Vejreferencemodellen

Vejreferencemodellen Fase 2 - Proof of concept Versionshistorik: Version Dato Hvem Hvad er ændret 1.0 09-12-13 Heidi Vanparys Flemming Nissen Nils Holm Dokument oprettet

Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 4 1.1 Konklusioner... 4 1.2 Resultater... 4 1.3 Udeståender... 4 2 Introduktion... 5 2.1 Baggrund... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 Læsevejledning... 5 2.3.1 Forkortelser... 5 2.3.2 Metoderamme... 5 3 Fremgangsmåde... 6 3.1 Testområde... 6 3.2 Teknologier i prototypen... 7 3.3 Workshops... 7 4 Rammer... 7 4.1 Strategi... 7 4.2 Forretningsstruktur... 8 4.3 Objektmodeller og understøttende funktionalitet... 9 4.3.1 Funktionsbeskrivelser ift. VRK... 9 4.3.2 Funktionsbeskrivelser ift. Datafordeler... 9 5 Informationsmodeller... 9 5.1 Begrebsmodeller... 9 5.1.1 Begrebsmodel FOT... 10 5.1.2 Begrebsmodel vejmyndigheder... 12 5.1.3 Begrebsmodel Adresseregister... 13 5.1.4 Begrebsmodel vejreferencemodellen... 15 5.1.5 Relaterede begreber... 16 5.2 Logisk datamodel... 16 5.2.1 Vejreferencelinje... 17 5.2.2 Vejgeometri... 17 5.2.3 VefReferencelinjeVejGeometriKobling... 17 5.2.4 Historik... 17 5.3 Fysisk datamodel... 18 6 Use cases... 19 2

6.1 Etablering... 20 6.1.1 Etabler vejreferencelinjer... 21 6.2 Vedligeholdelse af vejdata... 26 6.2.1 Ajourfør FOT og vejreferencelinjer... 26 6.2.2 Stedfæst vejdata på vejreferencelinjer... 30 6.3 Vejdatabrug... 34 6.3.1 Sammenstil vejdata fra mange kilder... 34 6.3.2 Beregn 3D-koordinater ud fra lineære referencepunkter... 34 6.3.3 Beregn lineære referencepunkter ud fra 3D-koordinater... 35 7 Oversigter... 35 7.1 Konklusioner... 35 7.1.1 Referencelinjer... 35 7.1.2 Koblingstabellen... 36 7.2 Opgaver for vejmyndighederne... 36 7.3 Opgaver for MBBL... 36 7.4 Opgaver for FOT... 36 7.5 Mulige fremtidige udviklinger... 37 8 Referencer... 37 9 Bilag... 38 9.1 Algoritme til etablering af vejreferencelinjer... 38 9.2 Udarbejdelse af FOT use cases... 39 3

1 Resumé Dokumentet beskriver en generel løsning til at sammenkoble forskellige forretninger i vejdomænet ved hjælp af en såkaldt vejreferencemodel. En lineær vejreference er en metode til at stedfæste attributter med lineære egenskaber til et geometrisk netværk. Der eksisterer standarder på området, f.eks. ISO 19148 Geographic Information - Linear Referencing. Vejreferencemodellen består af to dele: en del, som er koblingen mellem den geometriske forretning (FOT) og en neutral vejreferencelinje, som skal etableres forud og en anden del som er de koblinger, som integrerer de enkelte forretninger med vejreferencelinjen. 1.1 Konklusioner Projektet foreslår at bruge FOT-vejmidter og FOT-systemlinjer som geometrisk udgangspunkt for etablering af en 1-dimensional sammensat vejreferencelinje med en vis maksimal længde. De forretninger (vejbestyrelser, adressemyndigheder mm.), som er brugere af referencelinjen, etablerer kobling af egne lineære forretningsegenskaber til referencelinjen vha. lineære referencer. 1.2 Resultater De opgaver som PID en indeholder, blev analyseret, delvis implementeret og af resultaterne blev det konkluderet at det er muligt at generere en referencelinje på baggrund af FOT-vejmidter at det er muligt at koble FOT-vejmidter til den genererede referencelinje at det er muligt at opdatere referencelinjen med ændrede FOT-vejmidter Det også vil være hensigtsmæssigt at forberede FOT s vejtema med et kvalitetsløft og at sørge for at vejtemaet er så optimalt som muligt, inden det bliver brugt som grundlag for generering af vejreferencelinjen. Desuden antager vi at det kan lade sig gøre at implementere en i det mindste semiautomatisk algoritme som kan generere en systemlinje for rundkørsler, vej-t og dobbelte veje med midterrabat, som skal kollapses til én systemlinje. 1.3 Udeståender Der udestår i forhold til en implementering nogle overvejelser og analyser af størrelsen af tærskelværdi i forhold til hvornår en lille ændring af FOT-vejmidte får indflydelse på referencelinjen den valgte arkitektur for egne og de fælles snitflader og forretninger analysere og foreslå ejerne af FOT at justere på FOT-specifikationer så de bliver mere egnet som grundlag for administration 4

2 Introduktion 2.1 Baggrund I 2012 igangsatte Samordningsudvalget vedrørende infrastrukturen for geografisk information et projekt: Udredning af grunddata på vejområdet. I forbindelse med dette projekt udarbejdede Vejdirektoratet en vejreferencemodel, som beskriver hvordan vejdata fra forskellige systemer kan blive knyttet sammen [Vejreferencemodellen]. I 2013 blev der, som led i et større projekt omkring den videre implementering af vejreferencemodellen [PID], igangsat et proof of concept. Dette dokument dokumenterer forløbet i og resultaterne fra dette proof of concept. 2.2 Målgruppe Den primære målgruppe for dette dokument er de personer, som skal udvikle kravspecifikationen til den endelige implementering af vejreferencemodellen. 2.3 Læsevejledning For at få den fulde forståelse for vejreferencemodellen anbefales det at læse [Vejreferencemodellen] først. 2.3.1 Forkortelser BPMN Business Process Model and Notation FOT FællesOffentligT geografisk administrationsgrundlag [FOT4.1] FOTdanmark Forening, der arbejder for at skabe en ensartet digital kortlægning af Danmark, der er fælles for staten og kommunerne. Dette gøres gennem etablering og ajourføring af såkaldte FOTdata. FOT2007 GST ISO LR MBBL UML VRK FOTdanmarks fælles system, driftet af GST, hvori FOT-data opbevares og opdateres Geodatastyrelsen International Organization for Standardization linear referencing Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Unified Modeling Language VejReferenceKobling 2.3.2 Metoderamme Beskrivelsen af vejreferencemodellen og dens implementering følger Digitaliseringsstyrelsens Enterprise Arkitektur og dokumentationsnorm: EA-arkitekturreolen [OIOArkitekturguiden]. Nedenstående figur placerer de forskellige afsnit i dette dokument i EA-reolen. 5

