KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
|
|
- Morten Nicklas Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om hypotesen her er rigtig: For at undersøge hypotesen skal I designe en undersøgelse, hvor I kan afprøve sammenhængen mellem forskellige koppers sidetykkelse og hvor varme kopperne bliver. For at kunne sammenligne jeres resultater fra de forskellige kopper, som I undersøger, er det vigtigt, at I gør det samme hver gang, bruger de samme materialer og udstyr osv. Hvis I varierer flere ting ændrer samme tid, kan I ikke med sikkerhed sammenligne koppernes varmeledningsevne. Når I designer jeres undersøgelse, kan I derfor overveje spørgsmålene nedenfor. Kig også på de forskellige kopper, som jeres lærer har vist jer. Diskutér i gruppen, hvordan I kan undersøge dem. 1. Hvad vil I undersøge? 2. Hvilken variabel ændrer I på? 3. Hvilken virkning eller resultat måler I? 4. Hvordan måler I? Beskriv jeres undersøgelse Hypotese: Jo tykkere kop, desto bedre holder den på varmen 1
2 ELEVVEJLEDNING 5. Hvilke variable holder I konstante? (Fordi de kan ændre på vores resultater) 6. Hvem holder de variable konstante og hvordan? 7. Hvordan vil I sikre, at alle grupperne kan sammenligne deres resultater? 8. Tror I, at I kan nå at lave undersøgelsen på 40 min? 9. Hvilket udstyr skal I bruge til jeres undersøgelse? 2
3 ELEVVEJLEDNING 10. Tegn jeres forsøgsopstilling: 11. Præsentér jeres undersøgelse for resten af klassen. 3
4 SVARARK TIL LÆRER KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om hypotesen her er rigtig: Hypotese: Jo tykkere kop, desto bedre holder den på varmen For at undersøge hypotesen skal I designe en undersøgelse, hvor I kan afprøve sammenhængen mellem forskellige koppers sidetykkelse og hvor varme kopperne bliver. For at kunne sammenligne jeres resultater fra de forskellige kopper, som I undersøger, er det vigtigt, at I gør det samme hver gang, bruger de samme materialer og udstyr osv. Hvis I varierer flere ting ændrer samme tid, kan I ikke med sikkerhed sammenligne koppernes varmeledningsevne. Når I designer jeres undersøgelse, kan I derfor overveje spørgsmålene nedenfor. Kig også på de forskellige kopper, som jeres lærer har vist jer. Diskutér i gruppen, hvordan I kan undersøge dem. Til læreren - eksempler på svar baseret på DTU-undersøgelsen. Der kan være andre svar ved andre undersøgelser: 1. Hvad vil I undersøge? Hvor gode kopperne er til at holde på varmen. 2. Hvilken variabel ændrer I på? Koppernes sidetykkelse. 3. Hvilken virkning eller resultat måler I? Hvor varme de forskellige koppers ydersider bliver. 4. Hvordan måler I? Beskriv jeres undersøgelse Vi starter med at måle vægtykkelsen af de forskellige kopper. Vi bruger en skydelære. Derefter hælder vi varmt vand i kopperne, og efter 1 minut mærker vi efter med hænderne, hvor varme koppernes ydersider er. 5. Hvilke variable holder I konstante? (Fordi de kan ændre på vores resultater) Hvor højt op i koppen vi fylder vand. Vandets temperatur. Rækkefølgen af kopperne vi undersøger. Rækkefølgen af vores undersøgelse. Tiden. Osv. 1
5 SVARARK TIL LÆRER 6. Hvem holder de variable konstante og hvordan? Vi måler af, hvortil på koppens side, der skal fyldes vand. Vi laver hver gang den samme undersøgelse. Vi venter hver gang x minut(ter) efter vi har hældt vand i koppen, før vi mærker på den. Det er den samme person, der mærker på alle kopperne. 7. Hvordan vil I sikre, at alle grupperne kan sammenligne deres resultater? Alle grupper undersøger de samme kopper og bruger de samme undersøgelsesmetoder. 