Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne tyder på en mærkbar prisændring for sodavand, mens der er mere tvivl om priseffekten på øl. På trods af afgiftslettelsen steg ølprisen samlet med 0,6 pct. i 2013. Før man går i gang med nye afgiftslettelser på f.eks. øl, bør man undersøge om afgiftsreduktionerne har haft de ønskede effekter. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen 3. marts 2014 Analysens hovedkonklusioner De reducerede afgifter på sodavand er kommet forbrugerne til gode i form af lavere sodavandspriser, mens billedet er langt mere uklart for ølpriserne. Priserne på sodavand faldt samlet med 1,7 pct. fra 2012-2013 og i januar 2014, hvor afgiften forsvandt helt, er der målt et fald på 7,3 pct. Afskaffelsen af sodavandsafgiften skønnedes at medføre prisfald på 14½ pct. på almindelige sodavand. Faldet på light sodavand er dog mindre, hvilket kan være en årsag til at sodavand ikke er faldet mere i pris. På trods af afgiftslettelsen steg forbrugernes ølpriser med 0,6 pct. fra 2012 til 2013. Kun i 3 ud af 7 måneder efter afgiftsreduktionen kan der registreres billigere øl målt på inflationen. Beregninger fra skatteministeriet viste ellers, at afgiftslettelsen burde reducere prisen på en kasse helt almindelig øl med 5 kroner og 63 øre svarende til 3,2 pct. Afgiftslettelserne på øl og sodavand er vurderet til umiddelbart at koste statskassen ca. ¾ mia. kr. i 2014. Der er tale om et anseeligt beløb, og derfor bør man undersøge, om afgiftsreduktionerne har haft de ønskede virkninger, før man går i gang med nye afgiftslettelser. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Afgifter og priser på øl og sodavand Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret pr. 1. juli 2013 jf. Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen, så flere vil placere deres indkøb i Danmark. Aftaleparterne bag aftalen blev således enige om at halvere sodavandsafgiften med virkning fra 1. juli 2013 og afskaffe den med fuld med virkning fra 2014. Samtidig blev de enige om at reducere ølafgiften med 15 pct. med virkning fra 1. juli 2013 samt at afskaffe indeksering af ølafgiften frem til 2020. Danmarks Statistik opgør forbrugerpriserne månedligt. Her kan man se, hvordan afgifterne har påvirket priserne på øl og sodavand. Hver måned måles både forbrugerpriserne (FP), som er de priser forbrugerne betaler inklusive moms og afgifter. Danmarks Statistik måler ligeledes den såkaldte nettopris (NP), der måler de priser forbrugerne betaler, når man ser bort fra de indirekte skatter og afgifter 1. Nettoprisen er således den underliggende pris, som der tages ude i butikkerne, når man ser bort fra skatter og afgifter. Figur 1 viser forbruger- og netto-prisudviklingen, som de opgøres af Danmarks Statistik for sodavand, mineralvand og juice. Selvom prisen på sodavand mv. underliggende steg noget i pris efter aftalen frem mod tiden for afgiftslettelsen, var der et mærkbart fald i sodavandsprisen fra juni til juli 2013. Den underliggende pris svingede derefter lidt op og ned, men selvom den steg igen i januar 2014, ser man igen et fald i forbrugerprisen i forbindelse med, at sodavandsafgiften blev fjernet. Figur 1. Prisudvikling på sodavand mv. 170 165 160 155 150 145 aftale indgås afgiften afgiften sænkes fjernes 170 165 160 155 150 145 08 09 10 11 12 13 14 Sodavand, mineralvand og juice FP Sodavand, mineralvand og juice NP Kigger man på år til år prisudviklingen (inflationen) i tabel 1 kan man se, at den underliggende nettopris steg med 1,5 pct. i juni, den faldt 1,7 pct. i juli, mens der i månederne derefter generelt har været en mindre stigning. At prisen på sodavand er faldet måned efter måned og i januar med 7,3 pct. må således ses i lyset af afgiftsændringerne. 1 Se http://www.dst.dk/da/tilsalg/produkter/forbruger-og-nettoprisindeks.aspx, hvor det også fremgår, at nettoprisen dog indeholder eventuelle tilskud som sænker prisen. 2
