KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE"

Transkript

1 ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om hypotesen her er rigtig: For at undersøge hypotesen skal I designe en undersøgelse, hvor I kan afprøve sammenhængen mellem forskellige koppers sidetykkelse og hvor varme kopperne bliver. For at kunne sammenligne jeres resultater fra de forskellige kopper, som I undersøger, er det vigtigt, at I gør det samme hver gang, bruger de samme materialer og udstyr osv. Hvis I varierer flere ting ændrer samme tid, kan I ikke med sikkerhed sammenligne koppernes varmeledningsevne. Når I designer jeres undersøgelse, kan I derfor overveje spørgsmålene nedenfor. Kig også på de forskellige kopper, som jeres lærer har vist jer. Diskutér i gruppen, hvordan I kan undersøge dem. 1. Hvad vil I undersøge? 2. Hvilken variabel ændrer I på? 3. Hvilken virkning eller resultat måler I? 4. Hvordan måler I? Beskriv jeres undersøgelse Hypotese: Jo tykkere kop, desto bedre holder den på varmen 1

2 ELEVVEJLEDNING 5. Hvilke variable holder I konstante? (Fordi de kan ændre på vores resultater) 6. Hvem holder de variable konstante og hvordan? 7. Hvordan vil I sikre, at alle grupperne kan sammenligne deres resultater? 8. Tror I, at I kan nå at lave undersøgelsen på 40 min? 9. Hvilket udstyr skal I bruge til jeres undersøgelse? 2

3 ELEVVEJLEDNING 10. Tegn jeres forsøgsopstilling: 11. Præsentér jeres undersøgelse for resten af klassen. 3

4 SVARARK TIL LÆRER KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om hypotesen her er rigtig: Hypotese: Jo tykkere kop, desto bedre holder den på varmen For at undersøge hypotesen skal I designe en undersøgelse, hvor I kan afprøve sammenhængen mellem forskellige koppers sidetykkelse og hvor varme kopperne bliver. For at kunne sammenligne jeres resultater fra de forskellige kopper, som I undersøger, er det vigtigt, at I gør det samme hver gang, bruger de samme materialer og udstyr osv. Hvis I varierer flere ting ændrer samme tid, kan I ikke med sikkerhed sammenligne koppernes varmeledningsevne. Når I designer jeres undersøgelse, kan I derfor overveje spørgsmålene nedenfor. Kig også på de forskellige kopper, som jeres lærer har vist jer. Diskutér i gruppen, hvordan I kan undersøge dem. Til læreren - eksempler på svar baseret på DTU-undersøgelsen. Der kan være andre svar ved andre undersøgelser: 1. Hvad vil I undersøge? Hvor gode kopperne er til at holde på varmen. 2. Hvilken variabel ændrer I på? Koppernes sidetykkelse. 3. Hvilken virkning eller resultat måler I? Hvor varme de forskellige koppers ydersider bliver. 4. Hvordan måler I? Beskriv jeres undersøgelse Vi starter med at måle vægtykkelsen af de forskellige kopper. Vi bruger en skydelære. Derefter hælder vi varmt vand i kopperne, og efter 1 minut mærker vi efter med hænderne, hvor varme koppernes ydersider er. 5. Hvilke variable holder I konstante? (Fordi de kan ændre på vores resultater) Hvor højt op i koppen vi fylder vand. Vandets temperatur. Rækkefølgen af kopperne vi undersøger. Rækkefølgen af vores undersøgelse. Tiden. Osv. 1

