Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj Visitation af Syge børn i praksis d Børnelæge Annette Bache

Relaterede dokumenter
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Møllevang januar Sygdomsfolder

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

BLIV EKSPERT I HOMØOPATI TIL HUSBEHOV

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik (Jan.2019)

Sygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.

Før du går til lægen

Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?

Infektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar

Infektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

SMITSOMME SYGDOMME INFO TIL FORÆLDRE OG INSTITUTIONER INFO OG OVERBLIK

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza På den sikre side

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Disse områder beskrives :

Influenza A - fakta og orientering

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Store Praksisdag skarpe telefonvisitation af den akutte patient

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Hvornår er barnet rask/syg?

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Svampeinfektioner SVAMP

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Halsbrand og sur mave

Infektioner og antibiotika blandt småbørn

Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune. Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014

Småbørn, Infektioner og Antibiotika

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

SMITTET HEPATITIS OG HIV

En syg historie om en rask dreng

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

ER DER NOGET GALT? - Ordkort (I) - Hjælpesætninger (II) - 5 skilte - Tjekliste - IKKE-kort. - Arbejdsark (kopi/www)

Næsbjerg SFO. FORÆLDREINFORMATION NÆSBJERG SFO Telefon: /

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Din indsats gør en forskel

Må det syge barn komme

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

FORKØLELSE FORKØLELSE

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Halsbrand og sur mave

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen Af Ali Ghotbi

Lyt til din krop. Sundhedsdansk. NYE ORD Tegn på sygdom?

Lyt til din krop. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Lyt til din krop. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Tegn på sygdom? Oversæt til eget sprog - forklar

En syg historie om en rask dreng

Sundhedsdansk Kroppen

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.

Henoch-Schönlein s Purpura

Opgaver i Regelbaserede Ekspertsystemer

Sundhedsdansk Kroppen

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 04/2018. Nyt fra Børnehuset:

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 35/2018

HALSBRAND OG SUR MAVE

Fjernelse af livmoderen

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Børnevaccinationsprogrammet

Mikroorganismer og hygiejne

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Arrild Privatskole og Børnehuset

Hvor meget haster det?

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Rene hænder gi r raske venner

Sygdom og ulykke om bord - hvad kan fritidssejleren gøre?

BØRNESYGDOMME. - en håndbog

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

INDLEDENDE SPØRGSMÅL. Hvad er din vægt i dag? Føler du dig klar til at få behandling?

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Store Praksisdag 2017 Telefonvisitation for praksispersonale -det febrile barn

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper.

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Min mor eller far har ondt

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

Tjek på beboerens medicin

Telefonvisitation Dagens program: 30. November 2015

Transkript:

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj 2018

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj 2018

Dagens program Hvem er vi og forventninger Lidt om underviseren og Børnelægeklinikken i Horsens Det akut syge barn hvad er det vi ser? Visitation af det akut syge barn Cases / Billeder Frit Spørg en børnelæge Vi har en pause ca midtvejs

Præsentationsrunde Hvem er I? Lægesekretærer? Sygeplejersker? Andet? Forventninger til kurset?

Kandidat fra 1989 Dagens undervisere: Annette Bache Speciallæge i almen medicin 1999 Ansættelser på børneafd. OUH; Esbjerg og Kolding Speciallæge i pædiatri 2002 Afdelingslæge Kolding 2002-2004 Samarbejdspraksis i Børnelægeklinikken Horsens siden april 2004

Hjemmeside www.boernelaegeklinikken.dk

Personalet i Børnelægeklinikken Horsens Sygeplejersker Oda Sekretærer Lone Hanne Tina

Børn i almen praksis Hvad er det I ser??

Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver 5. barn har været syge inden for en 2 ugers periode Hver 3 af de 1-2 årige har været syge Infektioner er årsagen til 6 ud af 10 syge børn i en 2 ugers periode Næst hyppigste årsag er mave tarm sygdomme 14% har været være hjemme fra skole eller daginstitution 43% af alle børn har haft mindst ét symptom ila de 2 uger Hyppigst forkølelse, mavesmerter el hovedpine

Akutte børn Hvad er det så de kommer med? (SUSY 2005)

Akutte børn Hvad er det så de kommer med? (SUSY 2005)

Hyppighed af infektioner hos børn:

Hvem kommer hyppigst? (SUSY 2005)

Syge børn i praksis Hvad er det du er bange for at overse?