Således er prisen på sodavand målt i forhold til samme måned året før faldet i alle måneder efter afgiften blev ændret, og samlet faldt priserne på sodavand mv. 1,7 pct. fra 2012-2013. Tabel 1. Inflation på sodavand mv. (år til år) juni 2013 -januar 2014 Sodavand, mineralvand og juice (FP) Sodavand, mineralvand og juice (NP) jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 hele 2013 2,0-5,0-2,8-2,8-1,5-3,5-4,4-7,3-1,7 1,5-1,7 0,9 0,8 2,1 0,0-1,1 1,0-0,1 Afskaffelsen af sodavandsafgiften skønnedes umiddelbart at medføre, at en 1½ liter cola bliver godt 3 kr. billigere i 2014. Det fremgår af tabel 2 med priseksempler fra Skatteministeriet. Tabel 2. Priseksempler fra Skatteministeriet 2013 2014 Før pris inkl. moms, kr. 1½ l cola 20,95 20,95 1½ l cola light 19,95 19,95 Efter pris inkl. moms, kr. 1½ l cola 19,41 17,88 1½ l cola light 19,4 18,84 Ændring i priser inkl. moms, kr. 1½ l cola -1,54-3,08 1½ l cola light -0,55-1,11 Kilde: AE på baggrund af Skatteministeriet: http://www.skm.dk/public/billeder/presse/andrenyheder/2013-04-30-faktaark-vaekst-delaftale.pdf En 1½ liters cola skulle være faldet med kr. 3,08 i normalpris. Det svarer til et isoleret prisfald på 14,7 pct. Cola Light falder kun 1,11 kr., hvilket svarer til 5,6 pct. Kombinationen af større prisfald på almindelig sodavand sammenlignet med light kan være en årsag til, at prisen på sodavand ikke er faldet mere i Danmarks Statistiks opgørelse og måske burde priserne være faldet mere. Usikker effekt af lavere øl-afgift Kigger man på prisen på øl, er det noget sværere at få øje på afgiftslettelsen, jf. figur 2. Det skal bemærkes, at det er de samme varer Danmarks Statistik måler på måned efter måned. Det betyder, at et ændret forbrugsmønster ikke påvirker prisopgørelsen. Ligeledes er tilbudspriser med i det omfang, der er tilbud på måledagen. Der er igen en tendens til, at den underliggende pris blev øget i månederne lige efter aftalen blev indgået og ikke mindst i juli måned 2013, var der en så stor en underliggende prisstigning, at det er svært at se en nævneværdig effekt på den pris, som forbrugerne betalte på trods af, at afgiften blev sat ned. 3
Figur 2. Prisudvikling på øl ølafgiften øges ølafgiften sænkes 125 125 120 120 115 110 aftale indgås 115 110 105 105 100 08 09 10 11 12 13 14 100 Øl FP Øl NP Som det fremgår af figur 2, er den underliggende pris efterfølgende faldet lidt tilbage igen med indvirkning på den pris, forbrugerne betaler. Som det fremgår af tabel 3, er prisen på øl målt i forhold til samme måned året før (inflationen) kun faldet i 3 ud af de 7 måneder, hvor afgiftsreduktionen har virket. Det skyldes, at den underliggende nettopris er steget mærkbart de fleste månederne. På trods af afgiftslettelsen steg ølprisen samlet med 0,6 pct., når man måler fra 2012 til 2013. Det fremgår af tabel 3. Tabel 3. Inflation på øl juni 2013 -januar 2014 jun-2013 jul-2013 aug-2013 sep-2013 okt-2013 nov-2013 dec-2013 jan-2014 hele 2013 Øl (FP) 1,6 1,0-0,1 1,8-3,0 0,6 0,2-1,7 0,6 Øl (NP) 0,7 5,5 3,7 6,5-0,9 4,4 3,8 3,1 1,9 Samlet er det altså svært at se nogen vedvarende priseffekt fra den lavere ølafgift. Som det fremgår af figur 2, gik det ellers hurtigt med få sat prisen op, sidste gang afgiften steg per 1. januar 2012. Samtidig viste beregninger fra skatteministeriet, da pakken blev lanceret, at afgiftslettelsen isoleret set burde reducere prisen på en kasse helt almindelig øl med 5 kroner og 63 øre, jf. tabel 4. I forhold til skatteministeriets opgørelse svarer det til en prisreduktion på 3,2 pct. Så stor prisændring har vi ikke set på ølprisen i nogen måned efter afgiften blev sat ned, om end vi i oktober 2013 kom tæt på. I tillæg til de officielle tal fra Danmarks Statistik viser vores egen interne prismåling, at den pris AE betaler for en kasse helt almindelig øl hos vore leverandør, er steget med 1,40 kroner (inkl. moms) det seneste år, på trods af at afgiftsreduktionen. 4
Tabel 4. Priseksempler fra Skatteministeriet 2013* 2014 Førpris inkl. moms, kr. 1 kasse øl med alkoholindhold på 4,6 pct. 174,95 174,95 Efterpris inkl. moms, kr. 1 kasse øl med alkoholindhold på 4,6 pct. 169,32 169,32 Ændring i priser inkl. moms, kr. 1 kasse øl med alkoholindhold på 4,6 pct. -5,63-5,63 Anm: *) Prisændring efter 1. juli 2013 Kilde: AE på baggrund af Skatteministeriet: http://www.skm.dk/public/billeder/presse/andrenyheder/2013-04-30-faktaark-vaekst-delaftale.pdf Skatteministeriet vurderer, at afgiftslettelserne på øl og sodavand umiddelbart koster statskassen ¾ mia. kr. i 2014. Efter pengenes tilbageløb og eventuelle adfærdsændringer hos forbrugerne herunder mindre grænsehandel vurderes tabet til godt ½ mia. kr. Det sidste forudsætter dog, at priserne falder som ventet. Uanset hvad er der tale om anselige beløb, hvorfor man bør man undersøge, om afgiftsreduktionerne har haft de ønskede effekter, før man går i gang med nye afgiftslettelser. 5