Opfølgning på dialogmøder i 2015

Opfølgning på dialogmøder i 2015 Skemaet til opfølgning på dialogmøderne i 2015 er et værktøj til den administrative opfølgning på de årlige dialogmøder mellem lokalråd og dialogudvalg. Skemaet herunder skal udfyldes af relevante afdelinger i relation til berørt emne/problematik, så politikerne får svar på og vished om, at der følges op på de spørgsmål/problematikker, der rejses fra lokalrådene via dialogmøderne. Dialogen mellem lokalråd og dialogudvalg Lokalråd: Emne Stensved Netdækning i kommunen og konklusion (lokalrådets prioritet) I vores område er der bl.a. dårlig netdækning i Stensby området, mulig bedre dækning fra den 13.3. også dårlig dækning rundt omkring med bakket terræn. APP kunne kun bruges med android system, fungerede ikke på i-phone. Administration Relevant afdeling Ledelsessekretari at og IT App mobil kommer op, bliver klar til foråret 2015, vi vil blive orienteret bl.a. ved møde Mobil og Bredbånds-dækning den 23.marts 2015. Parkering med 2 hjul på fortov Parkering med 2 hjul på fortovet. Stort problem mange steder med parkering efter nye regler, vi efterlyser at kommunen nogle steder, hvor det er kritisk, tillader parkering med 2 hjul på fortov Skiltene er bestilt hos vejdirektoratet, men ikke kommet så man kan skilte med det. Borger fortæller at i Næstved må man holde med 2 hjul på fortov. Forslag fra borger var, at man kunne nogen steder lave lige eller ulige parkering, så ikke der fremstår den farlige slalomkørsel. Bemærkninger/svar fra afdeling Efter aftale med lokalrådsformand er der givet svar på dette spørgsmål på møde den 23.3. Erhvervsstyrelsens app. Er foreløbigt udsat til sommeren 2015. Lokalrådene er orienteret om dette i brev af Vejdirektoratet arbejder stadig på at lave et nyt skilt. Det er politisk besluttet ikke at tillade delvis parkering på fortovet i Vordingborg Kommune. Enkelte steder i kommunen er der indført lige/ulige parkering. Det beror på en konkret vurdering, men administrationen er tilbageholdende med dette, da det vurderes at være et stort indgreb for beboerne på den konkrete vej. 1

Problem at komme ud på Vordingborgvej fra Skovstræde Hækklipning Det er et meget stort problem at komme fra Skovstræde og ud på Vordingborgvej, der holdes parkeret ved Pizzariaét, derfor helt umulig at overse trafikken. Vordingborgvej er Statsvej, så Kommunen kan ikke gøre noget ved dette, men vi beder om hjælp til henvendelse til Vejdirektoratet både med hensyn til udkørslen og Parkeringen, har selv flere gange rettet henvendelse til Vejdirektoratet, desværre uden held. Administrationen skal følge op Borger fremlægger at nogle borgere ikke klipper deres hæk så fortovet er frit, der forsvinder mere og mere af fortovet efterhånden som hækken bliver bredere. Kunne kommunen være behjælpelig med at give borgerne besked om hæk og snerydning? Chikaner på Skyttemarksvej Kunne chikaner på Skyttemarksvej fjernes/ændres, Farligt ved manglende snerydning på fortovene, da barnevogne og rollatorer må ud på vejbanen Med hensyn til Skyttemarksvej og chikaner, er der sat noget i gang via, med kontaktperson Jón Petersen i sommer 2014, men ingen tilbagemelding, har prøvet at rykke for svar Administrationen har været i dialog med Vejdirektoratet (VD) i løbet af april 2015. VD har meddelt, at de har henvendt sig til politiet med henblik på en løsning. VD har også meddelt, at de evt. vil genoverveje muligheden for, at kommunens p-vagt kan gå på statsvejen. Når administrationen bliver opmærksom på sådanne sager bliver borgeren bedt om, at beskære hæk eller rydde sne. Der kan udstedes et påbud til ejeren, hvis ikke arbejdet udføres. Der gives ikke generel information til borgerne om emnet udover, hvad der allerede findes på kommunens hjemmeside. Et forslag om udskiftning af de eksisterende fartdæmpere til vejbump blev anbefalet af trafiksikkerhedsrådet den 9/4. Projektet sendes til Teknik- og Miljøudvalget og politiet til godkendelse hurtigst muligt. Lokalrådet er blevet orienteret herom den 10/4. 2

Hallen Borger fremlægger at det er et problem at komme til at benytte hallen, da mange bruger den. Samtidig med det bruger skolen den dagligt, man kan først benytte den efter kl. 16.30, selvom der ikke foregår noget i tidsrummet før. Det er forsøgt mange gange at få kontakt til både skoleleder og driftlederen, men uden held. Kultur og Fritid Forslag og ønske fra borger (Kim Hemmingsen), en hal opføres ved siden af den nuværende, således man benytter de fælles faciliteter, bad osv. er rigeligt til - også at betjene endnu en hal. Skolebusser og busskure I bymæssig bebyggelse, er busskure og digitale tavler planlagt - men kommer de? Den enkelte skole planlægger sine aktiviteter fleksibelt og har forhåndsret til at benytte skolens lokaler i tidsrummet fra 08.00 til 16.30. Såfremt andre ønsker at gøre brug af hallen kan det aftales med den enkelte skoles ledelse. De aftalte ekstraordinære tidspunkter skal indtastes i foreningsportalen. I facilitetsundersøgelsen gennemført af Syddansk Universitet i 2010 blev det vurderet at der var tilstrækkelig dækning af haller og halkapacitet i Vordingborg kommune. Det er aftalt med skolelederen, at hun tager direkte kontakt til den pågældende borger med henblik på muligheder for konkrete aftaler. I efteråret 2013 opsatte Vejdirektoratet 12 læskure imellem Stensved og Stege langs rute 661R. Opsætningen var muliggjort af et ekstraordinært tilskud, som Vejdirektoratet havde modtaget fra Trafikstyrelsen. Yderligere forbedringer på busstoppestederne på denne strækning skal finansieres af kommunen, som ikke har afsat anlægsmidler i de kommende år. Administrationen vil dog søge at afse midler i driftsbudgetterne til opsætning af enkelte nye læskure, hvor der ses de største behov, hvilket bl.a. er i Stensved (ved Netto) samt ved Kulsbjerg Skole, afd. Stensved. Der opsættes i 2015 digitale tavler ved andre 25 busstoppesteder, som kommunen fik fornyet i 2014, især langs linje 661R. Administrationen har i 2015 indsendt en ansøgning til Trafikstyrelsen om tilskud til opsætning af yderligere ca. 3

30 digitale tavler. Såfremt der opnås tilsagn om tilskud vil tavlerne blive opsat i 2016 i bymæssig bebyggelse langs alle Rlinjerne, hvorved de fleste busstoppesteder i Stensved forventes inkluderet. Mern Cykelstier Forsikring og vedligehold af Udeskole/Grillhytte legeredskaber m.m. Der ønskes etablering af cykelsti mellem Mern og Ørslev ønskes fremrykket da det er et stort ønske p.g.a. trafiksikkerhed på vejen. Der ønskes brand og ansvarsforsikring på Udeskole/grillhytte og motions og legeredskaber m.m. på lige vilkår med kommunens ejede legepladser m.m. da det hovedsageligt er børnehave, skole, sfo der anvender området. Desuden ligger aktiviteterne på kommunens areal og der er givet kommunalt tilskud til projekterne. Strækningen er prioriteret i den nuværende cykelstiplan og bliver hele tiden justeret i forhold til den nye skolereforme. Når bevillingerne er der, bliver der kigget på de enkelte strækninger i cykelstiplanen, og det bliver vurderet, hvor der kan fås mest cykelsti og størst trafiksikkerhed for de midler, der er til rådighed og Strategi og Imp. if. til LAG-midler Det er lokalrådets ansvar at sikkerheden er i orden på legepladsen og i bålhytten. Oprydning omkring stedet er lokalrådets ansvar. Forsikring er lokalrådets ansvar. Det var betingelsen for, at lokalrådet kunne stille hytten op, og legeredskaberne er der aldrig blevet givet tilladelse til at opføre, og derfor er der et uløst problem i forhold til forsikring, da Vordingborg Kommune ikke har midler til at påtage sig dette, da det anses som en vedvarende driftopgave. Administrationen opfordrer lokalrådet til at få lovliggjort byggeriet af legeredskaber, så det opfylder de betingelser, der også var en præmis for tildeling af LAG-midler samt at gå i dialog om daglig drift med områdets institutioner. 4

