VARMEPLAN TVIS. Udarbejdet af

VARMEPLAN TVIS Udarbejdet af

Varmeplan TVIS TVIS bestyrelse og ejer kommuner har planlagt og besluttet en ny varmeproduktion med tilsluttet varmegrundlag frem til 2037. TVIS. Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S Tonne Kjærsvej 11, 7000 Fredericia, www.tvis.net, tvis@tvis.net TVIS ejere Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia Kolding Kommune, Akseltorv 1, 6000 Kolding Middelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 Middelfart Vejle Kommune, Skolegade 1, 7100 Vejle TVIS bestyrelsen 2013, med stedfortrædere Beslutning om Ny aftale om varmeleverance fra et biomassefyret kraftvarmeværk og dermed Varmplan TVIS. Fredericia Kommune Kenny Bruun Olsen, Borgmester Bente Ankersen, Byrådsmedlem Mads Lund, Viceborgmester Kolding Kommune Jørn Pedersen, Borgmester Anker Klaaby Middelfart Kommune Hanne Lauritsen, Viceborgmester Vejle Kommune Leif Skov (formand for bestyrelsen), Byrådsmedlem Vagn Åge Jensen (næstformand for bestyrelsen), Byrådsmedlem Lars Schmidt, Byrådsmedlem TVIS bestyrelse 2013 6 medlemmer inhabile i proces om ny varmeleverance. Fredericia Kommune Finn Muus Henning Due Lorentzen, Byrådsmedlem Mads Lund, Viceborgmester Kolding Kommune Carl C. Poulsen Charlotte Uhrskov Middelfart Kommune Steen Dahlstrøm, Borgmester Vejle Kommune Henning Lindved Jensen Vagn Åge Jensen (næstformand for bestyrelsen), Byrådsmedlem Leif Skov (formand for bestyrelsen), Byrådsmedlem TVIS formandsskab Leif Skov Vagn Åge Jensen Hans Bjørn, Direktør Procesgruppe, varmegrundlag og produktion TVIS har nedsat en gruppe til gennemførelse af arbejdet med tilbudsgrundlag på ny biomassebaseret kraftvarmeproduktion, herunder fremtidigt varmegrundlag, produktionsprognoser og evaluering af tilbud på produktion. Hans Bjørn, TVIS Jan B. Willumsen, TVIS Søren Jellesø, TVIS Konsulenter: COWI A/S, senior projektleder Else Bernsen og vice president Bjarne Korshøj Ernst & Young, statsautoriseret revisor Henrik Kofoed Holst, Advokater, advokat Katrine Møller Jacobsen Ad hoc. konsulenter: Advokat Erik Hørlyck Varmeselskaber der er tilsluttet TVIS Gauerslev Fjernvarme a.m.b.a., Fredericia Fjernvarme a.m.b.a., Gaurslund Fjernvarme a.m.b.a., Middelfart Fjernvarme a.m.b.a., Mølholm Varmeværke a.m.b.a., Vejle Fjernvarme a.m.b.a. og TRE-FOR Varme A/S COWI A/S har været konsulenter i forbindelse med udarbejdelse af Varmeplan TVIS

FORORD TVIS har i 2013 besluttet fremtidens fælles varmeproduktion til TVIS samt det tilhørende grundlag. Beslutningerne er truffet med baggrund i en omfattede planlægning gennemført af TVIS over de seneste år. I Varmeplan TVIS beskriver vi planprocessen og beslutningsgrundlaget. Varmeplan TVIS repræsenterer den samlede dokumentation for, hvad ejer kommunerne, herunder TVIS bestyrelse har besluttet i 2012-2013 i relation til varmegrundlag og fremtidig varmeproduktion. Varmeplan TVIS giver Ejer kommuner, bestyrelsen og tilknyttede varmeselskaber en samlet beskrivelse af den planlægning, man har bidraget til. TVIS ejer kommuner har på samme grundlag stillet sikkerhed for planens gennemførelse ved at bevilge TVIS, at kunne optage lån til den del af projektet, der omfatter ny varmeproduktion på Skærbækværket. Den endelige anlægsbevilling kan dog først gives af TVIS bestyrelse når ombygningsprojektet for Skærbækværket er modnet i juni 2014. Varmeplan TVIS giver TVIS, myndigheder og offentligheden en plan, som danner grundlag for energi- og varmeplanlægning i Trekantområdets centrale kraftvarmeområde og kan som sådan indgå i myndighedsbehandlingen af andre projekter. TVIS vision er at levere en sikker og miljøvenlig fjernvarme til konkurrencedygtige priser i hele Trekantområdet. Med Varmeplan TVIS har vi skabt et solidt grundlag, der sikrer udviklingen i overensstemmelse med vores vision. Vi vil gerne sige tak for det samarbejde vi har haft med de kommunale forvaltninger, varmeselskaberne og andre der har bidraget til at sikre planlægningen. Og vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde med alle vores partnere således, at vi kan gennemføre planen og sikre fremtidens varmeforsyning i vores 4 ejer kommuner. Formand Direktør Leif Skov Hans Bjørn VARMEPLAN TVIS 3

