HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering og Modellering. Strukturering.

Relaterede dokumenter
Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære?

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Om klassifikation. Strukturering og Modellering.

1. Introduktion til SME

Projektenhedskursus (PE): Studiets metoder (SME)

HVAD er metodelære? Strukturering. Dagens program:

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære?

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

! Forelæsning 1: Om modeller og modellering. ! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde. ! Forelæsning 2: Modelleringseksempler

Projektenhedskursus (PE): Studiets metoder (SME)

Indhold. Få styr på projektet. Læringsmål. Brainstorm. Værktøjer til strukturering. Post-It brainstorm

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Få godt begyndt på P0 projektet. Indhold. Læringsmål. Problemorientering. Problemorientering. PBL- principper

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Fagplan for faget matematik

Almen studieforberedelse. 3.g

Læseplan for faget matematik klassetrin

MATEMATIK. Formål for faget

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Modellering med Lego education kran (9686)

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Undervisningsplan for matematik

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Evaluering af matematik undervisning

Matematik. Matematiske kompetencer

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen

Modellering med Målskytten

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Mundtlighed i matematikundervisningen

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Samfundsfag B stx, juni 2010

MODELLERING SOM DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF ELEVERNES FAGSPROG

Årsplan for 5. klasse, matematik

Undervisningsbeskrivelse

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Fagplan for matematik

Formål for faget Matematik

Samfundsfag B htx, juni 2010

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Årsplan for 5. klasse, matematik

AT og elementær videnskabsteori

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Årsplan for 2.kl i Matematik

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen

Projektarbejde vejledningspapir

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Matematik. Matematiske kompetencer

Dat 2/BAIT6/SW4: Syntaks og semantik En manual for studerende

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Matematikken og naturens kræfter

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Revideret sidst: af KASE.

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

CCS Formål Produktblad December 2015

Transkript:

Strukturering og Modellering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering! Modellering HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde videnskabeligt dvs. på en sådan måde at jeres resultater har en høj grad af pålidelighed og kan stå for en kritisk granskning af andre videnskabsfolk Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 1 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 2 HVAD er metode?! Planmæssig fremgangsmåde;! systematisk måde at indsamle og bearbejde data på (Gyldendal Psykologisk pædagogisk ordbog 1997) Mere udførligt er en metode en! formuleret fremgangsmåde,! struktureret i faser og! begrundet og dokumenteret i hele forløbet. Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 3 HVAD er metode? Kvantitative metoder! Undersøgelsesområdet er et objekt! Data er objektivt målbare! Resultater på numeriske form Kvalitative metoder! Undersøgelsesområdet er et subjekt! Data er subjektivt prægede (af subjektet)! Resultater på sproglig form I kommer til at høre mere om kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder i TMS!!! Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 4 HVORFOR metodelære?! Fordi I skal lære at arbejde videnskabeligt!! Nøgleordene er orden og præcision!! Strukturering Indhold: 1. Om orden i projektarbejdet 2. (Gruppeopgave 1: Strukturer i jeres projekt) Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 5 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 6 1

Om klassifikation! Klassifikation er en metode med 4 faser:! Identificere begreber/elementer! Navngive begreber/elementer! Definere begreber/elementer! Indordne i klasser efter fælles kendemærker bruges til at etablere orden og overblik over viden (og manglende viden). Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 7 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 8 Hvad er struktur? Fra TMS-kurset: Om struktur Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 9 Struktur kan defineres som en STABIL ORDNING af ELEMENTER indenfor en HELHED JEH Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 10 kravspecifikation digital brænde User interface Sorter dataflowdiagram tabel svartid design Kædet liste Dynamisk lagerallokering Power supply program datapakke Refresh time 10 min. summemøde om strukturering Opgave: Lav en struktur, dvs. en (stabil) ordning af (nogle af) disse ord/elementer i en helhed vær parat til at fremlægge jeres resultat. Regler: I må gerne ændre ordene fra/til navne- til/fra udsagns- til/fra tillægsord og fra engelsk til dansk men kun således, at ordets stamme bibeholdes og er genkendelig. I må også gerne tilføje enkelte hjælpeord for at skabe strukturen. datastrukturer Algorithms Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 11 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 12 2

PAUSE Plenum fremlæggelse af jeres strukturer Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 13 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 14 Struktur - 1 Ordnende princip: Farve Struktur - 2 Ordnende princip: Grammatik digital User interface design datastrukturer tabel dataflowdiagram Dynamisk lagerallokering Sorter Udsagnsord: Navneord: Tillægsord: brænde tabel Dynamisk digital Eventuelt struktureringsprincip: Regnbuens farver Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 15 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 16 Struktur - 3 Ordnende princip: Alfabetisk Struktur - 4 Ordnende princip: Sprog dataflowdiagram Engelsk: Dansk: Algorithms datapakke datastrukturer digital Algorithms Power supply kravspecifikation svartid Refresh time brænde Dynamisk lagerallokering User interface Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 17 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 18 3

Struktur - 5 Strukturerende princip: Flow/ sekventielt forløb Struktur - 6 Strukturerende princip: Hierarkisk program kravspecifikation design Algorithms datastrukturer Sorter Lav Kædet liste tabel Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 19 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 20 Et par eksempler på sekventielle strukturer og her er det komponenter Her er det processer Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 21 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 22 Klassifikation Om strukturering! Strukturering er en metode med 5 faser:! Identificere begreber/elementer! Navngive begreber/elementer! Definere begreber/elementer! Indordne i klasser efter fælles kendemærker! Ordne klasser efter et ordnende princip (struktureringsprincip) bruges til at etablere orden, overblik og sammenhæng mellem klasser. Struktureringsprincipper! Stigende talværdier (talsystemet)! Alfabetisk rækkefølge (telefonbogen)! Kronologisk rækkefølge (kongerækken)! Sekventiel rækkefølge (flow diagram)! Hierarkisk opbygning! Top-down! Bottom-up Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 23 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 24 4

