University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i Århus



Relaterede dokumenter
University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i Århus - opfølgningsrapport

University College-akkreditering. CVU Sønderjylland

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i København

University College-akkreditering. CVU Sjælland - opfølgningsrapport

University College-akkreditering. CVU København & Nordsjælland

University College-akkreditering. CVU Syd

University College-akkreditering. CVU Nordjylland

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i København opfølgningsrapport

University College-akkreditering. Sundheds CVU Nordjylland

University College-akkreditering. CVU Sjælland

University College-akkreditering. CVU Øresund

University College-akkreditering. CVU Vita

University College-akkreditering. Jysk CVU

University College-akkreditering. CVU Midt-Vest

University College-akkreditering. CVU Storkøbenhavn - opfølgningsrapport

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i Købehavn

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

University College-akkreditering. CVU Syd

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet

University College-akkreditering. CVU Vest - opfølgningsrapport

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemi og Bioteknologi) ved Aalborg Universitet Esbjerg

UCSJ revideret 4/

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Århus ved JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Interaktivt Design ved Syddansk Universitet i Sønderborg

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Byggeteknisk Højskole Haslev DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Integreret Design ved Ingeniørhøjskolen

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Akkreditering af diplomingeniøruddannelsen i Produktionsteknik på Syddansk Universitet

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. plj@ihk.dk

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Stærkstrøm ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK)

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen, CVU Vita i Holstebro DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af diplomingeniøruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi på Syddansk Universitet

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Profilforløb i sundhedspraksis ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Handels- og Ingeniørhøjskolen

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen i Århus, JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemiteknik) ved Ingeniørhøjskolen

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Næstved ved CVU Syd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Århus

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr.

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Odense Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Transkript:

University College-akkreditering Ingeniørhøjskolen i Århus

University College-akkreditering Ingeniørhøjskolen i Århus 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Indhold University College-akkreditering 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. Bestilles hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 35 55 01 01 F 35 55 10 11 E eva@eva.dk H www.eva.dk 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Organisering af akkrediteringen 3 1.3 Vurderingsgrundlag 3 1.4 Krav til dokumentation 4 1.5 Vurdering 4 1.6 Vægtning af kriterier 5 1.7 Vurderingssystem 6 1.8 Læsevejledning 7 Indstilling 9 2 Vision og strategier 11 3 Organisation og ledelse 13 4 Uddannelse 17 5 Kvalitetssikring og -udvikling 21 6 Undervisere og lærerkræfter 23 7 Forskningstilknytning 25 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 27 9 Videncenter 29 10 Samarbejde og partnerskaber 31 11 Økonomi 33

1 Indledning Denne indstilling er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af kvalitetsbetegnelsen University College. Denne rapport indeholder en vurdering af om Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA) opfylder kriterierne for University College. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2005 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: Vision og strategier 1. Organisation og ledelse 2. Uddannelser 3. Kvalitetssikring 4. Undervisere/lærerkræfter 5. Forskningstilknytning 6. Information og faciliteter 7. Videncenter 8. Samarbejde og partnerskaber 9. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Boel Henckel, vicerektor, lektor i pædagogik, Karlstads universitet Benny Blak, børne- og kulturdirektør, Høje-Taastrup Kommune Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien Reinhard Lund, professor emeritus, dr.merc. fra Copenhagen Business School, indstillet af Det Strategiske Forskningsråd. EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er evalueringskonsulent Tine Holm (projektleder), evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård, evalueringskonsulent Camilla Wang og evalueringsmedarbejder Søren Poul Nielsen. 1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurrance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag Institutionsbesøg. University College-akkreditering 3

Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 2. maj 2005. Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret i 2. maj 2005. Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. 1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold ikke godkendt. Godkendt University College-akkreditering 4

EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University Collegekriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University Collegevurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet? 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? Fortsættes næste side University College-akkreditering 5

fortsat fra forrige side 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne? 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder? 10.2 Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau? 10.5 Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere? Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte Opfyldt kriterier Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Gærdehøjde for godkendelse Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier (se uddybning neden- Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) for) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: 1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. University College-akkreditering 6

2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer for at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt) og om der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University College-titlen er således: Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. University College-akkreditering 7

