STRATEGISK OMRÅDESTUDIE CYPERN

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001 Kaptajn S. Bechfeldt STRATEGISK OMRÅDESTUDIE CYPERN 2000

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001 Kaptajn S. Bechfeldt OPGAVE På baggrund af en redegørelse for Cyperns strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Cyperns fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.

INDHOLDSFORTEGNELSE Forside Titelblad Indholdsfortegnelse RESUMÈ.. 3 1. INDLEDNING.. 4 2. DEN HISTORISKE FAKTOR 6 3. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR 8 4. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR 9 5. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR. 10 6. DEN ØKONOMISKE FAKTOR... 12 7. DEN MILITÆRE FAKTOR.. 15 8. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 17 9. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 20 10. VURDERING AF CYPERNS SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION OG FREMTIDIGE SIKKERHEDSPOLITISKE MULIGHEDER 22 TILLÆG Oversigt udvisende kildemateriale. BILAG 1. Kort udvisende Cypern (Kortet findes ej i Intranetversion). 2. Komparative økonomiske indikationer for Cypern (findes ej i Intranetversion). 3. Oversigt udvisende den militære kapacitet på Cypern og Nordcypern. 4. Oversigt udvisende mandatfordelingen blandt politiske partier på Cypern og Nordcypern.

RESUMÈ I studien vurderes det, at især historiske forhold, øens geografiske placering og udenrigspolitiske forhold, herunder forholdet mellem Grækenland og Tyrkiet og disses forhold til EU og NATO, har været dimensionerende for Cyperns sikkerhedspolitiske situation, samt at disse forhold i høj grad sætter rammerne for Cyperns fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. De to befolkningsgruppers rødder i Grækenland og Tyrkiet betyder, at der er nogle etniske forskelle befolkningsgrupperne imellem, som kan have en destabiliserende effekt i relation til en genforening. Der synes dog, i de to befolkningsgrupper generelt at være et ønske om en genforening, men der ses at være en grundlæggende uenighed om en sådan genforening skal ske på grundlag af forfatningen fra 1960 eller i form af en forbundsstat. Forholdet synes at afspejle sig i respektive samfunds politiske partier. Øens geografiske beliggenhed antages at betyde, at øen har strategisk betydning for både Grækenland og Tyrkiet og herunder særligt i relation til den generelle konflikt mellem disse to lande. Øen er en af de mest militariserede områder i verden. Det vurderes i den forbindelse, at de tyrk-cypriotiske og tyrkiske styrker på øen er de cypriotiske styrker kvantitativt overlegne. De britiske styrker og FN-styrken på øen vurderes at være en stabiliserende faktor i forhold til en militær konfrontation. Det vurderes, at den økonomiske vækst og levestandard er betydeligt højere i syd end i nord. Et forhold der antages at kunne få betydning i forbindelse med en genforening af øen. Begge samfund er afhængige af mulighederne for import af råstoffer og energi, ligesom der er en betydelig økonomisk afhængighed af turisme. Disse forhold vurderes at betyde, at man økonomisk er meget sårbar overfor selv mindre konflikter i området. De to samfund er gensidigt afhængige af hinanden i relation til elektricitet og vand, hvilket vurderes at være en stabiliserende faktor. Det vurderes endvidere, at der på Nordcypern er et uudnyttet økonomisk potentiale, herunder i form af ledig arbejdskraft, som det kan blive nødvendigt for Cypern at udnytte, hvis man vil forsætte en i øvrigt positiv økonomisk udvikling. En udvikling der lover godt for et eventuelt medlemskab af EU. Sammenfattende vurderes den sikkerhedspolitiske situation på Cypern at være stabil som følge af, at der inden for en række områder er balance mellem Cypern og Nordcypern. Sammenfattende vurderes det, at de væsentligste problemstillinger i forhold til Cyperns sikkerhedspolitiske fremtid vurderes at være en løsning på spørgsmålet om øens deling, samt at Cyperns geografiske placering og relativt begrænsede størrelse betyder, at Cypern må søge at forbedre den ydre sikkerhed primært gennem medlemskab af EU. Som forudsætning herfor vurderes det, at en afspænding mellem Grækenland og Tyrkiet er nødvendig, at der i de to befolkningsgrupper opnås enighed om modaliteterne for en genforening, at der sker en udligning af de økonomiske forskelligheder mellem de to samfund, at Cyperns økonomiske udvikling fortsættes, samt at man i et genforenet Cypern respekterer respektive trosretninger. Potentialet og mulighederne herfor vurderes at være til stede, men en udvikling i den retning vurderes at være helt afhængig af udviklingen i en række ydre forhold, herunder forholdet mellem Grækenland og Tyrkiet. Forhold som Cypern vurderes at have ingen eller kun meget begrænset indflydelse på. 3

1. INDLEDNING 1.1. Opgaven. Opgaven er formuleret således: På baggrund af en redegørelse for Cyperns strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Cyperns fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 1.2. Opgavens natur og væsentligste problemstilling. Opgaveformuleringen indeholder tre delopgaver i form af en redegørelse for Cyperns nuværende strategiske kapacitet, en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation samt en vurdering af fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Ved Cyperns strategiske kapacitet forstås i denne sammenhæng de kapaciteter, der kan udledes af følgende otte faktorer: - Den historiske faktor. - Den fysisk-geografiske faktor. - Den kommunikationsmæssige faktor. - Den sociologiske faktor. - Den økonomisk-videnskabelige faktor. - Den militære faktor. - Den indenrigspolitiske faktor. - Den udenrigspolitiske faktor. Studien bør således omfatte en redegørelse for disse faktorer, som kan danne grundlag for en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation og en vurdering af fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Ved den sikkerhedspolitiske situation forstås ikke alene trusler fra andre stater eller organisationer men alle forhold, der kan udgøre en trussel mod landets stabilitet, eksistens og udvikling. Det vil sige interne forhold i landet i form af indenrigspolitiske handlinger, økonomiske forhold, sociologiske forhold, forsvarspolitiske forhold mv.. Der vil således være tale om at anvende en bred definition af sikkerhedspolitik. På baggrund heraf er der ikke fundet behov for at definere begrebet sikkerhedspolitik yderligere. Som bekendt består øen Cypern af Republikken Cypern (Republic of Cyprus), der omfatter den sydlige del af øen, og den selvudråbte Tyrkiske Republik Nordcypern, der i al væsentlighed udgør den nordlige del af øen. Republikken Cypern udgør ca. 2/3 af øen, mens Nordcypern udgøres af den sidste 1/3. Kun Republikken Cypern er anerkendt af det internationale samfund og repræsenterer området i international sammenhæng, herunder i FN. I nærværende studie vil for republikken Cypern blive anvendt betegnelsen Cypern, mens den Tyrkiske Republik Cypern vil blive betegnet Nordcypern. Netop delingen af øen vurderes for nærværende at være den altovervejende sikkerhedspolitiske problemstilling for området, ligesom løsningen på denne problemstilling antages at være helt afgørende for Cyperns fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. En analyse af hvilke forhold, der begunstiger eller modarbejder en genforening bør derfor have en fremtrædende plads i studien. 4

