Vejledning i miljøstyring

Vejledning i miljøstyring - og grøn adfærd på arbejdspladsen - et led i Lokal Agenda 21

Byplanudvalget besluttede den 12. maj 1999 en lokal Agenda 21 handlingsplan for Gentofte Kommune. Agenda 21 betyder dagsorden for det 21. århundrede og begrebet stammer fra FNs konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Gentofte Kommunes Agenda 21 handlingsplan har som formål at arbejde for en bæredygtig udvikling i kommunen. Agenda 21 handlingsplanen består af fire projekter: Grønt regnskab Grøn bygherrevejledning Miljøstyring Markedsføring Vejledning i miljøstyring - og grøn adfærd på arbejdspladsen Udgivet af: Gentofte Kommune Teknisk Forvaltning Udgivningsår: 2003 Oplag: Tryk: 500 stk. DT Kommunikation A/S Trykt på svanemærket papir

Forord Gentofte Kommune har i de seneste år forstærket sin indsats til gavn for miljøet. En indsats, der retter sig mod kommunen som virksomhed og de miljøpåvirkninger, der følger af den daglige drift. Alle institutioner bruger ressourcer, som påvirker miljøet. Ved at arbejde på at ændre forbrug og vaner, kan vi alle bidrage til at nedbringe forureningen og tage større hensyn til miljøet. Nærværende dokument er en vejledning i, hvordan de enkelte institutioner kan komme i gang med miljøstyring. Vejledningen angiver nogle retninger samt mulige veje i arbejdet for et bedre miljø. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra pilotprojekter i Gentofte Kommune på Brandstationen, på plejehjemmet Egebjerg samt delvist på rådhuset. Miljøstyring kan gennemføres på alle typer institutioner. De konkrete virkemidler og initiativer er ikke nødvendigvis ens, men Gentofte Kommunes mål er det samme, nemlig at arbejde for initiativer, der betyder større hensyntagen til miljøet. Vejledningen er tænkt som et værktøj til miljøstyringsarbejdet og det er et håb, at den kan give inspiration til de mennesker, som færdes i institutionerne til daglig. 3

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Miljøstyring... 5 Hvad er miljøstyring?... 5 Miljøstyringens faser... 6 Miljøpolitik... 8 Fase 1 Planlægning og organisering - hvordan kommer vi igang?... 9 Information og kommunikation... 10 Fase 2 Kortlægning - registrering af ressourceforbrug... 11 Handlingsplan... 12 Fase 3 Konsekvensvurdering - hvad betyder det for miljø og økonomi?... 13 Prioriteringstal... 13 Fase 4 Gennemførelse og handlingsplan - og det seje træk... 15 Miljørevision... 16 Eksempel på en miljøstyringsproces... 17 Ordforklaring... 18 Graddagekorrektion... 20 Aflæsningsskemaer mm.... 21 Anbefalet litteratur... 24 Nyttige adresser... 25 Side

Miljøstyring Hvad er miljøstyring? Miljøstyring handler om at styre forbruget af ressourcer og den miljøpåvirkning, som det medfører. Miljøstyring er et værktøj, som indebærer en systematisk, dokumenteret og periodisk vurdering af miljøtilstanden. Der tages udgangspunkt i hverdagens aktiviteter, hvor der opstilles konkrete miljømålsætninger, som man arbejder efter med henblik på at forbedre miljøforholdene. Miljøstyring er en proces, der fungerer når alle medarbejdergrupper er inddraget. MILJØSTYRING: giver et veldokumenteret beslutningsgrundlag giver miljø- og arbejdsmiljøforbedringer og sparer naturressourcer forbedrer institutionens og kommunens image og troværdighed hos borgere og virksomheder øger miljøbevidstheden hos medarbejderne giver økonomiske besparelser pga. bedre ressourceudnyttelse 5