INDHOLD INDLEDNING 6 TRANSMISSION- OG PRODUKTION 2013 8 VARMEGRUNDLAG OG VARMEBEHOVS PROGNOSE 11 Vejle Kommune varmegrundlag 13 Fredericia Kommunes varmegrundlag 17 Middelfart Kommunes varmegrundlag 20 Kolding Kommunes varmegrundlag 21 PROGNOSE FOR VARMEPRODUKTION 23 Samlet varmeproduktionsskruktur 23 Nyt biomassekraftvarmeanlæg 24 Andre fremtidige varmeproduktionsmuligheder 26 IMPLEMENTERING AF VARMEPLANEN 27 Regulering af varmeplanlægningen 27 Aftalegrundlag for varmeforsyningen 28 TVIS administrations og forretningsgrundlag 28 Prognose for varmeprisen ab TVIS 30 Miljøkonsekvenser af varmeplanens implementering 30 FREMTIDIG PROCES 31 4 VARMEPLAN TVIS

BILAG seperat blad 4 BILAG A Planlægning og beslutningsprocessen 6 BILAG B Tekniske data for transmissionssystemet 7 B.1 Vekslerstationer Vejle Kommune 8 B.2 Vekslerstationer Fredericia Kommune 9 B.3 Vekslerstationer Middelfart Kommune 9 B.4 Vekslerstationer Kolding Kommune 10 B.5 Pumpestationer i det samlede system 10 B.6 Kedelcentraler i det samlede system 13 BILAG C TVIS vedtægter 22 BILAG D Varmegrundlag områdeafgrænsning 26 BILAG E Forudsætninger for projektforslag VARMEPLAN TVIS 5

INDLEDNING I Trekantområdet har Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Kommuner været bundet sammen af et underjordisk net af fjernvarmerør siden 1986. De mange forbundne rør vidner om et usædvanligt sammenhold, hvor kommunerne har set fordelen i at samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Det betyder, at TVIS har kunnet forsyne Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfarts husstande og virksomheder med fjernvarme, billigt og miljøvenligt i 27 år. Siden stiftelsen af TVIS i 1983 har selskabets idegrundlag været, at udnytte og udvikle potentielle muligheder for at levere miljøvenlig fjernvarme fra Trekantområdets industri og kraftvarmeleverandører til borgerne i Trekantområdet. Målsætningen om at levere billig og stabil varme er til fulde lykkedes. TVIS gør det muligt at transportere overskudsvarme fra Shell-Raffinaderiet (Shell), Skærbækværket og Trekantområdets Affaldsselskab I/S (TAS) og fremtidens nye produktioner rundt i fjernvarmenettet. Syv lokale fjernvarmeselskaber i de fire kommuner sørger for at sende varmen videre til borgerne, mens Vejle Sygehus, Gartneriet Gårslev A/S og Funktionærbyen ved Skærbækværket får varmen direkte fra TVIS. TVIS vision er: at indkøbe varme og koordinere TVIS varmeleverance på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde til gavn for varmeforbrugerne a t sikre en varme med høj forsyningssikkerhed på kort og lang sigt på en økonomisk hensigtsmæssig måde for selskabet a t arbejde for en CO2 fri varmeleverance, implementering af ny overskudsvarme samt vedvarede energi produktion til TVIS a t eje, drive og vedligeholde transmissionsnettet og de tilhørende stationsanlæg. Antallet af fjernvarmeforbrugere er stigende, og når behovet for energiressourcer stiger, så stiller det et politisk krav til miljøhensyn og energibesparende foranstaltninger. TVIS overvåger nøje udviklingen for at gøre alle led i fjernvarmen så effektive og tidssvarende som muligt. Det gælder også udviklingen til fordelagtige energikilder. Selvom fjernvarme i forvejen er en effektiv måde at sikre billig, stabil og miljøvenlig varme på, så er det i dag primært fossile brændsler, som er grundlaget for varmen i Trekantområdet. 6 V A R M E P L A N T V I S DONG Energy/Skærbækværket er den største leverandør af fjernvarme til Trekantområdet. I de kolde måneder aftager TVIS en betydelig mængde overskudsvarme fra den naturgasbaserede el-produktion fra DONG Energy/Skærbækværket. Aftalen med DONG Energy, der blev indgået i 1995, udløber i 2017. For at sikre en solid langsigtet udvikling har TVIS gennem de seneste år foretaget en omfattende planlægning og truffet beslutninger omkring det fælles varmegrundlag og den tilhørende fælles produktion for TVIS. Beslutningerne er truffet sammen med ejer kommuner. Varmegrundlag er udarbejdet i samarbejde med varmeselskaber og kommunale forvaltninger og den fælles fremtidige produktionsstruktur er besluttet sammen med ejer kommunerne. Det detaljerede proces- og beslutningsforløb er beskrevet i et bilag til Varmeplanen. Mulighederne for alternativer til den nuværende aftale med DONG Energy/Skærbækværket om levering af fjernvarme er således blevet analyseret i en række planlægningsprocesser si-

