BIOGAS TIL TRANSPORT BIOMASSERESSOURCER PÅ SAMSØ TIL BIOGASPRODUKTION WP1

BIOGAS TIL TRANSPORT BIOMASSERESSOURCER PÅ SAMSØ TIL BIOGASPRODUKTION WP1 Gennemført med støtte fra Energistyrelsen EUDP September 2015

Titel: Biogas til transport Biomasse ressourcer til biogasproduktion. Udgiver: Samsø Kommune Teknisk Afdeling Søtofte 10 8305 Samsø Kontaktperson: Uffe Vinther Kristensen Tlf.: 2855 1512 auuvk@samsoe.dk Udgivelsesår: September 2015 Udgave Revision 1 Forside: Filskov biogasanlæg. Rapport udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade 1 9520 Skørping Telefon: +45 96820400 Peter Jakob Jørgensen Per Alex Sørensen Teknologisk Institut Transport og Elektriske Systemer Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus Jørgen Hinge Rettigheder: Alle rettigheder forbeholdes Samsø Kommune. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne publikation er kun tilladt med tydelig kildeanvisning. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til foreliggende publikation, bedes tilsendt til: Uffe Vinther Kristensen, e-mail: auuvk@samsoe.dk Samsø fossilfri ø Værdikæde fra biogasanlæg til færge og køretøjer Side 2 af 15

Indhold 1. Indledning 2. Dimensioneringsgrundlag 3. Anlægsdimensionering 4. Prissætning 5. Biogasproduktionspris 6. Ingen kartoffelbiomasse og intet spildevand fra Trolleborg 7. Lignende anlægskoncepter og forslag til ekskursionsmål 1. Indledning I dette notat er et biogasanlæg til produktion af biogas til transport, fortrinsvis færgedrift, på Samsø dimensioneret og prissat. En særlig problematik omkring kartoffelbiomasse og muligheden for at anvende denne er omtalt. Det samme er en problematik vedr. et koncept uden spildevand fra Trolleborg. 3

2. Dimensioneringsgrundlag Som dimensioneringsgrundlag for dels hele anlæggets størrelse og dels de enkelte anlægsdeles størrelser er taget udgangspunkt i ressourceopgørelsen for Samsø mht. mængder af forskellige biomasseressourcer, flydende og faste, og forholdet mellem disse, samt nødvendigheden af forbehandling af nogle af disse. Herudover er der taget udgangspunkt i det nødvendige samlede gasbehov. Det drejer sig dels om færgens energibehov, som i WP3 er opgjort til ca. 2,65 mio. Nm 3 metan pr. år = ca. 4,1 mio.nm 3 biogas pr år. Dels et gasbehov til produktion af procesvarme, som er antaget produceret på eget motorgeneratoranlæg 1. Dette behov er vurderet til ca. 670.000 Nm 3 biogas, eller ca. 435.000 Nm 3 metan pr. år på baggrund af et forventet varmebehov på 20 kwh/tons, og en el- og varmevirkningsgrad på henholdsvis 35 og 50 % på motorgeneratoranlægget og anvendelse af varmevekslere på anlægget. Muligheden for genanvendelse af varme fra opgraderingsanlægget er p.t. ikke indregnet, fordi det vil betinge, at opgraderingsanlægget placeres ved siden af biogasanlægget, hvilket muligvis ikke er det mest optimale? Forskellen vil dog nok ikke betyde det helt store ift. gasforbruget. Endelig er afsat en biogasmængde på ca. 0,5mioNm 3, svarende til 0,35 mio. Nm 3 metan til andre formål. Det kunne være til energiforsyning af Trolleborg, hvis behov dog ikke er opgjort, eller til salg til transportformål. I første tilfælde vil der ikke være behov for opgradering af gassen til ren metan. Biomassen vil kunne anvendes i rå tilstand, kun renset for svovl. Til transportformål skal biogassen derimod yderligere opgraderes til ren metan, men ikke nødvendigvis køles/tryksættes til flydende gas, LNG. I alt er gasbehovet således opgjort til ca. 5,3 mio. Nm 3 biogas pr. år, svarende til ca. 3,4 mio.nm 3 metan med 65 % CH4. I realiteten vil den aktuelle biomassesammensætning dog nok kun kunne resultere i et metanindhold omkring ca. 57 %. Det betyder, at gassystemet må dimensioneres til den gode side for at kunne håndtere den aktuelle mængde. Denne gasmængde vil ifølge forudsætningerne i ressourceopgørelsen kunne produceres på baggrund af følgende biomasser: 1 Der er ikke her set på andre muligheder for produktion af procesvarme. Men umiddelbart kunne et selvstændigt halmfyr være en mulighed, ligesom tilslutning til et eksisterede halmvarmeværk er en mulighed, hvis afstanden ikke er alt for lang. Endelig er et varmepumpeanlæg på afgasset biomasse nævnt som en spændende mulighed. Ud over at pine den sidste varmemængde ud af den afgassede gylle - der er allerede indregnet varmeveksling fra 52/37 o C i konceptet for at spare på biogassen - ville dette væsentligt, pga. temperatursænkningen, reducere risikoen for ammoniakfordampning fra den efterfølgende lagring i gylletanke rundt på husdyrbrugene ect. 4