University College-akkreditering 8

Indstilling EVA indstiller at Ingeniørhøjskolen i Århus godkendes med forbehold til at få tildelt titlen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor Ingeniørhøjskolen i Århus: opfylder 16 ud af 20 af de centrale kriterier opfylder i alt 46 ud af 64 kriterier har 2 kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et skal følge op på for at blive godkendt. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 4.6: Dokumentationen viser nogle få eksempler på projekter og kurser på tværs af grunduddannelserne og lærerkræfterne. Derimod mangler der dokumentation for ud over lærerudveksling udveksling af viden mellem grunduddannelser og efter- og videreuddannelse Kriterium 5.4: Dokumentationen viser en række initiativer, fx i form af retningslinjer for studenterevalueringer af undervisningen, der inddrager de interne interessenter i udviklingen og i den påbegyndte excellence-proces. Derimod mangler der dokumentation for et samlet systematiseret og koordineret kvalitetsarbejde på de enkelte organisatoriske niveauer og aktivitetsområder (kvalitetssystem). Kriterium 9.3: Dokumentationen viser eksempler på afgangsprojekter og på netværk som IHA deltager i (højteknologiske netværk, Center for Entrepreneurship og IDEA), samt samarbejde med virksomheder. Derimod mangler der dokumentation for aktiviteter eller publikationer i videncenterregi, fx i form at eksempler på temadage, konferencer mv. Kriterium 9.6: Dokumentationen giver nogle eksempler på hvordan viden fra udviklingsprojekter integreres i undervisningen. Derimod mangler der dokumentation fx i form af eksempler fra de fem industrinære udviklingslaboratorier (IHA s videncenteraktivitet). Øvrige kriterier Kriterier der er ikke opfyldt: Kriterium 4.11: Der mangler dokumentation i form af eksempler på praktikkens anvendelse i undervisningen. Der mangler dokumentation for refleksion og diskussioner om praktikkens anvendelse og læringspotentiale i undervisningen for de enkelte grunduddannelser og eksempler på hvordan eksisterende praksis er blevet udviklet fx på baggrund af evalueringer e.l. Kriterium 7.4 Der mangler dokumentation for at der undervises i forskningsmetode og videnskabsteori på alle grunduddannelser på CVU et. Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 3.5: Dokumentationen viser at det er besluttet at der skal gennemføres ledelseskurser. Derimod mangler der dokumentation for planlagt systematisk aktivitet i form af kompetenceplan for alle ledere eller tids- og handleplan. Kriterium 4.13: Dokumentationen viser at IHA har etableret mentorordning for kvindelige studerende og studie- og lektiehjælp til alle studerende. Der er gennemført én frafaldsundersøgelse i 2005. Derimod mangler der dokumentation for at IHA gennemfører/vil gennemføre systematiske frafaldsundersøgelser på CVU-niveau eller uddannelsesniveau der afdækker baggrund for frafald. Kriterium 4.14: Dokumentationen viser at der foretages dimittendundersøgelser på enkelte grunduddannelser. Derimod mangler der dokumentation for at disse undersøgelser gennemføres University College-akkreditering 9