5 SVARARK TIL LÆRER 6. Hvem holder de variable konstante og hvordan? Vi måler af, hvortil på koppens side, der skal fyldes vand. Vi laver hver gang den samme undersøgelse. Vi venter hver gang x minut(ter) efter vi har hældt vand i koppen, før vi mærker på den. Det er den samme person, der mærker på alle kopperne. 7. Hvordan vil I sikre, at alle grupperne kan sammenligne deres resultater? Alle grupper undersøger de samme kopper og bruger de samme undersøgelsesmetoder. 8. Tror I, at I kan nå at lave undersøgelsen på 40 min? 9. Hvilket udstyr skal I bruge til jeres undersøgelse? Kogende vand, termokande, skydelære, evt. saks. 10. Tegn jeres forsøgsopstilling. 11. Præsentér jeres undersøgelse for resten af klassen. Grupperne præsenterer efter tur deres forslag til undersøgelse. Klassen vælger i fællesskab en undersøgelsesmetode. 12. Når klassen har besluttet sig for en undersøgelsesmetode, laver elever og lærer i fællesskab: a) En kort vejledning til undersøgelsen (tilføj evt. bare detaljer til elevvejledningen fra hjemmesiden) b) En liste over de materialer og det udstyr, der skal bruges. c) Et skema til målinger og resultater i (tag udgangspunkt i nedenstående skema). 2

6 KOP (Skriv materialet) TYKKELSEN AF KOPPENS SIDE FORUDSIG (Giv kopperne numre fra 1-5, hvor 5 er den kop, I tror, bedst holder på varmen) MÅLING (Giv kopperne numre fra 1-5, hvor 5 er den kop, der føles koldest) SVARARK TIL LÆRER RESULTAT (Giv kopperne numre fra 1-5, hvor 5 er den kop, der bedst holder på varmen) 3

7 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF KOPPER - ELEVUNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om denne hypotese er rigtig: For at undersøge hypotesen skal I nu udføre den undersøgelse, som I designede i sidste lektion. Før undersøgelsen 1. Indsaml de materialer og det udstyr, som I skal bruge. 2. Mål tykkelsen af hver kops side. Skriv tallet ned i jeres undersøgelsesskema. Hvis engangskopperne har kraver, så klip dem af, før I måler sidernes tykkelser. 3. Hvilken kop, tror I, er bedst til at holde på varmen? Begrund jeres gæt i hypotesen. 4. Hvilken kop, tror I, er dårligst til at holde på varmen? Begrund jeres gæt i hypotesen. 5. Giv kopperne numre fra 1-5, hvor 5 er den kop, som I tror, bedst holder på varmen. Skriv det i jeres undersøgelsesskema. Undersøgelsen 1. Vælg den kop, I vil undersøge først. 2. Lav opstillingen til undersøgelsen. 3. Udfør jeres undersøgelse med den første kop. 4. Skriv resultatet ind i undersøgelsesskemaet. 5. Gentag undersøgelsen med hver af de andre kopper. Hypotese: Jo tykkere kop, desto bedre holder den på varmen Efter undersøgelse. Diskussion af resultater (i grupper) 1. Hvilken kop var bedst til at holde på varmen? 1

8 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF KOPPER - ELEVUNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING 2. Hvilken kop var dårligst til at holde på varmen? 3. Hvorfor tror I, man bruger en kop, der er så dårlig til at holde på varmen? Er der andre fordele ved koppen? 4. Hvordan passer resultaterne med jeres hypotese? Passede tykkelsen af koppernes sider med, hvor gode de var til at holde på varmen? 5. Har I brug for at lave en ny hypotese? Hvis ja, så skriv jeres forslag til en ny hypotese ned her. 6. Stil jeres kopper op på et fælles bord i klassen. Stil kopperne i rækkefølge med den kop, der var bedst til at holde på varmen først og den dårligste til sidst. 2