8. Tror I, at I kan nå at lave undersøgelsen på 40 min? 9. Hvilket udstyr skal I bruge til jeres undersøgelse? Kogende vand, termokande, skydelære, evt. saks. 10. Tegn jeres forsøgsopstilling. 11. Præsentér jeres undersøgelse for resten af klassen. Grupperne præsenterer efter tur deres forslag til undersøgelse. Klassen vælger i fællesskab en undersøgelsesmetode. 12. Når klassen har besluttet sig for en undersøgelsesmetode, laver elever og lærer i fællesskab: a) En kort vejledning til undersøgelsen (tilføj evt. bare detaljer til elevvejledningen fra hjemmesiden) b) En liste over de materialer og det udstyr, der skal bruges. c) Et skema til målinger og resultater i (tag udgangspunkt i nedenstående skema). 2
6 KOP (Skriv materialet) TYKKELSEN AF KOPPENS SIDE FORUDSIG (Giv kopperne numre fra 1-5, hvor 5 er den kop, I tror, bedst holder på varmen) MÅLING (Giv kopperne numre fra 1-5, hvor 5 er den kop, der føles koldest) SVARARK TIL LÆRER RESULTAT (Giv kopperne numre fra 1-5, hvor 5 er den kop, der bedst holder på varmen) 3
7 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF KOPPER - ELEVUNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om denne hypotese er rigtig: For at undersøge hypotesen skal I nu udføre den undersøgelse, som I designede i sidste lektion. Før undersøgelsen 1. Indsaml de materialer og det udstyr, som I skal bruge. 2. Mål tykkelsen af hver kops side. Skriv tallet ned i jeres undersøgelsesskema. Hvis engangskopperne har kraver, så klip dem af, før I måler sidernes tykkelser. 3. Hvilken kop, tror I, er bedst til at holde på varmen? Begrund jeres gæt i hypotesen. 4. Hvilken kop, tror I, er dårligst til at holde på varmen? Begrund jeres gæt i hypotesen. 5. Giv kopperne numre fra 1-5, hvor 5 er den kop, som I tror, bedst holder på varmen. Skriv det i jeres undersøgelsesskema. Undersøgelsen 1. Vælg den kop, I vil undersøge først. 2. Lav opstillingen til undersøgelsen. 3. Udfør jeres undersøgelse med den første kop. 4. Skriv resultatet ind i undersøgelsesskemaet. 5. Gentag undersøgelsen med hver af de andre kopper. Hypotese: Jo tykkere kop, desto bedre holder den på varmen Efter undersøgelse. Diskussion af resultater (i grupper) 1. Hvilken kop var bedst til at holde på varmen? 1
8 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF KOPPER - ELEVUNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING 2. Hvilken kop var dårligst til at holde på varmen? 3. Hvorfor tror I, man bruger en kop, der er så dårlig til at holde på varmen? Er der andre fordele ved koppen? 4. Hvordan passer resultaterne med jeres hypotese? Passede tykkelsen af koppernes sider med, hvor gode de var til at holde på varmen? 5. Har I brug for at lave en ny hypotese? Hvis ja, så skriv jeres forslag til en ny hypotese ned her. 6. Stil jeres kopper op på et fælles bord i klassen. Stil kopperne i rækkefølge med den kop, der var bedst til at holde på varmen først og den dårligste til sidst. 2
9 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF KOPPER - ELEVUNDERSØGELSE SVARARK TIL LÆRER KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om denne hypotese er rigtig: For at undersøge hypotesen skal I nu udføre den undersøgelse, som I designede i sidste lektion. Før undersøgelsen 1. Indsaml de materialer og det udstyr, som I skal bruge. 2. Mål tykkelsen af hver kops side. Skriv tallet ned i jeres undersøgelsesskema. Hvis engangskopperne har kraver, så klip dem af, før I måler sidernes tykkelser. 3. Hvilken kop, tror I, er bedst til at holde på varmen? Begrund jeres gæt i hypotesen. 4. Hvilken kop, tror I, er dårligst til at holde på varmen? Begrund jeres gæt i hypotesen. 