den foråret 2008. TVIS har gennem planlægningsforløbet løbende involveret de relevante parter og i 2013 har TVIS besluttet fremtidens varmeproduktion til TVIS samt det tilhørende grundlag. plads for nye Vedvarende Energi (VE) produktioner samt fortsat udnyttelse af overskudsvarme i TVIS systemet når dette viser sig at være attraktivt. Fra 2018 har TVIS valgt at investere i et nyt biomassekraftvarmeværk da biomasse opfylder TVIS krav til sikkerhed, pris og miljø. Udover at bidrage til den grønne omstilling har det været et krav fra TVIS side, at prisen ikke må blive påvirket af andet end udgifterne til at produktionen af varme. Det sikrer en fornuftig balance mellem prisniveau og miljøhensyn. TVIS investerer i 80% af anlægsomkostningerne og erhverver retten til varmekapaciteten fra værket. Planlægningsgrundlaget samt de beslutninger, der over de kommende år sikrer udviklingen af varmegrundlaget og produktionen til TVIS, er dokumenteret i denne Varmeplan TVIS. Varmeplan TVIS giver TVIS, myndigheder og offentligheden en plan, som danner grundlag for energi- og varmeplanlægning i Trekantområdets centrale kraftvarmeområde. Varmeplan TVIS kan dermed indgå i og danne grundlag for myndighedsbehandlingen af andre projekter. TVIS undersøger løbende mulighederne for at udnytte overskudsvarme også fra andre kilder i området. Heriblandt indgår undersøgelse af mulighederne for overskudsvarme fra bl.a. kølehuse, potentialet i solenergi, geotermi, rensningsanlæg og andre energikilder. Målsætningen er at der sikres en stabil og prisbillig overskudsvarme på lang sigt i området. Under hele planlægningsprocessen samt i forbindelse med beslutningerne har det været et klart politisk ønske, at der skabes VARMEPLAN TVIS 7

TRANSMISSIONOG PRODUKTION 2013 TVIS gør overskudsvarme til en ressource, så borgerne i Trekantområdet får miljøvenlig fjernvarme til nogle af landets billigste priser. TVIS køber overskuds- og affaldsvarme og leder den ud til syv lokale fjernvarmeselskaber via 83 kilometer transmissionsledninger og 54 tekniske stationsanlæg. TVIS har ansvaret for planlægning, drift, finansiering og videreudvikling af transmissionssystemet, der består af to parallelle fjernvarmerør på op til 650 mm i diameter, som strækker sig fra Kolding i syd til Bredballe nord for Vejle. I alt en længde på 83 km, som er gravet ned i jorden. De syv lokale fjernvarmeselskaber fordeler varmen til virksomheder, institutioner og husstande svarende til cirka 280.000 borgere eller 55.000 husstande. Endvidere sælges varme til enkelte storforbrugere. 5 pumpestationer og 29 varmevekslerstationer sikrer, at varmen overføres til de lokale fjernvarmesystemer i kommunerne. 26 spids- og reservelastanlæg sørger for, at der i særligt kolde perioder eller ved manglende leveringsmulighed fra de største leverandører er tilstrækkelig varme hos fjernvarmeforbrugerne. Det hele overvåges og optimeres mht. sikkerhed og varmepris fra et døgnbemandet kontrolrum og dette sikrer en meget høj forsyningsstabilitet hele året. TVIS udnytter overskudsvarme fra SHELL Raffinaderiets kølevands- og raffineringsprocesser, fra affaldsforbrændingsanlægget hos TAS i Kolding samt fra el-produktionen på DONG Energy s kraftværk i Skærbæk. Figur 2.1 Transmissionssystemet, afsætningspunkter samt produktionsanlæg. 8 V A R M E P L A N T V I S

TVIS transmissionssystem er i udgangspunktet dimensioneret ud fra en fremløbstemperatur på mellem 80 C og maksimalt 120 C og en returtemperatur til producent på 57 63 C. I dag opereres i nettet med en lavere returløbstemperatur og løbende optimering af temperatur og driftsforhold betyder at transmissionsnettet har større kapacitet end oprindeligt antaget. Nettet er dimensioneret ud fra et driftstryk på 25 bar (overtryk). Laveste tryk i ledningerne under drift er normalt 2,9 bar (overtryk) og holdetrykket er fastsat til 15 bar (overtryk). Bilag B indeholder en detailoversigt over veksler stationer i TVIS transmissionssystem samt tilknyttede produktionskapaciteter med tilhørende tekniske data i 2013 situationen. Skærbækværket mellem Fredericia og Kolding og har siden midten af 90 erne været den største leverandør til Trekantområdets varme. Shell Raffinaderiet har ligeledes været leverandør fra starten, mens Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) begyndte at levere varme til transmissionsnettet i 2012. Før dette tidspunkt og fra starten af TVIS var TAS alene koblet til fjernvarmedistributionssystemet i Kolding. TAS bidrager således til dækning af varmebehovet i Varmeplan TVIS dels ved direkte leverance til TRE-FOR s distributionsnet i Kolding dels via varmeleverancer til TVIS transmissionsnet. TAS afbrænder husstands- og erhvervsaffald og supplerer med flis og biomasse til anlæggets el- og varmeproduktion. Da overskudsvarmen fra TAS er billigst, prioriterer TVIS denne leverance højt. En ændret driftsdisponering i sommeren 2013 har betydet, at TAS og Shell Raffinaderiet i sommermånederne kan levere hele varmeproduktionsbehovet i systemet. Nedenstående produktionskurve illustrerer produktionsfordelingen til det samlede system i driftsåret 2013. Varme produktion MW 2013 MW Dong Opladning Kedel produktion Carlsberg Skærbækværket Shell TAS TVIS TAS TRE-FOR 500 400 300 200 100 0 Figur 2.2 Varmeproduktionsfordeling 2013 Shell Raffinaderiet (SHELL) (gul markering) og Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) (blå og mørkerød markering) leverer hele året TVIS grundlast. Skærbækværket/DONG Energy leverer som vist den største mængde overskudsvarme til TVIS-systemet (grøn markering). I de meget kolde måneder, eller hvis der sker et udfald, på grund af havari hos de grund- og mellemlast leverandørerne, står lokale kedler klar til at producere varme (rød markering). Herunder kedler ved Carlsberg Bryggeriet (markeret med sort). 5.401 TJ. Denne leverance udgjorde 84.4% af den samlede fjernvarmeproduktion til fjernvarmeselskaberne indenfor TVIS forsyningsområde. De resterende 15.6% blev leveret direkte til TRE-FOR Koldings distributionsnet fra TAS. Fordelingen af den samlede fjernvarmeproduktion i forsyningsområdet fremgår af nedenstående tabel. Varmetabet fra TVIS transmissionssystem er i 2013 opgjort til 153 TJ svarende til 2,83%. Varmeleverancen ab TVIS udgjorde således 5.248 TJ i 2013. Den årlige varmeproduktion til TVIS transmissionssystem udgjorde i 2013 VARMEPLAN TVIS 9