9 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF KOPPER - ELEVUNDERSØGELSE SVARARK TIL LÆRER KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om denne hypotese er rigtig: For at undersøge hypotesen skal I nu udføre den undersøgelse, som I designede i sidste lektion. Før undersøgelsen 1. Indsaml de materialer og det udstyr, som I skal bruge. 2. Mål tykkelsen af hver kops side. Skriv tallet ned i jeres undersøgelsesskema. Hvis engangskopperne har kraver, så klip dem af, før I måler sidernes tykkelser. 3. Hvilken kop, tror I, er bedst til at holde på varmen? Begrund jeres gæt i hypotesen. 4. Hvilken kop, tror I, er dårligst til at holde på varmen? Begrund jeres gæt i hypotesen. 5. Giv kopperne numre fra 1-5, hvor 5 er den kop, som I tror, bedst holder på varmen. Skriv det i jeres undersøgelsesskema. Undersøgelsen 1. Vælg den kop, I vil undersøge først. 2. Lav opstillingen til undersøgelsen. 3. Udfør jeres undersøgelse med den første kop. 4. Skriv resultatet ind i undersøgelsesskemaet. 5. Gentag undersøgelsen med hver af de andre kopper. Hypotese: Jo tykkere kop, desto bedre holder den på varmen Efter undersøgelsen. Diskussion af resultater (i grupper) 1. Hvilken kop var bedst til at holde på varmen? 2. Hvilken kop var dårligst til at holde på varmen? 3. Hvorfor tror I, man bruger en kop, der er så dårlig til at holde på varmen? Er der andre fordele ved koppen? 4. Hvordan passer resultaterne med jeres hypotese? Passede tykkelsen af koppernes sider med hvor gode de var til at holde på varmen? 5. Har I brug for at lave en ny hypotese? Hvis ja, så skriv jeres forslag til en ny hypotese ned her. Hypotesen kræver faktisk en tilretning, da de materialer, som kopperne er lavet af, også har en betydning. Måske kan eleverne selv regne dette ud, måske kan de blot erkende, at de har brug for at ændre på den oprindelige hypotese, men uden at kunne lave en ny. Dette kan du så følge op på i den afrundende diskussion af varmeledning. 1

10 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF KOPPER - ELEVUNDERSØGELSE SVARARK TIL LÆRER 6. Stil jeres kopper op på et fælles bord i klassen. Stil kopperne i rækkefølge med den kop, der var bedst til at holde på varmen først og den dårligste til sidst. Dette giver en let og visuel metode til sammenligning af gruppernes resultater. Efter undersøgelsen. Diskussion af undersøgelse (i klassen) Her er formålet at fokusere på det generelle ved undersøgelsen for at eleverne lærer, hvad der udgør en god undersøgelse, nemlig at: resultaterne fra én undersøgelse kan sammenlignes med en anden (sammenlignelig undersøgelse). undersøgelsen kan gentages af andre med samme resultat (reproducérbar undersøgelse). man undgår eller minimerer fejlkilder og usikkerheder. 1. Bed grupperne sammenligne deres resultater. Har alle fået det samme resultat? 2. Hvis ikke, så spørg eleverne, om de kan få øje på fejlkilder eller usikkerheder ved undersøgelsen, der har gjort det svært at få de samme resultater? a. Er der fx. trin i undersøgelsen, som grupperne har udført forskelligt? b. Har der været for store usikkerheder fx ved udmåling af materialernes størrelse eller aflæsning af målinger? c. Har grupperne brugt forskelligt udstyr eller materialer? d. Hvordan kunne evt. fejlkilder og usikkerheder fjernes? Der vil være en del usikkerheder forbundet med denne undersøgelse, fx: Forskelle i diameter og overfladearealet af hver kop. Derved bliver der også forskel på, hvor meget vand der er i hver kop og på hvor meget varme der forsvinder opad. Eleverne har måske ikke fyldt lige meget vand i hver af deres kopper eller grupperne imellem. Det korrekte ville være at fylde vand op til en bestemt højde, fx 5 cm, hver gang og have brugt et målebånd. Nogle kopper har tyndere sider foroven og tykkere ved bunden. Derfor kan det være svært at måle den korrekte tykkelse med en skydelære. Sanseobservationer rummer altid usikkerheder. Dette kan du udnytte til at diskutere med eleverne, hvorfor det er så vigtigt at udforme standardiserede og objektivt målbare undersøgelser. Hvis du sørger for både at have kopper med i undersøgelsen, der tydeligt har forskellige tykkelser og nogen, der har næsten samme tykkelse som flamingokoppen, vil eleverne dog alligevel erfare, at tykkelsen af koppen spiller en rolle. Fx vil en tynd engangsplastikkop blive meget varmere end de tykkere plastikkopper fra kufferten. Eleverne vil også opleve, at tykkelsen ikke er den eneste faktor, der har betydning for koppens varmeafgivelse. Fx vil flamingokoppen være bedre til at holde på varmen end både porcelæns- og keramikkopper af (næsten) samme tykkelse (fordi flamingo er fuld af luft og luft er en dårlig varmeleder). 3. Bed eleverne identificere de forhold ved deres undersøgelse, som fungerede godt. a. Hvordan undgik de fejlkilder og usikkerheder? b. Hvordan sikrede de sig, at grupperne kunne sammenligne deres resultater. Forslag: Hvis I på skolen har 3D-printere, kan I overveje et projekt, hvor eleverne selv printer deres kopper. Derved kan materiale og form holdes konstant, mens sidetykkelsen kan varieres. Afrundende diskussion af varmeledning Slut af med en forklaring og diskussion af varmeledning. Læs mere i den tilhørende i forløbsbeskrivelse. 2