STRATEGI FORRETNING INFORMATION APPLIKATION TEKNOLOGI KONCEPTUELT Strategi Forretningsstruktur Objektmodeller og understøttende funktionalitet Objektmodeller og understøttende funktionalitet Begrebsmodeller LOGISK Use cases Logisk datamodel FYSISK Fysisk datamodel Teknologier i prototypen STYRINGS- RAMMER Tabel 1: EA-reol De fleste modeller er modelleret i UML. I de diagrammer der tilhører forretningshylderne i EA-reolen er der brugt en udvidelse af UML-standarden der supporterer forretningsmodellering 1. Denne udvidelse indeholder specielle stereotyper og symboler der for det meste minder om de almindelige UML-symboler, som vist i Figur 1 [UMLBusinessModeling] [UMLBusinessModeling2] [UMLUseCase]. Figur 1: Et forretningsobjekt, en forretningsaktør og en business use case Et enkelt diagram, der viser processer, er modelleret i BPMN. 3 Fremgangsmåde Der er udarbejdet en prototype på, hvordan en implementering af vejreferencemodellen kunne se ud. 3.1 Testområde Bornholm blev valgt som pilotområde for prototypen. Det blev det fordi Bornholm er en ø, dvs. at det er et afgrænset område, uden veje der krydser testområdets grænse, og fordi Bornholm har en overskuelig størrelse for et pilotprojekt, nemlig 1,4 % af Danmarks samlede areal. Bornholm har ganske rigtigt ingen motorveje (og som følge heraf ingen ramper osv.) men det viste sig ikke at være en forhindring i projektets videre forløb. De følgende use cases er blevet afprøvet på Bornholm: Etabler vejreferencelinjer Stedfæst vejdata på referencelinjer 1 Business modeling 6

Beregn 3D-koordinater ud fra lineære referencepunkter 3.2 Teknologier i prototypen Prototypen er implementeret i open source-databasen PostgreSQL [PostgreSQL] med udvidelsen PostGIS [PostGIS]. Programmering er lavet i PL/pgSQL. QGIS [QGIS] er blevet brugt til at visualisere dataene i databasen. PostGIS har indbygget funktionalitet som understøtter linear referencing (Figur 2). Der er hermed ikke taget stilling til, hvilke teknologier den endelige implementering skal bruge. 3.3 Workshops I løbet af efteråret 2013 blev der afholdt fem workshops med deltagere fra Geodatastyrelsen, Vejdirektoratet og kommunerne. 4 Rammer 4.1 Strategi Figur 2: Indbygget funktionalitet til linear referencing i PostGIS Den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (FODS) indeholder bl.a. grunddataprogrammet, som en sammentænkning af en del af de offentlige data. En egentlig vision og strategi for implementering af digitale forvaltnings infrastrukturer, er der så vidt vides ikke etableret. Heller ikke en infrastrukturplan der dækker flere forvaltningsområder, ser ud til at være umiddelbart forestående. Det ændrer dog ikke ved at de første komponenter i en fællesoffentlig infrastruktur kommer til at lægge en kurs, som underforstår en implementeret strategi ved afvikling af digitale forvaltningsaktiviteter i offentligt regi - også uden den er godkendt på højere sted. Det foreslås imidlertid at en kendt metode (linear referencing) der omfatter brugen af et sæt forretningsspecifikke nøgler som kan kobles til geografiske objektinstanser via et sæt koblingstabeller for hver forretning, kan være en generel måde at koble forskellige forretninger sammen på (Figur 3). Se også referencearkitekturen Stedet som nøgle [StedetSomNøgle]. 7

Figur 3: Sammenkobling af forskellige forretninger 4.2 Forretningsstruktur Behovet for fastlæggelse af en ny forretningsstruktur er skabt af forskellige aktiviteter, der enten er i støbeskeen (grunddataprogrammet) eller på vej i næste generation (FOT) og som allerede nu bør ses i en fællesoffentlig sammenhæng. En ny forretningsstruktur baseres på de forvaltninger, som i øjeblikket udgøres af kommunernes og statens registrering af veje til forskellige formål. Vejdirektoratet og kommunerne er vejbestyrelser for henholdsvis stats- og kommuneveje. Uafhængigt deraf tilvejebringer Geodatastyrelsen og kommunerne i fællesskab et FællesOffentligT administrationsgrundlag (FOT), som i denne forbindelse omfatter specielt oplysninger om: systemlinjer, vejmidter, stimidter, pladser, adresser og et sæt attributter, der karakteriserer disse objekttyper. Desuden har MBBL en myndighedsforvaltning af navngivne veje og adresser, som ses i det samme arkitekturmæssige lys. Der etableres i denne sammenhæng en VejReferenceKobling (VRK) via en vejreferencemodel, der sammenkobler en ny-etableret neutral vejreferencelinje med et sæt af specifikke forretningers objekter. De er den geografiske geometri for vejmidter (FOT) og vejadministrative systemer (vejman.dk, RoSy) samt eventuelle andre vejforretninger med behov for lineær reference-sammenhæng med andre vejforretninger (f.eks. MBBL) og Geodatastyrelsens kartografiske opgaver. Det betyder at der til hver forretning skal etableres og vedligeholdes en forretningsafhængig kobling mellem den aktuelle forretning og vejreferencelinjen. Figur 4: Forretningsstruktur 8

4.3 Objektmodeller og understøttende funktionalitet Der lægges ikke op til at ændre på forretningernes objektmodeller, men det er nødvendigt at snitfladen til VRK tilpasses den enkelte forretning. Samtidig skal forretningens egen applikation, f.eks. vejforvaltningssystemerne RoSy og vejman.dk, opdateres til at bruge de nye snitflader. Nye forretninger skal udvikle helt nye applikationer. Desuden skal den fremtidige systemejer udvikle noget funktionalitet, der understøtter vejreferencelinjeopdatering i VRK samt nogle støttetjenester: hent-geometri, find-geometri, findvejreferencelinje samt notify-forretning. Geodatastyrelsen overvejer at etablere sin egen kartografiske forretning baseret på lineære referencepunkter (KAR). 4.3.1 Funktionsbeskrivelser ift. VRK vejref.linje opd. er den funktionalitet som med FOT-vejgeometriændringer som input opdaterer koblingen mellem FOT-geometri og vejreferencelinjen. forretning-opd. er den klasse af funktionalitet som med den enkelte forretnings attributter som input, opdaterer koblingen mellem det enkelte forretningsobjekt og vejreferencelinjen. notify-forretning er den klasse af funktionalitet som med opdateringskriterier som input, notificerer de enkelte forretninger til at igangsætte forretning-opd. så at relevante forretningsobjekter er synkroniseret med vejreferencelinjen. 4.3.2 Funktionsbeskrivelser ift. Datafordeler hent-geometri er den funktionalitet som med et v-ref (se Begrebsmodel vejreferencemodellen) som input, henter den tilsvarende (koblede) FOT-vejmidtegeometri (eller stimidte eller systemlinje). find-geometri er den funktionalitet som med et koordinatsæt eller en linjes koordinatsæt som input, identificerer den eller de vejreferencelinjer som er nærmest. find-vejref.linje er den klasse af funktionalitet som, med et forretningsobjekt type og nøgle, f.eks. et bestemt administrativt vejnummer, som input, identificerer de(n) vejreferencelinje(r) som dette specifikke forretningsobjekt er knyttet til. 5 Informationsmodeller 5.1 Begrebsmodeller Intuitivt har de fleste en fornemmelse af, hvad en vej er. Men det, som ud fra én forretningssynsvinkel opfattes som en vej, kan meget vel være to eller flere veje set ud fra en anden forretningssynsvinkel (Figur 5) [Vejreferencemodellen]. 9