systematisk, og at de foretages på alle grunduddannelser. IHA har ikke en eksplicit viden om hvorvidt IHA s dimittender afsættes til beskæftigelse eller videreuddannelse, eftersom ledighedsstatistikkerne er generelle for alle IAK-medlemmer og ikke specifikke for IHA s dimittender. Kriterium 5.2: Dokumentationen viser at IHA er i gang med Excellence-modellen, men dette berører ikke alle aktiviteter. De 4 udvalgte indsatsområder er 1) IT, 2) Medarbejderudviklingssamtaler, 3) Personalepolitik og 4) Adjunktvejledning. Der mangler således tydelig dokumentation for at der er opstillet kvalitetsmål for grunduddannelserne på linje med de kvalitetsmål der formuleret for fx videncenter. Kriterium 5.3: Dokumentationen viser eksempler på målinger af indsatsområder i forbindelse med de 4 udvalgte indsatsområder. Indsatsområderne er 1) IT, 2) Medarbejderudviklingssamtaler, 3) Personalepolitik og 4) Adjunktvejledning. Derimod mangler der dokumentation for målopfyldelse på overordnet uddannelsesniveau (målopfyldelse på kursusniveau er ikke tilstrækkelig). Kriterium 5.5: Dokumentationen viser at de rådgivende udvalgs vurderinger indgår som input til at udvikle studiernes indhold og kvalitet. Men der mangler dokumentation for at samtlige grunduddannelser arbejder systematisk med viden og data for at forbedre og udvikle kvaliteten. Kriterium 5.6: Dokumentationen viser at det overordnede ansvar for kvalitetssikring er placeret hos kvalitetsudviklingschefen der refererer til rektor. Derimod mangler der dokumentation for at der er formuleret ansvar for gennemførelse og opfølgning af evalueringer på uddannelsesniveau. Kriterium 5.7: Dokumentationen viser at der er foretaget en selvevaluering af udvalgte indsatsområder. Derimod mangler der dokumentation for at IHA har evalueret sit kvalitetsarbejde på de forskellige organisatoriske niveauer og aktivitetsområder. Kriterium 6.1: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne (52 % har en kandidatgrad og 16 % en ph.d.-grad). Der er en plan for sammensætning af lærerkorpset, men der mangler dokumentation for at denne er vedtaget i bestyrelsen eller HSU, eller hvordan denne er vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. Kriterium 6.2: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har baggrund i eller tilknytning til professionen (67 ud af 89). Kravprofil for ansættelse af undervisere i miljøteknik og kemi viser at ansøgerne skal besidde eller oparbejde professionsviden. Derimod mangler der dokumentation for at dette er en generel politik. Kriterium 9.5: Dokumentationen viser at størstedelen af CVU ets undervisere er involveret i udviklingsprojekter. Ifølge arbejdsnormeringsaftalen skal 20 % af medarbejdernes tid bruges til udviklingsprojekter. Af strategien fremgår det at medarbejderne og studerende skal arbejde med virksomheder i dellabs@iha, de industrinære udviklingslaboratorier (IHA s videncenteraktivitet). Derimod mangler der dokumentation for ud over afgangsprojekterne hvordan de studerendes inddrages i og informeres om videncenteraktiviteterne. Kriterium 10.4: Dokumentationen viser at CVU et bidrager til og tager initiativ til nationale og regionale netværk. Derimod mangler der dokumentation for deltagelse i internationale netværk. Kvaliteten af vurderingsgrundlaget: Udgangspunktet for panelets vurdering selvevalueringsmaterialet fra Ingeniørhøjskolen i Århus lever stort set op til kravene til dokumentationens karakter; at den er skriftlig, gyldig, entydig, præcis, relevant og dækkende. I hvilken udstrækning dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt og fremgår af begrundelserne. På et punkt lever IHA dog ikke op til dokumentationskravene, det gælder kravet om gyldighed. Gyldig dokumentation betyder at dokumentationsmaterialet er eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed og ikke materiale produceret til lejligheden. IHA har i flere tilfælde vedlagt oversigtsdokumenter fremstillet til lejligheden som dokumentation. Da dette ikke er gyldig dokumentation, er det ikke blevet medregnet som dokumentation. University College-akkreditering 10

2 Vision og strategier Spørgsmål 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? Bilag 1 Mission, vision og strategiske mål Bilag 2 Strategier for IHA Bilag 2.3 Udprint af hjemmeside. Begrundelse: Dokumentationen viser en vedtaget og tydelig formuleret mission, vision og strategiske mål der beskriver CVU ets overordnet identitet. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? Bilag 2 Strategier for IHA. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets overordnede mission, vision og strategiske mål er udmøntet i syv strategier. Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? Bilag 2.3 Udprint fra hjemmeside Bilag 3.1 Infomøder. Begrundelse: Dokumentationen viser at mission, vision og strategier er kommunikeret til organisationen via intranettet og informationsmøder. Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for ledere. Begrundelse: Dokumentationen viser at ansvaret for udmøntning af mål og strategier er defineret og placeret i funktionsbeskrivelserne for de enkelte ledere og chefer. 1 I denne akkreditering forstås begrebet strategi enten som en egentlig strategi eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen University College-akkreditering 11

Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? Bilag 7a Forretningsorden bestyrelsen Bilag 2.5.1-3 Beslutningsreferater fra bestyrelsesmøder. Begrundelse: Dokumentationen viser at det i forretningsordenen er defineret som en fast opgave for bestyrelsen at revurdere strategier én gang årligt. Processen for den løbende evaluering af strategi er dokumenteret i referater fra bestyrelsesmøder og i excellencearbejdet. University College-akkreditering 12

3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 2 Bilag 5.1 Organisationsdiagram Bilag 5.2 Organisationsplan Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for ledere Bilag 7b Forretningsorden direktion. Begrundelse: Dokumentationen viser sammenhæng i ledelsen horisontalt og vertikalt. Den horisontale sammenhæng sikres via et tværgående ledelsesfora bestående af CVU rektor, kvalitetschef, studiechef for diplomingeniøruddannelserne, studiechef for civilingeniøruddannelserne, informationschefen og administrator. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? Bilag 5.1 Organisationsdiagram Bilag 5.2 Organisationsplan Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for ledere Bilag 7b Forretningsorden direktion. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsesstrukturen understøtter vision og strategi. Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? Bilag 7.a Forretningsorden. Begrundelse: Dokumentationen viser at rammerne for CVU-bestyrelsen fremgår af forretningsordenen. Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? 2 2 I henhold til CVU-lovgivning vil et ubetinget godkendt CVU med partnere kunne have én CVU-bestyrelse og CVUbestyrelsesformand og en eller flere studiebestyrelser og studiebestyrelsesformænd og én CVU-rektor og en eller flere rektorer for partnerne. University College-akkreditering 13