5. Giv kopperne numre fra 1-5, hvor 5 er den kop, som I tror, bedst holder på varmen. Skriv det i jeres undersøgelsesskema. Undersøgelsen 1. Vælg den kop, I vil undersøge først. 2. Lav opstillingen til undersøgelsen. 3. Udfør jeres undersøgelse med den første kop. 4. Skriv resultatet ind i undersøgelsesskemaet. 5. Gentag undersøgelsen med hver af de andre kopper. Hypotese: Jo tykkere kop, desto bedre holder den på varmen Efter undersøgelsen. Diskussion af resultater (i grupper) 1. Hvilken kop var bedst til at holde på varmen? 2. Hvilken kop var dårligst til at holde på varmen? 3. Hvorfor tror I, man bruger en kop, der er så dårlig til at holde på varmen? Er der andre fordele ved koppen? 4. Hvordan passer resultaterne med jeres hypotese? Passede tykkelsen af koppernes sider med hvor gode de var til at holde på varmen? 5. Har I brug for at lave en ny hypotese? Hvis ja, så skriv jeres forslag til en ny hypotese ned her. Hypotesen kræver faktisk en tilretning, da de materialer, som kopperne er lavet af, også har en betydning. Måske kan eleverne selv regne dette ud, måske kan de blot erkende, at de har brug for at ændre på den oprindelige hypotese, men uden at kunne lave en ny. Dette kan du så følge op på i den afrundende diskussion af varmeledning. 1
10 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF KOPPER - ELEVUNDERSØGELSE SVARARK TIL LÆRER 6. Stil jeres kopper op på et fælles bord i klassen. Stil kopperne i rækkefølge med den kop, der var bedst til at holde på varmen først og den dårligste til sidst. Dette giver en let og visuel metode til sammenligning af gruppernes resultater. Efter undersøgelsen. Diskussion af undersøgelse (i klassen) Her er formålet at fokusere på det generelle ved undersøgelsen for at eleverne lærer, hvad der udgør en god undersøgelse, nemlig at: resultaterne fra én undersøgelse kan sammenlignes med en anden (sammenlignelig undersøgelse). undersøgelsen kan gentages af andre med samme resultat (reproducérbar undersøgelse). man undgår eller minimerer fejlkilder og usikkerheder. 1. Bed grupperne sammenligne deres resultater. Har alle fået det samme resultat? 2. Hvis ikke, så spørg eleverne, om de kan få øje på fejlkilder eller usikkerheder ved undersøgelsen, der har gjort det svært at få de samme resultater? a. Er der fx. trin i undersøgelsen, som grupperne har udført forskelligt? b. Har der været for store usikkerheder fx ved udmåling af materialernes størrelse eller aflæsning af målinger? c. Har grupperne brugt forskelligt udstyr eller materialer? d. Hvordan kunne evt. fejlkilder og usikkerheder fjernes? Der vil være en del usikkerheder forbundet med denne undersøgelse, fx: Forskelle i diameter og overfladearealet af hver kop. Derved bliver der også forskel på, hvor meget vand der er i hver kop og på hvor meget varme der forsvinder opad. Eleverne har måske ikke fyldt lige meget vand i hver af deres kopper eller grupperne imellem. Det korrekte ville være at fylde vand op til en bestemt højde, fx 5 cm, hver gang og have brugt et målebånd. Nogle kopper har tyndere sider foroven og tykkere ved bunden. Derfor kan det være svært at måle den korrekte tykkelse med en skydelære. Sanseobservationer rummer altid usikkerheder. Dette kan du udnytte til at diskutere med eleverne, hvorfor det er så vigtigt at udforme standardiserede og objektivt målbare undersøgelser. Hvis du sørger for både at have kopper med i undersøgelsen, der tydeligt har forskellige tykkelser og nogen, der har næsten samme tykkelse som flamingokoppen, vil eleverne dog alligevel erfare, at tykkelsen af koppen spiller en rolle. Fx vil en tynd engangsplastikkop blive meget varmere end de tykkere plastikkopper fra kufferten. Eleverne vil også opleve, at tykkelsen ikke er den eneste faktor, der har betydning for koppens varmeafgivelse. Fx vil flamingokoppen være bedre til at holde på varmen end både porcelæns- og keramikkopper af (næsten) samme tykkelse (fordi flamingo er fuld af luft og luft er en dårlig varmeleder). 