Biomasse Tons pr år Biogaspotentiale 1000 Nm 3 (65% metan) Kvæggylle 10.000 234 Svinegylle 33.000 581 Spildevand Trolleborg 35.000 319 Flydende, i alt 78.000 1.134 Dybstrøelse 3.000 207 Overskudshalm 700 217 Efterafgrøder 2.000 236 Enggræs 2.000 226 Energiafgrøder 17.500 2.748 Grøntsagsaffald Trolleborg 1.400 115 Gartneriaffald 3.245 276 Organisk husholdningsaffald 580 108 Faste, i alt 30.425 4.133 I alt 108.425 5.265 Tabel 1. Biomasseanvendelse til produktion af en nødvendig biogasmængde på ca. 5,3 mio. Nm 3, svarende til ca. 3,4 mio. Nm 3 metan Ved valg af biomasser er der dels taget hensyn til den aktuelle potentielle mængde og dels omkostningen til at fremskaffe den. Med den beregnede mængde udnyttes stort set hele det potentiale, der skønnes realistisk udnyttelig, dvs. ca. 95 %. Af den totale ressource udnyttes ca. 70 %. Ovenstående sammensætning af biomasser giver et gennemsnitligt tørstofindhold på ca. 10,8 % (108 kg/tons) og et organisk tørstofindhold på ca. 9,1 %. Det første er væsentligt i forhold til bedømmelse af nødvendig omrørekapacitet og evt. også for nødvendigheden af forbehandling af visse biomasser for at modvirke svømmelagsdannelse og nedsætte omrører-behovet og dermed energiforbruget til omrøring. Den aktuelle sammensætning ligger indenfor grænsen af det maksimale, som kan skønnes til 12-14 % afhængig af aktuelle biomasser, men lidt over hvad biogasanlæg i Danmark traditionelt kører med. 5

