University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i København opfølgningsrapport

Transkript

1 University College-akkreditering Ingeniørhøjskolen i København opfølgningsrapport

2

3 University College-akkreditering Ingeniørhøjskolen i København opfølgningsrapport 2007

4 University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i København opfølgningsrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold Indstilling efter opfølgning 7 Indstilling 9 1 Indledning Formål Organisering af akkrediteringen Vurderingsgrundlag Krav til dokumentation Vurdering Vægtning af kriterier Vurderingssystem Læsevejledning 15 2 Vision og strategier 17 3 Organisation og ledelse 19 4 Uddannelse 23 5 Kvalitetssikring og -udvikling 29 6 Undervisere og lærerkræfter 33 7 Forskningstilknytning 37 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 39 9 Videncenter Samarbejde og partnerskaber Økonomi 49

6 6 University College akkreditering

7 Indstilling efter opfølgning Efter at have vurderet den supplerende dokumentation som Ingeniørhøjskolen København (IHK) har indsendt som led i opfølgningen på den tidligere akkreditering, indstiller Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) at Ingeniørhøjskolen København bliver godkendt til at få tildelt titlen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor Ingeniørhøjskolen København: opfylder 19 ud af de 20 centrale kriterier opfylder i alt 60 ud af 64 kriterier har 0 kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier der er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et er forpligtet til at følge op på ifølge opfølgningsbekendtgørelsen. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 5.4: Dokumentationen viser at IHK med områdestrategien for kvalitetsstyring og -udvikling har besluttet at dokumentation af resultater skal være baseret på regelmæssig dialog med de væsentligste interne og eksterne interessenter. Dokumentationen viser endvidere at studerende og medarbejdere inddrages i den nuværende kvalitetssikring, og at der arbejdes med at oprette studenterfora som fremover skal inddrages i kvalitetssikringsarbejdet. Ligeledes arbejdes der med at oprette dimittendfora og inddrage censorer på systematisk vis. En arbejdsgruppe er nedsat til at udvikle et fælles koncept for kontakten til dimittender, og IHK s regler for samarbejde og dialog med censorer er i færd med at blive udmøntet. Der er således dokumentation for at IHK er på vej mod en systematisk inddragelse af interne og eksterne interessenter uden at disse tiltag dog endnu er fuldt implementeret. Øvrige kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 2.5: Dokumentationen viser at IHK s samlede strategi årligt tages op til behandling på bestyrelsens møde i maj. Desuden fremgår det af dokumentationen at områdestrategierne revideres hvert andet år. Der foreligger dog stadig endnu ikke resultater af strategirevisionerne, da disse først finder sted i maj : Dokumentationen viser at IHK arbejder med at udvikle systematiske dimittendundersøgelser som skal indgå i kvalitetsudviklingen af uddannelserne, og at der allerede er gennemført dimittendundersøgelser. Der er nedsat en arbejdsgruppe på IHK der skal udvikle et fælles koncept for kontakten til dimittender. Der er således dokumentation for at IHK er på vej mod systematiske dimittendundersøgelser uden at disse tiltag dog endnu er fuldt implementeret. 5.7: Dokumentationen viser at IHK s områdestrategi for kvalitetsstyring og -udvikling skal vurderes årligt. På nuværende tidspunkt er slutevalueringssystemet i CampusNet blevet evalueret og revideret. Da kvalitetssikringsstrategien endnu ikke er fuldt implementeret, har IHK endnu ikke dokumenteret at der foreligger en systematisk og løbende vurdering af kvalitetssikringssystemet. Kvaliteten af vurderingsgrundlaget Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering IHK s opfølgningsredegørelse og den supplerende dokumentation helt overvejende lever op til kravene til dokumentationens karakter om at være skriftlig, gyldig, entydig og præcis. University College-akkreditering 7

8 Om dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af om kriterierne er opfyldt, og vil fremgå af de enkelte begrundelser. 8 University College akkreditering