Ørslev Fodgængerfelt på Ørslevvej ved Fakta. Landsbypedel. Der er etableret permanente busstoppesteder ved Fakta på Ørslevvej. Der er mange krydsende fodgængere, deriblandt mange skolebørn. En fodgængerovergang ved Fakta er derfor nødvendig Vi kunne godt tænke os en medarbejder f.eks. en seniormedarbejder som kunne hjælpe med småting. F.eks. være med til at sætte borde og stole op ved møder eller gå og fjerne affald især i industriområdet og ved Ugledigevej. Evt. hjælpe ældre/handikappede. Måske ikke en fuldtids stilling, men så dele med Mern eller Nyråd f.eks. Strategi og implementering og/eller Der blev drøftet to løsningsforslag på trafiksikkerhedsrådsmødet den 9/4. Sagen bliver fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget. Lokalrådet er blevet orienteret herom. Ordningen med seniormedarbejdere/landsbypedeller er kendt fra flere områder og kommuner bl.a. Haderslev, Højmark i Ringkøbing-Skjern og fra Assens Kommune. Ordningen er typisk skruet sammen som, at det er en kommunalt finansieret ordning. Det betyder, at hvis ordningen skal føres ud i livet, skal der sættes økonomi af i budgettet til dette. Der kan ses eksempler på de kommunale ordninger her: https://www.haderslev.dk/files/14898/besk rivelseaflandsbypedelordningen.pdf http://højmarkweb.dk/?page_id=2828 http://www.assens.dk/byg-ampbo/landdistrikterne/projekter/landsbyped eller.aspx Industri området i Ørslev Der er udstykket industrigrunde ved Stensved afkørsel 41. Vi har i mange år bedt om et skilt, som fortæller at der er industrigrunde til salg i Ørslev industriområde, der er generelt tilslutning omkring mere aktivitet på industriområdet her blandt Ørslevs beboere. Hvis det ikke kan være industri, foreslås det at man evt. kan bruge grundene til at plante træer f.eks. en fredskov, et græsningsområde eller en solcelle mark? Kommunale Bygninger (vedr. skilt) Plan og Byg Skiltning mod vej er desværre alene tilladt i mindre omfang (bl.a. med afgørelse i sag vedr. afk. 41.) Der vil blive opsat skilte i det omfang loven tillader. Arealer er udlagt til erhvervsgrunde og vil fortsat blive forsøgt solgt som sådan. Forslaget vil blive overvejet i forbindelse 5

med arbejdet med revisision af gældende kommuneplan. Udvidet åbnings tid for børnehaven. Ørslev er en pendler by, mange flere arbejder på skæve tidspunkter og/eller langt væk. Måske er der behov for en nat eller døgn børnehave? Dagtilbud Redskabsskure til idrætsforeningen. Vi diskuterede den gamle sag vedr. Øgifs ansøgning om manglende redskabsrum, som stadig ikke er løst Kultur og Fritid Der er fra 1. januar 2015 etableret fire pendlerinstitutioner i kommunen med en daglig åbningstid fra 5.45-19.00 (fredag til kl. 17.00). Disse institutioner er placeret i Kastrup/Ndr. Vindinge, Bårse, Stensved/Langebæk og Stege. I efteråret 2015 gennemføres en evaluering for at afdække efterspørgslen og hvorvidt det er de rette institutioner, som har den ekstra udvidede åbningstid. Spørgsmålet om nat eller døgn børnehave er en politisk afgørelse, da det økonomisk er meget ressourcekrævende. Ansøgningen om tilbygning af et nyt redskabsrum til Ørslev er blevet afvist af Udvalget for Økonomi, Planlægning og udvikling. Deling af de eksisterende redskabsrum er sket i samarbejde med skolen og er sket inden for rammerne af folkeoplysningsloven. AllerslevSkibinge Mønvej i Allerslev og Ammendrup, retablering efter kloakarbejdet, herunder bump og cykelstier. Allerslev og Ammendrup har gennem det sidste år været genstand for separering af byens hovedkloak på godt og ondt. Mønvej, Enghavevej og Rekkendevej har været gravet op med større eller mindre held, og det har sat sine spor på Mønvej nord for kroen og på Enghavevej med bl.a. store Status er p.t., at der er fundet en løsning, der har imødekommet foreningens ønske om mere plads, men at den løsningsmodel ikke til fulde er accepteret af foreningen. Teknik- og Miljøudvalget ønsker 2 minus 1 vej fra Skibinge til Mern, blev behandlet på ØPUs møde den 22/4-2015, hvor det blev besluttet at et flertalt af udvalget bestående af Knud Larsen, Thomas Christfort, Bo Manderup, Per Stig Sørensen, Tage Vestergaard og Heino Hahn anbefaler indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget. 6

sætninger efter ikke alt for godt udført entreprenørarbejde. Nu forestår så retableringen af specielt Mønvej i Allerslev/Ammendrup med bl.a. etablering af de nu planlagte vejbump, i stedet for de opgravede chikaner, og de planlagte kommende cykelstier. Et mindretal bestående af Poul A. Larsen og Birgitte Steen Jørgensen kan ikke anbefale indstillingen. Sagen blev behandlet på Kommunalbestyrelsesmødet den 30/42015, hvor Borgmesteren fremsatte forslag således: at flertalsindstillingen fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udviklings møde den 22. april 2015 tiltrædes. Lokalrådet er af den opfattelse, at planlægningen omkring bump og cykelstier er så tæt knyttet, at man skal være helt klar over, hvordan begge dele tænkes udført inden opstart, så det man etablerer først passer til det, som følger uden dyre tilpasninger. Efter det som oplyser, skal bumpene udføres i foråret 2015. Forslaget blev herefter sendt til afstemning. For stemte: 19, bestående af Enhedslisten, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Carsten Olsen og Peter E. Jonassen. Imod stemte: 10, bestående af Brit Skovgaard, Michael Larsen, Vibe Bøgvad, Poul A. Larsen, Thorbjørn Kolbo, Kurt Johansen, Mette Høgh Christiansen, Mikael Smed, Else-Marie Langballe Sørensen og Birgitte Steen Jørgensen. må melde ud om cykelstier (udformning og terminer), bump (terminer) og midlertidige hastighedsdæmpende foranstaltninger Kloakeringen i det åbne land ligger underdrejet, hvad er planerne og terminerne? I efteråret 2013 påbyder kommunen ca. 200 ejendomme i oplandet til Tubæk Å at forbedre rensningen af spildevand i egne anlæg inden d. 1. oktober 2014. Kravet til rensning er minimum 90 % for organisk stof og minimum 90 % for fosfor. I maj 2014 sætter kommunen så de udstedte påbud i bero indtil statens vandplaner er vedtaget, idet man er blevet i tvivl om, hvor store krav der skal stilles til rensningen af spildevandet. Kommunen oplyser, at dette betyder, at de pågældende Land og Miljø Angående bump etableres der et bump hver ende af Ammendrup Allerselv i 2015 mens resten af bumpene etableres i sensommeren 2016 efter den nye asfalt er udlagt gennem Ammendrup og Allerslev. Kravet til rensning af spildevandet er sat til minimum 90 % for organisk stof og minimum 90 % for fosfor. Man spørger sig selv i forhold til hvad? Målet må vel være at nå nogle af regeringens fastlagte grænseværdier? Er der nogen, der har målt omfanget af organisk stof og fosfor i husholdningens spildevand ved nogen af de påbudte ejendomme? Reduktionskravet er fastsat i 7

