Shakespeares Hamlet Litteraturhistorisk placering Hamlet er skrevet mellem 1599 og 1601 og første gang udgivet i 1603 (First Quarto). Hvornår stykket første gang er opført er uvist, men vi ved, at ensemblet på Red Dragon under Sierra Leones ledelse spillede Hamlet i september 1607. (Læs mere om Sierra Leone på Wikipedia) William Shakespeare levede i England fra 1564 til 1616, dels i Stratford upon Avon, dels i London hovedsageligt under dronning Elisabeth I. Sammen med Shakespeare har hun givet navn til tiden, der også kaldes den engelske renæssance i modsætning til den italienske, som begyndte godt hundrede år før. Renæssancen var et brud med middelalderlige tankegange og forestillinger. 'Renæssance' betyder genfødsel og betegner den forvandling den europæiske kultur gennemgik i 1400 og 1500 tallet. Her blev grundlaget for den moderne opfattelse af mennesket og verden lagt, bl.a. af forfattere som Cervantes (1547 1616) og Shakespeare. Det var en tid med voldsomme sociale omvæltninger, et frembrydende kaos i et chancesamfund båret af opdagelses og erobringslyst. Det betød, at tilværelsen blev mere usikker og kunne opfattes som et rollespil fuldt af forklædninger og bedrag. I et andet af Shakespeares stykker står der: Ja, verden er en skueplads, og alle mænd og kvinder, kun skuespillere. Hver går og kommer, når hans tid er, og hver har mange roller at spille i sin livstid. (fra Shakespeares Som man behager) I en verden som den måtte man enten spille gal eller blive gal. På Shakespeares tid var der ca. 200.000 indbyggere i London, der havde fem teatre, som hver kunne rumme ca. 2.000 tilskuere. Man må således regne med, at det at gå i teatret var en udbredt forlystelse i tiden. Skuespillerne der alle var mænd arbejde ofte i faste grupper. Nogle var knyttet til bestemte teatre, andre optrådte rundt omkring på markedspladser osv. Teatret på Shakespeares tid Teatrene var cirkelrunde, og publikum sad og stod i tre fire etager. Denne samtidige tegning (fra omkring 1595) viser det teater, der hed The Swan, som var af samme type som Shakespeares 'eget' teater, The Globe. The Globe blev bygget i 1599 og husede Shakespeares skuespillertrup, Lord Chamberlain's Men. DANSKLÆRERFORENINGEN CVR 13612528 RATHSACKSVEJ 7 1862 FREDERIKSBERG C DANSKLF@DANSKLF.DK WWW.DANSKLF.DK TLF.: 33 79 00 10
Teatret brændte i 1613, men blev genopbygget 1614 og lukkede i 1642. Senere blev det revet ned. Side 2/6 I 1990'erne genopførte man en kopi af teatret på samme sted, som det oprindeligt havde ligget, og siden 1997 har man igen spillet teater her.
Blankvers Side 3/6 Shakespeares Hamlet er fortalt som drama på blankvers ganske i overensstemmelse med originalen. Betegnelsen 'blankvers' kommer fra engelsk. På engelsk betyder 'blank' tom, og det skal i sammenhængen forstås som 'rimløs'. Blankvers er således urimede verslinjer, der består af fem fødder af jamber, som har en tryksvag stavelse efterfulgt af en trykstærk, fx Hør her! / Jeg er / din far, / Kong Ham / lets ånd, / Blankvers kan have mandlig (trykstærk) udgang, som i verset ovenfor, og rummer så ti stavelser, eller kvindelig (tryksvag) udgang (og har så 11 stavelser), fx To be / or not / to be / that is / the quest/ion. Blankverset er en smidig versform, fordi den giver mulighed for frit skiftende udgange (mandlig eller kvindelig) på de enkelte vers, og samtidig mulighed for at indlægge frie pauser, når det skal læses højt. For at angive afslutningen på en scene valgte Shakespeare imidlertid ofte at rime de to sidste vers, fx Det lig / ner jo / Kong Ham / let på / en prik! / Schyyh, stil / le! Vent / lidt! Nej, / nu er / han væk. / Tekstgrundlaget Teksten i Shakespeares Hamlet er baseret på William Shakespeares The Tragedy of HAMLET, Prince of Denmark (faksimile af 3. folio, 1664, State Library of New South Wales) og Edward Lembckes oversættelse til dansk, bearbejdet af Anne Chaplin Hansen, Henning Krabbe og Erik H. Madsen i William Shakespeares Samlede skuespil (bind 1, P. Haase & Søns Forlag, 1975). Indgangsvinkler til teksten Hamlet vender tilbage til en verden, hvor naturlige forbindelser er sat ud af spil. Han er fremmed ved hoffet, han ønsker ikke at tage del, han er dybt utilfreds med forlorenheden, med Danmark og med livet selv. Læseren kan selv efter lyst og evne finde frem til de tolkningsmuligheder, som både originalen og gendigtningen rummer, fx Hamlet som den noble prins i en korrupt verden; Hamlet som dødsinficeret kilde til råddenskaben i Helsingør; eller Hamlet og alle de andre som ofre for en verden, der ikke levner plads til et godt og meningsfuldt liv.
