UCSJ revideret 4/

Transkript

1 UCSJ revideret 4/ Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for 10: 1. April 2011 Næste udviklingskontrakt udarbejdes forår 2009, besluttes 1. September 2009 Strategiplan 2012 for University College Sjælland Etableringen af University College Sjælland som en professionshøjskole med udbud af mange forskellige uddannelser giver muligheder for udvikling af flerfaglige videnmiljøer. Dette indebærer strukturændringer, som kan medvirke til faglig synergi. Samtidig indebærer etableringen af University College Sjælland et behov for strukturændringer, som kan medvirke til en effektiv administration og en bedre udnyttelse af bygningsmassen. Bestyrelsen vil derfor, når relevante analyser foreligger i løbet af 2008, drøfte den fremtidige struktur, der skal resultere i en beslutning om færre adresser, under hensyntagen til de studerendes mobilitet og den trafikale infrastruktur. Mission University College Sjælland udvikler og omsætter erhvervs- og professionsbaseret anvendt teori og metode om praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner til private og offentlige institutioner og virksomheder. University College Sjællands videregående erhvervsrettede uddannelser og efter - og videreuddannelser skal målrettes livslang læring og udvikles til et sammenhængende uddannelsessystem på et højt nationalt og internationalt fagligt niveau. Studie- og arbejdsmiljøer, der er bæredygtige, flerfaglige og tværprofessionelle med internationale relationer, skal tilbyde et varieret udbud af uddannelser og sikre studiemuligheder i regionens yderkanter. [1]

2 University College Sjælland vil etablere tværgående videncentre indenfor kerneområder, der er erhvervs- og professionsrettede med stærke internationale relationer, der aktivt skal udveksle kundskaber og værdier med borgere, virksomheder, kommuner og regioner for at skabe viden, vækst og velfærd. Studerende skal på et professionsfagligt niveau opnå viden, færdigheder og kompetencer, der opfylder og udfordrer danske og internationale behov for veluddannet professionel arbejdskraft med det formål at videreudvikle det faglige og tværprofessionelle samarbejde. Vision University College Sjælland vil være en professionel og anerkendt videnaktør og facilitator i region Sjælland, der med høj professionsfaglig og tværfaglig kvalitet indgår i opgaver med at sikre og udvikle den praksisnære videnanvendelse på arbejdspladser i stat, region, kommuner og virksomheder. University College Sjælland skal indgå partnerskaber med regionens øvrige uddannelsesaktører i den offentlige og private sektor indenfor uddannelses- og erhvervsområdet. Det forpligtende samarbejde med aftagere og øvrige interessenter, nationalt og internationalt, skal intensiveres for at sikre videndeling, opnå samdrift og skabe fleksible regionale opgaveløsninger. Uddannelsesniveauet i region Sjælland skal hæves for at forbedre levevilkår, sundhed og erhvervsmuligheder i det globaliserede samfund. Eksisterende grund-, efter - og videreuddannelser skal kvalitetsudvikles i samspil med erhverv, professioner og forskning. Uddannelserne skal udvikles i overensstemmelse med visionen om et sammenhængende uddannelsessystem samt opfylde internationale krav til videregående erhvervsrettede uddannelser. Nye uddannelser, der styrker de faglige, tværfaglige og tværprofessionelle dimensioner, skal udvikles i samspil med aftagere og øvrige interessenter og målrettes professionsbaserede løsninger af praksisnære komplekse og udviklingsorienterede opgaver. Videnudvikling skal ske i et ligeværdigt og gensidigt kvalificerende samarbejde med regionale, nationale og internationale videnmiljøer. Videnomsætning skal forbindes med virksomheder, kommuner og regioner i et fælles udviklende samarbejde til gavn for borgere, offentlige og private virksomheder i region Sjælland. University College Sjælland vil øge antallet af studerende og dimittender ved at etablere inddragende og udfordrende studie- og arbejdsmiljøer, der er attraktive for studerende og medarbejdere. Dynamisk samarbejde om læring, formidling, innovation og internationalt udsyn skal understøttes af høj kvalitet i de fysiske, æstetiske og sociale rum. [2]

