Demensdagene Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Transkript

1 Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

2 Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det fælles omdrejningspunkt

3 Program Om ph.d. projektet Et udsnit af de foreløbige resultater, der vedrører livskvalitet og trivsel hos de personer med demens, der indgår i projektet Lederperspektiver Konklusion Yderligere information om ph.d.projektet: : aamo@hum.aau.dk

4 Ph.d. projekt hvad handler det om?? Først, hvad handler det IKKE om: At dokumentere, at musikterapi har en effekt i forhold til personer med demens DET VED VI NOGET OM ALLEREDE..se oversigtsartikel Og hør Hanne Mette Ridders frie foredrag 7.maj

5 Ph.d. projekt hvad handler det om??

6 Ph.d. projekt - hvad handler det om? Forbedring af livskvalitet og trivsel hos personer med demens hvordan? Gennem forebyggelse af:

7 Ph.d. projekt - hvad handler det om? Forbedring af livskvalitet og trivsel hos personer med demens hvordan? Gennem udvikling af omsorgsgivernes interpersonelle og musikske kompetencer Hvor fokus er på det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren Hvor musikterapi og DCM er det fælles omdrejningspunkt for opbygning og udvikling af relationen Hvor læringen sker i omsorgsgivernes praksis

8 Ph.d. projekt - hvad handler det om? Forbedring af livskvalitet og trivsel hos personer med demens hvordan? Gennem læringsmodel for praktikere i demensomsorgen Der bygger på en grundantagelse om, at det er den professionelle omsorgsgiver, der har ansvaret for kvaliteten af relationen til personen med demens

9 Citat fra Løgstrup Det enkelte menneske har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd (Løgstrup 1991, s.25)

10 Livskvalitet hos personer med demens Skabes igennem omsorgsgiverne/medarbejderne via: Omsorgsgivernes evner til at yde en person orienteret demensomsorg Omsorgsgivernes interesse og motivation for at udvikle deres kompetencer og praksis De muligheder omsorgsgiverne bliver givet af deres leder/ledelse

11

12 Projektets forskningsspørgsmål Hvordan kan den enkelte omsorgsgivers musiske og interpersonelle kompetencer udvikles, således at omsorgsgiverne i deres relationelle møde med demensramte personer, fremadrettet kan overføre den nye viden og de erhvervede færdigheder og kompetencer til den daglige pleje og omsorg gennem brug af konkrete redskaber fra musikaktiviteterne? Hvilken indvirkning har den målrettede fokusering på udvikling af omsorgsgivernes musiske og interpersonelle kompetencer på de demensramte personers livskvalitet og trivsel i hverdagen?

13 I projektet indgår Fire demensramte personer fra demensboenhed, der i alt har 16 beboere Fire omsorgsgivere fra demensboenhed hvor der i alt er ansat ca. 25 omsorgsgivere En musikterapeut, der har stået for et gruppemusikterapiforløb

14 Indvirkning på beboernes velbefindende og livskvalitet Kendetegnede for alle fire beboere er: At de opleves som værende mere glade og opmærksomme i hverdagen De deltager mere aktivt i samværet med de øvrige beboere De kommer bedre igennem de svære plejesituationer. De vanskelige plejesituationer er enten formindsket eller forekommer slet ikke mere. De tager flere initiativer

15 Omsorgsgivernes vurdering i forhold til Vita Vita er ikke længere så udadreagerende i pleje- og omsorgssituationer; f.eks. spytter og kradser hun mindre. Vita er mere glad og positiv. Har glimt i øjnene og hun fløjter mere end tidligere. Hun har fået øget selvværd og selvtillid. Hun kan lide at være midtpunkt og positivt styrende i forskellige situationer i fællesskabet med de andre beboere. I fællesskabet er Vita mere socialt anlagt end før hen, hvor hun kommunikerer mere med de andre beboere. Før lukkede hun sig mere inde i sig selv. Vita tager generelt flere initiativer i det daglige.

16 Vita At vise nye sider af sig selv, åbner for nye kommunikationsmåder

17 Vita At vise nye sider af sig selv KLIP Vita spiller på trommer, hvor hun viser hun kan styre og navigere i kaos, hun kan improvisere, formidle og påkalde sig kontakt gennem hendes trommespil. Vita soler sig i al den ros hun får

18 Vita Musikken åbner for nye veje og handlemuligheder I vanskelige plejesituationer kan omsorgsgiverne møde Vita relationelt via trommespil Omsorgsgiverne validerer hendes følelser Omsorgsgiverne hjælper Vita ned i arousal niveau, så hun bliver rolig og kan tage imod den hjælp hun har behov for

19 Omsorgsgivernes vurdering i forhold til Hans I perioden med musikterapi, har Hans slet ikke været aggressiv og han bliver ikke vred længere. Generelt er Hans blevet meget mere uafhængig og slet ikke så afhængig af at få bekræftelse fra os som omsorgsgivere. Hans er generelt blevet mere opmærksom på sine omgivelser. Lige fra om morgenen er han glad og med på, hvad der skal ske, når vi blot smiler og har en positiv ansigts til ansigts kontakt med ham. Vi er blevet opmærksomme på, at det er i ansigts til ansigts kontakten, at Hans skal mødes

