Miljøledelse på Campingpladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøledelse på Campingpladser"

Transkript

1 Miljøledelse på Campingpladser Indhold: 1.0 Om denne vejledning 2.0 Hvad er miljøledelse 2.1 Hvorfor miljøledelse 2.2 Forventninger til miljøledelse 3.0 Kom godt fra start 4.0 Miljøpolitik 4.1 Ideer til miljøpolitik 4.2 Eksempel på miljøpolitik 5.0 Miljøgennemgang 5.1 Forslag til miljøgennemgang 5.2 Nøgletal 6.0 Miljømål 6.1 Eksempel på miljømål 7.0 Miljøhandlingsplaner 7.1 Eksempel på miljøhandlingsplan 7.2 Eksempel på el-handlingsplan 8.0 Opfølgning 9.0 Den Grønne Nøgle Miljøpolitik Miljøgennemgang Opfølgning Miljømål Handlingsplan Skema - Grundregistreringsskema Telefon: Telefax: info@campingraadet.dk

2 1.0 Om denne vejledning Denne vejledning er et redskab, der kan bruges som hjælpeværktøj, hvis campingpladsen vil indføre miljøstyring. Desuden kan vejledningen bruges som et støtteværktøj ved ansøgning til Den Grønne Nøgle, men kan også anvendes af campingpladser, som blot ønsker at få et overblik over deres ressourceforbrug med henblik på at mindske virksomhedens omkostninger og samtidig skåne miljøet. Denne vejledning kan forhåbentlig blive et nyttigt redskab i miljøstyringsprocessen på den enkelte campingplads. 2.0 Hvad er miljøledelse Miljøledelse/-styring er et redskab og hjælpemiddel for campingejeren til at få et overblik over pladsens miljøsituation både hvad angår overholdelse af regler og krav, men også over hvilken miljøbelastning der er fra pladsen i form af ressourceforbrug. Ofte kan der opnås direkte driftsbesparelser ved indførelse af miljøledelse. Mange virksomheder bliver allerede i opstartsfasen opmærksomme på, at der kan spares penge på f.eks. energi- og varmeforbrug, blot ved småinvesteringer eller ved at ændre daglige rutiner. Fig.1. Miljøpolitik Miljøgennemgang Opfølgning Miljømål Handlingsplan Princippet i miljøledelse er som vist i fig. 1 en proces, som hele tiden går i ring. Først laves en miljøpolitik. Derefter foretages der en miljøgennemgang af virksomheden, som skal danne baggrund for, hvilke miljøtiltag (miljømål) der skal gennemføres. For at sikre sig, at miljømålene bliver gennemført udarbejdes miljøhandlingsplaner for hver enkelt mål. Målet beskrives og der udpeges en ansvarlig medarbejder og der fastsættes 2

3 en tidsfrist for gennemførelsen af opgaven. Til sidst i processen laves en opfølgning på de fastsatte miljømål, hvor det vurderes hvorvidt målet er opnået og med hvilken succes. Herefter sluttes ringen og endnu en miljøgennemgang kan foretages Hvorfor miljøledelse Miljøledelse tjener først og fremmest pladsens egne interesser. Ved indførelse af miljøledelse vil det bl.a. give et godt overblik over pladsens forbrug af el, vand, varme. Ved første miljøgennemgang af virksomheden vil man typisk finde steder, hvor der umiddelbart kan opnås økonomiske gevinster og hvor straksinvesteringer kan betale sig Forventninger til miljøledelse Det er op til den enkelte virksomhed at afgøre i hvor høj grad, man skal følge de råd og benytte de værktøjer, der gives i denne vejledning, samt hvor stor intensitet man ønsker at lægge i miljøledelsessystemet. Det er væsentligt at pointere, at der ikke er nogen væsentlig forskel mellem miljøledelse og anden styring af virksomhedernes drift. Når man kalder det miljøledelse, viser det bare at virksomheden vil fokusere på miljøforholdene. 3

4 3.0 Kom godt fra start Det er vigtigt, at den nødvendige tid er afsat til opstart af miljøstyringssystemet, hvilket også indebærer den fornødne tid til inddragelse af medarbejderstaben (også sæsonansatte). Medarbejderne vil med baggrund i deres erfaringer fra deres daglige rutiner og arbejdsgange bidrage med viden til miljøskånsom drift. Desuden giver motiverede medarbejder også muligheden for de største ressourcebesparelser. 4

