Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav... 4 5 Uddannelsens struktur... 4 6 Uddannelsens studieelementer... 4 7 Eksamen... 5 8 Dispensation... 5 9 Andre bestemmelser... 5 10 Ikrafttræden m.v.... 5 Side 1 af 5
De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser samt senere ændringer til disse. Lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Lov nr. 881 af 8. august 2011 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne Bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 1188 af 10. december 2009 om deltidsuddannelse Bekendtgørelse nr. 857 af 6. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved Universitetsuddannelser Masteruddannelsen er underlagt Studienævn for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd hører under Censorkorpset for Idræt. 1 Titel Uddannelsen i Idræt og Velfærd leder frem til en Mastergrad med betegnelsen Master i Idræt og Velfærd. På engelsk Master of Sport, Physical Activity and Welfare. 2 Uddannelsens varighed Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd er normeret til 1 årsværk (60 ECTS-points). Uddannelsen afvikles som deltidsstudium over 2 år. Stk. 2 Uddannelseslængderne angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 3 Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS). 3 Faglig profil Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd ved Institut for Idræt, Københavns Universitet, er en specialiseret forskningsbaseret videreuddannelse, som har til formål at udvikle de studerendes evne til at analysere samfundsmæssige problemstillinger, som er forbundet med idræt, fysisk aktivitet og sundhed samt at udvikle de studerendes erhvervskompetence og personlige kompetence. Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd retter sig mod eksempelvis sygeplejersker, lærere, seminarielærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger og bachelorer i idræt. Stk. 2 Uddannelsens formål. Uddannelsen giver de studerende færdigheder i at identificere, formulere og analysere idrætsfaglige problemstillinger, så de kan bidrage til at udvikle et tværfagligt samarbejde mellem offentlige, private og frivillige organisationer og institutioner og befolkningen generelt med henblik på at placere idræt som et centralt felt i velfærdssamfundet. Uddannelsen er primær sociologisk, men integrerer humanistisk og samfundsvidenskabelige perspektiver med naturvidenskabelig viden, med henblik på at være med til at løse sundhedsog idrætsfaglige problemer, i det moderne velfærdssamfund. Side 2 af 5
De masterstuderende skal endvidere med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om idrættens organisering i Danmark, kunne håndtere sammensatte problemstillinger om idrættens muligheder og begrænsninger for at indgå som samarbejdspartner mellem stat, marked og civilsamfund. En master i Idræt og Velfærd er med baggrund i forskningsbaseret viden, forskningsbaseret færdigheder og kompetencer kvalificeret til at varetage arbejdsopgaver inden for det idrætsfaglige område på et samfundsfagligt niveau. Efter endt uddannelse er den studerende i stand til at anlægge forskellige videnskabelige blik på idræt, politik og velfærd, og kan håndtere deltagelse i planlægnings-, udviklings- og evalueringsaktiviteter knyttet til idræt som sundhedsfremmer. Det kan eksempelvis være idrætsprojekter i den kommunale forvaltning eller idrætsprojekter som opstår i et samarbejde mellem lokale idrætsforeninger og skoleområdet. Idrætsprojekterne kan handle om fx integration eller om inaktivitet. Masteren kan også assistere i forbindelse med forskningsprojekter inden for området. Stk. 3 Uddannelsens kompetenceprofil Viden: En masterstuderende i Idræt og Velfærd har en forskningsbaseret viden om: Aktuelle problemstillinger inden for Idræt og velfærd Idræt og velfærd i et komparativt, internationalt forskningsperspektiv Centrale idrætsvidenskabelige teorier (sociologiske, historiske, folkesundhedsvidenskabelige og fysiologiske) samt forståelse af og refleksion over disse teoriers anvendelighed inden for feltet `Idræt og velfærd. Kvantitative og kvalitative metoder og deres anvendelse inden for det idrætsfaglige område samt en kritisk refleksion over metodernes generelle anvendelighed Færdigheder: En masterstuderende i Idræt og Velfærd har færdigheder, der gør det muligt: Selvstændigt at identificere og formulere problemstillinger i idrætsfeltet At anvende relevante informationssøgningssystemer At anvende forskningsbaserede idrætsfaglige metoder, teorier og viden til kritisk at analysere og vurdere komplekse velfærdsmæssige problemstillinger på samfundsniveau At vurdere mulige løsninger på sundhedsmæssige idrætsfaglige problemstillinger reflekterende og kritisk Selvstændigt at kunne gennemføre idrætsprojekter i spændingsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund At formidle grundlæggende viden om Idræt og velfærd til fagfæller og ikkespecialister på området Kompetencer: En masterstuderende i Idræt og Velfærd har kompetencer, der gør det muligt: Selvstændigt at bidrage til analyser, tilrettelæggelse og gennemførelse af idrætsfaglige sundheds- og velfærdsopgaver, samt politikudfoldelse på området At analysere og reflektere kritisk over forskningsundersøgelser og kildemateriale på området At reflektere kritisk over egen kompetence og være i stand til på kvalificeret vis at formulere egen videns- og læringsbehov At indgå selvstændigt i tværvidenskabeligt idrætsprofessionelt projektarbejde og kan anvende projektstyrings- og ledelsesredskaber Selvstændigt at planlægge idrætsprojekter samt at evaluere og formidle projekters resultater Side 3 af 5
At udvikle velfærdspolitiske handlemuligheder med kendskab til idrættens samfundsmæssige rolle 4 Adgangskrav Adgangen er betinget af en mellemlang, videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse eller en bachelor- eller kandidatgrad. Adgangen er yderligere betinget af minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført, adgangsgivende uddannelse. I forbindelse med optagelsesproceduren kan studielederen for masteruddannelsen ved Institut for Idræt forlange, at ansøgere deltager i et interview. Der regnes med et maksimum pr. hold på cirka 25. Såfremt der er for mange kvalificerede ansøgere, vil optagelse finde sted efter en afvejning af faglige og erhvervsmæssige kompetencer, i relation til de forskellige sektorer, som uddannelsen sigter imod. Stk. 2 Deltagelse i uddannelsen forudsætter adgang til computer og internet, ligesom det er et krav, at man har færdigheder i engelsk, svarende til B-niveau. 5 Uddannelsens struktur Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd består af 5 moduler, som er fordelt over 2 år. Uddannelsen udgør et samlet forløb og modulerne tages i nævnte rækkefølge. Indholdet i modulerne samt eksamenskrav er beskrevet i 7 i denne studieordning. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter den studerende er begyndt på uddannelsen. Stk. 2 Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk masteruddannelse kan efter Studienævn for fødevarer, human ernæring og idræts afgørelse, i det enkelte tilfælde, træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Stk. 3 Modulerne afvikles dels på enkelte dage, dels som internater af 2 eller flere dages varighed. Desuden kan der indgå studieture på nogle moduler. Stk. 4 Den studerende kan søge en dispensation i Studienævn for fødevarer, human ernæring og idræt, om at kurser bestået i udlandet evt. kan meritoverføres til Master i Idræt og velfærd. 6 Uddannelsens studieelementer Masteruddannelsen består af følgende 60-ECTS points obligatoriske moduler: Modul 1: Idræt i velfærdssamfundet 10 ECTS-points (1. semester) Modul 2: Idræt og sundhed 15 ECTS-points (2. semester) Modul 3: NNEM15007U Idræt, velfærd og politik 15 ECTS-points (3. semester) Modul 4: NNEM15008U Projektstyring og projektledelse 5 ECTS-points (4. semester) Modul 5: NNEM15009U Masterprojekt 15 ECTS-points (4. semester) Stk. 2 Studieelementerne nævnt i 6, stk.1, er beskrevet i bilag 1-4. For hvert modul giver bilaget oplysning om: Navn og version ECTS-points Tidsmæssig placering (semester) Antal lektioner Formål Side 4 af 5
Indhold Undervisningsform Afviklingsform 7 Eksamen Ud over den faglige vurdering inddrages den studerendes formulerings- og formidlingsevne i bedømmelsen. Hvis stavning og formulering er af en sådan karakter, at bedømmelsen vanskeliggøres, kan der tages særskilt hensyn hertil i den samlede bedømmelse. 8 Dispensation Studienævn for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt kan indenfor rammerne af gældende love og bekendtgørelser dispensere for regler i nærværende studieordning, som alene er udformet af studienævnet. Stk. 2 Studienævnet for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt kan dispensere for adgangskravene i 3 såfremt ansøgeren ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med de i 3 opregnede. 9 Andre bestemmelser Som supplement til denne studieordning, skal der foreligge en liste over kurser, som offentliggøres på nettet. Stk. 2 Lektionsplanen indeholder oversigt over masteruddannelsens moduler. Modulbeskrivelserne indeholder kursets formål og indhold, tidsmæssige placering, regler for deltagelse, kursets underviser, pensum, eksamensform, henvisning til kursushjemmeside, faglige forudsætninger, kompetencebeskrivelser osv. 10 Ikrafttræden m.v. Nærværende studieordning træder i kraft den 1. september 2005 og er gældende for studerende optaget på uddannelsen september 2005 og herefter. Side 5 af 5