Miljøstyringens faser Miljøstyring er en fortløbende proces, som vist på nedenstående figur, og projektets deltagere bør med jævne mellemrum gennemgå de opnåede resultater, og se om de mål, der er fastlagt også er nået. Forudsætningerne for miljøstyring Før en institution indfører miljøstyring, er det vigtigt at forudsætningerne er i orden. Det er således vigtigt, at institutionen har formuleret en miljøpolitik og evt. en miljøhandlingsplan, der fastsætter de overordnede mål og principper for institutionen på miljøområdet. En miljøstyringsproces kan inddeles i fire overordnede faser. Disse introduceres i det følgende kort, hvorefter de enkeltvis behandles mere uddybende med bl.a. eksempler samt forslag til opgaver. ILDSJÆLE Sørg for at medarbejdere der interesserer sig / brænder for miljøet bliver deltagere i arbejdet og støt dem så de ikke brænder ud. Thi disse ildsjæle kan betyde succes eller fiasko for projektet. 6 Miljøstyringens faser

Fase 1: Planlægning og organisering I planlægningsfasen er det vigtigt at få gjort klart, hvad formålet er med miljøstyring på institutionen samt hvilke mål og resultater, der skal nås ved hjælp af miljøstyring. Det er vigtigt at få sammensat en organisation, som er i stand til at føre an i arbejdet med at igangsætte, gennemføre og evaluere miljøstyringen. Fase 4: Gennemførelse og handlingsplan Efter etablering af et veldokumenteret grundlag i fase 1-3 kan der arbejdes videre med og igangsættes konkrete miljøforbedringsforslag. Derudover kan der udarbejdes en handlingsplan der beskriver, hvordan og hvornår de opstillede mål skal være opfyldt. Processen er således fortløbende og bør ikke stoppe efter et enkelt gennemløb. Fase 2: Kortlægning Kortlægningsfasen omfatter udvælgelse af temaer fx el, vand, varme, affald og pesticider samt indsamling og registrering af forbrugsoplysninger for de udvalgte temaer. Herved identificeres de egentlige miljøproblemer. Er målene nået? Med jævne mellemrum bør institutionen gennemføre en miljørevision for at se, om organisationen gennem miljøstyringen når de mål, som er fastlagt. Dette check kan sammenlignes med den årlige økonomiske revision, som gennemføres i kommunen, hvor det årlige regnskab sammenholdes med det fastlagte budget. Fase 3: Konsekvensvurdering På baggrund af kortlægningen udarbejdes en række løsningsforslag og en prioritering af disse. Forslagene vurderes såvel teknisk, miljømæssigt som økonomisk. Hermed sikres en vurdering af de enkelte løsningsmuligheder i forhold til hinanden. Denne fremgangsmåde gør det lettere at træffe beslutninger om hvilke løsninger, der kan og skal gennemføres. 7

Miljøpolitik Formulering af miljøpolitik Som det første trin i miljøstyringsprocessen skal der formuleres en miljøpolitik som angiver de overordnede visioner på miljøområdet. Miljøpolitikken skal formuleres således, at både ledelse og medarbejdere forpligtes til at bidrage til miljøarbejdet. Som en del af miljøstyringsarbejdet er det vigtigt, at institutionen holder sig orienteret med hensyn til relevant lovgivning. Miljøpolitikken udarbejdes i samarbejde med alle personalegrupper og skal opfattes som en generel stillingtagen til miljøforholdene på institutionen. Det er vigtigt, at den miljøpolitik der formuleres for institutionen er i overensstemmelse med kommunens miljøpolitik. Miljøpolitikken indeholder en forpligtelse til stadig at forbedre miljøforholdene på institutionen og politikken revideres løbende efterhånden som processen skrider frem. EKSEMPEL PÅ EN MILJØPOLITIK: Miljøbelastningerne skal reduceres ved opførelse, drift og vedligehold af bygninger og anlæg. GENTOFTE KOMMUNES MILJØPOLITIK At tilfredsstille den nuværende generations behov uden at mindske fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres behov. Miljøpolitikken indebærer, at der på en række områder arbejdes efter miljømålsætninger. Gentofte Kommune er som den største virksomhed i kommunen forpligtet til at styre sin miljøpåvirkning og sit ressourceforbrug. Det er Kommunalbestyrelsens politik, dels at bruge så lidt energi og så få ressourcer som muligt, dels at bruge de mindst forurenende energikilder. FORSLAG TIL HANDLING Formuler jeres egen miljøpolitik. Kontroller at den formulerede miljøpolitik er i overensstemmelse med kommunens miljøpolitik. Er arbejdsmiljøet tænkt ind i miljøpolitikken? 8