I de næste afsnit vises der begrebsmodeller for de forskellige forretninger på vejområdet og for vejreferencemodellen. Kun de forretningsobjekter der er relevante i forbindelse med vejreferencemodellen er taget med. Sammenhængen mellem nogle af begreberne der bruges i mere end en forretning vises også. Nogle af forretningsobjekterne gennemløber en række tilstande over tid, deres livscyklus illustreres i et tilstandsdiagram. 5.1.1 Begrebsmodel FOT Figur 5: Veje, set ud fra forskellige forretningssynsvinkler Figur 6: FOT's begrebsmodel 10

1. systemlinje grafisk angivelse af en supplerende, logisk forbindelse mellem to knuder i et vejadministrationssystem [FOT4.1] NOTE systemlinjer supplerer vejmidter, hvor vejmyndighedens abstraktion fra en vej adskiller sig fra vejmidtens definition NOTE en systemlinje må kun snappe til vejmidte-netværket i eksisterende knudepunkter i dette 2. vejmidte midte af et færdselsareal benyttet til motoriseret, gående, cyklende eller ridende færdsel [FOT4.1] NOTE stier registreres som vejmidter For vejmidte og systemlinjer gælder, at kun større ændringer skal nedlægge dem (Figur 7) og evt. oprette nye [FOT4.1]. Større ændringer er: projektering af en vej eller sti større fysiske ændringer af vejmidtes forløb som medfører: knudepunkt flyttes mere end 3 meter objekts forløb mellem knudepunkterne flyttes mere end 3 meter ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for vejmidte opdeling af objekt i flere enkeltobjekter samling af flere enkeltobjekter til ét objekt nedlæggelse af vej eller sti omklassificering til en anden objekttype også hvis denne ændring skyldtes en fejl i den foregående registrering Mindre betydende ændringer, såsom ændrede koordinater som følge af indmåling med bedre nøjagtighed, medfører ikke, at et objekt nedlægges. Disse ændringer giver blot objektet en ny version udløst af geometriændringer (Figur 7). Figur 7: Livscyklus af et FOT-objekt 11

En vejmyndighed kan i forbindelse med administrativ ajourføring indmelde vejmidte som foreløbig geometri når anlægsarbejdet er gået i gang. Disse data har kun topologiske relationer til vejmidte. Administrativt registrerede objekter skal kun overholde kravene til topologi, attributter og referencer. De geometriske krav gælder ikke for disse objekter. Ligeledes vil der ikke blive foretaget konsekvensrettelser i de øvrige objekter som følge af disse indmeldinger [FOT4.1]. Figur 9: Objektstatus på et FOT-objekt Figur 8: Livscyklus af en geometri på en vejmidte Et objekt med objektstatus Projekt godkendt eller Under anlæg behøver ikke nødvendigvis have en foreløbig geometri, det kan også med samme blive indmeldt med en endelig geometri. 5.1.2 Begrebsmodel vejmyndigheder Figur 10: Vejmyndighedernes begrebsmodel 12

1. administrativ vej en vej, som administreres af stat eller kommune i henhold til lovgivningen om hhv. offentlige og private veje [VejStandard2013] 2. administrativt vejnummer syv-cifret nummer der identificerer en administrativ vej [VejStandard2013] 3. kørebane den del af vejen, der er bestemt for kørende trafik, dog ikke cykelsti og cykelbane [VejStandard2013] NOTE en kørebane udgøres normalt af vejarealet mellem vejkanterne (rabat, grøft og lign.) eller kantsten med undtagelse af cykel- og gangbaner NOTE en vej med en midterrabat abstraheres til én vejtracé og til to kørebaner 4. kørespor hvert af de spor som en kørebane kan opdeles i og som er beregnet til brug for et enkelt køretøj eller kolonne af køretøjer [VejStandard2013] 5. vejtracé kurve, der beskriver det rumlige forløb og indpasning i terrænet af en vej [VejStandard2013] NOTE en vejtracé definerer anlæggets retning i såvel vandret som lodret plan, benævnt hhv. linjeføring og længdeprofil 5.1.3 Begrebsmodel Adresseregister Figur 11: Adresseregisterets begrebsmodel (tilpasset fra [MBBL]) 1. adresse struktureret betegnelse som angiver en særskilt adgang til et areal, en bygning eller en del af en 13

bygning, efter reglerne i adressebekendtgørelsen [MBBL] 2. adgangsadresse den del af adressebetegnelsen, der består af vejnavn, husnummer og postnummer, og som repræsenterer det adgangspunkt, som giver adgang til en eller flere adresser [MBBL] 3. adgangspunkt geografisk punkt i terrænplan, som angiver en særskilt adgang fra en navngiven vej og ind på et areal eller ind i en bygning [MBBL] 4. navngiven vej færdselsareal for hvilket der er fastsat et vejnavn efter reglerne i adressebekendtgørelsen [MBBL] 5. vejnavneområde omskreven geografiske beliggenhed af et vejnavn [MBBL] 6. vejpunkt geografisk punkt på en navngiven vej som angiver startpunktet af den rute, der fører til et bestemt adgangspunkt [MBBL] Figur 12: Livscyklus af en navngiven vej [MBBL] 14

5.1.4 Begrebsmodel vejreferencemodellen Figur 13: Vejreferencemodellens begrebsmodel Figur 14: Livscyklus af en (vej)referencelinje 1. lineært element linje, der fungerer som den akse, langs hvilken, man kan stedfæste [ISO19148] NOTE man kan stedfæste på et lineært element vha. lineære referencepunkter 2. lineært referencepunkt position relativt til et lineært element som et mål langs (og valgfrit offset fra 2 ) dette element NOTE tilpasset fra [ISO19148] 3. referencelinje fælles lineært element på hvilken man afbilder forskellige forretningers lineære egenskaber 4. referencemodel model der bruger referencelinjer til at sammenkoble forskellige forretninger på et bestemt område 5. vejreferencemodel model der bruger vejreferencelinjer til at sammenkoble forskellige forretninger på vejområdet 6. vejreferencekobling implementeret løsning af en vejreferencemodel 7. vejreferencelinje fælles lineært element på hvilken man afbilder de lineære egenskaber fra de forskellige forretninger på vejområdet 8. v-ref unik, persistent nøgle på en vejreferencelinje [VejStandard2013] Når en referencelinje først er oprettet, vil den aldrig blive slettet (Figur 14). [Vejreferencemodellen] nævnte også begrebet referencenet, dette begreb bruges ikke mere fremover. Vejreferencepunkter Analog med vejreferencelinje kunne man definere begrebet vejreferencepunkt, som antyder et kryds mellem to vejreferencelinjer. Med vejreferencepunkter sikrer man entydige koordinater for sådanne punkter. Dette emne er udenfor scope i dette proof of concept, men kan tages op på et senere tidspunkt, såfremt der er interesse for det. 2 Adresseregisterets adgangspunkt vil f.eks. kunne angives med både mål langs og offset fra en vejreferencelinje 15

