!" # "$ % # & % ' & ' # ()* + #," *- ##. # #% / '

!" # "$ % # & % ' & ' # ()* + #," *- ##. # #% / '

Definition Klinisk risikoaffald defineres som affald, hvor der ved direkte kontakt er risiko for smitteoverførsel af mikroorganismer til personer, som håndterer affaldet. Vævsaffald fra mennesker, hvor der er ønske om ugenkendelighed af affaldet, defineres også som klinisk risikoaffald. Korrekt håndtering, indsamling og behandling af klinisk risikoaffald er derfor vigtig for at undgå smitteoverførsel af mikroorganismer fra affald stammende fra sundhedssektoren til personale, som håndterer affaldet i det daglige eller personer, som står for bortskaffelsen af affaldet. Pligter I henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 er kommunalbestyrelsen forpligtiget til at iværksætte indsamlingsordninger i form af henteordninger for farligt affald, herunder klinisk risikoaffald. Kravet om henteordninger gælder for virksomheder men ikke for private husholdninger, hvor der kan etableres bringeordninger. Virksomheder med mindre mængder af klinisk risikoaffald kan også omfattes af en bringe ordning. Kommunalbestyrelsen har tilsynspligt med virksomheder, der frembringer farligt affald herunder klinisk risikoaffald, og har mulighed for at meddele påbud eller forbud for at forebygge forurening og sikre, at affaldet anmeldes og håndteres korrekt. Virksomheder, der producerer farligt affald, er forpligtet til at anmelde dette til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om mængde, affaldets art, emballering, sammensætning og egenskaber. Virksomheder er forpligtet til at benytte de ordninger for farligt affald, som kommunalbestyrelsen har iværksat. Baggrund for forslaget om en fælles ordning I 2001 blev der i medfør af den fælles affaldsplan 2001 2012 fremlagt debatoplæg til en fælles ordning for indsamling af klinisk risikoaffald. Tilbagemeldingerne fra kommunerne viste interesse for etablering af en ny fælles ordning i regi af Reno Djurs I/S. Kort tid efter fremlæggelse af debatoplægget blev der generelt rejst tvivl om kommunernes muligheder for at overdrage myndighedsopgaver til fælleskommunale selskaber hvilket var forudsat i den fremlagte løsningsmodel. Bl.a. som følge heraf blev en fælles løsning ikke umiddelbart igangsat på dette tidspunkt. I den nye fælles affaldsplan 2005-2016 er det igen besluttet, at der skal fremlægges forslag til en fælles indsamlingsordning for klinisk risikoaffald for interessentkommunerne i Reno Djurs I/S. Formålet med en fælles indsamlingsordning for klinisk risikoaffald er at optimere samt forbedre indsamlingen og behandlingen af klinisk risikoaffald, således at mest muligt klinisk risikoaffald indsamles og behandles korrekt. I dette notat belyses status og løsningsmuligheder overordnet ud fra de nugældende rammebetingelser. Herudfra er der i samarbejde med teknikere i de 8 kommuner udarbejdet forslag til en ny fælles ordning som beskrevet i kontrakter om tillægsydelse herom.

# Klinisk risikoaffald er omfattet af definitionen for farligt affald i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 jf. særligt bilag 2 (Listen over affald) EAK gruppe 18 00 00: Affald fra læge- eller dyrlægepraksis og/eller hermed forbundne forskningsaktiviteter (undtagen køkken- og kantineaffald, som ikke har direkte tilknytning til patientbehandling). De særlige bestemmelser for klinisk risikoaffald er primært begrundet i behovet for særskilt håndtering af denne affaldstype. Klinisk risikoaffald, der skal bortskaffes efter disse særlige bestemmelser, omfatter affald, som ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering. Klinisk risikoaffald omfatter affald fra sygehuse, fødeklinikker, behandlingsinstitutioner, hjemmeplejeordninger, lægers og tandlægers klinikker, praktiserende jordemødre, svineproducenter m.fl., som ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering: Skærende og stikkende genstande, som har været brugt i patientpleje eller behandling, eksempelvis: Kanyler, knive, guidewires, sakse, pincetter, suturnåle, dråbekamre og andet, der kan penetrere hud. Reagensglas, skår og lign., der indeholder blod, pus eller vævsvæskerester. Laboratorieglasvarer (f.eks. hæmoglobinkuvetter, hårrør, pipetter og glasskår) forurenet med blod, pus og vævsvæsker. Alt affald fra patienter, som er isolerede, medmindre kendskab til sygdommens smittemåde gør, at risikoen ved håndtering må anses for minimal. Eksempler på klinisk risikoaffald under denne kategori er: Affald fra patienter med kolera og miltbrand. Af hensyn til smittefare for medpatienter/praktisk overholdelse af isolationsregime kan man vælge at håndtere en større del som risikoaffald, end svarende til den reelle risiko ved håndtering. Smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr, eksempelvis: Petriskåle og lign., som indeholder levende bakterie-, virus- eller svampekulturer. Meget vådt (som vil dryppe, hvis det sammenpresses) engangsmateriale, hvor væden udgøres af vævsvæsker, pus eller blod fra patienter, eksempelvis; forbindinger, afdækninger, operationsservietter, bleer og hygiejnebind. Alle vævsdele fra forsøgsdyr, som indeholder humanpatogene mikroorganismer. Rester af ikke-dræbt vaccine. Visse typer vævsaffald, som på grund af stikkende (f.eks. knoglesplinter) eller væskeholdig/dryppende karakter (f.eks. moderkager) kan udgøre en risiko. Korrekt håndtering, indsamling og behandling af klinisk risikoaffald er derfor vigtig for at undgå smitteoverførsel af mikroorganismer fra affald stammende fra sundheds-