3. Bed eleverne identificere de forhold ved deres undersøgelse, som fungerede godt. a. Hvordan undgik de fejlkilder og usikkerheder? b. Hvordan sikrede de sig, at grupperne kunne sammenligne deres resultater. Forslag: Hvis I på skolen har 3D-printere, kan I overveje et projekt, hvor eleverne selv printer deres kopper. Derved kan materiale og form holdes konstant, mens sidetykkelsen kan varieres. Afrundende diskussion af varmeledning Slut af med en forklaring og diskussion af varmeledning. Læs mere i den tilhørende i forløbsbeskrivelse. 2
KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN
MODUL 2-4: DTU-UNDERSØGELSE AF KOPPER ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde
Læs merePAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt
Læs mereVÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF VISKOSITET - DESIGN ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, at viskositet beskriver, hvor svært det er at flytte en væske. Nu skal
Læs mereBLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese
Læs mereOVERFLADERS HÅRDHED: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF OVERFLADERS HÅRDHED - DESIGN ELEVVEJLEDNING OVERFLADERS HÅRDHED: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at et materiale har en hård overflade. Nu
Læs mereVÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor hurtigt forskellige væsker flytter sig. Hvor hurtigt en væske flytter sig er nemlig
Læs mereVÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor hurtigt forskellige væsker flytter sig. Hvor hurtigt en væske flytter sig er nemlig
Læs merePAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal
Læs mereBLEERS ABSORPTIONSEVNE: UDFØR UNDERSØGELSEN
ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: UDFØR UNDERSØGELSEN I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereIsolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao
Lærerark til elevark 6A/6B/6C - side 1/2 Isolering Aktivitetsvejledning til 6A 1. Eleverne skal bruge 4 plastkopper. 2. Eleverne isolerer de 3 af kopperne hhv. uld, skumklude og bomuldsstof. Den fjerde
Læs mereSMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN
ELEVVEJLEDNING SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN I denne undersøgelse skal I først undersøge seks forskellige smarte materialer. I skal påvirke dem på forskellige måder med varme, vand og lys og observere
Læs mereINNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN
ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereVarm kakao. EIS-undervisningsforløb. Uddannelsesområde Grundskole. Målgruppe 4. klasse. Varighed lektioner. Materialetype Undervisningsforløb
Engineering i skolen - Kompendium Varm kakao EIS-undervisningsforløb Eleverne arbejder i natur/teknologi med isolering af en kop. Med udgangspunkt i udfordringen undersøger de materialers isolerende egenskaber
Læs mereEngineering i Skolen Undervisningsforløb. Eng ne ring i Sk len. Undervisningsforløb: Varm kakao
Engineering i Skolen Undervisningsforløb Eng ne ring i Sk len Undervisningsforløb: Varm kakao Engineering i Skolen Undervisningsforløb Varm Kakao Isolering bruger vi, når en ønsket temperatur skal opretholdes
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen
Læs mereDyrs tilpasning. Hej med dig!
Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereKuglen triller. Hej med dig!
Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereDataopsamling øvelser
Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side
Læs mereOpskrift på Smart gele (6-10 klumper)
MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION SMART GELE OPSKRIFT Opskrift på Smart gele (6-0 klumper) Du skal bruge: liter vand 80 g polyvinylalkohol (PVA) 5-30 ml 4 % borax vægt gryde Termometer Sølvfolie Bægerglas
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereLærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden
Lærervejledning til introopgaverne Bliv klar til Naturfagsmaraton Med introopgaverne kan eleverne lære om Naturvidenskabelig arbejdsmetode og arbejde med åbne opgaver. Dvs. opgaver, hvor der er mange forskellige
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen er teoretisk. Det betyder, at I ikke skal bygge eller fremstille noget, men blot
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereLYDEN DER FORSVANDT KRAV UDFORDRING. Engineering Day MATERIALER TIL MODEL AF ØVELOKALET Papkasse, tape, saks, lineal, hobbykniv, mobiltelefoner
LYDEN DER FORSVANDT Engineering Day 2019 Musik er fantastisk både at lytte til, og når man spiller det selv. Men det kan også være temmelig forstyrrende, hvis der spilles højt. Signe og Carl Emil har fået
Læs mereBegreber og matematikord: Anslået værdi, middelværdi/gennemsnit, median, tabel
Lærervejledning - mekanisk målskytte Eleverne skal bygge en mekanisk målskytte efter den vejledning der er givet i LEGO WeDo. De skal skyde til en papirbold ved hjælp af den mekaniske målskytte. De skal
Læs mereDE HURTIGE 5-6 ÅR. Sådan gør du: Prøv at justere aktiviteten sådan her...!
Vendespil Sådan gør du: 1. Print siderne med kort og klip dem ud. 2. Bland kortene og læg dem med front nedad på et bord eller på gulvet. 3. Lad den første spiller vende to kort. Finder spilleren et par
Læs mereKAN PLASTIK NEDBRYDES?
KAN PLASTIK NEDBRYDES? Øvelsen består af flere dele Lav selv bioplast Design et nedbrydningsforsøg 1. Lav selv bioplast Teori Den plastik, der er i din smartphone, er forskellig fra plasten i din tandbørste
Læs mereRespiration og stofskifte Forsøgsvejledning
Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereMATERIALERNES FANTASTISKE VERDEN
MATERIALERNES FANTASTISKE VERDEN FORLØBSBESKRIVELSE UDVIKLET AF DTU I SAMARBEJDE MED INDUSTRIENS FOND INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD (Klik på en titel for at springe direkte til afsnittet) Introduktion: Forløbsbeskrivelse...
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereRespiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11
Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mere(Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der)
Projekt 2.4 Menneskets proportioner (Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der) I. Deskriptiv analyse
Læs mereFysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager
Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereSynlighed. Trin for trin - til læreren
Trin for trin - til læreren Klassetrin: 4.-5. klasse Tid: 2 lektioner pr. test Fag: Matematik, Natur/Teknologi og Trafik Forberedelse: Du skal have adgang til smartboard/projektor samt have PÅ MED PANG-kassen
Læs merei fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål
3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereSkibet skal sejle. Hej med dig!
Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I
Læs mereMatematisk opmærksomhed
Tælle og systematisere tal. Tælle i trin på 5 og 10 Kender i nogle tal? Hvor mange forskellige tal kender I? (forskellen på tal og grundtal) Hvad kan I tælle til? Kender I nogle store tal? Kan I tælle
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mereMOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt
Læs mereBetingelser for anvendelse Fysikkens Mestre version 1.0 må frit anvendes til undervisning og underholdning
Fysikkens Mestre Version 1.0 Af Bo Paivinen Ullersted Fremstilling af kortene Kortene printes i dobbeltsidet format (vend ark efter lang kant). Print kun side 7, ikke første side, så passer spørgsmål og
Læs mereI denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:
I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.
Læs mereUndervisningsforløb i Materialekendskab
Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige
Læs mereI Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereMinihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse
Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse Indhold: Baggrund og mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Baggrund Hvorfor minihjelm i undervisningen på mellemtrinnet?
Læs mereDe følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium.
