signalstoffer Hjernebølger Beta Aktivering (v. overaktivering - stress) Alfa - Afspænding
Hjernebølger Stimulering/afspænding
Eksistentiel teori (Yalom mfl.) Isolation (behovet for fællesskab) Meningsløshed (behov for kontakt til følelse af mening)
Eksistentiel teori (Even Ruud) Musik og identitet Personlige rum Første nære relationer Sociale rum Fællesskaber Rummet for tid og sted Historisk tid /steder man har boet Transpersonligt rum Religion, mening, dybde
Neuplasticitet Hjernens evne til at omforme sig selv ved at lave nye neurale forbindelser hele livet igennem. Vores hjerne er afhængig af oplevelser, og ændrer sig i kraft af hvad vi oplever. De oplevelser der bliver gentaget bliver dybt forankrede.
BEVIDSTHED OG MUSIK - Musikterapi som et trygt rum (Lise Høy Laursen, inspireret af D. Salmon, 2001) MUSIK PSYKE/SELV OVERFLADE Rationale, logik - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - Psykologisk/ Personlig Spirituel/ transpersonel DYBDE INDRE PROCESSER Drømme, følelser, symboler KLIENT TERAPEUT
Øjeblikkets betydning Livskvalitet Gode øjeblikke
Musikterapeutiske aktiviteter Hvad er situationen? Hvad ønsker man at opnå?
Synge sammen Fællesskab Give mulighed for minder, følelser og udtryk Samvær med pårørende DVD
Spille sammen Stimulere fælles fokus og samvær Sansestimulation Mærke instrumenter, resonans, rytme, krop m.m. Tilbyde struktur struktur og rytme Motorisk stimulation Klip
Musiklytning Oplevelse af samhørighed samvær uden ord og krav dele musikoplevelse Musikreminiscens (livshistorie/identitet) Afspænding og åndedræt Kropsfokus Skabe ro, balance, indre fokus Bearbejdning af tanker og følelser Samtale Refleksion
Eksempler fra musik med beboere DVD DVD
Musikterapi i Lundehaven
I gang Gode oplevelser og erfaringer DET VIRKER! Beboerne smiler, griner, tænker og snakker Personalet var nysgerrige; nogen viste meget interesse, mens andre var mere tilbageholdende Den sociale glæde var tydelig at mærke Mindre udadreagerende, mere rolige Hørte stemmer, som vi ikke kendte En aktivitet, hvor alle kan være med
I gang - udfordringer Personalet var skeptiske Personalet skulle lære nye metoder og tænke anderledes Tanken var, at forskellige personaler skulle involveres, men det hang ikke sammen i virkeligheden. To blev gennemgående. Udfordring at borgerne kom til tiden koordinering var en udfordring
Afslutning og videreførelse Hvad fik vi ud af det? Bekræftelse på, at det virkede Glæde hos beboerne Kontakt, kommunikation, fællesskab Ro hos vandrende beboere Ro i hverdagen Levede resultatet op til vores formål? Primært: Ja
Hvad nu? Hvorfor kører projektet ikke i dag? Økonomiske midler! Besparelser Prioritering hos kommunerne Overordnet kendskab til musikterapi Hvordan arbejder vi videre med vores resultater? Ikke kun lokalt i Lundehaven, men mere generelt? Kommunikation, debat, medier..
Forskningsresultater Forskning viser gode resultater for brug af Musikterapi med demensramte: Levende musik med gruppe af demensramte har indflydelse på engagement og veltilpashed (Sherratt, Thornton & Hatton 2004), fællessang mindsker depression (Myskja & Nord 2008), musikterapi i grupper øger kognitive færdigheder (Van de Winckel et al. 2004), mindsker angst (Sung, Lee, Li, & Watson 2011; Lin, Chu, Yang et al. 2011) bevarer sproglige færdigheder (Brotons & Koger 2000). Mere forskning er undervejs Forskning i musikterapi personer med demens, Ridder 2012 - Fra Tidsskriftet Dansk Musikterapi 9(1) Findes på http://vbn.aau.dk/files/62961380/ridder_2012_musikterapi_demens.pdf
Litteratur (til inspiration m.m.) Bonde, L.O. (2009), Musik og menneske, Introduktion til musikpsykologi. Forlaget Samfundslitteratur. Bonde, L.O., Pedersen, I.N. & Wigram, T. (2001) Musikterapi: når ord ikke slår til. En håndbog i musikterapiens teori og praksis i Danmark. Århus. Forlaget Klim. Friis, Synnøve (1987), Musik i ældreplejen, Munksgaard. Hansen, Susanne B. (2011) Pilotprojekt om musikreminiscens, demens og agiteret adfærd. Musikterapi i psykatrien. Årsskrift 6: 102-115. Aalborg: Musikterapiklinikken Havelund, J. og Møller Jensen, A. (2006). Reminiscens og livshistorie Lad livets fortællinger blomstre. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard Danmark. (se især indlæg af Niseema Marie Munk-Madsen) Myskja A (2005), Musik som medicin, Borgens forlag, København Ridder, H.M.O. (2012), Forskning i musikterapi personer med demens,tidsskriftet Dansk Musikterapi 9(1) Ridder, H. M. O. (2005). Musik og demens- Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte. Forlaget Klim. Ridder, Hanne Mette & Hyldgaard, Aase (2011) Musikterapi og magtanvendelse i gerontopsykiatrien. Protokol til en undersøgelse. Musikterapi i psykatrien. Årsskrift 6: 68-85. Aalborg: Musikterapiklinikken
Bennys gode råd.. Hermed et godt råd til sundhedsstyrelsen Og Worlds Health Organisation: Tænk ikke kun på lægeinstrumenter Men også på musikinstrumenter. Ordinér ikke bare piller og beskæring Skriv recepter ud på musik f.eks. 2 dele Mozart + 1 del Armstrong Og et stænk Gustav Winckler Eller noget i den dur. Musikken gør en svag på en måde Så man blir stærk. (Nomader med noder)
Sensommervisen Æbler lyser rødt på træernes grene, høsten går ind. Går igennem skoven ganske alene, stille i sind. Gyldne farver og sensommerbrise fylder hjertet med vemodig musik, går og nynner en sensommervise fjernt fra byens larmende trafik. Sommerbrisen danner krusning på søen, mystisk og sort. Stæreflokke svæver højt over øen - snart tager de bort. Gyldne farver... Duft af brænderøg blandt brunlige bregner, blåsorte bær. Stille summen mellem blade som blegner - af tnen er nær... Gyldne farver... Modne rønnebær bag dybgrønne grene rødt titter frem - Går igennem skoven ganske alene - nu må jeg hjem! Gyldne farver...
Kontaktoplysninger Musikterapeut Lise Høy Laursen musikterapi@lisehoey laursen.dk 26 23 17 51 Udviklings- og kvalitetskoordinator Ea Petersen Plejecenter Lundehaven, Ballerup kommune. Eap@balk.dk 44 77 32 60