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN MODUL 2-4: DTU-UNDERSØGELSE AF KOPPER ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde

Læs mere

PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt

Læs mere

VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF VISKOSITET - DESIGN ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, at viskositet beskriver, hvor svært det er at flytte en væske. Nu skal

Læs mere

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese

Læs mere

OVERFLADERS HÅRDHED: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

OVERFLADERS HÅRDHED: DESIGN DIN UNDERSØGELSE MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF OVERFLADERS HÅRDHED - DESIGN ELEVVEJLEDNING OVERFLADERS HÅRDHED: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at et materiale har en hård overflade. Nu

Læs mere

VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE

VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor hurtigt forskellige væsker flytter sig. Hvor hurtigt en væske flytter sig er nemlig

Læs mere

VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE

VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor hurtigt forskellige væsker flytter sig. Hvor hurtigt en væske flytter sig er nemlig

Læs mere

PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE

PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal

Læs mere

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: UDFØR UNDERSØGELSEN

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: UDFØR UNDERSØGELSEN ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: UDFØR UNDERSØGELSEN I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Isolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao

Isolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao Lærerark til elevark 6A/6B/6C - side 1/2 Isolering Aktivitetsvejledning til 6A 1. Eleverne skal bruge 4 plastkopper. 2. Eleverne isolerer de 3 af kopperne hhv. uld, skumklude og bomuldsstof. Den fjerde

Læs mere

SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN

SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN ELEVVEJLEDNING SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN I denne undersøgelse skal I først undersøge seks forskellige smarte materialer. I skal påvirke dem på forskellige måder med varme, vand og lys og observere

Læs mere

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Varm kakao. EIS-undervisningsforløb. Uddannelsesområde Grundskole. Målgruppe 4. klasse. Varighed lektioner. Materialetype Undervisningsforløb

Varm kakao. EIS-undervisningsforløb. Uddannelsesområde Grundskole. Målgruppe 4. klasse. Varighed lektioner. Materialetype Undervisningsforløb Engineering i skolen - Kompendium Varm kakao EIS-undervisningsforløb Eleverne arbejder i natur/teknologi med isolering af en kop. Med udgangspunkt i udfordringen undersøger de materialers isolerende egenskaber

Læs mere

Engineering i Skolen Undervisningsforløb. Eng ne ring i Sk len. Undervisningsforløb: Varm kakao

Engineering i Skolen Undervisningsforløb. Eng ne ring i Sk len. Undervisningsforløb: Varm kakao Engineering i Skolen Undervisningsforløb Eng ne ring i Sk len Undervisningsforløb: Varm kakao Engineering i Skolen Undervisningsforløb Varm Kakao Isolering bruger vi, når en ønsket temperatur skal opretholdes

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve

Læs mere

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper)

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper) MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION SMART GELE OPSKRIFT Opskrift på Smart gele (6-0 klumper) Du skal bruge: liter vand 80 g polyvinylalkohol (PVA) 5-30 ml 4 % borax vægt gryde Termometer Sølvfolie Bægerglas

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden Lærervejledning til introopgaverne Bliv klar til Naturfagsmaraton Med introopgaverne kan eleverne lære om Naturvidenskabelig arbejdsmetode og arbejde med åbne opgaver. Dvs. opgaver, hvor der er mange forskellige

Læs mere

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen er teoretisk. Det betyder, at I ikke skal bygge eller fremstille noget, men blot