ejendomme på nuværende tidspunkt ikke er forpligtet til at efterleve det meddelte påbud. Kommunen vil dog senere kunne genoptage påbuddet. Visse ejendomme har dog allerede fået ændret spildevandsrensningen efter det påbudte, og andre har måttet sætte planlagte og næsten påbegyndte projekter i stå. Kommunen anfører i brevet af maj 2014, at Hvis kravene til rensning af spildevandet på ejendommen ændres i forhold til det, der allerede er blevet påbudt, vil kommunen meddele nyt påbud, som svarer til de ændrede krav. Fordi vandet i Tubæk Å er forurenet, behøver det da ikke at være ensbetydende med, at alle ejendomme forurener vandet i åen eller forurener for meget. Oplæg til dialogudvalget: Kravet til rensning af spildevandet er sat til minimum 90 % for organisk stof og minimum 90 % for fosfor. Man spørger sig selv i forhold til hvad? Målet må vel være at nå nogle af regeringens fastlagte grænseværdier? Er der nogen, der har målt omfanget af organisk stof og fosfor i husholdningens spildevand ved nogen af de påbudte ejendomme? Hvorledes står sagen nu? Kan der siges noget om de kommende krav til rensningen af spildevandet og om tidsterminerne? Diskussion: BSJ: Det er rigtigt, at man er ved at undersøge problemerne nærmere. Man vil bl.a. nu måle på forureningen i Præstø Fjord og i Stege Nor. BSJ er bekendt med, at der på Lolland gives henstand på krav om udvidet rensning af spildevand til ældre. ADA: Der er usikkerhed omkring forureningen, bl.a. fordi vi herhjemme ikke måler på grænseværdier men på trivslen af ålegræs. Pensionister kan få henstand med udvidet rensning af spildevand, så kravet først træder i kraft ved indretning af f.eks. køkken eller salg/overdragelse af ejendommen. PA: Hvorfor måle på forureningen i Præstø Fjord og Stege spildevandsbekendtgørelsen bilag 3 og skal ses i forhold til sammensætningen i almindeligt husspildevand. Rensekrav BI5 (O) Total fosfor (P) Nitrifikation (S) SOP 95 % 90 % 90 % SO 95 % OP 90 % O 90 % 90 % 90 % Kilde: Spildevandsbekendtgørelsens bilag 3 Grundlaget for meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning skal jf. spildevands bekendtgørelsen alene forholde sig til det statslige rensekrav ved udledning af spildevand fra en ejendom til vandmiljøet. Ejer kan derfor ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening skal dokumenteres gennem konkrete målinger. Det er således ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendom bidrager stort eller lidt til forurening i det nedstrøms vandløb, sø eller fjordområde. Der stilles ens krav til ejendommene, da ingen ejendom har krav på at forurene i et eller andet omfang (kilde: vejledning til spildevands bekendt gørelsen). Kommunen skal med udgangspunkt i kommunens spildevandsplan meddele påbud om forbedret spildevands rensning. Efter spildevandsbekendtgørelsen skal kravet til rensning, i kommunens spildevandsplan og derfor også i påbuddene, som minimum følge de statslige fastsatte rensekrav (O, OP, SO, SOP). Det er således staten, der foretager målinger og fastsætter rensekravet. 8

Nor, og ikke ved husholdningerne? Ole Sørensen (OS): Andre kommuner leder også spildevand til Præstø Fjord, visse af disse har udsættelse med rensning af spildevand til 2022. Disse kommuners spildevand har også indvirkning på forureningen i Præstø Fjord. Medlem: Hvor stor er forureningen fra vejafvandingen? Diskussionen om emnet viser, at der er et stort behov for, at Land og Miljø redegør seriøst for forholdene omkring oplægget til dialogudvalget og kloakeringen i det åbne land i det hele taget. Efter vandplanerne og kommunens spildevandsplan skal ejendomme i lokalområdet Allerslev-Skibinge, der leder spildevand til Præstø Fjord rense for OP (Organisk stof og Fosfor). For ejendomme der udleder til Bøgestrømmen er der rensekrav O (Organisk stof) eller SO (Skærpet Organisk stof). En række af de mest almindeligt anvendte anlægstyper er godkendt af Miljøstyrelsen til at opfylde hver deres renseklasse. Kommunen skal derfor i langt de fleste tilfælde ikke forholde sig til reduktionskravet, da renseanlægget allerede er godkendt til at kunne opfylde den givne renseklasse. Der kan gives tilladelse til alternative renseløsninger, men dette kræver, at ejer selv udarbejder et detailprojekt, som dokumenterer renseeffektivitet (anlægget skal kunne opfylde stofreduktionskravet i påbuddet). Hvorledes står sagen nu? Kan der siges noget om de kommende krav til rensningen af spildevandet og om tidsterminerne? Statens vandplaner I er endeligt vedtaget, hvorfor der nu ikke længere er tvivl om, hvilke rensekrav, der stilles fremadrettet i de forskellige dele af kommunen. Der er kun sket enkelte ændringer i rensekravene i forhold til de tidligere fastsatte krav. I Allerslev-Skibinge lokalområde er rensekravene for størstedelen af ejendommene opretholdt. I den nordlige del af området bortfalder rensekravet dog for de ejendomme, der 9

udleder til Bøgestrømmen. Kort vedlægges, hvoraf nuværende og fremtidige rensekrav fremgår. Påbuddene er fra politisk side fortsat sat i bero. Tidshorisonten for at påbuddene genoptages er ukendt på nuværende tidspunkt. Diskussion: BSJ: Det er rigtigt, at man er ved at undersøge problemerne nærmere. Man vil bl.a. nu måle på forureningen i Præstø Fjord og i Stege Nor. Vordingborg kommune foretager ikke målinger i Præstø Fjord og i Stege Nor. Det er staten, som står for overvågning og fastsættelse af rensekravene. BSJ er bekendt med, at der på Lolland gives henstand på krav om udvidet rensning af spildevand til ældre. Pensionister og førtidspensionister kan i Vordingborg søge om indefrysning af udgifter til forbedret spildevandsrensning. I det åbne land er det en forudsætning at ejer tegner et kontraktligt medlemskab af forsyningen. Det er en forudsætning, at der er friværdi i ejendommen. Henvendelse om mulighed for indefrysning kan ske til kommunens ejendomsskattekontor. ADA: Der er usikkerhed omkring forureningen, bl.a. fordi vi herhjemme ikke måler på grænseværdier men på trivslen af ålegræs. Det er staten som står for overvågning og fastsættelse af rensekravene. Spørgsmål herom kan rettes til Miljøstyrelsen. Pensionister kan få henstand med 10

udvidet rensning af spildevand, så kravet først træder i kraft ved indretning af f.eks. køkken eller salg/overdragelse af ejendommen. Påbudsfristen i forbindelse med forbedret spildevandsrensning kan ikke udskydes jf. ovennævnte eksempler. Indefrysning af udgifter kan søges jf. tidligere besvarelse. PA: Hvorfor måle på forureningen i Præstø Fjord og Stege Nor, og ikke ved husholdningerne? Se ovenstående besvarelse vedr. overvågning og fastsættelse af rensekrav i forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning. Ole Sørensen (OS): Andre kommuner leder også spildevand til Præstø Fjord, visse af disse har udsættelse med rensning af spildevand til 2022. Disse kommuners spildevand har også indvirkning på forureningen i Præstø Fjord. Det er korrekt at andre kommuners spildevand også har indflydelse på Præstø fjord. Vordingborg kommune har ud for en række kriterier prioriteret indsatsen i oplandet til Præstø Fjord højt. Vordingborg Kommunes prioriteringsgrundlag for spildevandsindsatsen i det åbne land fremgår af kommunens spildevandsplan. Det er korrekt at Næstved kommune har planlagt at gennemføre påbud om forbedret spildevandsrensning i oplandet til Præstø fjord senere end Vordingborg Kommune. Næstved har dog prioriteret spildevands indsatsen i andre områder højere. Vordingborg kommune har afgivet 11