Bilag 5.1 Organisationsdiagram Bilag 5.2 Organisationsplan Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for ledere Bilag 7b Forretningsorden direktion Bilag 8.6 MUS-oversigt: Hvem taler med hvem. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsesgruppens opgaver og ansvar er klart beskrevet. Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 8 Personalepolitik Bilag 11 Arbejdsmiljøundersøgelse. Begrundelse: Dokumentationen viser at det er besluttet at der skal gennemføres ledelseskurser. Derimod mangler der dokumentation for planlagt systematisk aktivitet i form af kompetenceplan for alle ledere eller tids- og handleplan. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? Bilag 3.2 Referat af direktionsmøder Bilag 3.6 Udprint af hjemmeside: ansvarsfordeling ledelsen Bilag 3.1 Oversigt over infomøder Bilag 3.3 TF-meddelelse Bilag 3.4 TF-Info. Begrundelse: Dokumentationen viser at intranettet benyttes til intern kommunikation med ansatte og studerende og at det indeholder både informationer om generelle og organisatoriske forhold. Dokumentationen viser desuden eksempler på medarbejdermøder om organisationsændringer og Task Force-meddelelser der lægges på CampusNet for at informere studerende og medarbejdere om de seneste beslutninger og nyheder i Task Force-arbejdet. Spørgsmål 3.7 Har I skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater internt og eksternt? Bilag 3.2 Referat af direktionsmøder Bilag 3.6 Udprint af hjemmeside: ansvarsfordeling ledelsen Bilag 3.1 Oversigt over infomøder Bilag 3.3 TF-meddelelse Bilag 3.4 TF-Info Bilag 3.7-1-5 Udskrifter af CampusNet med oplysninger i forhold til lov om offentlighed. Begrundelse: Dokumentationen viser åbenhed og gennemsigtighed om interne og aktiviteter og resultater via den interne og ekstern kommunikation på CampusNet. Derudover har IHA prioriteret det generelle informationsarbejde ved at ansætte en informationschef der organisatorisk er placeret i direktionen. University College-akkreditering 14

Spørgsmål 3.8 Samarbejder I med og informerer medarbejdere og studerende? Bilag 12.1 Kommissorium for studenterråd på IHA Bilag 12.2 Referat af Task Force-udvalg om studiemiljø Bilag 3.8.1-2 Referat af TF-arbejdsgrupper Bilag 3.2 Referat af direktionsmøder Bilag 3.1 Oversigt over infomøder Bilag 3.3 TF-meddelelse Bilag 3.4 TF-Info. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsen samarbejder med de studerende og medarbejderne via råd og udvalg på CVU-niveau. Medarbejderne informeres via intranet (CampusNet) fra direktionsmøder, møder i samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg m.v. De studerende informeres gennem CampusNet. Samarbejdet med de studerende varetages primært gennem de studerendes råd og studenterråd på de respektive studieretninger. Desuden involverer arbejdet med Excellence-modellen et stort antal medarbejdere og studerende. Spørgsmål 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? Bilag 13.1-3 Organisationstilpasninger af teknisk-administrative enheder Bilag 5.1-2 Organisationsdiagram og -plan. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er skabt sammenhæng, samspil og samdrift i form af samling og styrkelse af en række stabs- og servicefunktioner (IT, sekretærer, håndværkere og teknikere). Desuden er der gennemført en organisatorisk tilpasning af gruppen af underviserne fra en afdelingsstruktur til seks faglige søjler som kan sikre en interdisciplinær synergi. University College-akkreditering 15

University College-akkreditering 16

4 Uddannelse Spørgsmål 4.1 Har I formuleret en strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil? Bilag 2 Strategier for IHA. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA har formuleret en klar uddannelsesmæssig profil som del af deres strategi. Spørgsmål 4.2 Gennemfører I udbud af flere professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for institutionens fagområder samt efteruddannelse? Bilag 14.1-3 Godkendelsesbreve Bilag 10A Årsberetning, side 14. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA udbyder såvel flere professionsuddannelser, som videreuddannelser til og med diplomniveau og efteruddannelse. Spørgsmål 4.3 Udbyder I professionsbacheloruddannelser som opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser? 3 Kriteriet vurderes af Undervisningsministeriet. Spørgsmål 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? Bilag 16.4 Udvikling af ny uddannelse Bilag 16.1 Århus Kommunes erhvervsplan Bilag 6a Konsortium om Nanofood. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et afdækker og samarbejder regionalt om uddannelsesbehov, og at regionens behov inkorporeres i CVU ets strategiske overvejelser. Dette sker blandt andet ved at IHA har deltaget i udarbejdelsen af Århus Kommunes erhvervshandlingsplan der inddrager nye teknologiske platforme som er tilpasset Ingeniørhøjskolens strategier for enten nye grunduddannelser på IHA eller overbygningsuddannelser i samarbejde med Aarhus Universitet. 3 Godkendte, men endnu ikke akkrediterede udbud af professionsbacheloruddannelser ved et CVU, sidestilles som udgangspunkt ved vurderingen af en ansøgning om akkreditering som University College med de akkrediterede udbud. University College-akkreditering 17