1.3. Vægtning af studien. Øens deling vurderes i nogen grad at være betinget af, at øens befolkning gennem tiden og fortsat i en vis udstrækning har sin oprindelse i to etnisk forskellige befolkningsgrupper i form af grækere og tyrkere. Det betyder, at den historiske faktor bør tillæges en vis vægt, ligesom sociologiske forhold må behandles nøjere. Hertil kommer øens geografiske placering, der også vurderes at have en vis indflydelse på den nuværende situation på øen. Den fysisk-geografiske faktor bør derfor være en prioriteret faktor. Øens deling er som bekendt fremkommet ved en tyrkisk militær intervention på øen i 1974, hvilket betyder, at den militære faktor også bør behandles indgående. Endelig er Cypern støttet af Grækenland, mens Nordcypern støttes af Tyrkiet. Begge disse lande er medlemmer af NATO, og Grækenland er tillige medlem af EU, hvor også Tyrkiet ønsker at indtræde. Den udenrigspolitiske faktor må derfor også tillægges betydning, og herunder i særlig grad i forhold til de to nævnte lande. På den baggrund vurderes det relevant, at studien behandler alle de ovenfor nævnte faktorer som grundlag for en vurdering af Cyperns nuværende sikkerhedspolitiske situation. Som anført ovenfor er kun Cypern anerkendt af det internationale samfund, og studien bør derfor tage udgangspunkt heri. Dog vil Cyperns fremtidig sikkerhedspolitiske situation i vidt omfang afhænge af, om øen bliver genforenet eller ej. Blandt andet dette taler for, at det bør søges afdækket, om Nordcypern har strategisk kapacitet til at kunne udvikle sig til en selvstændig stat. Forholdene i begge områder bør dermed indgå i studien. Imidlertid har de indledende overvejelser og kildeindsamling vist, at der er relative store vanskeligheder forbundet med at tilvejebringe autoritativt kildemateriale om Nordcypern, og materialet er under alle omstændigheder mere omfangsrigt for Cypern. Det har heller ikke i alle sammenhænge været muligt at fastlægge, i hvilket omfang givne oplysninger dækker over hele området, eller de kun vedrører Cypern. Hvor det har været tilfældet er det angivet ved en notehenvisning. På det grundlag redegøres for Cypern og Nordcypern under et i forbindelse med de enkelte faktorer, idet forhold af særlig betydning for spørgsmålet om øens genforening, herunder strategiske kapaciteter, er søgt holdt adskilt for henholdsvis Cypern og Nordcypern. 1.4. Disponering af studien. Som det fremgår af ovenstående bør studien indeholde en redegørelse for Cyperns strategiske kapacitet baseret på de i pkt. 1.2. nævnte faktorer. På baggrund heraf en analyse og vurdering af den nuværende sikkerhedspolitiske situation samt en vurdering af fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Denne tredeling af opgaven taler for, at studien opdeles i en redegørelse for de enkelte faktorer, en analyse samt en afsluttende vurdering. På den anden side taler et ønske om at pege på de forhold, der vurderes at kunne blive afgørende for den fremtidige udvikling, at de enkelte faktorer behandles hver for sig. Da sidst nævnte tillægges betydning, opbygges studien, således at der efter redegørelsen for de enkelte faktorer foretages en analyse og vurdering af faktorens betydning for den nuværende sikkerhedspolitiske situation samt udviklingstendensen. På baggrund heraf foretages en vurdering af de fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 5

1.5. Afgrænsning. Som allerede nævnt spiller Grækenland og Tyrkiet, herunder også det indbyrdes forhold mellem disse to lande, en ikke ubetydelig rolle i spørgsmålet om Cyperns fremtid. Imidlertid tillader tiden til rådighed samt ikke mindst de fysiske, volumemæssige begrænsninger for nærværende opgave ikke, at disse forhold behandles indgående. De vil derfor kun blive behandlet i det omfang, de har en direkte og afgørende betydning for spørgsmålet om Cyperns sikkerhedspolitiske muligheder. Storbritannien opretholder suverænitet over områderne Akrotiri og Dhekelia, der er to mindre områder i det sydlige henholdsvis sydøstlige Cypern, hvor der er to britiske militærbaser. Dette forhold vurderes kun at være af mindre betydning for den samlede udvikling, og forholdet behandles kun perifert. Ej heller behandles Storbritanniens fremtidige eventuelle særinteresser i området. 1.6. Kilder. En oversigt udvisende de kilder, der er anvendt i studien, er vedlagt som tillæg. Kildeindsamlingen er afsluttet den 1. november 2000. 2. DEN HISTORISKE FAKTOR 2.1. Cypern som koloni. Cypern har været befolket så tidligt som 5.800 år før Kristi fødsel. Den græsk-cypriotiske befolkning stammer tilbage fra ca. 1.400 år før Kristi fødsel, hvor græske handelsfolk aflagde regelmæssige besøg på øen, og hvor befolkningsgrupper fra det græske fastland bosatte sig på øen. Græsk tradition, tænkemåde og sprog blev på denne måde efterhånden udbredt på øen 1. I 1571 blev Cypern erobret af ottomanerne, der befolkede øen med tyrkere fra det tyrkiske fastland, og det er denne befolkningsgruppe, der er forfædre til Cyperns nuværende tyrkcypriotiske befolkningsgruppe. I 1878 påtvang Storbritannien osmannerne en alliance og kom derved til at administrere Cypern, og under Tyrkiets alliance med Tyskland under den 1. Verdenskrig annekterede Storbritannien øen, der i 1925 blev en britisk koloni. Fra ca. 1930 og fremefter har den græsk-cypriotiske befolkning ansporet af den græsk ortodokse kirke agiteret for, at Cypern skulle forenes med Grækenland (ENOSIS), ligesom en sådan genforening også blev målet for The National Organisation of Cypriot Fighters (EOKA). Den tyrk-cypriotiske befolkning støttet af Tyrkiet ønskede derimod, at øen skulle indgå i en dobbelt union med både Grækenland og Tyrkiet (TAKSIM) 2. 2.2. Cypern som selvstændig stat. I 1959 endes Storbritannien, Grækenland og Tyrkiet om, at Cypern skulle være en uafhængig stat med en græsk-cypriotisk præsident og en tyrk-cypriotisk vicepræsident. Den cypriotiske politiske fora skulle besættes med græsk-cyprioter og tyrk-cyprioter svarende til størrelsen af respektive befolkningsgrupper, hvilket vil sige 70/30. De tre lande bag aftalen skulle være garantimagter for aftalens overholdelse. I 1960 gav Storbritannien afkald på 1 Cyprus A Country Study, chapter 1. 2 EIU Country Profile 1999-2000, pp. 6-7. 6