3 Høj faglig kvalitet Professionshøjskolerne skal udbyde og udvikle uddannelser, der på et internationalt højt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft. Professionsuddannelse skal føre til beskæftigelse. For at imødekomme såvel de studerendes som arbejdsmarkedets behov, herunder det regionale arbejdsmarked, skal de eksisterende uddannelser styrkes og udvikles, og der skal udvikles nye uddannelser. Resultatkrav Indikator Milepæl Bemærkninger Stærk overgang mellem uddannelse og beskæftigelse Højere gennemsnit i bacheloropgaverne Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse De studerendes opnåede karakterer i bachelor-opgaven 2008: Baseline Beskæftigelsesundersøgelse med data fra DKs statistik marts 08 ( ) 2009: Beskæftigelsesgraden for nyuddannede (2008) fastholdt i forhold til nyuddannede i : Baseline er karaktergennemsnit uddannelsesvis pr. 1.juli 2008: Sygeplejeuddannelsen: 9,1 Bioanalytikeruddannelsen: 8,6 Fysioterapeutuddannelsen: 7,4 Ergoterapeutuddannelsen: 8,7 Sundhed og ernæring: 9,4 Socialrådgiveruddannelsen: 6,8 Pædagoguddannelsen: 7,9 Læreruddannelsen: 6,8 UCSJ undersøgelse fra marts 08 ( ) sml. med nye data fra DKs Statistik, UNIC og UVM. Opgjort uddannelsesvis 2008, også opgjort Kommunevis 2009 UVM indsamler 08 Skal ses sammen med resultatkravet: Synlig sammenhæng mellem udviklingsaktiviteter og bacheloropgave, jf. pkt.3 Øget aftagertilfredshed i professionsbachelor - uddannelser Graden af tilfredshed hos regionale aftagere af dimittender fra University 2009: karaktergennemsnit uddannelsesvis forøget med 0,1 karaktergrad pr.1 juli : november, mindst 75% tilfredshed med dimittender 2009: november, mindst 85% Regional tilfredshedsundersøgelse efterår 2008 og efterår [3]

4 Stigende anvendelse af E-læring i alle videnaktiviteter Styrket samspil mellem praktik og uddannelse College Sjælland. Andel af studerende og undervisere der aktivt anvender fælles e-læringplatform Graden af tilfredshed med praktiksamarbejdet blandt praktikvejledere fra aftagerfelt, opgjort uddannelsesvis tilfredshed med dimittender 2009: mindst 75% af studerende og undervisere anvender aktivt ny platform 2010: 95% af studerende og undervisere anvender aktivt ny platform 2008: november, mindst 80% tilfredshed med praktiksamarbejdet 2009: november, mindst 90% tilfredshed med praktiksamarbejdet Der udvælges 3 uddannelser Med aktivt menes at den studerende reelt bruger programmet i undervisningen. Systematisk faglig videndeling. Blended learning og yderkantsområder Årlig konference med aftagerfeltets praktikvejledere og studieledere med henblik på kvalitetsudvikling af praktiksamarbejdet. Professionsorientering af undervisning med fokus på bearbejdning af praktikerfaringer Øget internationalt samspil Andel af: a) studerende og b) undervisere der udveksles med udenlandske institutioner 2007: Baseline 2008: øget med 10 % i forhold til : øget med 20% i forhold til Fokus på udveksling begge veje, dvs. både indgående og udgående trafik af studerende og undervisere [4]

5 Uddannelse til flere Professionshøjskolerne/ingeniørhøjskolerne skal bidrage til, at 50% af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse. Optaget skal således øges på professionshøjskolernes uddannelser, frafaldet skal bringes ned, og færdiggørelsesalderen reduceres. Professionshøjskolerne har også en pligt til at sikre uddannelsesforsyning i alle egne. Resultatkrav Indikator Milepæl Bemærkninger Øget fastholdelse af nyoptagne studerende Øget rekruttering fra yderkantsområder Øget optag af studerende med erhvervsuddannelser Forbedret studiemiljø Andel af nyoptagne studerende i studieåret 2008/09, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved udgangen af studieåret opgjort uddannelsesvis Andel af ansøgere boende i yderkanter der søger uddannelse i University College Sjælland (input) Antallet af optagne med gennemførte: a) erhvervsuddannelser b) erhvervsakademiuddannelser (input) Andelen af studerende der udtrykker tilfredshed med studiemiljøet Baselinie: 2007: Nyoptagne 1. Oktober 2007, der fortsat er indskrevet 1. Juli 2008 i %. 2008: Nyoptagne 1. Oktober, der fortsat indskrevne 1. Juli 2009 i %.Mål at fastholde baseline. 2009: Nyoptagne 1. Oktober, der fortsat er indskrevne 1. Juli Mål Øges med 1% 2008: baseline 2009: andel øget med 2% i forhold til : andel øget med 4% i forhold til : baseline 2009: optag forøget med 10% 2008: 97% tilfredshed (begrænset population) 2009: 90% tilfredshed (udvidet population) Baseline 1. juli 2008 Øget fokus på gennemførelsesvejledningen Opgøres uddannelsesvis i % Postnummerundersøgelse Lolland Falster, Kalundborg, Odsherred. Der skal være synlige og åbne veje mellem erhvervsakademi - og professionsuddannelser Data udledes af undervisningsmiljøvurdering [5]

