Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Regnskabspraksis...3 Målopfølgning...9 Center for Borgerservice... 11 Jobcenteret... 16 Center for Social Service... 19 Center for Sundhed og Omsorg... 25 Center for Skole og Dagtilbud... 29 Center for Plan, Kultur og Erhverv... 35 Center for Teknik og Miljø... 39 Center for Ejendomme og Intern Service... 41 Center for Personale og Økonomiservice... 45 Direktion og Sekretariater... 49 Investeringsoversigt... 51 Bemærkninger til investeringsoversigt... 57 Økonomiudvalget... 59 Teknik- og Miljøudvalget... 61 Planudvalget... 62 Socialudvalget... 63 Skoleudvalget... 63 Familieudvalget... 63 Kultur- og fritidsudvalget... 63 Nettooverførsler... 65 Drift... 67 Anlæg... 68 Specialregnskaber... 69 Affaldshåndtering... 71 LKV-anlægene... 77 Fjernvarmeprojekt... 78 Kirkeregnskab... 79 Leasingforpligtelser... 83 Renteswap... 89 Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser... 93 Omkostningskalkulationer... 99 Afskrivninger... 103 Værdiansættelser... 107 Hovedoversigt til regnskab... 111 Regnskabssammendrag... 113 Regnskabsoversigt... 117 Bevillingsoversigt drift... 189 Bevillingsoversigt - anlæg... 191 Finansiel status... 197 Tværgående artsoversigt... 201 1
Indholdsfortegnelse 2
Regnskabspraksis Regnskabspraksis 3
Regnskabspraksis 4
Regnskabspraksis Regnskabspraksis for Egedal Kommune Indledning Årsregnskabet for Egedal Kommune aflægges i overensstemmelse med budget- og regnskabssystem for kommuner. I henhold til disse regler skal der udarbejdes et udgiftsregnskab, et omkostningsregnskab og øvrige oversigter og redegørelser. Hver af disse skal indeholde en række nærmere definerede opgørelser og oversigter. Problemstillingerne i forbindelse med den anvendte regnskabspraksis retter sig primært mod omkostningsregnskabet og indeholder blandt andet en beskrivelse af de af Egedal Kommune trufne valg af regnskabspraksis, som ligger inden for budget- og regnskabssystemets muligheder. Generelt om indregning og måling Generelt har Egedal Kommune valgt at anvende transaktionstidspunktet som grundlag for registrering af indtægter og udgifter. I forhold hertil er der en række præciseringer, som er beskrevet nedenfor. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i indtjeningsåret, forudsætningen er dog, at indtægten kan opgøres. I modsat fald indgår indtægten det følgende år. Ligeledes indregnes alle udgifter, som vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og blevet faktureret. I forhold til køb og salg af fast ejendom sker registrering af købet og salget på overtagelsesdagen med mindre, der ved overtagelsesdagen fortsat er betingelser, som med relativ stor sandsynlighed kan bevirke, at handelen ikke gennemføres. Værdipapirer og kapitalandele Børsnoterede obligationer og aktier måles til dagsværdi (kursværdi) på balancedagen. Ikkebørsnoterede værdipapirer måles til andel af indre værdi i henhold til senest godkendte årsrapport for pågældende selskab og lignende. Værdiregulering af værdipapirer sker via egenkapitalen. Realiserede tab og fortjenester opgøres som forskellen mellem salgssum og bogført værdi pr. seneste 1. januar og registres via resultatopgørelsen. Finansielle gældsforpligtelser Finansielle gældsposter indregnes til restgæld. Eventualforpligtelser herunder afgivne garantier Afgivne garantier indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelse over eventualforpligtelser. Forpligtelser anføres i årsregnskabet under fortegnelse over eventualforpligtelser. Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver kan være såvel erhvervede som internt oparbejdede. Typisk vil der være tale om udviklingsomkostninger for eksempel investering i systemudvikling eller visse softwareudgifter samt patenter, rettigheder eller licenser. Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris. Kostprisen for erhvervede aktiver opgøres som anskaffelsesprisen. Det enkelte immaterielle aktiv skal optages i anlægskartoteket, når det har en samlet værdi på mindst 100.000 kr. Internt oparbejdede aktiver opgøres til kostpris for køb med tillæg af direkte løn og indirekte udviklingsomkostninger. Aktiverede immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Ikke operative aktiver som for eksempel arealer til rekreative, naturbeskyttelses- eller genopretningsformål samt infrastrukturelle aktiver som for eksempel veje værdiansættes ikke. Der foretages ikke afskrivning på følgende aktiver: Grunde Grunde og bygninger bestemt til videresalg Aktiver under udførelse. Afskrivningsgrundlag Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Med hensyn til afskrivningsgrundlaget er der nedenstående tilføjelser: Ved bygninger, som anvendes til flere formål, er afskrivningen registreret på det område, som er hovedformålet med bygningsanvendelsen 5
Regnskabspraksis Maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar optages i anlægskartotek og afskrives, når det enkelte aktiv har en kostpris på over kr. 100.000. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Forbedringsudgifter sidestilles med anskaffelser, mens vedligeholdelsesudgifter anses som driftsudgifter. Forbedringsudgifter i form af renoveringer, tilbygninger og udvidelser registreres sammen med det oprindelige aktiv eller opføres særskilt i anlægskartoteket. Hvorvidt renoveringen, tilbygningen eller udvidelsen registreres særskilt eller sammen med det oprindelige aktiv afhænger af, om tilgangens afskrivningsprofil afviger fra det oprindelige aktivs afskrivningsprofil. Afskrivningernes størrelse Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger Bygninger anvendt til administrative formål (Rådhuse mv.) 45-50 år Bygninger anvendt til serviceydelser (Skoler, SFO, daginstitutioner, idrætsanlæg mv.) 25-30 år Diverse øvrige bygninger (kiosker, pavilloner, parkeringskældre mv.) 15 år. Indretning af lejede lokalers indretning afskrives over 10 år eller over lejekontraktens varighed. Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Tekniske anlæg, ledninger og stikledninger 75 år (anskaffet før 1980) eller 100 år (anskaffet efter 1980) Forsinkelsesbassiner mv. 50 år Pumpestationer mv. 20 år Øvrige tekniske anlæg mv. 20-30 år Maskiner 10-15 år Specialudstyr 5-10 år Transportmidler 5-8 år. Inventar IT og andet kommunikationsudstyr samt større servere 3 år Kontorinventar samt inventar på institutioner 3-5 år Driftsmateriel (El- og vvs-udstyr, legepladsudstyr, værktøj, måleapparater og instrumenter) 10 år. Finansielt leasede materielle anlægsaktiver Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor kommunen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), måles ved første indregning i balancen til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver behandles herefter som øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Op- og nedskrivninger Der sker indregning af op- og nedskrivninger, når der sker en objektiv konstaterbar hændelse, som resulterer i en ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet. Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal være væsentlig. Varebeholdninger Varebeholdninger indregnes som omsætningsaktiv, hvis der sker væsentlige forskydninger i lagerstørrelsen, og lagerets værdi overstiger kr. 100.000. Varebeholdninger, som overstiger en værdi på kr. 1 mio. på samme funktion, vil dog altid blive indregnet. Varelageret værdiansættes til kostprisen inklusiv indirekte produktionsomkostninger til fremstilling af varerne. Tilgodehavender Tilgodehavender opgøres til kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af forventet tab til nettorealisationsværdien. Egenkapital Egenkapitalen opdeles i følgende: Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Balancekonto. De fire førstnævnte konti anvendes som modkonti i relation til omkostningsregistreringerne, mens balancekontoen modsvarer årets samlede drift, anlæg og finansiering samt eventuelle direkte posteringer på balancekontoen. 6
Regnskabspraksis Feriepengeforpligtigelser Der foretages beregning og hensættelser af skyldige feriedage og feriefridage over for blandt andet funktionærer. Feriepengeforpligtelsen beregnes som 12,5 % af den feriepengeberettigede løn optjent i det forløbne kalenderår. Feriefridagene beregnes som 2,5 % af den feriepengeberettigede løn optjent i det forløbne kalenderår. Tjenestemandsforpligtigelser Pensionsforpligtelser over for medarbejdere er som udgangspunkt afdækket via pensionsforsikringer. Dette gælder dog ikke altid eller i fuldt omfang for tjenestemænd. Indregning i resultatopgørelsen Følgende poster føres over resultatopgørelsen på minimum funktionsniveau. De steder, hvor registrering på omkostningssted er autoriseret (daginstitutioner, skolefritidsordninger og folkeskole), vil registreringerne ske på omkostningssted: Afskrivninger Forskydninger i varebeholdninger Forskydning i feriepengeforpligtelser Forskydning i tjenestemandsforpligtelser Nedskrivning til imødegåelse af tab på tilgodehavender. For tjenestemænd foretages der en aktuarmæssig opgørelse af denne forpligtelse mindst hvert 5. år. I 2012 blev der foretaget en sådan opgørelse. Aktuaropgørelsen af forpligtelsen er baseret på en pensionsalder på 62 år og en opgørelsesrente på 2 % jf. Budget- og regnskabssystemet for kommuner. 7
Regnskabspraksis 8
Målopfølgning Målopfølgning 9
Målopfølgning 10
Målopfølgning Målopfølgning for de enkelte centre: Center for Borgerservice Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Borgerne skal mødes af venlige og kompetente medarbejdere på alle sagsområder, som sikrer sammenhængen til resten af Egedal Kommune. Borgerne skal opleve en professionel, effektiv og serviceorienteret betjening. Der gennemføres årligt borgertilfredshedsundersøgelser Undersøgelserne skal give et billede af borgerens tilfredshed med både kvaliteten af sagsbehandlingen og selve ekspeditionen Mindst 85 % af borgerne skal være tilfredse eller meget tilfredse med begge dele. Der er opstillet konkrete mål for sagsbehandlingstiden på de ydelser, som tilbydes i Center for Borgerservice Borgerne vil blive orienteret om disse i de konkrete tilfælde, således at forventningsafstemningen optimeres. Der er ikke gennemført en egentlig borgerundersøgelse. Biblioteket gennemfører i uge 6 i 2013 en brugerundersøgelse. De andre afdelinger er løbende i dialog med borgerne i forbindelse med ansøgninger og afgørelser. Sagsbehandlingstiderne for centret som helhed har været forelagt Social-og Sundhedsudvalget ultimo 2012 og forefindes nu på kommunens hjemmeside. Center for Borgerservice vil løbende effektivisere og optimere driften Arbejdsgangene indrettes rationelt og effektivt og tilpasses løbende den givne situation. Der vil løbende blive foretaget justeringer af bestående arbejdsgange med henblik på optimal udnyttelse af ressourcer. Her vil LEAN blive anvendt som metode Arbejdsgangene vil blive offentliggjort og synliggjort i det daglige for alle medarbejdere. Center for Borgerservice arbejder generelt på at optimere og effektivisere arbejdsgangene, dels ved digitalisering og dels ved benyttelse af LEAN-metoden. Medarbejderne i Center for Borgerservice er i stand til at besvare flere henvendelser uden at skulle henvise til kolleger både i og udenfor Center for Borgerservice Den helhedsorienterede sagsbehandling vil blive operationaliseret. Der vil kontinuerligt ske kompetenceudvikling af medarbejderne, således at flest mulige medarbejdere kan yde råd og vejledning til borgerne Hvad den enkelte medarbejder skal kunne, vil afhænge af hvilket team, man arbejder i Dette vil blive IT-understøttet af implementeringen af frontbetjeningsprogrammer. CBS er i gang med et organisationsændrings-projekt - det så kaldte Borgerkontakt 2015. Målet med projektet er, at øge frontmedarbejdernes viden og kompetencer til straks at kunne afklare borgernes henvendelser. Ikke kun på henvendelser som omhandler klassisk borgerservice, men også områder som hører til andre steder i organisationen. Medarbejderne trænes i at anvende itværktøjet Kviksvar, som er centerets videns- og støttesystem. Systemet understøtter projektets målsætning. 11
Målopfølgning Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Der vil løbende blive målt på borgernes henvendelsesmønstre. Borgerne skal føle sig velkomne og imødekommet. Arbejdsgange og bemanding vil blive tilpasset efter borgernes behov Der vil blive gjort en aktiv indsats for at kanalisere borgerne hen til den kanal, som i det enkelte tilfælde er mest effektiv. I forbindelse med den personlige ekspedition er det Center for Borgerservices medarbejdere, der tager initiativet til at høre, hvad borgeren har brug for hjælp til. Center for Borgerservice har løbende fokus på at betjene borgerne så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt i forhold til borgernes behov. I de årlige tælleuger registreres borgernes henvendelsesmønster. Registreringerne bruges til at lave indsatser, for at få borgerne over på de kanaler, som kommunen ønsker blandt andet selvbetjeningsløsninger og telefoniske henvendelser. Siden medio 2012 har centret en gang om måneden undervist borgere i at betjene sig digitalt. Center for Borgerservice arbejder løbende med kommunikation således, at borgerne føler, at vi lytter og sætter os ind i borgerens situation samtidig med, at vi følger lovgivningen og de politisk vedtagne serviceniveauer. Den fortsatte fokus på kommunikation har betydet et fald i antal af klager til borgmester med mere og i forhold til konflikter ved personlig betjening. Der fokuseres på elektronisk betjening af Kommunens borgere for at sikre en effektiv og omkostningsbevidst sagsgang Der skal arbejdes kontinuerligt med at effektivisere arbejdsgangen blandt andet gennem brug af selvbetjening Borgerne vejledes og motiveres til i videst muligt omfang at benytte selvbetjeningsløsninger. Alle selvbetjeningsmuligheder skal så vidt muligt etableres. Det skal sikres, at borgeren vejledes og henvises til at bruge muligheden. Effektivisering gennem digitalisering er et strategisk indsatsområde i CBS. Derfor arbejdes der kontinuerligt med at øge borgernes anvendelse af selvbetjeningsløsninger. Det viser sig også i de resultater, vi kan måle af vores indsats. CBS gennemfører årlige målinger af borgernes henvendelsesmønster i forhold til 35 centrale opgaveområder. Her viser det sig, at der er sket en markant og positiv udvikling fra 2011 til 2012. I 2011 foregik 20 % af alle ansøgninger og anmeldelser digitalt. I 2012 er dette steget til 60 %. Center for Borgerservice yder en individuel, behovsbestemt borgerservice med en ordentlig, fair og ensartet behandling Kvaliteten i sagsbehandlingen er høj. Borgerne må hos klageinstanserne maksimalt få medhold i 5 % af klagesagerne. I 2012 fik borgerne medhold i 10,6 % af sagerne. Tallet kan ikke helt sammenlignes med tidligere år, idet antallet af klagesager i 2010 på borgerkontaktsområde var 23 sager. I 2011 på samme område var det 20 sager 12
Målopfølgning Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Dialogen med borgerne er imødekommende, hensynsfuld og venlig årligt. I 2012 er Den Tværfaglige Myndighed kommet ind under Center for Borgerservice, hvilket har bevirket, at det samlede antal klagesager er 47 sager - herunder 12 i Den Tværfaglige Myndighed i 2012. Præmisserne for afgørelser fremgår tydeligt, således at afslag fremstår som legitime. Center for Borgerservices medarbejdere skal løbende deltage i efteruddannelse for at udvikle de nødvendige kompetencer. Center for Borgerservice er opmærksom på, at både beslutningsgrundlag og afgørelserne er korrekte, og at alle medarbejder løbende efteruddannes i den relevante lovgivning. Borgeren skal opleve Kommunen som enkel og sammenhængende Center for Borgerservice formidler henvendelser til hele Egedal Kommune. Visitationen sker korrekt, således at borgeren kommer i kontakt med færrest mulige sagsbehandlere Borgerrådgiveren visiterer borgeren videre i forhold til den enkelte borgers problematik Centeret skal i 2012/13 ekspedere al straksafklaring i Egedal kommune. Der er løbende fokus på visitation af borgerne blandt andet i form af etablering af en generalist frontbetjening, som er basseret på kviksvar samt på målrettet visitering af borgerne i kommende Call center. Borgerrådgiveren er tovholder i forhold til snitflader til andre centre. Borgerrådgiveren handler også på indberetninger om fogedudsættelser og yder råd og vejledning til borgere i krise. E-2015 Digitalisering, hjemmeside og udvikling Egedal Kommune har forpligtet sig til at realisere målsætningerne i det fællesoffentlige digitaliseringsprojekt, e-2015. Formålet med projektet er at øge den digitale kommunikation med borgerne. Slutmålet for projektet er, at 30 % af al kommunikation med borgerne sker ved hjælp af digitale kanaler. Derfor skal der hvert år frem mod 2012 gennemføres målinger af kommunikationen med borgerne Den første måling blev gennemført i efteråret 2010, og resultaterne fra målingen er indberettet til det såkaldte Digitale landkort. Resultatet af målingen viste, at Egedal Kommune følger de måltal, kommunerne forventes at kunne præstere I 2011 skal der gennemføres endnu en måling af den digitale Gennemførelse af en tælleuge i den administrative borgerservice i oktober måned Indberetning til Det digitale landkort. Der er i oktober 2012 gennemført en undersøgelse af borgernes henvendelsesmønster. Resultaterne viser, at vi på de mest centrale områder ligger over det mål, der er sat for e-2015. 13
Målopfølgning Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning kommunikation med borgerne. Det gøres i form af en tælleuge, hvor al kommunikation med borgerne registreres og efterfølgende indrapporteres til KL. Bibliotekerne Biblioteksstrukturen 2012. Pr. 1. januar 2012 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en ny og ændret biblioteksstruktur. Det betyder en implementering af ny og ændret struktur i 2012. En del af dette arbejde vil ske fra efteråret 2011 og formentlig frem til udgangen af 2012 med opsigelse af lejemål med mere på det nuværende Stenløse Bibliotek. Dertil lokalefællesskab med Stenløse Lokalarkiv og Ganløse Bibliotek. Desuden rummer strukturen en større omrokering med de tilbageværende biblioteker. Egedal Bibliotekerne går ind i 2013 med en organisation, som er tilpasset den af kommunalbestyrelsen vedtagne biblioteksstruktur. Det betyder at: Stenløse Bibliotek blev lukket for besøgende med udgangen af 2011. Lokalerne blev tømt og afleveret til udlejer ultimo januar 2012. Ligeledes blev der afregnet diverse udgifter i forbindelse med opsigelsen af lejemålet til henholdsvis Jeudan og Nordea. Ganløse Bibliotek overgik per 1.1.2012 til at være et selvbetjent Bibliotek med 66 ugentlige åbningstimer fordelt på alle ugens dage. Biblioteket har i 2012 fastholdt sine udlånstal på det hidtidige niveau. Stenløse lokalarkiv flyttede ind i biblioteket ultimo 2011. Ølstykke og Smørum Biblioteker ændrede per 1.1.2012 åbningstiderne således at der tre formiddage om ugen fra 10-13 er åbent med delvis betjening, og de resterende 27 timer er med fuld betjening. Udlånstallene har begge steder været stigende og har betydet, at selvom Stenløse Bibliotek er lukket, har det samlede udlånsfald i 2012 kun være på cirka 15.000 udlån. (Stenløse havde i 2011 et udlån på knapt 77.000 enheder) Ultimo 2011 og i løbet af 2012 har vi taget afsked med 11 medarbejdere, hvoraf de otte var i forbindelse med den nye struktur. Der er i 2012 blevet ansat tre nye medarbejdere. Der blev per 1.1. 2012 ændret på den interne organisation i bibliotekerne. Medarbejderne er flyttet sammen i to afdelinger og der er 14
Målopfølgning Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning blevet etableret to nye faglige teams, som er rettet mod udvikling af de services og ydelser, som biblioteket tilbyder borgerne. Ledelsen af biblioteket er ligeledes ændret per 1.1.2012 og består fremadrettet af bibliotekschefen og souschef, der udover de administrative og strategiske ledelsesopgaver også varetager den daglige personaleledelse af henholdsvis Ølstykke og Smørum Biblioteker. 15
Målopfølgning Jobcenterets mål Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Langtidsledighed Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes. Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 640 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012 - svarende til en stigning på 11 %. Målet er indfriet. Således udgjorde antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse 579 personer i december 2012. Ledige på kanten Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 110 personer i december 2012 - svarende til en uændret udvikling i 2012. Målet er indfriet. Således udgjorde tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger 86 personer i december 2012. Unge Unge skal i uddannelse eller job. Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 380 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012 - svarende til en stigning på 17 % i 2012. Målet er indfriet. Således udgjorde antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år 341 personer i december 2012. Indvandrere og efterkommere Flere indvandrere og efterkommere i job. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 330 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012 - svarende til en stigning på 23 % i 2012. Målet er indfriet. Således udgjorde antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse 324 personer i december 2012. Kommunalt opstillede lokale mål Virksomhedsrettet indsats. Etablering af 10 partnerskabsaftaler/samarbejdsaftaler med private og offentlige virksomheder Etablering af mindst to virksomhedscentre til kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer ud over ledighed (match 2) Fokus på etablering af endnu flere virksomhedspraktikker for Målet er indfriet. Målet er indfriet. Forventningen er indfriet. Såle- 16
Målopfølgning Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning ledige. Herudover virksomhedsrettede tiltag i form af netværksmøder for at servicere virksomhederne med henblik på at sikre vidensdeling og dialog Årlig virksomhedspris ved Det Lokale Beskæftigelsesråd. des har der været fortsat øget fokus på virksomhedsrettede tiltag gennem 2012. Virksomhedsprisen er uddelt. 17
Målopfølgning 18
Målopfølgning Mål for Center for Social Service Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Sikker drift Den sikre drift skal fortsat opretholdes i form af overholdelse af sagsbehandlingstider og opfølgninger i sagerne jævnføre kriterierne i Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og gældende lovgivning. Der udarbejdes stikprøvekontroller af sagerne ved en kvalitets- og dokumentationskontrol hver 3. måned. På kvantitative mål skal målopfyldelsen være 95 %, og sagsarbejdet skal være af høj faglig kvalitet. Der er udarbejdet procedure og skabeloner for kvalitetsog dokumentationskontrollen Kvalitets og dokumentationskontrollen er i gang i forhold til 4. kvartal af 2012. Fokus på forebyggelse og tidlig indsats Sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats ved iværksættelse af den mindst indgribende, men tilstrækkelige, foranstaltning for barnet/den unge og familien. Styrke inklusion Medvirke til inklusion, således at børn og unge med særlige behov i videst muligt omfang kan fastholdes i et rummeligt normalsystem. Udvide råd og vejledning til længere forløb, til familier og i hjemmet Udbyde tilbud til alle borgere forældrekurser m.m. Oprette en åben, anonym rådgivning Danne lokale netværksgrupper for børn, unge og forældre Udbyde kurser til forældre med handicappede børn og unge Justere og nytænke Børne- og Ungeteam modellen. At centerets medarbejdere aktivt deltager i projektet En anden vej at gå At afholde temadage om tavshedspligt, underretningspligt, indgange til Centeret og Børneog Ungeteammodellen for medarbejdere i skoler og institutio- Er iværksat i marts 2012. Der er etableret gruppe og netvæksforløb. Vi har i december 2012 indsendt en ansøgning om en skilsmisse indsats som indeholder kurser til normalområdet i samarbejde med DPU og Teater Refleksion. Råd og vejledningsteamet har ydet åben anonym rådgivning siden 1.4.2012 Der er gruppetilbud for pårørende til borgere med problemgivende rusmiddelforbrug, som forsætter i netværk. Der udbydes forældrekurser på det specialiserede område til målgrupper vedr. ADHD og Autismespektre-forstyrrelser Der er i gangsat evaluering af den eksisterende model for børne- og ungeteam. Resultatet af evalueringen forventes at være færdig april 2013, hvorefter der skal træffes beslutning omkring eventuelt ændring af modellen Projektet en anden vej at gå er ophørt Der er i efteråret afholdt temadag for tavshedspligt, underretningsguide og indgangen til centeret for skole og daginstitutionsområdet. Temadag i forhold til Børne- og Ungeteamsmodellen afventer 19
Målopfølgning Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning ner I et samarbejde med Skole- og dagtilbudscenteret at udvikle en lokalt forankret heldagsskole/dagbehandlingstilbud PPR tilbyder konsultativ supervision til daginstitutioner/skoler - enten i form af individuel supervision eller til teams/grupper. Målet med den konsultative supervision er at nedbringe antallet af indstillinger til PPR Der skal måles på antallet af PPR sager og omfanget af brugen af den konsultative supervision i 2012. til efter evalueringen Der er afholdt møder med Center for skole og dagtilbud i løbet af 2012 arbejdet fortsætter i 2013 PPR er overgået til Center for Skole og dagtilbud ved organisationsændringen, hvorfor denne ikke kan besvares af CSS PPR er overgået til Center for Skole og dagtilbud ved organisationsændringen, hvorfor denne ikke kan besvares af CSS Optimering af visitationsarbejdet Implementering af resultatet af evaluering af arbejdet i det fælles visitationsudvalg. Inden udgangen af 2012 skal resultatet af evalueringen af arbejdet i det fælles visitationsudvalg være implementeret. På baggrund af organisationsomlægningen 1.2.2012 blev der etableret to nye visitationsudvalg - et for handikapsager og et for social sager. Det skal evalueres i 2013 Fra metodefrihed til metodeansvar Uddannelse i familierådslagning. At alle socialrådgivere bliver uddannet i familierådslagning og har fuldført tre rådslagninger pr. år At sagsstyringssystemet DUBU implementeres fuldt ud i overensstemmelse med udviklingsplanen for DUBU. Alle rådgivere på børneområdet er uddannet i familierådslagning. Der er i alt afholdt 4 rådslagninger i 2012. I 2013 iværksattes der opfølgende uddannelse i metoden samt mål for antal af udførte rådslagninger Sagsstyringssystemet DUBU er fortsat under implementering i overensstemmelse med udviklingsplanen. Helhed i opgaveløsningen At der indtænkes hjemgivelser ved en anbringelses start. At der ved hver anbringelse iværksættes foranstaltninger i familien, som har til formål at fremme en hjemgivelse. Der ses iværksættelse af støttet samvær, familiebehandling el. lign indsats til formål at fremme en hjemgivelse i de sager, hvor det vurderes, at en hjemgivelse er et realistisk mål. 20
Målopfølgning Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Egedal Familiehus 2012 Egedal Familiehus overordnede målsætning er at skabe et meningsfuldt behandlingstilbud til familier, unge og børn i Egedal Kommune. Fuld implementering af udvidelsen af Familiehuset og den nye teamorganisering. Projektsættelse og implementering af BUM-model mellem familieafdelingen og Egedal Familiehus Gennemførsel af behandlingsplans-projektet, som er påbegyndt i 2011. Udvikling af behandlingspakkerne. Videreudvikling af gruppetilbuddene til familier, forældre, unge og børn i Egedal Familiehus. Videreudvikling af Egedal Familiehus kursusudbud til Familierne i Egedal Kommune. Bidrage til projektsætning og etablering af centerets fælles åbne anonyme rådgivning. Bidrage til forældrekursus til normalområdet. Borgerne i Egedal Kommune oplever, der er tilgængelige hjælpeforanstaltninger, når de møder kriser og vanskeligheder, som bringer familiens trivsel i fare. Specialisering af personalet og dermed et mere kvalificeret tilbud til borgerne. Større overblik i og tættere styring af de ressourcer som anvendes på de forebyggende foranstaltninger. Målrette og effektivisere behandlingsprocesserne. Klarere forventningsafstemning mellem de involverede aktører i familieafdelingen, familiehuset og borgerne. Sikre forandringsskabende erfaringsudveksling mellem ligesindede og bæredygtig netværksskabelse. Videreudvikling af specialkurserne på handicapområdet for at sikre netværksdannelse mellem familierne og dermed reducere deres behov for specialvejledning. Forebyggelse af behov for specialforanstaltninger og understøtte inklusion i normalområdet. Forebyggelse af behov for specialforanstaltninger og understøtte inklusion i normalområdet. Et mål udførerafdelingen har overtaget. Det lykkedes i langt højere grad i den nye organisering blandt andet på grund af etablereingen af råd og vejledningsteamet, som borgerne har direkte adgang til. Det gamle familiehus indgår nu i de udkørende teams. Teamstrukturen er implementeret. Der blev udarbejdet og politisk godkendt takster på børneområdet, så vi er klar til de aktivitetsbaserede budgetter. Arbejdet er i gang, og der arbejdes med forskellige modeller til indsatsplaner. Forventes afsluttet i 2013. Er afsluttet i 2012. Der er fire nye gruppetilbud, som er blevet udviklet i 2012 - to af dem er samarbejdsprojekter med voksenområdet. En unge og rusmidler. Gruppetilbud til pårørende til borgere med problemgivende rusmiddelforbrug. Kurserne udvikles fortløbende i forhold til den faglige udvikling på området og den feedback familierne giver. Råd og vejledningsteamet blev etableret i april 2012. I 2013 starter rådgivning på skolerne, hvor teamet etablerer åben anonym rådgivning på, i første omgang, tre skoler. Vi har i december 2012 indsendt en ansøgning om en skilsmisse indsats som indeholder kurser til normalområdet i samarbejde med DPU og Teater Refleksion. 21