20 Hans At tage overraskende initiativer - KLIP

21 Omsorgsgivernes vurdering i forhold til Irene Irene er blevet mere vågen og opmærksom og virker til at have mere overskud end tidligere. Irene har fået øget selvtillid og selvværd og hun er kommet over den grænse med at være i flinkeskolen og indordne sig (positivt). Nu tør hun markere sig og tilkendegive/sige fra, hvis der er noget hun er utilfreds med; f.eks. når vi sidder og spiser eller i plejesituationer. Irene prøver mere aktivt at sige noget og udtrykke sig med munden og bruge sin stemme, men hendes sproglige vanskeligheder er der stadigvæk. Hun følger med i flere ting. Irene tager flere initiativer til samvær. Med hensyn til at få børstet tænder, så går det bedre med at få Irene s tænder ud.

22 Irene At synge skaber nærvær, mening og en positiv stemning, så vanskelig plejesituation forebygges

23 Omsorgsgivernes vurdering i forhold til Emil Emil er blevet mere glad. Han er mere deltagende og opmærksom på, hvad der sker i omgivelserne. Emil er også blevet nemmere at få kontakt med; f.eks. varer det ikke så lang tid, inden han forstår, hvad han skal og svarer på tiltale. Han kan nemmere falde ind i gang, når der synges eller slås i takt 1-2, 1-2 end tidligere. Under musiklytning bliver Emil meget sensitiv og man kan se han glædes og føler velbehag ved det. Genkendeligheden er vendt tilbage; f.eks. reagerer han positivt på særlige sange, han synes om, bl.a. Marken er mejet og nogen, der vækker minder fra tidligere i samværet med familien.

24 Emil Musik, væren og nærvær kan vække og stimulere opmærksomhed

25 Lederperspektiver At skabe rammer og muligheder for omsorgsgiverne, så de kan anvende den nye viden i forhold til beboerne At give omsorgsgiverne mulighed for at udvikle deres kompetencer Som leder selv at indgå i udviklingsprocessen sammen med omsorgsgiverne Dokumentation af musikalsk nærvær i pleje/omsorgs-systemet via handleplaner

26 Konklusion De foreløbige resultater viser, at omsorgsgivernes relationelle møde med personerne med demens er udviklet ved, at de aktivt bruger deres musiske og interpersonelle kompetencer i forskellige samværssituationer og i forbindelse med konkrete pleje- og omsorgsopgaver; hvilket har en positiv indvirkning på livskvalitet og trivsel hos personerne med demens.

27 Referencer Bauer, J. (2006). Hvorfor jeg føler det, du føler: Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner (1. udgave ed.). Valby: Borgen. Buber, M. (1992). Jeg og du ([Ny udgave] ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Hart, S. (2006a). Betydningen af samhørighed: Om neuroaffektiv udviklingspsykologi (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Hart, S. (2006b). Hjerne, samhørighed, personlighed: Introduktion til neuroaffektiv udvikling (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Hart, S. (2009). Den følsomme hjerne: Hjernens udvikling gennem tilknytning og samhørighedsbånd (1. bogklubudgave ed.). [Kbh.]: Gyldendals Bogklubber. Hart, S., & Schwartz, R. (2008). Fra interaktion til relation: Tilknytning hos winnicott, bowlby, stern, schore & fonagy (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Kitwood, Tom (2003): En revurdering af demens personen kommer i første række. Munksgaard, Danmark. Reisberg, B., Ferris, S., De Leon, M., & Crook, T. (1988). Global deterioration scale (GDS). Psychopharmacol Bull, 24(4),

28 Referencer Ridder, H.M. (2003) Singing Dialogue. Music therapy with persons in advanced stages of dementia. A Case study research design. Ph.d.-afhandling, Institut for Musik og Musikterapi, Aalborg Universitet. Ridder, H.M. (2005) Musik & Demens. Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte (2. udgave). Århus: Forlaget KLIM. Ridder, H.M.; Ottesen, Aa.M. & Wigram, T. (2006) Pilotprojekt: Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet og Videnscenter for Demens, Nordjyllands Amt. Ridder, H.M. (2007) En integrativ terapeutisk anvendelse af sang med udgangspunkt i neuropsykologiske, psykofysiologiske og psykodynamiske teorier. In: L.O. Bonde (Red.) Musik og Psykologi. Psyke og Logos, 2007(1). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Ridder, H. M. O., Wigram, T., & Ottesen, Aa. M. (2009). A pilot study on the effects of music therapy on frontotemporal dementia developing a research protocol 1. Nordic Journal of Music Therapy, 18(2), p Ridder, H.M. & Ottesen, Aa. M. (2012). Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 9 (2), p Rogers, C.R. (1951) Client-centred therapy. Boston, Mass.: Houghton-Mifflin. Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag, Stern, D. (2004). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Stern, D. (2010). Vitalitetsformer: Dynamiske oplevelser i psykologi, kunst, psykoterapi og udvikling (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel.

29 Kursus for frivillige Highlights?????????????????????????????? Tak for Jeres opmærksomhed