3. Anlægsdimensionering Der er taget udgangspunkt i termofil drift af anlægget, dvs. en driftstemperatur på ca. 52 o C og kontinuert omrøring. Anlægget er fuldautomatisk og kan køre fuldlast ubemandet hen over weekends. Gylletankbiler er ikke medtaget, da ydelsen forventes leveret af maskinstation. Selve biogasanlægget består af: Et modtagesystem med Plansilo til midlertidig opbevaring og ensilering af faste biomasser 2.000 m 2, max. Kapacitet ca. 6.000 m 3. Modtagehal til gylle (gennemkørsel) 300 m 2 Fortank til gylle med ca. 1 uges kapacitet for flydende biomasser (213 m 3 (tons)/dag) 1.500 m 3 Modtagehal for faste biomasser (ca. 38 m 3 /dag) og til placering af forbehandlingsanlæg 600 m 2 Forbehandlingsanlæg til faste biomasser bestående af en biomixer (50 m 3 ), en biomassecontainer ( 95 m 3 ) til fodring af biomixer hen over weekends samt en kædeknuser Gummiged til flytning af faste biomasser internt Selve biogasanlægget Rådnetank med diverse omrører og pumper 6.000 m 3 Skumningstank 50 m 3 Efterafgasningstank (sekundær reaktor) 3.000 m 3 Delvis nedgravet rørsystemer til fremførsel af biomasser Separat tank/reaktor til husholdningsaffald 1.000 m 3 Gassystem Gasrør Tank til gasrensning og tørring af biogas Biogaslager integreret i efterafgasningstank til udligning af produktionsvariationer ca. 1.500 m 3 Gasblæsere Gasfakkel til afbrænding af gas i nødsituationer Gastransmissionsledning til opgraderingsanlæg (som forventes placeret ved siden af biogasanlægget) Procesvarmeanlæg Motorgeneratoranlæg ca. 160 kwel Varmevekslere 6

Skorsten Reservekapacitet, olie/gasbrænder til opstart af anlæg og dimensioneret til at kunne klare hele opvarmningsbehovet og afbrænde hele gasproduktionen i nødsituationer Elsystem SRO-anlæg (Styring-Regulering-Overvågning) Elledninger/kabler til intern elforsyning og salg af el fra motorgeneratoranlæg Luftrenseanlæg Ventilationsanlæg Biofilter til luftrensning Andre anlæg Mandskabsrum med kontorer, bad og omklædningsrum 100 m 2 Teknikrum til motorgeneratoranlæg og varmevekslere m.m. 100 m 2 Overdækket udkørselstank 1.500 m 3 Figur 1. Forbehandlingsudstyr ved anvendelse af en stor andel faste biomasser Eksterne anlæg Nødvendige suge- og aflæssestudse på tilknyttede landbrug og evt. nye fortanke Ekstra lagerkapacitet til faste biomasser (der omdannes til flydende i processen) ca. 16.000 m 3 (for gylle og spildevand forventes nødvendig kapacitet til stede) Bygninger forventes udført i tegl, beton eller træ. Biomassereaktorer, gastanke og modtagehal beklædes med stålprofilplader. Efterlagertanke i beton som gylletanke med membranoverdækning. Efterafgasningstank dog med udvendig isolering. Anlæggets bygninger, tanke 7

mv. vil blive udført i henhold til lokalplansbestemmelser og vil som udgangspunkt farvemæssigt blive afstemt i forhold til omgivelserne. Med ovenstående dimensioner vil der være følgende kapaciteter/belastninger: Plansilo, 2.000 m 2 Ca. 40 % af årligt forbrug Fortank, 1.500 m 3 7 døgns tilførsel af flydende biomasser Reaktor, 6.000 m 3 19 døgns HRT Organisk belastning af reaktor 4,7 kg VS/m 3 reaktor/dag Kvælstofbelastning 3,3 kg Tot.-N/tons Efterudrådningstank, 3.000 m 3 Ca. 10 døgn Gaslager, 1.500 m 3 Ca. 2,2 timers produktion (57% metan) Udkørselstank 4 døgn Ekstralager, 16.000 m 3 9 måneder Tabel 2 Dimensioner, kapaciteter og væsentlige belastninger af anlægsdele 8