5 4.0 Miljøpolitik Miljøpolitik Miljøgennemgang Opfølgning Miljømål Handlingsplan Campingpladsens miljøpolitik er en erklæring om primært til eget brug hvordan man vil håndtere miljøbeskyttelse. Miljøpolitikken kan udarbejdes af ledelsen alene eller i samarbejde mellem lejrchefen og de ansatte. Miljøpolitikken er en hensigtserklæring om, hvordan campingpladsen skal fungere miljømæssigt. Den indeholder hensigter og principper vedrørende indsatser og resultater på miljøområdet og skal indeholde ledelsens visioner for miljøarbejdet. Den skal opfattes som en generel udmelding vedrørende campingpladsens miljøforhold og skal derfor ikke omfatte konkrete problemstillinger og deres håndtering. Den skal indeholde overordnede retingslinjer for, hvilke miljø- og arbejdsmiljømæssige hensyn og krav campingpladsen vil opylde og stille til sig selv og sine leverandører og andre eksterne parter. Miljøpolitikken er grundlaget for den konkrete planlægning, og det er derfor vigtigt, at et udkast til miljøpolitikken ligger klar meget tidligt i processen. Miljøpolitikken kan f.eks. formuleres på baggrund af virksomhedens første miljøgennemgang. På store campingpladser med mange ansatte er det er vigtigt, at virksomhedens ledelse er synligt arrangeret i miljøarbejdet og det kan være fornuftigt at udpege en miljøansvarlig, som skal sikre at processen gennemføres og holdes i gang. Den miljøansvarlige kan enten være lejrchefen eller en af pladsens medarbejder, som har lyst til at gennemføre dette arbejde. Det er vigtigt, at alle på pladsen deltager aktivt i arbejdet og i videst muligt omfang inddrages. Arbejdsmiljø behøver ikke nødvendigvis indgå i miljøpolitikken, men da arbejdsmiljøet er en naturlig del af det daglige arbejde, vælger mange virksomheder at indflette det i miljøpolitikken. Det er vigtigt at miljøpolitikken udarbejdes i overensstemmelse med pladsens tid, behov, ønsker og muligheder. Det er vigtigt ikke at have ikke større visioner end det er muligt at opfylde dem. Virksomheder vælger ofte at offentliggøre miljøpolitikken, nogle præsenterer den f.eks. i årsberetning andre hænger den op i receptionen. 5

6 4.1 Ideer til miljøpolitik Miljøpolitikken fylder normalt ikke meget mere end et halv A4-ark. Indledningen laves som en kort beskrivelse af ledelsens bevæggrunde for at indlede miljøarbejdet på pladsen, desuden formuleres lidt om den generelle holdning til miljøet og eventuelt bevarelse af den omgivne natur. Miljøpolitikken bør som minimum indeholde følgende punkter: Overholde gældende regler og love og arbejde for en stadig forbedring af miljøbeskyttelse Minimere pladsens forbrug af råvarer, hjælpematerialer og energi Reducere mængderne af affald og spildevand Ønskes en mere vidtgående formuleret miljøpolitik kan den indeholde et eller flere af nedenstående punkter: Tage miljøforhold i betragtning ved alle investeringsprojekter Anvende genbrugsmaterialer i videst muligt omfang Anvende miljøskånsomme produkter og arbejdsmetoder ved renovering Mindske miljøbelastningen fra trafik og transport Kræve miljørigtig emballage Tage hensyn til den omgivne natur Forebygge arbejdsmiljøproblemer skal nedbringes og forebygges Prioritere miljøhensyn skal prioriteres i indkøb 6

7 4.2 Eksempel på formulering af miljøpolitik: Camping Frydengrøn vil forpligtige sig til løbende at forbedre pladsens miljøforhold og forebygge miljøbelastninger ved at drage følgende miljøhensyn ind i campingpladsens daglige drift: Indarbejde og inddrage miljøhensyn det daglige arbejde på Camping FrydenGrøn Arbejde for deltagelse i bevarelse af campingpladsens omgivne natur. Arbejde for at nedbringe minimere affaldsmængden og forbruget af rengøringsmidler m.m. Inddrage arbejdsmiljøet og hensynet til medarbejderne i det daglige arbejde 7

