CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1

INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM CYKLER I SILKEBORG KOMMUNE? 6 HVAD BRUGER CYKLISTERNE CYKLEN TIL? 7 HVORFOR CYKLER CYKLISTERNE? OG HVORFOR IKKE? 7 HVAD GENERER CYKLISTERNE I TRAFIKKEN? 8 HVAD KAN FÅ CYKLISTERNE TIL AT CYKLE MERE? 9 HJELM OG LYGTER 10 CYKLISTERNES TILFREDSHED 10 IKKE-CYKLISTER HVEM ER DE, OG HVORFOR CYKLER DE IKKE? 15 2

Introduktion I forbindelse med Silkeborgs deltagelse i Interreg-projektet Nordiske Cykelbyer har kommunen udarbejdet sit første cykelregnskab. Formålet med cykelregnskabet er at synliggøre og evaluere kommunens indsats og resultater på området samt give mulighed for at sammenligne med udviklingen i andre kommuner. Dette cykelregnskab er primært baseret på egne nøgletal samt på resultaterne af en stor elektronisk borgerundersøgelse, der blev foretaget efteråret 2009. Cykeltrafik i Silkeborg Cyklens andel af ture Cyklen bliver i Silkeborg Kommune anvendt på 15 % af alle de ture som borgerne i Silkeborg foretager. 61% af alle ture foretages i bil. I gennemsnit cykler hver Silkeborgenser hver dag 0,48 cykeltur, og en gennemsnitlig cykeltur i Silkeborg Kommune er 3,6 km. 1 Det betyder, at de 88.481 Silkeborgensere i gennemsnit hver dag cykler 152.895 km hvilket næsten svarer til 4 gange rundt om jorden hver dag på cykel! Lidt samfundsøkonomiske tal Når en person vælger at cykle, får samfundet en nettogevinst på 1.22 kr. pr. cyklet kilometer. Modsat har samfundet et nettotab på 0,69 kr. pr. kørt kilometer i bil. 2 Altså er 152.895 cyklede kilometer små 300.000 kr. værd for kommune frem for, at turene var tilbagelagt i bil. Årsdøgntrafik For at få et billede af den samlede cykeltrafik i løbet af et år, har kommunen foretaget cyklisttællinger på udvalgte centrale lokaliteter i kommunen. 1 Kilde: De nationale TU-data fra 2009 2 Kilde: Københavns Kommunes cykelregnskab 2008 3

Tællingerne vidner om store geografiske udsving med Christian 8.s Vejs østside, hvor der køres i begge retninger, som den absolut mest trafikerede strækning, mens Frederiksberggade og Vestergade også er godt besøgt af cyklister. Tællingerne er med til at give kommunen et godt fingerpeg om, hvor i kommunen, der er flest cyklister. Infrastruktur Cykelstinettet Silkeborg Kommune har 1280 km kommunevej, 70 km statsvej og godt 100km private fælles stier, som spænder fra at være med fast belægning til at være trådte stier. Silkeborg Kommune har godt 135 km cykelstier og cykelbaner langs kommunens veje og godt 115 km offentlige stier i eget trace. Derudover er der knap 135 km naturstier, som er attraktive for mountainbikes. Cykelparkering I Silkeborg centrum er der registeret godt 1000 offentlige cykelparkeringspladser. Disse er angivet på nedenstående kort. 4