97,2 % af øen, og den selvstændige stat Cypern var hermed en realitet. De resterende 2,8 % af øen forblev under britisk kontrol. Cyperns første præsident blev ærkebiskop Makarios den III. I 1963 foreslog Makarios forfatningen ændret, således at den tyrk-cypriotiske befolkning skulle have status af minoritet, hvilket førte til, at tyrk-cyprioterne boykottede det parlamentariske arbejde, hvilket førte til isolerede kampe mellem græsk-cyprioter og tyrk-cyprioter. Storbritannien forsøgte med styrker fra baseområderne på øen at bringe kamphandlingerne til ophør, og den såkaldte grønne linie, der stadigt deler hovedstaden Nicosia, blev etableret som en våbenstilstandslinien. Uden for Nicosia fortsatte kampene, og i 1964 anmodede den tilbageværende græsk-cypriotiske regering FN om at udsende en fredsbevarende mission til øen. FN indvilgede heri, og i 1964 deployerede United Nations Peacekeeping Force in Cyprus (UNFICYP) til øen. Det forhold, at FN efterkom en appel fra den daværende regering, der kun bestod af græsk-cyprioter, er senere af tyrk-cyprioterne blevet udlagt som FN s de facto anerkendelse af den græsk-cypriotiske regering, og spørgsmålet har siden været essentielt i forhandlingerne om Cypern 3. 2.3. Deling af Cypern. Den græske militære junta, som var ved magten i Grækenland i perioden fra 1967-74, genoptog ideen om, at Cypern skulle forenes med Grækenland. Som følge af Cyperns nære beliggenhed til Tyrkiet kunne Makarios ikke lide ideen, og han forsøgte derfor at genetablere de oprindeligt aftalte politiske fora med tyrk-cypriotisk deltagelse. Den 15. juli 1974 gennemførte den græsk-cypriotiske nationalgarde med støtte fra den græske militær junta et militært kup og satte Makarios fra magten, og som følge heraf angreb Tyrkiet den 20. juli Cypern, og der er i dag fortsat ca. 35.000 tyrkiske soldater på øen. Den tyrkiske invasion har ført til, at de to adskilte dele af øen i dag stort set er etnisk rene. Siden den tyrkiske intervention har der været gjort adskillige forsøg på at finde en løsning på delingsspørgsmålet om øen både bilateralt og i FN-regi. Det er aldrig lykkedes at blive enige om de forfatningsmæssige spørgsmål knyttet hertil. I 1983 udråbte den på Nordcypern valgte præsident, Rauf Denktash, den nordlige del af øen som den selvstændige stat Turkish Republic of Northern Cyprus. FN s Sikkerhedsråd fordømte denne unilaterale erklæring 4. 2.4. Analyse og vurdering af den historiske faktor. Den græsk-cypriotiske befolkning har dybe rødder tilbage i Grækenland, og udviklingen gennem tiden viser, at ønsket om, at Cypern forenes med Grækenland (ENOSIS), har været næret af tanker både blandt befolkningen i Grækenland og blandt græsk-cyprioterne. Der synes imidlertid også at være en tendens til, at der blandt græsk-cyprioterne er en erkendelse af, at Tyrkiet ikke ville kunne leve med en græsk ø så tæt på det tyrkiske fastland, hvilket har talt for et selvstændigt Cypern baseret på forfatningen fra 1960. Tyrk-cyprioterne vurderes i højere grad at have været villige til at acceptere en selvstændig stat, hvor man var sikret rimelige rettigheder og indflydelse. Tilsvarende har der i Tyr- 3 EIU Country Profile 1999-2000, p.7. 4 EIU Country Profile 1999-2000, pp. 7-8. 7

kiet været en accept og måske ligefrem ønske om den såkaldte dobbelte union med både Tyrkiet og Grækenland. På baggrund af ovenstående vurderes Cyperns nuværende sikkerhedspolitiske situation at være en konsekvens af ikke mindst historisk betingede forhold. Det vurderes endvidere, at den historiske faktor i nogen udstrækning også vil være dimensionerende for Cyperns fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 3. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR 3.1. Størrelse og form. Cypern er den tredje største ø i Middelhavet efter Sicilien og Sardinien. Den udgør 9.251 km 2, hvoraf 3.355 km 2 er kontrolleret af regeringen på Nordcypern. Den er placeret i det østlige Middelhav ca. 75 km. syd for Tyrkiet, 105 km. vest for Syrien, 380 km. nord for Ægypten og 380 km. øst for den græske ø Rhodos. Adgang til øen kan opnås fra Middelhavet eller ad luftveje 5 (se bilag 1). Udover grænsen mellem Cypern og Nordcypern, der udgøres af den af FN overvågede demilitariserede zone, har Cypern ingen landegrænser. Cyperns hovedstad er byen Nicosia. 3.2. Nøgleområder. Øen gennemskæres af bjergkæden Kyrenia i nord og bjergkæden Troodos i sydvest. Det højeste punkt er med sine 1953 m. Olymposbjerget i Troodosbjergene. Mellem disse bjergkæder er et stort sletteområde, der anvendes til landbrug, og hvorfra der er adgang til hovedstaden Nicosia 6. 3.3. Klima. Klimaet er middelhavsklima, hvor den varmeste måned er juli med temperaturer mellem 31 og 37 grader, og den koldeste måned er januar med temperaturer på mellem 5 og 15 grader 7. Den mest tørre måned er juli med gennemsnitlig ca. 1 mm. regn, mens januar er den fugtigste måned med gennemsnitlig ca. 76 mm. regn 8. 3.4. Analyse og vurdering af den fysisk-geografiske faktor. Cyperns geografiske placering medfører, at øen må vurderes at have en vis geostrategisk betydning i området, herunder ikke mindst i forbindelse med adgangsvejene til det øvrige Mellemøsten, hvilket understreges af den fortsatte britiske placering af baser på øen. Øen vil endvidere med sin forholdsvis korte afstand til Tyrkiet kunne udgøre et område, hvorfra en potentiel trussel inden for relativ kort tid vil kunne rettes mod Tyrkiet, hvilket skal sammenholdes med det til tider anspændte forhold mellem Tyrkiet og Grækenland. Tyrkiet vil derfor næppe heller i fremtiden acceptere en eller anden form for forening af Cypern og Grækenland. 5 Facts & Figures about Cyprus. 6 Facts & Figures about Cyprus. 7 Højeste og laveste temperaturer angivet som dagligt gennemsnit i perioden. 8 EIU Country Profile 1999-2000, p. 5 8