5 min Drøft med din sidemand, to og to, hvad det er du er bange for at overse??

Det akut syge barn Det er ofte det feber syge barn vi tænker på

Udsagn om feber: JA/NEJ 1. Feber skal svedes ud 2. Jo højere feber desto mere alvorligt er det 3. Influenza er blot en hård udgave af forkølelse 4. Det er lige meget hvordan temperaturen måles 5. Man må ikke få smertestillende når man har feber 6. Når man har feber så skal man ses på af lægen 7. Det forkorter feberlængden når man får penicillin 8. Man kan ikke få sygdommen hvis man er vaccineret for den

Hvad gør feber? Feber - generelt Feber er kroppens reaktion på en infektion og bidrager til bekæmpelsen af infektionen. Det gode er at vores eget immunsystem virker bedre når temperaturen er sat op. Og modstanderen dvs virus eller bakterier har det sværere når temperaturen er sat op. Hvis feberen ikke bliver behandlet, så betyder det ikke at feberen bliver ved med at stige.

Så kunne man med rette spørge? Er det så en dum ide at give panodil til et febersygt barn??

Feber og panodil Det er ikke nødvendigt af sænke feberen med febersænkende midler Febersænkende midler kan bruges, hvis barnet er utilpas... de helbreder ikke. OBS! Må bruges ved kendt fokus.

Visitation

Visitation af det febersyge barn Visitation per telefon og ved skranken Faresignaler Gode råd

Telefonvisitation Hvordan gør I det i jeres praksis? Bruger I en telefonvisitationsguide?

Telefonvisitationens 3 trin Indsamling af oplysninger Triage (=afklaring/vurdering) Råd Fra telefonvisitation.dk

Visitation => Hvor syge er de? 1. Telefon -Indlægges akut / 112? -Ses nu? -Ses senere d.d.? -Ses en af de kommende dage? -Ses an hjemme? -Second opinion ved læge / ringe tilbage? -Afsluttes med råd? 2. Ved ankomsten / i venteværelset

Kom med et bud: Hvad vil I spørge om i telefonen når en forælder ringer omkring et feber sygt barn? Drøft det med sidemanden i 5 min

10 hurtige spørgsmål i telefonen:

10 hurtige spørgsmål i telefonen: 1. Hvor gammel er barnet? 2. Hvad er temperaturen? 3. Hvor længe har barnet haft feber? 4. Er der andre symptomer? 5. Er der andre med samme symptomer? 6. Er barnet vågen og interesseret i omgivelserne? 7. Drikker og tisser barnet? 8. Hvordan er vejrtrækningen? 9. Er der udslæt? 10. Er barnet helt anderledes end vanligt?

Telefonvisitation.dk

Telefonvisitation.dk Fra telefonvisitaion.dk

Telefonvisitation og febrilt barn Fra telefonvisitation.dk

Almindelige råd Håndtering af børn med feber Tag temperaturen på barnet en gang dagligt - det er tilstrækkelig. Vær opmærksom på, hvor sygt barnet er - dette er mere vigtig en feberens størrelse. Lad barnet drikke meget. At spise er ikke nødvendig. Lad barnet hvile - det behøves dog ikke at være sengeliggende. Lad barnet være let påklædt og dæk det let til. Sørg for at omgivelserne ikke er for varme. Kontakt igen Barnet bliver mere sygt eller har feber i mere end 3 dage. Barnet begynder at kaste op, får diare, bliver slap eller får kvalme, får pletter eller drikker dårligere. Henvis til Linket patienthåndbogen.dk

Almindelige råd Håndtering af børn med feber Tag temperaturen på barnet en gang dagligt - det er tilstrækkelig. Vær opmærksom på, hvor sygt barnet er - dette er mere vigtig en feberens størrelse. Lad barnet drikke meget. At spise er ikke nødvendig. Lad barnet hvile - det behøves dog ikke at være sengeliggende. Lad barnet være let påklædt og dæk det let til. Sørg for at omgivelserne ikke er for varme. Kontakt igen Barnet bliver mere sygt eller har feber i mere end 3 dage. Barnet begynder at kaste op, får diare, bliver slap eller får kvalme, får pletter eller drikker dårligere. Henvis til Linket patienthåndbogen.dk

Hvad kan man se ved ankomsten til skranken eller i venteværelset? Virker barnet sygt? Er barnet sløvt? Hvordan er kuløren? Hvordan er vejrtrækningen? Er der udslæt? Hvordan har forældrene det?

Opsamling mhp vurdering af et (feber)sygt barn: Gode tegn: Virker interesseret i omgivelserne Dårlige tegn: Sløv og apatisk Drikker og tisser % drikke/tisse Veltilpas ind i mellem Sund kulør Normal/ Let påskyndet vejrtrækning Kan sætte knæet på panden el se på navlen Irritabel Bleg el gusten Hurtig/påvirket vejrtrækning Obs nakkerygstiv Blodudtrædning i huden

Et par eksempler fra Telefonvisitation.dk

Hoste barn

Grædende baby

Kommunikation Hvornår kan det gå galt? Kom med et bud?

Kommunikation og fejlkilder Angst Sprogproblemer Spørgsmålene åbne /lukkede Tolker for hurtigt på informationerne Andre?

Rådgivning Hvad er min rolle? Hvad er mine arbejdsrammer? Hvad er serviceniveauet i min praksis? Føler jeg mig kompetent til rådgivning? Dokumentation? Hvad siger overenskomsten og hvad med akkreditering Tilgængelighed er et krav

Gruppearbejde: Visitation af det febrile barn Hvad skal der spørges om - og skal barnet ses på? Maria på 2 1/2 mdr. med feber Tobias på 3 år med diarre, opkastninger og feber Kathrine på 7 år med feber og hovedpine Louise på 10 år med mavesmerter og feber Andreas på 15 år, efterskoleelev, ondt i halsen

Slut med visitation. Nu til eksempler...

Ok så lad os da tage den! Sygdommen vi frygter mest

Meningtitis

MENINGITIS Hjernehindebetændelse eller meningitis er en af de mest frygtede og alvorligste infektioner. Symptombilledet kan stamme fra bakterier eller virus 80% af tilfælde med bakterier skyldes streptokokker eller meningokokker Den mest kendte er den "smitsomme" meningitis, som skyldes meningokok bakterien= meníngokokker ( 50 tilfælde per år ) Opgørelser viser, at 3-4% af børnene med bakterie-meningitis dør. Via børnevaccinationsprogrammet forebygges visse årsager til meningitis med fåresyge, hæmopfilus influenzae type b (Hib) og pneumokok-vaccinerne OBS! Børn < 2år færre symptomer og fund

Symptomer på meningitis

Hudblødninger OBS! Forsvinder ikke ved tryk på huden Glas - testen Hudblødninger

Feberkramper Hvad er det Er det farligt Hvem får det Skal barnet ses på?

Hvem får det? 2-5% af alle børn 50 % får det kun en gang Optræder hyppigst i 1-2 års alderen og næsten aldrig efter 4 års alderen Årsagen er ukendt udover at krampetærsklen er øget ved feber Delvis arveligt dvs 10-20% risiko hvis forældrene /søskende har haft feberkramper

Hvad er det? Et krampeanfald, der opstår i forbindelse med høj feber hos nogle børn, især hvis feberen er steget brat. Den udløsende årsag er oftest en mave-tarmeller luftvejsinfektion Anfaldene er ubehagelige at overvære, men korte enkeltstående anfald (som er langt det hyppigste) er ikke farlige for barnet.

Visitation af feberkramper Fra telefonvisitation.dk

Visitation af feberkramper Fra telefonvisitation.dk

Skal barnet ses på? JA efter min mening Selv efter kortvarige og små anfald skal barnet kigges på for at udelukke en alvorlig og behandlingskrævende årsag til feberen. Efter førstegangs-feberkrampe bør barnet indlægges.

Børn med feber og udslæt Nu kommer der et par billeder Kom med et bud!!

Hvad er det?

Skoldkopper (Varicella): (den mest smitsomme af alle børnesygdomme) Inkubationstid: To-tre uger. Symptomer: Røde blærer over hele kroppen, der klør meget. Moderat feber. Behandling: Overbrusning kan lindre kløen men undgå karbad, da det kan sprede smitten. Zinklinement Smittefare: Smitter allerede før sygdommen viser sig og kan fortsætte med at smitte, til efter de sidste blærer er forsvundet, og skorperne er faldet af. Barnet bør holdes hjemme, indtil skorperne er faldet af, og sårene ikke længere har udflåd.

Hvad mon dette er?

Hånd fod mund sygdom Hånd-fod-mund sygdom (Stomatitis vesiculosa epidemica) coxsackie A eller B virus Symptomer: Mange små blærer især i munden og på hænder og fødder (deraf navnet). Kan give moderat feber i nogle dage. Behandling: Som ved alle febersygdomme er det vigtigt at give rigeligt at drikke, ligesom det kan være en fordel at mose maden, så den er lettere at spise, hvis blærerne er særligt slemme i munden. Smittefare: Sygdommen kan smitte så længe, der er blærer. Inkubationstid: To-tre dage.

Hvad er så det? Hindbærtunge

Skarlagensfeber (scarlantina) (Streptokok-infektion -> immunreaktion overfor giftstof i bakterien -> udslæt) Inkubationstid: Tre-otte dage. Inkubationstid: Tre-otte dage. Symptomer: Moderat til middel feber, ondt i halsen og udslæt ofte i armhulerne eller lysken. hindbærtunge. Der kan forekomme afskalning af huden ca 1 uge efter symptomedebut. Behandling: Der gives ofte antibiotika. Det er vigtigt at holde barnet hjemme og at undgå kontakt med andre børn. Smittefare: De første dage. Efter tre dages behandling med antibiotika er smittefaren stort set aftaget.

Og hvad mener I om det?

Lussinge syge= (Den femte børnesygdom ) Inkubationstid: 13-18 dage Virussygdom (parvo B 19). Sygdommen rammer især 4-12- årige. Symptomer: 25 % får ingen symptomer Røde pletter på kinderne, der ofte flyder sammen, så det ser ud som om barnet har fået en lussing. Udslettet kan både optræde på kinder, næse, arme, lår og ende. Det kan stå på i op til 14 dage. Lussingesyge giver sjældent feber. Behandling: Kan ikke behandles - går over af sig selv. Smittefare: Gravide skal helst undgå at komme i kontakt med børn med lussingesyge. Gravide, der har et barn med lussingesyge, skal søge læge.

Og dette?

Tre dages feber ( den fjerde børnesygdom ) Symptomer: Høj feber i tre dage - deraf navnet - og lyserødt udslet på kroppen. Rammer oftest kun børn under tre år. Behandling: Klæd barnet af, så det ikke er overophedet, og husk at sørge for rigeligt at drikke, så der ikke opstår væskemangel eller dehydrering. Hvis barnet bliver meget dehydreret, kan indlæggelse blive nødvendig. Smittefare: Hele sygdomsperioden og op til to-tre dage efter. Undgå kontakt med andre børn under tre år i perioden. Inkubationstid: 10-15 dage.

Har I set dette før?

Impetigo = Børnesår 1-3 % af børn >12 år rammes årlig. Hudinfektioner med bakterierne stafylokokker eller streptokokker og er ret almindelige og meget smitsomme. Starter ofte i ansigtet omkring læber eller næsebor og på bagsiden af ørerne. Behandling: vand og sæbe; klorhexadin; lokal/pr.oral antibiotika. Forholdsregler: hygiejne Må komme i daginstitutionen, når sårene er tørret ind og skorperne er faldet af Skolebørn må gerne komme i skole

Syge børn i praksis v børnelægerne Annette Bache og Ulla Bagger

Kom vi igennem det vi ville?

Tak for opmærksomheden... Lungesygdomme hos børn v Børnelæge Annette Bache

Tak for opmærksomheden Nu er der åben for spørgsmål hvis der er overskud til det!!