DOZZO DOZZI 1:1 én til én

Transkript

1 DOZZO DOZZI 1:1 én til én Romanen findes i tre versioner: DEN KORTE DEN LANGE DEN DYDIGE Nedenfor kan du finde information om følgende: Hvorfor læse DEN KORTE? Hvorfor læse DEN LANGE? Hvorfor læse DEN DYDIGE? Hvad handler romanen om? Læs ikke slutningen før til slut! [Det Kopistiske Manifest]

2 Hvorfor læse DEN KORTE? 523 sider uindb. Man skal vælge den korte version hvis man er i tvivl om hvilken man skal vælge! Hvorfor læse DEN LANGE? 625 sider uindb. Den lange version er den langsomme version. Her er medtaget længere passager som nuancerer paletten i den gobelin der er vævet som baggrundstæppe for historien. Under læsning af den lange version, kan forekomme passager hvor koncentrationen svigter! Så skal man lægge bogen fra sig - gå en tur rundt om sig selv og først vende tilbage til læsningen, når man er parat til at begynde forfra på afsnittet. Det altafgørende for at skrive godt er ordene, den måde de er brugt på og den indre film de fremkalder hos læseren. Forfatterens mål med sproget er at fremkalde arketyper fra den europæiske litteraturhistorie! Disse stop-op-passager hvor læseren går i stå, skal netop læses i ro og mag - og nydes for sproget, sprogblomsterne og den detaljerede information nøjagtig ligesom resten af bogen. Hvorfor læse DEN DYDIGE? 513 sider uindb. Min søn ville gerne læse romanen, men frygtede, at den indeholdt pinlige seksuelle scener. Dette synspunkt forstår jeg ét hundrede procent! For børn er der ikke

3 noget mere pinligt end når forældrene er åbenhjertelige omkring seksualitet! På denne baggrund er romanen omskrevet så der ikke forekommer anstødelige scener. Selv Dronning Magrethe II skulle kunne læse denne version. Man skal vælge den dydige hvis man ikke vil påduttes en billig fantasi fostret i en triviel hjerne sarkastisk kredsende omkring kødelige detaljer ved forplantningens gåde! Hvad handler romanen om? Mand og kvinde forelsker sig vanvittigt tager på ferie og hele tilværelsen er lys og let indtil en tredje kvinde kommer ind i forholdet. Hun bringer med sig ondskaben med rødder dybt tilbage i centraleuropæisk historie. En ondskab hun selv er på flugt fra. Vi foretager nu en rejse gennem tid og sted der er som en odyssé gennem europæisk litteraturhistorie af bibelske dimensioner. Under rejsen møder vi mange outrerede arketyper der med humorens brod viser os dette vældige, tilfældige liv på jord. Historiens protagonister higer og søger efter kærligheden og genforenes til sidst med en overraskende pointe der udfoldes i denne bogs efterfølger: 1+1.

4 Romanen handler om kærlighed, penge, svindel, ondskab og dette gudsbenådede uforudsigelige liv på jord! Handlingens drivkraft er opbygget omkring verdens ældste kærlighedshistorie sådan som den for eksempel er skildret i filmen Casablanca og omkring kunstsvindel, verdens mest lukrative bedrag! Der er mange fortolkningslag i romanen. Det kunstneriske udgangspunkt for skriveprocessen er Det Kopistiske Manifest udgivet af forfatteren i forbindelsen med en kunstudstilling i Huset i Magstræde, København, sommer Manifestets essentielle budskab forblev upåagtet af almenheden. Idégrundlaget er her gentaget inden for skrivekunsten supplerende fordums præsentation inden for billedkunsten. Således former romanen sig som en pastiche over den vestlige verdenslitteraturs arketyper sammenstykket i et patchwork efter forfatterens egen fantasi. Som genre kan man yderlige betegne romamen som et moderne eventyr. Pasticher, citater og analogier er utallige i romanen og udgør et helt studie i sig selv. På et andet plan leger genren med tidsopfattelsen og bevidstheden. På et tredje meta-plan udfordrer romanen selve det at læse en bog der er således hine steder indsat forkerte ord som alene er associationer over de ord der oprindelig stod i teksten for eksempel er borddækning et sted blevet til blodsænkning dette for at vække læseren til refleksion! Og bogen igennem er den

5 forsynet med [parenteser] der bryder fortællingen med bonmot og citater. På et fjerde plan er der humoren denne aldrig svigtende livskilde sine steder måske for meget på det maskuline sarkastiske plan, andre steder født af situationen, ordene og sætningerne! Men først og fremmest og mest af alt - handler det om ord: mange ord, gamle ord, svære ord og sjove ord deres mangetydighed, måden hvorpå de indgår i teksten og det indre skønmaleri de skaber. Dette er og bliver forfatterens adelsmærke! Læs ikke slutningen før til slut! Forfatteren lover en overraskende slutning på sidste side, hvis læseren til gengæld lover ikke at læse sidste side før til sidst (sic!). Det er simpelthen tarveligt at narre sig selv og snyde! Man røber heller ikke slutningen på en film når folk er på vej ind i biografen eller resultatet på en fodboldkamp til nogen som er i færd med at se kampen. Der er lagt spor ud til slutningen på romanen lige fra begyndelsen, så det kan jo i sig selv være underholdende for læserne at se om de har gættet rigtigt undervejs. God læselyst! [Det Kopistiske Manifest genudgives på bloggen]