Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling



Relaterede dokumenter
Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl

Der tilbydes aflastning. Ruth Klostergård Sven Løwe Dorthe Noesgaard,ergoterapeut Joan Dahl Nørgaard, adm. Tilsynsførende.

Anmeldt tilsyn Bo og Naboskab Vordingborg, Vordingborg Kommune. Onsdag den 23. oktober 2013 fra kl

Uanmeldt og anmeldt tilsyn på Villa Vivamus, Københavns Kommune

Tilsynsrapport vedrørende: Opholdsstedet Semaiskolen

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Villa Kokkedal, Københavns Kommune. Mandag den 11. marts 2013 fra kl

Anmeldt tilsyn på Bo- og aflastningstilbuddet Pallesvej 20 og Bofællesskabet Pallesvej Københavns Kommune

Uanmeldt tilsyn på Akutinstitutionen Frederiksholm Københavns Kommune. Fredag den 6. juli 2012 fra kl

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Uanmeldt tilsyn på Kildemarkscentret, Næstved Kommune. Torsdag den 30. oktober 2014 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Børne- og familieinstitutionen Wibrandtsvej, Københavns Kommune. Torsdag den 16. februar 2012 fra kl

Tilsynsrapporter år 2012 vedrørende: Opholdsstedet Semaiskolen

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Dueslaget

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Campo (tidligere Bofællesskaberne Syd) Københavns Kommune. Ove Billesvej 12 og Leifsgade 24-26

Anmeldt tilsyn på Akutinstitutionen Frederiksholm, Københavns Kommune. Tirsdag den 1. december 2009 fra kl

Tilsyn på Ertodeto, Københavns Kommune

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn på Elmehuset, Københavns Kommune. Tirsdag den 11. juni 2013 fra kl

Anmeldt tilsyn Ungebyen, Bo- og Naboskab Præstø Vordingborg Kommune. Tirsdag den 22. oktober 2013 fra kl

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Anmeldt tilsyn på Radisevej 6 til 8, 1.sal samt 4, 1.sal, Københavns Kommune. Onsdag den 12. december 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl

FORTROLIG. Uanmeldt tilsyn på Voksenbøgen, Aalborg Kommune. Torsdag den 16. maj 2013 fra kl

Anmeldt tilsyn på Behandlingsinstitutionen Kysten i Nysted, Københavns Kommune. Fredag 11. december 2009 fra kl

Transkript:

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Til Forstander Svend Erik K. Sørensen Opholdsstedet Broager Bestyrelsesformand Eigil Mørck Fonden Broager Afdelingsleder Lone Becker Hjørring Kommune Tilsynsrapport af 2. december 2013 vedrørende uanmeldt tilsyn på Opholdsstedet Broager, Hjørring Kommune, fra kl. 15.00 Tilsynet er udført af tilsynskonsulent Gitte Dybro Tilsynets formål Tilsynet er et led i den samlede vurdering af hvorvidt stedet lever op til godkendelsesgrundlaget samt servicelovens formålsparagraf for anbringelser, 46, Barnets Reform. Tilsynets metode To beboere, to medarbejdere samt en studerende indgik i forskellig grad i tilsynet gennem samvær og samtale. Endvidere individuel samtale med en medarbejder samt individuel samtale med en beboer på eget værelse. To øvrige beboere var til stede, men indgik ikke. En beboer var ikke hjemme. Særligt fokus/opfølgning fra forrige tilsyn Magtanvendelsesreglerne løbende opfølgning?

Medarbejder oplyser, at her sker en løbende vedligeholdelse af kendskabet til magtanvendelsesreglerne. Her forekommer ikke magtanvendelser, da man angiveligt anvender en pædagogisk tilgang, som forebygger dette. Det er tilsynets vurdering på baggrund af længere tids kendskab til opholdsstedet, at der er overensstemmelse mellem medarbejders udsagn og praksis. Medicinhåndtering Medicinhåndteringen blev gennemgået med medarbejdere og vurderes som forsvarlig. Dog bemærkes det, at medicinen, som hældes op dagligt, står i åbne glasskåle i aflåst skab med beboernes navne på. Det giver teoretisk set mulighed for, at en pille kan komme til at havne i en forkert skål under håndteringen/udleveringen. Adspurgt om utilsigtede hændelser tilkendegiver medarbejderne, at de ikke umiddelbart kan mindes, at det er sket. Endvidere oplyses det, at beboerne selv er meget opmærksomme på deres medicin. Effektmåling konkrete metoder? Ved tilsynet forevises en model, som er taget i anvendelse i forhold til den pædagogiske indsats. Det er Sven Mørchs projektmodel, som indeholder beskrivelse af problemstilling, plan, aktivitet/indsats, resultater/succesmål, kontekstanalyse og indsatsteori. Det er en dynamisk model på et cirkulært grundlag, som giver mulighed for løbende refleksion og justering af indsatsen. Effektmåling/resultatmåling er indbygget i modellen, hvilket medvirker til, at medarbejderne har fokus på effekten af indsatsen. Det understøttes endvidere af, at den daglige dokumentation i form af dagbogen er bygget op omkring målbare individuelle temaer. De fysiske rammer De fysiske rammer ude som inde fremtræder fortsat velordnede og hjemlige.

