8. Ferie- og fritidsområder. områder til ferie- og fritidsfor-

Relaterede dokumenter
Friluftstrategi Status 2015

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd

Turistpolitiske overvejelser

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Kommuneplantillæg 38. Faaborg Udvidelse af Lyø camping FORSLAG

8.3 Overnatningsanlæg

Kommuneplan for Langeland Kommune

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Udvidelse af Lyø Havn FORSLAG

Vejledning om udviklingsområder

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

Ferie og fritid. 4.0 Indledning. 4.0 Indledning. Det er kommunalbestyrelsens mål. Kommuneplan for Langeland Kommune

Tillæg nr. 2 til kommuneplan Ny ramme Bol.R.1

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Turismeområde. Bisserup - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Afgørelse Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 og 2, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1.R.

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr

Turismeområde. Kobæk - anlægsområde til ny campingplads. Planlægning

NY REGULERING AF KYSTOMRÅDER OG ÆNDRINGER I NATURBESKYTTELSESLOVEN. Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll 4. april 2017

1. Kontaktinfo. 2. Ansøgningsresumé

VEJLEDNING. Oprydning af ferie- og fritidsreservationer Teknisk vejledning

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Miljørapport for Tillæg til Planstrategi Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

LOKALPLAN Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

IDÉhøring Kommuneplan

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Prioritering af ny lokalplan for et fritidsområde ved Skarresø, Slagelsevej 40, Jyderup

Nye muligheder i landzonen

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby

Strandbeskyttelseslinjen og udviklingen af en vandkantskommune som Lolland

Feriehotel på Vadumvej

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Odense Letbane 1. etape

3.5 Havne og søtransport

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 9 for Kommuneplan Sillerslev Havn Oktober 2016 Morsø Kommune - KOMMUNEPLANTILLÆG

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Kommuneplantillæg nr. 1. Til Kommuneplan Klintebjerg

Tillæg nr. 1 til Planstrategi Ærø Kommune

Den moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

Den nye planlov. muligheder og udfordringer i de kystnære sommerhusområder. Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen

Ø-politik i Lolland Kommune

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

Tillæg 19 KP17. Nyt rammeområde for Henne Strand Camping.

Kommuneplan Faaborg Offentligt område i Svanninge

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015

Kommuneplantillæg nr. 12 for campingplads og fritidsområde ved Løgismose Strand

Fra vision til plan Hedensted Kommune - Niels Rauff Kystkonferencen 21.september 2011

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 12 FOR CAMPINGPLADS OG FRITIDSOMRÅDE VED LØGISMOSE STRAND

Kommuneplanlægning efter planloven

Planteavlskongres 2012

Plan for turismevækst Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet November 2016

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN ssc/tutbi

Natura 2000 handleplan - gennemførelse

Tillæg 19 KP17. Nyt rammeområde for Henne Strand Camping.

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Ved større projekter skal der efter planlovens

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12

Indledning. Ikke teknisk resumé

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Tillæg nr. 12 til Kommuneplan Hvad er et kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 12

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3

Forslag til kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Modernisering af planloven Juni 2017

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

jujuw & bhjer 31. maj P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens bilag 1 eller 2, jf 8 stk. 1 nr.

Tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2013 Rin.BE.5. og Rin.R.11.

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Transkript:

8. Ferie- og fritidsområder områder til ferie- og fritidsfor- 81

Billede 8.1.1 8.0 Ferie og fritid Planlægningen for ferie og fritid omfatter arealer og anlæg med væsentlig interesse for turisme og fritidsaktiviteter i byerne og det åbne land. Som eksempler på ferieog fritidsanlæg kan nævnes feriehoteller, lystbådehavne, sommerhusområder, golfbaner, idrætshaller og boldbaner. Planlægningen for ferie- og fritid skal fastlægge, hvor og under hvilke betingelser og hensyn det åbne land kan tages i anvendelse til ferie- og fritidsanlæg. Mål for ferie og fritid Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende overordnede mål inden for ferie- og fritid: Der skal sikres såvel det foreningsbaserede som det uorganiserede friluftsliv et bredt udbud af attraktive friluftsmuligheder i både det åbne land og i byerne. Der skal skabes rammer for en væsentlig forøgelse af turismen - især i den sydlige del af kommunen med Faaborg som primær turismeby. Faaborg skal derfor fortsat have status af turistcenter som i Regionplan 2005. Udviklingen på ferie og fritidsområdet skal ske på et bæredygtigt grundlag i forhold til bevaring af natur-, miljø- og kulturværdier og under hensyntagen til lodsejerne. Strategi Det er kommunalbestyrelsens holdning, at adgang til rigelige og attraktive natur og fritidsoplevelser har afgørende betydning for befolkningens velfærd og sundhed, for kommunens attraktivitet som bosted, for erhvervslivet og for turismen. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at skabe gode muligheder for både borgernes friluftsliv og turismen og lægger meget vægt på samarbejde med kommunens mange foreninger og de mange aktive, der står bag de frivillige tilbud. Skema sommerhusområder, hoteller og feriecentre Områder og rummelighed Tal ønskes! 82

læs mere! Regionplan 2005, Fyns Amt 2005 Friluftspolitik i Fyns Amt Udredning og kortlægning, Fyns Amt 2004 Friluftsstrategi 2008, Faaborg Midtfyn Kommune 2008. Analyse af eksisterende friluftsmuligheder, 2008. Faaborg tættere på hav og natur www.friluftskortet.dk www.naturnet.dk Det siger planloven! 11 a. Kommuneplanen skal indeholderetningslinier for 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder, Kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at der er behov for en aktiv planlægning og for forbedring, udbygning og genopretning af fritidsanlæg og rekreative tilbud i det åbne land. Der skal lægges vægt på at udnytte mulighederne for at styrke turisme og friluftsliv i den sydlige del af kommunen med Faaborg som centrum og med Det maritime Sydfyn som kerneområde for turismen og Skov- og søhøjlandet som kerneområde for naturoplevelser. I Det grønne agerland og De trygge forstæder lægges der vægt på at styrke byernes grønne kvaliteter og nærrekreative tilbud. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at der knytter sig store ferie- og fritidsinteresser til kysten, og at der samtidig er stærke nationale interesser i at beskytte kystlandskabet, hvilket kommer til udtryk gennem Planlovens bestemmelser for de kystnære områder. De følgende afsnit indeholder mål, retningslinier og strategier for de enkelte former for ferie- og fritidsanlæg og -arealer. 83

at friluftslivet skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og i respekt for de øvrige værdier og interesser i byer, naturen og landskaberne og under hensyntagen til og i samarbejde med foreninger, grundejere, erhvervslivet mv. Strategi for friluftslivet kommunelbestyrelsen har fastlagt en strategi for friluftslivet, der omfatter samarbejde over kommunegrænsen og en række indsatsområder for friluftslivet. Billede 8.1.2 8.1 Friluftsliv Kommunalbestyrelsen har store visioner for friluftslivet og naturen i kommunen og ønsker at virkeliggøre visionen i Udviklingsstrategi 2008 om det moderne Toscana, hvor det har stor betydning, at kommunen kan tilbyde et bredt spektrum af naturoplevelser og friluftsliv af høj kvalitet. Mål for friluftslivet Kommunalbestyrelsen har som overordnede mål for friluftslivet fastlagt, at Faaborg Midtfyn Kommune skal udvikle sig til et grønt og blåt friluftsmekka på regionalt og nationalt niveau, at friluftslivet skal have aktivitetsmuligheder og kvalitet i særklasse, at der er god adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet, at der skal gøres en særlige indsats for at styrke børn og unges friluftsliv, at friluftsaktiviteter at styrke folkesundheden, at der er plads til ro og fordybelse og til oplevelser med puls og adrenalin i top, at kommunen er i front med og fremmer (nye) tilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder, at handicappede skal sikres god adgang til natur og friluftsoplevelser, Samarbejde over kommunegrænser Friluftslivet foregår på tværs af kommunegrænserne og for at løfte de store muligheder er det vigtigt at udviklingsarbejdet på nogle områder sker i samarbejde med andre kommuner, statslige myndigheder, private fonde, investorer mv. Nogle projekter er iværksat af Fyns Amt og her er det vigtigt at kommunerne nu arbejde sammen om den videre drift og udvikling. Som eksempler på tværkommunale friluftsprojekter, som Faaborg Midtfyn Kommune er engageret i, kan nævnes Naturturismeprojektet, Havørred Fyn og Cykel Fyn (turistprojekter), udviklingen af Tarup-Davinde-området og bestræbelserne på at få udpeget Det Sydfynske Øhav som Nationalpark. Indsatsområder for friluftslivet Kommunalbestyrelsen har opstillet 5 indsatsområder for friluftslivet, som vil have særlig prioritet. Det følgende indeholder korte beskrivelser for de 5 indsatsområder. Til indsatsområderne er der knyttet en række handlinger, som fremgår af friluftsstrategien. 1. Adgang til landskab, skov, kyst og øhavet. Forbedret adgang til landskab, skov, kyst og øhavet skal give bedre udfoldelsesmuligheder for de mange, der søger freden og roen på en gåtur eller sundhed på en motionstur, og for dem der har mere specielle interesser og fx har fiskestangen med til stranden eller cykler, rider eller glider igennem bølgerne i en havkajak. Den forbedrede tilgængelighed skal udvikles ved at forfølge følgende mål: Adgangen til naturen skal forbedres. Der skal skabes udflugts- og besøgsområder med rastepladser, information, stier mv. De handicappedes særlige behov skal tilgodeses på udvalgte lokaliteter. Adgangen til øhavet og kysten skal forbedres. Der skal skabes udvidet adgang til større sammenhængende skov- og naturområder. 84

2. Bynære rekreative områder og stier Undersøgelser viser, at nærhed til grønne områder er vigtig ved valg af bosted, og grønne områder giver mulighed for den nødvendige daglige motion. Bl.a. derfor har Kommunalbestyrelsen fastlagt følgende mål for de bynære rekreative områder og stier: Faaborg Midtfyn Kommune skal være helt i front med lokale grønne områder, der giver mulighed for daglige gå- eller motionsture. Der skal være større bynære rekreative arealer ved alle byer med mere end 500 indbyggere. I hver by skal der - skabes adgang til eksisterende bynære skove og naturområder på mere end 2 ha, - arbejdes aktivt med bynær skovrejsning de steder, hvor der mangler naturområder, - være gang- og løbestier omkring byen, - være bynære rekreative arealer med et varieret indhold, - arbejdes for børns og unges aktiviteter i naturen. Medierne, herunder de digitale, skal bruges så informationen når flest mulige borgere og turister. Kommunens naturskoler er regionale kraftcentre, der profilerer friluftslivet. 5. Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd De sublime friluftsoplevelse kræver natur og landskab af høj værdi og kvalitet. Det er derfor afgørende at der tages hånd om naturen og miljøet, så friluftslivet ikke ødelægger de værtdier, som friluftslivet er baseret på. Kommunalbestyrelsen ønsker en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen og har fastsat følgende mål: Friluftslivet skal udbygges på et bæredygtigt grundlag. Naturen er generelt robust, men særlige steder med fx sjældne arter kræver særlige hensyn. Øget brug af naturen kan kræve øget pleje og nogle steder udbygning af naturgrundlaget. 3. Markante friluftstemaer, herunder turridning og søsport Sammenlignet med andre kommuner, regionen og ladet som helhed er en lavere andel af borgerne i Faaborg Midtfyn Kommune aktive inden for fx rosport, kano eller kajak, sejlsport, ridning, lystfiskeri mv. Med øhavet som særlig mulighed springer det i øjnene, at få er aktive. Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke mulighederne for at være aktiv i friluftslivet og har fastsat følgende mål: Borgerne skal have gode muligheder for at dyrke en bred vifte af friluftsformer, primært de brede former med mange udøvere. Der skal være øje for nye friluftsformer, som appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomhed. Indsatsen skal gavne både det uorganiserede og organiserede friluftsliv. Der skal satses på udvikling af et nyt friluftstema omkring heste og turridning. Søsporten (ikke-motoriseret) skal have et løft med bedre faciliteter og adgang til kyst og strand. 4. Information og profilering I en undersøgelse svarer en ud af fire, at mere information vil betyde hyppigere besøg i naturen. Der er fx behov for formidling af muligheder for udflugter, badeture eller aktiviteter, og der er nye muligheder som fx GPS med geocaching at udnytte. Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke information om mulighederne for friluftsaktiviteter i kommunen og har fastlagt følgende mål: Der skal informeres om mulighederne for at opleve og bruge naturen, viden om naturen og dens sårbar. 85

Billede 8.2.1 8.2 Turisme Alt tyder på at oplevelsesøkonomien, herunder turismen vil få væsentligt stigende økonomisk betydning i samfundet de kommende år. Faaborg Midtfyn Kommune har allerede betydelig turisme koncentreret om den sydlige del af kommunen. Der er en stor koncentration af attraktioner med Faaborg by som centrum og kysten, øhavet, naturen, kulturarven og landsbyerne som delementer. Egeskov Slot er en af landets største attraktioner med 220.000 besøgende i 2007. Kysten, havet, øerne og byerne giver grundlag for en lang række aktiviteter som fiskeri, badning, dykning, sejlads, byliv, shopping og wellness. Det er vigtigt for udviklingen af turismen og oplevelsesøkonomien i Faaborg MIdtfyn Kommune, at der er tilstrækkelige muligheder for udvidelse af overnatningskapaciteten, men udviklingen af turismen skal ske på en sådan måde, at natur, miljø og kulturværdierne bevares, forbedres og udvikles. Udviklingen herudover skal ske under hensyntagen til andre væsentlige samfundsmæssige interesser. Det gælder ikke mindst i de kystnære områder, som i national sammenhæng har særlig status med særlige regler om beskyttelse i Planloven. Der er herudover behov for, at den øgede turisme og mere aktivt friluftsliv følges op af en udbygning af naturgrundlaget med flere nye besøgsområder, derkan mindske presset på enkeltlokaliteter, og at styrke indsatsen på naturforvaltningsområdet. Mål for turismen Kommunalbestyrelsen har som overordnede mål for friluftslivet fastlagt: at der skal arbejdes målrettet på at styrke turismen og oplevelsesøkonomien i kommunen, at Faaborg Midtfyn Kommune skal spille en væsentlig rolle for turismen på Fyn som en nationalt betydende destination, at Faaborgs status som turistcenter på Fyn sammen med byer som Odense, Svendborg, Assens, Rudkøbing, Ærøskøbing, Marstal mv. skal fastholdes, at Faaborg udvikles med nye faciliteter og større attraktivitet og tilføres et større overnatningsvolumen både i byen og i det turistmæssige opland. Strategi for turismen Kommunalbestyrelsen er meget opmærksomt på, at der både er behov for aktiv planlægning for udvikling af turismen og for aktivt at investere i en genopretning og udbygning af natur, miljø og kulturressourcerne, så udviklingen på ferie og fritidsområdet kan foregå på et bæredygtigt grundlag. Faaborg Midtfyn Kommune er interesseret i at samarbejde med regionen og kommunerne på Fyn og Sydfyn om udvikling turismen i større sammenhæng. Faaborg Midtfyn Kommune lægger vægt på, at det bredere samarbejde om produktudvikling fortsætter og kan pege på havørredprojektet, cykelnetværk Fyn, Sport Event Fyn, Maritimt Center Sydfyn og Øhavet, naturturisme i Det sydfynske Øhav mv. som gode eksempler på samarbejdsprojekter. Herudover vil Faaborg Midtfyn Kommune lægge vægt på 86

Billede 8.2.2 Billede 8.2.3 et bredere samarbejde med Svendborg, Ærø og Langeland Kommune om udpegning af Øhavet som nationalpark, som vil styrke potentialet for udvikling af turismen. Faaborg Midtfyn Kommune vil lægge vægt på, at nye anlæg for turismen som hovedregel placeres i tilknytning Faaborg by og udbygger og understøtter de faciliteter, der allerede findes og vil blive etableret i Faaborg by. Strategien er at styrke Faaborg som knudepunkt for turismen på Sydfyn. Herudover vil Faaborg Midtfyn Kommune prioritere muligheder for udvidelser af eksisterende og velfungerende anlæg højt for at sikre anlæggenes fortsatte levedygtighed. I kystnærhedszonen skal nye større anlæg placeres i eller i tilknytning til Faaborg (turistcenter), hvor der i forvejen er mange turistfaciliteter. Der kan også indpasses mindre turismeanlæg i mindre byer og landsbyer som fx Dyreborg, Falsled, Bøjden, Lyø By, Avernakø By og Bjørnø By, hvor det er forenligt med landskabs-, natur og kurmiljøinteresser. Kommunalbestyrelsen ønsker at Lyø, Avernakø og Bjørnø skal have mulighed for at drage nytte af turismen. Der skal derfor være mulighed for at etablere faciliteter i det små på øerne, og der skal være planlægningsmuligheder for at skabe rimelige havneforhold for fastboende og besøgende lystsejlere og mulighed at etablere mindre campingpladser. Uden for de kystnære områder skal eventuelle større ferie- og fritidsanlæg som hovedregel placeres i tilknytning til byer for at undgå et uhensigtsmæssigt pres på naturressourcerne i det åbne land. 87

Billede 8.3.1 8.3 PLACERING AF FERIE- OG FRITIDSANLÆG Kommuneplanen for ferie- og fritidsanlæg fastlægger, hvor der kan ske udbygning af fx campingpladser, feriecentre og lystbådehavne og baner dermed vej for udvikling i turismen. Samtidig skal de nye muligheder afvejes mod hensyn til natur, landskab og miljø, jf. kapitel 6 og 7. SOMMERHUSOMRÅDER Sommerhusturismen udgør en vigtig del af turismen i Faaborg-Midtfyn Kommune, som er dem femte største sommerhuskommune på Fyn målt efter antal huse. Siden ferie- og fritidscirkulæret i 1981 har der ikke kunnet udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Sommerhusforbudet er siden indarbejdet i Planloven, men Faaborg-Midtfyn Kommune har fået udlagt 2 nye sommerhusområder i forbindelse med, at staten ekstraordinært via et landsplandirektiv gav kystkommuner, der opfyldte en række kriterier mulighed for en samlet udvidelse på op til 8.000 nye sommerhusområder i kystzonen. Der er en rummelighed i de nye sommmerhusområder i Faaborg-Midtfyn Kommune på op til 152 nye sommerhuse. De tidligere udlagte sommerhusområder er på nær i alt ca. 10 grunde fuldt udbyggede. CAMPINGPLADSER OG HYTTEOMRÅDER Ligesom for de øvrige overnatningsformer ønsker Kommunalbestyrelsen, at campingpladserne støtter udviklingen af turismen i den sydlige del af kommunen og ska- ber basis for udvikling af turismetilbudene i Faaborg By. Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme mulighederne for primært at udvide kapaciteten af eksisterende campingpladser til en størrelse, der kan danne basis for udvikling af aktiviteter og faciliteter og sekundært at planlægge for etablering af nye campingpladser. Der lægges vægt på, at der er muligheder for at etablere nye campingpladser på øerne, hvis de ikke allerede har en campingplads. Der er ikke tale om pladser med samme faciliteter og serviceniveau som på egentlige campingpladser, men spildevands-, vandforsynings- og affaldsforholdene skal selvfølgelig have høj standard. Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med nye koncepter for campingpladser kan være risiko for en uheldig påvirkning af det åbne land og ikke mindst af kystområderne. Derfor skal udvidelse af eksisterende pladser og etablering af nye ske på baggrund af konkrete vurderinger af de enkelte projekter og en supplerende planlægning for det konkrete anlæg. Arealer til etablering og udvidelse af campingpladser er som oftest placeret på meget attraktive steder, som også vil være attraktive til andre formål, men det er Kommunalbestyrelsens holdning, at arealerne ikke kan konverteres til andre formål, da det er meget vanskeligt at få udlagt nye arealer til campingpladser langs med kysterne, og for fortsat at sikre at alle borgere har adgang til attraktive opholdssteder ved kysterne. Hytter til erhvervsmæssig udlejning skal i udgangspunktet placeres på campingpladser. Efter campingreglementet kan der på campingpladser gives tilladelse til opstilling af hytter svarende til indtil 15 % af det tilladte antal campingenheder. På små øer og campingpladser, der ikke ligger i særligt værdifulde landskabsområder, naturområder o.l. kan der dog gives tilladelse til hytter på indtil 30 % af enhederne. FERIECENTRE, KURSUSCENTRE, VANDRERHJEM, HOTELLER, KRO- ER, BED & BREAKFAST Kommunalbestyrelsen ønsker generelt at styrke og opgradere overnatningsmulighederne inden for feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer og Bed & Breakfast med vægt på både at øge overnatningskapaciteten og styrke kvaliteten og bæredygtigheden i overnatningsstederne. Der lægges vægt på, at feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem og større hoteller placeres i eller i tilknytning til Faaborg eller Ringe, og at mindre hoteller og kroer og bed & breakfast kan indpasses i de mindre byer og landsbyer, hvor det også er positivt at der etableres bed & breakfast på landbrugsejendomme. På herregårde og i nedlagte landbrug kan bondegårdsferie og mindre herregårdshoteller medvirke til at styrke turismen 88

Det samlede antal overnatninger og det anslåede forbrug i Faaborg Kommune 2005 Overnatningsform Døgnforbrug* Overnatninger Forbrug ialt: Kr./person Persondøgn Mio. kr. Vandrerhjem 693 7.583 5,3 Bed & breakfast 420 10.102 4,2 Havne 284 93.672 26,6 Camping 353 133.820 47,2 Hoteller 1639 162.146 265,8 Sommerhuse, udlejning 351 96.800 34,0 Sommerhuse, privat 149 67.200 10.0 I alt 571.323 393,1 Tabel 8.3.1 *Døgnforbrug (TØBBE 2004) og samtidig skabe økonomi i at bevare væsentlige kulturhistoriske værdier. Som mindre anlæg, der kan indrettes i nedlagte landbrugsbygninger regnes enheder med maksimalt 10 lejligheder eller værelser. Større enheder kan kun etableres på baggrund af en konkret udpegning af området i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen ser det som helt centralt at opgraderingen og udvidelsen af overnatningssektoren i og omkring Faaborg går hånd i hånd med kommunens store satsning på at styrke Faaborgs attraktionsværdi med en række initiativer som fx badestrand, søsportscenter, kulturhus og haludbygning. Det er også vigtigt at give Ringe mulighed for at udnytte byens gode strategiske beliggenhed ved motorvejen ved at give mulighed for placering af konferencehoteller og lignende. Ringe har allerede et vandrehjem. Muligheder for placering af hoteller og lignende i Ringe vil blive behandlet i arbejdet med at udvikle en helhedsplan for Ringe jf. kap. 2 og 3. LYSTBÅDEHAVNE OG BÅDEHAVNE Lystbådehavne omfatter egentlige havneanlæg for lystbåde samt hertil knyttede faciliteter, som f.eks. landarealer til parkering og vinteroplægning samt skibshandel, toilet og badefaciliteter, telefon mv. Bådehavne har mange træk til fælles med lystbådehavne, men er typisk mindre og ikke så rigt udstyret med faciliteter. Bådehavne omfatter også i den nederste ende jollehavne, der ikke huser kølbåde men alene de små joller, som ellers typisk trækkes op på den åbne kyst efter endt brug. Faaborg-Midtfyn Kommune har naturlige forudsætninger for sejlerturisme i topklasse. Kommunalbestyrelsen vil satse kraftigt på, at kysten og øerne udvikler sejlerturismen kombineret med forbedrede sejlsportsmuligheder for borgerne. Kommunalbestyrelsen vil som led i udviklingen af turisme og oplevelsesøkonomi i Faaborg satse på og give mulighed for, at lystbådehavnen udvides, at havnen udvides med en skudehavn, at arbejde for etablering af et søsportscenter, at der kan etableres et feriecenter med sejleraktiviteter ved bunden af Faaborg Fjord, og at havne- og bymidtemiljøet generelt opgraderes til fordel for sejlerne. Kommunalbestyrelsen vil herudover fastholde muligheder for at udvide og forbedre havnen på Bjørnø til fordel for turister og fastboende samt muligheder for udvidelser af lystbådehavnene ved Falsled og Fjellebroen og Avernakø. Lyø lystbådehavn er lokalplanlagt, men udvidelsen er ikke gennemført endnu. Der er herudover mulighed for mindre campingpladser på Bjørnø og Avernakø, som kan spille positivt sammen med eventuelt forbedrede lystbådehavne. På Lyø er der planlagt for en campingplads i tilknytning til byen. STØRRE TURISTANLÆG I ØVRIGT Øvrige større turistanlæg omfatter større anlæg uden overnatningsmuligheder men med en stor publikumstilstrømning og omfatter fx Egeskov Slot. GOLFBANER Golfbaner er både et aktiv for borgernes fritidsaktiviteter, kommunens bosætningskvaliteter og turismen. Der er i Faaborg-Midtfyn Kommune to fuldskala golfbaner med 18 ved Faaborg og Ringe. Der er ikke udlagt yderligere golfbaner i kommuneplanen, men kommunalbestyrelsen vil følge udviklingen og vurdere behovet fremover. Der kunne fx være muligheder for at kombinere golf med boliger tæt ved golfbaner eller baner målrettet mod egentlig golfferie. ØVRIGE REKREATIVE ANLÆG En række friluftsaktiviteter i det åbne land forudsætter i forskelligt omfang etablering af anlæg, der kræver en 89

