Store formuer efterlades til de højest lønnede

Transkript

1 Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden. De efterladte, der står til at arve de største formuer, har selv de højeste indkomster og formuer, mens de efterladte med de laveste indkomster og nettogæld står til at modtage den mindste arv. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit Samira Nawa Amini 25. august 2014 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit efterlades der en nettoformue på kr., hvilket dog dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden. De 10 pct., der efterlader den største arv, efterlader næsten 6 mio. kr., mens de 10 pct., der efterlader den mindste arv, efterlader en nettogæld på godt kr. De 10 pct. efterladte, der står til at modtage den største arv, har selv høje indkomster og en gennemsnitlig nettoformue på 1 mio. kr. De 10 pct. efterladte, der står til at modtage den mindste arv, har lave indkomster og en gennemsnitlig nettogæld på kr. Når den efterladte arv fordeles på kommuner, viser det sig, at Gentofte, Rudersdal og Dragør er de tre mest formuende kommuner, mens der i Ishøj, Fredericia og Lolland kommuner efterlades mindst. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Personer med høje indkomster arver store formuer Der er store forskelle på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I denne analyse ses der på, hvor store nettoformuer enlige personer efterlader, når de dør. Konkret er der set på størrelsen af nettoformuen i det sidste hele år, de har levet. Der er analyseret på nettoformuerne i 2011 for de personer, der døde i 2012, og dette er sammenlignet med nettoformuerne i 2001 for personer, der døde i Nettoformuen er opgjort som kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter samt kursværdi af værdipapirer fratrukket realkreditgæld og gæld til pengeinstitutter samt pantebrevsgæld. Eventuelle pensionsformuer indgår ikke i nettoformuen, ligesom værdi af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke indgår. Seneste data viser, at der i gennemsnit er blevet efterladt en nettoformue på knap kr. blandt enlige, der døde i Udviklingen i de efterladte formuer varierer dog noget fra år til år. Det, at meget store formuer er fordelt hos få familier medfører, at de efterladte formuer kan varierer over tid, de kan således være relativt lave i nogle år, for så i enkelte år at være store. Der er dog stor spredning på de efterladte nettoformuer. Hvis man kigger på medianen 1 af den efterladte nettoformue ses det, at den i 2001 var på godt kr. og i 2011 på godt kr. Niveauet for medianen er væsentlig mindre end gennemsnittet, hvilket skyldes, at der blandt de mest formuende efterlades meget store nettoformuer, hvilket trækker gennemsnittet betragteligt op. I tabel 1 nedenfor er gennemsnittet samt medianen af den efterladte nettoformue vist. Tabel 1. Efterladt nettoformue af enlige afdøde, 2014-priser Nettoformue i 2001 Nettoformue i 2011 Vækst i kr. Vækst i pct kr. Gennemsnit 611,1 859,5 248,4 40,6 Median 122,2 131,3 9,1 7,4 Anm: Tabellen viser nettoformuen i 2001 og 2011 for enlige personer, der er døde i hhv og Alle priser er fremskrevet til 2014-niveau med prisudviklingen. For at illustrere den store spredning i efterladte nettoformuer er de afdøde inddelt i 10 lige store grupper efter størrelsen på den efterladte nettoformue, hvilket ses i tabel 2 nedenfor. 1. decil er de 10 pct. af de afdøde med den mindste nettoformue, mens 10. decil er de 10 pct. med den største nettoformue. Af tabellen fremgår det, at de 10 pct. med den laveste efterladte nettoformue i gennemsnit ikke har en formue, men derimod efterlader en nettogæld. I 2011 var denne nettogæld på godt kr. over kr. større end 10 år tidligere i De 10 pct. af de afdøde, som efterlod den største nettoformue, efterlod en nettoformue på næsten 6 mio. kr. I 2001 var den gennemsnitlige efterladte nettoformue for 10. decil godt 3,6 mio. kr.. Det vil sige, at den gennemsnitlige nettoformue for denne gruppe er steget med mere end 2,3 mio. kr., svarende til 65 pct. siden Medianen er nettoformuen for den person, der er præcis i midten af formuefordelingen. Det vil sige, at halvdelen af de afdøde har en nettoformue, der er større end medianen, mens den anden halvdel af de afdøde har en nettoformue, der er mindre end medianen. 2