INGENIØRENS VÆRKSTED SPØRGESKEMA 4.- 6. KLASSE NAVN OG KLASSE: De følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium. NÅR I
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Læs mereMaterialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:
Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 5. Værdier (ikke-spilversion)
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 5 Værdier (ikke-spilversion) MODUL 5 Aktiviteter Læreroplæg: Hvad er værdier? Individuel opgave: Prioritering af værdier. Gruppearbejde: Sæt ord på værdierne. Konkurrence:
Læs mereSolcellelaboratoriet
Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,
Læs mereMatematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1
Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereVEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens
Læs mereVEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige
VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereMathias Rask Højen Jensen, 3MY Erhvervsskolerne Aars Fysik A Eksamensprojekt. η = Q tilført
kalder nyttevirkningen. Carnot brugte den ideelle kredsproces til at beskrive den maksimale nyttevirkning, som en kraftvarmemaskine kunne, hvilket er hvad der kaldes carnotnyttevirkningen. Denne nyttevirkning
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereI. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner
Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,
Læs mereHVOR HOT ER DU? Under huden FØR BESØGET. 1. Hvor på din krop tror du, at huden er koldest? På næsen. På brystet. På panden.
Under huden HVOR HOT ER DU? SPØRGESKEMA 7.- 9. KLASSE BIOLOGI NAVN OG KLASSE SE VIDEOEN Før du går i gang skal du se en video. Scan QR-koden eller indtast linkadressen (http://bit.ly/2suta6w) for at se
Læs mereI spillet sidder to grupper over for hinanden og skiftes til at pege på udfordringer, tale om årsagerne og pege på mulige løsninger.
IGLO-STAFETTEN IGLO-stafetten er et spil, der hjælper jer med at finde løsninger på Individ-, Gruppe-, Ledelses- og Organisationsniveau. Alle fire niveauer har nemlig en rolle at spille i håndteringen
Læs mereDen er i vinkel. Den er vinkel - matematik i forlystelsesparken Et undervisningsforløb i matematik til mellemtrinnet.
Den er vinkel - matematik i forlystelsesparken Et undervisningsforløb i matematik til mellemtrinnet. FOTO: DR SKOLE I temaet følger vi eleverne Lærke og Nicolai, der sammen med Rasmus fra DR Skole undersøger
Læs mereNogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen
Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08
ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være
Læs mereDet er lysten, der driver værket
Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning
Læs mereSØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for
SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer
Læs mereHvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.
Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.com) 09-03-2015 Indledning I en travl hverdag med mange gøremål er kaffe
Læs mereVejr. Matematik trin 2. avu
Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder
Læs mereElevguide. En åben opgave har mange løsninger!
Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence
Læs mereRespiration og stofskifte
Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes
Læs mereBlandede opgaver (2) Maler-Biksen. Matematik på VUC Modul 3c Opgaver
Blandede opgaver (2) 1: Tegningen viser et værelse med skråvæg. To af væggene kaldes A og B. a: Find arealet af væg A. b: Find arealet af væg B. A B 1 m 465 cm 4 m c: Tegn væggene i målestoksforhold 1:50.
Læs mereVEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereFÆLLES KLASSEAKTIVITET GRUPPEAKTIVITET
FÆLLES KLASSEAKTIVITET Dialogkortene kan bruges som en fælles klasseaktivitet fx i de sidste 10 minutter af en lektion eller evt. i den understøttende undervisning. Det kan forløbe på den måde, at tre-fem
Læs mereHippHopp. Uge 18. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1
Uge 18 Emne: Familie og arbejde Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge18_familie.indd 1 06/07/10 12.07 Uge 18 l Familie og arbejde Hipp og Hopp
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereSUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER
SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet
Læs mereRumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud
Læs mereTermografi. Tag temperaturen på energiforbruget
Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.
Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Elevark
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Elevark Dato September 2018 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereSide 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner
Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige
Læs mere