V e j l e d n i n g Facader og skilte Hadsten Midtby
Sløjfen Indledning 2 Denne vejledning for Skilte og Facader i Hadsten Midtby er udarbejdet som opfordrende retningslinier for byens politikere og andre borgere til med omtanke at værne om byens historiske og arkitektoniske kvaliteter og gøre en aktiv indsats for at forbedre det nuværende bymiljø. Den er udarbejdet i sammenhæng med lokalplan 140, facader og skilte for et område i Hadsten Midtby, men kan naturligvis også bruges som inspiration for bygherrer udenfor lokalplanområdet. Lokalplan nr. 140 skal blandt andet sikre, at eksisterende karakteristisk bebyggelse med tilhørende omgivelser samt bebyggelsens særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdi bevares. Det kan ske ved, at eksisterende og ny bebyggelse fremtræder i overensstemmelse med de lokale byggetraditioner. Lokalplan nr. 140 er tinglyst på alle ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Det betyder, at bygninger ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde gives en ydre fremtræden uden byrådets tilladelse. Dette gælder også vedligeholdelses- og moderniseringsarbejder som for eksempel skalmuring, udskiftning af tagbeklædning, vinduer, udvendige døre og maling af facader samt skiltning. Det er ikke hensigten at fastlåse udviklingen i Hadsten midtby. Det er tværtimod hensigten, at lokalplanen skal medvirke til at udvikle de bymæssige kvaliteter i området ved at videreføre de lokale byggetraditioner. Østergade 27-31 Facade- og skiltevejledning
Biografen At fastholde karakteristiske træk i den eksisterende bebyggelse og at videreføre disse træk i ny bebyggelse hindrer ikke, at bygninger kan rumme forretninger, kontorer, boliger og lignende. Det forhindrer heller ikke, at der kan opføres nutidigt moderne arkitektur, at nyt og gammelt mødes og hver især afspejle den tid, som de nu engang tilhører. 3 Byggesager indenfor lokalplanområdet i lokalplan nr. 140 vil blive vurderet i forhold til denne vejledning. Områdekort, Lokalplan nr. 140 Den nye Banegård Den gamle banegård
Ågade 3-5 Bygningers proportioner og helhed... I midtbyens ældre bebyggelse er ikke to bygninger ens. Alligevel er der fælles træk ved bygningernes størrelse og udseende, der er med til at skabe en helhed. 4 Proportioner i bygningerne er afstemt efter gadernes bredde og de omkringliggende bygninger og er af afgørende betydning for helhedsindtrykket. Facadelængder og husdybder er beskedne. Saddeltagene er symmetriske, vinduer og døre har oprindeligt været placeret på en næsten ens måde i alle bygninger. Alt i alt kan man sige, at facadernes lodrette og vandrette opdeling var med til at give gaden et ensartet og sammenhængende udseende. I midtbyens gader er facadelængden på bygningerne i randbebyggelserne ofte på 10-15 meter. Det er ofte bestemt af den pågældende matrikkelbredde. Hvis der bygges over matrikelskel, skal facaden som minimum opdeles for hvert matrikelskel. Lange bygninger bør dog opdeles i lodrette enheder for hver 10 15 m facade og tilpasset den eksisterende facaderytme. Østergade 31-33 Søndergade 4
Søndergade 22 Store sammenhængende glasflader i butikkernes udstillingsvinduer giver husene et forkert udtryk af lethed i stueetagen og ændrer helt den oprindelige karakter. De store glaspartier forstyrrer harmonien og helhedsindtrykket. Facadebeklædninger i stueetagen virker fremmede for bygningernes arkitektur og kan desuden skjule eller helt ødelægge husets oprindelige detaljer. For at bevare det harmoniske bybillede må der derfor ikke anvendes facadebeklædninger og hvor de findes, bør facaden bringes tilbage til sit oprindelige udsende. Nørregade 3 Nørregade 1 5 Blændede udstillingsvinduer skal undgås, da butikgaderne skal fremtræde med aktive butiksvinduer. Det skal tilstræbes, at der skabes harmoni mellem stueetagen og 1. sal, idet facaden skal udgøre en helhed fra sokkel til tag. Nyere eksisterende huse, som er opført uden denne helhed og som samtidig ikke er harmonisk indpasset i facadens rytme, skal ændres ved ombygninger på en arkitektonisk acceptabel måde, således at helheden genskabes.
Stationsparken 6 Evald Tangs Allé Søndergade 4 Ydervæggene skal udformes som blank mur i røde teglsten eller med pudset overflade, der indfarves eller males i afdæmpede farver i nuancer af hvidt, gråt, gult eller rødt. Tage skal udføres som symmetriske saddeltage med 45 o taghældning tækket med naturmaterialer, såsom rød vingetegl eller skifer. En anderledes tagform, såsom ensidig taghældning eller f.eks fladt tag, kan opfattes som et brud/hul i facaderækken.
...materialer og tagform Egevej 3 7 Ågade 2-4 Ved ombygninger, ændringer, renovering eller lignende skal der tages hensyn til fælles træk og facaden så vidt muligt føres tilbage til sit oprindelige udseende, herunder bygningernes oprindelige fagdeling. Ved ny bebyggelse og genopførelse af bebyggelse skal denne tilpasses den eksisterende bebyggelse med hensyn til proportioner, materialer og farvevalg.
Østergade 19 Vinduer Østergade 19 Nørregade 1 De originale vinduer er ofte smukke og gedigne og tilpasset bygningens oprindelige stil med opdelinger i fag og opsprossede rammer. Det medfører små vinduer og fine detaljer. 8 Udskiftning af de oprindelige vinduer med ét stort vindue medfører, at facaden kommer til at fremstå som en flade med sorte huller. Spejlvirkningen i de nye og større vinduer er også med til, at gøre facaden tom og udtryksløs. Små og overskuelige glasfelter bevirker, at man lægger mærke til vinduets detaljer. Der bør tænkes på, at f.eks. hvidmalede vinduer i rødstens murværk fremhæver vinduet, mens mørke vinduer giver tomme murhuller. Ved udskiftning af vinduer (butiksvinduer undtaget) skal disse udføres, så de svarer til bygningens oprindelige vinduer med hensyn til proportioner og rammedeling. I tilfælde af sprosser skal disse fremstå spinkle og elegante i sidehængte rammer. Østergade 33 Østergade 39 Egevej 3
Søndergade 44 Døre / Trapper Søndergade 42 Gadedøren og indgangspartiet er det element, der præsenterer et hus og dets beboere. I de lidt ældre huse er dørene ofte fyldingsdøre af træ. Skal døre repareres, bør det gøres håndværksmæssigt korrekt for eksempel ved udskiftning af usunde dele. I mange tilfælde kan det betale sig at reparere frem for at udskifte med nye døre. Nye udvendige dørpartier (butiksdøre undtaget) skal udføres som fyldings- eller revledøre med én eller to fløje i overensstemmelse med bygningens oprindelige døre. Asymmetriske døre med sidepartier i glas bør undgås. Hvor indgangene ikke ligger i niveau, er der behov for et eller flere trin. Det er vigtigt, at trinene udføres af gedigne materialer som for eksempel granit, at trappen er tilpasset døren og at klinker undgås. Nørregade 10 9 Østergade 37-39 Egevej 3 Vesterskovvej 5
Søndergade 2 Facadeskilte Østergade 17 10 Facadeskilte er, og har gennem tiderne været, den mest udbredte form for skilte. Hvis alle butikker anvender den samme skiltetype og form, mister skiltet sin signalværdi. Skiltningen skal tilpasses bygningens størrelse, arkitektur og omgivelserne i øvrigt, og skal i princippet følge opdelingen af vinduer, døre og porte. Skiltningen skal begrænses til det nødvendige, og ingen skilte må være så store, at de dominerer facaden. Opsætter forskellige virksomheder skilte på samme facade, bør skiltene tilpasses hinanden, så der opnås en god helhedsvirkning. Skilte må ikke helt eller delvist dække arkitektoniske elementer som for eksempel gesimser, bånd, indfatninger, pilastre og lignende. Stationsparken Søndergade 30
Nørregade 1 Udhængsskilte En tekst, der skal ses og læses på afstand, kan ofte erstattes af et symbol. Tænk blot på de gamle laugsskilte som bageren, slagteren, frisøren og andre erhverv brugte før i tiden. Østergade 19 Udhængsskilte kan betragtes som et signal, der skal tiltrække opmærksomheden og samtidig orientere om bestemte funktioner. 11 Mange landsdækkende firmaer har udformet egne genkendelige logoer, der ikke lader tvivl om, hvad der findes i butikken bag facaden. Udhængsskilte bør ikke være over 0,5 m2. Skiltets fremspring fra facaden skal være mindre end 1 m. Skiltets underkant skal være mindst 2,3 m over terræn. Østergade 17 Søndergade 34
Flag i Søndergade Anden Skiltning 12 Lysskilte skal etableres enten som enkeltbogstaver med bagudrettet lys på facaden (coronabelysning) eller som spotbelyste skilteflader. Lysarmaturkasser og lignende må som udgangspunkt ikke opsættes. Skiltning med neonskilte kan kun i særlige tilfælde tillades opsat på facaden og kun såfremt det ikke virker skæmmende Gavlreklamer, reklameflag, vimpler og lignende skal undgås.de virker blot forstyrrende på gadebilledet. Udhængsskabe bør kun dække ¾ af bredden af murpiller og bør normalt placeres midt på disse. Ågade 8 Søndergade set fra syd Arealerne på gaden eller fortovet foran butikkerne er også ofte præget af fritstående skrå skilte/reklamestandere, der placeres ude i gangarealet. Mange steder er butiksarealerne fulgt efter og udstillingsstativer og trådkurve breder sig i et noget broget gadebillede. Det må tilstræbes at butikkerne begrænser inddragelsen af det offentlige gaderum i deres butikker. Søndergade set fra nord
Søndergade 24 Markiser og... Søndergade 12 Tidligere har der i næsten alle danske byer være en enkel og smuk markisetradition med hvide lærredsmarkiser. Markiserne var placeret over hvert enkelt vindue og respekterede således bygningens helhed og fagopdeling. Stofmarkiser skal i form og farve tilpasses bygningens arkitektur, så der opnås en god helhedsvirkning, herunder tilpasning til bygningens fagdeling, vinduesfag og dørformat. 13 Store gennemgående markiser i hele facadens længde tillades ikke. Østergade 19 Markisens dug bør udføres af lærred eller lignende refleksfrit materiale. Som hovedregel bør markisen kunne rulles/klappes sammen, men faste markiser over vinduer og døre kan også accepteres. Markisedugen bør friholdes for skrift og reklamer. Markisedugens tunge kan dog benyttes til skiltning, hvis det er butikkens eneste mulighed for skiltning. Markisens underkant skal være hævet mindst 2,3 m over terræn. Markisens fremspring foran facaden skal tilpasses de konkrete forhold. Søndergade 20
Søndergade 12...baldakiner 14 Med butikshandelens udvikling er der i de fleste byer opsat en del faste baldakiner. De faste baldakiner er vanskelige at tilpasse ældre bygninger, idet de ofte er udført af materialer, der ikke harmonerer med bygningen. Desuden kan de skære huset over, således at man fra gaden ikke kan se facaden over baldakinen og heller ikke fornemme gaderummet. Det er næsten som at have en by i 2 adskilte etager med hver sit udtryk. Der må fremover ikke opsættes faste baldakiner, heller ikke ved renovering af eksisterende bygninger. Nørregade 5, år 1988 Nørregade 5, år 2002 Byen over søndergades baldakiner Søndergade 6 Søndergade 12 Søndergade 18-20
Paraboler Østergade 37 Opsætning af parabolantenner må kun ske, hvor de ikke er synlige fra gadeniveau. 15 Søndergade 6 Søndergade 20
Tilladelser & ansøgning 16 En ansøgning om tilladelse til ændring af eksisterende forhold eller nyetablering indenfor lokalplan 140 s område skal indeholde et projektmateriale, der så fuldstændigt som muligt oplyser om de pågældende ændringers konsekvenser. Det gælder udformninger, farver og materialevalg. En ansøgning må derfor, udover hvad der følger efter byggelovgivningen, indeholde et materiale, der giver kommunen mulighed for at bedømme ændringernes omfang. En ejer eller bruger, der ønsker at bygge nyt, om- eller tilbygning af en facade eller opsætning af et skilt eller lignende skal udarbejde et projekt, der kan godkendes af bygningens ejer og som med dennes påtegning sendes til behandling i Teknisk forvaltning. Ved behandlingen af sagen vil det være afgørende, at projektet er en forbedring sammenlignet med de eksisterende forhold, og at projektet følger intentionerne i denne vejledning.
Projektmateriale Projektmaterialet bør indeholde følgende: Et fotografi af bygningen eller en perspektivtegning med de nærmeste omgivelser og den tænkte ændring kopieret eller tegnet på. En facadetegning med ændringen vist i mål 1:100 eller 1:50 Ændringsforslag Eksempel: Et lodret snit af facaden i mål 1:50 eller 1:20 Detailtegninger i mål 1:20 eller 1:10 med f.eks. skilte vist i fuld udstrækning og endelig udformning. 17 Oplysninger om materialer, farver og udførelser skal være påført tegningerne. Ved brug af udvendig belysning skal dette være vist på tegningerne. Eksist. forhold Eventuelle farveprøver og materialeprøver skal vedlægges. Ændret forhold
Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Bygningers proportioner og helhed... 4 materialer og tagform... 6 Vinduer... 8 Døre / Trapper... 9 Facadeskilte... 10 Udhængsskilte... 11 Anden skiltning... 12 Markiser og... 13 baldakiner... 14 Paraboler... 15 Tilladelser og ansøgning... 16 Projektmateriale... 17 Vejledning udarbejdet af: Hadsten Kommune Teknisk Forvaltning Februar 2003