Tabel 2.1 Produktionsfordeling i TVIS forsyningsområde 2013 Produktionsfordeling TJ % Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) Til Kolding distributionsnet, TRE-FOR 998 15,60% Af områdets totalproduktion Til transmissionsnet 236 3,69% Af områdets totalproduktion Shell Raffinaderiet 1173 18,33% Af områdets totalproduktion Skærbækværket 3637 56,84% Af områdets totalproduktion Spids- og reserve På Carlsberg og lokale fjernvarmecentraler 355 5,55% Af områdets totalproduktion Total produktion i TVIS forsyningsområde 6399 100,00% Varmeproduktion an TVIS 5401 84,40% Af totalproduktion Varmetab transmissionsnet 153 2,83% Af TVIS produktion Varmeleverance ab TVIS 5248 10 VARMEPLAN TVIS

VARMEGRUNDLAG OG VARMEBEHOVS PROGNOSE TVIS, kommuner og de fjernvarmeselskaber, der forsynes fra TVIS har i samarbejde udarbejdet en opdateret analyse af det fremtidige varmegrundlag. Analysen bygger bl.a. på input om planer vedr. konvertering til fjernvarme samt tilslutning af nybyggeri. Med baggrund i analyserne er der etableret en opdateret prognose for varmebehovets udvikling over de næste 25 år i TVIS forsyningsområde. TVIS transmissionssystem forsyner de 4 ejer kommuner med varme til 38 vekslerområder fordelt på 10 selskaber i de 4 kommuner. Det eksisterende maksimale effektbehov for hvert vekslerområde baseres på indhentede information fra fjernvarmeselskaberne. Det er valgt, at effektbehovet ikke påvirkes af energibesparelserne således at effektbehovet for eksisterende varmebehov er konstant i hele analyseperioden. Input om eksisterende byggeri eller nybyggeri som i fremtiden forventes tilsluttet fjernvarmen stammer fra møder med kommuner og fjernvarmeselskaber. Ud over nettovarmebehovet resulterer udbygningsprojekterne i nettab i distributionssystemerne. Nettabet estimeres ud fra generelle nøgletal og der skelnes mellem eksisterende byggeri, der ofte har en højere varmetæthed og nybyggeri, der ofte har en lavere varmetæthed Prognosen danner udgangspunkt for jævnlige drøftelser med kommuner, fjernvarmeselskaber og varmeproducenter og udgør grundlaget for planlægningen af fremtidige kapacitetsbehov for ledningsstrækninger og vekslerstationer. Analysen af varmemarkedet samt vurderingen af prognosegrundlaget ajourføres systematisk hvert andet år. Der er til formålet udviklet en detaljeret regnearksmodel og følgende input anvendes i analyserne: Data for det seneste års varmeleverance for hvert vekslerområde. Data anvendes til at opgøre den nuværende varmeleverance fra TVIS. Behovsgrundlaget opgjort i denne varmeplan, der har været grundlaget for TVIS analyser og vurdering af et nyt biomassekraftvarmeanlæg på Skærbækværket, er baseret på data for kalenderåret 2010. I fremtidige analyser vil det løbende være korrigerede driftsdata, der anvendes som input. Input om det eksisterende varmebehov for hvert vekslerområde stammer således fra TVIS data for varme leveret fra vekslerstationer og kedler. Data for fremtidige tilslutninger af nybyggeri samt konvertering af eksisterende byggeri (udbygningsprojekter). Data indhentes fra kommuner og fjernvarmeselskaber og omsættes i regnearksmodellen til konkrete varme- og effektbehov i konkrete år. Analyserne giver følgende resultater: Varme- og effektbehov for hvert år i analyseperioden for hvert vekslerområde fordelt på eksisterende varmegrundlag, konkrete udbygningsprojekter og potentielle udbygningsprojekter. Data summeres op således at de også angives for hvert fjernvarmeselskab og hver kommune Varmebehov, effektbehov og tilslutning af nye bygningsarealer for hvert fjernvarmeselskab Prognosen for udviklingen af det samlede varmebehov i TVIS forsyningsområde er illustreret i nedenstående figur. Det fremgår, at varmebehovet samlet for TVIS set over hele analyseperioden stort set uændret. Der sker en reduktion i det eksisterende varmebehov grundet energibesparelser men til gengæld kompenseres der for dette med udbygningsprojekter. TJ 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 Samlet varmegrundlag TVIS forsyningsområde Analysen forudsætter, at der i det eksisterende nettovarmebehov forekommer energibesparelser (1% p.a. i 20 år) således at denne del af varmebehovet reduceres i analyseperioden. Dette gælder ikke for nybyggeri, der i forvejen har et meget lavt varmebehov. 1.000 0 Potentielle projekter Konkrete projekter Eksisterende varmebehov Transmissionstab TVIS Figur 3.1 Prognose for TVIS samlede varmegrundlag VARMEPLAN TVIS 11