Det fremgår, at dagen før tilsynet var pårørende inviteret til julehygge og fremstilling af dekorationer. Broager fremstår som rigtig hyggeligt julepyntet ude som inde. Det signalerer omsorg og hjemlighed. Målgruppen Her bor fortsat 5 unge med autismespekterforstyrrelser og her er således en ledig plads. Forstander har søgt om godkendelse til at oprette 1 aflastningsplads. Denne ansøgning har GOT ikke kunnet nå at behandle og den overgår derfor til Socialtilsyn Øst til behandling efter 1. januar 2014. Forstander er oplyst om dette og ansøgningen er vedlagt sagsoverdragelsesmaterialet til Socialtilsyn Øst. Pædagogik, omsorg og behandling Gennem de seneste år har tilsynet iagttaget, hvorledes her er sket en faglig kvalificering af indsatsen. Det er sket gennem styrkelse af indsigt i og anvendelse af autismespecifikke tilgange, redskaber og metoder via temadage, kurser, uddannelsesforløb og intern læring. På den baggrund er det vurderingen, at de unge beboere modtager en konsistent, fagligt funderet og kvalificeret pædagogisk indsats, hvor der tillige er fokus på ensartethed og fælles metode. Endvidere at det anerkendende perspektiv og fokus på relationer er fremherskende. Som nævnt ovenfor er her fokus på effektmåling både i den daglige dokumentation og gennem arbejdet med Sven Mørchs projektmodel. Her opleves en omsorgsfuld og anerkendende atmosfære samt et tillidsfuldt og positivt samspil mellem medarbejdere og beboere. Det skaber den vigtige forudsætning for effekten af den pædagogiske indsats. Medarbejderforhold Her er gennem længere tid foregået en bevidst udskiftning af medarbejdere i forhold til at få skabt en medarbejdergruppe, som kan og vil indgå i en fælles arbejdsmetode, som er fagligt

funderet på autismespecifikke tilgange. Denne udskiftning er sket over tid og på en, for de unge beboere, forsvarlig måde henset til tryghed og kontinuitet. Det fremgik ved tilsynet, at man som ny medarbejder indgår i ca. 4 føl-vagter og også kan støtte sig til Hverdagsmappen og kolleger for at sikre, at ens indsats er fyldestgørende. Endvidere præsenteres man for litteratur om autisme, som det forventes, at man læser. Ny medarbejder giver udtryk for tilfredshed med det tydelige faglige fokus i indsatsen, sagligheden og den fælles arbejdsmetode. Det åbne kollegiale samarbejde fremhæves også i denne sammenhæng. Medarbejderne fremtræder engagerede og positive. Der gives udtryk for tilfredshed med de samarbejdsmæssige forhold ligesom forstander beskrives som en kompetent og opmærksom leder. Særligt fremhæves forstanders konsekvente faglige fokus og udviklingsperspektiv. Sammenfatning/vurdering Indtrykkene fra tilsynet understøtter fortsat den vurdering, at Broager lever op til godkendelsesgrundlaget og 46 i Lov om Social Service. Her kan særligt fremhæves det stærke fokus på samarbejde med pårørende, skole og netværk ligesom fokus på forberedelsen til et selvstændigt voksenliv er gennemgående i indsatsen. Det er endvidere indtrykket, at her er opbygget en konsistent og fagligt funderet pædagogisk praksis, som er under løbende udvikling. Det faglige fokus og opmærksomheden på ensartethed i indsatsen opleves som stærk. Beboerne giver indtryk af og konkret udtryk for tilfredshed med at bo her og med samarbejdet med medarbejdere og forstander. Der gives endvidere udtryk for, at Broager giver ro til personlig udvikling og at medarbejdernes indsats understøtter den udvikling. De fysiske rammer fremtræder velordnede og hjemlige og understøtter således de unges behov og den pædagogiske indsats. Medarbejderne fremtræder engagerede og positive. Der gives udtryk for tilfredshed med de samarbejdsmæssige forhold og de fælles arbejdsmetoder ligesom forstander beskrives som en

kompetent og opmærksom leder. Særligt fremhæves forstanders konsekvente faglige fokus og udviklingsperspektiv. Venlig hilsen Gitte Dybro GOT