Trafiksikkerhed Uheld med cyklister [antal] 5

I 2009 blev der i Silkeborg Kommune registeret 17 uheld med cyklister af politiet heraf kom 8 cyklister alvorligt til skade. Dette er en lille stigning i forhold til året før, men tendensen i antallet af cyklistuheld i Silkeborg Kommune er nedadgående. Borgerundersøgelse 2009 I efteråret 2009 gennemførte Silkeborg kommune en transport- og holdningsundersøgelse blandt borgerne i kommunen. Undersøgelsen blev gennemført som en åben spørgeskemaundersøgelse på nettet. Blandt andet blev borgerne under en stor boligmesse inviteret til at deltage gennem uddeling af postkort med den klare opfordring: Fortæl om dine cykelvaner og vind en cykel!. Hvem cykler i Silkeborg Kommune? I alt 619 borgere valgte at deltage i undersøgelsen 561 cyklister og 58 ikke-cyklister 3. Respondenterne er således ikke repræsentative for borgerne i Silkeborg, men giver først og fremmest et billede af netop cyklisternes cykelvaner og holdninger til kommunens indsats på cykelområdet. Derfor er der primært fokus på cyklisternes besvarelser i det følgende. Der er en nogenlunde ligelig fordeling af mænd (49 %) og kvinder (51 %) blandt cyklisterne i undersøgelsen. Aldersmæssigt er cyklisterne hovedsageligt mellem 30 og 59 år (76 %), og er således modne og veletablerede mennesker. 53 % af cyklisterne har en videregående uddannelse, mens 15 % af cyklisterne er ufaglærte. Hele 79 % af cyklisterne er lønmodtagere, 8 % er studerende og 2 % er selvstændige. Af disse arbejder 2 % primært hjemmefra, mens de resterende 87 % har et dagligt behov for at transportere sig fra hjemmet til arbejde og uddannelse. Bilejerskabet er ikke overraskende meget højt i Silkeborg Kommune hele 90 % af cyklisterne har bil til rådighed i husstanden 25 % har endda mere end én bil i husstanden. Afstanden til og fra arbejde har stor betydning for valg af transportmiddel. 5 km anses i hovedregelen som en ideel afstand i forhold til at benytte cyklen, men en afstand på op mod 10 km er dog stadig inden for en realistisk og rimelig grænse for, hvad der er overkommeligt at tilbagelægge på cykel. Hele 71 % af cyklisterne har under 10 km til arbejde eller uddannelse og har således mulighed for at benytte cyklen som transportmiddel. 3 Cyklister er de respondenter, der har svaret, at de cykler jævnligt (hver dag, hver uge, hver måned), mens ikke-cyklisterne er de, der har svaret, at de sjældent eller aldrig cykler) 6

Hvad bruger cyklisterne cyklen til? 52 % af cyklisterne bruger cyklen til og fra arbejde dagligt, men også jævnligt til aktiviteter i fritiden. Hvorfor cykler cyklisterne? og hvorfor ikke? 7

Cyklisterne i Silkeborg Kommune cykler primært, fordi de får motion og frisk luft ved at cykle. Men 70 % af cyklisterne angiver også, at det er hurtigere og nemmere at tage cyklen. 4 Når cyklisterne i Silkeborg Kommune vælger cyklen fra som transportmiddel, er det primært, fordi turen er for lang at cykle, at de skal have meget bagage med, at vejret er dårligt eller de skal have flere med i bilen. 5 Hvad generer cyklisterne i trafikken? Cyklisterne i Silkeborg Kommune føler sig generet af følgende, når de færdes i trafikken i kommunen: 4 Samlet giver procenterne over 100 %, da cyklisterne kunne afgive mere end ét svar på spørgsmålet. 5 Samlet giver procenterne over 100 %, da cyklisterne kunne afgive mere end ét svar på spørgsmålet. 8

Cyklisterne føler sig primært generet af bilisterne, manglende cykelstier, farlige kryds og knallerter samt dårlig vedligeholdelse af cykelstier og baner. 6 Hvad kan få cyklisterne til at cykle mere? Cyklisterne blev i undersøgelsen også spurgt om, hvad der kunne motivere dem til at cykle mere. 55 % svarer sundhed og motion, 47 % mener de vil cykle mere, hvis der kom flere cykelstier og baner, 39 % mener, at de ville cykle mere, hvis det var mere sikkert, mens 35 % svarer, at de cykler alt, hvad de kan. 7 6 Samlet set giver procenterne over 100 %, da respondenter kunne afgive flere svar på spørgsmålet. 7 Samlet giver procenterne over 100 %, da cyklisterne kunne afgive mere end ét svar på spørgsmålet. 9