Planlægning og organisering - hvordan kommer vi igang? Fase 1 Når miljøpolitikken er udarbejdet, skal miljøstyringen organiseres. Det er nødvendigt at beslutte allerede i starten, hvem der deltager i arbejdet, og hvem der sørger for, at indsatsen ikke går i stå. Beslutningen om at arbejde med miljøforholdene ligger hos ledelsen, men uden medarbejderne, som engageret og kvalificeret skal føre miljøarbejdet ud i livet, er det ikke muligt at nå miljømålene. Det er derfor vigtigt, at alle tager aktivt del i miljøarbejdet. De ansvarlige for miljøstyringsarbejdet skal fungere som tovholdere i institutionens miljøarbejde. Endvidere skal én medarbejder fungere som kontaktperson til den koordinerende miljøstyringsgruppe, der er nedsat på rådhuset. Den koordinerende miljøstyringsgruppe indsamler erfaringer fra de igangsatte miljøstyringsprojekter og er behjælpelig ved opstart af projekter. Gruppen kan kontaktes for råd og vejledning og kan inddrages i medarbejdernes miljøstyringsmøder. FORSLAG TIL HANDLING Hvilke ressourcer, tidsmæssige samt økonomiske, er til rådighed for projektet? Opstil en organisationsplan, hvem har ansvaret for de miljømæssige spørgsmål? Hvordan kan miljøstyringen passes ind i eksisterende arbejdsrutiner? Hvorledes skal der samles op på miljøstyringsresultaterne? Tænk utraditionelt! Det kan være en god idé at holde ERFA-møder, hvor medarbejdere fra de forskellige miljøstyringsprojekter i kommunen kan deltage. På disse møder kan der udveksles erfaringer, tips, gode råd mm. EKSEMPEL Som opvarmning til miljøstyringsprojektet på Egebjerg tog miljøstyringsgruppen på rundvisning i Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg. Dette gav et pust til de traditionelle tanker om miljø og var med til at skabe en god debat. Cirka en måned efter blev der afholdt en temadag om miljø for plejehjemmets personale. Efter foredrag fra en grøn guide samt livlig diskussion, kunne interesserede medarbejdere melde sig til en række arbejdsgrupper som de selv var med til at formulere. 9

Det er vigtigt at inddrage allerede eksisterende udvalg, der bl.a. beskæftiger sig med medarbejdernes miljøforhold. Således bør både MED-udvalg samt Sikkerhedsudvalg deltage i et miljøstyringsprojekt. Information og kommunikation Det er vigtigt, at der er synlighed omkring miljøstyringsprojektet og at alle medarbejdere på institutionen holdes orienterede om projektet og dets formål. Information og kommunikation i, til og fra institutionen vedrørende miljøstyringsprojektet kan udføres efter følgende model: Hvad skal kommunikeres ud: Fx miljøresultater Det kan være en god idé at udarbejde en plan for informationsarbejdet. En informationsplan bør omhandle: Formål Ansvarlig Hvornår Fremgangsmåde Hvordan og gennem hvilket medie: Fx informationsmøder Hvem skal modtage informationen: Fx medarbejdere i afdelingen. FORSLAG TIL HANDLING Opstil en plan for informationsarbejdet i forbindelse med jeres miljøstyringsprojekt Hvad skal kommunikeres ud? Hvordan og gennem hvilket medie? Hvem skal modtage informationen? EKSEMPEL På Egebjerg plejehjem er der på de enkelte afdelinger ophængt grønne opslagstavler med referater, nyheder mv. fra miljøstyringsprojektet. Derudover er miljøstyring et fast punkt på personalemøderne. 10

