RS REVI-SOFT Informationsteknologiske løsninger for revisorer Revisoft Gunnar Clausens Vej 24 A DK 8260 Viby J Danmark Indehaver Bernt Ranfelt Telefon (+45) 86 28 88 28 E-mail: info@revisoft.dk Internet: www.revisoft.dk SE-nr./VAT no. DK 12 55 82 87 Bankforbindelse Sydbank Konto nr. 7120-1039725 Til alle brugere af SKATKom12 12. marts 2013 SKATKom12 SKAT Kommunikation 2012, version 1.00 Det er med stor glæde, at vi herved fremsender det nye Revisoft program SKATKom12. SKATKom12 foretager kommunikation med SKAT via SA Pro. Ud over hvad der står i programmet hjælp, har vi følgende supplerende bemærkninger til programmet SKATKom12: 1. SA Pro Digitalkommunikation med SKAT Som tidligere meddelt har vi i Revisoft i lang tid sammen med SKAT arbejdet på det fælles projekt kaldet SA Pro gående ud på at gennemføre digital kommunikation imellem SKAT og Revisoft. Implementeringen af SA Pro er blevet opdelt i 2 faser: Fase 1: Hente R75 data digitalt fra SKAT og importere disse data til Revisoft programmerne. Fase 2: Digital indberetning af selvangivelse fra Revisoft til SKAT. Det vi her i første omgang udsender med SKATKom12 version 1.00 er fase 1, dvs. import af R75 data til SKBE12 og DPR12. Senere i løbet af foråret vil SKATKom12 blive forbedret til også at kunne omfatte fase 2, dvs. digital indsendelse af selvangivelser. 2. Hvad kan importeres fra R75 til DPR12 Til DPR12 importeres følgende R75 data fra SKAT: - Lønoplysningssedler og personlig indkomst. - Fradrag i personlig indkomst, herunder indskud på private pensionsordninger. - Indskud på arbejdsgiveradminnistreret pension. - Ligningsmæssige fradrag. - Bankkonti og bankgæld, herunder renteindtægter og renteudgifter. - Ejendomsværdi af ejerbolig. - Realkreditlån, herunder renteudgifter. - Lejeindtægt af sommerhus. - Skibsvirksomhed og anpartsvirksomhed. - Anden kapitalindkomst. Til DPR12 importeres R75 oplysningerne specificeret, således der importeres for den enkelte lønoplysningsseddel, den enkelte bankkonto, den enkelte pensionsforsikring, den enkelte ejerbolig, det enkelte realkreditlån mv. 3. Hvad kan importeres fra R75 til SKBE12 Til SKBE12 importeres følgende R75 data fra SKAT:
- Information om ejerbolig til brug for beregning af ejendomsværdiskat (vel at mærke de af informationerne som SKAT udstiller). - R75 tal kolonnen, dvs. SKAT s forkonterede felter jf. servicebrev. - Selvangivelseskolonnen, dvs. kolonnen som anvendes til skatteberegning. Hvis DPR12 anvendes, da importeres i stedet de specificerede R75 beløb til DPR12. Til SKBE12 importeres totalbeløb til de enkelte felter. I hjælpen til SKBE12 læs afsnittet Import af R75 oplysninger til SKBE12. 4. R75 Information som SKAT udstiller Det er tale om et stort fremskridt med dette SA Pro og digital import af R75 oplysninger fra SKAT. Det er virkelig mange informationer, som maskinelt kan importeres til DPR12 og SKBE12 fra SKAT, og man således slipper for at skulle indtaste manuelt. Vi kan takke SKAT for, at de har stillet alle disse informationer til rådighed. Imidlertid forholder det sig således, at det ikke er al information som SKAT råder over, som SKAT udstiller (har gjort tilgængelig) via SA Pro. Dette betyder: - At der er R75 data, som SKAT selv anvender ved dannelse af forkonterede felter, men hvor det ikke nødvendigvis er alle tal, der udstilles i specificeret form. - At der er R75 data, som SKAT selv anvender I forbindelse med årsopgørelsen, men som ikke udstilles. Eksempelvis er det ikke alle informationer om ejerbolig, der skal anvendes til brug for beregning af ejendomsværdiskat, som SKAT udstiller. - At der er R75 data, som SKAT ikke udstiller med nødvendig ID, således at programmet ikke kan finde ud af hvilken information det drejer sig om, og derfor ikke kan behandle/importere informationen. Eksempelvis har vi ikke nødvendig ID vedrørende betalte skatter, således at vi ikke kan udskille betalt B-skat fra f.eks. betalt restskat vedrørende år 2011. De manglende informationer er imidlertid konsekvent, således at den manglende information er ens for alle skatteydere. 5. Fremgangsmåde ved import af R75 data Overordnet kan siges: a. Man skal have korrekte certifikater, og det skal være sat korrekt op, for at kunne kommunikere med SKAT SA Pro. b. Revisionsfirmaet skal have tilmeldt sig SA Pro hos SKAT, og kunden skal have bemyndiget revisionsfirmaet til at kunne hente kundens R75 oplysninger via SA Pro. c. Programmet SKATKom12 henter R75 oplysninger hos SKAT, og gør informationerne klar til indlæsning i DPR12 og SKBE12. SKATKom12 henter oplysninger for en kunde ad gangen. Det er hensigtsmæssigt sådan, idet man henter R75 oplysningerne, når man skal i gang med at lave regnskab for kunden. Skulle der fra en indberetter være kommet rettelser, så er det mest hensigtsmæssigt, at det er seneste ajourførte R75 oplysninger, som man arbejder på. d. Start DPR12 som herefter vil importere R75 oplysninger. e. Start SKBE12 som herefter vil importere R75 oplysninger. 6. SKATs forkontering af felter, der fremgår af servicebrev På grundlag af indberetninger fra 3. part (arbejdsgiver, pensionsforsikringsselskaber, fagforeninger, pengeinstitutter, realkreditinstitutter mv.) lægger SKAT disse beløb sammen og får herved de forkonterede beløb i felterne på servicebrevet. De enkelte indberetninger fra 3. part er udstillet i SA Pro (i det omfang, at det er i blandt de udstillede
informationer). Det er disse informationer som SKATKom12 griber fat i, og som efterfølgende importeres specificeret i DPR12. Ved denne import fastlægger DPR12 hvor der er valgmuligheder til hvilket felt i SKBE12 beløbet skal overføres. I SA Pro er også information om forkonterede beløb i alt til hvert felt, som SKAT har beregnet, på grundlag af informationer fra 3. part. Disse felter og beløb i SA Pro er således i overensstemmelse med felter og beløb, som fremgår af servicebrev fra SKAT. Disse beløb importeres til R75 tal kolonnen i SKBE12. Med R75 tal kolonnen har man i SKBE12, felt for felt overblik over, hvad man vil selvangive for skatteyderen, samt hvad SKAT har af forkonterede beløb. Hvis DPR12 anvendes, overføres beløb til relevant felt i selvangivelseskolonnen i SKBE12 (denne overførsel af beløb fra DPR12 til SKBE12 foretages altid, og er uafhængig af om beløb er indtastet i DPR12, eller om beløb er importeret fra SKATs R75 data til DPR12). Når DPR12, ved R75 import af de enkelte beløb, anvender samme feltnumre, som SKAT har anvendt ved deres forkontering, da vil SKBE12 felt for felt indeholde samme beløb som SKAT på servicebrevet. Med andre ord hvis man straks efter import af R75 data i DPR12 uden at ændre noget straks afslutter og gemmer i DPR12, og starter SKBE12, så skal der være samme beløb felt for felt, både i selvangivelseskolonnen og R75 tal kolonnen. I langt de fleste tilfælde har det ikke været noget problem at finde ud af til hvilke felter, at SKAT har forkonteret de enkelte 3. part informationer. Vi har fra SKAT en liste over alt, der kan forekomme af 3. part indberetninger. Hver 3. part information har også et nummer, kaldet indexnumre. Vi har haft spørgsmål til SKAT vedrørende nogle af disse indexnumre, hvor vi er begrundet i tvivl om i hvilket feltnummer, at SKAT placerer beløbet i ved forkonteringen. Problemet er at SKAT ikke har dokumentation, der beskriver til hvilket felt - at beløb i de enkelte indexnumre - skal forkonteres til. Derfor vil der kunne forekomme tilfælde, hvor beløbet når der anvendes DPR12 ikke placeres i samme felt, som SKAT har forkonteret beløbet til. Vi beder dig derfor kontakte os, hvis du skulle blive opmærksom på sådanne forskelle imellem Revisofts angivelse af feltnummer i DPR12, og SKATs forkontering. Da alle de test vi har været igennem, giver samme resultat som SKATs forkontering, så forventer vi, at det er i mere specielle tilfælde, at der kan forekomme uoverensstemmelser, og således situationer der ikke forekommer så ofte. Af den grund er det derfor vigtigt, at du kontakter os, hvis du kommer ud for sådanne uoverenstemmelser. Kun herved kan vi få det rettet, således at DPR12 i alle situationer maskinelt placerer beløbet i samme felt som SKATs forkontering. Bemærk: Man kan altid efter gennemført import af R75 data - rette det valgte feltnummer manuelt. Vi vil blot gerne have den maskinelle angivelse af feltnumre - i forbindelse med import af R75 data - korrekt på plads. 7. I DPR12 mulighed for at ændre importerede tekster I forbindelse med at R75 data importeres i DPR12, så importeres også tekster, som disse er indberettet af 3. part. Disse tekster vil også komme til at fremgå af regnskabet (indkomst og formueopgørelsen), og der kan således være behov for at ændre disse tekster. Det er heldigvis sådan, at de importerede tekster fra R75 blot kan ændres, hvis der er behov for det. Det giver ingen problemer at teksterne ændres, idet programmet ikke bruger teksterne i forbindelse med parring, men i stedet benytter det angivne ID. Når DPR12 importere R75 data, så tager DPR12 og indsætter teksten fra R75, hvis der ikke er en tekst i forvejen. Der er en tekst i forvejen, hvis der i forvejen er det samme ID (til det samme indtastningsvindue i DPR12) f.eks. til et beløb fra sidste år (år 2011). 8. ID er i DPR12 og ægtepar/samboende par Når vi modtager R75 data fra SKAT, så modtager vi data for hver ægtefælle eller hver person hver for sig. Når vi i DPR12 indtaster/registrerer bankkonti, bankgæld,
realkreditlån mv. med 100% beløb, og efterfølgende fordeler det ud på ægtefællerne, så skal vi have de modtagne oplysninger lagt sammen. Det er dog en forudsætning, for at kunne lægge disse beløb sammen, at beløbene er indberettet til SKAT med samme ID, for Person 1 henholdsvis Person 2 f.eks. samme kontonummer i banken. Det er også den normale måde som 3. part foretager indberetning på. Imidlertid har vi set eksempel på, at Totalkredit indberetter hver ægtefælles halvpart, af et realkreditlån, med hvert sit kontonummer. I den situation kan vi ikke maskinelt parre de to halvparter til et lån i DPR12. Ønsker man denne parring, skal man efterfølgende rette det manuelt. Der kan også være andre 3. part, der også (som totalkredit) har indberettet samme lån eller hvad det nu måtte være med hvert sit ID. 9. Forskudt indkomstår R75 data fra SKAT indeholder udelukkende beløb vedrørende kalenderåret 2012. Dette gælder også, når kunden har bagudforskudt indkomstår. I denne situation er værdien af de importerede R75 beløb naturligvis lav. Hvis man alligevel vælger at importere data, bør det være ud fra en betragtning om, at bilagene med tekst, som SKAT har registreret det, herved bliver oprettet. Dette betyder også, at alle beløbene for år 2012, herefter skal gennemgås og rettes manuelt. 10. SKBE12, underskud fra tidligere år (primo året) Pt. Importeres ikke oplysninger fra underskudsregister hos SKAT. Vi forventer, at få dette med på et senere tidspunkt. 11. SKBE12 og DPR12: Felt 204, Pensioner, SU og dagpenge mv. Indtastning af felt 204, Pensioner, SU og dagpenge mv., skal underopdeles i følgende indtastningsfelter: - Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge samt dagpenge vedrørende 1. og 2. ledighedsdag. Indgår i beregning af begrænsning af ekstra befordringsfradrag jf. LL 9C, stk. 4. - Invalidepension, ydelser mv., der ikke indgår i beregning af udligningsskat (incl. folkepensionens pensionstillæg). Stipendier fra SUstyrelsen. - Pensioner som indgår i beregning af udligningsskat (incl. folkepensionens grundbeløb). Denne underopdeling importeres pt. ikke fra R75. Du skal derfor være opmærksom på, at du efter import af R75 data selv skal foretage denne underopdeling. 12. DPR12, felt 458, Fagligt kontingent (højst 3.000 kr.) Hvis der i indtastningsvinduet Ligningsmæssige fradrag i felt 458, Fagligt kontingent (højst 3.000 kr.), indtastes mere end 3.000 kr. vil der i vinduet ske en begrænsning til af felt 458 til 3.000 kr. Imidlertid sker denne begrænsning kun i vinduet. Hvis der efter import af R75 data vil foretages en udskrift i DPR12, eller DPR12 afsluttes, vil man få en fejlmeddelelse om, at beløb i felt 458 overstiger 3.000 kr. hvis beløbet vel at mærke overstiger 3.000 kr. Dette udbedres ved at åbne vinduet Ligningsmæssige fradrag og hvis det drejer sig om Person 2, så skifte til Person 2 hvorved programmet selv foretager denne begrænsning. Vi vil på et senere tidspunkt, få det forbedret således, at programmet foretager denne begrænsning, uden at man skal gå ind i vinduet Ligningsmæssige fradrag. 13. Guide til SKATKom12 Læs i hjælpen til SKATKom12 følgende afsnit i nævnte rækkefølge: - Forudsætninger for SA Pro - Certifikater
- Fremgangsmåde ved import af R75 Med venlig hilsen Revisoft