8 5.0 Miljøgennemgang Miljøpolitik Miljøgennemg ang Opfølgning Miljømål Handlingsplan Det er et nyttigt redskab at lave en egentlig miljøgennemgang, som sikrer at eventuelle muligheder for besparelser bliver undersøgt, og samtidig sikre, at der sættes ind de steder, hvor det miljømæssigt er mest oplagt. For at sikre en god miljøgennemgang er det meget væsentligt, at det grundlag arbejdet bygger på, er så detaljeret som muligt. Derfor er det vigtigt, at der før og under miljøgennemgangen indsamles data og at det efterfølgende sikres at dataindsamlingen fortsættes løbende. Dermed sikres en løbende kontrol af forbruget, som gør det muligt at gribe ind f.eks. ved uventet højt forbrug eller ved eventuelle utætheder. Sker der en opdeling på campingpladsen af el til forskellige formål (salg, opvarmning samt let proces) kan denne opdeling ligge til grund for en mere detaljeret beskrivelse af campingpladsens forbrugsmønster af el. 8

9 5.1 Forslag til miljøgennemgang Ansvarlig Antal enheder Antal overnatninger El-, vand-, olie- og gasforbrug Hvem er/skal være miljøansvarlig for miljøarbejdet på virksomheden. Hvor mange enheder er pladsen godkendt til. Hvor mange overnatninger pr. år, pr. måned eller pr. uge. Tallene der indberettes til Danmarks Statistik er et godt udgangspunkt. Hvor stort er el-, vand-, varmeforbruget, benyt f.eks. grundregistreringsskemaet. Aflæsning bør foregå minimum en gang om måneden. Olieforbruget kan opgøres direkte via regnskaberne, men derudover kan det være nyttigt at foretage aflæsninger af oliestanden, så tidspunktet for forbruget kendes. Det foreslås, at oliestanden aflæses en gang hver måned, samt ved olieleveringer En olietæller kan med fordel monteres på olietanken. Affaldsmængde Rengøringsmidler Kølemidler Kunstgødning og pesticider Procedurer Beskrivelse af affaldsmængden og dens sammensætning (rekvirer Campingrådets vejledning om affaldshåndtering) Beskrivelse af hvilke rengøringsmidler der bruges på campingpladsen og under hvilke forhold. Den Grønne Nøgle har en positivliste over hvilke stoffer, der skal undgås i rengøringsmidler, for at belaste miljøet mindst muligt (kan rekvireres i Campingrådet). Registrering af hvilke køleanlæg der findes i kiosk og butik. Hvis der tilføres CFC-gasser skal dette registreres i en obligatorisk bog (søg vejledning hos kølemontøren). Beskrivelse af hvor der bruges kunstgødning eller pesticider samt i hvilke situationer. Det bør registreres, hvilke procedurer der findes i virksomheden, så procedurer der er nødvendige på miljøområdet, kan integreres i allerede eksisterende procedurer. Der kan være tale om procedurer for aflæsning af målere, for indkøb, for kontrol, for information, for nye investeringer etc. 9

10 5.2 Nøgletal For at følge med i campingpladsens indsats på miljøområdet er det nødvendigt at have forbrugstal, der kan sammenlignes år for år. Til det formål er det nyttigt at lave nøgletal og da de skal kunne sammenlignes, er det vigtigt at nøgletallene har den samme enhed. Enheden for nøgletal kan være følgende: Vandforbrug i m³ Elforbrug i kwh Varmeforbrug i kwh Omsætning i kroner Eksempel: I 2000 var omsætningen kr. og vandforbruget 3250 m³ 1000 x 3250 = For campingbranchen er det forsøgt at udarbejde nøgletal for vand og energi, men på grund af pladsernes meget store forskelle i indretning og aktiviteter har det ikke været muligt at beregne nogle fornuftige tal. Hver enkelt plads kan dog på baggrund af eget datamateriale udregne egne nøgletal. Læs mere om nøgletal i Campingrådets hæfter om energi og vand. 10