et høringssvar til Næstved Kommune i forbindelse med vedtagelse af deres spildevandsplan, hvor Næstved Kommune er anmodet om at fremrykke påbud om forbedret rensning, så de i højere grad samordnes med Vordingborg kommunes planer, hvilket ikke har give anledning til ændringer i Næstveds spildevandsplan. Medlem: Hvor stor er forureningen fra vejafvandingen? Graden af forurening fra vejafvanding er ikke målt/kendt. Tubæk Å projektet og Vådområde Holmegård Enge Tubæk Å projektet og projekt Vådområde Holmegård Enge har lokalrådets store interesse, idet overfladevand fra arealerne SØ for Allerslev nu ledes til den gamle banegrøft via en tidligere etableret regnvandsledning. Der er i forbindelse med kloakarbejderne udført et antal afskærende grøfter, som fanger vandet, så det ikke løber ind over ejendommene langs østsiden af Mønvej og sydsiden af Rekkendevej. Det er dog et problem, at regnvandsledningen fra Mønvej til banegrøften også afleder vand fra vejbrønde på Mønvej, og den har i den egenskab ved kloakarbejdet har været brugt som afledning for vand med boremudder fra underboringer. Det må anses, at det frie gennemløb i ledningen er reduceret herved. Endvidere er den gamle banegrøft nu på vej til at gro fuldstændig til, og den er delvis blokkeret af 2 store træer, som er væltet ned over grøften af stormene Allan og Bodil. Kommunen har fra COWI fået en rapport med 25 forslag til foranstaltninger ved Tubæk Å-systemet, der sikrer opsamling og mulig forsinkelse af vand ved skybrud, så oversvømmelse af beboede områder i og ovenfor Præstø undgås. Kommunen har tillige udarbejdet forslag til etablering af Vådområde Holmegård Enge ved vest for Allerslev. Vådområdet har afløb til Skvatten, som igen løber ud i Land og Miljø M.h.t. Tubæk projekterne i forbindelse med Helhedsplanen for Klimatilpasning i Tubæk Å systemet. Der har været en periode med stilstand i vådområdeprojekterne ved Skvatten bl.a. som følge af ændrede krav til hvordan der laves fosforanalyser. Dette er nu afklaret. Kontakten til lodsejerne genoptages nu med henblik på en gennemførelse af de to projekter. Enkelte af helhedsplanens mindre restaureringstiltag er allerede gennemført. Øvrige projekter gennemføres i det omfang, der opnås enighed med lodsejerne, politisk tilslutning hertil, og der kan findes den nødvendige finansiering. M.h.t. fosforproblematikken, så er der muligvis tale om nogle misforståelser. Der er ikke forskel på om fosfor frigøres i et vådområde eller et vandparkeringsområde. Det der betyder noget er jordens fosforindhold, jordens bindingsevne og på hvilken måde fosfor er bundet. Desuden har vandets opholdstid, og om der opstår iltfri forhold en betydning. Der kan være et kompliceret 12

Tubæk Å. Vådområdet skulle være med til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor fra det afvandede område, som bl.a. omfatter arealerne SØ for Allerslev. Omlægningen af banegrøften er en del af dette projekt. Etableringen af Vådområde Holmegård Enge vil efter lokalrådets mening være til gavn for en smuk natur ved Allerslev, og det vil kunne bidrage til at fastholde bosætningen i Allerslev. samspil med jordens kvælstofindhold og indholdet af organisk stof. Det vil derfor bero på en konkret vurdering af det enkelte tiltag / projekt om der kan forventes at ske frigørelse af fosfor. Oplæg til dialogudvalget: Lokalrådet har gennem det sidste år ikke hørt noget til udviklingen i disse projekter, og beder derfor dialogudvalget om at redegøre for, hvad der sker i forbindelse med disse to projekter. Diskussion: PSS: Vedrørende Holmegård Enge er der udført supplerende fosforundersøgelser, og det vurderes, at fosforkravet er OK. Sagen ligger nu i Naturstyrelsen for godkendelse. Efter godkendelse kan der søges tilskud bl.a. ved EU. Fortsættelse forventes først at kunne ske i 2016. Regulering og opstuvning ved Tubæk Å systemet er stødt på problemer, idet parkering af vandet kan give udtrækning af fosfor til det parkerede vand. BSJ: Høringen omkring regulering og opstuvning ved Tubæk Å systemet er først afsluttet i august 2014, og resultaterne fra høringen er nu ved at blive behandlet i den kommunale administration. OGP til PSS: Det er da mærkeligt, at man i Holmegård Enge reducerer fosforindholdet i vandet ved at lave vådområde og modsat får øget fosforindhold i vandet ved at parkere det, til der kan ske normal afstrømning. PSS: Kunne ikke komme med en forklaring. Det glæder os, at det ser ud til, at Holmegårds Enge projektet kan komme til udførelse. Miljø! Hvad sker der omkring tiltagene for Tubæk Å. Hvad er det for fosforproblemer, der er i forbindelse med midlertidig oplagring af regnvand ved skybrud? Vil 13

rørmosen mellem Beldringe og Mønvej ikke virke som vådområde ved tilbagehold af regnvand? Hvad sker der med forsamlingshusene, og er det korrekt, at samlingssalen i Multicentret kun rummer 70 personer? Orientering, forsamlingshuse: Ved mail af 10. februar 2015 har kommunen indbudt forsamlingshuse og lokalråd til dialogmøde om salg/overdragelse af de resterende kommunalt ejede forsamlingshuse til lokale foreninger alternativt til anden side. Kommunen oplyser samtidig, at foreningerne efter mødet har en frist på 10 dage til at svare, om de vil/kan overtage aktuelle forsamlingshuse. Dette er i sig selv meget problematisk, idet noget sådant normalt ikke kan ske uden vedtagelse på en generalforsamling. Generalforsamlinger har normalt en varslingsfrist på minimum 14 dage, og en generalforsamling kan da ikke indkaldes, før konditionerne for overtagelsen ligger helt klare og kan tiltrædes af bestyrelsen. Kultur og Fritid På KIF- mødet den 8. april 2015 blev fremlagt forskellige modeller for en videreførelse af forsamlingshusene. Administrationen gennemfører en dialogrunde med de 4 kommunale forsamlingshuse hvor de enkelte modeller fremlægges. Sagen genoptages til behandling på møde i Kultur,- Idræts og Fritidsudvalget den 22. juni 2015. Dertil kommer, at de små foreninger, som findes i landdistrikterne, almindeligvis kun har en meget smal økonomi, som næppe vil kunne klare at betale husleje, hver gang man skal mødes. Muligheden for at mødes uden lejeudgift i de kommunale lokaler er for de fleste af disse foreninger en forudsætning for foreningens eksistens. Falder disse foreninger væk, falder også det sociale samvær i området væk, og dette vil være kimen til forøget affolkning fra og ingen tilflytning til området. Det vil fremme flugten fra land til by, og denne flugt kan tillige også blive bort fra Vordingborg Kommune, hvilket må siges at være i modstrid med Vision 2030. I Allerslev og Ammendrup er man stærkt afhængig af at bruge Den gamle Skole som samlingssted for foreningerne. Den frie benyttelse af skolen i Allerslev kan absolut ikke undværes, den er livsnerven i det tilbageværende foreningsliv her. Multicenteret har dels en samlingssal i forbindelse med cafe-området, samt i alt 4 14

Oplæg til dialogudvalget, forsamlingshuse: Hvordan sikrer kommunen, at lokale foreninger med smal økonomi fortsat har mulighed for at arrangere møder og sammentræf, hvis forsamlingshusene sælges? Diskussion, forsamlingshuse: BSJ: Kultur- og fritidsudvalget undersøger i øjeblikket forholdene og skal melde tilbage til økonomiudvalget. Fristen virker ikke reel. Forholdene omkring de private og kommunale forsamlingshuse bør normaliseres. Der har været forskellige retningslinjer i kommunerne inden den kommunale sammenlægning. KS (Beboerforeningen): Har fuld forståelse for harmonisering, men betales der f. eks. halleje når foreningerne anvender hallerne til sport? Svar fra udvalget: I de kommunale haller betales der ikke leje. I de private haller betales der leje men der gives tilskud for unge under 25 år. JG: Da der generelt er tale om ældre huse, vil forestående reparationer og renovering gøre forholdene meget sværere for brugerne. MS: Forholdene omkring forsamlingshusene bør undersøges yderligere, og husene bør om muligt bevares som kommunale huse. mødelokaler som hver kan rumme op til 25 personer. Disse 4 lokaler kan slås sammen til et lokale; men når foldedørene åbnes vil de sammenklappede døre optage plads og skærme for lyd og synsfelt således at lokalet så kun må anses anvendeligt for max 80 deltagere, og kun 70 hvis der er kørestolsbrugere iblandt deltagerne Orientering, Multicenter: Det forlyder, at det største forsamlingslokale i det nye Multicentret maksimalt må have 70 deltagende personer. Oplæg til dialogudvalget, Multicenter: Er det rigtigt og i så tilfælde, hvor vil man så kunne arrangere større møder i Præstø? Det burde da være Multicentret, der var stedet. Diskussion, Multicenter: BSJ: Multicentrets samlingssal kan rumme 80 personer maksimalt. Ena Skovbæk (ES): OK-klubben kan ikke være i 15

