v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren! - det er ikke banken! Det er lederen som tager beslutning med konsekvens for økonomien. 2 Er man campingpladsejer - så er man også leder. 3 1
Går det godt eller skidt? Det afgøres ud fra de økonomiske resultater. 4 Hvad vil det sige at styre? Definition: ved styring vil vi forstå bevidst målrettede beslutninger. 5 Styring, er det så fuld kontrol over det hele? 6 2
Hvad vil det så sige at styre økonomisk? 7 1. Man må altid danne sig en mening om, hvad ens handlinger giver og koster, inden man handler. 2. Handlinger kan vælges ud fra andre mål end økonomi. 3. Ens handlinger må altid ske inden for ens rådighedssum. 8 Påvirkninger ude fra er et væsentligt element i styringen. Alle virksomheder er en del af et kraftfelt - vi kalder det for markedet/markedsmekanismen. 9 3
Markedet består af f.eks.: Kunder Rådgivere Konkurrenter Leverandører Arbejdstagere Långivere Det offentlige 10 Uden talent går det ikke! 11 Økonomisk styring kan satse på at skabe overskud. Gøres ved: - at skabe aktivitet - at bruge penge med omtanke - at prioritere sine handlinger, og undgå de dyreste fejl/handlinger Talentet kan aflæses i regnskabet! 12 4
Traditionel økonomistyring v/statsaut. Revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Aktivitet Kapacitet Budgettering 14 En campingplads er et etableret beredskab for udleje/servicering af campister. Dette beredskab giver mulighed for en vis produktion (belægning) - vi taler om kapacitet. Beredskabets omkostninger kalder vi for kapacitetsomkostninger 15 5
Kapacitetsomkostninger 1. Kontante kapacitetsomkostninger er kapacitetsomkostninger, der udredes kontant i hvert enkelt regnskabsår. 2. Anlægsomkostninger er kapacitetsomkostninger, som afholdes under ét for flere år ad gangen. Det enkelte regnskabsår belastes af en beregnet andel kaldet afskrivninger. 16 Kapacitetsomkostninger Satses i håb om, at der vil være brug for dem. Lederen må til en hver tid vide, hvad hans beredskab koster ham. Lederen må til en hver tid vide, om han kan skille sig af med det, hvis det bliver nødvendigt. Kapacitet koster uanset om der er aktivitet! 17 Hvordan fastlægger du kapacitetsomkostningerne? Hvordan fastlægger du anlægsinvesteringerne? Hvordan vurderer du om kapaciteten skal udvides? 18 6
Bidrag fra salget/aktiviteten Hvert salg bidrager med et resultat til dækning af kapacitetsomkostninger og overskud. På campingpladser kaldes dette bidrag for dækningsbidrag, og det fremkommer således: 19 Omsætning camping.. Omsætning butik/café m.v.. Varekøb. Bruttoavance butik/café Løn Dækningsbidrag. +X +X -X +X -X =X 20 Styring af dækningsbidrag er vigtigt: Dækningsbidrag på camping = 100% Egen indsats Fokus på lønomkostninger både i og uden for sæsonen Fokus på løn flow ved ny- og ombygninger Varestyring i butik/café Hvilke faktorer påvirker dækningsbidraget? (bortset fra vejret!) Hvordan styrer du dækningsbidraget på din campingplads? 21 7
Budgettering Et budget er et årsregnskab for det kommende år, dvs. det består af resultatbudget, balance-budget og likviditetsbudget (pengestrømme) Et budget for en campingplads skal som mini-mum være kvartalsopdelt grundet sæsonudsving Et budget udarbejdes dels som et styrings-redskab for ejeren og dels til brug for finansie-ringen hos långivere Ejeren skal bruge budgettet til styring af kapacitetsomkostninger og anlægsinvesteringer Nulpunktsomsætningen kan beregnes, dvs. hvor stor skal min omsætning være for at der er overskud. 22 Likviditet og finansiering: Varestrømsbestemte nettopenge-bindinger Anlægsinvesteringer Betydning for renteomkostninger 23 Likviditet og finansiering: Anlægsinvesteringer påvirker finansierings-behovet i anskaffelsesåret med anskaffelses-summen. Påvirker i efterfølgende år likviditet med eventuelle afdrag/leasingydelser på langfristet finansiering. Anlægsinvesteringer kan finansieres ved f.eks.: - træk på driftskonto/kassekredit - optagelse af nyt banklån - optagelse af nyt kreditforeningslån -leasing 24 8
Traditionel økonomistyring Det gode købmandsskab v/statsaut. Revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Det gode købmandsskab Næse for hvad konkurrenterne står for - SWOTanalyse af konkurrenter. Næse for hvad markedet efterspørger - analyse af kundernes behov. Næse for at læse kundens positive og negative reaktioner på forslag - hvilke vilkår ønsker kunden. Viden der gør, at man kun sælger det som er lønsomt - økonomisk styring. 26 Det gode købmandsskab Tænk lønsomt Kræver at man accepterer, at det ikke er ens omkostninger, som bestemmer hvad prisen skal være. Hvordan skal man så fastsætte prisen? 27 9
Det gode købmandsskab Kan kapaciteten have betydning for prisfastsættelsen? Langsigtet salgspolitik 28 Regnskabslæsning kan læres. Sådan er regnskabet opbygget. De varme punkter i et regnskab. Analyse af forskellige regnskabs-tal og risikovurdering m.v. 30 10
Regnskabslæsning kan læres Hvad ønsker jeg at mit regnskab skal vise? Hvad er det revisor siger til det årlige regnskabsmøde? Hvordan læser banken mit regnskab? Hvordan læser jeg konkurrenternes regnskab? Hvordan læser de mit regnskab? 31 Sådan er et regnskab opbygget Ledelsesberetning Hovedtal (evt.) Revisors påtegning Regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter 32 Ledelsesberetning Ledelsens verbale beskrivelse af regnskabsåret. Virksomhedens aktiviteter og forretningsområder. Forventninger til fremtiden. Ejerkreds skal fremgå. Ledelsens godkendelse af regnskab 33 11
Hovedtalsoversigt Resultatopgørelse og balance i hovedtal. Nøgletalsoversigt. Periode 3-5 år. Vise udvikling i indtjening mv. 34 Revisors påtegning Selskabet contra personligt ejede virksomheder - forskel er revision. Blank påtegning. Forbehold i påtegning. Supplerende oplysninger i påtegning. 35 Regnskabspraksis Verbal beskrivelse. Indregning af indtægter og udgifter. Måling af aktiver. Indregning af gæld og forpligtelser. 36 12
Resultatopgørelsen Indtægter og udgifter. Artsopdelt. Funktionsopdelt. Ekstraordinære indtægter og udgifter. Omsætning vises ikke altid. 37 Balancen Aktiver. Anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Passiver. Egenkapital, hensættelser og gæld. 38 Pengestrømsopgørelse Viser pengeflow for perioden. Driftens indtjening. Anlægsinvesteringer. Finansiering langfristede lån og egenkapital. Private udtræk/hævet udbytte 39 13
Noter Specifikation til regnskabsposter i resultatopgørelsen, aktiver og passiver. Eventualforpligtelser specificeret. Sikkerhedsstillelser specificeret. 40 De varme punkter i årsregnskabet Måling af aktiver. Eventualforpligtelser og hensættelser. Ekstraordinære indtægter/udgifter. Ændring af regnskabspraksis. 41 Regnskabsanalyse nøgletal Indtjening og rentabilitet - hvor god er virksomheden til at tjene penge. Soliditeten - hvor stor er egenkapital i forhold til aktiver, og dermed evnen til at modstå eventuelle tab. Likviditeten - virksomhedens betalingsevne. 42 14