..og et par andre eksempler HUSK:! Elementer på samme niveau skal være af samme karakter! Det strukturerende princip skal anvendes konsekvent! Der findes ingen rigtige strukturer kun (mere eller mindre) formålstjenlige! En struktur er opbygget ud fra den viden I har lige nu den kan ændres!!! Når I har lavet en (konsekvent) struktur, kan andre gennemskue og overveje den selv Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 25 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 26 Gruppeopgave 1! Identificér hh. en sekventiel og en hierarkisk struktur i jeres projektarbejde! Gennemgå strukturerne kritisk mhp. at sikre, at de er konsekvente, dvs. at elementer på samme niveau er af samme karakter og at struktureringsprincippet er brugt konsekvent! 2 grupper fremlægger deres resultater kl. 11:15 Modellering Indhold:! Forelæsning 1: Om modeller og modellering! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde! Forelæsning 2: Modelleringseksempler Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 27 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 28 HVAD er en model? men HVAD er så et system????! En model er en afbildning af et system! Modellen afbilder systemet med en vis nøjagtighed indenfor et vist gyldighedsområde! Modellen er ikke virkeligheden!! Et system er en afgrænset del af virkeligheden. Systemet vekselvirker med omverden via in- og output. Systemet afbildes i en systemmodel - omverden i en omverdensmodel Afbilding Omverden Omverdens -model System -input System System -output System -model Modelinput Modeloutput Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 29 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 30 5

Et par systemeksempler System 1: Hus + have System 2: Brændeovnen Modellers formål og anvendelse! To formål:! At tilvejebringe viden! At formidle viden systemafgrænsning Omverden! Anvendelse:! Overblik! Forklaring! Forudsigelse! Problemløsning Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 31 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 32 Modellering - begrebsmodeller! En metode med 5 faser: 1. Afgrænse systemet fra omverden 2. Udvælge væsentlige elementer 3. Udvælge relationer mellem elementer 4. Afbilde de udvalgte elementer med de udvalgte relationer i modellen 5. Teste om modellen tjener formålet Modelleringssekvens! Teknisk analyse foregår ofte som en modelleringssekvens:! Begrebsmodel! Teoretisk model (og evt. fysisk model)! Matematisk model! Den matematiske model anvendes til forudsigende beregning Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 33 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 34 Teknisk analyse med modelleringssekvens Fejlkilder i modellering Problem erkendes Matematisk analyse foretages Spørgsmål/hypotese formuleres Matematisk model opstilles Ikke-teoretisk model opstilles Teoretisk model opstilles! 3 typer af fejlkilder:! Antagelser = (mere eller mindre kvalificeret) gæt! Tilnærmelse = en bevidst indført unøjagtighed! Idealisering = afbildning af systemelementer på teoribegreber Konklusion formuleres Verifikation af svar foretages Svar på spørgsmål/ hypotese formuleres Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 35 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 36 6

Repræsentationsmodeller eksempel: Rige billeder Hvad?! En tegning uden formelle symboler og regler! Der fokuseres på væsentlige forhold i situationen! Problematiske områder fremhæves Rige billeder - indhold! Mennesker! Fysiske objekter! Steder! Organisationer! Roller og opgaver Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 37 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 38 Rige billeder - symboler Rige billeder - vurderingskriterier! Rige billeder skal indeholde meget information og være åbne for fortolkning! Der bør være en velafbalanceret og sammenhængende mængde af processer og strukturer! Der bør være mindst ét problematisk område! Billederne skal være rige, men ikke kaotiske! Billederne skal tilsammen belyse alle forhold, der er relevante for at forstå og skabe indlevelse i situationen Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 39 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 40 Rige billeder - eksempel Gruppeopgave 2 : Modeller i projektet! Diskutér hvordan jeres projekt relaterer sig til semesterets tema: Virkelighed og modeller! Identificér én eller flere muligheder/behov for at benytte modeller i jeres projekt og overvej (for hver model) følgende:! Formål med modellen! Type af model! Modellens gyldighedsområde! De antagelser, tilnærmelser og idealiseringer I har gjort i forbindelse med modelleringen! To grupper fremlægger deres resultater kl. 11:15 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 41 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 42 7

Gruppeopgave 1! Identificér hh. en sekventiel og en hierarkisk struktur i jeres projektarbejde! Gennemgå strukturerne kritisk mhp. at sikre, at de er konsekvente, dvs. at elementer på samme niveau er af samme karakter og at struktureringsprincippet er brugt konsekvent! 2 grupper fremlægger deres resultater kl. 11:15 og nu en række modelleringseksempler fra IT-verdenen! Dataflowdiagram! Illustrative skitsetegninger! Flowdiagram! Klassediagram! Hændelsesforløb Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 43 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 44 Dataflowdiagram Illustrativ skitsetegning Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 45 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 46 Illustrativ skitsetegning Flowdiagram Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 47 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 48 8

Klassediagram Hændelsesforløb Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 49 Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 50..det var alt for i dag! Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 51 9