Kortlægning - registrering af ressourceforbrug mm. Fase 2 Næste skridt i miljøstyringsarbejdet er at skabe et overblik over institutionens miljøpåvirkninger. Dette gøres for at finde de områder, der ikke er i overensstemmelse med visionerne i miljøpolitikken og hvor det bedst kan betale sig at sætte ind først. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage en vurdering af institutionens aktuelle miljøbelastning, dvs. en kortlægning. Kortlægningen er en slags grønt regnskab. Et grønt regnskab er i princippet det samme som et økonomisk regnskab, men kroner og ører er skiftet ud med energi- og ressourceforbrug. Følgende elementer er eksempler på hvad, der kan indgå i kortlægningen: Forbrug af el, vand og varme Forbrug af rengøringsmidler samt en vurdering af disse produkters miljøeffekt Affaldsmængder Anvendelse af pesticider på grønne arealer Andre miljøpåvirkninger, som forekommer væsentlige Det kan hurtigt blive et stort arbejde at kortlægge alt. For ikke at drukne i målinger og registreringer, er det vigtigt at begynde med at vælge nogle få områder ud. Kortlægningen kan udvides efterhånden som ressourcerne tillader det. Det er vigtigt at tilrettelægge kortlægningen, så det ikke bliver for besværligt at registrere forbrug og affaldsmængder. Varmeforbrug kan korrigeres for forskellen mellem kolde og varme vintre. På side 20 er beskrevet, hvordan man korrigerer for graddage. Vand El Varme Papir Rengøringsmidler Affald Pesticider Registreres i m 3 vha. vandmålere. Når energi-, ressourceforbrug mm. er kortlagt skal der opstilles realistiske mål for en reduktion af forbrugene. I skemaet nedenfor er angivet eksempler på, hvordan forskellige former for forbrug kan registreres og på side 23 er et skema som kan anvendes til at notere målinger på. Registreres i kwh vha. elmålere. Det er ofte muligt at låne elmålere hos elselskabet til måling på udvalgte apparater. Registreres i MWh/GJ (fjernvarme), m 3 (naturgas) eller liter (olie). Registreres i antal ark eller vægt. Registreres i antal dunke, liter eller vægt. Det er vigtigt at registrere, hvilke rengøringsmidler der er tale om. Grønt affald til kompostering registreres i vægt. Dette kan gøres over en fastlagt tidsperiode. Pesticider kan registreres i vægt eller i liter aktivt stof. Det er vigtigt at registrere, hvilke former for pesticider der er tale om. Eksempler på registrering af forbrug 11

Handlingsplan På baggrund af de kortlagte forbrug udarbejdes en handlingsplan for de udvalgte indsatsområder. Handlingsplanen bør beskrive målet med de enkelte aktiviteter, hvad aktiviteterne består i, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen samt hvem der deltager i arbejdet. Ved at opstille spørgsmålene i et skema får man en overskuelig handlingsplan, jf skemaet nedenfor. Det er vigtigt, at denne del af processen gennemføres i et samarbejde mellem ledelsen og det øvrige personale. En handlingsplan for vandforbrug kan fx se således ud som nedenfor. FORSLAG TIL HANDLING Beskriv institutionens aktiviteter Begræns områderne I ønsker at arbejde videre med til max. 2-3 temaer. I kan altid udvide antallet Vælg områder, hvor der er en rimelig sikkerked for succes. Det er skidt at starte med en fiasko. Formuler formålet med arbejdet Opstil et grønt regnskab for de udvalgte temaer Opstil herefter en målsætning for reduktion af de enkelte forbrug Tag på inspirationstur! FORSLAG TIL HANDLING Opstil en handlingsplan for de temaer I har udvalgt. Hvad? Hvordan? Ansvarlig? Hvornår? Reduktion af vandforbruget på 15 % 1. Bedre udnyttelse af opvaskemaskiner - vi tæller, hvor mange gange vi vasker op! 2. Opsætning af ekstra vandmålere. 1. Ulla i køkkenet hænger skemaer op ved maskinen og aflæser en gang om ugen. 2. Claus Jørgen sørger for installation. 1. Start november 2002 - vi gør status på personalemødet i februar 2003. 2. Alle målere er installeret den 1. januar 2003. Samlet status på vandforbrug i maj 2003. Har vi nået vores mål? På Egebjerg Plejehjem har miljøstyringsgruppen gennemført et forsøg med vejning af vasketøjsmængderne samt nedsættelse af skyllemiddelsdoseringen. 12