Multicentret med sine 80 til 100 deltagere og er igen henvist til Kirkehuset. BSJ: Kan man ikke være i centerhallen? ES: Nej, det er ikke muligt på grund af trafikken i hallen. Medlem: Kan man ikke være på skolen? ES: Ja, men kun udenfor skoletid, og det kan OK-klubben normalt ikke. Erik Rasmussen: Det er umuligt at parkere ved Multicentret. Det kan ikke være rigtigt, at man skal parkere på vejene omkring centret. Det duer ikke for de gangbesværede. Ingen svar. Medlem: Den informerende skiltning til Ungebyen ved centret er utilstrækkelig. Med Kultur og Fritids udspil på og efter mødet i Viemose d. 4. marts 2015 ser det ud som om, man kun er interesseret i at lukke Allerslev Gl. Skole og dermed det lokale foreningsliv, som er så vigtigt for at bevare Allerslev og Ammendrup som samfund. Er det det man vil? Ansvars- og ulykkesforhold ved frivilligt arbejde Orientering: Ved stormødet mellem lokalrådene og den kommunale administration d. 22. januar 2015 blev der talt meget om Den kommunale Vision for Vordingborg Kommune i 2030. Hvad kunne der gøres i fællesskab for at nå visionens mål i størst muligt omfang. Administrationen fokuserede meget på det frivillige arbejde som en vigtig resurse til at nå målet, og det ville være af stor betydning, at så meget frivilligt arbejde som muligt indgår i det kommende arbejde. Dette affødte diskussion omkring de forsikringsmæssige forhold ved det frivillige arbejde, hvor de frivillige tilrådes, at sikre sig ved egen ulykkes- og ansvarsforsikring. Direktør Lisbeth Mogensen oplyste i denne forbindelse, at kommunerne ikke kan gå ind i sådanne forsikringsforhold. Firmaer og lignende skal lovmæssigt sikre deres ansatte Kultur og Fritid Vordingborg Kommunes forsikring dækker som udgangspunkt kun for ansatte i Vordingborg Kommune. Frivillige opfordres derfor at have egne private forsikringer for at være dækket i tilfælde af skader på sig selv eller skader de forvolder på andre. Den frivillige er dækket af egne private forsikringer når: Den frivillige har en heltidsulykkeforsikring (skader på sig selv) Eller Den frivillige har en ansvarsforsikring 16

med ulykkes- og ansvarsforsikring i arbejdstiden, hvordan kan Det offentlige så undlade at sikre de frivillige, når de arbejder for Det offentlige? Vi er nu tilbage ved start i forhold til Dialogmødet i 2014, hvor lokalrådet netop rejste dette problem. Spørgsmålet til dialogudvalget var den gang: (skader på andre). Vordingborg Kommune må under en eller anden form påtage sig den nødvendige forsikring for de frivillige under det arbejde, som de udfører for kommunen. Det må kunne gøres ved en fællesforsikring for frivillige, hvor de som skal arbejde anmeldes med navn og arbejdsdato/er forud for de dage som der skal arbejdes. I Røde Kors skal man registreres som frivillig f.eks. i butikkerne, idet man så er omfattet af en forsikring for ansvar og ulykke. http://www.cej.dk/files/nyhedsbrev/forenin ger_skal_forsikre_sig.pdf Der kan læses mere om foreningers forsikringsforhold her, og hvornår der er behov for at foreningen har tegnet en ulykkesforsikring: https://www.ask.dk/da/arbejdsskader/ofte %20stillede%20sporgsmal/Hvordan%20sk al%20foreninger%20sikre%20sig%20ved %20arbejdsskader.aspx?p=1 Der tales på landsplan uhyre meget om at skabe udvikling ved at inddrage de frivillige i arbejdet med løsning af det offentliges bestræbelser på at skabe fremgang. Aktuelt her, at løfte med i opgaven om at nå visionen i 2030. Oplæg til dialogudvalget: Hvis de bestående forhold omkring forsikringsdækning for de frivillige ikke ændres, bliver det svært at få inddraget de frivillige i den fremtidige udvikling. Hvad vil kommunen gøre rent politisk? Diskussion: MS: Det frivillige arbejde udføres jo for eget lokalområde m.v. og dermed til en vis grad for en selv. Man bør tegne egen forsikring for ulykke og ansvar. BSJ: Frivillige på den åbne skole skal også selv tegne forsikring. OGP: De frivillige kan når de udfører arbejde for kommunen risikere at bliver mødt med krav om erstatning fra kommunen, hvis de kommer galt af sted. BSJ: Hvis man agerer efter anvisningerne for det frivillige arbejde, vil kommunen ikke rejse krav. 17

Lokalarkivet i Præstø Lokalrådet har taget kommunens udmelding til efterretning. Med erfaringerne fra Gadekærslauget i Allerslev kan det blive vanskeligt for lokalrådet at rekruttere folk til lignende formål fremover HS: Lokalarkivet med alle de gamle papirer og dokumenter om Præstø har til huse under biblioteket (næsten det dybeste sted i Præstø). Bør disse skatte fra fortiden ikke sikres bedre for eftertiden. Hvad hvis Tubæk Å går over sine breder? Der har været talt om skimmel i lokalerne. ADA: Der er ikke skimmel i lokalerne, de er frikendt. Medlem: Var det en mulighed at flytte arkivet til det gamle rådhus? Hans Thomsen: Lokalarkivet har skrevet vidt og spurgt om forslag/ tilbud på fornyet og sikrere placering. Resultatet kendes ikke endnu. Kommunale bygninger Lokalhistorisk arkiv er et anliggende under KIF og det er som sådan under dette udvalgs administration der skal ske henvendelse om fremtiden for Lokalarkiver. Det oplyses fra børne- og kulturdirektøren, at Det Lokalhistorisk Arkiv er i dialog med KIF om en løsning. Det er et stort og væsentligt ønske, at sikre Det Lokalhistoriske Arkiv mod skade i forbindelse med eventuel oversvømmelse. Kan Kommunen gøre noget i denne sag? KastrupNdr.Vindinge Byskiltning på Næstvedvejen Opsætning af byporte ved Stubyvej og Granvej og med en fartbegrænsning på 60 km indenfor portene så hele området fremstår som et samlet bymæssigt område herunder Sikre overgange over Næstvedvejen ved Neder Vindingevej (Fakta) Langedvej, Koglevej og Granvej Generelt er det ikke en god ide at placere følsomme papirer/arkiver i kælderlokaler. Der er afværgepumper i Præstø Biblioteks kælder, således at oversvømmelser undgås. Kælder er renset for skimmel og således frikendt. Der er andre tanker om anvendelse af Gl. rådhus og det kan således ikke anvendes til Lokalarkiv. Næstvedvej imellem Stubyvej og Granvej ligger ikke i byzone. En ændring vil kræve politiets godkendelse. Administrationen forventer ikke, at en ansøgning vil blive godkendt, da strækningen ikke har en udpræget bymæssig karakter, hvilket de to byporte ikke vil ændre væsentligt ved. Administrationen har sendt en henvendelse til politiet d. 13/4 om mulighederne. Politiet har svaret følgende den 17/4: Politiet er enig med vejbestyrelsen om, at der ikke umiddelbart er grundlag for ændring af strækningens status til byzone. 18