5.1.5 Relaterede begreber Figur 15: Nogle begreber fra de forskellige forretninger på vejområdet som betyder det samme eller som er relaterede til hinanden 5.2 Logisk datamodel Figur 16: Logisk datamodel for vejreferencemodellen, modelleret i UML Den logiske datamodel 3 i Figur 16, viser modelentiteterne, som indgår i vejreferencemodellen. 3 Der er p.t. ingen direkte sammenhæng med begrebs- og datamodellen beskrevet i [VejStandard2013]. Sidstnævnte model skal konsolideres i 2014, og der kan der tages højde for konklusionerne fra dette proof of concept. 16

Alle klasser har stereotyper som er defineret i ISO-standarder brugt i bl.a. INSPIRE [INSPIRE]. Ikke alle attributter på vejmidter og systemlinjer, som defineret i FOT-specifikationen [FOT4.1] er vist på modellen, kun de attributter der er relevante i forhold til vejreferencemodellen er vist. Definitionerne på vejreferencelinje, vejmidte og systemlinje findes i afsnittet Begrebsmodeller. De næste afsnit beskriver nogle af de viste modelentiteter yderligere. 5.2.1 Vejreferencelinje En vejreferencelinjes geometri er modelleret som en afledt attribut 4 fordi geometrien beregnes ud fra koblingen til vejmidter og systemlinjer, og deres geometri. Eller med andre ord: en vejreferencelinje har ikke egen geometri, men tildeles geometri, når der etableres en kobling mellem vejmidter og systemlinjer på den ene side og vejreferencelinjer på den anden side. På den måde skal geometrien kun vedligeholdes et sted. En vejreferencelinje har en unik nøgle, vref 5. 5.2.2 Vejgeometri Vejgeometri er modelleret som en union. En union er en datatype, hvis værdier er data af netop én af en række af alternative typer. Dvs. at en vejgeometri enten er en vejmidte eller en systemlinje. 5.2.3 VefReferencelinjeVejGeometriKobling Koblingen mellem vejreferencelinjer og vejgeometrier defineres af de følgende attributter: refsomvejgeometri: den del af koblingens vejgeometri, der indgår i koblingens vejreferencelinje. Efter at use case Etabler referencelinjer er blevet gennemført, vil det for de fleste koblinger betyde, at hele vejgeometrien (dvs. fra 0 % til 100 %) indgår i vejreferencelinjen. Efter en periode med FOTajourføringer, se også Ajourfør FOT og vejreferencelinjer, vil der være flere og flere koblinger hvor kun en del af vejgeometrien indgår i koblingens vejreferencelinje. sammeretningsomref: indikerer om vejgeometriens retning er den samme som vejreferencelinjens retning eller modsat retning. vejgeometrisomref: den del af koblingens vejreferencelinje, der er defineret af koblingens vejgeometri. F.eks. svarer stykket fra 20 % til 30 % på vejreferencelinjen til koblingens vejgeometri. virkning: se afsnittet om Historik. Referencelinje har kun en virkningfra-dato, da vejreferencelinjer aldrig nedlægges, se også Begrebsmodel vejreferencemodellen Værdierne i intervallerne vejgeometrisomref og refsomvejgeometri skal angives med tilstrækkelig nøjagtighed. Set ift. den maksimale længde af en vejreferencelinje på 5 kilometer i den foreslåede algoritme for etablering af vejreferencelinjer, vil en procentangivelse med 3 decimaler (det svarer til en decimaltalangivelse med 5 decimaler) i vejgeometrisomref medføre en nøjagtighed på 0,001 % af 5.000 meter eller 5 cm. 6 En procentangivelse med 3 decimaler kan også bruges i refsomvejgeometri. 5.2.4 Historik Alle entiteter der er featuretyper og typer har en attribut virkning, der definerer tidsrummet, hvor en given version af data svarer til de forhold i virkeligheden, som versionen afbilder [Modelregler]. På den måde 4 Afledte attributter modelleres vha. en skråstreg foran attributtens navn [UMLSpec][UMLProperty]. 5 lowercamelcase-udgaven af v-ref 6 Det vil ikke sige, at en vejreferencelinje skal opdateres ved en ændring i FOT på 5 cm, dér gælder der et kriterium som beskrevet i Ajourfør FOT og vejreferencelinjer 17

lagrer man både aktuelle og historiske data, både om vejgeometrierne, vejreferencelinjer og koblingen mellem vejgeometrierne og vejreferencelinjerne. En følge heraf er, at man kan aflede, hvilke strækninger i vejreferencelinjenetværket repræsenterer det aktuelle vejnet, og hvilke strækninger ikke længere repræsenterer det aktuelle vejnet. Denne slags oplysninger er f.eks. vigtige at have når man har aktuelle data, som man vil stedfæste på en aktuel vej, se også use casene Stedfæst vejdata på vejreferencelinjer og Beregn lineære referencepunkter ud fra 3Dkoordinater. 5.3 Fysisk datamodel Den fysiske datamodel er dokumentation af helt konkrete valg af hvordan data struktureres i en løsning, herunder data til udveksling på tværs af systemer [OIOArkitekturguiden]. Figur 17: PostgreSQL-databasestrukturen i prototypen Figur 17 viser PostgreSQL-databasestrukturen i prototypen. Bemærk det følgende: kolonnerne i vejmidte er dem som er defineret i FOT-datasættet på Kortforsyningen [Kortforsyningen] 18

kolonnerne i systemlinje er kun dem som er strikt nødvendigt for at kunne gennemføre use casen Etabler vejreferencelinjer. Kolonne vejklasse er ikke med i FOT-specifikationen [FOT4.1] men er nødvendig for at kunne gennemføre ovennævnte use case og skal ikke bruges bagefter kolonne id på systemlinje svarer til attributten fotid i UML-modellen kolonne id på referencelinjer svarer til attributten vref i UML-modellen referencelinjer har ingen kolonne der indeholder geometri der er ikke taget højde for historik Selve DDL-statements kan findes i bilaget Kildekode. Et eksempel på indholdet af tabellen referencelinjer_vejgeometri, herefter kaldt koblingstabellen, kan findes i beskrivelsen af use casen Etabler vejreferencelinjer. Vejreferencelinjernes geometrier beregnes i et view der trækker på data i tabellerne referencelinjer, referencelinjer_vejgeometri, vejmidte og systemlinjer (Error! Reference source not found.). Dette view kan bruges til visualisering af vejreferencelinjerne, som er gjort i use casen Etabler vejreferencelinjer. Figur 18: Database view som viser vejreferencelinjernes id og geometri 6 Use cases Forskellige use cases er blevet identificeret. Der er tale om såkaldte business use cases, dvs. use cases der specificerer hvilke opgaver som forretningsaktører - mennesker og forretninger i samspil - skal kunne løse 7 og ikke system use cases. I resten i teksten bruges use case som synonym for business use case. Ligesom system use cases, kan business use cases modelleres med UML, se også Læsevejledning. Figur 19 giver en oversigt over de forskellige use cases der er blevet identificeret. Use casene er grupperet i tre områder: etablering, vedligeholdelse af vejdata og vejdatabrug. Vejdata-administratorrollen bestrides af blandt andre vejman.dk- og RoSy-brugere, de der ajourfører adresseregistret og de der ajourfører FOT. FOT-ajourfører er blevet til en specialisering af vejdata-administratorrollen da den er den primære aktør i use casen Ajourfør FOT og vejreferencelinjer. 7 Business use cases beskriver processer og skal således lægges på Processer-hylden i EA-reolen. 19