Konsekvensvurdering - hvad betyder det for miljø og økonomi? Fase 3 Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktiviteter vedrørende miljøtiltag både kan handle om at ændre vaner og holdninger og om at indføre ny teknik. Ligeledes kan tekniske løsninger både være store og små samt mere eller mindre avancerede. Begynd med de miljøprojekter I har mest lyst til, og det der umiddelbart er nemmest at arbejde med. Det er vigtigt at få nogle hurtige successer, som giver alle lyst til at arbejde videre og få nye idéer. Der bør dog også arbejdes med mere langsigtede projekter, da det ligeledes er vigtigt med resultater på længere sigt. Prioriteringstal I handlingsplanen fra fase 2 er der nu opstillet forskellige forslag til nedbringelse af energi- og ressourceforbrug. Hvor det drejer sig om mere omfattende forslag bør disse vurderes med hensyn til udførelse, udgifter, besparelser, rentabilitet mv. Det er dog ikke altid muligt at vurdere disse forhold for alle løsningsforslag. For at kunne sammenligne rentabiliteten mellem forskellige forslag er det en god idé at udregne et prioriteringstal for hvert forslag. Prioriteringstallet er lig med investering divideret med levetid (i år) samt årlig besparelse (i kr). Som grundregel gælder, at laveste prioriteringstal svarer til højeste rentabilitet, se evt. ordforklaringen side 19. PRIORITERING KAN SKE UDFRA, AT det har stor betydning for miljøet og arbejdsmiljøet det har stor interesse hos medarbejderne der findes billige og lette, men lige så gode løsninger der findes allerede planlagte ændringer der er mulighed for økonomisk støtte Hvis man vælger at prioritere efter den billigste løsning først kan man prioritere ud fra prioriteringstal. Prioriteringstal = Investering / (Levetid i år * Årlig besparelse i kr) 13

Hvis et forslag viser sig at have et prioriteringstal på 1 svarer det til, at den opsummerede årlige besparelse i hele besparelsens levetid nøjagtig dækker investeringen. Der er altså intet tjent. Prioriteringstal over 1 betyder, at det økonomisk er en meget dårlig forretning, da der skal investeres mere, end der kan tjenes hjem via besparelser. Prioriteringstallet kan sammen med den simple tilbagebetalingstid bruges som kriterier til at fastsætte, hvilke forslag der skal gennemføres samt i hvilken rækkefølge. Eksempel på udregning af prioriteringstal ved anskaffelse af køleskab: Først må institutionen finde ud af hvad strømforbruget er for det gamle køleskab. Dette gøres ved at anskaffe en måler der kan måle elforbruget. Elmålere til dette formål koster fra 100-500 kr. afhængig af kvalitet, men kan også lånes ved henvendelse til Rådhuset, se telefonnummer bagerst i vejledningen. Måleren er let at installere og placeres mellem stikkontakten i væggen og køleskabet. Derefter udregner måleren det årlige strømforbrug. Da et køleskab ikke kører hele tiden, men er styret af en termostat som sørger for at tænde køleskabet når temperaturen inde i boksen bliver for varm, er det nødvendigt at udføre en måling som strækker sig over mindst en uge. Når målingen er lavet kan man ved en relativ simpel udregning finde ud af, hvor meget der kan spares ved at anskaffe sig et nyt køleskab. Et energirigtigt køleskab (A-mærket), levetid ca. 10 år, sparer ca. 200 kwh/år, svarende til ca. 244 kr. ex. moms, i forhold til et køleskab der ikke er energirigtigt (fx. C- mærket). Merprisen for et A-mærket køleskab er ca. 500 kr. og indsættes disse tal i formlen, kan prioriteringstallet udregnes: Prioriteringstal = Investering / (Levetid * Årlig besparelse i kr.) 0,2 = 500 kr. / (10 * 244 kr.) FORSLAG TIL HANDLING Udregn prioriteringstal for projekter, der kan nedbringe institutionens energi- og ressourceforbrug. 14

Gennemførelse og handlingsplan - og det seje træk Fase 4 Det er vigtigt at beslutte, hvem der er ansvarlig for, at de forskellige opgaver udføres. Når opgaverne er udpeget skal det undersøges, hvordan de evt. kan finansieres. Der sættes tidsfrister på opgavernes udførelse og arbejdet sættes igang. FORSLAG TIL HANDLING Opstil en ansvarsfordeling samt en tidsplan for udførelsen af de forskellige opgaver. EKSEMPEL Sikkerhedsudvalget på Brandstationen har gennemgået og registreret kemikalieforbruget, med det formål at reducere antallet af produkter. Inden gennemgangen var der 130 forskellige produkter. Disse blev efterfølgende reduceret til 52. Kriterierne for produktgennemgangen var at skille sig af med de farligste produkter uden samtidig at komme til at mangle produkter med netop deres funktion. Udover at antallet af produkter blev reduceret samt de farligste sorteret fra, har man undgået en stigning i de anvendte mængder. Indflydelse på hvad de penge der spares på energi- og ressourceforbrug skal bruges til, kan medvirke til at sætte fart på et miljøstyringsprojekt. Pengene kunne fx. bruges til bedre arbejdsredskaber, der kan medvirke til at nedsætte antallet af sygedage blandt personalet, investering i yderligere energiog ressourcebesparelser, kurser i miljøstyring, personaleskovtur, økologisk kaffe... 15