Rent hastighedsmæssigt vil politiet gerne overveje muligheden for at udvide strækningen med 60 km/t. til også at omfatte strækningen til og med Granvej (hvor der p.t. er 70) Jeg anser ikke opsættelse af byporte som have betydning for trafiksikkerheden og de har for mig at se ingen hastighedsnedsættende virkning. De vil formentlig pga. skillerabattens bredde skulle placeres helt uden for cykelstien og dermed stort set blive overset og ikke have nogen visuel indsnævrende virkning på trafikanterne. Forskellen mellem en almindelig skiltet hastighed med 60 og den samme hastighed med byzone har alene den betydning, at lastvogne er begrænset til max at måtte køre 50 km/t. Om forskellen fra 60 til 50 for disse køretøjer har nogen reel betydning for trafiksikkerheden er jeg meget i tvivl om. Og endelig skal man huske, at vejen jo er en hovedvej, Rute 22. Det er man også nødvendigt at tage med i betragtningerne. Administrationen er enig i politiets bemærkninger. Der bliver fremlagt et anlægsønske om en sikker krydsning ved Nedervindingevej. Sikring af cyklister Der ønskes sikring af cyklister på Ornebjergvej på strækningen fra Københavnsvej til Kastrup skole. Kan dette lade sig gøre? Strækningen er ikke med i cykelstiplanen. En evt. billig løsning kunne være en 2-1 vej, men det vil kræve en analyse og midler. 19

Legeplads Der er et stort ønske om at legepladsen ved den nedlagte børnehave bevares, og åbnes for alle. Kan dette lade sig gøre? Gangstier Lokalområdet ønsker sig; 1. en sti fra tunellen til stien mellem den gamle børnehave og Troldeparken. 2. en sti mellem Troldevej (mellem den gamle børnehave og Troldeparken) til den nye børnehave Administrationen har været i kontakt med lokalrådet, for at afklare dette forhold. Lokalrådet har meddelt, at de har indgået aftale om at kunne benytte legepladsen med afdeling for Borger og Arbejdsmarked, der har overtaget børnehaven til indretning til beboelse for flygtninge. 1. Stien er ikke med i cykelstiplanen. En realisering af ønsket vil være omkostningsfuld. Uden yderligere begrundelse fra lokalrådet, kan administrationen ikke se et behov der kan opveje udgiften til arealerhvervets, anlæg og vedligeholdelse. 2. Med omlægningen af Nedervindgevej vil forholdene blive forbedret. Administrationen vil derfor afvente med yderligere anlæg. Lokalrådet gør opmærksom på at der ikke er ønske om asfalterede stier, men stier med en fast grus belægning, i en bredde så man kan færdes med barnevogn og kørestol Kan sådanne etableres? Østmøn Svinestald på Risbækvej 5 Østmøn Naturforening (ØN), der tæller 100 medlemmer, har modtaget en kopi af en ansøgning fra Risbækvej 5 om udvidelse af slagtesvineproduktionen fra ca. 13 000 slagtesvin til ca. 21000 svin årligt. Da det i ØN øjne er en stor forøgelse af svineproduktionen, er man i tvivl om vores natur kan klare den øgede belastning. hvis der skal gives tilladelse til produktionen ønsker man der tages den bedst tilgængelige teknologi i anvendelse (BAT). Land og Miljø Risbækgård ApS har ansøgt om tillæg til eksisterende miljøgodkendelse. Der er ansøgt om at forlænge begge staldbygninger så det samlede staldareal øges med 2500 m2. Dyreholdet udvides fra 13.000 slagtesvin årligt til 21.500 slagtesvin årligt. Der opføres yderligere en gyllebeholder på 4000 m3 og en kornsilo. Ansøgningen har været offentliggjort med 4 ugers frist til at fremkomme med 20

Kommunen opfordres til at udnytte lovgivningens muligheder til at sikre en 0 løsning, det være sig inden for både miljølovgivningen og habitatdirektivets samt naturbeskyttelseslovens krav til en miljøkonsekvensvurdering bemærkninger som man mener Miljø og Teknik skal medtage i det videre arbejde med en evt. miljøgodkendelse. Vi har modtaget en række kommentarer som vi ser igennem inden vi påbegynder arbejdet med en godkendelse (medio april). Ved godkendelse af et landbrug tager vi udgangspunkt i husdyrloven, som også indeholder aspekterne omkring landskabelige forhold og natur. Der er ved udarbejdelse af miljøgodkendelser for husdyrbrug fastlagt et BAT-niveau fra Miljøstyrelsen, som skal overholdes. Det forventes ikke at blive et problem for ansøger, at leve op til BAT-kravene, da der er investeret i et gylleforsuringsanlæg. Anlægget betyder en stor reduktion i ammoniakfordampningen fra staldene. Når der foreligger et udkast til tillæg til miljøgodkendelse skal det 6 uger i offentlig høring inden det vedtages endeligt. Såvel Østmøn Naturforening som Østmøn Lokalråd vil modtage et udkast. Bemærk at lokalrådet ikke er klageberettiget. Lokalrådet har ikke modtaget noget angående denne ansøgning, så vi kender pt ikke til sagen, og kan pt ikke forholde os til den. Dialogudvalget udtrykte at det er meget svært med de store besætninger og de gener de giver i form af lugt og andet belastning, da man ved overholdelse af lovgivningen og de krav der stilles til ejeren har svært ved ikke at give tilladelse. Dialogudvalget tager skeptiken med I deres vurdering. Der bliver sikkert et borgermøde inden miljøgodkendelsen, så alle aspekter kan blive belyst. Kan administrationen konkretisere sagen? Servicetilpasning og lokaludvikling f.eks. SFO bygning i Hjertebjerg Den demografiske udvikling viser at vi ikke bliver flere, vi må derfor se i øjnene, at vi fortsat har udfordringer vedr. fraflytning, aldrende befolkning osv., der nødvendiggør prioriteringer og tilpasning af service til borgerne. Lokalrådet kan og vil gøre mere for at samle op på hvad der rører sig i de forskellige foreninger og interessegrupper. Der blev fremført kritik af, at forslaget til en evt. lukning af SFO bygningen ikke var udsendt til høring i lokalrådet. Lukningen skyldes at det er en skole med plads til 300 elever, men der er kun 118, så der er nok lokaleplads til SFO`en på selve skolen, og målet med besparelsen er at bevare Hjertebjerg Skolen. Det blev oplyst at vi er en vanskelig stillet kommune, og Kultur og Fritid Såfremt Østmøn Idrætsforening overtager SFO-bygningen, så den ikke længere er kommunal ejendom, så vil foreningen kunne søge lokaletilskud til dækning af foreningens driftsudgifter med 65 % beregnet ud fra antal medlemmer under 25 år. Lokaletilskuddet tildeles indenfor reglerne fastsat i Folkeoplysningsloven. En tværgående arbejdsgruppe undersøger mulighederne for at Østmøn Idrætsforening og Østmøn Hallen ville 21

der må findes besparelser. Østmøn Idrætsforening kunne ønske sig at overtage bygningen, hvis der kunne skabes et økonomisk fundament. Der var ros til Vordingborg Kommune for deres lokaldemokrati Reetablering af vej i Magleby efter kloakering, problemer med vand Da Østmøns idrætsforening kan overtage SFO bygningen gratis, vil man kigge på det, men der er nogle økonomiske udfordringer, vedr. tilskud der skal på plads først, det være sig til drift og lokaletilskud. Der skal ses på, om der er samme regelsæt for tilskud i kommunen? Dialogudvalget lovede at gøre en indsats for, at alle relevante spørgsmål bliver sendt i direkte høring hos lokalrådet Der er meget ujævnt i Magleby efter kloakeringen, vejen synker nogle steder og det er som at køre på en pukkelpiste, samtidig er der efter kloakeringen nogle der døjer med vand i kældrene. Der kunne også ønskes en fartdæmpning på Klintevej når man kommer fra øst, da der køres meget stærkt ind i byen. kunne anvende lokalerne. vedr. slidlag og fartdæmpning Der er ingen planer om etablering af fartdæmper. Administrationen vil i løbet af foråret foretage en trafiktælling for at fastlægge de faktiske hastigheder og trafikmængden. Det blev oplyst at der kommer nyt slidlag på i år, og der vil ses på en evt. fartdæmpning. Finansiering af drift af lokalråd/forhøjet tilskud Vedr. vand skal man henvende sig til forsyningen Da lokalrådet er så aktivt, og har meget stor opbakning til deres møder og generalforsamlinger, forslår kommunens standardtilskud til arbejdet ikke Da aktiviteterne i kommunens lokalråd er meget forskellige, er dialogudvalget ikke uvillig til at se på en løsning af vores problem Strategi og implementering Drøftelsen af driftstilskud til lokalråd er ikke ny. Vordingborg Kommune har i andre sammenhænge fået ros for lighedsprincippet i forbindelse med sin nærdemokratimodel, da der tidligere også har været foreslået at lokalråd i byer/købstæder fik forhøjet deres tilskud. I sidste ende er det en politisk beslutning, hvorvidt driftstilskuddet skal sættes op. 22

Således vil der nu blive udarbejdet en sag til Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling med henblik på en politisk drøftelse af, hvorvidt driftstilskuddet til lokalråd skal øges fremover. Vordingborg By Strandpolitikken Nordhavn og Ore Strand. Ore strand en forsømt perle. Ore har en lang kystlinje med mulighed for strand- og badeliv. Dele af stranden er i kommunalt regi, men forsømt af kommunen i mange år. Området omkring Strandparken ligger hen med tang og sten, på grund af strøm og vind ofte uden sandbred. To badebroer er opsat af privat strandlaug. Der er ved Fyrrevænget bord, bænke og skraldespand, men toiletterne er aflåst hele året. Hvor aftrædelse på naturens vegne så foregår, er det ikke svært at tænke sig til. Opgaven går på strandrensning og badebroer Land og Miljø Nyråd Lys på skoleveje Et andet fokuspunkt fra borgerne er belysning på skolevej både til Vintersbølle skole og skolen i Stensved. Gadelyset bliver slukket lidt for tidligt, så børnene kører/går til skole i mørke. Det er et stort ønske, at gadelyset er tændt når børnene cykler/går i skole og når de skal hjem igen. Der mangler stadig lys ved cykelstien, der krydser tilkørsel fra/til motorvejen. I tilknytning hertil spurgte Borgmesteren, om tunnellen for cykelstien til skolebørnene bliver brugt, hvilket blev bekræftet. Trafik og park Tanken om etablering af en stor strandpark, tæt på Vordingborg by, er ikke ny og det kunne helt sikkert blive et stort aktiv for Vordingborg med sådan en park. Vand- og strømforholdene på Ore gør det imidlertid vanskeligt og meget omkostningstungt at etablere en strandpark og den efterfølgende drift vil ligeledes blive meget dyr. Af ressourcemæssige grunde fjerner kommunen kun tang på nogle få udvalgte strande. Der drejer sig primært om de 5-7 Blå Flag-strande, som kommunen hvert år servicerer badegæsterne med. Der er ikke aktuelle planer om opstilling af en badebro i strandområdet omkring Strandparken. Der henvises til den kommunale badebro i Klinteparken, længere mod øst på Ore Strand. Administrationen har behov for oplysning om hvilke veje det drejer sig om. Vordingborgvej i Stensved er Vejdirektoratets vej og den har kommunen ikke indflydelse på. De øvrige veje er kommunens og her kan der stilles på hvornår det skal være tændt. Kan lygtetændingstiden udvides om morgenen? 23

Badebro Det var et ønske, at der blev gjort noget for vinterbaderne nede ved Bakkebølle strand. De vil gerne have en bro om vinteren. Hvis kommunen kan bidrage med penge og viden, vil der være frivillige, der vil hjælpe. Politikerne opfordrede borgerne til at søge om penge til etablering. Administrationen vil gerne hjælpe med at udforme en ansøgning Land og Miljø Der er ikke aktuelle planer om opsættelse af en badebro for vinterbadere ved Bakkebølle Strand. Indkøb, drift og vedligeholdelse af en vinterbadebro er betragtelig. Kan der etableres en bro for vinterbadere ved Bakkebølle strand? Affaldsstativer på Bakkebøllestien Der er meget affald langs Bakkebøllestien som hundelorte i plastikposer og andet affald. Måske kan kommunen hjælpe med at sætte affaldsstativer op Opstilling af affaldsstativer langs Bakkebølle sti Aftaler mellem private skovejere og Vordingborg Kommune Land og Miljø Hvilken aftale foreligger mellem private skovejere og kommunen? Administrationen vurderer ikke, at opsætning af affaldsbeholdere vil løse problemet med henkastet affald. Udgifterne til indkøb, opsætning og tømning af affaldsbeholdere, vurderes ikke, at stå i forhold til den mængde affald der efterlades på Bakkebøllestien. Administrationen har tidligere fået henvendelser vedrørende hestepærer på stien, og vil på den baggrund gøre opmærksom på problemet med henkastet affald, herunder hestepærer, gennem information. Vordingborg Kommune har indgået aftale med Petersgård Gods om offentlighedens brug af skoven. Selve skovdriften er kommunen underordnet. I skoven gælder de almindelige færdselsregler for private skove. I korthed går de ud på, at færdsel til fods og på cykel er tilladt på veje og stier fra kl. 07.00 til solnedgang. Ansøgning om orienteringsløb, øvelser mv. skal sendes til Vordingborg Kommune. 24

Kalvehave og Omegn Lediges opgaver? I forskønnelsespuljen står der: Tilskud til etablering/reetablering af anlæg, hvor lokalrådene eller andre grupperinger påtager sig den efterfølgende drift og vedligeholdelse Skal lokalrådene ud med hakkejernet, hvis grupperingerne efterfølgende ikke påtager sig drift og vedligeholdelse? Dette kan begrænse lysten til at involvere sig i projekter. Borger og Arbejdsmarked Borger og Arbejdsmarked har ingen bemærkninger til, at kommunen eller andre ansætter ledige til at løse denne opgave, hvis der er økonomi hertil. Borger og Arbejdsmarked mener ikke, at opgaven kan løses af ledige under beskæftigelseslovgivningen, da (1) de faglige organisationer ikke forventes at kunne godkende praktikpladser på dette område, og (2) fordi der ikke gennem nytteindsats eller praktik for ledige kan forudsættes den stabilitet og kvalitet i leverancen af ydelsen, som er forudsætningen for at løse opgaven. Asger Diness Andersen mente ikke, at nogen kan forpligtes til en efterfølgende vedligeholdelse af igangsatte projekter. Thomas Christfort kunne ikke love, at kommunen i så fald ville overtage den eventuelt manglende vedligeholdelse. Carsten Olsen supplerede med at foreslå, at man måske skulle spekulere i at ansætte en såkaldt landsbypedel, hvis der kunne skaffes økonomi til det. Fra salen blev der spurgt, om man ikke kunne bruge ledige i kommunen til disse opgaver? Flygtninge Hvordan har Vordingborg Kommune planlagt at håndtere den kommende tilflytning af flygtninge i Kalvehave? Hvor mange kommer der? Hvem er de? Hvor skal de bo? Hvor længe skal de bo her? Er der planlagt et offentligt orienteringsmøde herom? John Pawlik oplyste, at der skal modtages ca. 18-20 personer i Kalvehave området, bl.a. fra Syrien, og de bliver fordelt forskellige steder, bl.a. på Hjortsøgårdvej. Det er ikke et permanent ophold, men af en varighed på 26 måneder, og derefter skal de flyttes til et mere permanent opholdssted. De første 3 år dækkes udgifterne fuldt ud af Staten, og derefter er det en 100 % udgift for Vordingborg Kommune - så øvelsen er bl.a. at få så mange som muligt ud i lønnet arbejde. Thomas Christfort var optimistisk med hensyn til tilflytning af flygtninge, men medgav at ikke alle grupper er lige nemme at integrere men det må kunne lykkes. Borger og Arbejdsmarked Borger og Arbejdsmarked har afholdt informationsmøder med beboerne i de relevante bebyggelser. Borger og Arbejdsmarked har ikke planer om yderligere informations- eller orienteringsmøder. 25

Mette Høgh Christiansen supplerede med at fortælle om arbejdet i Vordingborg Kommunes integrationsråd. Kaj Flinta efterlyste muligheder for at kunne etablere et mødelokale for flygtninge og lokalbefolkning. Der fremkom tilbud hertil fra både Den Gule Stald og Viemose Forsamlingshus. Bogø Lokalråd Høj fart i hovedgaden Læskur i hovedgaden ved skovvangen Bliver der et offentligt orienteringsmøde om emnet? Der køres stadig for hurtigt i hovedgaden. De vise fædre undersøger om man måske skal indføre to-på-en, så der kun bliver en kørebane som trafikken i begge retninger skal benytte. Når køretøjerne mødes skal en af dem eller begge trække ud på fortovet og passe godt på dem som måtte opholde sig der Kan der etableres en to i en vej på strækningen? En gruppe andre unge mennesker skrevet i Tidende og klaget over at læskuret i hovedgaden var skiftet ud med et mindre brugbart. Den sag blev klaret på sekunder. Peter Jonassen kunne nemlig fortælle, at kommunen har et læskur stående magen til det der er gået i stykker. Det må man hjertens gerne få. Der står mange børn og venter på bussen efter skole, samt de ældre med rollator kan ikke komme i læ I anbefalingerne til 2-1 veje stilles der store krav til stopsigtelængden. Da Bogø Hovedgade har mange kurver vil det være problematisk at overholde disse. Administrationen vil foretage en ny trafiktælling i løbet af 2015 for at fastlægge de faktiske hastigheder. Inden sommerferien 2015 vil det nuværende læskur blive fjernet og erstattet af andet brugt læskur af design arkitekt Poul Cadovius, som svarer til typen, som blev fjernet fra stedet i efteråret 2014. Kitesurfing på Farø dæmning Peter Jonassen gjorde opmærksom på, at Farødæmningen udgør en af de bedste kitesurflokaliteter i Danmark og mente at man bør give brugerne støtte til at oprette et sted, hvor de kan have deres grej. John Konggaard påpegede at det muligvis slet ikke er tilladt at udøve denne sport ved Farødæmningen, så der blev på stedet nedsat et hurtigt-arbejdende udvalg som skal klarlægge forholdende Land og Miljø Det er korrekt at området ved dæmningen mellem Bogø og Farø er omfattet at Natura 2000, men der må gerne både surfes og kite surfes. 26

Det skulle være natur 2000 område? Beredskab til/på Bogø Vi fik også at vide at beredskaberne er blevet, eller bliver, kraftigt beskåret nemlig fra 90 til 20, men alligevel var man sikre på at alle eventuelle brande på Bogø nok skulle blive slukket. Hvad med ambulance kørsel til øen, ved vi ligger i yderområde for begge dele Hvad har det af betydning generelt for Bogø? Beredskabschef Ambulancekørsel og Redningsberedskab/Brandvæsen ligger i to forskellige regi. Ambulancekørsel ligger under den præhospitale virksomhed som er en del af sundhedsberedskabet og som administreres af De danske Regioner. De har således intet redningsberedskabets struktur at gøre. Det er rigtig at der i Folketinget sidste år i juni måned blev lavet et forlig på beredskabsområdet, som siger at 87 beredskaber på landsplan skal reduceres til max. 20 beredskaber. Det får umiddelbart ingen indflydelse på placering og antallet af Brandstationer, da de ligger der hvor de geografisk hjælper borgerne bedst. De fleste ligger således at man mår borgerne inden for henholdsvis 10 eller 15 minutter, med mindre at der er tale om meget tyndt befolkede områder. Det man opnår ved beredskabsforliget er at man, kan udnytte synergi i fælles ledelse og drift. Samt en bedre udnyttelse af speciel ressourcer. Det er således stadig kommunerne som sætter standarden for hvilket beredskab de ønsker. 27

Lundby Lokalråd Broen over jernbanen ved Lundby Station spærres i en længere periode Broen planlægges spærret i perioden september 2017 til august 2018. Det vil medføre store gener for borgerne, idet al trafik mellem Køng og Lundby samt trafik mellem den vestlige ende af Lundby Hovedgade og centrum i Lundby skal gå via Sværdborg eller Ring. Politikerne oplyste, at denne sag er uden for kommunens indflydelse. Der er tale om en regeringsbeslutning, og nu er det Bane Danmark, der suverænt beslutter, hvordan og hvornår arbejdet skal udføres. Og en flytbar bro er udelukket, fordi den er for dyr. Under den efterfølgende debat gav borgerne udtryk for deres store frustration over, at Lundby i en længere periode bliver skåret midt over samt frygt for, at broerne ved Sværdborg og Klarskov ikke vil kunne klare den ekstra trafik, der kommer som følge af spærringen af landevejen mellem Køng og Lundby. Der blev dog tændt et lille håb, da en borger foreslog at bede militæret undersøge muligheden for at bygge en midlertidig vejbro over jernbanen på et sted, hvor den ikke vil genere bygningen af den kommende vejbro. Den midlertidige vejbro, der som minimum skal kunne benyttes af køretøjer op til 3.500 kg., kan f.eks. bygges over jernbaneskinnerne, hvor Lundby Hovedgade i dag er lukket og passage kun er mulig gennem en fodgængertunnel. Politikerne mente, det var en interessant løsning, som bør overvejes nærmere. En enkelt havde kendskab til et sted, hvor man havde overvejet noget lignende, men af ukendte årsager havde forkastet ideen igen Lokalrådet ønsker at kommunen vurderer forslaget nærmere, idet en sådan løsning vil have mange fordele: det skønnes, at man ved bygningen af en Det er et projekt, der hører under Banedanmark. Administrationen er ikke nede i detaljerne i projektet og kender ikke den detaljerede tidsplan og kan heller ikke sige, om den omtalte løsningen er en mulighed. Administrationen er bekendt med at der arbejdes på en helt ny tidsplan, i forbindelse med det samlede Femern Bælt projekt. Hvad det har af betydning for de enkelte projekter, er ikke meldt ud. Forespørgslen om en militær bro og de konkrete fordele ved løsningen, er givet videre til Banedanmark. Da det vurderes at gøre projektet dyrere, er sandsynligheden for, at det bliver en realitet meget lille. Sidste år var svaret fra Banedanmark, vedr. at udføre broen ved en indskubsløsning. Svar fra banedanmark. Modtaget pr. mail 2. maj 2014 Vi har fået vores rådgiver til at vurdere ekstraomkostninger ved at udføre broen ved en indskubningsløsning. Ekstraomkostninger er vurderet til at udgøre omkring 1,0 mio. kr. Banedanmark udfører derfor ikke broen ved en indskubningsløsning men fastholder, at broen bygges på stedet. Kommunen har i planlægningsperioden arbejdet på, at Banedanmark holder broen lukket kortest muligt, da det er en vigtig krydsning. Når det nærmer sig anlægsperioden, vil der være teknikermøder, hvor Kommunen deltager, og der vil vi også arbejde på at lukke perioden vil være så kort som muligt. 28

midlertidig bro vil kunne undgå unødig ærgrelse og frustration hos trafikanter, der i byggeperioden vil skulle køre en betydelig omvej fra A til B. det skønnes det at vil være godt for samfundsøkonomien, fordi man kan spare et ikke ubetydeligt beløb til omlægning af ruter for hjemmehjælpere, postruter m.v. trafikanterne undgår en betydelig merudgift på brændstofbudgettet, som følge af den mange kilometer store omvej, og man undgår en tilsvarende betydelig forøgelse af forureningen på Co2 regnskabet. Administrationen har modtaget nedenstående svar den 11. maj 2015 fra Banedanmarks rådgiver, der har regnet på løsningen med en midlertidig militær bro: 1 Indledning / projektet Nærværende notat er en beskrivelse af konsekvenser ved etablering af midlertidig brooverføring i forbindelse med anlæg af ny bro ved Kaj Lykkes vej. Den midlertidige bro skal kunne betjene almindeligt trafik med en lastbegrænsning på 3500kg jf. mail fremsendt af Vordingborg Kommune. 1.1 Forslag til placering Broen skal fungere som et alternativ til den i projektet foreslåede omvejskørsel. Broen er blevet foreslået placeres ved Lundbyhovedgade som skitseret på figur 1. 29

Figur 1: Foreslået placering af bro. 1.2 Problemstilling ved den givne placering Den anviste placering vil ikke teknisk være mulig. Broen skal etableres i en højde som tilgodeser banens nuværende fritrum. Dette betyder, at broen skal etableres i en højde på ca. 5 m over nuværende terræn. Dette vil betyde, at der skal etableres vejdæmninger mv. Etablering af vejdæmninger vil kræve ekspropriation af arealer og ejendomme omkring vejen. Banedanmark anser derfor ikke den anviste løsning som værende en mulig. Da løsningen ikke anses for værende tekniske mulig, er der ikke sat økonomi på forslaget. 30