LOKALPLANENS FORMÅL LOKALPLANENS INDHOLD. i dag. at ny bebyggelse far en placering/ i det eksisterende købstadsmiljø bevares.

Transkript

1

2

3 LOKALPLANENS FORMÅL Det er byrådets hensigt at sikre det eksisterende købstadsmiljø i det centrale byområde samtidig med/ at områdets funktion som kommunens hovedcenter og egnens oplandscenter fastholdes. Lokalplanen fastsætter en række bestemmelser/ som sikrer/ at den eksisterende/ karakteristiske købstadsbebyggelse med sin særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdi bevares/ samt at ny bebyggelse far en placering/ udformning og materialevalg/ som er i overensstemmelse med den lokale byggetradition/ eller på anden måde ved sin arkitektoniske udformning og indpasning medvirker til at opretholde det eksisterende købstadsmiljø. Lokalplanen er udformet således/ at den vil blive efterfulgt af mere detaljerede lokalplaner for de enkelte karréer. Rammerne for disse detaljerede karréplaner er fastsat i kommuneplanen Lokalplanen skal først og fremmest sørge for/ at der ikke sker større ændringer i området/ som kan foregribe de detaljerede karrélokalplaner/ hvor den fremtidige udformning og anvendelse af de enkelte karréer vil blive fastlagt. Dette sker ved/ at lokalplanen muliggør/ at mindre ændringer og ombygninger kan ske/ samtidig med at helheden i det eksisterende købstadsmiljø bevares. LOKALPLANENS INDHOLD Hovedparten af bebyggelsen i det centrale byområde består af en sluttet facadebebyggelse. Mod strøggaderne udgøres denne typisk af 2 1/2 etages bygninger/ der dog enkelte steder når 3 1/2 etage. Uden for strøggaderne i den øvrige del af det centrale byområde består bebyggelsen af en sluttet facadebebyggelse i l 1/2-2 1/2 etages højde. De steder/ hvor bebyggelsen er i 3 1/2 etage/ er der normalt tale om nyere bebyggelse/ som er opført fra begyndelsen af århundredeskiftet og frem til i dag.

4 Hensigten med lokalplanen er/ at det historiske miljø fastholdes ved, at det oprindelige bebyggelsesprincip med den sluttede facadebebyggelse langs med de gamle købstadsgader skal fastholdes. Det vil sige/ at facadebebyggelsen skal retableres. I enkelte tilfælde vil facadebebyggelsen også kunne nyopføres/ f.eks. ved huludfyldning de steder/ hvor der i dag mangler huse i facadebebyggelsen. Lokalplanen giver ikke mulighed for at opføre bebyggelse/ som har en større højde end 2 1/2 etage. Ligeledes skal bevaringsværdige side- og baghusbebyggelser bevares eller retableres efter de oprindelige byhistoriske bygningsprincipper/ det vil sige med relativt smalle bygninger/ opført vinkelret på facadebebyggelsen og med enten symmetrisk sadeltag eller med tage med ensidigt fald og med forholdsvis høj rejsning. Lokalplanen giver mulighed for umiddelbart at anvende bebyggelsen til offentlige formål/ beboelse/ liberale erhverv og detailhandel (udvalgsvarer og dagligvarer) samt mindre håndværksogserviceenheder (frisør/ skomager/ renseri/ guldsmed m. v. ) i tilknytning til detailhandelen. Nye butikker må ikke opføres eller indrettes med et større salgsareal end 300 m^. Det er ikke tilladt at opføre eller indrette bebyggelse til eller udøve større fabrikations-/ vognmands- eller udendørs oplags- virksomhed. Nedrivning af bebyggelse samt alle udvendige bygningsforandringer/ herunder udskiftning af tage/ døre og vinduer må kun ske med særlig tilladelse. F.eks. skal tage/ der udskiftes/ fremover dækkes med rød vingetegl eller skifer. Ligeledes må ingen træer fældes uden særlig tilladelse. Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets tilladelse. Det er hensigten/ at skiltning med hensyn til typografi/ farver og udstrækning skal tilpasses bygningerne og naboskiltningen således/ at gademiljøet fremtræder som et helstøbt miljø. Byrådet har udarbejdet en vejledning om facader og skiltning.

5 Lokalplanen indeholder krav om etablering af parkeringspladser i forbindelse med ændringer i de eksisterende forhold. På enkelte ejendomme vil det ikke være muligt at opfylde kravet om parkeringspladser. Såfremt parkeringskravet ikke kan opfyldes/ har byrådet mulighed for at dispensere for manglende parkeringspladser, mod at der betales bidrag til en kommunal parkeringsfond efter herom gældende regler. FREMTIDIG LOKALPLANLÆGNING Før der kan ske større ændringer inden for de enkelte karréer/ er det hensigten/ at der skal udarbejdes detaljerede lokalplaner for den enkelte karré/ hvor den fremtidige bebyggelse med friarealer og parkeringsarealer detaljeret fastlægges. Det vil sige/ at denne lokalplan vil fungere som en lokalplan/ hvor hovedtrækkene for de fremtidige karrélokalplaner er fastlagt samtidig med/ at det vil være muligt at foretage mindre ændringer og byggerier/ før karrélokalplanerne foreligger/ og uden at helheden i det historiske købstadsmiljø ødelægges. Som grundlag for en fremtidig bevaringsplan er der foretaget en registrering og vurdering af de enkelte bygninger i det historiske købstadsområde: "Huse i Haderslev, bind l" (1982) og bind 2. Bind l og bind 2 vil være det fremtidige vurderingsgrundlag for byggesagsbehandlingen. Bebyggelsesprocenten er fastlagt for den enkelte ejendom inden for hver enkelt karré og må ikke overstige 110, 70 og 50/ som angivet i lokalplanens tekst 4/ stk. 3. Specielt for karréen/ som grænser ned til Møllestrømmen/ er den fastsat til 50/ fordi det grønne præg med de lange haver mod Møllestrømmen ønskes bevaret. Bebyggelsesprocenterne/ som er fastsat i denne lokalplan/ er fastsat ud fra hensigten om at søge at fastholde og bevare den eksisterende bygningsmasse ved at

6 istandsætte og udbedre denne og ikke ved egentlige nedrivninger med efterfølgende nybyggeri. Uanset fastsættelsen af bebyggelsesprocenten for den enkelte karré/ vil det være muligt at bevare/ retablere eller genopføre den sluttede facadebebyggelse langs med de eksisterende gader. Først ved de detaljerede karrélokalplaner kan der tages stilling til egentligt nybyggeri. Ved de enkelte karrélokalplaner vil det senere - især på grundlag af kommuneplanens præcisering og detaljering af udformningen og anvendelsen i de enkelte karréer - blive muligt at fastsætte andre bebyggelsesprocenter. FORHOLDET TIL ANDEN PLANLÆGNING REGIONPLAN I regionplanen er Haderslev by udpeget som kommuneby og egnscenter/ hvor den overordnede service for egnen og kommunen skal lokaliseres. I regionplanens retningslinier er der ikke detaljeret taget stilling til det centrale byområdes fremtidige situation. Dette skal ske gennem et samspil mellem den igangværende kommuneplanlægning og den fortsatte regionplanlægning.

7 KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN I forbindelse med den igangværende kommuneplanlægning vil centerområdets specielle forhold blive behandlet i en mere detaljeret centerplanlægning/ som er et af kommuneplanens vigtige emner. Den endelige centerplan forventes at foreligge i HOVEDSTRUKTUR #!"T "m *\i : - r::: E ::? s^

8 VEJPLÅN Området er omfattet af "Vejplan 1976/ Haderslev kommune", som engiver de strøgområder, som vil blive fredeliggjorte og med fremtiden vil blive bycentrets gågadesystem. ilffi ^f^^wt^^^^^.få^^^lpif II ' : TIDLIGERE LOKALPLANER En mindre del af det område, der er omfattet af nærværende lokalplan ØST, er allerede omfattet af en lokalplan. Bebyggelsen er i dag opført, og der er derfor ingen baggrund for at opretholde lokalplan nr. C Lokalplan C for "Boligbebyggelse på hjørnet af Allégade-Naffet". Det var formålet med denne lokalplan at tilvejebringe et plangrundlag for opførelse af en boligbebyggelse på hjørnet af Allégade-Naffet. Med den endelige vedtagelse af lokalplan ØST ophæves lokalplan C 00-04, og lokalplan ØST udgør lokalplangrundlaget for området.

9 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen/ må ejendomme/ der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes/ bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v./ der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område/ der søges skabt/fastholdt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter/ der er uforenelige med lokalplanen/ fortrænges af planen. 8

10 HADERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR , DET CENTRALE BYOMRÅDE - ØST Lokalplanen omfatter den østligste del af det centrale byområde/ afgrænset af Jomfrustien 38 - Østergade 9 - Toldbodgade - Hertug Hansgade - Møllestrømmen - Naffet 16 - Slotsgrunden - Slotsgade 33. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. l. Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål at sikre/ at det eksisterende og historiske købstadsmiljø bevares ved at områdets anvendelse sikres til detailhandelsbutikker/ boliger/ erhverv og sådanne private og offentlige servicefunktioner/ som naturligt hører sammen med det centrale byområdes funktion som kommunens hovedcenter og egnens oplandscenter/ at eksisterende, karakteristisk bebyggelse med tilhørende omgivelser samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares/ at ny bebyggelse får en placering/ udformning og et materialevalg/ som er i overensstemmelse med den lokale byggetradition og afstemt efter omgivelserne.

11 2, Lokalplanens område Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilaget og omfatter følgende Adresse Allegade 1 A - C Allegade 3-3 A Allegade 4 A - C Allegade 5 Allegade 6 Allegade 7 Allegade 8 A. - C Allegade 9 A - 9 B Allegade 10 Allegade 12 Allegade 14 Jomfrustien 20 B Jomfrustien 22 A - 22 B Jomfrustien 24 Jomfrustien 26 Jomfrustien 26\ Slotsgrunden 7 Jomfrustien 28 Jomfrustien 36 Jomfrustien 38 Jomfrustien 38 A Landsenervej 1 Landsenervej 1 A Landsenervej 3 A-B Landsenervej 4 Landsenervej 7-9 Landsenervej 11 Naffet 15 Naffet 16 Naffet 17 Naffet 18 Naffet 19 Naffet 20 Naffet 21 Naffet 23 Naffet 24 Naffet 25 Naffet 26 Naffet 27 Naffet 27 A Naffet 28 Naffet 29 Naffet 30 Naffet 31 Naffet Naffet 33 A-D Naffet 36 Naffet 38 Naffet 39 A 4- Allegade 2 + Østergade 4 Naffet Matr.nr Haderslev 489 Haderslev 1222 Haderslev 55 Haderslev 803 Haderslev 795 Haderslev 814 Haderslev 796 Haderslev 819 Haderslev 800 Haderslev 787 Haderslev 4406 Haderslev 812 Haderslev 852 Haderslev 1212 Haderslev 2573 Haderslev 5 Haderslev 1211 Haderslev 1022 Haderslev 490 Haderslev Haderslev 39 Haderslev 2371 Haderslev 693 Haderslev 384 Haderslev 298 Haderslev 1196 Haderslev 41 Haderslev 1206 Haderslev 300 Haderslev 1207 Haderslev 29 Haderslev 809 Haderslev 302 Haderslev 40 Haderslev 487 Haderslev 142 Haderslev 2 Haderslev 4402 Haderslev 674 Haderslev 303 Haderslev 2209 Haderslev 656 Haderslev 100 Haderslev 679 Haderslev 14 Haderslev 497 Haderslev 704 Haderslev 665 Haderslev Haderslev

12 Adresse Naffet 43 Naffet 44 A Naffet 46 Sejlstensgyde 4 Sejlstensgyde 5 Sejlstensgyde 7 Skibbrogade 1 Skibbrogade 2 Skibbrogade 3 Skibbrogade 5 Skibbrogade 6A-6B-6C-6D Skibbrogade 7 Skibbrogade 9 Skibbrogade A Skibbrogade 13 Skibbrogade 17 Skibbrogade 19 Skibbrogade 21 Skibbrogade 23 Skibbrogade 25 Skibbrogade 27 Skibbrogade 29 Skibbrogade 31 Skibbrogade 33 Skibbrogade 35 Skibbrogade 37 Slotsgade 33 Slotsgrunden 5 Slotsgrunden 6 Toldbodgade 2A-2B-Østergade 42 Ved Havnen Ved Havnen 2 Ved Havnen 4 A-C Ved Havnen 6 Østergade 1 Østergade 3 Østergade 5 Østergade 6 Østergade 12 A Østergade 14 A-B Østergade 16 Østergade 18 Østergade 20 Østergade 22 Østergade 24 Østergade 26 Østergade 28 Østergade 30 Østergade 32 Østergade 34 Østergade 36 Østergade 38 Østergade 40 Matr.nr. 312 Haderslev 516 Haderslev 179 Haderslev 485 Haderslev 13 Haderslev 3462 Haderslev 443 Haderslev 4323 Haderslev 627 Haderslev 449 Haderslev 1200 Haderslev 520 Haderslev Haderslev 657 Haderslev 57 Haderslev 444 Haderslev 313 Haderslev 305 Haderslev 58 Haderslev 547 Haderslev 745 Haderslev 847 Haderslev 850 Haderslev 1023 Haderslev 1198 Haderslev 548 Haderslev 53 Haderslev 54 Haderslev 181 Haderslev 706 Haderslev 2950 Haderslev 3918 Haderslev 3447 Haderslev 690 Haderslev Haderslev 1239 Haderslev Haderslev 182 Haderslev 31 Haderslev 187 Haderslev 545 Haderslev 544 Haderslev 105 Haderslev 56 Haderslev 377 Haderselv 378 Haderslev 1210 Haderslev 3395 Haderslev 441 Haderslev 448 Haderslev 849 Haderslev 102 Haderslev 442 'Haderslev 11 samt alle parceller, der efter den 2. maj 1987 udstykkes fra de nævnte ejendomme.

13 x) Byrådet har til hensigt at udarbejde en registrant over belægninger/ udsmykning, offentlig skiltning og belysning/ der kan danne grundlag for en vejledning og eventuelle lokalplaner for udformning af gaderummene. 3, Områdets anvendelse 3.1. Bebyggelse på ejendommene må anvendes til offentlige formål, beboelse/ liberale erhverv og detailhandel (udvalgsvarer og dagligvarer) samt mindre håndværks- og serviceenheder (frisør, skomager, renseri, guldsmed m.v.) i tilknytning til detailhandelen, x) 3.2. Der må ikke opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves større fabrikations-, vognmands- eller u- dendørs oplågsvirksomhed Der må ikke opføres eller indrettes butiksenheder, der har et større salgsareal end 300 m^ Eksisterende erhvervsbebyggelse kan med byrådets tilladelse anvendes til mindre, ikke generende fabrikations- eller håndværksvirksomhed. 4. Bebyggelsens omfang og placering 4.1. Facadebebyggelsen skal opføres som sluttet bebyggelse i l 1/2-2 1/2 etage, som vist på vedhæftede kortbilag, og med facade eller gavl i vejskel. Husdybden målt vinkelret på facaden skal være mellem 7 og 10 meter Mindre slip i facadebebyggelsen kan tillades, såfremt indtrykket af sluttet facadebebyggelse ikke ændres. 12

14 4.3. På den enkelte ejendom kan der - foruden facadebebyggelsen - opføres sidehus- og baghusbebyggelse/ såfremt denne ikke gives en større hushøjde end facadebebyggelsen og en større husdybde end 7 meter/ og såfremt den samlede bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom ikke overstiger 110 i karréerne 23, 24 og 25, ikke overstiger 70 i karréen 21, og ikke overstiger 50 i karréerne 20 og 22, som vist på vedhæftede kortbilag. Bebyggelsens placering og etageareal skal godkendes af byrådet. Bebyggelsen kan tillades opført i skel Tage skal være symmetriske sadeltage, og vinklen med det vandrette plan skal være mellem 45 og Sidehusbebyggelsens tage kan tillades udført med ensidigt fald, og tagfladens vinkel med det vandrette plan skal da være mellem 30 og 50, 4.6. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 8,5 meter for l etage og l 1/2 etage, og 13 meter for 2 etager og 2 1/2 etager, målt efter reglerne i bygningsreglementet eller ud fra et af byrådet fastsat niveauplan Bebyggelsens højde målt fra terræn (niveauplan) til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes (bortset 13

15 fra gavltrekanter ) / må ikke overstige 4 meter for bygninger i l etage og l 1/2 etage/ og 7,5 meter for bygninger i 2 etager og 2 1/2 etager. 5, Parkerings- og opholdsarealer 5.1. Der skal indrettes udendørs opholdsarealer for områdets beboere og virksomhedernes ansatte/ som svarer til mindst 50% af boligetagearealet og 20% af erhvervsetagearealet. Opholdsarealet skal tilvejebringes t inden for de enkelte karréer. x) Såfremt parkeringskravet ikke kan opfyldes/ har byrådet mulighed for at dispensere for manglende parkeringspladser/ mod at der betales bidrag til en kommunal parkeringsfond efter herom gældende regler Der skal indrettes parkeringspladser svarende til mindst én parkeringsplads pr. 120 m 2 boligetageareal eller to parkeringspladser pr. tre boliger/ én parkeringsplads pr. 20 m 2 butiksareal ved større butiksenheder og én parkeringsplads pr. 50 m 2 butiks- og erhvervsetageareal i øvrigt.x) xx) Byrådet har udarbejdet en vejledning om facader og skiltning. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden 6.1. Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde, xx) 6.2. På forhusbebyggelsen mod vejskel må der ikke anbringes faste baldakiner/ udhængstage o.lign. overdækninger. Overdækninger må kun udføres som markiser af lettere og sammenklappelig konstruktion og skal 14

16 have underkanten mindst 2,2 meter over fortov; fremspringet må ikke være nærmere kantstens- eller rendestenslinien end 0,5 meter og må højst være 2 meter. Byrådet kan forlange, at markiser og skilte tilpasses eventuelle markiser og skilte på naboejendommene Ydervægge skal udføres som muret byggeri og fremstå som blank mur eller med pudsede murflader Bygningers facader skal udføres med en fast fagdeling, hvor vinduer og døre fremtræder med murpiller og murhuller og skal udføres med sokkel, gesims og synlig tagrende Tage skal dækkes med rød vingetegl eller skifer, og facadebebyggelsens tage skal afsluttes med synlig gesims og synlig tagrende. Tage på mindre bygningsdele som kviste og lignende kan tillades dækket med andre materialer som tagpap, zink eller lignende. Tage på mindre bygninger som udhuse, carporte og lignende kan med byrådets særlige tilladelse dækkes med sort tagpap eller andet sort gennemfarvet tagmateriale, og ydervægge udføres af imprægnerede brædder Til udvendige bygningssider samt tagflader må ikke anvendes materialer, som efter byrådets skøn virker skæmmende Medmindre andet godkendes af byrådet, må udvendige bygningssider, 15

17 herunder tage/ døre/ vinduesrammer og lign. mindre bygningsdele/ kun fremtræde i materialernes naturf arve eller farver dannet af hvidt/ sort eller jordfarverne (okker/ terra de sienna, umbra, engelsk rødt/ dodenkop) eller disse sidstnævnte farvers blanding med hvidt eller sort* 6.8. Ved anvendelse af flere ejendomme til samme formål og ved udvidelser gennem inddragelse af naboejendomme til samme formål/ skal de enkelte ejendommes facader markere sig som enkeltejendomme. x) Byrådet har til hensigt ved kommende ombygnings- og ændringstilladelser at følge de anvisninger/ som findes i pjecerne "Vedligeholdelse af gamle huse i Haderslev" og "Vinduer". xx) Byrådet har til hensigt at udarbejde en registrant over bevaringsværdig beplantning. 7. Bevaring af bebyggelse og træer 7.1. Ingen bygning må nedrives/ ombygges eller på anden måde ændres/ herunder udskiftning af tage/ døre og vinduer/ medmindre byrådet giver tilladelse hertil, x) 7.2. Ingen bevaringsværdige beplantninger og træer må fældes uden byrådets særlige tilladelse, xx) 8, Ubebyggede arealer 8.1. Ubebyggede arealer skal ved beplantning/ befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende Oplagring uden for bygninger eller uden for dertil indrettede, tæt hegnede gårdarealer må ikke finde sted/ ligesom en passende orden ved oplagring af materialer og lignende skal overholdes. 16

18 8.3. For hver 3. parkeringsplads/ der etableres inden for området, skal der plantes og vedligeholdes mindst ét træ i området. 9, Senere lokalplaner 9.1. Bestemmelser om områdets nærmere anvendelse og om bebyggelsens placering og udformning og bevaring af det eksisterende miljø samt om placering af parkerings- og opholdsarealer vil blive nærmere fastlagt i senere lokalplaner for de enkelte karréer. 10. Ophævelse af tidligere lokalplaner Lokalplan C for "Boligbebyggelse på hjørnet af Allégade-Naffet" ophæves med den offentlige bekendtgørelse af lokalplan nr ØST. Således endeligt vedtaget af Haderslev byråd/ den 25. august Kurt Dø borgmester kommunal direktør 17

19

20 Om lokalplaner Hvem laver lokalplaner? Bestemmelserne om lokalplaner står i lov om kommuneplanlægning fra Byrådet skal ifølge loven lave lokalplaner, når det skønnes nødvendigt. Der skal laves en lokalplan, før der udføres større anlægs- eller byggearbejder, eller når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens gennemførelse. Byrådet kan lave lokalplaner, når det skønnes nødvendigt af andre hensyn. Offentlig fremlæggelse Når byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan, skal forslaget fremlægges offentligt, ligesom der skal sendes besked herom til alle ejere, lejere og brugere inden for det område, der berøres af planen. Interesserede lokale foreninger og lignende kan bede om at få skriftlig underretning om de lokalplanforslag, som kommunen fremlægger. Kommunen holder undertiden et borgermøde om lokalplansagen, men har ikke pligt til det. Det påhviler byrådet at sende lokalplanforslaget til øvrige myndigheder, som kan have særlige interesser i planen. Amtsrådet får forslaget tilsendt og skal påse, at det overholder de retningslinjer, der er i 15-rammerne, kommuneplanen, regionplanen og andre forskrifter. Borgerne kan være med til at påvirke indholdet og kvaliteten af den endelige plan. Byrådet kan beslutte at ændre planen som følge af de indsigelser og ændringsforslag, der fremkommer inden fristens udløb. Indsigelser og ændringsforslag medfører, at den endelige vedtagelse skal udsættes mindst en måned. Når der er opnået enighed mellem byrådet og amtsrådet om eventuelle ændringer, og der kun er tale om mindre ændringer, skal kun de, som berøres af disse ændringer, have underretning og mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden den endelige vedtagelse. Efter vedtagelsen skal byrådet bekendtgøre lokalplanen offentligt, samtidig med, at de foreninger, myndigheder og ejere, der har fremsendt indsigelser, får skriftlig underretning om vedtagelsen. Hvad skal en lokalplan indeholde? En lokalplan skal indeholde alle emner af byplanmæssig betydning. Derimod er der ingen lovmæssige bestemmelser for hvordan de enkelte emner skal behandles. Loven nævner nogle emner, der kan beskrives i en lokalplan, f.eks. overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområde, områdets anvendelse, ejendommens størrelse og afgrænsning, vej- og stiforhold, bebyggelsers beliggenhed, omfang og udformning samt anvendelse, bevaring af bebyggelse og beplantning, fællesanlæg m.m. Sammen med den egentlige lokalplans tekst og kortbilag skal der være en beskrivelse af, hvad byrådet vil opnå med forslaget, hvordan forslaget hænger sammen med de overordnede planer for området, samt en beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger. Hvilke retsvirkninger har lokalplanen? Fra det tidspunkt, hvor byrådet offentliggør eventuelle forslag til lokalplaner, må der ikke foretages udstykning eller bebyggelse i området, der foregriber den endelige plan. Den endelige lokalplan tinglyses på de enkelte ejendomme, der er omfattet af planen, og der må herefter ikke foretages ændringer, som er i strid med planen. Byrådet kan nedlægge forbud mod ændringer, som kan hindres ved en lokalplan. Denne bestemmelse findes i kommuneplanlovens 17. Forbudet kan gælde et år. Byrådet kan ekspropriere fast ejendom, når det er af væsentlig betydning for planens gennemførelse. Byrådet kan give tilladelse til mindre betydende lempelser i forhold til lokalplanen og kommuneplanlovens bestemmelser om regulering af bebyggelsen. Haderslev kommune, teknisk forvaltning, bygnings- & byplanafdelingen, Gåskærgade 28, 6100 Haderslev, tlf , lokal 569. GRØN GRAFISK