Miljørevision Miljørevision Institutionen bør jævnligt gennemføre en miljørevision for at kontrollere om de opstillede miljømål nås. En miljørevision er en gennemgang af miljøstyringssystemet, som skal vise om systemet fungerer samt om institutionen opfylder de opstillede mål og politikker. Resultaterne vil vise, om det er nødvendigt at justere systemet. En måde at udføre miljørevisionen på er ved at indarbejde miljøstyringsmål i institutionens virksomhedsplan. Der skal hvert år følges op på virksomhedsplanen, hvorved der også vil blive fulgt op på hvilke miljøtiltag der er gennemført i årets løb og hvad man har opnået. Derudover skal man fastlægge mål for næste års arbejde. Er en institution fx. gået over til nye rengøringsmidler til borde, gulve og opvask, fremstillet af økologiske naturprodukter, fortælles dette i virksomhedsplanens opfølgningsdel. Har institutionen gode erfaringer hermed, kan målet for det følgende år være at udskifte de resterende rengøringsmidler af de gamle mærker med nye. FORSLAG TIL HANDLING Hvordan stemmer de opstillede målsætninger for reduktion i energi- og ressourceforbrug overens med de aktuelle forbrugstal? Følges der op på de forskellige opgaver? Er alle planlagte indsatser gennemført? Har der været tilstrækkelig information til medarbejdere samt brugere omkring projektet? Har disse haft mulighed for at komme med forslag til opgaver, fx i form af en postkasse eller opslagstavle? Blev arbejdsmiljøet bedre? EKSEMPEL På Egebjerg Plejehjem vil en arbejdsgruppe udarbejde en pjece med energispareråd for hele Egebjerg. Pjecen skal uddeles til alle ansatte samt udleveres som led i introduktion af nye medarbejdere. HUSKESEDDEL Papir til genbrug Sluk for din lampe når du går til frokost og når du går hjem Luk for radiatoren når du lufter ud Sluk for printeren når du går hjem Kopier på begge sider af papiret osv. 16

Eksempel på en miljøstyringsproces 1. Se Hvor meget papir bruger vi? Hvor bruges det? Hvad bruges det til? Hvor stort er spildet? Udfyld skemaer! 4. Udfør Information Brug begge sider Pas på udskrifter Anskaf en kladdeprinter Ny energioptimal fotokopimaskine 2. Tænk Hvorfor bruger vi så meget? Hvordan kan vi bruge mindre? Indsatsområder: Kladdepapir til genbrug? Dobbeltsidet kopiering E-mail mv. 3. Planlæg Kan vi ændre rutiner? 5. Kontroller Nåede vi målet? Hold øje med forbruget med jævne mellemrum! Er det tid at sætte nye aktiviteter i gang? 6. Hvordan kommer vi videre? Arbejdet organiseres i den enkelte afdeling/hold Miljøstyringsgruppen arbejder på igangsætning af uddannelsesforløb om miljøstyring Læs på skærmen i stedet for altid at udskrive Opsætning og layout... Har vi brug for ny teknik? Kladdeprinter... Hvad koster det? Økonomi... 17