Hamlets sprog Hamlet er tvangstaler hvorfor snakker han udenom og/eller generaliserer? Er han ironisk hele tiden eller hvad? Beskriv hans sprog. Hvorfor taler han så grimt til Ophelia? Side 4/6 Magtspillet i Hamlet Hoffet er et politisk sted, hvor bedrageri, magt og frygt hersker, og gevinsten for det politiske spil er kongedømmets sikkerhed. Magten opretholdes gennem kontrol og spionage, og der levnes ikke megen plads til kvinder og kærlighed. Find eksempler på magtspil i stykket. Rollespil og dobbeltliv Undersøg personernes dobbeltliv: deres ydre, det de præsenterer for verden, over for deres indre verden af tanker og følelser. Tro ikke på alt, hvad der bliver sagt! Folk siger måske ikke sandheden. Ingen er det, de giver sig ud for, kun skuespillerne, som spiller roller. Find eksempler på denne dobbelthed i teksten. Hvad er problemet? Hamlet er et hævndrama med et offer (Hamlets far), en skurk (Claudius) og en hævner (Hamlet). Den store gåde er, hvorfor Hamlet ikke bare ser at få hævnet sin far, han sværger jo med det samme, han hører om snigmordet, at han vil gøre det, og tilskynder gang på gang sig selv til det, men det tager ham uger, måske måneder før han rent faktisk udfører hævnen. Hvorfor? Hvorfor tøver Hamlet? Er han bare ubeslutsom? Er der nogle forhindringer, han skal overvinde først? Hvorfor vil han have beviser? Hvorfor bebrejder han alligevel sig selv, at han ikke handler? Er han handlingslammet? Synes han, hævn er noget pjat? Er Hamlet syg/sindssyg? Hvorfor hader han (kvindelig) seksualitet? Kan Hamlet først dræbe Claudius, når hans mor er død? (Ødipus) Nogle fortolkningsmuligheder Hamlet som den ædle prins i en korrupt og ond verden Hamlet som dødsinficeret kilde til råddenskaben i Danmark Den sande skurk: Verdens tilstand
Indgangsvinkel til illustrationerne Side 5/6 Illustrationerne giver overblik Fra 1955 til 1974 udkom der omkring 240 tegneseriehæfter med illustrerede klassikere. De skulle få alle dem, der ikke var gode til at læse, eller som havde svært ved at læse gammelt sprog, til at kende de klassiske historier. Og nogle fik derefter lyst til at læse klassikerne i ordudgaverne. Sådan kan en første læsning af Shakespeares Hamlet også foregå. Bogen lægger op til det, og illustratoren slår tonen an ved at anvende formsproget fra Bayeux tapetet det 70 meter lange tapet, der kan læses som tegneserie. Få et overblik over historien ved at læse illustrationerne og måske enkelte gange lade blikket dykke ned i teksten. Illustrationerne kan bruges som inspiration til fortolkningen Illustratoren bruger Bayeux tapetets formsprog til at illustrere den fortløbende handling. Men nogle steder bliver denne ramme sprængt. Når det sker, er der grund til at standse op og tænke over, om der er noget i fortællingen, som er for stort til at kunne være inden i den almindelige, lukkede ramme. Brug illustrationerne til at finde fortællingens vendepunkter. Fortællingens perspektiver i illustrationerne Illustratoren Dorte Karrebæk har valgt at tegne personerne nutidige, men at introducere dem i en art Bayeux tapetet fra omkring år 1070. Hvad prøver illustratoren at sige med et sådant valg? Og virker det troværdigt? Illustrator bruger en række citater eller inspirationer fra verdenskunsten Hvilket signal sender disse citater, fx brugen af Pablo Picassos Guernica? Fortælleren Oscar Ks daglige overvejelser og udlægninger af Shakespeares Hamlet og den endelige tekst har inspireret illustrator Dorte Karrebæk. Analyserne går i alle retninger uden at lægge sig fast på én enkelt, men giver plads for den mangfoldighed af muligheder, som ligger i Shakespeares tekst. Den åbenhed for fortolkning fastholdes i billederne, som derfor veksler mellem mange forskellige genrer og arbejder oven på værker fra verdenskunsten, fx Guernica af Pablo Picasso Michelangelos fresker i Det Sixtinske Kapel Tænkeren af Auguste Rodin Fotos af statuen af Constantin af Giancarlo Gasponi Bayeux tapetet, et 70 meter langt vævet og syet vægtæppe (en såkaldt gobelin) der på bedste tegneserievis beretter om Slaget ved Hastings i 1066.
Det er oplagt at diskutere, hvilke fortolkninger af teksten illustrationerne understøtter. Og hvordan de gør det. Side 6/6 Filmatiseringer Filmatiseringer Laurence Olivier, 1948: sort/hvid film med Laurence Olivier selv som Hamlet, den 13 år yngre Eileen Herlie som dronning Gertrud og Jean Simmons som Ophelia. Grigori Kozintsev, 1964: sort/hvid film med Innokenty Smoktunovsky som Hamlet og musik af Dmitri Shostakovich. Tony Richardson, 1969: første filmatisering af Hamlet i farver med Nicol Williamson som Hamlet, Marianne Faithfull som Ophelia og Anthony Hopkins som kong Claudius. Franco Zeffirelli, 1990: actionfilm med Mel Gibson som Hamlet og Glenn Close som dronning Gertrud. Kenneth Branagh, 1996: film noir baseret på Adrian Nobles produktion af stykket på Royal Shakespeare Company. Michael Almereyda, 2000: udspilles på Manhattan med Ethan Hawke som Hamlet, Julia Stiles som Ophelia og Bill Murray som Polonius.