11 6.0 Miljømål Miljøpolitik Miljøgennemgang Opfølgning Miljømål Handlingsplan Hensigten med at udarbejde miljømål er at sørge for at miljøpolitikken opfyldes. Miljømålene opstilles på baggrund af miljøpolitikken og de observationer der er gjort under miljøgennemgangen. Miljømålene skal være konkrete og så detaljeret og præcise som muligt, meget gerne opstillet i form af talbestemte krav f.eks. ved hjælp af nøgletal. Der skal altid være fastsat en tidsfrist for opfyldelse af målene f.eks. en reducering af campingpladsens energiforbrug fra 150 kwh/gæst/døgn til 125 kwh/døgn/gæst i løbet af de næste 12 måneder. Andre eksempler på miljømål kunne være følgende: "Campingpladsens rengøringsmidler må ikke indeholde klor og parfume" eller "Der må på udendørs arealer ikke benyttes kemiske bekæmpelsesmidler". Under udarbejdelsen af miljømålene må det anbefales, at medarbejderne inddrages, derved forøges sandsynligheden for at personalet vil arbejde for at målene bliver opfyldt. 11

12 6.1 Eksempel på miljømål. Campingpladsen "Frydengrøn" har ved miljøgennemgang af campingpladsen i foråret 2001 valgt at gennemføre følgende miljømål udfra betragtningen størst miljøgevinst og størst økonomisk besparelse: Nedbringe vandforbruget med 15% de næste 2 år i forhold til år 2000 forbruget Erstatte konventionelt dyrket grønsager (hvor det er muligt) i butik og restaurant med økologisk dyrket At nedbringe den brændbare andel af affaldsmængden med 25 % i forhold til år 2000 Nedbringe elforbruget 15 % de næste 2 år i forhold til elforbruget i år 2000 Kurt Grønlund Campingpladsen "Frydengrøn" Til gennemførelse af miljømålene opstilles en række miljøhandlingsplaner, se næste afsnit. 12

13 7.0 Miljøhandlingsplan Miljøpolitik Miljøgennemgang Opfølgning Miljømål Miljøhandlingsplan En miljøhandlingsplan er en plan der beskriver, hvordan miljømålene opfyldes og hvilke aktiviteter der skal iværksættes for at opfylde miljømålene. En miljøhandlingsplan tager udgangspunkt i et miljømål og er nemmest at overskue ved hjælp af et skema, efter følgende princip: 1 Vælg et miljømål og beskriv det på en sådan måde, at det senere er muligt at konstatere om målet er opfyldt. Beskriv aktiviteten, som både kan være teknisk og adfærdsmæssig. 2 Beskriv, hvilke handlinger der skal iværksættes for at nå målet. Ofte vil der være flere muligheder for, hvordan målet kan nås. Beskriv gerne dem alle. 3 Opstil en tidsplan for gennemførelsen af målet fastsæt start- og sluttidspunkt. Typisk fastsættes tidsfrister fra få måneder til højest 2 år, men sæt aldrig urealistisk korte tidsplaner 4 Fastsæt fra starten, hvilke ressourcer der er sat til rådighed. Det gælder både mandetimer og økonomi, hvilket gør det nemmere for den ansvarlige at disponere tid og økonomi. 5 Udnævn en ansvarlig for at de enkelte miljøhandlingsplaner gennemføres og følges op. 6 Opstil en tidsplan for, hvornår aktiviteten igangsættes, samt hvor længe den løber. Dermed sikres det, at målene bliver gennemført indenfor en overskuelig fremtid. Det vurderes samtidig om tidsplanen overholdes og opnås målet ikke indenfor den fastsatte tidsfrist, må planen revideres desuden kan det. (se eksempler på miljøhandlingsplaner næste side) 13

14 7.1 Eksempler på miljøhandlingsplaner Nedenfor findes eksempler på, hvorledes en miljøhandlingsplan kan formuleres, planen skal indeholde et mål, hvorledes målet gennemføres, indenfor hvilken periode problemet skal løses, hvem der er ansvarlig og til sidst skal det vurderes om målet er opnået. Eks. 1. Aktivitet, hvad går miljøhandlingsplanen ud på (miljømålet): Hvordan gennemføres miljøhandlingsplanen: Nedbringe vandforbruget med 15% de næste 2 år i.fh.t. år 2000 forbruget. Opsætte vandsparer på alle vandhaner og brusere til h.h.v. 8 og10 l/min. Fjerne møntautomater ved alle brusekabiner. Nedsætte vandskyllet på alle toiletter til 7 l/skyl. Aflæsning af vandmåler mindst 1 x månedligt. Tidsplan: Start- og slutdato januar december 2002 Ressourcer til rådighed 6 timer ugentligt, kr. og Ansvarlig: pladsmand, Kurt Grøn Opfølgning: februar 2003 Eks. 2. Aktivitet, hvad går miljøhandlingsplanen ud på: Nedbringe den brændbare andel af affaldsmængden med 10 % i forhold til 2000 Hvordan gennemføres miljøhandlingsplanen: Tidsplan: Start- og slutdato februar oktober 2001 Ansvarlig: Lejrchef, Susanne Sommer Opfølgning: november 2001 Gennemgang af det eksisterende affaldssystem. Information af personalet. Mulighed for at sortere i flere affaldstyper end p.t. Bedre information til gæsterne bl.a. via oplysningstavler ved containere. Daglig kontrol af containerindhold. Bedre placering af affaldsøer. 14