Bevægelser på øen med større militære styrker hindres i nogen grad af de omtalte bjergkæder, og i forbindelse med militære operationer, som måtte have til formål at kontrollere øen som helhed, vurderes det helt essentielt, at sletten mellem de to bjergmassiver beherskes. Sammenfattende vurderes Cyperns geografiske placering at være af betydning for den sikkerhedspolitiske situation. Således kan en invasion på øen eller forstærkning af parternes styrker kun ske ad sø- eller luftvejen. Endvidere har den geografiske placering indflydelse på forskellige aktørers interesse i området, herunder ikke mindst Tyrkiets. Den geografiske faktor vil dermed også være medvirkende til at fastlægge rammerne for Cyperns fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 4. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR 4.1. Transportsystemer og tilslutning til omverdenen. FN har søgt at sikre en homogen udvikling af infrastrukturen på øen med henblik på at støtte den samlede udvikling til støtte for en løsning på delingsspørgsmålet. 4.1.1. Landtransport. Der er ca. 17.000 km. vej på øen, hvoraf de knap 6.000 km. er placeret på Nordcypern. Af de 17.000 km. vej er ca. halvdelen af dem asfalteret. Både det cypriotiske og nordcypriotiske samfund har med finansiel støtte fra andre mellemøstlige stater deltaget i etablering af nord- sydgående motorveje. Der er ingen jernbaner, men der er iværksat en studie, som skal vurdere hensigtsmæssigheden af en jernbaneforbindelse mellem Famagusta i syd til Morphou i nord (se bilag 1, side 1. og 2) 9. 4.1.2. Lufttransport. Den tidligere internationale lufthavn i Nicosia har været lukket siden den tyrkiske invasion i 1974, hvilket pressede Cypern til at etablere en ny lufthavn i Larnaca på en sydlige del af øen. Endvidere blev der i 1983 åbnet en mindre lufthavn i Paphos på den sydvestlige del af øen primært med henblik på turisttrafik. I 1998 blev en mindre del af denne lufthavn udskilt som militær lufthavn til brug for det græske luftvåben. Fra disse lufthavne er der forbindelse til størstedelen af Europa og nabolandene 10. På Nordcypern findes kun en mindre lufthavn i Ercan ikke langt fra Nicosia. Der er herfra stort set kun flyforbindelser til omverden via Tyrkiet 11. 4.1.3. Søtransport. På den sydlige del af øen findes havnebyerne Limassol, Larnaca, Paphos og Vasilikos. Limassol er langt den største havn med kapacitet til at håndtere ca. 300.000 containere om året. Med henblik på at gøre Cypern til et internationalt transportcenter er der iværksat et program, som skal øge denne kapacitet til ca. 500.000 containere om året 12. Der er via disse havne forbindelse til omverden. 9 EIU Country Profile 1999-2000, p.16. 10 EIU Country Profile 1999-2000, p. 16 og Lande i Lommeformat, Cypern, p. 29. 11 Lande i Lommeformat, Cypern, p. 29. 12 EIU Country Profile 1999-2000 2000, p. 17 9

På Nordcypern findes tre mindre havne i byerne Famagusta, Kyrenia og Karavostassis, hvorfra der er forbindelse til Tyrkiet. 4.2. Analyse og vurdering af den kommunikationsmæssige faktor. Vejnettets omfang og beskaffenhed vurderes ikke at være hæmmende for bevægelser med militære styrker på øen som helhed. Antallet af lufthavne og havne på Cypern betyder, at der er gode forbindelser til omverdenen, hvilket giver gode muligheder for international samhandel, ligesom udviklingspotentialet vurderes at være godt Fra et militært synspunkt er der gode muligheder for at tilføre militære styrker til øen, ligesom mulighederne for at oprette sea lines of communication til øen vurderes at være gode. Omvendt er havnene og lufthavne af afgørende betydning i en eventuel militær konflikt, og det vurderes at der i givet fald må sættes relative store ressourcer af til beskyttelse af disse. I modsat fald vil øen med få midler kunne isoleres fra omverdenen. De gode presse og telekommunikationsmuligheder til og fra Cypern betyder, at det vurderes, at befolkningen er velinformeret om såvel indenlandske som udenlandske forhold. 5. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR 5.1. Demografi. Befolkningens størrelse på øen kendes ikke præcist, men kan på baggrund af statisk materiale fra 1998 opgøres jf. nedenstående figur 13. Indbyggertal opgivet i 1.000 1994 1995 1996 1997 1998 Cypriotisk vurdering Cypern 633,9 641,7 648,0 657,9 660,0 Nordcypern 92,3 91,0 90,6 89,2 Øen totalt 726,2 732,7 738,6 747,1 Nordcypriotisk vurdering Nordcypern 179 181 201 203 204 Øen totalt 813 823 849 861 864 Som det fremgår af ovenstående, er der en relativ stor forskel på parternes vurdering af befolkningstallet på Nordcypern. Cypern hævder, at antallet af indfødte nordcyprioter er faldende, og at antallet siden invasionen i 1974 er faldet fra ca. 120.000 til ca. 88.000 i dag. En del af befolkningen skulle således være emigreret som følge af utilfredshed med at leve under de økonomiske forhold og det siddende styre på Nordcypern. Den nuværende befolkning på Nordcypern udgøres i givet fald af mere end 120.000 tilflyttere fra Tyrkiet. Cypern anerkender ikke Nordcyperns ret til at tildele immigranter statsborgerskab og kræ- 13 EIU Country Profile 1999-2000, p. 33. 10

ver, at tilflyttere fra Tyrkiet forlader øen som en del af en aftale om øens fremtidige status 14. Den græsk-tyrkiske befolkning tilhører den græsk-ortodokse kirke, mens den tyrk-cypriotiske befolkning primært er sunnimuslimer 15. 5.2. Sundhed og levestandard. Der er ikke fri adgang til læge- og sundhedshjælp på Cypern. Dog er der fri adgang hertil for statsansatte, flygtninge og lavindkomst familier 16. Disse grupper tilsammen udgør 2/3 af befolkningen. For befolkningsgrupper med en indkomst på mellem 8.300 12.900 $ pr. år, som udgør andre 20 % af befolkningen ydes lægehjælp for ½ pris. Regeringen har udarbejdet en plan for fri læge- og sundhedshjælp til hele befolkningen 17. Børnedødeligheden på Cypern er i perioden fra 1950 til 1997 faldet fra 63 til 8 pr. 1000 nyfødte, mens den forventede levetid for kvinder i samme periode er steget fra 68,8 år til 80 år og for mænd fra 63,6 år til 75 år 18. Tilsvarende oplysninger har ikke været muligt at fremskaffe for Nordcypern, men det oplyses, at man råder over ca. 6 sygesenge pr. indbygger 19. Bruttofaktorindkomsten på Cypern var i 1997 ca. 14.000 $ pr, indbygger, mens den på Nordcypern var ca. 4.000 $. 5.3. Oplysning og uddannelse. Der er både på Cypern og Nordcypern selvstændige radio og TV kanaler, ligesom det britiske British Forces Broadcasting Services kan modtages på hele øen, og der findes en fri presse, ligesom der er adgang til udenlandske medier. Der er et frit og gratis uddannelsessystem på både Cypern og Nordcypern, ligesom der er krav om skolegang. Endvidere findes der i Nicosia et græsk-cypriotisk universitet, hvor der undervises på græsk og tyrkisk og i Famagusta et tyrk-cypriotisk universitet, hvor der undervises på engelsk 20. 5.4. Analyse og vurdering af den sociologiske faktor. Der vurderes næppe at være tvivl om, at netop de to etnisk forskellige befolkningsgrupper med hver sin religion har været årsagen til den nuværende opdeling af øen og dermed har haft direkte indflydelse på Cyperns nuværende sikkerhedspolitiske situation. Der er tale om en etnisk opdeling, som isoleret set vurderes at kunne gøre det vanskeligt at genfore- 14 EIU Country Profile 1999-2000, p. 14 og 15. 15 Lande i Lommeformat, Cypern, p. 5. 16 Indkomst mindre end 8.300 mio. $ pr. år. 17 I henhold til planen, der forventes at koste ca. 346 mio. $ om året, skal dette finansieres ved, at arbejdstagere bidrager med 2,25 % af lønindkomsten, mens arbejdsgiverne skal betale 3 % af lønindkomsten og staten skal bidrage med det, der svarer til 5,25 % af lønindkomsten. Fagforeningerne og de offentlige ansatte er mod en planen, idet disse grupper som nævnt allerede har fri adgang til læge- og sundhedshjælp. 18 EIU Country Profile 1999-2000, p. 15. 19 EIU Country Profile 1999-2000, p.53. 20 EIU Country Profile 1999-2000, p. 15 og 53. 11

ne øen. Et forhold som kan forstærkes, hvis man fortsat lader immigration finde sted fra Tyrkiet. Hertil kommer forskelle i levestandard og sundhedstilstand. Der synes at være tale om, at sundhedsforholdene gennem tiden har udviklet sig positivt. Forholdene vurderes at være markant bedre på den sydlige del af øen end i nord. Uddannelsesforholdene forekommer at være rimelige, og det antages, at der både på Cypern og Nordcypern er tale om velorienterede befolkninger, der kan følge udviklingen i den øvrige verden. 6. DEN ØKONOMISKE FAKTOR 6.1. Generelt I 1991 blev Cypern slettet af Verdensbankens liste over udviklingslande 21. Økonomien på øen er præget af øens deling, og der er forskelle i størrelsen af de enkelte sektorers bidrag til bruttonationalproduktet mellem den sydlige og nordlige del af øen, hvilket kan belyses med nedenstående oversigt 22. Andel af bruttonationalprodukt (BNP) i procent 1998 BNP i mia. 23 BNP pr. indbygger i $ 24 Landbrug Industri Service og handel Cypern 9 13.636 6,3 22,4 71,3 Nordcypern 0,82 4.020 11,8 20,5 67,7 Som det fremgår, er der betydeligt forskel i de to økonomiers størrelse. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er tre gange større på Cypern end på Nordcypern. En økonomisk kløft, som er vokset gennem 90-erne. 6.2. Fødevareproduktion og ressourcer. Ca. 40% af jorden på øen er dyrkbar, og der dyrkes både i syd og nord flere former for fødevarer. Hovedparten af jorden anvendes til dyrkning af korn, kreaturfoder, kartofler, grøntsager og frugter 25. Landbrugsproduktionen er i høj grad afhængig af vandressourcerne, der generelt er begrænsede på øen. I både 1997 og 1998 blev høsten således hårdt ramt af tørke 26. Hovedparten af vandressourcerne kommer fra regnvand, der opsamles, mens der kun er meget få grundvandsressourcer, som udnyttes 27. Den tyrkiske præsident har i 1998 givet Nordcypern tilsagn om at ville bygge en pipeline fra Tyrkiet til øen med kapacitet til at transportere 75 mio. m 3 vand om året. Nordcyprioterne har herunder tilbudt at dele kapaciteten med Cypern 28. 21 Lande i Lommeformat, Cypern, p. 23. 22 CIA The World Factbook, Cypern, p. 6. og Lande i Lommeformat, p. 23. 23 CIA The World Factbook, Cypern, p. 5 og EIU Country Report June 2000, p. 6 og p. 32. 24 Beregnet som BNP fordelt på antallet af indbyggere jf. tabellen i ovenstående pkt. 5.1. Der opstår ved disse beregninger en ubetydelig forskel i forhold til de officielt oplyste tal. Således oplyses BNP pr. indbygger i EIU Country Report June 2000. p. 32 til 4.336 $ pr. indbygger. 25 Lande i Lommeformat, p. 25 og Encarta Encyclopedia Titled "Cyprus". 26 EIU Country Profile 1999-2000, p. 24. 27 Siden uafhængigheden i er kapaciteten til lagring af regnvand øget fra 6 mio. m 3 til 300 mio. m 3. Endvidere har Cypern bygget et afsaltningsanlæg med kapacitet til at producere 40.000 m 3 vand om dagen, og yderligere et anlæg forventes færdigt i 2000. 28 EIU Country Profile 1999-2000, p. 53. 12

6.3. Energiproduktion og ressourcer. Cypern har så godt som ingen anvendelige naturlige energikilder. Landets energiforsyning kommer fra olie, der importeres fra Mellemøsten. Elektriciteten produceres på den sydlige del af øen, der i henhold til en aftale fra 1974 leverer elektricitet til Nordcypern uden betaling. Til gengæld forsynes den cypriotiske hovedstad, Nicosia, med vand via ledninger fra nord. Denne udveksling af ressourcer er i øvrigt det eneste officielle eksempel på økonomisk samkvem mellem de to samfund 29. Energiproduktionen er fuldstændig kontrolleret af staten 30. 6.4. Råmaterialer og industriproduktion. 6.4.1. Råmaterialer. Tidligere har Cypern haft betydelige forekomster af asbest og kobber, og før øens deling kom en tredjedel af eksportindtægterne fra mineraleksport. Denne eksportindtægt udgør i dag mindre end 1%. I dag udvindes kun små mængder af marmor, krom, gips, salt og zink, og denne udvinding foregår primært på Nordcypern 31. 6.4.2. Industriproduktion. Cypern har siden krigen i 1974 udbygget industrien betydeligt, og man har satset på fremstilling af beklædning, fødevarer, spiritusfremstilling, maskinfremstilling samt bygge- og anlægsvirksomhed. På Nordcypern er industrien koncentreret om beklædning, forbrugsvarer og visse elartikler 32. 6.5. Handel og turisme. 6.5.1. Handel. Som det fremgår af nedenstående tabel viser udviklingen for både Cypern og Nordcypern et voksende underskud på handelsbalancen 33. Alle beløb i 100 mio. $ Cypern 1995 1996 1997 1998 Eksport 897,0 1.053,5 1.064,7 914.0 Import 2.645,1 2.931,4 3.011,9 3.177,6 Handelsbalance -1.748,4-1.877,9-1.947,2-2.263,6 Nordcypern Eksport 67,3 70,5 57,7 53,4 Import 366,1 318,4 356,6 390,1 Handelsbalance -298,8-247,9-298,9-336,7 29 Lande i Lommeformat, Cypern, p. 25. 30 EIU Country Profile 1999-2000, p. 18, CIA - World Factbook, Cypern, p.6. og Encarta Encyclopedia Titled "Cyprus". 31 Lande i Lommeformat, Cypern, p. 25. 32 EIU Country Profile 1999-2000, p.25 og p.58, Lande i Lommeformat, Cypern, p. 26 og Encarta Encyclopedia Titled "Cyprus". 33 EIU Country Profile 1999-2000, p. 31 og EIU Country Report June 2000, p. 32. Det bemærkes, at kilderne opgiver tal for Cypern i cypriotiske pund. Af hensyn til sammenligning er disse tal omregnet ved anvendelses af dollarkursen pr. januar 2000 (1 c = 0.5688 $). 13

Foreløbige tal for Cypern i 1999 og 2000 viser fortsat en negativ udvikling. Cyperns import består væsentligst af fødevarer, andre forbrugsvarer, kemikalier, mineraler, biler og ikke mindst olie, mens eksporten hovedsageligt omfatter tøj, sko, kartofler, citrusfrugter samt vin. For Nordcyperns vedkommende består importen i hovedsagen af fødevarer, mens eksporten udgøres af tekstiler og landbrugsvarer. 34 6.5.2. Turisme. Turisme er den væsentligste enkelte bidragsyder til den cypriotiske økonomi. Den bidrog i 1998 med knap 20 % af bruttonationalproduktet 35. Et gennemgående træk er, at det er vanskeligt for staten at levere den nødvendige infrastruktur til servicering af turismen i form af veje, vandforsyning, muligheder for at bortskaffe affald mv. 36 Også for Nordcypern er turismen en afgørende faktor for økonomien, hvor den i 1998 bidrog med ca 41,4 % til bruttonationalproduktet. Turister, der besøger Nordcypern, kommer hovedsageligt fra Tyrkiet 37 eller via Tyrkiet. 6.5. Arbejdskraft. Cypern har en samlet arbejdsstyrke på ca. 310.000, hvoraf ca. 3.6 % i 1999 var arbejdsløse. Arbejdsstyrken på Nordcypern er på et sted mellem 80 og 100.000, hvoraf ca. 15 % var arbejdsløse i 1998. Til sammenligning er arbejdsløsheden i EU godt 10 %. 6.6. Økonomisk struktur. Komparative økonomiske indikatorer for Cypern fremgår af bilag 2 38. Hertil skal bemærkes, at Cyperns bruttonationalprodukt for nærværende hører til blandt de laveste i Europa både totalt set og forhold til antallet af indbyggere. Til gengæld er væksten på mere end 4 %, hvilket kan sammenlignes med, at væksten i eksempelvis Danmark kun er godt 2%. Denne vækst har kunnet opretholdes, samtidig med at udviklingen i forbrugerpriserne og dermed inflationen er holdt nede. 6.7. Analyse og vurdering af den økonomiske faktor. Cypern er generelt betragtet ikke et udviklingsland, der kræver udviklingshjælp, hvilket blandt andet fremgår af, at Verdensbanken for snart 10 år siden tog Cypern af listen over udviklingslande. Der er en ikke ubetydelig kløft mellem den økonomiske udvikling i syd og nord, hvilket vurderes at kunne give vanskeligheder ved en eventuel genforening, idet der i givet fald vil være behov for en økonomisk udligning de to samfund imellem. Landbrugsproduktionen vurderes i høj grad at kunne trues af de trængte vandressourcer på øen, hvilket først og fremmest vurderes at kunne få betydning for fødevaresituationen internt. Landbrugsproduktionens relativt lille bidrag til bruttonationalproduktet medfører, at 34 Lande i Lommeformat, Cypern, p.27 og CIA - World Factbook, Cypern, p.6. 35 Fra 1994 til 1998 steg antallet af hotelsenge på Cypern med 13 % til i alt ca. 86.000, men i samme periode faldt belægningsprocenten fra 59,4 % til 55,4 %. Ikke desto mindre steg antallet af turister på Cypern i 1998 med ca. 6.5 % i forhold til 1997. Der var således 2.2 mio. besøgende turister i 1998. 36 EIU Country Profile 1999-2000, p. 29 og P. 40. 37 EIU Country Profile 1999-2000, p. 59. 38 EIU Country Report June 2000. 14

det vurderes, at det næppe på kort sigt vil kunne føre til en trussel mod øens samlede økonomi. Endvidere vurderes det forhold, at Cyperns hovedstad er afhængig af vand fra Nordcypern at give Nordcypern et afpresningsmiddel overfor Cypern. Omvendt vil levering af elektricitet fra Cypern til Nordcypern tilsvarende kunne anvendes af Cypern som afpresning overfor Nordcypern. De sparsomme ressourcer og den gensidige afhængighed vurderes at virke stabiliserende mellem parterne. Cypern og Nordcypern er afhængige af tilførsel af råstoffer udefra, herunder ikke mindst i form af energi. Mangel på energitilførsel vil kunne true den samlede økonomi på øen, der, som det fremgår ovenfor, blandt andet er afhængig af industriproduktion. Cyperns og Nordcyperns eksport og dermed indtægtsmuligheder er som følge af mangel på egne råstoffer afhængig af import af råstoffer og halvfabrikata til videre forarbejdning. Den negative udvikling i betalingsbalancen for begge samfund vurderes at betyde, at man er helt afhængig af udenlandske lån, og udviklingen er på længere sigt uholdbar. Fortsætter en sådan negativ udvikling, kan det blive vanskeligt for Cypern at leve op til de økonomiske krav, der stilles til et medlemskab af EU. Turismen er for begge områder den væsentligste indtægtskilde. Denne vurderes at være meget sårbar overfor ydre påvirkninger, hvilket blandt andet vil sige øens sikkerhedspolitiske situation. Det betyder, at selv en krise af kortere varighed vil kunne få negativ indflydelse på begge samfunds økonomi. Beskæftigelsen på Cypern synes nærmest at være optimal. Det vurderes derfor, at det for at kunne fortsætte og eventuelt øge den økonomiske vækst kan blive nødvendigt at importere arbejdskraft. Det medfører, at det kunne opfattes som interessant at søge at udnytte den uudnyttede arbejdskraft på Nordcypern, hvilket kan virke som en stabiliserende faktor. Sammenfattende vurderes Cypern at være inde i en gunstig økonomisk udvikling, der - om end ikke pr. automatik - vil kunne bringe Cypern ind i EU. 7. DEN MILITÆRE FAKTOR 7.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. Øen Cypern er et af de militariserede områder i verden. Udover respektive nationale styrker, er der styrker fra Grækenland, Tyrkiet, og Storbritannien. De britiske styrker er dog deployeret i de britiske baseområder jf. ovenstående pkt. 2.2. Cypern har en forsvarspagt med Grækenland, og Nordcypern har en forsvarspagt med Tyrkiet. Disse forsvarspagter skal garantere respektive eksistenser, og der holdes fælles militære øvelser med moderlandene. På øen opretholder FN en fredsbevarende styrke, United Nations Peacekeeping Force In Cyprus, hvis primære opgave er at overvåge våbenhvilens overholdelse, herunder den demilitariserede zone 39. Danmark deltog indtil 1993 i FN styrken. 39 EIU Country Profile 1999-2000, p. 13 og Lande i Lommeformat, Cypern, p. 20-22. 15

7.2. Kommandoforhold. I henhold til aftalen om Cyperns uafhængighed jf. ovenstående pkt. 2.2. opretholder både Grækenland og Tyrkiet såkaldte sikkerhedsstyrker på øen. Styrkerne på Nordcypern, som udgør ca. 35.000 tyrkiske soldater, er dog betydeligt større end de ca 650 soldater, som Tyrkiet i henhold til den før nævnte aftale har ret til at opretholde på øen. Disse styrker er under kontrol af henholdsvis Grækenland og Tyrkiet. De cypriotiske nationale styrker er under politisk kontrol via forsvarsministeren, og tilsvarende er de tyrk-cypriotiske styrker under politisk kontrol af den nordcypriotiske forsvars- og udenrigsminister 40. 7.3. Størrelse, organisation, materiel og uddannelse. 7.3.1. Militære styrker på Cypern. Forsvarsudgifterne på Cypern udgjorde i 1999 530 mio. $ svarende til ca. 5 % af bruttonationalproduktet, hvilket er en mindre stigning i forhold til det foregående år. De cypriotiske styrker omfatter i de tre værn ca. 10.000 soldater. Hertil kommer en reserve på ca. 88.000 soldater i aldersgruppen 20-34 år. samt yderligere en reserve på ca. 43.000 i aldersgruppen 35 50 år. Ved mobilisering opstilles et korps bestående af to lette infanteridivisioner, to lette infanteribrigader, en panserbrigade, et artilleriregiment samt en panserværnsbataljon (indgår på divisionsniveau), en flykommando samt en maritim kommando. Vigtigste materiel og våbensystemer fremgår af bilag 3. Materielstandarden må generelt betegnes som god. Udover de nationale styrker har Grækenland deployeret en mindre panserinfanteribrigade på øen, som består af to mekaniserede infantribataljoner, én panserbataljon samt en artilleriafdeling. Styrken opgives til at omfatte ca. 950 soldater 41. Hertil kommer ca. 200 300 befalingsmænd, som er sekunderet til de cypriotiske styrker. 7.3.2. Militære styrker på Nordcypern. Nordcyperns forsvarsudgifter opgives i 1999 til ca. 41 mio. $, hvilket svarer til ca. 5 % af bruttonationalproduktet 42. Den nordcypriotiske styrke omfatter ca. 4.500 soldater, hvortil kommer ca. 26.000 i reserver. Ved mobilisering organiseres styrken i syv infanteribataljoner. De tyrkiske styrker deployeret på øen omfatter ca. 33.000 soldater (hovedsageligt værnepligtige), der er organiseret i ét korps bestående af to divisioner og én panserbrigade 43. 7.3.3. Øvrige styrker på øen. Udover ovennævnte styrker er der som nævnt ovenfor deployeret en FN-styrke og en britisk styrke på øen. FN-styrken udgøres af ca. 1.250 soldater, der er organiseret i tre infanteribataljoner fra Argentina, Østrig og Storbritannien. I bataljonerne indgår soldater fra en række andre lande, herunder Canada, Finland, Ungarn, Irland, Holland og Slovenien. 40 EIU Country Profile 1999-2000, p. 13. 41 Military Balance, p 86 og 87 og CIA - World Factbook, Cypern, p. 8. Det opgivne styrketal på ca. 950 soldater indikerer, at der må være tale om primært kadrebemandede enheder i brigaden. 42 Beregnet i forhold til det i pkt. 6.1. angivne bruttonationalprodukt. 43 Military Balance, p. 87. 16

Den britiske styrke på øen omfatter ca. 3.200 soldater fordelt med ca. 2.000 fra hæren og ca. 1.200 fra flyvevåbnet 44. 7.4. Analyse og vurdering af den militære faktor. Opgaverne for parternes militære styrker og også FN-styrken vurderes generelt at være at bevare og sikre den nuværende status med henblik på at respektive parters udgangsposition for forhandlinger om øens fremtidige status bevares. Styrkekoncentrationen vurderes at have betydelig indflydelse på Cyperns sikkerhedspolitiske situation. Der synes tilsyneladende at være fuld politisk kontrol med de militære styrker hos begge parter, hvilket burde sikre, at der ikke fra militær side udløses en væbnet konflikt. Parternes politiske kontrol med styrkerne på øen medfører, at det er en reel mulighed, at militær magt umiddelbart kan tages i anvendelse, såfremt man politisk beslutter sig herfor. Den tyrkiske overvægt af styrker på øen betyder, at Nordcypern vurderes at have et forspring både i tid og rum. Kun Nordcypern vurderes således umiddelbart at kunne overgå til offensive militære operationer. Karakteren af materiellet ved parternes militære styrker peger på, at cypriotiske og græske styrker kvalitativt er nordcypriotiske og tyrkiske styrker overlegne. Imidlertid vurderes dette forhold indledningsvis at være uden reel betydning som følge af den ovenfor nævnte kvantitative overlegenhed hos modparten. De britiske styrker og ikke mindst FN-styrken vurderes at være en stabiliserende faktor på øen, der alt andet lige vil medvirke til at reducere risikoen for en militær konfrontation på øen. 8. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 8.1. Nationale selvopfattelser, interesser og målsætning. Øens deling og spørgsmål om genforening er Cyperns dominerende politiske problem, og konflikten overskygger de politiske modsætninger inden for begge befolkningsgrupper. I begge samfund opfatter man sig selv som cyprioter. I den græsk-cypriotiske befolkning er der tendens til, at man ønsker at forankre Cypern i Europa, og tanken om genforening med Grækenland er nu langt mindre end tidligere. Tyrk-cyprioterne har også et ønske om en stærk tilknytning til Europa - ikke mindst af økonomiske grunde. Endvidere har tyrkcyprioterne et stærkt ønske om anerkendelse, hvilket for dele af befolkningen opfattes som en forudsætning for forhandling om genforening. Den cypriotiske overordnede indenrigspolitiske målsætning er en genforening af Cypern som én stat bestående af to områder omfattende de nuværende græsk-cypriotiske og tyrkcypriotiske områder. Befolkningsgrupperne i de to områder skal være ligestillede. Målsætningen bygger reelt på forfatningen for 1960, som også ligger til grund for den nuværende internationale anerkendelse af Cypern. Hertil kommer et dybtliggende ønske blandt den græsk-cypriotiske befolkning, der tidligere har boet på den nordlige del af øen, om at man på Nordcypern anerkender ejendomsretten til de oprindelige ejendomme. 44 Military balance, p. 87. 17