% sektoren til personale, som håndterer affaldet i det daglige eller personer, som står for bortskaffelsen af affaldet. Vævsaffald For visse typer vævs- og legemsdele er der ønske om sikkerhed for ugenkendelighed af affaldet efter behandling. Ved behandling ved forbrænding skal større sammenhængende vævsdele og legemsdele behandles særskilt for at sikre udbrænding. Vævsaffald kan defineres som alle genkendelige vævs- og legemsdele samt andet affald, hvor ugenkendelighed efter behandling skønnes hensigtsmæssig af æstetiske grunde, eller hvor den stikkende/væskeholdige karakter af vævet udgør en potentiel risiko ved bortskaffelse. Som eksempler på vævsaffald kan nævnes: Moderkager. Aborter. Vævsprøver, herunder også vævsprøver i formalin. Amputerede legemsdele. Vævsaffald er kun at betragte som risikoaffald/farligt affald, såfremt det falder ind under en eller flere af de tre ovennævnte hovedkategorier for klinisk risikoaffald f.eks. på grund af indhold af blod eller anden væske (f.eks. moderkager eller bortopererede tumorer fra bughulen) eller på grund af stikkende/skarp karakter (f.eks. knoglestykker). Producenterne af klinisk risikoaffald kan inddeles i følgende kategorier: Primær sundhedssektor Sekundær sundhedssektor Andre producenter Den primære sundhedssektor omfatter små og mellemstore affaldsproducenter f.eks. praktiserende læger og tandlæger, praktiserende jordemødre, hjemmeplejeordninger og plejehjem. Den sekundære sundhedssektor omfatter mellemstore og store affaldsproducenter, f.eks. sygehuse og hospitaler, klinikker og laboratorier, behandlingsinstitutioner og sanatorier. Andre producenter af klinisk risikoaffald omfatter f.eks.: Medicinske forskningsinstitutioner, apoteker, laboratorier, lægelaboratorier m.v., levnedsmiddelkontrolenheder, akupunktører, tatovører, kosmetologer, landbrug med dyrehold m.m. Den største mængde klinisk risikoaffald produceres af de primære og sekundære kilder. Kategorien andre kilder omfatter dog affaldsproducenter, som kan have betydelige mængder klinisk risikoaffald f.eks. dyrlæger. Nedenfor er der opstillet en oversigt over antallet af potentielle kilder til klinisk risikoaffald fordelt på ovennævnte kilder samt kommuner.

& Kilde Ebeltoft Grenaa Midtdjurs Nørre Djurs Rosenholm Rougsø Rønde Sønderhald I alt Primære kilder Praktiserende læger 11 10 5 5 2 5 6 5 49 Praktiserende tandlæger og klin. Tandlægeteknikere 8 10 6 4 3 6 4 2 43 Jordemødre og jordemodercenntre 0 1 1 0 0 0 0 0 2 Hjemmesygepleje og sunhedspleje 1 1 1 1 1 1 1 1 8 Plejehjem og beskyttede boliger 5 4 1 3 2 2 2 2 21 Patienter 0 Sekundære kilder Hospitaler 1 1 Andre kilder Apoteker 2 1 2 1 1 1 1 9 Dyrlæger 4 1 2 0 2 2 1 1 13 Fodplejere 3 6 2 2 1 1 1 1 17 Tatovører 1 1 I alt 34 36 20 15 12 18 16 13 164 Landbrug med dyrehold 117 92 99 165 82 115 53 70 793 Kildegrundlag primo 2006. Alle kommuner har etableret en indsamlingsordning for klinisk risikoaffald. Ordningerne er indbyrdes forskellige, og er organiseret både som hente- og bringeordninger. I nogle kommuner kan klinisk risikoaffald afleveres på genbrugsstationen, idet kommunen foranstalter transport og behandling herfra. Øvrige kommuner har en anden kommunal modtageplads, herunder institutioner og apoteker, hvor klinisk risikoaffald kan afleveres. Generelt er der dog nogen usikkerhed om ordningerne hos producenterne, hvilket f.eks. betyder at der ofte afleveres klinisk risikoaffald på genbrugsstationer, hvor dette ikke er forudsat ofte i umærkede emballager. I Ebeltoft Kommune køber affaldsproducenterne emballage på apoteket og bringer affaldet til den lokale genbrugsstation, hvor affaldet emballeres i 30 liters papkasser. Ordningen er ens for både private og erhverv. Efter behov afhenter kommunen affaldet og bringer dette til specialforbrænding på Forbrændingsanlægget Århus Nord. Kommunen betaler både transport og behandling af affaldet. I Grenaa Kommune udleveres tomme kanylebokse gratis på apoteket, og fyldte kanylebokse stammende fra både private og erhverv (læger, tandlæger m.m.) skal afleveres på Grenaa genbrugsstation, hvor disse pakkes i 30 liters papkasser foret med plastpose. Klinisk risikoaffald indsamlet på genbrugsstationen bortskaffes sammen med klinisk risikoaffald fra Grenaa Sygehus. Kommunen sørger for transport af affaldet til sygehuset. Behandlingsudgiften for affald indsamlet på genbrugsstationen afholdes af kommunen. Grenaa Sygehus er fortsat Djurslands største producent af klinisk risikoaffald med en årlig produktion på i størrelsesordenen 2.000 kg.. Det kliniske risikoaffald håndteres i 240 liters plastaffaldsbeholdere som lejes af Forbrændingsanlægget Århus Nord. Sygehusets personale indsamler klinisk risikoaffald på de forskellige afdelinger og place-

rer dette i beholderne. På operationsstuer er der permanent opstillet en beholder til klinisk risikoaffald, hvori vævsaffald også bortskaffes. Beholderne indsamles af Randers Centralvaskeri som returlæs. Beholdere fra flere af Århus amts hospitaler samles i Randers for videre transport til behandling på Forbrændingsanlægget Århus Nord. Der er fast afhentning af klinisk risikoaffald 1 gang om ugen i 240 l beholdere. Fordelingen mellem vævsaffald samt klinisk risikoaffald kendes ikke. Sygehuset afholder selv udgiften til transport og behandling, hvor der er en fast behandlingsafgift pr. beholder uanset indhold og vægt. I Midtdjurs Kommune køber erhverv kanylebokse på apoteket og disse kan afleveres gratis på genbrugsstationen. Kommunen betaler for transport og behandling af klinisk risikoaffald fra genbrugsstationen. Private kan afhente kanylebokse gratis på apoteket eller kommunens sundhedscenter. Desuden opererer en privat entreprenør som indsamler i kommunen. Betaling for denne ydelse er et mellemværende mellem affaldsproducent og entreprenør. Affaldet indsamlet af den private entreprenør bliver behandlet på Vejen Kraftvarmeværk. I Nørre Djurs Kommune indsamles klinisk risikoaffald fra erhverv af en privat entreprenør efter behov. Der afregnes direkte med affaldsproducenten uden kommunens mellemværende. Typisk indsamlingshyppighed er 1 gang pr. 1-4 uger eller efter behov. Affaldet bliver behandlet på Vejen Kraftvarmeværk. Rosenholm Kommune afholder udgifterne til emballage, som udleveres gratis til både private og erhverv på Hornslet apotek. Indsamlingen er en kombineret hente- og bringeordning. Kommunen afhenter selv affald fra læger, tandlæger, plejehjem osv.. Private har mulighed for at aflevere klinisk risikoaffald på apoteket. Transport samt behandlingsudgifter afholdes af kommunen. Affaldet behandles på Forbrændingsanlægget Århus Nord. Rougsø og Sønderhald kommuner har enslydende ordning for klinisk risikoaffald. Kommunerne indkøber 30 liters papemballage, som fores med plastsæk. Ordningen gælder både for private og erhverv. Affaldsproducenter køber selv kanylebokse på apoteket. Kommunen transporterer selv affaldet til Århus modtagestation for farligt affald. Udgifterne til behandling af affaldet afholdes af kommunerne. I Rønde Kommune afhentes affaldet hos affaldsproducenterne, idet afhentningen er udliciteret til privat entreprenør, der afregner direkte med affaldsproducenterne uden kommunens mellemværende. Typisk indsamlingshyppighed er 1 gang pr. 1-4 uger eller efter behov. Alle producenter af klinisk risikoaffald har pligt til at tilmelde sig indsamlingsordningen. Affaldet bliver behandlet på Vejen Kraftvarmeværk. Ingen af kommunerne har iværksat specielle indsamlingsordninger for dyrehold. Dyrehold kan på samme vilkår som andre producenter af klinisk risikoaffald benytte de af kommunerne iværksatte indsamlingsordninger for klinisk risikoaffald. Erfaringsmæssigt er det få dyrehold, som benytter sig af indsamlingsordningerne. Affaldet bortskaffes typisk i dagrenovationen. På alle genbrugsstationerne er der mulighed for at aflevere kanylebokse.