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af

Læs mere

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on

Læs mere

LYDEN DER FORSVANDT KRAV UDFORDRING. Engineering Day MATERIALER TIL MODEL AF ØVELOKALET Papkasse, tape, saks, lineal, hobbykniv, mobiltelefoner

LYDEN DER FORSVANDT KRAV UDFORDRING. Engineering Day MATERIALER TIL MODEL AF ØVELOKALET Papkasse, tape, saks, lineal, hobbykniv, mobiltelefoner LYDEN DER FORSVANDT Engineering Day 2019 Musik er fantastisk både at lytte til, og når man spiller det selv. Men det kan også være temmelig forstyrrende, hvis der spilles højt. Signe og Carl Emil har fået

Læs mere

Begreber og matematikord: Anslået værdi, middelværdi/gennemsnit, median, tabel

Begreber og matematikord: Anslået værdi, middelværdi/gennemsnit, median, tabel Lærervejledning - mekanisk målskytte Eleverne skal bygge en mekanisk målskytte efter den vejledning der er givet i LEGO WeDo. De skal skyde til en papirbold ved hjælp af den mekaniske målskytte. De skal

Læs mere

DE HURTIGE 5-6 ÅR. Sådan gør du: Prøv at justere aktiviteten sådan her...!

DE HURTIGE 5-6 ÅR. Sådan gør du: Prøv at justere aktiviteten sådan her...! Vendespil Sådan gør du: 1. Print siderne med kort og klip dem ud. 2. Bland kortene og læg dem med front nedad på et bord eller på gulvet. 3. Lad den første spiller vende to kort. Finder spilleren et par

Læs mere

KAN PLASTIK NEDBRYDES?

KAN PLASTIK NEDBRYDES? KAN PLASTIK NEDBRYDES? Øvelsen består af flere dele Lav selv bioplast Design et nedbrydningsforsøg 1. Lav selv bioplast Teori Den plastik, der er i din smartphone, er forskellig fra plasten i din tandbørste

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

MATERIALERNES FANTASTISKE VERDEN

MATERIALERNES FANTASTISKE VERDEN MATERIALERNES FANTASTISKE VERDEN FORLØBSBESKRIVELSE UDVIKLET AF DTU I SAMARBEJDE MED INDUSTRIENS FOND INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD (Klik på en titel for at springe direkte til afsnittet) Introduktion: Forløbsbeskrivelse...

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her

Læs mere

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

(Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der)

(Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der) Projekt 2.4 Menneskets proportioner (Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der) I. Deskriptiv analyse

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Synlighed. Trin for trin - til læreren

Synlighed. Trin for trin - til læreren Trin for trin - til læreren Klassetrin: 4.-5. klasse Tid: 2 lektioner pr. test Fag: Matematik, Natur/Teknologi og Trafik Forberedelse: Du skal have adgang til smartboard/projektor samt have PÅ MED PANG-kassen

Læs mere

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Matematisk opmærksomhed

Matematisk opmærksomhed Tælle og systematisere tal. Tælle i trin på 5 og 10 Kender i nogle tal? Hvor mange forskellige tal kender I? (forskellen på tal og grundtal) Hvad kan I tælle til? Kender I nogle store tal? Kan I tælle

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Betingelser for anvendelse Fysikkens Mestre version 1.0 må frit anvendes til undervisning og underholdning

Betingelser for anvendelse Fysikkens Mestre version 1.0 må frit anvendes til undervisning og underholdning Fysikkens Mestre Version 1.0 Af Bo Paivinen Ullersted Fremstilling af kortene Kortene printes i dobbeltsidet format (vend ark efter lang kant). Print kun side 7, ikke første side, så passer spørgsmål og

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Undervisningsforløb i Materialekendskab Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige

Læs mere

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved

Læs mere

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008 Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse

Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse Indhold: Baggrund og mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Baggrund Hvorfor minihjelm i undervisningen på mellemtrinnet?

Læs mere

De følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium.

De følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium. INGENIØRENS VÆRKSTED SPØRGESKEMA 4.- 6. KLASSE NAVN OG KLASSE: De følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium. NÅR I

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 5. Værdier (ikke-spilversion)

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 5. Værdier (ikke-spilversion) Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 5 Værdier (ikke-spilversion) MODUL 5 Aktiviteter Læreroplæg: Hvad er værdier? Individuel opgave: Prioritering af værdier. Gruppearbejde: Sæt ord på værdierne. Konkurrence:

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet

Læs mere

Opgave 1: Lav 100% din havregrød

Opgave 1: Lav 100% din havregrød Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Mathias Rask Højen Jensen, 3MY Erhvervsskolerne Aars Fysik A Eksamensprojekt. η = Q tilført

Mathias Rask Højen Jensen, 3MY Erhvervsskolerne Aars Fysik A Eksamensprojekt. η = Q tilført kalder nyttevirkningen. Carnot brugte den ideelle kredsproces til at beskrive den maksimale nyttevirkning, som en kraftvarmemaskine kunne, hvilket er hvad der kaldes carnotnyttevirkningen. Denne nyttevirkning

Læs mere

Residualer i grundforløbet

Residualer i grundforløbet Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,

Læs mere

HVOR HOT ER DU? Under huden FØR BESØGET. 1. Hvor på din krop tror du, at huden er koldest? På næsen. På brystet. På panden.

HVOR HOT ER DU? Under huden FØR BESØGET. 1. Hvor på din krop tror du, at huden er koldest? På næsen. På brystet. På panden. Under huden HVOR HOT ER DU? SPØRGESKEMA 7.- 9. KLASSE BIOLOGI NAVN OG KLASSE SE VIDEOEN Før du går i gang skal du se en video. Scan QR-koden eller indtast linkadressen (http://bit.ly/2suta6w) for at se

Læs mere

I spillet sidder to grupper over for hinanden og skiftes til at pege på udfordringer, tale om årsagerne og pege på mulige løsninger.

I spillet sidder to grupper over for hinanden og skiftes til at pege på udfordringer, tale om årsagerne og pege på mulige løsninger. IGLO-STAFETTEN IGLO-stafetten er et spil, der hjælper jer med at finde løsninger på Individ-, Gruppe-, Ledelses- og Organisationsniveau. Alle fire niveauer har nemlig en rolle at spille i håndteringen

Læs mere

Den er i vinkel. Den er vinkel - matematik i forlystelsesparken Et undervisningsforløb i matematik til mellemtrinnet.

Den er i vinkel. Den er vinkel - matematik i forlystelsesparken Et undervisningsforløb i matematik til mellemtrinnet. Den er vinkel - matematik i forlystelsesparken Et undervisningsforløb i matematik til mellemtrinnet. FOTO: DR SKOLE I temaet følger vi eleverne Lærke og Nicolai, der sammen med Rasmus fra DR Skole undersøger

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være

Læs mere

Det er lysten, der driver værket

Det er lysten, der driver værket Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning

Læs mere

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer

Læs mere

Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.

Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail. Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.com) 09-03-2015 Indledning I en travl hverdag med mange gøremål er kaffe

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger! Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Blandede opgaver (2) Maler-Biksen. Matematik på VUC Modul 3c Opgaver

Blandede opgaver (2) Maler-Biksen. Matematik på VUC Modul 3c Opgaver Blandede opgaver (2) 1: Tegningen viser et værelse med skråvæg. To af væggene kaldes A og B. a: Find arealet af væg A. b: Find arealet af væg B. A B 1 m 465 cm 4 m c: Tegn væggene i målestoksforhold 1:50.

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

FÆLLES KLASSEAKTIVITET GRUPPEAKTIVITET

FÆLLES KLASSEAKTIVITET GRUPPEAKTIVITET FÆLLES KLASSEAKTIVITET Dialogkortene kan bruges som en fælles klasseaktivitet fx i de sidste 10 minutter af en lektion eller evt. i den understøttende undervisning. Det kan forløbe på den måde, at tre-fem

Læs mere

HippHopp. Uge 18. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1

HippHopp. Uge 18. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 18 Emne: Familie og arbejde Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge18_familie.indd 1 06/07/10 12.07 Uge 18 l Familie og arbejde Hipp og Hopp

Læs mere

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne. Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Elevark

Forløb om undervisnings- differentiering. Elevark Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Elevark Dato September 2018 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige

Læs mere