9 Indstilling EVA indstiller at Ingeniørhøjskolen i København (IHK) godkendes med forbehold til at få tildelt titlen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor IHK: opfylder 16 ud af 20 af de centrale kriterier opfylder i alt 50 ud af 64 kriterier har ingen kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt, og som IHK skal følge op på for at blive godkendt. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 4.6: Dokumentationen viser at den nye matrixorganisering i faggrupper sikrer samspil på tværs af både uddannelser og uddannelsesniveauer. Desuden dokumenteres konkrete eksempler på samspil mellem grunduddannelserne i form af fælles moduler og på pædagogiske tværgående aktiviteter som er med til at fremme samspillet. Endelig viser dokumentationen eksempler på samspil mellem grunduddannelse og efter- og videreuddannelse som dog er koncentreret om IT-området. Der savnes derfor større bredde i eksemplerne på samspil mellem grunduddannelser og efter- og videreuddannelse. 5.4: Dokumentationen viser at det med områdestrategien for kvalitetsstyring- og udvikling er besluttet at dokumentation af resultater skal være baseret på regelmæssig dialog med de væsentligste interne og eksterne interessenter. Det dokumenteres endvidere at studerende og medarbejdere inddrages i den nuværende kvalitetssikring, og at der arbejdes for at oprette studenterfora som fremover skal inddrages i kvalitetssikringsarbejdet. Ligeledes arbejdes der for at oprette dimittendfora og inddrage censorer på systematisk vis. Der er således dokumentation for at IHK er på vej mod en systematisk inddragelse af interne og eksterne interessenter. 9.6: Dokumentationen viser en række eksempler på hvordan udviklingsprojekter anvendes i grunduddannelserne. Desuden viser ansøgningerne om videncentermidler at IHK har gjort sig tanker om organisering af videncentrene og hvordan videncentrene vil blive etableret på tværs af fagområder og uddannelser og bl.a. vil arbejde mod udvikling af undervisningsmateriale til brug i ingeniøruddannelserne. Eftersom videncentrene endnu ikke er etableret, savnes der derimod dokumentation for hvordan organiseringen af videncenteraktiviteterne mere systematisk og løbende sikrer videnstrømmen i forhold til grunduddannelsernes medarbejdere og ikke mindst de studerende. 10.2: Dokumentationen viser at IHK indgår i samarbejde på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Desuden viser dokumentation at IHK s direktion har tiltrådt et notat om strategiske overvejelser for regionalt og nationalt samarbejde og et notat for internationalt samarbejde. Der savnes dog dokumentation for hvordan de strategiske prioriteringer er koblet til den overordnede strategi og til områdestrategierne for videncenter eller andre strategiske overvejelser. Øvrige kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 2.5: Dokumentationen viser at den samlede strategi årligt tages op til behandling på bestyrelsens møde i maj. Desuden fremgår det af områdestrategierne at de revideres hvert andet år. Der foreligger dog endnu ikke resultater af strategirevisionerne. 5.3: Dokumentationen viser at der arbejdes med at opfylde de mål som er formuleret i strategi Som led i områdestrategien for kvalitetsstyring- og udvikling planlægger IHK at anvende en anerkendt model til selvevaluering som KVIK eller Business Exellence. Der er såle- University College-akkreditering 9