Hjelm og lygter 42 % af cyklisterne angiver selv, at de altid cykler med hjelm, 16 % svarer at de ofte cykler med hjelm, mens 35 % sjældent eller aldrig bruger hjelm. 94 % af cyklisterne angiver, at de altid cykler med lys, mens 5 % svarer ofte. Cyklisternes tilfredshed Cyklisterne blev i spørgeskemaundersøgelsen også bedt om at tilkendegive, hvor tilfredse de er med Silkeborg Kommunes faciliteter og indsats i forhold til cyklisterne. Resultaterne er følgende: 10

43 % af cyklisterne er tilfredse med omfanget af cykelstier og baner i Silkeborg Kommune. 25 % er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 31 % er utilfredse. De utilfredse peger især på, at der mangler cykelstier på Gjessøvej, Resenbrovej og Borgergade. 30 % af cyklisterne i Silkeborg Kommune er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstier og baner. Flertallet er hverken tilfreds eller utilfredse, mens 27 % er utilfredse. De utilfredse peger især på, at belægningen mange steder er ujævn og hullet, at stierne ikke bliver fejet for blade, grus og glasskår, og at snerydningen er meget mangelfuld om vinteren. 38 % af cyklisterne er tilfredse med vedligeholdelsen af vejene, 40 % er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 19 % er utilfredse. Der er således større tilfredshed med vedligeholdelsen af vejene end med cykelstierne. De utilfredse peger på, at belægningen på vejene er hullet og ujævn samt at snerydningen flere steder er mangelfuld. 11

40 % af cyklisterne i Silkeborg Kommune er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser. 32 % er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 13 % er utilfredse. De utilfredse mangler primært pladser i Silkeborg C på Torvet, ved gågaderne, ved banegården og busterminalen, Papirfabrikken osv. 38 % af cyklisterne i Silkeborg Kommune er tilfredse med standarden af cykelparkeringsfaciliteterne i kommunen. 38 % er hverken tilfredse eller utilfredse, mens kun 7 % er utilfredse. De utilfredse peger primært på manglende overdækning og for lidt plads til cyklerne. 56 % af cyklisterne er tilfredse med skiltning og rutevejledningen i kommunen. 27 % er hverken tilfredse eller utilfredse, mens kun 6 % er utilfredse. De utilfredse peger helt generelt på, at skiltningen for cyklister er mangelfuld i kommunen. 12

39 % af cyklisterne føler sig sikre i trafikken i forhold til trafikuheld. 27 % føler sig hverken sikre eller usikre, mens 35 % af cyklisterne føler sig usikre og udsatte i trafikken. De utrygge peger især på de strækninger, som også blev fremhævet som strækninger, hvor der mangler cykelstier og cykelbaner dvs. Gjessøvej, Resenbrovej, Ansvej og Borgergade. 72 % af cyklisterne i Silkeborg Kommune føler sig trygge (i forhold til overfald, tyveri osv.), når de færdes på cykel i Silkeborg Kommune. 21 % er hverken trygge eller utrygge, mens kun 5 % føler sig utrygge. De utrygge peger hovedsagelig på manglende lys og tyveri, som årsag til deres utryghed. 67 % af cyklisterne er tilfredse med fremkommeligheden for cyklister i Silkeborg Kommune. 21 % er hverken tilfredse eller utilfredse, mens kun 9 % er utilfredse. De utilfredse sidestiller i høj grad fremkommelighed og trafiksikkerhed og peger på manglende stier, som årsag til dårlig fremkommelighed. 13