6 Udviklingsorienterede institutioner Professionshøjskolernes/ingeniørhøjskolernes uddannelser skal inddrage de nyeste erfaringer fra erhvervet og professionen samt den nyeste viden fra forskning på området. Udviklingsbasering sikres bl.a. gennem et strategisk og konkret samarbejde med relevante nationale forskningsinstitutioner foruden de erhverv og professioner, som uddannelserne retter sig imod. Professionshøjskolerne skal udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner. Samlet forudsætter det et samarbejde mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, ingeniørhøjskolerne, universiteterne og andre relevante forskningsinstitutioner. Resultatkrav Indikator Milepæl Bemærkninger Flere udviklingsaktiviteter finansieret med interne ressourcer Flere udviklingsaktiviteter finansieret med eksterne ressourcer Flere undervisere i grunduddannelser med i udviklingsaktiviteter 1)Samlede forbrug af udviklingstid blandt medarbejderne (input) 2)Ph.d. studerende finansieret i samarbejde med et universitet og evt. andre aktører Ekstern finansiering af udviklingsaktivteter (input/outcome) Andel af fastansatte undervisere på grunduddannelserne, der indgår i udviklingsaktiviteter 2007: 15,34 årsværk 2008: øges med 20 % i forhold til : fastholdes i forhold baseline 2008: baseline 6 studerende 2009: fastholdelse 2008: baseline 5,82 årsværk 2009: øges med 5% i forhold til : øges med 10 % i forhold til baseline 2008: opgøres oktober : øget med 10 % Opgøres i årsværk pr. år 07, 08 og 09. Opgøres i årsværk 08, 09 og 10 Projektansøgninger og udviklingscentre Her indgår IV! Synlig sammenhæng mellem udviklingsaktiviteter og bacheloropgaver Øget indtægter i Videncenteraktiviteter Antallet af studerendes bacheloropgaver, der knytter sig til konkrete udviklingsaktiviteter indenfor institutionen, der direkte involverer aftagere fra pågældende profession 1)indtægt fra leverede ydelser af udviklingsviden [6] 2008: opgøres september : opgøres september : opgøres januar : opgøres januar 2010

7 Stigende aftagerrelevans i udviklingsviden Styrket egenfinansiering af udviklingscenter for sundhed, ernæring og læring Styrket egenfinansiering af udviklingscenter for praktik og erhvervsudvikling 2) indtægt fra almindelig ÅUaktivitet Grad af tilfredshed hos deltagere fra aftagere/ professionen med leverede ydelser af udviklingsviden Andel af udviklingscentrets virksomhed der finansieres af IV og eksterne projektmidler Andel af udviklingscentrets virksomhed der finansieres af IDV og eksterne projektmidler 2008: Design af målemetode 2009: Første måling oktober : finansieringsgrad 10% 2010: finansieringsgrad 15% 2009: finansieringsgrad 10% 2010: finansieringsgrad 15% Oprettelse 2008 Baseline 2009 Oprettelse 2009 Baseline 2009 Styrket samarbejde mellem offentlig og privat virksomhed gennem videndeling og praktiksamarbejde. [7]

8 4. Hovedområde Organisatorisk sammenhæng University College Sjælland skal som organisation understøtte realiseringen af resultatkrav og strategielementer og skabe engagement og medejerskab hos studerende og medarbejdere. Kernevirksomheden uddannelse og udvikling skal understøttes af sammenhængende og effektive elektroniske og administrative processer og systemer. Der skal udvikles en fleksibel og serviceorienteret organisation, der varetager administrative, kommunikative og tekniske opgaver overfor studerende, medarbejdere og eksterne samarbejdsparter. Resultatkrav Indikator Milepæl Bemærkninger Mere uddannelse og udvikling Etablere tværprofessionelle studiemiljøer Sammenhængende IT systemer Sammenhængende kommunikation Andelen af midler til undervisningens gennemførelse og udvikling i % af det samlede budget og regnskab. (input) Andelen af studerende der indgår i tværprofessionelle studiemiljøer Graden af intern brugertilfredshed med ITsystemer og systemer til e- lerning Graden af intern brugertilfredshed med kommunikation 2008: 67,5 % 2009: 68 % 2010: 70% Baseline 2008: 39 % 2010: 60 % 2009: øget tilfredshed i forhold til : fastholdelse af tilfredshed i forhold til : øget tilfredshed i forhold til : fastholdelse af tilfredshed i forhold til 2009 [8]