Figur 19: Use cases i vejreferencemodellen. Det lille symbol I use casen Ajourfør FOT og vejreferencelinjer betyder, at den uddybes i et andet diagram, se Figur 27 6.1 Etablering Dette område omhandler alt der skal gøres, inden use casene i de andre områder kan finde sted. Det omfatter kun en use case, og det er Etabler vejreferencelinjer. 20

6.1.1 Etabler vejreferencelinjer Denne use case beskriver hvordan vejreferencelinjer og koblingen mellem vejreferencelinjerne og vejmidter/systemlinjer oprettes. Vedligeholdelsen af vejreferencelinjerne og koblingen sker i use casen Ajourfør FOT og vejreferencelinjer, dvs. at Etabler vejreferencelinjer kun udføres én gang. Fastlæggelsen af vejreferencelinjer har ikke nogen praktisk betydning for vejdata-administratorer og - brugere og kan derfor i princippet ske vilkårligt. De vil nemlig fortsat bruge FOT-data, administrative vejnumre, adresser, vejnavne, osv. Det er processerne bagved, der holder styr på stedfæstelsen til vejreferencelinjerne. Referencelinjerne kan sammenlignes med fysiske databasenøgler, som brugerne heller aldrig ser der vil i databaser som oftest også være en brugervendt nøgle [Vejreferencemodellen]. Men oprettelsen af vejreferencelinjerne og koblingen skal ske på en veldefineret måde, så processen kan udføres automatisk, derfor er en algoritme blevet lavet. Den overholder følgende principper: alle vejmidte og systemlinjer der ligger i FOT2007 skal indgå i en vejreferencelinje kun FOT-data bliver anvendt, der bliver f.eks. ikke lavet map matching for at hente oplysninger fra andre forretningsområder processen starter med de store veje og slutter med de mindste veje som udgangspunkt tilhører én vejmidte/systemlinje én vejreferencelinje Konkret betyder det, at det er vejklasse, CPR-vejkode og vinkler mellem vejmidter/systemlinjer der, i denne rækkefølge, bliver brugt kun vejmidter/systemlinjer der starter og slutter i samme punkt bliver opdelt, hvor hver af delene tilhører en anden vejreferencelinje Algoritmen er beskrevet i detaljer i bilaget Algoritme til etablering af vejreferencelinjer. Systemlinjer Der ligger p.t. ingen systemlinjer i FOT2007. Oprettelsen af systemlinjer i FOT2007 vil medføre ekstra knuder i vejmidte- og systemlinjenetværket, men det har ingen indflydelse på stedfæstelsen på vejreferencelinjer, se use case Ajourfør FOT og vejreferencelinjer. Ifølge FOT-specifikationen er det op til vejbestyrelserne at indlægge systemlinjer ved administrativ ajourføring [FOT4.1], men automatiserede beregninger skal undersøges, idet det ellers forventes at være svært at få disse systemlinjer etableret. 21

Figur 20: Nye knuder i vejmidte- og systemlinjenetværket ved oprettelsen af systemlinjer For rundkørsler kan systemlinjer beregnes automatisk - på betingelse af, at attributtet rundkørsel på vejmidte er udfyldt korrekt - ved at beregne rundkørslens tyngdepunkt og derefter oprette systemlinjer fra tyngdepunktet til endepunkter på de vejmidter som tilsammen udgør rundkørslen (Figur 21). Figur 21: Automatisk generering af systemlinjer for rundkørsler For veje med midterrabat (Figur 22, Figur 23) opererer FOT med et kriterium på 300 meter for længden af midterrabatten før der digitaliseres adskilte vejmidter, hvor særskilt tracé vil være relevant. I dette proof of 22

concept er der ikke fundet en automatisk løsning ligesom for rundkørsler, men der antages, at det kan lade sig gøre, at aflede systemlinjer for veje med midterrabat automatisk vha. de oplysninger der ligger i FOT2007, såsom vejklasse, CPR-vejkode, geometrier, osv., og evt. data der ligger i andre systemer. En sådan beregning skal læne sig op ad samme kriterium som FOT-specifikationen, dvs. at systemlinjer skal genereres på hvert sted hvor FOT opererer med adskilte vejmidter. Figur 22: Eksempel af en vej med midterrabat på Bornholm. De tykkere, sorte linjer er administrative veje fra vejmyndighederne. De andre linjer er vejmidte. 23

Figur 23: Endnu et eksempel af en vej med midterrabat på Bornholm. De tykkere, sorte linjer er administrative veje fra vejmyndighederne. De andre linjer er vejmidte. Der antages, at langt størstedelen af de steder, hvor vejmyndigheder foretrækker at arbejde med systemlinjer i stedet for vejmidte, handler om rundkørsler og veje med midterrabat. Resultat på Bornholm Resultatet på Bornholm kan visualiseres vha. Figur 24, Tabel 2, Figur 25 og Figur 26. Figur 24: De første og sidste 100 vejreferencelinjer genereret på Bornholm 24

længde af vejreferencelinjer antal vejreferencelinjer gennemsnitligt antal vejgeometrier per vejreferencelinje mindre end 50 m 3637 1,1 mellem 50 og 100 m 2535 1,4 mellem 100 og 150 m 1307 1,8 mellem 150 og 500 m 2879 2,4 mellem 500 og 1000 m 780 4,4 mellem 1000 og 2000 m 353 8,5 mellem 2000 og 3000 m 108 14,1 mellem 3000 og 4000 m 42 25,4 mellem 4000 og 5000 m 90 36,3 Tabel 2: Statistikker over Bornholms vejreferencelinjer Figur 25: Vejreferencelinjer genereret på og omkring et rundkørsel på Bornholm 25

Figur 26: Udpluk af koblingstabellens indhold 6.2 Vedligeholdelse af vejdata Dette område omhandler ajourføring af FOT-data og hvordan det påvirker vejreferencelinjerne, samt stedfæstelse af vejdata på vejreferencelinjer. 6.2.1 Ajourfør FOT og vejreferencelinjer Denne use case kan deles op i mindre use cases på to forskellige niveauer. Det første niveau er det overordnede niveau, hvor man betragter en vej, og ikke enkelte vejmidter. Det andet niveau beskriver hvad der sker med de enkelte vejmidter. Der er udarbejdet et eksempel med figur og koblingstabel for alle use casene på vejmidte-niveau, se bilag Udarbejdelse af FOT use cases. 26