23 % af cyklisterne i Silkeborg Kommune er tilfredse med mulighederne for at kombinere cyklen med kollektive transporttilbud som bus og tog. 30 % er hverken tilfredse eller utilfredse, mens flertallet på 33 % ikke ved, hvad de skal svare. Det tyder på, at cyklisternes viden om eller behov for at kombinere cykel og kollektiv transport er meget lille. De 15 % utilfredse peger primært på, at busafgangene er for få til, at busser kan bruges i kombination med cyklen. Det er et stort problem, at man ikke kan tage cyklen med i bussen, samt at der er for få cykelparkeringspladser ved busterminalen og banegården. 29 % af cyklisterne i Silkeborg Kommune er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og bil. 33 % er hverken tilfredse eller utilfredse, mens flertallet på 35 % ikke ved, hvad de skal svare. Det tyder på, at cyklisternes viden om eller behov for at kombinere cykel og bil transport er meget lille. De 4 % utilfredse peger på, at der ikke er nogen steder, hvor man kan parkere sin bil eller cykel sikkert og skifte. 41 % af cyklisterne synes, at Silkeborg Kommune er en meget god eller god cykelkommune. 45 % mener kommunen er en rimelig cykelkommune, mens kun 12 % mener, at Silkeborg Kommune er en dårlig eller meget dårlig cykelkommune. 14

Ikke-cyklister hvem er de, og hvorfor cykler de ikke? Antallet af ikke-cyklister, der har deltaget i undersøgelsen, er som tidligere nævnt kun 58, og følgende skal derfor ses i det lys. I modsætning til cyklisterne er der blandt ikke-cyklisterne en overvægt af kvinder (67 %). Aldersmæssigt ligger ikkecyklisterne også højere end cyklisterne, idet 40 % af ikke-cyklisterne er i 40 erne og 50 erne. Uddannelsesmæssigt er niveauet nogenlunde det samme, og 86 % af ikke-cyklisterne er lønmodtagere. Ikke-cyklisterne har ikke overraskende et stort bilejerskab 93 % har en bil i husstanden og heraf har 45 % 2 biler. Og bilen bliver brugt, idet 84 % af ikke-cyklisterne dagligt kører i bil. Dette smitter tilsyneladende af på børnene, idet der er en væsentlig højere andel af ikke-cyklisternes børn, der bliver kørt i skole end blandt cyklisternes børn. I modsætning til cyklisterne har ikke-cyklisterne noget længere til arbejde 45 % har 0-10 km, mens 47 % har 11-24 km (hos cyklisterne er det tilsvarende 71 % og 16 %). Da ikke-cyklisterne kun sjældent eller aldrig bruger cykel, er det ikke overraskende bilen, de benytter til og fra arbejde hele 84 % af ikke-cyklisterne benytter bil til arbejde. Da ca. halvdelen af disse bor i cykelafstand fra deres arbejde, er der således et stort potentiale for at flytte nogle af disse borgere over på cykel. Og 86 % af ikke-cyklisterne har rent faktisk en cykel stående derhjemme så det er ikke det, der er problemet. Bilen er det foretrukne transportmiddel til de fleste ture ikke-cyklisterne foretager: 15

Som det fremgår af ovenstående benytter ikke-cyklisterne bilen alene eller sammen med andre til stort set alle formål. På spørgsmålet om, hvorfor de ikke cykler, er svaret følgende: 16

Den primære årsag til at ikke-cyklisterne ikke cykler er, at der ikke er cykelsti, der hvor de skal færdes. Ligesom hos cyklisterne bliver der især peget på, at der mangler stier ved Gjessø. Langt til arbejde angives næst mest som årsag til at cykle sjældent eller aldrig. Ikke-cyklisterne opfatter således i høj grad cykling til og fra arbejde som det primære formål med at cykle. På spørgsmålet om, hvad der kan få ikke-cyklisterne til at cykle, svarer de følgende: Hovedparten af ikke-cyklisterne svarer, at motion og et sundere liv er en motivationsfaktor i forhold til at begynde at cykle. Derudover peger ikke-cyklisterne på, at flere cykelstier og i det hele taget mere sikkerhed i trafikken for cyklister kunne få dem i sadlen. 8 Det er værd at bemærke, at kun 2 % af ikke-cyklisterne svarer, at de aldrig kommer til at cykle. Altså er der potentiale for flere cyklister og mange gode grunde til at gøre en indsats for at få flere til at cykle. 8 Samlet set giver procenterne over 100 %, da respondenter kunne afgive flere svar på spørgsmålet. 17