10 des dokumentation for at IHK er på vej mod systematisk at dokumentere at de lever op til kvalitetsmålene for de enkelte aktiviteter. 4.11: Dokumentationen viser at der er opstillet nye fælles rammer for praktikken, og at der i opfølgningsplanerne til professionsbachelorakkrediteringerne arbejdes med at udvikle samspillet mellem teori og praksis. Desuden dokumenteres eksempler på hvordan kurser tager udgangspunkt i erfaringer for praktikken. Endelig viser oversigten over mål og handlingsplaner i forbindelse med strategien, at der arbejdes med at udvikle ingeniørpraktikken og dens læringsmæssige indflydelse på uddannelser. Der er således dokumentation for at IHK er på vej til at videreudvikle læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik. 4.13: Dokumentation viser flere initiativer rettet mod at styrke vejledningsindsatsen og eksempler på tiltag i undervisningsformer som sigter mod fastholdelse af studerende. Der savnes dog dokumentation for systematik i registreringen af frafald og i undersøgelserne af årsagerne til frafald som kan indgå i kvalitetssikringen af uddannelserne. 4.14: Dokumentationen viser at IHK arbejder med at udvikle systematiske dimittendundersøgelser som skal indgå i kvalitetsudviklingen af uddannelserne, og at der allerede er gennemført nogle dimittendundersøgelser. Der er således dokumentation for at IHK er på vej mod systematiske dimittendundersøgelser. 5.5: Dokumentationen viser at det med områdestrategi for kvalitetsstyring- og udvikling er besluttet at viden og data skal indgå på systematisk vis i kvalitetssikringen. Den nuværende kvalitetssikring viser flere eksempler på hvordan viden og data er blevet inddraget i kvalitetsudvikling i form af opfølgning på akkrediteringer, censortilbagemeldinger og studerende. Der er således dokumentation for at IHK arbejder mod en brug af viden og data til at forbedre og udvikle kvalitet via systematisk opfølgningsarbejde. 5.7: Det fremgår af områdestrategien for kvalitetsstyring og udvikling skal vurderes årligt. Da kvalitetssikringsstrategien endnu ikke er udmøntet er det dog for tidligt i processen til at der foreligger en systematisk og løbende vurdering af kvalitetssikringssystemet. 7.4: Dokumentationen viser at der afholdes pædagogisk dage og interne kursusforløb med henblik på at fremme brugen af forskningsmetode og videnskabsteori. Desuden viser dokumentation at der på nogle af grunduddannelserne er indført forskningsmetode og videnskabsteori, mens der er planer herfor på de resterende uddannelser. Der savnes således dokumentation for inddragelse af forskningsmetode og videnskabsteori for samtlige grunduddannelser. 9.2: Dokumentationen viser at IHK dokumenterer deres kompetencer og resultater via formidling af udviklingsprojekter, indlæg på konferencer og lignende. Der savnes derimod en samlet formidling af viden og kompetencer for de respektive vidensområder så de er umiddelbart tilgængelige for offentligheden i form af eksempelvis hjemmeside eller informationsmateriale. 9.5: Dokumentationen viser at medarbejdere til en vis grad inddrages i udviklingsprojekter. Desuden viser dokumentationen få eksempler på hvordan de studerendes projekter trækker på viden fra udviklingsprojekterne og dermed hvordan de studerende inddrages direkte i videnceteraktiviteterne. Der savnes dog en uddybning af hvordan organiseringen af videncenteraktiviteterne vil sikre at de studerende og medarbejder i stigende grad vil blive involveret i videncenter- og udviklingsaktiviteter. Bemærkning til formen af dokumentationsmaterialet: Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering af IHK s selvevalueringsmateriale lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være skriftlig, gyldig, entydig og præcis. Hvorvidt dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt og fremgår af begrundelserne. 10 University College akkreditering

11 1 Indledning Denne rapport er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af titlen University College til IHK. IHK ansøgte første gang om titlen University College i maj EVA indstillede efterfølgende til Undervisningsministeriet at IHK ikke blev godkendt til titlen University College. Denne indstilling blev fulgt af Undervisningsministeriet i december IHK ansøgte igen i maj 2006, og efter at have gennemført en ny akkreditering af IHK indstillede EVA til Undervisningsministeriet at IHK blev godkendt med forbehold til titlen University College. Denne indstilling blev fulgt af Undervisningsministeriet i oktober Rapporten indeholder en vurdering af om IHK opfylder kriterierne for University College efter at have indsendt supplerende dokumentation til EVA i januar 2007, og beror dermed på om IHK kan overgå fra at være godkendt med forbehold til at være godkendt til titlen University College. I teksten er den nyindsendte dokumentation og EVA s vurdering af opfølgningsmaterialet i begrundelserne markeret med sort skrift. Tidligere dokumentation og vurdering er markeret med grå skrift. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2005 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: 1. Vision og strategier 2. Organisation og ledelse 3. Uddannelser 4. Kvalitetssikring 5. Undervisere/lærerkræfter 6. Forskningstilknytning 7. Information og faciliteter 8. Videncenter 9. Samarbejde og partnerskaber 10. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård (projektleder), og evalueringskonsulent Eva Broegaard. University College-akkreditering 11

12 1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag Institutionsbesøg. Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 2. maj Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret i 2. maj Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. 12 University College akkreditering

13 1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold ikke godkendt. Godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University College-kriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University College-vurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration Fortsættes næste side University College-akkreditering 13

14 fortsat fra forrige side 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder 10.2 Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau 10.5 Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte Opfyldt kriterier Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Fortsættes næste side 14 University College akkreditering

15 fortsat fra forrige side Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Gærdehøjde for godkendelse Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier (se uddybning nedenfor) Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: 1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. 2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer for at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt) og om der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University College-titlen er således: Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Vurderingen fra første ansøgning fremgår af parentesen efter den nuværende vurdering for på den måde at vise IHK s udvikling siden den første ansøgningsrunde. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. Det fremgår ligeledes hvad der er ny dokumentation fra denne runde og hvornår der henvises til dokumentation fra den tidligere ansøgning. University College-akkreditering 15

16 16 University College akkreditering

17 2 Vision og strategier Spørgsmål 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? Kriteriet er opfyldt (kriteriet var tidligere delvist opfyldt). Bilag 2.1 Strategi 2006 Bilag 2.14 Indkaldelse til ekstraordinært møde i Samarbejdsudvalget Bilag 2.15 Brev fra bestyrelsesformand angående strategipakken. Begrundelse: Dokumentationen viser en tydelig formuleret og vedtaget strategi som beskriver IHK s vision og strategi, og hvordan IHK udfylder formålet for et CVU. Strategien er vedtaget i bestyrelsen og behandlet i samarbejdsudvalget. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? Kriteriet er opfyldt (kriteriet var tidligere delvist opfyldt). Bilag 2.1 Strategi 2006 Bilag 2.2 Personalepolitik (revideret) Bilag 2.3 Referat fra møde i Samarbejdsudvalget (nr. 2, 2006) Bilag 2.12 Beslutningsreferat fra direktionsmøde nr. 25/2006 Bilag 4f IHK mål og handlingsplaner Bilag 2.18 Informations- og kommunikationsstrategi (tidligere M1, 2.4) Bilag 2.19 Personalepolitik (tidligere M1, 3.10) Bilag 2.20 Sikkerhedspolitik (tidligere M1, 3.11) Bilag 2.21 Miljøpolitik (tidligere M1, 3.12) Bilag 2.22 Lønpolitik (tidligere M1, 3.14) Bilag 2.23 MUS-politik (tidligere M1, 3.13) Bilag Strategi for internationalisering (oplæg) (tidligere M1, 10.1). Begrundelse: Dokumentationen viser at visionen er udmøntet i dels en vækststrategi, dels en række områdestrategier som alle er integreret i den overordnede strategi for Disse strategier vil i løbet af 2006 blive udmøntet i handleplaner. Derudover viser dokumentationen eksempler på en række personaleadministrative politikker som er blevet revideret siden ansøgningen i Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? 1 I akkrediteringen forstås begrebet strategi enten som et egentlig strategidokument eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen. University College-akkreditering 17

18 Kriteriet er opfyldt (kriteriet var tidligere opfyldt). Bilag 2.4 Invitation til medarbejdermøde d. 1. marts 2006 Bilag 2.5 Beskrivelse af medarbejdermøde (fra Den Interne ) Bilag 2.12 Beslutningsreferat fra direktionsmøde nr. 25/2006 Bilag 2.13 Orientering om Action Camp 2006 Bilag 2.14 Indkaldelse til ekstraordinært møde i Samarbejdsudvalget Bilag 2.15 Brev fra bestyrelsesformand angående strategipakken Bilag 2.16 Invitation til medarbejdermøde d. 3. maj 2006 Bilag 7.17 Referat fra fælles studienævnsmøde Bilag 6c Udkast til program for Action Camp Begrundelse: Dokumentationen viser at strategi og politikker er kommunikeret i organisationen via medarbejdermøde, internt nyhedsbrev og møde i samarbejdsudvalget. Desuden dokumenteres det at strategien vil blive behandlet på en særskilt Action Camp for alle medarbejder med henblik på at udarbejde handleplaner. Det dokumenteres dermed at IHK s vision, strategier og politikker er kommunikeret bredt i organisationen. Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? Kriteriet er opfyldt (kriteriet var tidligere delvist opfyldt). Bilag 2.1 Strategi 2006 Bilag 3.1 IHK Organisationsplan 2006 Bilag 2.26 Organisationsdiagrammer (tidligere M1, 3.1) Bilag 2.27 Styrelsesregler (tidligere M2, 3). Begrundelse: Dokumentationen viser at den overordnede ansvars- og opgavefordeling mellem de respektive ledelsesstillinger, andre stillinger og formelle organer er fastlagt i styrelsesreglerne. Direktion har det overordnede ansvar for at de strategiske mål opfyldes. Desuden angives det under hver områdestrategi hvem der er ansvarlig for udmøntning og revision af strategien. Ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er dermed klart defineret og placeret. Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? Kriteriet er delvist opfyldt Dokumentation: Bilag 2.1 Strategi 2006 Bilag 3.3 Forretningsorden for bestyrelsen (2006). Begrundelse: Dokumentationen viser at den samlede strategi årligt tages op til behandling på bestyrelsens møde i maj. Desuden fremgår det af områdestrategierne at de revideres hvert andet år. Der foreligger dog endnu ikke resultater af strategirevisionerne. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHK s samlede strategi årligt tages op til behandling på bestyrelsens møde i maj. Desuden fremgår det af dokumentationen at områdestrategierne revideres hvert andet år. Der foreligger dog stadig endnu ikke resultater af strategirevisionerne, da disse først finder sted i maj University College akkreditering

19 3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt 2? Kriteriet er opfyldt (kriteriet var tidligere delvist opfyldt). Bilag 3.1 IHK Organisationsplan 2006 Bilag 3.2 Beslutningsreferat fra direktionsmøde nr. 28 / 2006 Bilag 2.26 Organisationsdiagrammer (tidligere M1, 3.1) Bilag 3.9 Midlertidige vedtægter for IHK (tidligere M2, 2). Begrundelse: Dokumentationen viser at IHK er organiseret efter et matrixprincip med studiecentrer og faggrupper. Direktionen udgøres af rektor, studiechef, fagchef og administrator hvis rolle er gennem ledelse at skabe udvikling så de strategiske mål opfyldes. Studiechef, fagchef, studieledere og fagledere samarbejder om realiseringen af institutionens strategi og opfyldelse af områdestrategier. Dette sker bl.a. i det centrale studienævn. Dokumentationen viser således at der er skabt sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? Kriteriet er opfyldt (kriteriet var tidligere delvist opfyldt). Bilag 2.1 Strategi 2006 Bilag 3.1 IHK Organisationsplan 2006 Bilag 2.26 Organisationsdiagrammer (tidligere M1, 3.1) Bilag 2.27 Styrelsesregler (tidligere M2, 3). Begrundelse: Dokumentationen viser at den overordnede ansvars- og opgavefordeling mellem de respektive ledelsesstillinger, andre stillinger og formelle organer er fastlagt i styrelsesreglerne. Direktion har det overordnede ansvar for at de strategiske mål opfyldes. Desuden angives det under hver områdestrategi hvem der er ansvarlig for udmøntning og revision af strategier. Ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er dermed klart defineret og placeret. Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? 2 I henhold til CVU-lovgivning vil et ubetinget godkendt CVU med partnere kunne have én CVU-bestyrelse og CVUbestyrelsesformand, og en eller flere studiebestyrelser og studiebestyrelsesformænd, og én CVU-rektor og en eller flere rektorer for partnerne. University College-akkreditering 19

20 Kriteriet er opfyldt (kriteriet var tidligere opfyldt). Bilag 3.3 Forretningsorden for bestyrelsen (2006) Bilag 3.10 Forretningsorden for bestyrelsen (2004) (tidligere M1, 3.3) Bilag 3.11 Vedtægter for IHK (tidligere M1, 2.3) (kap. 5, 6). Begrundelse: Dokumentationen viser rammerne for både bestyrelse og sektorråd i form af vedtægter og forretningsorden. Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? Kriteriet er opfyldt (kriteriet var tidligere opfyldt). Bilag 2.1 Strategi 2006 Bilag 3.1 IHK Organisationsplan 2006 Bilag 2.26 Organisationsdiagrammer (tidligere M1, 3.1) Bilag 2.27 Styrelsesregler (tidligere M2, 3). Begrundelse: Dokumentationen viser at den overordnede ansvars- og opgavefordeling mellem de respektive ledelsesstillinger, andre stillinger og formelle organer er fastlagt i styrelsesreglerne. Direktion har det overordnede ansvar for at de strategiske mål opfyldes. Desuden angives det under hver områdestrategi hvem der er ansvarlig for udmøntning og revision af strategierne. Ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er dermed klart defineret og placeret. Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling? Kriteriet er opfyldt (kriteriet var tidligere opfyldt). Bilag 3.4 Lederuddannelse 2006 Bilag 2.23 MUS-politik (tidligere M1, 3.13) Bilag 3.13 Ledelsespolitik (tidligere M1, 3.18) Bilag 3.14 Oplæg til ledelsesudviklingsforløb på IHK (tidligere M1, 3.20) Bilag 3.15 Skema til ledervurdering (tidligere M1, 3.19). Begrundelse: Dokumentationen viser en ledelsespolitik hvor det fremgår at ledere på IHK forventes at gennemføre et lederuddannelsesforløb afhængigt af nuværende kompetencer. Der er udarbejdet et oplæg til lederudviklingsforløb, og der er aftale om årlige ledervurderinger med efterfølgende MUS om kompetencebehov. Endelig dokumenteres det at der er i forbindelse med ansættelse af nye ledere er igangsat en lederuddannelse i 2006 med fokus på professionel ledelse. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? Kriteriet er opfyldt (kriteriet var tidligere opfyldt). Bilag 2.24 Print af Offentlige Mapper fra intranettet (tidligere M1, 2.5) Bilag 3.16 Referat af styrelsesrådsmøde (tidligere M2, 8). 20 University College akkreditering