Den nordcypriotiske befolknings overordnede målsætning er en konføderation bestående af to anerkendte selvstændige stater, men med fælles udenrigspolitik og økonomi 45. 8.2. Regering og administration. 8.2.1. Generelt. Forfatningen, der ligger til grund for Cyperns uafhængighed, omtaler én samlet stat. Den foreskriver, at alle poster i administrationen skal fordeles mellem de to befolkningsgrupper i forhold til disses indbyrdes størrelsesforhold. Reelt har forfatningen ikke fungeret sådan siden 1963, hvor tyrk-cyprioterne trak sig ud af det parlamentariske samarbejde jf. ovenstående pkt. 2.2., men den er aldrig formelt sat ud af kraft. Øens to dele styres nu af to adskilte administrationer 46. 8.2.2. Cyperns administration. Cyperns regering fastholder målsætningen i ovennævnte forfatning. Den præsident, der hvert femte år vælges, er formelt det samlede Cyperns præsident. Præsidenten er tillige regeringschef og har omfattende magtbeføjelser. Den nuværende præsident, der er valgt i februar 1996 er Clafcos Clerides. Parlamentet har 80 medlemmer, hvoraf 24 pladser er reserveret til tyrk-cypriotiske repræsentanter. Disse er for nærværende ubesatte. Den siddende regering består af præsidentens parti, Demokratisk Samling (DISY) og Det Demokratiske parti (EDI). Der gennemføres valg til parlamentet hvert femte år. Det næste valg afholdes i maj 2001. Ministrene udpeges af præsidenten, og man kan som minister ikke samtidig sidde i parlamentet, men kan fremsætte lovforslag for parlamentet 47. 8.3.3. Nordcyperns administration. Tyrk-cyprioterne vedtog i 1975 deres egen provisoriske forfatning, der blev lagt til grund for Nordcyperns dannelse som selvstændig stat i 1983. Som tidligere nævnt er Nordcypern kun anerkendt af Tyrkiet. I 1985 vedtog Nordcypern ved en folkeafstemning en ny forfatning, hvori man påberåber sig selvbestemmelsesret og betragter Nordcypern som en integreret del af den tyrkiske nation. Den tyrkiske militære tilstedeværelse godkendes i forfatningen, der derimod ikke nævner mulighed for cypriotisk genforening. Parlamentet har 50 pladser, og der er valg hertil hvert femte år. Seneste valg var i december 1998. Præsidenten, der i henhold til forfatningen kun har repræsentative beføjelser og ansvar for udenrigspolitik, vælges for en femårig periode. Den nuværende præsident er Rauf Denktash, som blev valgt til embedet i april 2000 48. Reelt udøver Denktash også den indenrigspolitiske magt 49. 8.4. Politiske partier. 8.4.1. Politiske partier på Cypern. De partier på Cypern omfatter konservative, Demokratisk Samling, venstrefløjspartiet, Arbejdernes Fremskridtsparti, Det Demokratiske Parti, socialistpartiet, Den Forenede 45 EIU Country Profile 1999-2000, pp. 7-9 og Lande i Lommeformat, Cypern pp. 16-19. 46 EIU Country Profile 1999-2000, p. 8 og 9 samt Lande i lommeformat, Cypern, p. 14. 47 EIU Country Report June 2000, p. 5. 48 Der var tale om genvalg. Denktash har stået i spidsen for nordcyprioterne siden 1974. 49 EIU Country Report June 2000, p. 30 og lande i Lommeformat, Cypern, p. 15. 18

Demokratiske Union, og partiet De Forenede Demokrater 50. Mandatfordelingen fremgår af bilag 4. Demokratisk Samling, der er det ene af regeringspartierne, har det hovedsynspunkt, at Cypern bør være en føderation, der knyttes stærkt til Europa gennem EU. Arbejdernes fremskridtsparti støttede gennem lang tid, at Cypern skulle forenes med Grækenland (ENOSIS), men går nu ind for fleksibilitet i forhandlingerne. Partiet, der oprindeligt havde en kommunistisk profil, har efter sammenbruddet i Østeuropa nedtonet denne, og partiet mødes fra tid til anden med det nordcypriotiske søsterparti, Det Republikanske Tyrkiske Parti. Den Forenede Demokratiske Unions hovedsynspunkt er, at Cypern bør genforenes i henhold til forfatningen 51. 8.4.2. Politiske Partier på Nordcypern. De politiske partier på Nordcypern er Det Nationale Enhedsparti, der er grundlagt af Denktash, Det Demokratiske Parti, Det Republikanske Tyrkiske Parti, og Fælles Frihedsparti 52. Mandatfordelingen fremgår af bilag 4. Det Nationale Enhedspartis hovedsynspunkt er, at fremtiden for Cypern er en forbundsstat med adskilte befolkningsgrupper. Partiet anerkender de frie markedskræfters betydning. Det Demokratiske Parti ligger tæt op af Det Nationale Enhedsparti i spørgsmålet om øens fremtidige status. Det Republikanske Tyrkiske Parti er tilhænger af en poltik, der skal give arbejderklassen bedre kår blandt andet gennem en genforening af øen. Fælles Frihedsparti har den hovedopfattelse, at afhængigheden af Tyrkiet bør mindskes og er moderat i forhold til spørgsmålet om genforening af øen 53. 8.5. Analyse og vurdering af den indenrigspolitiske faktor. Det forhold, at grundlaget for Cypern er den oprindelige forfatning vurderes at kunne give Cypern en fordel i forhold til det internationale samfund i f.m. forhandlinger om den fremtidige status for øen. Således kan Cypern med nogen ret hævde, at man søger at leve op til de beslutninger, der er truffet i international sammenhæng. Det vurderes, at spørgsmålet om, at tyrk-cyprioterne anerkender og accepterer græskcyprioternes ret til at vende tilbage til tidligere ejendomsbesiddelser i nord er en hindrende faktor for en genforening. I begge samfund vurderes der at være overordnede demokratiske styreformer, som det kendes det fra den vestlige demokratiske verden. Det vurderes derfor, at såfremt man på det overordnede politiske plan kan blive enige om en løsning på delingsspørgsmålet og få en eventuelt ratificering af en eventuel aftale gennem respektive parlamenter, at der vil være gode muligheder for en efterfølgende implementering af en sådan aftale med accept i befolkningen. 50 Mandatfordelingen efter det seneste valg i 1996. 51 EIU Country Profile 1999-2000, pp. 9-12 og Lande i Lommeformat, Cypern, p 16 og 17. 52 Mandatfordelingen efter det seneste valg i 1998. 53 EIU Country Profile 1999-2000, pp. 48-51 og Lande i Lommeformat, Cypern, pp. 18 20. 19