Fordelingen på de 4 kommuner. af varmebehovet i TVIS forsyningsområde er illustreret i viste figur 3.2. TVIS samlet varmegrundlag 2036 - kommuner Ved opgørelsen i Kolding indgår det samlede varmebehov, der dækkes af leverancer dels direkte fra TAS dels fra TVIS transmissionssystem idet TAS, som nævnt tidligere indgår i produktionen til varmegrundlaget. Leverancen til TRE-FOR Kolding fordeler sig omtrent ligeligt mellem leverancer direkte fra TAS og leverancer fra TVIS. TAS afregner den del, der leveres til direkte distributionsnettet i Kolding direkte med TRE-FOR. Middelfart kommune 8% Kolding kommune 33% Vejle kommune 30% Transmissionstab 2% Ses der på fordelingen af det samlede varmebehov mellem de fire kommuner bemærkes det at Kolding kommune i analysens slut år er den største aftager af varme (modtaget fra TAS og TVIS) efterfulgt af Vejle og Fredericia der modtager hele leverancen fra TVIS. Nedenstående fordeling ændrer sig ikke nævneværdigt over den 25-årige periode. Fredericia kommune 27% Figur 3.2 Varmegrundlaget (bruttovarme ) i 2036 fordelt på kommuner Tabel 3.1 viser hvorledes selskabernes varmebehov udvikler sig forskelligt gennem analyseperioden. Mens der samlet set er vækst i varmebehovet i TRE-FOR Vejle, Mølholm varmeværk, TRE-FOR Fredericia og Middelfart Fjernvarme bliver varmebehovet reduceret i de øvrige selskaber. Nederst i Tabel 3.1 ses den samlede udvikling for TVIS i procent hvor det tydeliggøres, at der for TVIS forsyningsområde samlet set kun er tale om meget små ændringer i varmebehovet. Tabel 3.1 Bruttovarmebehov (an transmissionsnet) i analyseperioden fordelt på selskaber i TVIS Bruttovarmebehovr fordelt på Kommune Selskaber Årstal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2020 2025 2030 2035 2036 Vækst i perioden Vejle kommune 1839 1850 1887 1922 1950 1976 2047 2038 1975 1977 1977 TREFOR Vejle TJ 521 530 545 560 575 590 660 685 679 681 681 131% Vejle Sygehus TJ 35 35 34 34 33 33 32 30 29 29 29 83% Vejle Fjernvarme TJ 751 753 768 780 786 791 778 745 710 710 710 95% Mølholm varmeværk TJ 208 207 212 217 221 225 240 252 245 245 245 117% Gauerslund Fjernvarme TJ 300 300 303 306 309 312 314 303 292 292 292 97% Gartneri - Kirkegade TJ 25 25 24 24 24 24 23 22 21 21 21 84% Fredericia kommune 1785 1778 1791 1797 1801 1805 1799 1768 1749 1798 1798 TREFOR Fredericia TJ 610 606 611 617 622 625 642 653 658 688 688 113% Fredericia Fjernvarme TJ 1175 1173 1179 1180 1179 1180 1157 1116 1090 1111 1111 95% Middelfart kommune Middelfart Fjernvarme TJ 495 516 528 541 553 563 584 561 538 538 538 109% Kolding kommune TREFOR Kolding TJ 2373 2355 2349 2343 2336 2327 2272 2209 2138 2141 2141 90% Transmissionstab TVIS TJ 153 153 153 153 153 153 153 153 153 153 153 100% Samlet bruttovarmebehov ab værk Total ab værk TJ 6645 6652 6708 6756 6793 6824 6855 6729 6552 6607 6607 99% Udvikling (2010=100%) 100% 100% 101% 102% 102% 103% 103% 101% 99% 99% 99% 12 VARMEPLAN TVIS

Ses der på effektbehovet er fordelingen mellem kommuner og mellem selskaber sammenlignelig med den viste for bruttovarmebehovet. Det egentlige effektbehov derimod stiger for alle selskaber (med undtagelse af Gartneriet i Gårslev hvor der ikke er udbygningsprojekter). Dette skyldes at det er forudsat at energibesparelserne ikke påvirker effektbehovet. TVIS samlet effektbehov MW 800 700 600 Varmebehovs- og prognosemodellen foreligger som detaljerede data for hver kommune idet prognoserne angives for hvert vekslerområde og for hvert distributionsselskab. Værktøjet er således et vigtigt grundlag for den løbende dialog omkring udviklingen og realiseringen af varmeplanen. I nedenstående figurer illustreres områdeafgrænsningen i de 4 kommuner opdelt på vekslerniveau (kortene fremgår desuden i større opløsning af rapportens bilag og foreligger digitalt, således at de kan anvendes i den senere dialogproces). 500 400 300 200 100 0 Potentielle projekter Konkrete projekter Eksisterende varmebehov Transmissionstab TVIS Figur 3.3 Prognose for det samlede effektbehov i TVIS forsyningsområde VEJLE KOMMUNE Det forventes, at Vejle Kommunes varmegrundlag stiger med i alt 7% gennem perioden 2010-2036. I de følgende afsnit gennemgås prognosen for hvert selskab i Vejle Kommune. Figur 3.5 Forsyningsstruktur i Vejle kommune VARMEPLAN TVIS 13