Ordforklaring Agenda 21 Arbejdsmiljø Bæredygtig udvikling CO 2 CTS-anlæg Agenda 21 betyder dagsorden for det 21. århundrede og blev vedtaget på FNs konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Agenda 21 er et handlingsprogram for en bæredygtig udvikling. Lokal agenda 21 er lokalsamfundets handlingsplan for en bæredygtig udvikling. Forholdene på en arbejdsplads under et fx. lys, støj, ventilation. En udvikling, der opfylder nutidens behov uden at ødelægge mulighederne for opfyldelse af de samme behov for vores efterkommere eller for andre på jorden. Udledning af CO 2 (kuldioxid) er med til at forårsage drivhuseffekten. De primære bidrag til CO 2 -udledningen er afbrænding af fossile brændsler (kul, olie og naturgas) ved energiproduktion. Afbrænding af gas ved ukrudtsbekæmpelse fører også til CO 2 -udledning. CTS betyder Central Tilstandskontrol og Styring. Fra et CTS-anlægs hovedstation kan man på en computer følge energiforbruget på de fleste af kommunens ejendomme. Drivhuseffekt Global opvarmning, som skyldes en øget koncentration af gasser, der hindrer varmeudstrålingen fra jorden. De væsentligste drivhusgasser er CO 2, methan, lattergas og CFC. ELO Emission Graddage ELO betyder Energiledelsesordning og henviser til den ordning, som er knyttet til Energistyrelsens ordning om energimærkning af bygninger. Udslip til atmosfæren af luftformige stoffer. For at tage højde for varme og kolde vintre er det nødvendigt at graddagekorrigere varmeforbrugene. En graddag er ifølge Teknologisk Institut et udtryk for en forskel på 1 0 C mellem den indvendige døgnmiddeltemperatur på 17 0 C og den udvendige døgnmiddeltemperatur. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17 0 C og den udvendige døgnmiddeltemperatur. En døgnmiddeltemperatur over 17 0 C udløser ingen graddage. Se også side 20. 18

Grønt regnskab Et grønt regnskab er et regnskab over energi- og ressourceforbrug i for eksempel en bygning eller på et afgrænset areal. Princippet er det samme som i et økonomisk regnskab, men hvor input her er kroner og ører er det i et grønt regnskab energi- og ressourceforbrug. Et grønt regnskab indeholder oftest oplysninger om el-, vand- og varmeforbrug, men kan også omfatte pesticider, affaldsmængder samt CO 2 -udledning. Ved et grønt regnskab kan energi- og ressourcestrømmene vurderes år for år. Prioteringstal Prioteringstal kan anvendes til at beregne rentabiliteten af miljøforbedringsforslag. Prioteringstallet er lig med investering divideret med levetid (i år) samt årlig besparelse. Laveste prioriteringstal svarer til højeste rentabilitet. Pesticider Middel til bekæmpelse af skadedyr og ukrudt fx Round Up. Simpel tilbagebetalingstid Simpel tilbagebetalingstid er investeringen divideret med besparelsen i kr. Der er altså ikke taget højde for omkostninger ved et projekt som finansieringsudgifter mv. 19

Graddagekorrektion For at tage højde for varme og kolde vintre er det nødvendigt at graddagekorrigere varmeforbrugene. Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi, der er brugt til opvarmning. Graddagetallet kan hjælpe forbrugerne med at sammenligne det aktuelle energiforbrug pr. måned og år med en normal måned og normal år. En graddag er ifølge Teknologisk Institut et udtryk for en forskel på 1 o C mellem den indvendige døgnmiddeltemperatur på 17 o C og den udvendige døgnmiddeltemperatur. Døgnets graddagetal udreges derfor som forskellen mellem 17 o C og den udvendige døgnmiddeltemperatur. Varmeforbruget korrigeres ved hjælp af ELO-graddage (Energistyrelsens EnergiledelsesOrdning). Graddagetallet oplyses ved henvendelse til Teknisk Forvaltning. ELO-graddagekorrektion: graddagskorrigeret varmeforbrug = (X - Y) * normalårets graddage + Y periodens graddagetal X: Varmeforbrug Y: Varmtvandsforbrug 20

Aflæsningsskemaer mm. Skema til opstilling af handlingsplan Hvad? Hvordan? Ansvarlig? Hvornår? 21

Skema til brug for prioritering af forslag Forslag Skønnet investering (kr.) Skønnet årlig besparelse (energi) Værdi af årlig besparelse (kr.) Simpel tilbagebetalingstid (år) Skønnet levetid (år) Prioriteringstal Skønnet årlig reduktion af miljøbelastningen i kg CO 2 Udførelse af forslag 22