Figur 27: Opdeling af use casen Ajourfør FOT og vejreferencelinjer i mindre use cases Oprettelse af nye vejreferencelinjer Et vigtigt spørgsmål er, hvilken indflydelse FOT-ajourføring har på vejreferencelinjerne og koblingerne. Målet er, at andre forretninger bliver påvirket så lidt som muligt af ændringer i FOT, dvs. at man så vidt som muligt skal undgå at forretninger er nødt til at opdatere deres data, som registreret i use casen Stedfæst vejdata på vejreferencelinjer. En nærstudering af use casene på vejmidte-niveau har resulteret i følgende regler: der oprettes aldrig en ny vejreferencelinje når eksisterende vejmidter deles samles nedlægges fordi selve vejen nedlægges 27

tildeles en opdateret geometri 8 der oprettes altid en ny vejreferencelinje når nye vejmidte, som er abstraktioner fra en ny vej i den virkelige verden, oprettes når den geografiske beliggenhed af en vej opdateres ved at nedlægge eksisterende vejmidter og registrere nye vejmidter, anvendes der et afstandskriterium der siger, at en ny vejreferencelinje skal oprettes på de strækninger hvor mindst et punkt på den eksisterende vejreferencelinje ville blive flyttet mere end et på forhånd fastlagt afstand s max, også kaldt tærskelværdien, målt i tre dimensioner, ved koblingen med de nye vejmidter Figur 28: Afstandskriterium for hvornår en ny vejreferencelinje skal oprettes. Se også bilaget Udarbejdelse af FOT use cases for en legende for figuren til venstre. 8 Det kan opstå en situation, hvor at der er sket nogle geometri-opdateringer i træk, der hver for sig ikke gav anledning til en ny vejreferencelinje, men der, hvis gjort på én gang, ville have givet anledning til en ny vejreferencelinje. Men sådan nogle situationer vil være så sjældent på vejområdet, at der ikke skal tages højde for det. 28

Figur 29: Eksempel på en ajourføring i FOT der fører til oprettelsen af en ny vejreferencelinje Teknisk set, skal man kunne samle opdateringer af FOT-vejmidter og -systemlinjer, således, at vejreferencelinjer først genereres, når FOT-ajourføreren er færdig med et område og antallet af nye vejreferencelinjer kan minimeres. Tærskelværdierne kan være forskelligt, afhængig af, om der er tale om foreløbige eller endelige geometrier. Når en vejreferencelinje er opbygget af endelige geometrier, må tærskelværdien ikke være særlig stor, men er det foreløbige geometrier, der udskiftes med andre foreløbige geometrier eller med endelige geometrier, kan der anvendes en større tærskelværdi. Eksisterende vejreferencelinjer må ikke ændres eller udskiftes pga. planlagte veje. I dette proof of concept, er der ikke fastlagt et tal endnu for tærskelværdien. Der er heller ikke fastlagt en minimumslængde for de strækninger der skal kobles til en ny vejreferencelinje, man kunne f.eks. indføre en regel der siger, at man skifter en hel vejmidte ad gangen ud, på trods af, at en del af den nye vejmidte ligger indenfor tærskelværdien fra den gamle vejmidte, for at forenkle beregningen. 29

6.2.2 Stedfæst vejdata på vejreferencelinjer Vejdata kan stedfæstes på vejreferencelinjer vha. lineære referencepunkter. Linear referencing er en udbredt metode i forskellige sektoren, der i 2012 er blevet standardiseret af ISO [ISO19148]. Fordele ved LR er [Curtin]: det er let at genfinde steder i den virkelige verden kravet på en høj grad af segmentering af netværket fjernes data fra mange kilder kan stedfæstes på det samme netværk og kan sammenstilles bagefter Ulempen ved LR er, at lineære referencepunkter skal vedligeholdes når de linjer man stedfæster på, ændrer sig væsentligt, se også Ajourføring af stedfæstede vejdata pga. FOT-ændringer. Vejreferencemodellens rolle Referencelinjerne skal udstilles, så de kan bruges af andre forretninger til at stedfæste på. Vejdata-administrators rolle Vejdata skal stedfæstes på de udstillede vejreferencelinjer. Det betyder ikke, at dem der til dagligt arbejder med vejsystemer skal tage højde for vejreferencelinjer, men deres systemer skal integreres med vejreferencemodellens implementering. En position beskrevet som et lineært referencepunkt består af minimum tre bestanddele (Figur 30): 1. det lineære element som stedfæstes på; i vejreferencemodellen er det en vejreferencelinje 2. afstanden langs dette lineære element 3. anvendte metode; i vejreferencemodellen er det en metode af typen interpolation 9, og enheden er procent (af vejreferencelinjes totale længde) eller 1 (som procent men divideret med 100) Figur 30: Lineært element og lineært referencepunkt Fænomener bundet til et bestemt punkt, f.eks. stedet hvor et trafikuheld fandt sted, kan udtrykkes med én position. Fænomener bundet til en strækning langs en vej, f.eks. vejbredden, kan udtrykkes med én eller flere intervaller af fra- og til-positioner. For nogle fænomener er retning vigtig, det kan udtrykkes ved valget af hvilket sted er fra-positionen og hvilket sted er til-positionen (Figur 31). Figur 31: Lineært fænomen med retning (pilen) Der skal være muligt, at spore stedfæstelser tilbage i tiden, dvs. at der også skal historik på disse koblinger, se Historik. 9 How a linear element is measured is specified by the Linear Referencing Method. [...] The Linear Referencing Method specifies whether the measurement is absolute, relative, or interpolative. [...] Interpolative measurements, such as percentage or normalized, use linear interpolation along the entire length of the linear element [ISO19148]. 30

Eksempel på Bornholm Data omkring administrative veje er blevet stedfæstet på et lille område på Bornholm som illustration af denne use case (Figur 32). I dette eksempel er der ikke taget højde for retning på de administrative veje, men det kan indføres som beskrevet ovenfor. Figur 32: Administrative veje på et lille område på Bornholm Niveauer Vejmyndighederne opererer med tre niveauer af veje (Figur 33, Figur 34) [VejStandard2013]. Disse niveauer kan opfattes som vejdata ligesom f.eks. vejbredde og vejnavn, og kan derfor også stedfæstes på vejreferencelinjer vha. lineære referencepunkter. Stedfæstelse af niveauerne på vejreferencelinjerne samt relationerne mellem niveauerne anbefales, at udvikle separat i vejforvaltningssystemerne 10, da disse koblinger primært forventes at være af interesse for vejmyndighederne. I sådan en implementering skal der tænkes over hvordan man rekvirerer data via vejreferencelinjer og hvordan et svar skal se ud, da data kan hænge på et andet niveau, end man måske forventer. 10 Dvs. ikke som en del af VRK. 31