'! Den samlede indsamlede mængde klinisk risikoaffald i samtlige kommuner er senest opgjort i forbindelse med affaldsplanen i 2003. Her udgjorde mængden ca. 14 tons. I det samlede billede udgør klinisk risikoaffald således kun en meget lille andel af den samlede affaldsmængde på ca. 250.000 ton. I forhold til andre affaldstyper er det dog ikke umiddelbart den vægtmæssige mængde, der har betydning for miljømæssige og risikomæssige konsekvenser. Klinisk risikoaffald kan således udgøre en risiko for sikkerhed, sundhed og miljø ved meget små mængder. "! Klinisk risikoaffald skal forbrændes på anlæg, der er godkendte til forbrænding af klinisk risikoaffald. Den samlede danske produktion af klinisk risikoaffald er på ca. 8.000 tons. Bortskaffelsen er fordelt på nedenstående anlæg: SWS (Special Waste System i Nørre Alslev) knap 35%. Resten bortskaffes på 7 traditionelle affaldsforbrændingsanlæg: Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S i Hjørring Forbrændingsanlægget Århus Nord Vejen Kraftvarmeværk I/S Amagerforbrænding BOFA I/S på Bornholm I/S KARA i Roskilde I/S Vestforbrænding i Glostrup Som det fremgår af ovenstående, er der 3 forbrændingsanlæg i Jylland, som kan behandle klinisk risikoaffald. Forbrændingsanlægget Århus Nord er det eneste anlæg i Jylland, som forbrænder vævsaffald. Da forbrænding af vævsaffald er underlagt særlige krav til destruktion og dermed anvendelse af højere forbrændingstemperaturer betyder dette, at behandlingsprisen er relativt højere end forbrænding af andet klinisk risikoaffald såsom kanyler osv. Sortering af klinisk risikoaffald i vævsaffald og andet klinisk risikoaffald er økonomisk fordelagtigt, da forbrænding af vævsaffald er ca. en faktor 4 dyrere end forbrænding af andet klinisk risikoaffald. I 1999 blev ca. 60% af det indsamlede kliniske risikoaffald fra Djursland forbrændt på anlæg, som er godkendt til forbrænding af vævsaffald, hvor behandlingstaksten udgør ca. 5.000 kr. pr. tons. Denne praksis betyder, at affaldsproducenterne/kommunerne betaler mere end nødvendigt for behandlingen af affaldet. Den resterende del af det indsamlede kliniske risikoaffald forbrændes på anlæg, hvor behandlingsudgiften udgør ca. 1.200 kr. pr. tons. Hertil kommer udgifterne til indsamling og transport af affaldet.

+ En indsamlingsordning for klinisk risikoaffald skal tilgodese miljø, sikkerhed, effektivitet samt økonomi. Følgende forhold skal bl.a. vurderes: Organisation af indsamlingsordning som hente- eller bringeordning eller en kombination af begge. Mulige indsamlingssteder i tilfælde af bringeordning. Hvilke affaldsproducenter omfatter ordningen. Indsamlingsinterval: Ugetømning, 14 dags tømning, månedstømning eller ringeordning. Indsamlingsmateriel, herunder krav til emballage og transport. Sortering af affald. Afsætningsmuligheder. Diverse registreringer af mængder og kilder. Økonomi. Administration. Myndighedsudøvelse. # $ % En indsamlingsordning for klinisk risikoaffald kan organiseres enten som en henteordning, bringeordning eller en kombination af begge. Der er fordele ved alle ordninger, men den største sikkerhed for korrekt indsamling og håndtering af affaldet opnås ved en henteordning. Henteordningen giver samtidig brugerne af ordningen den størst mulige service og det sikres, at det kliniske risikoaffald håndteres af færrest mulige, hvorved risikoen for menneskers helbred mindskes. Ved en henteordning kan det ligeledes sikres at transporten af affaldet er underlagt ADR forskrifterne som bl.a. indeholder krav om uddannelse af personalet, som håndterer affaldet. I nedenstående tabel er fordele og ulemper for forskellige indsamlingsordninger opstillet. Der fokuseres primært på afhentningsinterval:

0 Fast afhentning uge, 14 dags eller måneds interval Årlig afhentning Ringeordning Henteordninger Fordele Indsamlingseffektiviteten øges ved faste afhentninger. Affaldet bliver håndteret og transporteret af uddannet personale. Faste indsamlingsintervaller er især velegnet ved producenter af affald i den primære sundhedssektor dvs. læger, tandlæger m.m. Fast afhentning sikrer, at affaldet behandles korrekt. Mulighed for fastlæggelse af fast ruteplan. Henteordninger Fordele Fordelagtig ordning for småproducenter af stikkende og skærende affald. Høj fleksibilitet. Afhentningen kan tilpasses af den enkelte producent. Pludseligt opstået affald kan afhentes med kort varsel. Ringeordning kan koordineres med fast rutekørsel. Ulemper Små producenter som f.eks. svineproducenter, minkavlere og lign. af affald har ikke nok affald til, at dette kan retfærdiggøre en afhentning med korte mellemrum. En henteordning med månedsintervaller eller hyppigere vil blive forholdsvis dyr for småproducenter, da udgifterne til transport øges ved et meget diffust indsamlingsnet. Ulemper Stor risiko for uhygiejniske forhold ved producenter, der har andet affald end stikkende og skærende affald f.eks. sårforbindinger, sugende materiale forurenet med pus, blod eller lign. Sporadiske afhentninger vil fordyre afhentningen. Planlægning af indsamlingsruter vanskeliggøres. Bringeordning Fordele Ulemper Genbrugsstation Aflevering af klinisk risikoaffald fra små producenter bliver meget fleksibel. Fordel for f.eks. dyrehold. Modtagelse af affald fra producenter i den primære sektor vil belaste genbrugsstationen unødigt. Øget risiko for personale grundet øget mængde. Det kan ikke sikres, at alt affald fra den primære sektor indsamles. Registreringer af affaldsproducenter og mængder vanskeliggøres. Risiko for uhygiejniske forhold hos producenten. Apotek Samme som ovenfor. Samme som ovenfor. Miljøbil Miljøbilen kan evt. kombineres med indsamling af øvrigt farligt affald. Indsamling tættere på lokalsamfundet Kan evt. give højere indsamlingseffektivitet end genbrugsstationen. Ordningen er ikke serviceminded og fleksibel for de primære producenter. Erfaringer fra lignende ordninger i andre oplande viser, at lignende ordninger ikke bliver udnyttet optimalt.

Det vurderes, at en bringeordning kun vil være relevant for småproducenter af klinisk risikoaffald. Der er dog ved bringeordninger risiko for uhygiejniske forhold ved producenten eller arbejdsmiljøproblemer, såfremt bortskaffelsen foregår i dagrenovationen. Ved bringeordninger er der to relevante alternative opsamlingssteder nemlig: Genbrugsstationen og apoteket. Af disse to alternativer vurderes genbrugsstationen i givet fald som den bedste løsning, da ikke alle kommuner har et apotek. Genbrugsstationernes personale kan efteruddannes således det sikres, at affaldet håndteres korrekt. En henteordning kan omfatte et snævert eller bredt udvalg af producenterne af klinisk risikoaffald. I nedenstående tabel er fordele og ulemper opstillet for en henteordning for forskellige kildegrupper. Henteordning Fordele Ulemper Afhentning ved alle producenter Afhentning ved primære og sekundære producenter Afhentning fra dyrehold v. dyrlæger Alt klinisk risikoaffald bliver indsamlet og behandlet korrekt. Der er mulighed for at fastlægge en fast ruteplan for indsamlingen. En fast ruteplan kan evt. kombineres med en ringeordning. Mulighed for registrering af affaldsproducenten til brug for miljøtilsynet. Klinisk risikoaffald fra storproducenter bliver indsamlet og behandlet korrekt. Der er mulighed for at fastlægge en fast ruteplan for indsamlingen. En fast ruteplan kan evt. kombineres med en ringeordning. Mulighed for registrering af affaldsproducenten til brug for miljøtilsynet. Affald fra dyrehold kan potentielt indsamles effektivt, da dyrehold typisk har besøg af dyrlægen mindst en gang årligt. Behandlingen af affaldet kan gøres brugerbetalt ved, at dyrlægen formidler salg af emballage til affaldsproducenten. Ved store kørselsafstande, især ved småproducenter af affald, kan indsamlingen fordyres, hvis der afhentes i tilkald. Ved planlægning af rute, hvor alle årsafhentningerne medtages, reduceres transportudgifterne. Nødvendiggør oprettelse af centrale indsamlingssteder, hvor småproducenter kan aflevere deres affald. Risiko for at noget klinisk risikoaffald ikke afleveres og behandles korrekt. Andre oplande har registreret modvilje overfor dyrlæger, da det fra dyrehold vurderes, at betalingerne til dyrlægen er høje nok. Det kan ikke sikres, at alle dyrehold bliver omfattet af ordning. Ansvarsfordeling og affaldsstrømme vil være uigennemskuelige. En henteordning, som omfatter samtlige producenter af klinisk risikoaffald, er med hensyn til håndtering og behandling af affaldet optimal. De affaldsproducenter, som har den største produktion af klinisk risikoaffald, er primært lokaliseret i større bymæssig bebyggelse. Indsamling af affald begrænset til disse producenter vil måske give en isoleret besparelse på transportleddet. Indsamlingen af affald fra de små producenter kan foretages af dyrlæger og/eller ved, at producenterne selv bringer affaldet hen til centrale opsamlingslokaliteter. Ved indsamling af affald gennem dyrlæger kan der ske en sammenblanding af affald fra flere forskellige kilder, som vil resultere i, at registrering af affaldet vanskeliggøres. Såfremt behandlingen af affaldet skal finansieres af affaldsproducenten skal dyrlægen opkræve behandlingsgebyr for affaldet. Dette forhold kan give anledning til modvilje. Dyrehold kan benytte dyrlæger, som er beliggende udenfor Reno Djurs opland og derfor ikke omfattet af indsamlingsordningen. Dette kan betyde, at indsamlingseffek-

tiviteten mindskes. Ligeledes kan der være vanskeligt eller umuligt at følge affaldsstrømmene. En ordning, hvor affaldet afhentes hos alle affaldsproducenter er den mest sikre. For småproducenter vil de økonomiske konsekvenser herved ikke være anderledes end for større producenter, såfremt ordningen tilrettelægges med mulighed for afhentning med forskelligt interval efter behov. & % Som udgangspunkt skal alt affald kildesorteres, hvilket også gør sig gældende for klinisk risikoaffald. Klinisk risikoaffald skal sorteres i nedenstående tre fraktioner: Skærende og stikkende genstande. Andet smitteførende affald. Vævsaffald. Forbrænding af vævsaffald er forbundet med større udgifter end forbrænding af andet klinisk risikoaffald, hvorfor en kildesortering i fraktionerne vævsaffald og andet klinisk risikoaffald kan udgøre en besparelse for den enkelte producent af klinisk risikoaffald. Besparelsen vil være tydeligst ved storproducenter af affald, da udgifterne til transport her vægter mindst i den samlede udgift til bortskaffelsen af affaldet. Da klinisk risikoaffald forbrændes, er det vigtigt, at affaldet ikke blandes med andet farligt affald fra sundhedssektoren, f.eks. amalgamfiltre. Der skal derfor være meget fokus på såvel korrekt sortering af klinisk risikoaffald som øvrigt forekommende farligt affald i sektoren. Information og vejledning er derfor vigtige bestanddele i en indsamlingsordning. ' % Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 1998 om håndtering af klinisk risikoaffald opstiller en række krav både til emballage og transport/håndtering af klinisk risikoaffald, hvor personalets sikkerhed, både på produktionsstedet og ved den videre behandling, er i fokus. For at sikre størst mulig sikkerhed for personer, der håndterer klinisk risikoaffald, er følgende udvalgte krav opstillet til emballagen: Alle typer af emballage skal være typegodkendt af Emballage- & Transportinstituttet under Dansk Teknologisk Institut til emballering af klinisk risikoaffald. Størrelse og volumen af emballagen skal kunne opfylde kravene i forhold til affaldets karakter og størrelsen af affaldsproduktionen. Der må ikke være risiko for fejlbetjening af emballagen. I tilfælde af lækage skal der være mulighed for enkel omemballering. Kanylebokse skal være brudsikre og godkendte. Behovet for emballagetyper i en indsamlingsordning i Reno Djurs interessentkommuner kan sammenfattes til: Kanylebokse til skærene og stikkende affald. Transportemballage til div. smitteførende affald samt kanylebokse. Transportemballage til vævsaffald.

Alle producenter af klinisk risikoaffald vil have behov for emballage til stikkende og skærende affald. Vævsaffald produceres hovedsageligt på Grenaa Sygehus og afhængig af størrelsen af vævsaffaldet kan der være behov for større affaldsbeholdere på f.eks. 240 liter. Dryppende affald indeholdende pus eller andre væsker fra mennesker kan forekomme ved flere af affaldsproducenterne, og skal indpakkes forsvarligt i tæt emballage og placeres i transportemballagen. Følgende emballagetyper forventes at dække alle affaldsproducenters behov for emballage: Godkendte kanylebokse i 2 forskellige størrelser f.eks. 1,5 liter og 5 liter. Transportemballage udformet i pap foret med plastpose (f.eks. 30 liter) eller en papirsæk foret med plastpose (f.eks. 60 liter eller 100 liter). Papirsæk foret med plast til brug ved omemballering af affald placeret i sæk eller papkasse (f.eks. 100 liter). Beholder udelukkende til vævsaffald. Forbrændingsanlægget Århus Nord benytter udelukkende 240 liters affaldsbeholdere foret med plastsæk til transport og opbevaring af vævsaffald. Herudover kan der til vævsaffald benyttes plastforede papkasser eller plastkasser/spande, der er mærket tydeligt med Vævsaffald. På al transportemballage skal der være mulighed for at påføre navn og adresse på affaldsproducenten, således kilden til affaldet kan spores. Af hensyn til arbejdsmiljøet for personalet, der indsamler affaldet er det vigtigt at den samlede vægt af en fyldt transportemballage ikke overstiger 11 kg for emballager, der skal bæres manuelt. I henhold til Arbejdstilsynets anvisning er 11 kg den maksimale belastning for, at et løft normalt ikke vil være forbundet med sundhedsrisiko på grund af selve løftet, når rækkeafstanden er tæt ved krop, og løftet er stationært. Transportemballage med højere vægt må ikke håndteres uden brug af hjælpemidler. Ved valg af emballage skal ovenstående tages i betragtning, således muligheden for at emballagens samlede vægt overstiger 11 kg, mindskes mest muligt. ( Transporten af affaldet fra affaldsproducent og til behandlingsanlæg skal for primære og sekundære kilders vedkommende foregå i ADR godkendte biler med uddannet personale. Affaldsproducenter, som er omfattet af en evt. bringeordning, foranstalter selv transporten, og ved denne type af transport er der ikke krav til transportmidlet eller transportøren. Transportøren er selvfølgelig underlagt reglerne i Miljøbeskyttelsesloven, som pålægger affaldsproducent og transportør at sikre, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af miljøet. Det samme gælder for decentral patientpleje, hvor affaldet skal til en central opsamlingsplads, hvorfra det afhentes. Transporten kan med fordel udliciteres for en given tidsperiode. Ved en evt. licitation er det ligeledes muligt at stille krav til, at den bydende entreprenør stiller emballage til rådighed for indsamlingsordningen samtidig med at entreprenøren giver vejledning i sortering og benyttelse af de forskellige beholdere.

#! Godkendte behandlingsanlæg af klinisk risikoaffald er præsenteret i afsnit 2.5. Ved en evt. udlicitering af indsamlingsordningen kan bortskaffelse og behandlingen af affaldet med fordel udliciteres, enten således at det er entreprenøren der indgår aftaler med behandlingsanlæg, og sikrer at der er aftaler med alternative behandlingsanlæg f.eks. i tilfælde af driftsstop, eller der foretages en separat udlicitering af behandlingen. )*! Inden opstarten af indsamlingsordningen skal samtlige kilder til klinisk risikoaffald kortlægges. Ved iværksættelsen af henteordningen skal de afhentede og behandlede mængder registreres. Denne registrering kan foretages på flere niveauer: Ved kilden (mængden af klinisk risikoaffald produceret ved den enkelte affaldsproducent) På kommuneniveau (den samlede mængde af klinisk risikoaffald produceret i kommunen) På oplandsniveau (den samlede mængde klinisk risikoaffald produceret i Reno Djurs) Såfremt mængderne skal registreres ved kilden, skal entreprenøren veje den afhentede mængde klinisk risikoaffald ved hver enkelt producent. Registreringer på kommuneniveau eller oplandsniveau kan fremskaffes ved behandlingsanlægget. Denne registrering er betinget af, at entreprenøren ikke afhenter affald fra flere forskellige oplande. Normal praksis er dog, at indsamlingsruterne dækker flere forskellige oplande grundet den sparsomme mængde af affald. Det anbefales, at registreringen af affaldet gøres så detaljeret som muligt dvs., at registreringen foretages på kildeniveau med registrering af virksomhed og mængder. Registreringen kan foretages på baggrund af antal afhentede transportemballager. Efterfølgende kan der foretages vægtberegninger på baggrund af gennemsnitstal for vægten af fyldt transportemballage. Denne registrering giver tilsynsmyndigheden et godt redskab ved evt. tilsyn på virksomheden. Desuden giver registreringen mulighed for at udføre statistiske beregninger for de enkelte brancher. + Opgaverne i forbindelse med en indsamlingsordning for klinisk risikoaffald omfatter hovedsageligt følgende: Planlægning af ordning. Udarbejdelse af regulativer for klinisk risikoaffald. Udbud af indsamling og behandling af affald. Tilmelding og registrering af affaldsproducenter. Sagsbehandling ved dispensationsansøgninger. Udarbejdelse af informationsmateriale.

% Information og rådgivning om ordning til affaldsproducenter. Opkrævning af gebyrer for indsamling og behandling. Registrering af mængder osv. Tilsyn med indsamlingsordningen. Kontakt til entreprenør. Ovennævnte opgave løses for en stor del i de enkelte kommuner i den nuværende situation. Ved indførelse af en ny indsamlingsordning for klinisk risiko affald kan disse opgaver med fordel løses i fællesskab i regi af Reno Djurs I/S. Fordelene ved at løse opgaverne i fællesregi er bl.a.: Ensartet service for alle producenter af klinisk risikoaffald. Mulighed for minimering af behandlingsudgifter for affaldsproducenter grundet fælles udbud. Ressourcebesparelser for den enkelte kommune, hvad angår administration. Besparelser for de kommuner, der selv betaler indsamling og behandling af klinisk risikoaffald. Øget kvalitet i indsamling og behandling af klinisk risikoaffald. Bedre muligheder for at opfylde fremtidige miljømål for behandling af klinisk risikoaffald. Opgavevaretagelsen i forbindelse med indsamlingsordningen af klinisk risikoaffald i regi af Reno Djurs I/S kan løses som en tillægsydelse for kommunerne. Al transport og behandling af affald i henhold til indsamlingsordningen forudsættes finansieret af brugerne. Nedenstående beskrives de enkelte opgaver i relation til indsamlingsordningen.,* Kommunerne har forpligtigelse til at udarbejde regulativer for indsamling af klinisk risikoaffald. I regulativet beskrives indsamlingsordningens omfang og hvilke forskrifter, som gælder for ordningen f.eks. sortering af affald. Samtlige kommunalbestyrelser har vedtaget regulativ for affald, der også omfatter bestemmelser om klinisk risikoaffald. I forbindelse med overdragelsen af indsamlingsordningen til Reno Djurs I/S, kan bestemmelserne om klinisk risikoaffald tilpasses hertil og efterfølgende godkendelse af ændringen i kommunerne. -! &% Planlægning af indsamlingsordningen kan varetages af Reno Djurs og omfatter: Planlægning Udarbejdelse af udbudsmateriale. Indsamling af oplysninger vedr. affaldskilder til brug ved udbud af indsamlingsordningen. Opstille sorteringskrav i henhold til gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning. Kontraktindgåelse med entreprenør. Antallet af primære og sekundære kilder i de enkelte kommuner som opgjort i afsnit 2.2. kan anvendes som grundlag for tilbudsgivningen.

& Det endelige omfang af opgaven afhænger af den konkrete afhentningshyppighed hos de forskellige affaldsproducenter og dermed det årlige afhentningsantal. Tærskelværdien for værdien af opgaver, der skal i EU-udbud er aktuelt ca. 1.570.000 kr. ekskl. moms. Da der er tale om en ny ordning, og der forestår kommunesammenlægninger, vil en relativ kort kontraktperiode være at foretrække. Eventuelt kan der indarbejdes mulighed for forlængelse af kontrakten i udbudet. Ved en kontraktperiode, der som udgangspunkt sættes til 2 år forventes kontraktværdien at være betydeligt under tærskelværdien for EU-udbud. Udbud af ordningen kan derfor ske ved indhentning af tilbud hos de entreprenører, der er kvalificeret til at løse opgaven. Forlængelse af opgaven kan være relevant og hensigtsmæssig, hvis det viser sig, at værdien er under tærskelværdien, ordningen ønskes videreført efter samme principper og der i øvrigt er tilfredshed med entreprenørens opgavevaretagelse. I en situation, hvor ordningen er indkørt helt, vil et udbudsinterval på ca. 4 år være passende. Sorteringskravene i udbudsmaterialet samt krav i øvrigt opstilles efter gældende regler og praksis på området. Detaljerede sorteringskrav skal opstilles i samarbejde med indsamlingsentreprenøren. I en fælles ordning er det hensigtsmæssigt at Reno Djurs I/S udbyder ordningen og indgår kontrakten med indsamlingsentreprenøren. Sagsbehandling og registrering Det forventes, at sagsbehandling og registrering i forbindelse med indsamlingsordningen er: Behandling af dispensationssager. Rapportering og opgørelse af indsamlede mængder ved de enkelte affaldsproducenter til kommunerne. Opkrævning af forbrugsgebyrer for ordningen. Evt. opkrævninger af administrationsgebyrer (grundgebyr). Dispensationssager kan forekomme ved opstart af ordningen. Det formodes, at ansøgninger om dispensation begrænses til enkeltstående tilfælde. Årligt skal entreprenørens oplysninger vedr. indsamlede mængder behandles og rapporteres til de enkelte kommuner i indsamlingsordningen. Forbrugsgebyrer for emballage, indsamling og behandling kan opkræves af Reno Djurs eller entreprenøren hos producenterne. I medfør af Miljøbeskyttelsesloven kan affaldsgebyrer opkræves hos grundejeren, og overfor denne har kommunen udpantningsret. Der har været tvivl om, hvorvidt det var lovligt at opkræve gebyrer hos affaldsproducenter, der ikke er grundejere (f.eks. lejere, der producerer affald). I forbindelse med sager i bl.a. Århus Kommune, er der dog kommet udmelding fra Miljøstyrelsen, om at det er lovligt at opkræve gebyrer direkte hos affaldsproducenten i stedet for hos grundejeren, men at det altid vil være OK at opkræve hos grundejeren. Det første skyldes forureneren betaler princippet, og det andet skyldes hæftelsesansvaret (der netop er fastlagt i Miljøbeskyttelseslovens 48). Det er ligeledes den konklusion som Statsamtet (Det Kommunale Tilsyn) når frem til i en afgørelse om affaldsgebyrer fra Århus Kommune fra 2005. Opkrævning af gebyrer direkte hos affaldsprodu-

centen må anses for mest hensigtsmæssig i forhold til klinisk risikoaffald. Dette er i øvrigt også udbredt praksis. Bl.a. i Århus Kommune er det overladt til entreprenøren at opkræve gebyrerne. Disse gebyrer opkræves ligeledes direkte hos de producenter, der modtager ydelser. Af denne grund er der i praksis ingen (eller kun yderst få) sager om restancer. I Århus er det aftalen med entreprenøren, at kommunen overtager fordringen, hvis denne ikke betales. Kommunen forfølger så eventuelt fordringen overfor grundejeren. Det vurderes således lovligt, at opkrævning af gebyrer for ordningen, der er godkendte af kommunen, kan delegeres til en entreprenør. Da der er tale om en obligatorisk indsamlingsordning (det vil sige, at kommunen har ansvaret for ordningen og dennes funktionsduelighed, ligesom der er benyttelsespligt for affaldsproducenter), vurderes det dog ikke lovligt at lade entreprenøren lide eventuelle tab på ikke betalte gebyrer. Ved en ordning, hvor gebyrer betales i forbindelse med levering af emballager, må det forventes at problemet med manglende betalinger vil være forsvindende. Samtidig vil det i disse forventeligt yderst få sager være muligt for kommunen at inddrive restancer hos grundejeren. Såfremt Reno Djurs I/S skal opkræve forbrugsgebyrer i ordningen, vil der blive et administrativt mellemled, der ikke vurderes hensigtsmæssigt i denne ordning bl.a. fordi dataoverførslen fra entreprenøren til Reno Djurs I/S og selve udsendelsen af regningen på baggrund heraf vil udgøre en meget stor del af den samlede administration. Det må derfor anbefales, at forbrugsgebyrer løbende opkræves af entreprenøren. Et eventuelt årligt grundgebyr til dækning af Reno Djurs udgifter til administration kan opkræves af Reno Djurs eller entreprenøren. I tilfældet, hvor det er entreprenøren, som opkræver et grundgebyr, afregner entreprenøren dette med Reno Djurs. Det samlede personaleforbrug ved Reno Djurs I/S til udarbejdelse af regulativ, planlægning og udbud, kontraktstyring og sagsbehandling forventes at være relativt begrænset. Samlede omkostninger anslås at udgøre i gennemsnit 20.000 kr. pr. år. Såfremt Reno Djurs I/S skal opkræve forbrugsgebyrer, vil beløbet dog være betydeligt højere. Informationsmateriale vedr. den nye indsamlingsordning udarbejdes af Reno Djurs i samarbejde med indsamlingsentreprenøren eller ekstern rådgiver. Informationsmateriale omfatter: Information om den nye ordning evt. med indberetningsskema hvor affaldsproducenten kan angive dennes produktion af klinisk risikoaffald og behov for afhentning. Sorteringsvejledninger for klinisk risikoaffald. Det er vigtigt, at alle producenter af klinisk risikoaffald får en grundig og uddybende information om den nye indsamlingsordning og ligeledes vejledes i, hvorledes klinisk risikoaffald sorteres korrekt. Der er eksempler på plejehjem, hvor bleer betragtes som værende klinisk risikoaffald. Denne klassificering er ikke korrekt og betyder, at plejehjemmene får en forholdsmæssig dyr bortskaffelse af affald, der kan bortskaffes som dagrenovationslignende affald. Andre fejlsorteringer kan ligeledes findes i andre sektorer, hvor affald klassificeres fejlagtigt måske pga. æstetiske årsager. Hertil er der risiko for at øvrigt farligt affald som f.eks. amalgamfiltre eller tænder med amalgam-

' fyldninger bortskaffes sammen med klinisk risikoaffald. Dette vil være miljømæssigt særdeles skadeligt. Derfor skal information også sætte fokus på, hvorledes andre farlige affaldstyper skal sorteres og bortskaffes korrekt. Det forventes, at informationskampagner begrænser sig til én gang pr. entrepriseperiode. Omkostningerne i forbindelse med informationskampagnen inkl. personale forbrug ved Reno Djurs I/S anslås at udgøre i størrelsesordenen 50.000 kr. eller ca. 20.000 kr. pr. år.. Kommunens pligter i henhold til affaldsbekendtgørelsen kan, såfremt ordningen kompetenceoverdrages, sammenfattes til: Udpegning af potentielle producenter af klinisk risikoaffald. Registreringer af anmeldelser fra affaldsproducenter Registrering af affaldstransportør Meddelelse af eventuelle fritagelser. Tilsyn med produktion og bortskaffelse af klinisk risikoaffald Godkendelse af regulativ og gebyrer. Kommunerne sender oversigt over potentielle producenter af klinisk risikoaffald til Reno Djurs I/S til brug for udsendelse af informationsmateriale. Kommunerne modtager og videresender anmeldelser af klinisk risikoaffald til Reno Djurs I/S, således disse affaldsproducenter kan registreres og tilmeldes indsamlingsordningen. Anmeldelserne kan alternativt udarbejdes af entreprenøren, når denne første gang besøger de potentielle affaldsproducenter. Ved eventuelle fritagelsesansøgninger kan Reno Djurs I/S udføre det sagsforberedende arbejde, hvorefter kommunen meddeler afgørelsen. Reno Djurs I/S informerer kommunerne om de enkelte affaldsproducenters affaldsproduktion til brug ved de kommunale tilsyn. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt affald skal klassificeres som klinisk risikoaffald, er det kommunen, der træffer afgørelse. Kommunerne skal godkende regulativ, der hjemler ordningen, og skal hvert år godkende de med ordningen forbundne gebyrer. / I dette afsnit beskrives de forhold, som har indflydelse på indsamling og behandling af klinisk risikoaffald. Ligeledes opstilles der et overslag over, hvad en indsamlingsordning vil koste for den enkelte producent af klinisk risikoaffald. Indsamlingsordningen for klinisk risikoaffald omfatter følgende udgiftsposter: Indsamling af affald Behandling af affald Udgifter til transportemballage Administration Information

+ Indsamling Omkostningerne til indsamling af klinisk risikoaffald afhænger af flere forskellige faktorer, som beskrives i det følgende. Reno Djurs opland, som typisk er landkommuner med mindre bysamfund, giver en stor spredning af indsamlingsstederne. Dvs. kørselsafstanden mellem de forskellige affaldsproducenter er stor, hvilket betyder, at køretid mellem affaldsproducenterne får indflydelse på omkostningerne til indsamlingen af affaldet. Indsamlingshyppigheden har effekt på indsamlingsprisen. Dette betyder, at jo større valgfrihed der er på indsamlingshyppigheden (f.eks. ugetømning, månedstømning osv.) ved de enkelte affaldsproducenter, jo større omkostninger kan der blive ved indsamlingen. Som det fremgår af afsnit 2.2, er der ca. 180 potentielle kilder til klinisk risikoaffald ekskl. landbrug med dyrehold. I alt er der ca. 700 landbrug med dyrehold. Det er dog næppe alle af disse, der faktisk producerer klinisk risikoaffald. Erfaringsmæssigt har primære kilder som læger og tandlæger en produktion af klinisk risikoaffald på ca. 10 20 kg/år. Denne affaldsproduktion kan ikke retfærdiggøre en indsamling på ugebasis. Der er enkelte større producenter af klinisk risikoaffald, hvor det er nødvendigt, at der foretages en hyppig afhentning af affald, men det forventes, at dette behov ikke overstiger 25 % af affaldsproducenterne ekskl. dyrehold, hvilket svarer til ca. 50 affaldsproducenter. Grenaa Sygehus er den eneste kilde, som forventeligt skal tilsluttes en ugetømning af affald for at sikre, at der ikke opstår uhygiejniske forhold. Andre sammenlignelige affaldsoplande, hvor der indsamles klinisk risikoaffald, har ved licitationer indhentet enhedspriser for afhentning af transportemballage med klinisk risikoaffald i størrelsesordenen 15 kr. til 80 kr. for emballage med sammenlignelig vægt og rumfang. Den store forskel i prisen afspejler bl.a. indsamlingshyppigheden, hvor den billigste enhedspris er opnået ved en fast ugetømning i tætbebygget område. Såfremt en indsamlingsordning skal suppleres med en ringeordning, hvor det er muligt at få affald afhentet efter behov, skal det overvejes, om affaldet skal afhentes straks, eller afhentningen kan vente til næste ordinære afhentning i samme område. Den dyreste afhentning opstår, hvor en entreprenør skal afhente affald ved en enkelt affaldsproducent. Denne form for afhentning kan blive aktuel i situationer med pludseligt opstået uheld. Behandling Behandlingsprisen for klinisk risikoaffald afhænger af, hvilket behandlingsanlæg, der benyttes til bortskaffelse af affaldet. Behandlingsprisen for klinisk risikoaffald på 3 behandlingsanlæg i Jylland ligger i intervallet ca. 1.100 kr./tons til ca. 5.000 kr./tons. Behandlingsprisen på 5.000 kr./tons betales på et anlæg, som primært behandler vævsaffald. De to anlæg, som kun behandler klinisk risikoaffald har behandlingspriser på henholdsvis 1.100 kr./tons og 1.400 kr./tons. Ved evt. udbud af indsamlingsordningen kan der vælges to forskellige modeller mht. behandlingen af affaldet: Behandlingen af affaldet kan udbydes sammen med indsamlingen af affaldet, eller det kan vælges, at der indgås aftale med et behandlingsanlæg om behandling af det indsamlede affald.

0 Umiddelbart vurderes det mest hensigtsmæssigt at udbyde en totalløsning, idet der er relativt få indsamlingsentreprenører på markedet, der i forvejen har god kontakt og står i en god forhandlingsposition overfor behandlingsanlæggene. Det er derfor ikke realistisk, at Reno Djurs I/S kan opnå bedre priser på behandlingen ved direkte aftale. Transportemballage Den nødvendige emballage til forsvarlig emballering af klinisk risikoaffald er beskrevet i afsnit 3.2.1. Ved udbud af indsamlingsordningen er det muligt at stille krav om, at entreprenøren stiller emballage til rådighed for indsamlingsordningen. Alternativt kan den nødvendige emballage indkøbes til indsamlingsordningen. Indkøb af emballage forventes at udgøre en udgift på størrelsesordenen 10-30 kr. pr. emballage. Plastemballager til f.eks. vævsaffald er dog noget dyrere (størrelsesordenen 50-80 kr.). Transportemballagen udgør en stor udgift grundet den ønskede sikkerhed under transporten af affaldet og kravene i typegodkendelsen.. Udbud af indsamlingsordningen, hvor entreprenøren stiller emballage til rådighed efter nøje opstillede funktionskrav, forventes at give den mest fleksible og billigste ordning, da entreprenøren ikke skal ændre procedurer eller indrette biler efter en ny emballagetype. Administration og information De administrative opgaver er beskrevet i afsnit 3.3. Det er som nævnt i afsnit 3.3 fordelagtigt, at entreprenøren varetager opkrævninger for indsamling og behandling af affaldet i henhold til licitationspriserne, hvorved Reno Djurs administration mindskes til en styrende rolle. Som det fremgår af afsnit 3.3.2 forventes det, at Reno Djurs administration af ordningen herved begrænses til størrelsesordenen ca. 40.000 kr. pr. år inkl. udbud af ordningen og information. Dækning af udgifterne til Reno Djurs administration kan dækkes over et administrationsgebyr (grundgebyr), som opkræves ved affaldsproducenter, som er del af henteordningen. Ved 180 producenter ekskl. dyrehold vil grundgebyret svare til 222 kr. pr. år. Ved f.eks. 200 landbrug med dyrehold tilmeldt ordningen (i alt ca. 400 producenter), vil grundgebyret være 100 kr. pr. år. Set i lyset af de begrænsede administrative udgifter ved administration af en ordning for klinisk risikoaffald (efter en model, hvor entreprenøren opkræver betalinger og rådgiver) i relation til Reno Djurs I/S øvrige basisdrift, der også omfatter udvikling af tillægsydelser m.v., vurderes det mest hensigtsmæssigt, at de administrative omkostninger i forbindelse med ordningen henføres til den almindelige basisdrift. Dermed pålægges producenterne af klinisk risikoaffald ikke et administrationsbidrag til Reno Djurs I/S. Fordelen herved er samtidig, at småproducenter og landbrug med dyrehold, vil have en større tilskyndelse til at benytte ordningen som forudsat. / På grundlag af drøftelser med potentielle entreprenører, kan der gives følgende prisindikation for ordningen, der dog først kan verificeres efter udbud:

Afhentningshyppighed Samlet årlig pris i kr. ekskl. moms 1 gang pr. år 1 gang pr. måned 1 gang pr. uge Pris ved tilkald Emballage 30 liters plastboks eller kanyleboks. 175 2.100 9.100 225 50 liters papcontainer 115 1.380 5.980 112 liters papcontainer 135 1.620 7.020 700 liters papcontainer 320 3.840 16.640 For vævsaffald fra f.eks. sygehuse samt 240 liters spande, afhænger prisen af mængden af affald. Prisen for behandling er her ca. 6 kr. pr. kg ekskl. moms. En 30 liters plastboks koster ca. 160 kr. for emballage og afhentning. Med f.eks. 5 kg vævsaffald er den samlede pris pr. tømning således 190 kr. ekskl. moms. Afhængig af entreprenør er der forskellige emballagemuligheder og priser. Udbuddet skal derfor tilrettelægges fleksibelt, så det passer til de standardkoncepter, de forskellige entreprenører har.