3 Forskellen mellem dem, der efterlader den største nettoformue, og dem, der efterlader den mindste nettoformue, er altså blevet større i den observerede periode. Dette er vist i tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Decilfordeling af nettoformuen for enlige afdøde, 2014-priser Nettoformue i 2001 Nettoformue i 2011 Vækst i kr. Decil kr. 10 pct. med den mindst efterladte nettoformue -62,2-226,9-164,7 2 4,0-1,7-5,7 3 13,7 17,6 3,9 4 31,5 43,1 11,6 5 77,5 86,8 9, ,0 210,3 17, ,9 420,4 26, ,9 746,5 62, , ,9 176,6 10 pct. med den største efterladte nettoformue 3.637, , ,4 Gennemsnit 611,1 859,5 248,4 Anm: Tabellen viser nettoformuen i 2001 og 2011 for enlige personer, der er døde i hhv og Alle priser er fremskrevet til 2014-niveau med prisudviklingen. Decilfordelingen er foretaget på baggrund af størrelsen af nettoformuen. Det er interessant at se, hvordan den efterladte arv fordeler sig på kommuner, og her træder de nordsjællandske kommuner ud som de mest formuende kommuner. I top 3 befinder Gentofte, Rudersdal og Dragør sig. De kommuner med de mindste efterladte nettoformuer er Ishøj, Fredericia og Lolland med henholdsvis kr., kr. og kr. 3

4 Figur 2. Gennemsnitlig efterladt nettoformue fordelt på kommuner, priser. Anm: Figuren viser nettoformuen i 2011 for enlige personer, der er døde i Alle priser er fremskrevet til 2014-niveau med prisudviklingen. Personer der arver mest har selv høje indkomster I dette afsnit kigger vi på indkomster og formuer for de personer, der i 2012 mistede deres enlige forælder. Indkomster og formuer for disse personer undersøges i 2011, dvs. året før de (eventuelt) arvede noget fra deres forælder. Dette er gjort for at analysere, om der er en sammenhæng mellem den nettoformue, som forældrene efterlader, og børnenes egen indkomst og formue, før den bliver påvirket af en eventuel arv. I tabel 3 nedenfor er der udelukkende set på de personer, som mister deres enlige forælder i Disse personer er inddelt i deciler efter størrelsen på deres forældres efterladte nettoformue, dvs. størrelsen af den potentielle arv før arveafgift mv. Af tabellen fremgår en tydelig sammenhæng mellem børnenes indkomst og forældrenes efterladte nettoformuer. Jo større den efterladte nettoformer er, desto større er børnenes egen bruttoindkomst og egne nettoformuer. De 10 pct. af de efterladte, som har en forælder med de største nettoformuer, har en gennemsnitlig bruttoindkomst på knap kr., hvilket er næsten dobbelt så meget som de 10 pct. af de efterladte, hvis forældre har de mindste nettoformuer. 4

5 Ser man på de efterladtes egne nettoformuer, træder samme sammenhæng frem. De 10 pct. efterladte, som står til at modtage den største arv, har selv en nettoformue på knap 1 mio. kr., mens de 10 pct. efterladte, som står til at modtage den mindste arv (som i gennemsnit er en nettogæld, og derfor vil personerne i de fleste tilfælde ikke modtage noget) selv har en nettogæld på næsten kr. Tabel 3. Kobling til de efterladte, priser. Gennemsnitlig efterladt nettoformue fra forælder Gennemsnitlig bruttoindkomst for de efterladte Decil kr. --- Gennemsnitlig nettoformue for de efterladte 1-316,0 308,4-44,1 2-18,9 320,7-46,8 3 9,7 345,7 82,2 4 29,2 392,2 176,7 5 63,0 405,2 223, ,1 443,3 258, ,5 422,4 356, ,6 449,7 469, ,3 472,4 526, ,3 544,1 972,1 Gennemsnit 580,9 410,4 297,5 Anm: Tabellen viser nettoformuen i 2011 for afdøde i 2012, samt bruttoindkomster og nettoformuer for børnene af de afdøde, også opgjort i Alle priser er fremskrevet til 2014-niveau med prisudviklingen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 5