Figur 33: Begrebsmodel af de forskellige niveauer, vejmyndighederne opererer med Figur 34: Illustration af de forskellige niveauer, vejmyndighederne opererer med Pladser FOT opererer med pladser enten som vejmidter (attributten plads) eller som tekniske arealer (attributten arealtype er f.eks. Sportsanlæg, Genbrugsplads eller Parkeringsanlæg). Der forventes at komme mere om pladser i FOT 5-specifikationen, men der skal arbejdes ud fra den p.t. gældende specifikation 4.1. Ajourføring af stedfæstede vejdata pga. FOT-ændringer Use casen Ajourfør FOT og vejreferencelinjer er tæt forbundet med denne use case, da ajourførte FOTvejmidter og -systemlinjer kan forårsage ændringer i vejreferencelinjer og oprettelsen af nye vejreferencelinjer, se også Figur 35. 32

Figur 35: Procesdiagram der viser hvad der sker, når FOT bliver ajourført Stedfæstelse af vejdata på planlagte veje Der er behov for at kunne tilknytte en vejreferencelinje til veje allerede i planlægningsfasen. 11 12 Behovet er anført i forbindelse med fastsættelsen af nye vejnavne i Adresseregisteret, hvor en navngiven vej og vejnavneområde skal præregistreres. Figur 36: Proces i Adresseregisteret [MBBL] 11 Dette behov er p.t. ikke til stede hos vejmyndighederne. 12 Vejreferencemodellen og VRK omfatter ikke arbejde med trafikmodeller og trafiksimulering og dertilhørende use cases. 33

Som beskrevet i Begrebsmodel FOT, er der mulighed for at indlægge vejmidter med geometristatus foreløbig i FOT2007. 13 Det er som udgangspunkt en forudsætning, at alle nye veje vil blive indlagt i FOT2007 som foreløbige vejmidter. På basis af disse vejmidter kan en eller flere vejreferencelinjer blive oprettet, på hvilke disse data omkring de planlagte veje kan blive stedfæstet. Der vil være behov for koordinering mellem vejafdelingen og Adresseregisterets afdeling i den enkelte kommune mht. oprettelse af en vej, så den samme vej ikke blev lagt ind i FOT2007 to gange. Når vejmidter allerede vil blive indlagt i planlægningsfasen, opstår der et behov for en ekstra mulig værdi for attributten objektstatus på et FOT-objekt: Planlagt, se også Tabel 1. Objektstatus på FOT-objekt Tilstand af administrativ vej Tilstand af navngivet vej Planlagt N/A Reserveret & foreløbig Projekt godkendt Besluttet Foreslået Under anlæg Under anlæg Godkendt Taget i brug Endelig Gældende Under nedlæggelse N/A Udgået Tabel 3: Sammenligning af tilstande 6.3 Vejdatabrug Dette område omhandler brug af de vejdata der er blevet stedfæstet på vejreferencelinjerne i use casen Stedfæst vejdata på vejreferencelinjer. Det forventes, at Datafordeleren vil spille en rolle her. 6.3.1 Sammenstil vejdata fra mange kilder Når forretningerne på vejområdet engang har etableret en integration med vejreferencemodellens implementering, kan vejdata nemt udveksles og sammenstilles. Et eksempel kunne være overførslen fra kommune- og vejkoder fra Adresseregisteret til FOT, se også Relaterede begreber. Ud fra et abonnement på meldinger fra Adresseregistersystemet, vil man kunne ajourføre disse informationer i FOT. Den ideelle løsning på langt sigt vil være ikke at vedligeholde kommune- og vejkoder overhovedet i FOT, men trække dem direkte fra Adresseregisteret når man har brug for dem. 6.3.2 Beregn 3D-koordinater ud fra lineære referencepunkter Når man har en lineær referencepunkt, kan en entydig 3D-koordinat altid beregnes, da man via vejreferencelinjerne og koblingerne har kendskab til vejmidtes og systemlinjernes geometrier og dermed tredimensionelle koordinater. 13 Denne mulighed bliver ikke brugt meget nu: der er p.t. registreret i alt 276 vejmidter som med geometristatus foreløbig. 34

Eksempel på Bornholm Denne use case er relevant når data, stedfæstet på vejreferencelinjer som i use casen Stedfæst vejdata på vejreferencelinjer, skal visualiseres. Figuren i den use case er blevet lavet vha. et view i databasen, der bagefter blev visualiseret på skærmen (Figur 37). Figur 37: Visualisering af data stedfæstet på vejreferencelinjer 6.3.3 Beregn lineære referencepunkter ud fra 3D-koordinater En beregning af et lineært referencepunkt ud fra en 3D-koordinat er ikke så ligetil som ovennævnte use case. Det kan f.eks. være at 3D-koordinaten ikke ligger på en vejreferencelinje. Det kan man løse ved at lade punktet snappe 14 til den nærmeste vejreferencelinje, eller den nærmeste vejreferencelinje der peger på en aktuel vejmidte/systemlinje. Yderligere informationer som f.eks. vejklasse, niveau (tracé, kørebane, kørespor), vejkode, administrativt vejnummer, osv. kan også inkluderes i sådan en beregning. En manuel procedure, hvor en vejdata-administrator med et klik på et kort udpeger det for ham relevante punkt, kunne også være en mulighed. Beregninger af vejpunkter (se Begrebsmodel Adresseregister) er et konkret eksempel på denne use case. Vejman.dk har tilsvarende funktionalitet til at nedfælde punkter langs en vej på selve vejen for at kunne fastlægge kilometreringen. Der kan f.eks. være tale om emner langs vejen, som i udgangspunktet er stedfæstet ved en koordinat. 7 Oversigter 7.1 Konklusioner 7.1.1 Referencelinjer Se også Etabler vejreferencelinjer: Vejreferencelinjer laves for samtlige vejmidter og systemlinjer; Algoritmen for etablering af vejreferencelinjer skal have vejklasse som første kriterium, derefter CPR-vejnummer og til sidst vinklen mellem vejmidte. En vejreferencelinje må ikke krydse sig selv. En vejreferencelinje må ikke starte og slutte i det samme punkt. 14 Flytte punktet lidt så det kommer til at ligge på en vejreferencelinje. 35

7.1.2 Koblingstabellen Se også Begrebsmodel vejreferencemodellen og Logisk datamodel: En vejreferencelinje kan have en kobling til kun en del af en vejmidte/systemlinje. Koblingen går begge veje. En procentangivelse med 3 decimaler for begge koblinger vil være tilstrækkelig. Det fremgår af koblingstabellen, hvilke dele af en vejreferencelinje er koblet til vejmidter og hvilke dele er koblet til systemlinjer. Oplysningen om historik fremgår i selve koblingstabellen, i FOT-historikken og i fra-datoerne på selve vejreferencelinjerne. Det fremgår af koblingstabellen, om en (del af en) vejmidte/systemlinje har den samme eller den modsatte retning som den vejreferencelinjer den tilhører. 7.2 Opgaver for vejmyndighederne Vejmyndighederne skal koble de administrative veje i deres vejforvaltningssystemer til vejreferencelinjerne, se Principper og Stedfæst vejdata på vejreferencelinjer. Implementeringen skal understøtte historik på koblingen. Stedfæstelse af de forskellige niveauer vejmyndighederne opererer med på vejreferencelinjerne samt relationerne mellem niveauerne skal udvikles separat i vejforvaltningssystemerne 15, se Niveauer. Der skal etableres manglende vejtracé (niveau 1) som FOT-systemlinjer, hvor det mangler i FOT, se Etabler vejreferencelinjer og mere specifikt Systemlinjer. 7.3 Opgaver for MBBL MBBL skal koble de navngivne veje i Adresseregisteret til vejreferencelinjerne, se Principper og Stedfæst vejdata på vejreferencelinjer. Implementeringen skal understøtte historik på koblingen. MBBL omtaler vejnavneområde hhv. vejnavnelinje. Der skal være en vejnavnelinje repræsenterende foreløbig vej, inden en vejreferencelinje kan oprettes. En sådan kan evt. være diagonalen i et vejnavneområde. 7.4 Opgaver for FOT Der er ønske om at indføre en status Planlagt for en vejmidte i attributten Objekt_statustype, se Begrebsmodel FOT og Stedfæstelse af vejdata på planlagte veje. Registreringen af ramper skal tilrettes det fælles koncept, man bliver enige om med vejmyndighederne, se [VejStandard2013]. Mulighederne for at stedfæste data til vejreferencelinjerne, se Stedfæst vejdata på vejreferencelinjer, kunne evt. også pege på nye løsningsmuligheder for spørgsmålet om sekundære attributter i FOT2007 implementeringen. 15 Dvs. ikke som en del af VRK 36

7.5 Mulige fremtidige udviklinger Et vejreferencepunkt antyder et kryds mellem to vejreferencelinjer. Med vejreferencepunkter sikrer man entydige koordinater for sådanne punkter. Dette emne er uden for scope i dette proof of concept, men kan blive videreudviklet senere. 8 Referencer Reference Titel Link [Curtin] Curtin, K. M. "Linear Referencing." The Encyclopedia of Geographic Information Science (2008): 261-264. Link [DDO] Den danske ordbog Link [FOT4.1] FOT 4.1 specifikation 20100328 Link [INSPIRE] INSPIRE Generic Conceptual Model Link [INSPIRERoad] INSPIRE Data Specification on Transport Networks Link [ISOTC211Glossary] ISO/TC 211 Multi-Lingual Glossary of Terms Link [ISO19148] ISO 19148:2012. Geographic information -- Linear referencing [Kortforsyningen] FOT Kortforsyningen - download Link [MBBL] Delaftale 2: Adresseprogrammet. Effektivt genbrug af grunddata om adresser, administrative enheder og stednavne. Målarkitektur. Bilag B - Begrebsmodel. Link [Modelregler] Modelregler for grunddata Link [OIOArkitekturguiden] OIO Arkitekturguiden Link [PID] Vejreferencemodellen - Governancestruktur, proof of concept, kravspecificering og etablering (Projektinitieringsdokument) [PostgreSQL] PostgreSQL Link [PostGIS] PostGIS - Spatial and Geographic objects for PostgreSQL Link 37

[QGIS] QGIS Link [StedetSomNøgle] [UMLBusinessModeling] Stedet som nøgle - Referencearkitektur for stedbestemt information version 1.0 (udkast) Introduction to business modeling using the Unified Modeling Language (UML) Link Link [UMLBusinessModeling2] Rational UML Profile for business modeling Link [UMLProperty] UML Property på uml-diagrams.org Link [UMLSpec] Unified Modeling Language (UML), v2.4.1 Link [UMLUseCase] Use Case Diagrams på uml-diagrams.org Link [Vejreferencemodellen] Vejreferencemodellen. En national standard for stedfæstelse af vejdata. Link [VejStandard2013] Standardisering 2013. Hovedrapport vej- og trafikdata. Link 9 Bilag 9.1 Algoritme til etablering af vejreferencelinjer FOT2007 er over tid etableret efter forskellige specifikationer, nemlig 3, 4.0, 4.1 og snart 5. På Bornholm er objekter registreret efter 4.1-specifikationen, og algoritmen til etablering af vejreferencelinjer er lavet på basis af denne specifikation. Algoritmen anvender attributterne vejklasse og CPR-vejkode. CPR-vejkode er uændret i de forskellige FOTspecifikationer, men vejklasse afviger noget. FOT2007 indeholder kun registreringer efter 3- og 4.1- specifikationerne, dvs. at de mulige vejklasse-værdier fra 3-specifikationen skal mappes over til værdierne fra 4.1-specifikationen for at kunne udføre algoritmen på hele Danmark. Følgende mapning skal anvendes: Europavej Trafikvej-Gennemfart Primærvej Trafikvej-Gennemfart Sekundærvej Trafikvej-Fordeling Anden vigtig vej Trafikvej-Fordeling Større lokalvej Lokalvej-Primær Lokalvej Lokalvej Indkørselsvej Indkørselsvej Vej, diverse Anden vej Hovedsti HovedsV 38

Cykelsti langs vej CykelsV langs vej Sti, diverse SV, diverse Vejklasse er en sekundær attribut. Skift af værdi for sekundære attributter sker ikke nødvendigvis kun dér, hvor det generelle objekt starter eller slutter. Sekundære attributter kan derfor have en anden udstrækning end det generelle objekt (moderobjektet) [FOT4.1]. En inspektion af FOT-data viste, at ud af de 2.046.646 vejmidte der lå i FOT2007 på det tidspunkt, der kun var 12.566 vejmidte - eller 0,6 % - hvor vejklassen ikke var den sammen langs hele vejmidte. Derfor er det ok, at bruge vejklasse i algoritmen på samme måde som CPR-vejkode, som er en primær attribut. Selve algoritmen findes i et separat zip-fil, som indeholder en samling af HTML-filer 16. 9.2 Udarbejdelse af FOT use cases For hver use case i kassen til højre i nedenstående figur er der blevet udarbejdet et eksempel med figur og koblingstabel, før og efter. Eksemplerne er simplere end hvordan den ville se ud i en rigtig implementering, for at kunne fokusere på problemstillingen i selve use casen. De følgende gælder for alle figurer: til venstre står før-scenariet, til højre står efter-scenariet vejreferencelinjerne (i grøn) og vejmidte (i blå) er tegnet forskudt i forhold til hinanden for at kunne visualisere dem samtidigt i tilfælde af geometri-opdateringer af FOT-objekter indikerer stiplede linjer vejmidte og vejreferencelinjerne som de så ud i før-scenariet historisk vejmidte er vist i lyseblå der er ikke taget højde for retning (se Logisk datamodel) der arbejdes kun med to decimaler længde er bare en repræsentation af geometrien, længden vil ikke blive lagret i en implementering Selve eksemplerne findes i et separat pdf-dokument. 16 Filerne er eksporteret fra Sparx Enterprise Architect og vises bedst i Internet Explorer. 39