Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var tidligere et af byens gamle fiskerhuse, og stationens nuværende udstillingsrum blev brugt til opbevaring af naturis. Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Mod nord afgrænses området af Kattegat, mod vest af Hevring Ådal landbrugslandskab, mod syd af Stenvad hede- og moselandskab og mod øst af Mejlgård herregårdslandskab. Landskabskarakteren Stranden og det lave marine forland er karaktergivende for området, der i dag er præget af sommerhusbebyggelse og ferieaktiviteter. Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden efter Anden Verdenskrig.
Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug Fjellerup Mølle 2. Det udparcellerede landskab 3. Skov Flere mindre skovområder i den centrale del af området mellem Fjellerup og Hegedal. Vestligste del af Overskov. 4. Købstad 5. Landsby Fjellerup Havhuse Hegedal 6. Kystanlæg Fiskerlejet Fjellerup Strand Fiskerhusmandskolonien i Fjellerup Kær 7. Befæstningsanlæg Skovgårde Voldsted 8. Råstofudvinding 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg Sommerhusområde ved Skovgårde Sommerhusområde ved Rygård Strand Sommerhusområde ved Fjellerup Strand Sommerhusområde ved Fjellerup Fælled Sommerhusområde ved Fjellerup Kær Campingplads ved Skovgårde Campingplads ved Ravnsbakke Campingplads ved Fjellerup Strand Campingplads ved Hestehave 11. Energianlæg 12. Infrastruktur
Grejet hentes ind. Billedet er et par år gammelt, men scenen kan så vidt vides stadig opleves ved Fjellerup Strand. Naturgrundlaget Karakterområde 14 Fjellerup kystanlæg omfatter disse naturgeografiske områder: Område 25 Fjellerup randmoræne Område 26 Fjellerup kystlandskab Samt en mindre og ubetydelig del af Område 21 Vivild morænelandskab. Landskabsdannelsen (geomorfologi) Landskabet er generelt præget af marint forland. Fjellerup randmoræne består af yngre moræneaflejringer. Den dominerende randmoræne, der strækker sig fra Skovgårde i vest til Overskov i øst er dannet i forbindelse med nordøstisens afsmeltning under sidste istid. Fjellerup kystlandskab er fremkommet som følge af den landhævning, der har fundet sted på Norddjursland siden sidste istid. I området, mellem stranden og sommerhusbebyggelsen på Fjellerup Strand, findes et mindre strandvoldssystem, der især træder tydeligt frem i hedeområdet mellem Fyrrebakken og campingpladsen mod vest. Terrænet Fjellerup randmoræne er storbakket med fald ned mod kysten og moræneplateauet mod syd. Skråningerne på randmorænen har flere steder hældninger på 6 12 grader. Fjellerup kystlandskab er fladt i de marine forlandsområder. Vandløb og søer Adskillige mindre vandløb har deres udspring i Fjellerup randmoræne. De løber alle mod kysten. Der er ingen søer og kun mindre vandhuller i området.
Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Flere mindre skovområder præger området mellem Fjellerup og Hegedal. I den vestligste del af området ligger et større skovområde med sammenhæng til Overskov (Mejlgård) Dyrkningsform Overvejende mindre landbrug og husmandsbrug, hvoraf flere tidligere har været både landmænd og fiskere. Bebyggelsesstruktur Fjellerup Mølle er områdets tilbageværende ældre vandmølle. Fjellerup Mølle, der ligger ved Møllebæk i Fjellerup, er etableret omkring 1800. Vandmøllen brændte i 1880 men blev genopbygget. Mellem 1878 og 1916 eksisterede der desuden en vindmølle på stedet der kunne supplere vandmøllen i vandfattige perioder. Den beskedne mølledam, der lå umiddelbart vest for vandmøllen, fik vand fra kildevæld. Mølledriften blev indstillet i 1960. Flere af de små fiskerhusmandsbeboelser i Fjellerup Kær er bevaret og typisk ganske velholdte. De tjener nu som ferieboliger. Før fiskeriet i slutningen af 1800-tallet blev et egentligt erhverv, var det primært husmænd, der drev fiskeri som supplement til udbyttet fra de beskedne jordlodder. Fiskerhusmandsbebyggelsen i Fjellerup Kær er ikke nogen anlagt koloni og det er uklart, på hvilken baggrund udstykningerne har fundet sted. Fra studier af Det tidligere missionshus i Lystrup er i dag er privatbolig. Områdets dominerende landsby er Fjellerup. Fjellerup blev udskiftet i 1792 i en kamudskiftning, der er en lidt usædvanlig udskiftningsform, som er blevet anvendt i landsbyer, hvor gårdene lå side om side langs bygaden, hvilket var tilfældet med Fjellerup omkring udskiftningen. Vejnettet i byen bestod dengang af det der i dag er Fjellerup Bygade samt en syd for liggende parallelvej som i dag kun eksisterer som korte stykker vej- eller stirester på sydsiden af byen. I midten af 1800-tallet er der
foruden kirke og præstegård registreret skole og vandmølle i landsbyen. Omkring 1900 har landsbyen fået forsamlingshus (opført 1896) og andelsmejeri (oprettet 1893). I begyndelsen af det 20. århundrede har byen desuden fået missionshus (opført 1918), brugsforening, købmandshandel, afholdshotel og sparekasse samt savværk. I efterkrigstiden og især fra 1960 erne har der været en ret betydelig vækst af boliger i Fjellerup by, omkring Strandvejen, Søndermarken og Østergårdsvej. I samme periode har Fjellerup Strand udviklet sig til Norddjurslands største sommerhusområde. Landsbyen Hegedal er en ganske lille landsby beliggende vest for Fjellerup på den randmoræne, der strækker sig fra Skovgårde og sydøst på mod Stenvad. Havhuse er en lille landsbybebyggelse beliggende helt fremme ved kysten, hvad der er særdeles sjældent for ældre landsbyer. Tjærevogn på Fjellerup Strands gamle tjæreplads. På de høje målebordsblade fra 1870 erne er der absolut intet på Fjellerup Strand, hvilket er godt i overensstemmelse med at fiskeri først bliver et egentligt erhverv i slutningen af århundredet. Tredje udgave af Trap (1898-1906) oplyser, at der er 16 personer - dvs. familieoverhoveder der lever af fiskeri. Den efterfølgende fjerde udgave af Trap oplyser, at I Fjellerup og Glesborg Sogne var der 1923 10 Fiskere (deraf 9 Erhvervsfiskere.), som ejede 19 Fartøjer 8deraf 6 Motorf. Mel. 5 og 15 Tons) Værdien af Fangsten (c. 125 Tons Torsk, 15 T. Makrel, 10 Tons sild) udgjorde 40.000 kr. I den kulturhistoriske rapport om Nordsøstiens opland fra Århus Amt, 2004, hedder det: Ved Fjellerup drev man bundgarnsfiskeri. Bundgarnsfiskeriet kan dateres tilbage til 1870 erne og da det var på sit højeste var der omkring 60 bundgarn ved Fjellerup Strand og ca. 50 mennesker, som var beskæftiget med selve fiskeriet mens omkring 50 mennesker handlede med fisk i oplandet. Det gamle fiskerhus, som nu er Blå Flag station, er fra 1916. Det blev senere ombygget i 1924 så man kunne opbevare naturis der blev hentet i de omliggende søer og moser i vintermånederne og gemt (under et tykt lag isolerende tørv fra Pindstrup) til brug i
sommertiden. Der har også været fiskerøgeri og tilhørende konservesfabrik samt en fiskeeksportør på Fjellerup Strand. De store sommerhusområder og området 4-5 campingpladser er kommet til i tiden efter Anden Verdenskrig og præger i dag området. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Miljøet omkring Fjellerups Strands gamle tjæreplads udgør et kulturhistorisk interessant element. Tekniske anlæg Ingen nævneværdige tekniske anlæg. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Fjellerup Strand er i dag et udpræget ferieområde og ferie/fritidsbebyggelsen er det karaktergivende element. De tilbageværende elementer af kystfiskeri indgår i dag mere eller mindre som en del af den stedlige oplevelseskultur. Oplevelsesrige delområder og delelementer Kysten er et oplevelsesrigt delområde, som er tilgængelig blandt andet takket være langtursvandreruten Nordsøstien der omkring Fjellerup Strand går langs strandbredden. Skovgårde Voldsted et ganske velbevaret voldsted med offentlig adgang.