15 7.2 Eksempel på El-handlingsplan Miljømål: Formålet med el-handlingsplanen er at skabe et overblik over elforbruget på pladsen, så nye løsningsforslag kan foreslås og vurderes udfra det konkrete forbrug på campingpladsen. På langt sigt er det formålet med campingpladsen skal minimere forbruget af el, uden at dette går ud over campisternes komfort. Intern politik Investering på elområdet. Alle besparelser der har en tilbagebetalingstid på op til 4 år iværksættes umiddelbart, hvis de samlet er under kr., og regnes herefter som en normal omkostning. Ved længere tilbagebetalingstider eller større investeringer indarbejdes disse i driftsplanen (investeringsplanen), således at investeringer på elområdet afvejes med investeringer på andre områder. Komfort: Besparelser på elområdet må ikke forringe produktet. Status: Der findes opgørelser over det totale forbrug fra de sidste fem år. Der sker en opdeling i procesenergi og ikke procesenergi, idet procesenergien kan godtgøres. Opdelingen sker udfra 3 elmålere, der tilsammen giver det totale forbrug. Denne opdeling startede i I år 2000 foregår registreringen med målerkort ved den enkelte måler. I 1998 var der besøg af en energikonsulent. Rapporten fra mødet anbefalede investeringer i kiosken, med henblik på at reducere energiforbruget. Hovedparten af anbefalingerne er fuldført, og de resterende anbefalinger ventes iværksat i år Formålet med el-handlingsplanen er at sikre: At campingpladsens elforbrug kendes. At forbruget kan henføres til de væsentligste forbrugspladser (enheder, sanitet, vaskeri, udendørs belysning, aktiviteter samt kiosk og reception). At skabe overblik over mulige investeringer på elområdet. At skabe grundlag for en langsigtet planlægning for campingpladsens elforbrug. El-handlingsplanen skal revurderes årligt. 15

16 8.0. 0pfølgning Miljøpolitik Miljøgennemgang Opfølgning Miljømål Handlingsplan Det sidste led i miljøledelsescirklen er opfølgningen, som er mindst lige så vigtig, som de øvrige led. I opfølgningsfasen skal det undersøges om miljømålene er opfyldt og om alt forløber planmæssigt. I nogle tilfælde vil opfølgningen vise, at miljømålene ikke er kan opfyldes og det bør derfor vurderes, om det er fordi tiltagene, ikke har været planlagt godt nok. Er alle nødvendige tiltag, ikke blevet gennemført eller har der været andre årsager. Eksempel: Aktivitet, hvad går miljøhandlingsplanen ud på: Hvordan gennemføres miljøhandlingsplanen: Nedbringe den brændbare andel af affaldsmængden med 10 % i forhold til 2000 Gennemgang af det eksisterende affaldssystem. Information af personalet. Mulighed for at sortere i flere affaldstyper end p.t. Bedre information til gæsterne bl.a. via oplysningstavler ved containere. Daglig kontrol af containerindhold. Bedre placering af affaldsøer. februar oktober 2001 Tidsplan: Start- og slutdato Ansvarlig: Lejrchef, Susanne Sommer Opfølgning: november 2001 Sorteringen af affaldet forløber tilfredsstillende. Den brændbare Affaldsmængden er nedbragt med 15 %. Det har dog vist sig, at det er meget svært at afsætte den nødvendige tid til "håndsortering" når der er rigtigt travlt i højsæsonen. Der skal udtænkes nogle andre metoder til at "tvinge gæsterne til sortering. Opfølgning igen maj