Skemaet kan rekvireres elektronisk, således at den enkelte institution kan tilpasse skemaet efter aktuelt behov. Energiregistrering, Gentofte Kommune Månedlig registrering af forbrug BBR-nr.: Ejendommens navn: Gade: Postnummer: By: Ejer: Målernummer: Bygningens navn/ nr.: Energiansvarlig: Registrering af (sæt kryds ud for den aflæsningsenhed, som står på måleren) Aflæs måleren en af de sidste dage i måneden Fjernvarme Fyringsgasolie Gas Biobrændsler El, belysning Vand MWh kwh GJ m 3 Elvarme og varmepumpe liter m 3 MWh m 3 kwh År: og andet kwh kwh m 3 m 3 Varmt vand Måned Aflæsningdato Aflæsning Forbrug Budget Afvigelse,+/- DEC NOV OKT SEP AUG JUL JUN MAJ APR MAR FEB JAN december sidste år Årsforbrug Aflæsning af måler ved målerskift Dato: Nedtagne måler viste Dato: Opsatte måler viste 23

Anbefalet litteratur Planer og rapporter fra Gentofte Kommune Affaldsplan 2001-2012. Gentofte Kommune, november 2000. Grøn Bygherrevejledning. Gentofte Kommune, december 2000. Grønt regnskab 2001 for Gentofte Kommunes ejendomme. Gentofte Kommune, august 2002 Miljøstyring på Gentofte Kommunes Brandstation. Gentofte Kommune, august 2000. Spildevandsplan 2003-2006. Gentofte Kommune, december 2002. Vandforsyningsplan 1997-2010. Gentofte Kommune, november 1999. Forskningsinstitutter, interesseorganisationer mm. Grønt regnskab for boligområder. SBI-rapport 303. Statens Byggeforskningsinstitut 1999. Håndbog i miljøstyring for kommunerne. Kommunernes Landsforening, Miljøstyrelsen 1993. Miljøprojekter erfaringer fra kommunerne. Kommunernes Landsforening 1992. Miljøstyring i kommunale forvaltninger og institutioner. Erfaringer fra 11 kommuner. Kommunernes Landsforening, Miljøstyrelsen 1996. Grøn hverdag på plejehjemmet. Miljøstyring i kommunale institutioner. Kommunernes Landsforening, Miljøstyrelsen 1998. 24

Nyttige adresser Gentofte Kommune www.gentofte.dk Energirådgivning Byggestyringssektionen Tlf. 39 98 06 07 Miljø Miljøsektionen Tlf. 39 98 06 07 Planlægning Planlægningssektionen Tlf. 39 98 07 71 Spildevand Spildevandssektionen Tlf. 39 75 27 30 Vand Vandsektionen Tlf. 39 75 27 50 Grønne områder Parksektionen Tlf. 39 75 28 00 Myndigheder Miljøministeriet Højbro Plads 4 1200 København K tlf. 33 92 76 00 www.mem.dk Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf. 32 66 01 00 www.mst.dk Affald Renovationssektionen Tlf. 39 75 27 00 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf. 33 92 67 00 www.ens.dk 25

Viden- og rådgivningscentre By & Byg (SBI) Forskningscentret Dr. Neergårdsvej 15 2970 Hørsholm tlf. 45 86 55 33 www.by-og-byg.dk Forskningscentret for Skov og Landskab Hørsholm Kongevej 11 2970 Hørsholm tlf. 45 76 32 00 www.fsl.dk Miljøbutikken Læderstræde 1-3 1201 København K tlf. 33 92 76 92 www.mim.dk/butik/ Dansk Center for Byøkologi Jægergårdsgade 97 Postboks 295 8100 Århus tlf. 89 40 58 80 www.dcue.dk www.danskbyokologi.dk Grøn guide Gentofte Lene Midtgaard Genbrugsstationen i Gentofte Vinagervej 2 2800 Lyngby tlf. 24 48 97 99 www.gg-gentofte.dk Samvirkende Energi- og Miljøkontorer Preislers Plads 1 8800 Viborg Tlf. 87 25 21 67 www.sek.dk Elsparefondens A-klub Nørreport 26 8000 Århus C www.a-klubben.dk Grøn Information Nørregade 36, 2. 1165 København K Tlf. 33 13 66 88 www.greeninfo.dk Videncenter for Affald Teknikerbyen 35 2830 Virum Tlf. 70 21 80 30 www.affaldsinfo.dk 26

Forsyningsvirksomheder HNG Gladsaxe Ringvej 11 2860 Søborg Tlf. 39 54 70 00 www.hng.dk NESA s Kundecenter NESA Allé 1 2820 Gentofte Tlf. 72 10 20 30 www.nesa.dk 27

28 Gentofte Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuset, Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk