Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
|
|
|
- Carl Andreasen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato
2 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose og skoleinspektør Kurt Grønning Larsen. Kontrakten er 2-årig, men kan indeholde beskrivelse af udviklingen i et længere tidsperspektiv. Lovgivning og politiske rammer Folkeskoleloven og andre relevante lovområder Børn- og ungepolitikken, herunder delpolitikker for skoleområder Odense Kommunes politikker som integrationspolitik og sundhedspolitik Odense Kommunes budget 2010 og budget Kontraktens fokus Kontraktens fokus er implementering af lovgivning, politikker og særlige udviklingsopgaver. Nogle af fokusområderne er fremkommet via kvalitetssamtalen.
3 2. Vigtigste driftsmål Skolernes økonomi har været under pres grundet bl.a. stigende løsudgifter. Det er derfor nødvendigt med en stram økonomistyring, for at skolerne fortsat kan levere kerneydelsen. Arbejdet med Effektivisering- og fornyelsesstrategien er udmøntning af en politisk beslutning. Overordnet mål: Økonomi Skolen skal have fokus på, at den udmeldte økonomiske ramme overholdes inden for gældende regler. Skolen skal deltage i processen med effektiviserings- og fornyelsestiltag. Skolen skal gennem sin planlægning af skoleåret sikre, at den økonomiske ramme overholdes og lave en plan for afvikling af et evt. underskud. Skolen skal bidrage med forslag til, hvorledes kerneopgaven kan fungere på samme serviceniveau med færre resurser og evt. indgå i forsøg hermed. Skolen har en sund økonomi og en plan for fremtiden. Forsøg med nye former og effektivisering evalueres og positive tiltag implementeres på alle skoler. Skolens regnskab. Skolens deltagelse i forsøg med fastholdelse af serviceniveau og med et mindre resurseforbrug.
4 3. Fælles strategiske mål Nedenstående mål i forhold til Inklusion og Skolestart er udmøntning af politiske beslutninger i Børn- og Ungeudvalget. Inklusionsprojektet er en opfølgning på rummelighedsundersøgelsen. Teamet Skoleledelse er en fortsættelse af arbejdet med Vilkår for Skoleledelse. Temaet Social kapital er fortsættelse af arbejdet med at nedbringe medarbejdernes sygefravær, der med denne drejning omdefineres, så der kommer en mere positiv tilgang til arbejdet, og flere facetter tilføres arbejdet. Overordnet mål: Inklusion Målet er, at skolen får styrket og fremmet et inkluderende læringsmiljø på skolen. Skolen skal arbejde med særlige indsatser, der fremmer et inkluderende læringsmiljø. Indsatser kan være: - fortsættelse af igangværende indsatser - videreudvikling af igangværende indsatser - nye tiltag Tiltagene skal etableres, så de på sigt kan indarbejdes som en del af hele skolens virksomhed. Skolen forpligter sig til at videndele omkring deres konkrete indsatser internt i organisationen, på tværs af skoler samt i forhold til skoleafdelingen. Skolen skal give midtvejsstatus på, hvorvidt skolens iværksatte tiltag vurderes at fremme og understøtte et inkluderende læringsmiljø. Skolen forpligter sig til at videndele omkring deres konkrete indsatser internt i organisationen, på tværs af skoler samt forpligter sig på en tilbagemelding til det samlede projekt omkring Inklusion. Skolerne skal primo 2010 beskrive, hvilke tiltag, de ønsker at iværksætte fra kommende skoleår (2010/11). Skolerne skal i foråret 2010 konkretisere indsatserne og nye indsatser skal senest påbegyndes fra skoleåret 2010/11.
5 Overordnet mål: Skolestart Målet er at udvikle og kvalificere barnets overgang fra dagtilbud til skole og SFO. Skole/SFO skal i samarbejde med de lokale dagtilbud indgå i en fælles proces omkring udvikling af overgang fra dagtilbud til skole/sfo. I processen skal der være fokus på at få etableret et fælles pædagogisk forståelse og en fælles pædagogisk platform mellem dagtilbuddet og skole/sfo ud fra en fælles kontekst, hvor omdrejningspunktet er dialog og gensidig anerkendelse. Processen skal være med til at kvalificere børnenes overgang fra dagtilbud til skole/sfo. Samarbejdsaftalen implementeres i forbindelse med nye 0. klasseelever fra skoleåret 2011/12. Samarbejdsaftale udarbejdes. Færdig efterår Samarbejdsaftalen skal indeholde: - Fælles pædagogisk grundlag på baggrund af konklusioner fra drøftelser om egen faglighed - Forventningsafklaring - Tids- og handleplan for samtaler, besøg, informationsmøder for forældre mv. Proces i løbet af 2010: Refleksion over egen praksis (skole/sfo) Fælles refleksion mellem skoler/sfo og børnehuse/ institutioner Udarbejde samarbejdsaftale med udgangspunkt i de fælles refleksioner. Sikre fælles fokus, i dagtilbud og skole på børnenes sproglige udvikling. Viden om sprogvurderingsmateriale, temaet sprog i pædagogiske læreplaner samt sprog og udtryksformer i fælles mål for børnehaveklassen indgår i samarbejdet omkring overgangen fra dagtilbud til skole. Formuleres ved udgangen af Dokument, der beskriver de fastlagte rammer for samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Overordnet mål: Skoleledelse Målet er at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for skoleledelsen på baggrund af tydelige og beskrevne rammer for udfoldelsen af skoleledelse Skolen skal arbejde med Skolen skal udarbejde et lokalt ledelsesgrundlag med regionen som inspirationsforum og kommunens ledelsesgrundlag som pejlemærke. Skolen skal opgøre skolens sociale kapital ved hjælp af 4 Ledelsesgrundlaget skal implementeres, så det afspejles i ledelsens hverdag på skolen. Skolen skal i løbet af 2010 og 2011 iværksætte konkrete Alle skoler skal ultimo 2010 have udarbejdet lokalt ledelsesgrundlag, der indsendes til skoleafdelingen. Spørgeskema med 4 spørgsmål til medarbejdere.
6 skolens sociale kapital. spørgsmåls-spørgeskema og efterfølgende reflektere over, hvorledes den sociale kapital på skolen kan styrkes. Skolen skal i løbet af 2010 og 2011 iværksætte konkrete initiativer, der har til formål at styrke den sociale kapital på skolen. initiativer, der har til formål at styrke den sociale kapital. Opgørelse over skolens sociale kapital indgår i skolens kvalitetsrapport, kvalitetssamtale og i skolelederens kontraktsamtale. Overordnet mål: Fremtidens skole Fremtidens skole er pejlemærke for skolens udvikling, og skolen indgår engageret og forpligtende i arbejdet med visionen Skolen forpligter sig til at indgå i arbejdet med Fremtidens Skole Skole har udarbejdet en strategi for arbejdet med Fremtidens skole på egen skole Skolens bidrag indgår i arbejdet med visionen Skolens strategiplan indgår i kvalitetssamtalerne
7 4. Mål for egen organisationsudvikling Rasmus Rask-Skolen har endvidere fastsat følgende overordnede mål vedrørende egen organisationsudvikling, som er nærmere beskrevet i de efterfølgende skemaer. Skolen har, med udgangspunkt i bl.a. Trivselsundersøgelsen og deltagelse i projekt Netværk og Videndeling, gennem det seneste år haft fokus på at øge den enkelte medarbejders oplevelse af trivsel i arbejdet. Trivsel forstået både i forhold til den enkeltes konkrete arbejdsopgaver, og ikke mindst den enkeltes faglige og personlige udvikling. I denne sammenhæng er det vigtigt at kunne fortsætte denne målrettede indsats i det kommende år, ikke mindst set i lyset af implementeringen af den nye arbejdstidsaftale og ønsket om at arbejdet med den sociale kapital kan få en fremtrædende plads i den enkeltes bevidsthed. Endvidere ønsker skolen et fortsat fokus på at øge den enkelte elevs udbytte af undervisningen, gennem bl.a. eksperimenter med holddeling og undervisningsdifferentiering. For begge områder er det gældende at skolens målfastsættelse og resultatkrav i den indgåede kontrakt i 2009, på nuværende tidspunkt vurderes at have været for optimistiske. Overordnet mål: Gennem øget opmærksomhed på implementeringen af den nye arbejdstidsaftale og på arbejdet med den sociale kapital, at øge den enkeltes generelle oplevelse af trivsel og tilfredshed i jobbet. Kvalificering af skolens arbejdsplanlægning og arbejdstilrettelæggelse Her beskrives 2. mål. Fokus er her rettet mod både skolens overordnede planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, samt mod de enkelte teams planlægning og arbejdstilrettelæggelse (den sociale kapital). Arbejdet vil tage udgangspunkt i den konkrete planlægning omhandlende skoleåret 2010/2011. At 90 % af lærergruppen giver udtryk for tilfredshed med årets arbejdsplanlægning og arbejdstilrettelæggelse. At den enkelte medarbejder giver udtryk for at 90 % af dennes arbejdsopgaver findes tilfredsstillende. At 90 % af medarbejderne giver udtryk for at man i teamet er lykkedes med en retfærdig fordeling af opgaverne i teamet (den sociale kapital). MUS (gennemføres efteråret 2010). Spørgeskemaundersøgelse. Samtale med afdelingsteam. Evalueringer i forlængelse af skoleårets planlægning.
8 Overordnet mål: Gennem fokus på og eksperimenter med forskellige former for undervisningsdifferentiering og holddeling, at øge den enkelte elevs udbytte af undervisningen. At afdelings- og klasseteam bevidst eksperimenterer med forskellige organiseringer af undervisningen. At en større del af undervisningsplanlægningen foretages fælles. Ved skolens udarbejdelse af grundskemaet (2010/2011) tages der, efter forudgående drøftelse i medarbejdergruppen, i videst muligt omfang udgangspunkt i en parallellægning af fag på den enkelte årgang. Gennemsyn af periodeskemaer. At eleverne i evaluering / elevsamtaler giver udtryk for at være præcist og relevant udfordret. MUS Samtaler med fagteam.
9 5. Opfølgning og ændringer I løbet af kontraktårene udvikles dialogbaserede opfølgninger imellem kontraktholder og kontraktenheden samt en afrapportering årlig. Resultatkontrakten kan normalt ikke genforhandles i løbet af kontraktåret. Væsentlige ændringer i forudsætningerne for kontrakten medtages i opfølgningerne og afrapporteringen. 6. Underskrifter Odense, 12. februar 2010 Knud Andersen Skoleleder Rasmus Rask-Skolen Jørgen Schaldemose Skolechef Bilag Der kan i begrænset omfang vedlægges bilag med supplerende beskrivelser af væsentlig betydning for kontraktenheden.
Resultatkontrakt for Tingkærskolen
Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Resultatkontrakt for Bækholmskolen
Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen
Resultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015
Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt
Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt 2019 NOVEMBER 2018, ELSE SALL Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt 2019 Vision for Skanderborg Dagpleje Formålet med Visionen for Skanderborg Kommunale Dagpleje:
Børneinstitution Højmes opgaver og budget:
Børneinstitution Højmes opgaver og budget: Institutionens organisation : Børneinstitution Højme består af følgende 4 børnehuse: Dyrup: Vuggestuebørn: 0 Børnehavebørn: 42 Elisehaven: Vuggestuebørn: 12 Børnehavebørn:
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,
Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Skoler Udvalgsaftale
Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Albertslund kommune 2019/ /2021.
Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Albertslund kommune 2019/2020 2020/2021. I Albertslund Kommune har vi en ambitiøs strategi for et fælles skolevæsen Skole for alle med et fælles
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv
Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-
Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud
Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Kvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Kvalitetsrapport fra. for 2011
Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, [email protected], tlf. 72
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Landsbyordningen Ejer Bavnehøjs udviklingskontrakt 2013
Landsbyordningen Ejer Bavnehøjs udviklingskontrakt 2013 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Dialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.
Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Børn og Kultur vil hermed præsentere Assens modellen for hvordan der arbejdes konkret og pædagogisk med overgange for børn. Modellen indeholder
Virksomhedsaftale Dagtilbud
Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget
Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget 2011-2012 1 1. Formål Formålet med dialogbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune er : At udvikle