17 9.0 Den Grønne Nøgle Den Grønne Nøgle er en mærkningsordning der gælder indenfor overnatningssektoren i turistindustrien. Den Grønne Nøgle er kendt for at have nogle af de skrappeste krav indenfor denne type miljømærker, og er derfor et meget troværdigt mærke. De specifikke kriterier der er udarbejdet for campingerhvervet, er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Den Grønne Nøgle, Campingrådet og repræsentanter fra campingerhvervets organisationer. Den Grønne Nøgle er derfor en god måde at vise gæsterne og omverdenen at campingpladsen er miljøbevidst. For at opnå miljødiplomet fra Den Grønne Nøgle er der en række tiltag og undersøgelser der skal gøres. Samtidigt kræves der indførelse af en række rutiner, der skal indarbejdes i det daglige arbejde. Hvor de fysiske tiltag vil give de største problemer før indførelsen af Den Grønne Nøgle, er det de efterfølgende rutiner, der kan give de største problemer, når kravene til Den Grønne Nøgle løbende skal vedligeholdes. Rutinerne er af meget varierende karakter. Nogle skal gøres af ejer eller lejrchef 1 2 gange årligt, andre rutiner skal udføres af lejrchefen ugentligt. Når en rutine kræves af Den Grønne Nøgle, er det derfor ikke nok, at det huskes af ejeren i en lang række tilfælde må det indarbejdes i den normale forretningsgang. Ved en gennemgang af arbejdsskemaer og opgaver beskrevet i denne manual, vil man i sidste ende få udarbejdet en miljøplan for campingpladsen, der hjælper campingpladsen med at opnå Den Grønne Nøgle. Efterfølgende er det meningen, at manualen skal kunne bruges til løbende at opdatere og vedligeholde miljøplanen, så den altid viser den aktuelle status og de aktuelle miljøhandlingsplaner der findes på campingpladsen. 17

18 Aflæsningsskema Nedenstående skema kan benyttes til aflæsning af både el, vand, olie eller gas. Kopier det antal du har brug for eller henvend dig i Campingrådet og få en elektronisk udgave tilsendt via mail. Andre former for registeringsskemaer kan bl.a. downloades fra det lokale elselskabs hjemmeside. Grundregistrering. Målernr.: Måned Dato Målerstand Forbrug Sidste års forbrug Målerstand start januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december total Bemærkninger (f.eks. årsag til udsving i forbruget) 18

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

SPAR PÅ VANDET. Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn?

SPAR PÅ VANDET. Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn? Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn? Vandforbruget er en væsentlig miljøpåvirkning og økonomisk udgift ved campingdrift. Den væsentligste belastning er forbruget i sanitetsbygningerne fra toilet

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Erritsø Idrætscenter, Miljømål

Erritsø Idrætscenter, Miljømål Erritsø Idrætscenter, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN AFFALDSPLAN 2019-2024 Affaldsplan for Læsø Kommune 2019-2024: Alle kommuner i Danmark skal udarbejde og vedtage en plan for, hvordan affald i kommunen skal håndteres. De kommunale planer for håndtering

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Miljøledelsessystem. Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA

Miljøledelsessystem. Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA Miljøledelsessystem Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA 1.1 Ledelsens forpligtigelse Den administrerende direktør for IDA forpligtiger sig med sin underskrift på nærværende dokument til at leve op til

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer.

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer. Vorrevangskolen ønsker i sit daglige virke at fremme udviklingen frem mod et mere bæredygtigt samfund, hvor hensyn til det ydre miljø og arbejdsmiljøet for såvel elever som ansatte har høj prioritet. Vorrevangskolen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE 2 Bjørn Hasse Nielsen Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator/civ. ing. B ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Vejledning i miljøstyring

Vejledning i miljøstyring Vejledning i miljøstyring - og grøn adfærd på arbejdspladsen - et led i Lokal Agenda 21 Byplanudvalget besluttede den 12. maj 1999 en lokal Agenda 21 handlingsplan for Gentofte Kommune. Agenda 21 betyder

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen? Kontrolrapporten for 2012 Kontrol af den europæiske Blomst og den nordiske Svane Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes, at det er

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2017 I 2010 blev Center for Miljø og Energis ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2016 blev Center for Miljø og Energi

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Miljøredegørelse 2016

Miljøredegørelse 2016 Miljøredegørelse 216 Godkendt af bestyrelsen august 217 1. Natur og Miljø: Målsætning og miljøpolitik Målsætning Sønderjyllands Golfklub vil være med til at fremme natur og miljø ved en målrettet indsats

Læs mere

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2016 I 2010 blev Center for Miljø og Energis ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev Center for Miljø og Energi

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Miljøpolitik. for KN Rengøring.