Spørgsmål 4.5 Har I en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov? Bilag 17.1-7, 17.9, 17.11 (oversigt over sammensætning for retningsråd, udviklingsråd, efter- og videreuddannelsesudvalg og virksomhedskontakter og referater fra retningsråd). Bilag 4 c og d Aftagerundersøgelser bygning og IKT. Begrundelse: Dokumentationen viser både systematisk kontakt i form af de formelle råd og dialogmøder med arbejdsmarkedets parter om ingeniøruddannelsernes udvikling. Den løbende dialog er dokumenteret gennem mødereferater. IHA har desuden i 2004 påbegyndt systematiske aftagerundersøgelser. Spørgsmål 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 18.1 Pædagogisk udvalg på tværs af uddannelserne Bilag 4.6.3 Eksempler på tværgående tilvalgskurser Bilag 4.6.2 Plan for omorganisering af undervisere i nye faglige sammenhænge. Begrundelse: Dokumentationen viser nogle få eksempler på kurser på tværs af grunduddannelserne samt videnudveksling mellem lærerkræfterne i 2 af søjlerne samt pædagogisk udvalg. Men der mangler dokumentation som uddyber hvordan undervisernes organisering sikrer kontinuerligt samspil og udveksling af faglig viden både horisontalt og vertikalt der også omfatter de andre 4 fagsøjler, og imellem grund- og efteruddannelse. Spørgsmål 4.7 Har I fastsat og opfylder kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik eller kliniske undervisning? Bilag 19 Notat vedrørende udvikling af IPR. Begrundelse: Dokumentationen viser kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik og kliniske undervisning. Spørgsmål 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? Bilag 14.1-3 Godkendelsesbrev By og Byg, IKT og bevillingsskrivelse Bioprocesteknologi Bilag 20.1 Ny studieordning på B, 6. og 7. semester Bilag 20.2 Bygning, ny struktur 1.-4. semester. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et har udviklet tre nye grunduddannelser og videreudviklet eksisterende grunduddannelser. University College-akkreditering 18

Spørgsmål 4.9 Foretager I forsøg og/eller eksperimenter med nye undervisningsformer? Bilag 4.9.1 fjernundervisningsmodul Bilag 4.9.2 Kreativitet og innovation i undervisningen Bilag 4.9.3 Pilotproject five minutes learning Bilag 18.1 Pædagogisk udvalg på tværs af uddannelserne. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på hvordan der eksperimenteres med undervisningsformer på de enkelte grunduddannelser samt udveksling af viden om pædagogiske læreformer mellem lærere på tværs af grunduddannelserne. Spørgsmål 4.10 Udvælger og udvikler I undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet? Kriteriet udgår. Spørgsmål 4.11 Videreudvikler I læring generelt, herunder praktikkens læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik? Kriteriet er ikke opfyldt. Ingen relevant dokumentation. Begrundelse: Der mangler dokumentation i form af eksempler på praktikkens anvendelse i undervisningen. Der mangler dokumentation for refleksion og diskussioner om praktikkens anvendelse og læringspotentiale i undervisningen for de enkelte grunduddannelser og eksempler på hvordan eksisterende praksis er blevet udviklet, fx på baggrund af evalueringer e.l. Spørgsmål 4.12 Efterspørges jeres uddannelser af studerende? Bilag 23.1 Ansøgere og startere Bilag 23.2 Bestandstal. Begrundelse: Dokumentationen viser at grunduddannelserne efterspørges af de studerende. Spørgsmål 4.13 Har I etableret en indsats der modvirker frafald? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 4.13.1 Frafaldsundersøgelse 2005-08-24 Bilag 13.2 Udmeldelsesblanket Bilag 4.13.3 Mentorordning Bilag 4.13.5 Studiehjælpen. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA har etableret mentorordning for kvindelige studerende og studie- og lektiehjælp til alle studerende. Der er gennemført én frafaldsundersøgelse i 2005. University College-akkreditering 19

Derimod mangler der dokumentation for at IHA gennemfører/vil gennemføre systematiske frafaldsundersøgelser på CVU-niveau eller uddannelsesniveau der afdækker baggrund for frafald. Spørgsmål 4.14 Afsætter I jeres dimittender til beskæftigelse eller videreuddannelse? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 29.3 og 29.4 Aftager- og dimittendspørgeskema Bilag 4.14.1-2 Dimittendundersøgelse og aftagerundersøgelse bygning Bilag 4.14.3-4 Dimittendundersøgelse og aftagerundersøgelse IKT. Begrundelse: Dokumentationen viser at der foretages dimittendundersøgelser på enkelte grunduddannelser. Derimod mangler der dokumentation for at disse undersøgelser gennemføres systematisk, og at de foretages på alle grunduddannelser. IHA har ikke en eksplicit viden om hvorvidt IHA s dimittender afsættes til beskæftigelse eller videreuddannelse, eftersom ledighedsstatistikkerne er generelle for alle IAK-medlemmer og ikke specifikke for IHA s dimittender. University College-akkreditering 20

5 Kvalitetssikring og -udvikling Spørgsmål 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og -udvikling? Bilag 2 Strategier for IHA afsnit 10. Begrundelse: Dokumentationen viser en tydelig formuleret strategi for kvalitetssikring og udvikling for det samlede CVU. Spørgsmål 5.2 Har I udmøntet jeres strategi i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 2 Strategier for IHA, afsnit 10 Bilag 28.2 Committed to excellence-ansøgning Bilag 2, s. 8 Strategier for IHA. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA er i gang med Excellence-modellen, men dette berører ikke alle aktiviteter. De fire udvalgte indsatsområder er 1) IT, 2) Medarbejderudviklingssamtaler, 3) Personalepolitik og 4) Adjunktvejledning. Der mangler således tydelig dokumentation for at der er opstillet kvalitetsmål for grunduddannelserne på linje med de kvalitetsmål der er formuleret for fx videncenter. Spørgsmål 5.3 Kan I dokumentere at institutionen lever op til disse mål? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 28.2 Committed to excellence-ansøgning Bilag 29. Kvalitetssikringsprocedurer. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på målinger af de fire udvalgte indsatsområder. Indsatsområderne er 1) IT, 2) Medarbejderudviklingssamtaler, 3) Personalepolitik og 4) Adjunktvejledning. Derimod mangler der dokumentation for målopfyldelse på overordnet uddannelsesniveau (målopfyldelse på kursusniveau er ikke tilstrækkelig). Spørgsmål 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 29.5 Studiemiljøundersøgelser Bilag 29.1 Retningslinjer for studenterevalueringer Bilag 5.4.3 Committed to excellence-feedbackrapport. University College-akkreditering 21

Begrundelse: Dokumentationen viser en række initiativer, fx i form af retningslinjer for studenterevalueringer af undervisningen, der inddrager de interne interessenter i udviklingen og i den påbegyndte excellence-proces. Derimod mangler der dokumentation for et samlet systematiseret og koordineret kvalitetsarbejde på de enkelte organisatoriske niveauer og aktivitetsområder (kvalitetssystem). Spørgsmål 5.5 Bruger I viden og data, herunder institutionens rådgivende udvalgs vurderinger af og udtalelser om aktiviteternes kvalitet til at forbedre og udvikle kvaliteten? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 17.1-11 Retningsråd og referater fra disse møder. Begrundelse: Dokumentationen viser at de rådgivende udvalgs vurderinger indgår som input til at udvikle studiernes indhold og kvalitet. Men der mangler dokumentation for at samtlige grunduddannelser arbejder systematisk med viden og data for at forbedre og udvikle kvaliteten. Spørgsmål 5.6 Har I placeret ansvar for kvalitetssikring og opfølgning i organisationen? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 6, Stillingsbeskrivelse for ledere Bilag 5.1-2 Organisationsdiagram. Begrundelse: Dokumentationen viser at det overordnede ansvar for kvalitetssikring er placeret hos kvalitetsudviklingschefen der refererer til rektor. Derimod mangler der dokumentation for at der er formuleret ansvar for gennemførelse og opfølgning af evalueringer på uddannelsesniveau. Spørgsmål 5.7 Vurderer I systematisk og løbende hvorvidt jeres kvalitetssikringssystem er relevant og dækkende til at belyse om målsætningerne indfries? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 28.2 Bilag 5.7.1 Referat af møde I TF-8 Bilag 5.7.4 Handlingsplan for evaluering af undervisning. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er foretaget en selvevaluering af udvalgte indsatsområder. Derimod mangler der dokumentation for at IHA har evalueret sit kvalitetsarbejde på de forskellige organisatoriske niveauer og aktivitetsområder. University College-akkreditering 22

6 Undervisere og lærerkræfter Spørgsmål 6.1 Har I en ansættelsespolitik og praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelserne? Ved kvalifikationsniveau forstås, ud over pædagogisk kompetence, dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 32 Skematisk oversigt over undervisernes baggrund og kompetencer Bilag 8.2 Arbejdsanalyse og kravprofil for undervisere Bilag 33 Ansættelsesplan. Begrundelse: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne (52 % har en kandidatgrad, og 16 % en ph.d.-grad). Der er en plan for sammensætning af lærerkorpset, men der mangler dokumentation for at den er vedtaget i bestyrelsen eller HSU, eller hvordan den er vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. Spørgsmål 6.2 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har baggrund i eller tilknytning til professionen (interne som eksterne undervisere, gæsteforelæsere mv.)? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 32 Skematisk oversigt over undervisernes baggrund og kompetencer Bilag 8.2 Arbejdsanalyse og kravprofil for undervisere miljøteknik og kemi. Begrundelse: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har baggrund i eller tilknytning til professionen (67 ud af 89). Kravprofil for ansættelse af undervisere i miljøteknik og kemi viser at ansøgerne skal besidde eller oparbejde professionsviden. Derimod mangler der dokumentation for at dette er en generel politik. Spørgsmål 6.3 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har tilknytning til forskningsverdenen (interne som eksterne undervisere, gæsteforelæsere mv.)? Bilag 32 Skematisk oversigt over faglige kvalifikationer Bilag 6.1 Skematisk oversigt over medarbejderes tilknytning til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde Bilag 8.9 Arbejdstidsaftale. Begrundelse: Dokumentationen viser at 38 % af underviserne har tilknytning til forskningsverdenen, og at 27 % har udviklingstilknytning. Derudover har IHA som mål at alle medarbejdere som minimum skal arbejde med forskningstilknytning og udviklingsopgaver i 20 % af arbejdstiden. En ny arbejdstidsaftale sikrer dette. University College-akkreditering 23

Spørgsmål 6.4 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har erfaring med og kan forestå aktiviteter inden for forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet/profession? Bilag 32 Skematisk oversigt over faglige kvalifikationer Bilag 6.1 Skematisk oversigt over medarbejderes tilknytning til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde Bilag 8.9 Arbejdstidsaftale. Begrundelse: Dokumentationen viser at 38 % af underviserne har tilknytning til forskningsverdenen, og 27 % har udviklingstilknytning. Derudover arbejder IHA med det mål at alle medarbejdere som minimum skal arbejde med udviklingsopgaver i 20 % af arbejdstiden. En ny arbejdstidsaftale sikrer dette. Spørgsmål 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? Bilag 8.1 Adjunktvejledningen ved IHA Bilag 8.7 Kompetenceudvikling. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er formuleret en generel kompetenceudviklingspolitik og en plan for lektorbedømmelse for de undervisere der ansættes som adjunkter eller som lektorer. Spørgsmål 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? Bilag 6.1 Skematisk oversigt over medarbejderes tilknytning til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde Bilag 36.6 Samarbejdsaftale med AAU Bilag 36.2 Medarbejdereffekt af universitetsaftaler. Begrundelse: Dokumentationen viser at lærere fra IHA vederlagsfrit kan deltage i AAU s uddannelsesaktiviteter, og at IHA medarbejderne foretager undervisningsaktivitet på civilingeniøruddannelserne. University College-akkreditering 24

7 Forskningstilknytning Spørgsmål 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklingsog videncenteraktiviteter? Bilag 2 Strategier for IHA, afsnit 4. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA har formuleret en strategi for forskningstilknytning hvor IHA indgår i et forpligtende samarbejde med Aarhus Universitet om civilingeniøruddannelser. Spørgsmål 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? Formelle aftaler: Bilag 36.3a IHA Aarhus Universitet, kontrakt Bilag 36.5 Arkitektskolen Aarhus Bilag 36.6 Aalborg Universitet Bilag 6.1 Skematisk oversigt over medarbejderes tilknytning til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde Bilag 36.2 Medarbejdereffekt af universitetsaftaler. Begrundelse: Dokumentationen viser forskningstilknytning til Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Arkitektskolen Aarhus, samt hvordan de tilknyttede institutioner inddrages i udviklingsprojekter. IHA samarbejder med AU om udbud af to overbygningsuddannelser og masteruddannelser, med Arkitektskolen om uddannelsen By og Byg og med AAU om det maskin- og byggetekniske område. Spørgsmål 7.3 Inddrager og anvender I viden om og resultater af dansk og international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen? Bilag 31.1-20 Eksempler på beskrivelser og henvisninger til undervisningsmaterialet fra diplomingeniørretningerne, Elektro, Informations og Kommunikationsteknologi (IKT), Maskinteknik, By & Byg og Bygningsteknik. Begrundelse: Dokumentationen viser at der inddrages dansk og international forskningsbaseret litteratur på alle grunduddannelser i CVU et. Spørgsmål 7.4 Inddrager I forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen? Kriteriet er ikke opfyldt. University College-akkreditering 25

Ingen relevant dokumentation. Begrundelse: Der mangler dokumentation for at der undervises i forskningsmetode og videnskabsteori på alle grunduddannelser på CVU et. Spørgsmål 7.5 Indgår I i samarbejde med forskningsinstitutioner, forskere og/eller ph.d.-studerende i institutionens faglige ajourføring og efter- og videreuddannelse af institutionens medarbejdere? Bilag 6.1 Skematisk oversigt over medarbejderes tilknytning til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde Bilag 36.6 Samarbejdsaftale med AAU Bilag 36.2 Medarbejdereffekt af universitetsaftaler. Begrundelse: Dokumentationen viser at forskningsaftalen med AAU sikrer lærerkorpsets mulighed for efteruddannelse. University College-akkreditering 26

8 Fysiske og elektroniske ressourcer Spørgsmål 8.1 Har I formuleret en strategi for institutionens fysiske og elektroniske ressourcer? Bilag 2, s. 6 Strategier for IHA. Begrundelse: Dokumentationen viser en vedtaget strategi for fysiske og elektroniske ressourcer. Spørgsmål 8.2 Udvikler I institutionens biblioteksvirksomhed og andre former for informationsfaciliteter til nytte for institutionens brugere, bl.a. i samarbejde med Det Elektroniske Forskningsbibliotek? Bilag 39 Biblioteksdrift Bilag 39.1-3 Biblioteksbudget, statistik og licenser til eksterne online-ressourcer Bilag 8.2.1 Referat af biblioteksudvalgsmøde Bilag 8.2.5 Fælles adgang til databaser. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et udvikler biblioteksvirksomheden og informationsfaciliteter generelt. Spørgsmål 8.3 Udvikler og vedligeholder I institutionens øvrige faciliteter, bygninger, laboratorier, bygninger, udstyr, it-teknologi, materialer, idrætsanlæg mv., så de er tidssvarende og relevante i forhold til institutionens og uddannelsernes behov? Bilag 2 Strategi Bilag 40 Vedligeholdelsesplan. Begrundelse: Dokumentationen viser en strategi for udviklingen af de fysiske ressourcer som er i overensstemmelse med den overordnede strategi om udflytning fra det nuværende bygningskompleks, og som sigter mod en elektronisk infrastruktur der sikrer studerende, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere adgang til brugervenlig information. Spørgsmål 8.4 Har I etableret nem og brugervenlig adgang til information for eksterne samarbejdspartnere, interessenter, ansøgere mv.? Bilag 2 Informationsstrategi Bilag 41.1-2 Webstatistik. University College-akkreditering 27

Begrundelse: Dokumentationen viser de strategiske overvejelser vedrørende hjemmeside, og at der er etableret nem og brugervenlig adgang til information for eksterne samarbejdspartnere, interessenter, ansøgere mv. University College-akkreditering 28

9 Videncenter Spørgsmål 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? Bilag 2, s. 6 Strategier for IHA. Begrundelse: Dokumentationen viser en vedtaget strategi for CVU ets videncenterfunktion, herunder for IHA s spydspidskompetencer. Spørgsmål 9.2 Dokumenterer og synliggør I jeres kompetencer og resultater? Bilag 42.1 Eksempel Bilag 9.2 Udskrift med oversigt over udviklingsprojekter Bilag 9.1 Udviklingsprojekter Bilag 49 Årsrapport. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et dokumenterer og synliggør sine kompetencer via hjemmeside, årsberetning og konferencer. Spørgsmål 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 43a, 43.2, 43.3a, 43.4, 43.5a Strategioplæg, videncenteransøgning, dellabs og CAND-notat, Bilag 43.6a-b IDEA-oplæg. Supplerende materiale: Bilag 9.2 Udskrift fra hjemmeside Bilag 9.6.1.1-2, 9.6.2-2 Projekter og artikler. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på afgangsprojekter og på netværk som IHA deltager i (højteknologiske netværk, Center for Entrepreneurship og IDEA), og på samarbejde med virksomheder. Derimod mangler der dokumentation for aktiviteter eller publikationer i videncenterregi, fx eksempler på temadage, konferencer mv. Spørgsmål 9.4 Integrerer I organisatorisk og fagligt jeres videncenteraktiviteter som en del af institutionen? University College-akkreditering 29