4. Prissætning af anlæg Ved prissætning af det totale anlæg er anvendt 2 metoder. For det første er de enkelte anlægsdele prissat skønsmæssigt på baggrund af erfaringstal. Det har givet ét resultat. Dernæst er det samlede anlæg prissat i forhold til kendte totaltilbud på forskellige anlæg, som i den sammenhæng dels er skrællet for uaktuelle investeringer, såsom f.eks. motorgeneratoranlæg til hele gasmængden og tilpasset størrelsesmæssigt i forhold til biomassemængder, samt evt. tilføjet ekstrainvesteringer ift. nye anlægsdele, f.eks. tank til husholdningsaffald. Det har givet et andet resultat. I begge tilfælde er desuden afsat en post til diverse (jordarbejde, opstartsenergi, eltilslutning, finansieringsomkostninger m.m.) og uforudsete udgifter på 10 % af de samlede anlægsomkostninger, samt en post til bygherrerådgivning, myndighedsgodkendelse og evt. juridisk og arkitekt bistand på 5 % af alle udgifter. Detaljer fremgår af bilag. Evt. nødvendige forbehandlingsanlæg til organisk husholdningsaffald er ikke medtaget. Biomassen forventes modtaget i forbehandlet tilstand som pulp til direkte indpumpning i separat reaktor/opbevaringstank, således at den kan håndteres uafhængigt af andre biomasser for at Arla-gårdens særlige krav om ingen anvendelse af slam og affald hos deres producenter dermed kan efterkommes. Denne biomasse må derfor distribueres udelukkende til planteavlere. Den eksterne forbehandling må nødvendigvis herefter udmønte sig i et lavere om nogen modtage- og behandlingsgebyr. De to metoder har ført til en forskel i den samlede anlægsomkostning på ca. 10 %. Begge metoder er herefter gennemgået en gang til og atter justeret og en gennemsnitlig total anlægsinvestering er herefter kalkuleret. Den samlede anlægsinvestering er på denne måde opgjort til 43,5 mio. kr. Figur 2. Filskov biogasanlæg med fortanke, reaktortanke og aflæssehal 9

5. Biogasproduktionspris På baggrund af de estimerede investeringsomkostninger er opstillet et selskabsøkonomisk regnskab for selve biogasanlægget. Som beskrevet er det forudsat, at anlægget udstyres med et motorgeneratoranlæg til produktion af procesvarme. Elproduktionen herfra afsættes efter gældende vilkår og indtægten er i beregning af biogasproduktionsprisen fratrukket de samlede kapital- og driftsudgifter. Det samme er den gasmængde, som motoren har behov for til produktion af den nødvendige varmemængde. Et eventuelt salg af ekstra gylle, som fremkommer som følge af anvendelse af diverse faste biomasser er ikke indregnet i produktionsprisen, men en pris på 25 kr. pr. tons, svarende til transporten ville måske være rimelig og ville give en ekstraindtægt på knap 700.000 kr. pr. år. Den resulterende biogasmængde, der kan sendes til opgradering er ca. 4,6 mio. m 3, svarende til ca. 3 mio. m 3 metan. I realiteten må dog nok, i forhold til dimensionering af gassystemer, regnes med ca. 5,2 mio. m 3 biogas med et metanindhold på ca. 57 % pga. biomassesammensætningen. 10

Herudover er følgende forudsætninger mht. finansiering, købspriser for biomasser og driftsudgifter anvendt: Parameter Udgift (indtægt), pris, % Realkredit, 75 % 5,5 %, løbetid 15 år Banklån, 25 % 7 %, løbetid 20 år Inflation 2 % Varmebehov 20 kwh/t = 2169 MWhvarme = 4637 MWhbiogas Procesel 4,2 kr./t biomasse NOx-afgift 0,06 kr./kwhel produceret Vedligehold motor 0,05 kr./kwhel produceret Biogasel-produktionstilskud 1,03 kr./kwhel-produceret (indtægt) Vedligehold anlæg 2 % af brutto-investering (ca. 41 mio. kr.) Mandskab 1 mio. kr./år (2-2½ mand) Transport dybstrøelse 40 kr./t Transport halm 40 kr./t Transport gylle, org. affald, ekstra biomasse 25 kr./t Energiafgrøder, Efterafgrøder 300 kr./t ensilage Enggræs 500 kr./t tørstof Halm 600 kr./t tørstof Hjælpestoffer 50.000 kr./år Administration 200.000 kr./år Forsikring 400.000 kr./år Vedr. indtægter er regnet med en biogassalgspris mellem biogasanlægget og opgraderingsanlægget på 3,50 kr./m 3 samt en gennemsnitlig indtægt på elsalg fra motorgeneratoranlægget på 1,03 kr./kwh over de første ti driftsår. Med disse forudsætninger fås en biogasproduktionspris, der varierer fra år 1 til år 10 fra 3,25 til 3,12 kr/nm 3 biogas (65 % metan) med et gennemsnit på 3,18 kr/nm 3 Det giver et selskabsøkonomisk overskud på ca. 1,4 mio. kr./år og en simpel tilbagebetalingstid på 8,5 år. Indregnes en indtægt på 25 kr./t ekstra biomasse, som nævnt ovenfor, reduceres produktionsprisen fra år 1 til år 10 til: 3,10 til 2,97 kr/nm 3 biogas (65 % metan) med et gennemsnit på 3,03 kr/nm 3 I så fald fås et selskabsøkonomisk overskud på ca. 2,15 mio. kr./år og en simpel tilbagebetalingstid på 7,5 år. 11