TRE-FOR VARME A/S Stigningen foregår i vekslerområderne Nørremarken og især Bredballe, hvor varme og effektbehov næsten fordobles allerede i 2020. Den store stigning skyldes konvertering af ca. 2.300 boliger i Bredballe samt tilslutning af ca. 175.000 m² ved Nørremarken (Lysholtparken og Horsensvej/Juulsbjergvej). Tallene for hvert vekslerområder, er vist i 3.2. Tabel 3.2 Varme- og effektbehov for TRE-FOR Varme A/S Vekslerområde 2010 2020 2030 2036 Bredballe (V06) Bruttovarmebehov TJ 99 183 226 228 Nørremarken (V01) Bruttovarmebehov TJ 212 272 264 264 Søndermarken (V05) Bruttovarmebehov TJ 210 206 189 189 Total Bruttovarmebehov TJ 521 660 679 681 Total Bruttovarmebehov % 100% 127% 130% 131% Bredballe (V06) Effektbehov MW 10 19 25 26 Nørremarken (V01) Effektbehov MW 23 27 27 27 Søndermarken (V05) Effektbehov MW 20 22 22 22 Total Effektbehov MW 53 68 74 75 Total Effektbehov % 100% 128% 140% 142% VEJLE SYGEHUS Der sker et kraftigt fald i varmebehovet frem til 2030 på Vejle Sygehus. Faldet skyldes, at der i analysen er forudsat energibesparelser, og at der kun udbygges med 1.000 m² på sygehuset, som tilsluttes veksleren. Den store udvidelse af den psykiatriske afdeling er ikke med, eftersom den antages tilsluttet Vejle Fjernvarme A.m.b.a. Tabel 3.3 Varme- og effektbehov for Vejle Sygehus Vekslerområde 2010 2020 2030 2036 Sygehus: (V10) Bruttovarmebehov TJ 35 32 29 29 Total Bruttovarmebehov TJ 35 32 29 29 Total Bruttovarmebehov % 100% 92% 83% 83% Sygehus: (V10) Effektbehov MW 3 3 3 3 Total Effektbehov MW 3 3 3 3 Total Effektbehov % 100% 100% 100% 100% 14 VARMEPLAN TVIS

VEJLE FJERNVARME A.M.B.A. Varmebehovet forventes at stige en anelse i Vejle Fjernvarme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder grundet energibesparelser. Der sker frem til omkring 2020 en udbygning af fjernvarmen i specielt Langelinie vekslerstation (se Tabel 3.4). En væsentlig del af udbygningen af Langelinie vekslerområde foregår ved tilslutning af eksisterende boliger i Stjerne Kvarteret samt ved forsyning af Planetbyens nybyggeri. Ligeledes er det forudsat, at den store udvidelse af den psykiatriske afdeling på Vejle Sygehus tilsluttes Langelinie vekslerstation. Når varmebehovet trods udbygningen alligevel falder set over hele analyseperioden, skyldes det, at der indregnes energibesparelser, samt at der efter 2022 ikke forekommer flere udbygningsprojekter. Tabel 3.4 Varme- og effektbehov for Vejle Fjernvarme A.m.b.a. Vekslerområde 2010 2020 2030 2036 Langelinie (V02) Bruttovarmebehov TJ 558 593 542 542 Toldbodvej (V07) Bruttovarmebehov TJ 163 158 143 143 Stribæk (V03) Bruttovarmebehov TJ 30 27 24 24 Total Bruttovarmebehov TJ 751 778 709 709 Total Bruttovarmebehov % 100% 104% 94% 94% Langelinie (V02) Effektbehov MW 58 66 66 66 Toldbodvej (V07) Effektbehov MW 17 18 18 18 Stribæk (V03) Effektbehov MW 3 3 3 3 Total Effektbehov MW 78 87 87 87 Total Effektbehov % 100% 112% 112% 112% MØLHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A. Der sker frem til ca. 2025 en væsentlig stigning i varmemarkedet på Mølholm Varmeværk A.m.b.a.. Stigningen skyldes især de to potentielle udbygningsprojekter omkring Fredericiavej/ motorvejen (Etape I og Etape II). Tabel 3.5 Varme- og effektbehov for Mølholm Varmeværk A.m.b.a. Vekslerområde 2010 2020 2030 2036 Mølholm (V04) Bruttovarmebehov TJ 208 240 245 245 Total Bruttovarmebehov TJ 208 240 245 245 Total Bruttovarmebehov % 100% 115% 117% 117% Mølholm (V04) Effektbehov MW 21 26 30 30 Total Effektbehov MW 21 26 30 30 Total Effektbehov % 100% 124% 143% 143% VARMEPLAN TVIS 15

GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A. Varmebehovet forventes at stige en anelse i Gauerslund Fjernvarme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder grundet energibesparelser. Tabel 3.6 viser, at der frem til omkring 2020 forventes en mindre udbygning af fjernvarmen i specielt Børkop vekslerstation. Udbygningen af varmeforsyningen i Børkop kan henføres til tilslutning af nybyggeri (Børkop Masterplan). Når varmebehovet trods udbygningen alligevel falder set over hele analyseperioden, skyldes, det at der indregnes energibesparelser, samt at der efter 2021 ikke forekommer flere udbygningsprojekter. Tabel 3.6 Varme- og effektbehov for Gauerslund Fjernvarme A.m.b.a. Vekslerområde 2010 2020 2030 2036 Kellers Park (B12) Bruttovarmebehov TJ 35 36 33 33 Brejning (B11) Bruttovarmebehov TJ 77 75 69 69 Børkop (B13) Bruttovarmebehov TJ 157 168 157 157 Gårslev (B14) Bruttovarmebehov TJ 31 35 33 33 Total Bruttovarmebehov TJ 300 314 292 292 Total Bruttovarmebehov % 100% 105% 97% 97% Kellers Park (B12) Effektbehov MW 4 4 4 4 Brejning (B11) Effektbehov MW 7 7 7 7 Børkop (B13) Effektbehov MW 14 16 16 16 Gårslev (B14) Effektbehov MW 4 5 5 5 Total Effektbehov MW 29 32 32 32 Total Effektbehov % 100% 110% 110% 110% GARTNERIET I KIRKEGADE Der forventes et kraftigt fald i varmebehovet frem til 2030 på Gartneriet i Kirkegade. Faldet skyldes, at der i analysen er forudsat energibesparelser, og at det forventes, at fjernvarmen ikke udbygges. Varmebehovet forventes at falde med ca. 16% i 2030, mens effektbehovet vurderes konstant i analyse perioden. Dette kan ses i Tabel 3.7. Tabel 3.7 Varme- og effektbehov for Gartneriet Vekslerområde 2010 2020 2030 2036 Kirkegade (B15) Bruttovarmebehov TJ 25 23 21 21 Total Bruttovarmebehov TJ 25 23 21 21 Total Bruttovarmebehov % 100% 93% 84% 84% Kirkegade (B15) Effektbehov MW 2 2 2 2 Total Effektbehov MW 2 2 2 2 Total Effektbehov % 100% 100% 100% 100% 16 VARMEPLAN TVIS

FREDERICIA KOMMUNES VARMEGRUNDLAG Det forventes, at Fredericia Kommunes varmegrundlag er tæt ved konstant gennem perioden 2010-2036. I de følgende afsnit gennemgås prognosen for hvert selskab i Fredericia Kommune. Figur 3.6 Forsyningsstruktur i Fredericia kommune VARMEPLAN TVIS 17

TRE-FOR VARME A/S - FREDERICIA Varmebehovet forventes i mindre omfang at stige i TRE-FOR Varme A/S - Fredericia analyseperioden Som det ses af Tabel 3.8, er det primært i Erritsø, Snoghøj og Taulov, at varmebehovet stiger. Stigning skyldes de potentielle udbygningsprojekter i Kongens, Dronningens og Prinsessens Kvarter. Tabel 3.8 Varme- og effektbehov for TRE-FOR A/S Fredericia Vekslerområde 2010 2020 2030 2036 Egeskov (F21) Bruttovarmebehov TJ 30 33 31 31 Ullerup (F28) Bruttovarmebehov TJ 67 69 64 64 Erritsø (F22) Bruttovarmebehov TJ 257 262 275 290 Snoghøj (F23) Bruttovarmebehov TJ 108 114 116 122 Skærbæk (F25) Bruttovarmebehov TJ 57 60 56 56 Taulov (F24) Bruttovarmebehov TJ 91 103 116 125 Total Bruttovarmebehov TJ 610 642 658 688 Total Bruttovarmebehov % 100% 105% 108% 113% Egeskov (F21) Effektbehov MW 3 3 3 3 Ullerup (F28) Effektbehov MW 6 6 6 6 Erritsø (F22) Effektbehov MW 26 28 32 34 Snoghøj (F23) Effektbehov MW 11 12 14 14 Skærbæk (F25) Effektbehov MW 8 9 9 9 Taulov (F24) Effektbehov MW 9 10 13 14 Total Effektbehov MW 46 49 55 57 Total Effektbehov % 100% 107% 120% 124% 18 VARMEPLAN TVIS

FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A. Samlet set er der i Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. et mindre fald i varmebehovet i analyseperioden. Gammelhavn vekslerstation aftager langt den største del af varmen. Det er Treldevej, Vejlevej og Gammelhavn, der aftager næsten al varmen, mens de resterende vekslerstationer hver især kun har effektbehov på 1 MW eller mindre (se Tabel 3.9). Det ses også, at samtlige vekslerstationer har faldende varmebehov i analyseperioden med undtagelse af Vejlevej, som med den potentielle tilslutning af nybyggeriet vest for Stoustrup får et øget varmebehov efter 2025. Tabel 3.9 Varme- og effektbehov for Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. Vekslerområde 2010 2020 2030 2036 Treldevej (F27) Bruttovarmebehov TJ 97 96 87 87 Vejlevej (F29) Bruttovarmebehov TJ 256 242 251 271 Gammelhavn (F26) Bruttovarmebehov TJ 807 804 739 739 Skanseparken (F17) Bruttovarmebehov TJ 1 1 1 1 Danmarksgade (F18) Bruttovarmebehov TJ 7 7 7 7 Friggsvej (F19) Bruttovarmebehov TJ 3 3 3 3 Indre Ringvej (F20) Bruttovarmebehov TJ 3 3 3 3 Total Bruttovarmebehov TJ 1175 1157 1091 1111 Total Bruttovarmebehov % 100% 98% 93% 95% Treldevej (F27) Effektbehov MW 8 8 8 8 Vejlevej (F29) Effektbehov MW 21 21 24 26 Gammelhavn (F26) Effektbehov MW 65 72 72 72 Skanseparken (F17) Effektbehov MW 0,1 0,1 0,1 0,1 Danmarksgade (F18) Effektbehov MW 1 1 1 1 Friggsvej (F19) Effektbehov MW 0,2 0,2 0,2 0,2 Indre Ringvej (F20) Effektbehov MW 0,3 0,3 0,3 0,3 Total Effektbehov MW 95,3 102,3 105,3 107,3 Total Effektbehov % 100% 107% 110% 113% VARMEPLAN TVIS 19