landzonetilladelse samt eventuelt en landzonelokalplan som forudsætning for landzonetilladelsen. Retningslinierne for Faaborg-Midtfyn Kommunes generelle landzoneadministration fremgår af kommunens hjemmeside og udgør for en lang række anlægs vedkommende et tilstrækkeligt kommuneplanmæssigt grundlag for behandlingen af ønsker om placering af anlæg i landzonen. Retningslinierne for landzoneadministration indebærer i hovedtræk, at nye anlæg - afhængigt af anlæggets karakter og omfang - normalt ikke kan placeres inden for følgende områdetyper: Beskyttede naturtyper, jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Særlige kulturhistoriske, landskabelige eller geologiske beskyttelsesområder. Fredede områder. Byggeliniesikrede fremtidige veje. Potentielle vådområder. 300 m zoner om vandværksboringer. Områder med landskabelige beskyttelsesinteresser. Retningslinierne indebærer endvidere, at meddelelse af landzonetilladelse kan være særligt problematisk inden for følgende områdetyper - igen afhængigt af anlæggets karakter og omfang: Planlagte fremtidige veje. Kystnærhedszonen. Bevaringsværdige hovedgårds- og landsbyejerlav. Områder med landskabelige beskyttelsesinteresser. De særlige biologiske interesseområder. Områdetyperne kan bruges som ledetråde, når man som bruger overvejer placeringsmuligheder for anlæg, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der også uden for de nævnte områdetyper kan være forhold, der kan føre til afslag, herunder fx Naturbeskyttelseslovens bygge og beskyttelseslinier. TARUP DAVINDE-OMRÅDET SOM SÆRLIGT REKREATIVT OMRÅDE Der er ét særligt rekreativt område i Faaborg-Midtfyn Kommune - Tarup Davinde-området, som ligger både i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Odense Kommune. Der er oprettet et interessentskab Tarup Davinde I/S med henblik på etablering og drift af et rekreativt område i det store Tarup Davinde grusgravområde, i takt med at det færdiggraves. Området tænkes anvendt til både rekreative formål med dertil hørende anlæg og til naturformål. I samarbejde med Odense Kommune udarbejdes en strategi for Tarup- Davnde områdets fremtidige udvikling som natur- og rekreativt område. Når strategien er færdig, så påregner kommunen at udarbejde et kommuneplantillæg samt en ny rammelokalplan, der mere detaljeret skal fastlægge, hvordan området kan udnyttes i fremtiden. FAABORG-RINGE-BANEN SOM SÆRLIGT REKREATIVT OMRÅDE Den nedlagte jernbanestrækning Faaborg-Ringe er planlagt anvendt som rekreativ rute for offentligheden. Banestrækningen kan anvendes til veterantogskørsel og som sti. GENERELLE FORHOLD Det er Kommunalbestyrelsens holdning, at der generelt skal stilles krav til en tilfredsstillende spildevandsrensning i forbindelse med etablering og udbygning af anlæg til ferie- og fritidsformål. På de små øer vil det endvidere være en forudsætning for etablering og udbygning af anlæg, at der er eller tilvejebringes ordnede affaldshåndterings- og vandforsyningsforhold. læs MERE! Regionplan 2005, Fyns Amt 2005 Friluftspolitik i Fyns Amt Udredning og kortlægning, Fyns Amt 2004 Friluftsstrategi 2008, Faaborg-Midtfyn Kommune 2008. Analyse af eksisterende friluftsmuligheder, 2008. Faaborg tættere på hav og natur www.friluftskortet.dk www.naturnet.dk DET SIGER PLANLOVEN! 11 a. Kommuneplanen skal indeholderetningslinier for 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder 90

8.3.1 RETNINGSLINIER FOR SOMMERHUSE Der fastlægges følgende retningslinier for udlæg af arealer til sommerhusbebyggelse uden for kystnærhedszonen: Planlægning for nye sommerhusområder må ikke stride mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000). Udlæg kan kun finde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, og udlæggene må maksimalt rumme 50 grunde. Grundstørrelsen må ikke overstige 1.500 m2. Udlæg af arealer til sommerhusformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Retningslinierne gælder alene for udlæg af nye sommerhusområder uden for kystnærhedszonen. Nye arealudlæg til sommerhuse i kystnærhedszonen kan ikke ske jf. planloven. Eksisterende muligheder for arealudlæg til sommerhuse i kystnærhedszonen jf. miljøministerens landsplandirektiv kan dog fortsat udnyttes. 8.3.2 RETNINGSLINIER FOR CAMPINGPLADSER OG HYTTEOM- RÅDER Retningslinierne gælder for etablering og udvidelse af campingpladser, der er omfattet af campingreglementet, samt for hytteområder: Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr. Det vil udover overnatningsenheder sige mindre faciliteter der alene henvender sig til de, der bor på pladsen såsom butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter. Med mindre andet udtrykkeligt er anført neden for forudsætter etablering af andre faciliteter og anlæg, at der tilvejebringes det nødvendige planlægningsmæssige grundlag. Arealer, der er udlagt til campingplads kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i eller i umiddelbar tilknytning til Ringe og de større og mindre lokalbyer uden for kystnærhedszonen og i overensstemmelse med retningslinierne for byvækst jf. kap. 2 og 3. Uden for kystnærhedszonen kan udvidelser af bestående campingpladser i det åbne land normalt fin- Kort 8.3.1 de sted, såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000 områder). Udvidelser kan ske på baggrund af landzonelokalplaner. Der kan på baggrund af en landzonelokalplan på Bjørnø og Avernakø etableres mindre campingpladser (max. 50 enheder) med op til 30 % hytter på arealer, som ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse og landværts strandbeskyttelseslinien. Nationale interesser skal respekteres ved planlægning for og etablering af campingpladserne. I forbindelse med detailplanlægning for ovennævnte lokaliseringsmuligheder skal der foretages en miljøkonsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres. Der udlægges herudover følgende nye arealer til campingpladser: - Udvidelsesmulighed for Svanninge Søgård Camping med ca. 80 enheder. - Mulighed for etablering af ny campingplads ved Egeskov på ca. 300 enheder. 91

Mulighed for etablering af ny campingplads i Tarup-Davinde-området på minimum 100 enheder. Udlæg af arealer til campingpladsformål, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. Det gælder Signebjerg camping og Nab camping, som har kommuneplanlagte udvidelsesmuligheder som fremgår af kommuneplanens rammekort og Bøjden Camping som i en gældende lokalplan har en lille udvidelsesmulighed. Bøjden Campingplads gives yderligere udvidelsesmuligheder mod øst med et areal som vist på kommuneplanens rammekort for Bøjden. Udvidelsen forudsætter en landskabsanalyse, som viser et projekt, der tager væsentlige landskabelige hensyn. Op til 30 % af kapaciteten på campingpladser, der er beliggende uden for de særlige landskabelige, geologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder og uden for de udpegede særlige biologiske interesseområder, kan udnyttes til hytteformål. Primitive lejr- eller teltpladser er ikke omfattet af retningslinerne. Primitive lejr- eller teltpladser er ikke direkte tilgængelige for biltrafik, de er uden bemanding og de tilknyttede faciliteter begrænser sig til maksimalt at omfatte drikkevandsforsyning og toilet. De primitive lejr- eller teltplads er ikke omfattet af campingreglementet og reguleres planmæssigt kun af retningslinierne for anlæg i det åbne land. 8.3.3 Retningslinier for Feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast. De følgende retningslinier gælder for forøgelse af overnatningskapaciteten i forbindelse med feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, bed & breakfast o.l.: I kystnærhedszonen kan der i eller i umiddelbar tilknytning til Faaborg, der er regionalt turistcenter, udlægges arealer til ferieanlæg med overnatningsmuligheder i overensstemmelse med retningslinierne for byvækst. I kystnærhedszonen kan arealer, der er udlagt til feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, bed & breakfast o.l., normalt ikke konverteres til anden anvendelse. Uden for kystnærhedszonen kan der planlægges for nye ferieanlæg med overnatningsmuligheder samt udvidelse af eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til hovedbyer, større lokalbyer og mindre Billede 8.3.2 lokalbyer i overensstemmelse med retningslinierne for byvækst jf. kap. 2 og 3. Udvidelser af eksisterende mindre hoteller og kroer med overnatning kan finde sted såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000). Anlæggene kan udvides til en samlet kapacitet på 50 sengepladser pr. anlæg. Udvidelserne kan uden for hovedbyerne og de større og mindre lokalbyer realiseres på baggrund af landzonelokalplaner. Der kan i eksisterende overflødiggjorte bygningsmasse i det åbne land indrettes overnatningsfaciliteter (lejligheder eller værelser) til erhvervsmæssig udlejning. Der kan ikke tillades over 10 lejligheder eller værelser pr. ejendom, og det er normalt en forudsætning, at ejeren fortsat har bolig på ejendommen. Anvendelse af bygninger som hoved- og herregårde til overnatningsannlæg forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes. Udnyttelse af mulighederne forudsætter ikke overførsel til byzone. 92

Følgende planlægningsmuligheder, som har indgået i Regionplan 2005, kommuneplanrammer og eventuelt lokalplaner kan fortsat realiseres. Det drejer sig om: - Det tidligere Nakkebølle sanatorium, som er lokalplanlagt med mulighed for at indrette arealet til skole, feriecenter og kursuscenter. - Hotel Faaborg Fjord som er lokalplanlagt med mulighed for en væsentlig udvidelse af antal hotelværelser og opførelse af et bade land. Der udlægges herudover følgende nye arealer til større feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre o. lign.: - Areal til nyt feriecenter, feriehotel o.lign. i bunden af Faaborg Fjord, hvor der er mulighed for at etablereet bynært feriecenter, der kan trække på Faaborgs faciliteter samtidig med at området ligger landskabeligt attraktivt og har mulighed for at udvikle aktiviteter knyttet til vandet. - Areal i tilknytning til Hotel Faaborg Fjord. Arealet kan udnyttes til udvidelse af hotellet eller til etablering af et nyt feriecenter, feriehotel o.lign. - Ved Hotel Mosegården kan der på baggrund af en nærmere planlægning ske en udvidelse i østlig retning fra de nuværende hotelbygninger med værelser, konferencefaciliteter og anden form for fællesfaciliteter (Wellness, fitness m.m.). 8.3.4 RETNINGSLINIER FOR STØRRE TURISTANLÆG Der fastlægges følgende retningslinier for større turistanlæg uden overnatningsmuligheder: I kystnærhedszonen kan der i overensstemmelse med retningslinierne for byvækst planlægges for nye Sommerlande, Vand-/Badelande, Aktivitetslande, oplevelsescentre, forlystelsesparker, Legelande og lignende anlæg med en stor publikumstilstrømning i eller i umiddelbar tilknytning til Faaborg som turistcenter. Uden for den kystnære zone kan der planlægges for større turistanlæg efter retningslinierne for byvækst jf. kap. 2 og 3. Udvidelse af eksisterende anlæg kan finde sted, såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000). 8.3.5 RETNINGSLINIER FOR LYSTBÅDEHAVNE OG BÅDEHAV- NE Retningslinierne omfatter lystbådehavne og bådehavne, herunder jollehavne, men ikke almindelige broanlæg. Etablering af nye lystbådehavne og udvidelse af eksisterende kan med følgende undtagelser kun ske i eller i tilknytning til Faaborg By: Udvidelse og forbedring af færgehavnen på Bjørnø på baggrund af en konkret interesseafvejning, så der skabes rimelige havneforhold for fastboende og for besøgende lystsejlere. Udvidelsen og renoveringen skal ske inden for rammerne af ca. 50 bådpladser. Udvidelse af lystbådehavnen på Avernakø. Udvidelse af lystbådehavnen ved Falsled. Udvidelse af lystbådehavnen ved Fjællebroen. 8.3.6 RETNINGSLINIER FOR GOLFBANER Retningslinierne gælder for udlæg af arealer til egentlige golfbaner. Minigolfbaner o.lign. i tilknytning til f.eks. campingpladser er ikke omfattet af retningslinierne for golfbaner. Der er udlagt areal til udvidelse af golfbanen i Ringe. Ved etablering af nye golfbaner og ved udvidelse af bestående golfbaner bør anlægget tilrettelægges på en sådan måde, at vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres. Anlægget bør endvidere udformes sådan, at der skabes gode og forbedrede levesteder for vilde planter og dyr, og der skal sikres gode adgangsmuligheder for offentligheden. Uden for kystnærhedszonen vil Faaborg-Midtfyn Kommune kun planlægge for nye baneanlæg, såfremt det ikke strider mod nationale og kommunale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000). Klubhus og andre for driften nødvendige faciliteter skal indrettes i eksisterende bygningsmasse. Nybyggeri til formålet kan dog finde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig be- 93

byggelse. 8.3.7 RETNINGSLINIER FOR SÆRLIGE REKREATIVE OMRÅDER Der fastlægges følgende retningslinjer for Tarup Davinde-området: Inden for Tarup Davinde-området, er der mulighed for placering af rekreative anlæg efter endt grusindvinding. Ved den fremtidige udnyttelse af og planlægning for området skal hensynet til natur og miljøinteresser prioriteres højt, herunder bør særligt naturmæssigt interessante områder friholdes for placering af rekreative anlæg. Der fastlægges følgende retningslinjer for Faaborg- Ringe-banen: Den nedlagte banestrækning skal være en sammenhængende, rekreativ rute med offentlig adgang. Banearealet kan anvendes til veterantogskørsel og som sti. 8.3.8 RETNINGSLINIER FOR GENERELLE FORHOLD Retningslinien gælder for alle anlæg til ferie- og fritidsformål. Udnyttelse af nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg til ferie og fritidsformål, herunder udnyttelse af eksisterende bygningsmasse, kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient. Spildevandsforholdene skal som hovedregel løses ved afskæring af spildevandet til et kommunalt centralrenseanlæg, ved etablering af samletank med bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg, ved nedsivningsanlæg eller ved biologiske minirenseanlæg i respekt af den vedtagne målsætning. For anlæg på de små øer skal der som minimum ske en biologisk rensning af spildevandet. Der skal endvidere på øerne etableres ordnede affaldshåndterings og vandforsyningsforhold for nye anlæg til ferie og Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinie 4.3.1.1 i regionplanen erstattes af retningslinie 8.3.1 i kommuneplanen. Retningslinie 4.3.3.1 i regionplanen erstattes af retningslinie 8.3.2 i kommuneplanen Retningslinie 4.3.3.2 i regionplanen udgår, da den vurderes at være overflødig, da planloven sikrer dette. Retningslinie 4.3.3.3 og 4.3.3.6 i regionplanen erstattes af retningslinie 8.3.2 i kommuneplanen. Retningslinierne 4.3.3.4 og 4.3.3.5 i regionplanen erstattes af retningslinie 8.3.2 og retningslinierne i kap. 2 og 3 i kommuneplanen. Retningslinierne i regionplanens kapitel 4.3.2 erstattes af retningslinie 8.3.3 i kommuneplanen bortset fra retningslinie 4.3.2.7, der udgår, da den alene vedrører Nordfyns Kommune. Retningslinie 4.3.4.1 i regionplanen erstattes af retningslinie 8.3.4 i kommuneplanen. Retningslinierne 4.3.4.2 og 4.3.4.3 udgår da de ikke berører Faaborg-Midtfyn Kommune. Retningslinie 4.3.5.1 erstattes af retningslinie 8.3.5 i kommuneplanen. Retningslinierne 4.3.6.1 til 4.3.6.6 i regionplanens kapitel 4.3.6 om golfbaner erstattes af kommuneplanens retningslinie 8.3.6. 94