5.1 Følsomhedsberegninger Nedenfor er gennemført et par følsomhedsberegninger på selskabsøkonomien. Salgspris biogas kr. pr. Nm 3 Overskud Mio. kr. pr. år Biogasproduktionspris kr. pr Nm 3 Simpel tilbagebetalingstid, år 1) Basisberegning 3,50 1,43 3,18 8,5 2) Ekstra biomasse sælges 3,50 2,15 3,03 7,5 3) Minus 10 % gas 3,50-0,51 3,60 13,2 4) Minus 10 % gas, ekstra biomasse sælges 5) Minus 10 % gas, gassalgspris justeret 6) Minus 10 % gas, ekstra biomasse sælges og gassalgspris justeret 3,50 0,21 3,60 10,9 3,95 1,41 3,60 8,5 3,78 1,41 3,60 8,5 De forskellige scenarier bør ses i forhold til basisberegningen. I 2) sælges ekstra/overskydende biomasse til transportomkostningen, 25 kr./tons 2. Det forbedrer det årlige overskud med knap ¾ mio. kr. pr. år. I 3) bliver gasproduktionen 10 % mindre end forventet. Det koster dyrt, og anlægget vil give et underskud på cirka ½ mio. Dette underskud kan indhentes, hvis overskydende gylle sælges 4). Hvis et overskud som i basisberegningen ønskes og gasproduktionen stadig er reduceret med 10 % skal gassalgsprisen øges, 5). Øgningen behøver ikke at være helt så stor, hvis overskydende biomasse samtidig sælges, 6). P.t. er lånerenten meget lav især på kommunalt garanterede lån. Det vides ikke med sikkerhed om et projekt som nærværende kunne være berettiget til at optage et kommunalt garanteret lån, men det forekommer dog relativt sandsynligt, al den stund gasproduktionen går til færgetransporten, der må betegnes som offentlig. Af den grund er de økonomiske beregninger gentaget med et kommunalt garanteret lån optaget i kommunekredit til gældende rente og inklusiv et årligt gebyr til Samsø kommune på 0,75 %. Den 2 Men ekstra biomasse menes den mængde faste biomasser, der i processen omdannes til flydende gødning/gylle. Flydende husdyrgødninger og dybstrøelse antages tilbageleveret til landbrugene tons til tons uden beregning. Heller ikke Trolleborgs spildevand indregnes i denne kategori. 12

samlede lånerente er derfor sat til 2,5 % for 80 % af finansieringen og 7 % for egenfinansieringen som ovenfor. Salgspris biogas kr. pr. Nm 3 Overskud Mio. kr. pr. år Biogasproduktionspris kr. pr Nm 3 Simpel tilbagebetalingstid, år 1) Basisberegning 3,50 1,43 3,18 8,5 2) Ekstra biomasse sælges 3,50 2,15 3,03 7,5 3) Kommunegaranti 80 % 3,50 2,88 2,88 8,5 Egenfinansiering 20 % 4) Do, plus salg af ekstra biomasse 3,50 3,61 2,88 7,5 5) Do, minus 10 % gas 3,50 0,95 3,26 13,2 6) Do, minus 10 % gas, plus salg af ekstra biomasse 3,50 1,67 3,26 10,9 Af 3) fremgår det, at en delvist kommunalt garanteret finansiering i forhold til basisberegningen vil forbedre den årlige økonomi med næsten 1½ mio. kr. pr. år. Det kan forbedres yderligere ved salg af ekstra biomasse 4). Finansieringsformen giver også en større robusthed i forhold til det værste scenarie med mindre gasproduktion, 5) og 6). Et større overskud kan naturligvis eventuelt anvendes til at sænke gassalgsprisen. Samlet synes vurderingen at være, at selskabsøkonomien er relativt robust. En væsentlig konklusion er desuden, at der om muligt bør arbejdes på en selskabskonstruktion der kan tillade ansøgning om og optagelse af et kommunalt garanteret lån for så stor en del af investeringen som muligt. 13

6. Ingen kartoffelbiomasse og intet spildevand fra Trolleborg Det er blevet fremført, at anvendelse af rester fra kartoffelproduktionen ikke vil kunne finde anvendelse i biogasproduktionen pga. risiko for spredning af sporangier fra en smitsom svampe-kartoffelsyge, som er blevet konstateret et enkelt sted i Midtjylland. EU og Naturstyrelsen tager sagen meget alvorligt og anvendelse af kartoffeltoppe o.l. kan givetvis i fremtiden være forbundet med problemer. I hvert fald er Samsø Grønt nødt til indtil videre at pålægge sine leverandører strenge krav om ikke at modtage spildevand eller anden biomasse til gødskning af afgrøderne, hvis der på nogen måde kan være den mindste risiko for at en ny smittekæde mht. svampesygen kan etableres. I løbet af året kan der måske forventes nærmere retningslinjer fra myndighederne. Det kan for biogasanlægget have flere konsekvenser. For det første må anlægget ikke modtage affald fra kartoffelproduktionen. Det vil være let at håndhæve og mængden spille ingen rolle for den samlede biogasproduktion. For det andet kan det eventuelt betyde, at spildevand produceret på Trolleborg i de måneder, hvor der produceres kartoffelkonserves måske ikke kan anvendes. Også dette vil hvis nødvendigt kunne praktiseres i driften. På den anden side skrælles kartoflerne på fabrikken i en meget kraftig lud basisk væske som sporangier næppe kan overleve. Dette forhold bør undersøges nærmere. Problemet for biogasanlægget er derfor næppe så stort som det i første omgang synes gjort til. Men hvis problemet i sidste ende skulle resultere i at biogasanlægget ikke kan modtage grøntaffald og spildevand fra Trolleborg, fordi det måske teoretisk kunne indeholde sporangier, vil situationen være en anden. I givet fald må hele biogassystemet genovervejes. I stedet for spildevand skal en anden væske findes til fortynding af de mange faste biomasser. Det kunne være en blanding af vand og recirkuleret væske fra en separationsproces. Hvis ellers frisk vand vil kunne skaffes i tilstrækkeligt omfang vil et sådant system også kunne etableres. Det er klart, at det bliver lidt mere kompliceret og dyrere end det p.t. modellerede og det er også klart, at selskabsøkonomien vil blive lidt dårligere. Der er ikke gjort forsøg på at opstille en model i dette scenarium, da det forekommer helt urealistisk, at den skitserede model med visse mindre justeringer ikke vil kunne gennemføres pga. sporangie-problemet. Skulle sporangierne på nogen måde forvilde sig til Samsø må man forestille sig at de også vil kunne spredes med alle andre biomasser end kartoffelrelaterede, idet de i naturen spredes med vinden. Dvs. at heller ikke energi- og efterafgrøder i yderste instans vil kunne anvendes, og i så fald falder hele systemet til jorden og det vil vel også gælde i andre dele af landet. Det scenarium er vanskeligt at forestille sig. 14

7. Lignende anlægskoncepter og mulige ekskursionsmål Som det er fremgået af foranstående er det valgt at planlægge og dimensionere anlægget efter at udnytte lokale ressourcer, og for at komme op på en tilstrækkelig stor produktion må anvendes en lang række forskellige biomasser. Anlægget er derfor designet til at kunne modtage mange forskellige typer biomasse. I hovedsagen drejer det sig dog først og fremmest om to typer, nemlig flydende og faste biomasser, der skal håndteres på hver sin måde. Flydende biomasser (gylle og spildevand), der mængdemæssigt udgør den største del, ca. 78.000 t ~ 70 % tilføres anlægget enten med lastbil (gylle) eller med rørledning (spildevand) direkte til fortanken, hvorfra det pumpes videre til reaktortankene. Denne procedure er standard på alle biogasanlæg i Danmark og kan ses på et hvilket som helst anlæg. Faste biomasser kan opdeles i to-tre grupper: let anvendelige (organisk husholdningsaffald, grøntsagsaffald), lidt vanskeligere (energiafgrøder, efterafgrøder) samt de vanskeligst håndterbare (dybstrøelse, overskudshalm, enggræs og gartneriaffald). Det er valgt at håndtere organisk husholdningsaffald for sig i konceptet. Mængden er meget lille og tilføres en separat tank med meget lang udrådningstid. Herfra kan den udrådnede biomasse kontrolleret udkøres til relevante landbrug uden restriktioner. Konceptet er så vidt vides ikke tidligere anvendt i Danmark. Alternativt kan separat hygiejnisering og tilførsel til hovedreaktoren f.eks. ses anvendt på Thorsø Biogasanlæg. Billund vand kan besøges med henblik på at se, hvordan de håndterer ca. 1.700 tons kildesorteret organisk madaffald om året, før det afgasses i biogasreaktor sammen med andre biomasser. Hashøj biogas har håndteret storkøkkenaffald fra Storkøbenhavn i flere år, og har erfaringer med håndtering af fremmedlegemer i affaldet. Mht. relativt let håndterbare biomasser, såsom energiafgrøder, vil disse blive opbevaret og ensileret på anlægget i plansilo. En af mulighederne er, at de tilføres med gummiged til reaktoren via fortanken, hvor de opblandes med flydende biomasser og pumpes ind i reaktoren. Dette koncept kan ses på en række danske anlæg, f.eks. Lemvig og Grøngas mht. roer, Thorsø mht. majsensilage etc. Ribe biogas er i gang med at få installeret et Premix system fra Vogelsang, hvor de blander let håndterbare biomasser med gylle i en slags macerator. Samme system er Brdr. Thorsen biogas på Djursland ved at installere. Svært håndterbare biomasser, der skal forbehandles, som dybstrøelse og halm, tilføres fra plansilo med gummiged til biomixer (se fig. 1). Her blandes flere typer biomasse og tilføres reaktoren via en kædeknuser og transportbånd enten direkte til reaktoren eller i mindre omfang til fortanken til opblanding. Sådanne koncepter kan ses bl.a. hos Energi Vegger (dybstrøelse), Brdr. Thorsen biogas, Nimtofte (halm) og Foulum biogasanlæg. På Foulum anvendes udstyr som ekstruder og briketpresse til forbehandling af halm og direkte indfødning i reaktor. Thorsø biogas har en Hüningen slaglemølle til at forbehandle dybstrøelse og ensilage, samtidig med at det opblandes med rågylle. Gårdbiogasanlægget Holbæk Biogas i Sønderjylland, anvender kornafrens, dybstrøelse og ensilage som biomasser, foruden gylle. Opblandingen af biomasser sker via en biomikser til findeling ned i fortank og kraftig omrøring i fortank, før det pumpes ind i reaktorer. 15