Miljøpolitik. for KN Rengøring. Miljøpolitik for KN Rengøring www.knren.dk Indhold Forord............................. 3 Miljøhandlingsplan.................. 4 Miljøhensyn og metodik.............. 5 Miljøhensyn og brugen af kemikalier...

Læs mere

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk 2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Certificering ISO 14001:2015

Certificering ISO 14001:2015 Certificering ISO 14001:2015 Nr. Æ-1B, Rev. Dato: 29-8.2018 Sagsnummer: E-mail: Rekvirent: Adresse(r): Auditor Dato: 2017.0070.0006 co@sk-as.dk Søborg Køl A/S Brøndbytoften 13, 2605 Brøndby PBP 05-12-2018

Læs mere

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring Randers Kommune Vejledning i miljøstyring Randers Kommune, januar 2000 Forord Randers Kommune har igennem de sidste tre-fire år vedtaget og gennemført en række miljøpolitiske tiltag, der i dag placerer

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Natur og Miljøpolitik for Hornbæk Golfklub. Hornbæk Golfklub Det naturlige valg

Natur og Miljøpolitik for Hornbæk Golfklub. Hornbæk Golfklub Det naturlige valg 0 for Det naturlige valg 1 1 FORMÅL Formålet med natur og miljøpolitikken er at fremme udvikling af egnskarakteristiske naturtyper på s arealer, samt at sikre en stor artsdiversitet inden for både flora

Læs mere

Årsberetning 2014. Program til Intern Overvågning

Årsberetning 2014. Program til Intern Overvågning Årsberetning 2014 Program til Intern Overvågning Indhold Indledning... 3 Ledelseserklæring... 3 Beskrivelse af program til intern overvågning... 4 Overvågningsprogrammet... 4 Foretagne kontroller... 5

Læs mere

INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning.

INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning. INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning. 3. Indkøbspolitik. 3.1. Generelt. 3.2. e-handel. 3.3. Indkøbsaftaler. 3.4. Miljø. 3.5. Leverandørpolitik. 4. Information. 5.

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail: john@jpk.dk www.jpk.dk Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail:

Læs mere

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik (Revideret maj 2010) Formål Formålet med det landsdækkende koncept Grøn Butik er at motivere butikker til et større fokus på miljø og energiforbrug

Læs mere

Ledelsesguide til klimaindsatser

Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Boks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner

Boks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner Boks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner Tilsynet skal gennemføres efter en model, der giver et ensartet, systematisk og veldokumenteret grundlag for vurderinger, så politikerne

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale

Læs mere

Årsberetning 2014 Program for intern overvågning

Årsberetning 2014 Program for intern overvågning Årsberetning 2014 Program for intern overvågning Retningslinjer for indkøb og salg til markedspriser. Februar 2015 Udarbejdet af Susanne K. Kristensen Overvågningsansvarlig Indhold 1 Indledning...2 1.1

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Dansk Energi Center A/S Karisevej Haslev

Dansk Energi Center A/S Karisevej Haslev Kvalitetshåndbog for: Dansk Energi Center A/S Karisevej 72 4690 Haslev Scope: Salg, opstilling, service og vedligeholdelse af sikkerhedsventiler, køleanlæg, varmepumpe anlæg og solcelleanlæg. Fyldningstilladelse

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn En Grøn Salon skal opfylde 8 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Disse krav vedrører især kemi og miljø. Når de obligatoriske krav er opfyldt kan salonen blive certificeret som Grøn Salon. Det betyder

Læs mere

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Projektoplæg Kontor/afdeling Center for energiadministration Dato 9. maj 2017 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Indledning Offentlige myndigheder er omfattet af energimærkningen

Læs mere

Stamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse

Stamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Bemærkninger Forbrug

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Regnskab for genanvendelse og affald

Regnskab for genanvendelse og affald 123 Regnskab for genanvendelse og affald November 2018 Dokument nr. D2018-261275 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1. Klimaregnskab

Læs mere

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og

Læs mere

Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning

Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning Dette notat er tænkt som en vejledning til lokaludvalg og miljøpunkter

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere