Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens sydlige afgrænsning er Aalborgvej og engene ned mod Tømmerby Fjord, og mod nord og vest grænser plantagen op til ekstensive landbrugsarealer. Plantagen gennemskæres af Gl. Ålborgvej, som deler plantagen i en østlig og en vestlig del. Tilplantningen startede i den østlige del i 1889. Den sidste store tilplantning fandt sted i 1940 erne længst mod vest. Plantagens arealanvendelse pr. 1/1 2006 fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha 25 130 2 29 493 8 0 397 309 16 Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Langt hovedparten af plantagen ligger på hævet stenalderhavbund. Undtagelsen er et område i den østlige del af plantagen mellem Tovsig Sø og Vesløs Huse, som ligger på moræne fra sidste istid. Morænens sammensætning varierer, men længst mod syd er der stiv blåler i under to meters dybde. Nær Østerild By er der systemer af strandvolde fra stenalderhavets kyst. Hele plantagen er 1
overføget af sand, som ligger i lag af varierende dybde. Der er flere større parabelklitter på en linie langs Gl. Aalborg Landevej. 1.3 Landskab Plantagen består af et ensartet, lukket skovområde, beliggende på den sydlige del af en stor afblæsningsflade med enkelte klitrimmer. Det gennemgående mønster i plantagen er lige veje i rette vinkler og ensaldrende bevoksninger med meget ensartede visuelle oplevelsesmuligheder. Enkelte steder brydes denne ensartethed f.eks. ved højspændingsledningerne, der skærer sig skråt gennem plantagen. Næsten overalt i plantagen er der en høj grundvandsstand, mest udtalt i vest. Der er tre mindre søer og et antal små damme i plantagen. Ingen af disse er naturlige vandhuller, men de bryder monotonien i plantagen og bidrager med en oplevelsesmæssig værdi.. Stationsvej syd for Gl. Ålborgvej 1.4 Plantagen I den østlige del af plantagen på morænejorden er der rigtig gode vækstforhold. Her klarer stort set alle træarter sig godt, og der er meget varieret skov med et stort indslag af løvtræ. De fleste træarter forynger sig villigt, og der er et virkelig godt grundlag for naturnær skovdrift. Med en begrænset udrensning og en hugst, der tager sigte mod en vedvarende skov, vil det være muligt at opretholde en både spændende og varieret skov med mange træarter uden at foretage væsentlig indplantning. De grundvandsnære og ofte vandlidende - arealer i den vestlige del af plantagen er meget domineret af nåletræ, især sitkagran, contortafyr og skovfyr. Det skyldes blandt andet forårsnattefrosten, som gør det meget vanskeligt at få løvtræ op uden skærm. 2
Fra den nordvestlige del af plantagen 1.5 Naturen Østerild plantage har en del botanisk værdifulde enge og moser. En mose ved Stensig har bestande af liden ulvefod, liden soldug og lobelie. En birkemose ved Oscar Jacobsens Sø rummer blandt andet koralrod og hjertebladet fliglæbe, og i en mose ved Klastrup Dam vokser blandt andet sump-hullæbe, plettet gøgeurt og maj-gøgeurt. Landstinget, Folketinget og Mølbæks Ager er enge, som siden 1988 har været drevet med traditionelt høslæt, hvilket har givet dem en enestående rig flora. Landstinget har for eksempel mere end 5.000 eksemplarer af plettet gøgeurt. Andre enge og sletter udlejes til græsning. Primært på grund af en stor bestand af kronvildt er der udlagt en del vildtagre, hvoraf de fleste drives med kløvergræs. 3
Arealerne ved Oscar Jacobsens Dam Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha 0 42 7 1 28 0 0 0 0 1 192 1.6 Friluftsliv Østerild plantage er bynær for landsbyen Østerild. Desuden er der stort besøg af ikke organiserede skovgæster fra Thisted, Hanstholm og Fjerritslev i hundeskoven og omkring Tovsig sø. I 2006 er der indrettet en ny skovlegeplads lige nord for Østerild By. Den primitive lejrplads ved Mikkels Hus er godt besøgt især tidligt på sommeren, før der bliver for mange myg. Der er udgivet en vandretursfolder for Østerild plantage. Den giver en kort beskrivelse af plantagen, og indeholder fire afmærkede vandreture og en hundetur. Hundeturen forløber inden for hundeskoven, og der er således mulighed for at lade hunden løbe frit. De afmærkede vandreture bruges meget især forår og efterår. Turen omkring Stensig sø bruges især af biologisk interesserede på grund af den relativt sjældne flora. Der er tradition for at Hjerteforeningen afholder et motionsløb hvert år i maj. Til dette løb kommer der gerne mellem 150 og 200 motionister. Området ved Tovsig sø, der besøges af mange skovgæster, holdes lysåbent og indbydende. Der er frit fiskeri i søen. 4
Bålpladsen ved Tovsig Sø 1.7 Kulturmiljø I syd langs med Ålborgvej forløber den nedlagte Thisted-Fjerritslev jernbane. Den er i dag en del af cykelruten Nordthyruten. Amtets rasteplads ved den sydlige ende af Stationsvej er det gamle Tovsig trinbræt. Tovsig gamle skole er i dag privat ejet sommerhus. En endnu ældre skole har ligget, hvor parkeringspladsen ved Tovsig sø er i dag. Af den er der i dag kun et jorddige tilbage. I plantagens sydlige og østlige del er der registreret en del bronzealderhøje, men der er rejst tvivl om ægtheden af nogle af disse. Det gælder især de vestligste, der formentligt er klitdannelser. Gærhøj i afd.10e er en køkkenmødding fra forhistorisk tid. En lignende køkkenmødding er registreret i afd. 1080a, men den kan ikke påvises. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Tovsig Hus 1105 a 1901 (1901 og 1992) Tjenestebolig Mikkels Hus 1089 a 1918 (1988) Lejebolig Skydebanelade 1050 g 1965 Klubhus (skydebane) Maskinhuse 1005 b (1973 og 1994) Driftsbygninger Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet Østerild Vandværk har drikkevandsboringer i afdeling 1102. Råstofindvinding i afd. 1056, 1067 og 1068. I plantagens nordøstlige del ligger Nordthy Flugtskydningscenter med lerdue- og riffelbaner. 5
2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): Særligt beskyttelsesområde, kystbeskyttelseszone, særligt drikkevandsområde, vandmålsætninger (Brunbakke Grøft, Tovsig Sø), SFL-områder, råstofindvinding og 3 områder. Regionplanlagt råstofindvinding 2.2 Internationale beskyttelsesområder EU-fuglebeskyttelsesområde nr.20 (Vestlige Vejler, Arup Holm og Hovsør Røn) omfatter afd. 1109 i øst og arealerne syd for Ålborgvej undtaget afd. 1090. Ramsarområde nr. 6 (Vejlerne og Løgstør Bredning). Habitatområde nr. 16 (Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg). Natura 2000: 6
2.3 Fredninger og vildtreservater 2.4 Naturskovsudpegninger Der er ikke naturskov i området. 2.5 Forsøg Der findes en picea-samling i afd. 1030a, frøavlsbevoksninger for henholdsvis tjørn, klitrose og contortafyr i afd. 1050, samt et proveniensforsøg i sitkagran i afd. 1055. 2.6 Pyntegrønt Der er 25,6 ha pyntegrøntbevoksninger i intensiv produktion. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten i plantagen er udlejet til to konsortier. Undtaget fra udleje er området ved Tovsig sø, hundeskoven og en kile mellem de to konsortier. Der drives ingen jagt i disse områder. Klastrup dam er åben for fiskeri, men ikke meget besøgt. Det er derimod Tovsig Sø, hvor der også er frit fiskeri. Fiskeri er ikke tilladt i de øvrige søer og damme i plantagen. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Der planlægges ikke rydning af større skovbevoksede arealer i Østerild Plantage. Plantagens ydre grænser vil forblive, hvor de er i dag, og de landskabelige forandringer vil man skulle søge i en ændret skovstruktur samt i udvidelse af en del moser og sletteområder. Dette vil styrke områdets skovkarakter, men give større variation end i dag. 7
3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper i Østerild Plantage. De nåletræsdominerede skovudviklingstyper ( Skovfyr, birk og gran ) og ( Sitkagran med løvtræ og birk ) optager henholdsvis 54 og 30 % af skovarealerne. Det drejer sig ikke mindst om de store skovflader på den lave bund i nord og vest. På den gode skovjord mellem Tovsig og Vesløs Huse anvendes skovudviklingstyperne 71 ( Ædelgran og bøg ) og ( Bøg og gran ). Den lysåbne type ( Eg med skovfyr og lærk ) bruges i den bynære og meget benyttede del af skoven nord for Østerild By, samt langs Gl. Aalborgvej og i mindre rande og udkantsområder. Skovudviklingstyper i Østerild Klitplantage 71 71 71 71 71 Skovudviklingstype Bøg og gran Eg med skovfyr og gran Birk med skovfyr og gran Sitkagran med fyr og løvtræ 71 Ædelgran og bøg Skovfyr, birk og rødgran I alt ha Hektar 27,4 89,5 15,7 375,0 72,8 685,6 1266,0 % 2,2 7,1 1,2 29,6 5,8 54,1 100 % 3.3 Natur En kreaturgræsset eng ved Abildkær med flere store bestande af Plettet Gøgeurt græsses fortsat, og vandstanden søges hævet. 8
Mosen Hjortekær udvides ved fjernelse af tilstødende bevoksninger og hævning af vandstanden. En kreaturgræsset hede ved Tofts Plantage græsses fortsat, evt. suppleret med pletbrænding for at få mere lyng. Heden ved Damsgård bevares åben ved fortsat græsning. Mosen Abildhave Dam bevares åben ved rydning af evt. opvækst efter behov. Flere små, delvist tilgroede heder genoprettes ved rydning af bjergfyr og opvækst. Stensig, som er en smal hedemose med en sjælden flora, ryddes helt og de nuværende vandstandsforhold bevares. Mosen Krotags Vand genoprettes som våd mose ved lukning af grøft. Græsning af enge omkring Klastrup Dam udvides, og der ryddes opvækst omkring søen. Mølbæks Enge, Folketinget og Landstinget er enge, som har været drevet med korrekt høslæt siden 1988 og som derfor er artsrige med meget store bestande af blandt andet plettet gøgeurt. Det har meget høj prioritet, at plejen af plantagens unikke høenge fastholdes. Der etableres desuden høeng på Hedeagrene og Dammen. Vuttørvsletten udvides og bevares ved fortsat græsning. Tovsig Sø har tidligere været afvandet til eng, men er, formentlig omkring midten af 1900-tallet, genopstået som sø. Syd og vest for søen ligger en længe urørt birke-/ellemose. Både søen og mosen bevares urørt. Området omkring Oscar Jacobsens Sø med værdifuld flora af blandt andet koralrod og hjertebladet fliglæbe bevares græsset, og mosen lades urørt. Birkemose i plantagens nordøsthjørne lades urørt. 3.4 Friluftsliv De eksisterende friluftsfaciliteter vedligeholdes. Eventuelle nye anlæg planlægges i nært samarbejde med brugerne. Vandretursfolderen Østerild Klitplantage moderniseres. 3.5 Kulturmiljø Plantagens fortidsminder plejes efter forskrifterne, så de fremtræder synlige for skovens gæster. Der tages udstrakt hensyn til fortidsmindernes bevaring i skovdriften. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 9