MIDDELFART KOMMUNES VARMEGRUNDLAG Varmebehovet forventes at stige i Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder igen grundet energibesparelser. Figur 3.7 Forsyningsstruktur i Middelfart kommune Tabel 3.10 viser, at varmebehovet i Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. stiger med 18% frem til 2020. Stigningen skyldes primært de to potentielle udbygningsprojekter for konvertering af erhverv og boliger henholdsvis syd for motorvejen og i Øvængerne. Tabel 3.10 Varme- og effektbehov for Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. Vekslerområde 2010 2020 2030 2036 Middelfart: (M41) Bruttovarmebehov TJ 495 584 538 538 Total Bruttovarmebehov TJ 495 584 538 538 Total Bruttovarmebehov % 100% 118% 109% 109% Middelfart: (M41) Effektbehov MW 48 61 61 61 Total Effektbehov MW 48 61 61 61 Total Effektbehov % 100% 127% 127% 127% 20 VARMEPLAN TVIS

KOLDING KOMMUNES VARMEGRUNDLAG Det forventes, at varmebehovet falder i analyseperioden for TRE-FOR Varme A/S - Kolding. Reduktionen af varmebehovet skyldes energibesparelser. Tabel 3.11 viser, at varmebehovet i samtlige vekslerstationer i TRE-FOR Varme A/S - Kolding falder over de næste 25 år. Samlet set falder varmebehovet med ca. 10% på trods af udbygning med forsyning af mere end 430.000 m². Figur 3.8 Forsyningsstruktur i Kolding kommune VARMEPLAN TVIS 21

Tabel 3.11 Varme- og effektbehov for TRE-FOR Varme A/S - Kolding Vekslerområde 2010 2020 2030 2036 Strandhuse (K36) Bruttovarmebehov TJ 295 288 280 281 Hvidsminde (K37) Bruttovarmebehov TJ 227 210 193 193 Skovparken (K31) Bruttovarmebehov TJ 254 246 230 231 Brogård (K39) Bruttovarmebehov TJ 3 3 3 3 Dampcentralen (K33) Bruttovarmebehov TJ 534 496 456 456 City (K34) Bruttovarmebehov TJ 272 271 261 261 Kolding Syd (K35) Bruttovarmebehov TJ 771 743 701 701 Kolding Vest (K32) Bruttovarmebehov TJ 15 14 13 13 Kolding Øst (K38) Bruttovarmebehov TJ 2 1 1 1 Total Bruttovarmebehov TJ 2373 2272 2138 2141 Total Bruttovarmebehov % 100% 96% 90% 90% Strandhuse (K36) Effektbehov MW 17 19 20 20 Hvidsminde (K37) Effektbehov MW 13 13 13 13 Skovparken (K31) Effektbehov MW 45 46 46 46 Brogård (K39) Effektbehov MW 0,2 0,2 0,2 0,2 Dampcentralen (K33) Effektbehov MW 34 34 34 34 City (K34) Effektbehov MW 48 48 49 49 Kolding Syd (K35) Effektbehov MW 62 62 62 63 Kolding Vest (K32) Effektbehov MW 1 1 1 1 Kolding Øst (K38) Effektbehov MW 0,1 0,1 0,1 0,1 Total Effektbehov MW 220 223 225 226 Total Effektbehov % 100% 101% 102% 102% 22 VARMEPLAN TVIS

PROGNOSE FOR VARMEPRODUKTION SAMLET VARMEPRODUKTIONSSTRUKTUR Ved at anvende prognosen for varmebehov i simuleringsværktøjet energypro kan der opstilles en opdateret varmeproduktionsprognose for TVIS for perioden 2012 2036 fordelt på produktionsenheder. Data angives på årsbasis og fordeles over året ud fra udetemperaturen samt ud fra et behovsprofil med en morgenspids. Det er forudsat at nettab samt varmtvandsbehov (30% af nettovarmebehovet) ikke er temperaturafhængigt. Tabel 4.1 Produktionsenheder anvendt i modellen for TVIS Produktions-enhed Kapacitet [MW varme] Brændsel Prioritet Udetid TAS, ovnlinje 2 16,5 Affald 1 TAS, ovnlinje 5 28 Affald 2 Shell 50/55 Overskudsvarme 3 1 dag/måned oktober-marts samt 3 uger om sommeren 2 uger i marts og 2 uger i november Tabel 4.1 viser produktionsenhederne hos TVIS samt de forudsætninger der er anvendt i modellen for de enkelte enheder. Ny varmeproduktion på Skærbæk værket 320 Biomasse 4 1 dag/måned oktober-marts samt 3 uger om sommeren Spidslastkedler 750 Olie/naturgas 5 Ingen TJ 8.000 7.000 6.000 Fremtidig varmeproduktion i TVIS forsysningsområde 20% af varmeproduktionen. Spidslastproduktionen er gennem hele perioden lav 0,1 0,2% men i prognosen for produktionsfordelingen er antaget at det samlede spids- og reservelastbehov fastholdes på det nuværende niveau på 4 5%. 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 - Spidslast Skærbæk Shell TAS 5 TAS 2 Figur 4.1 Varmeproduktion 2013-2036 skematisk fordelt på produktionsenheder Det samlede produktionsbehov i TVIS forsyningsområde ligger over perioden således i intervallet 6470 6900 TJ/år. Den højeste samlede varmeproduktion forventes i de første prognoseår men på grund af energibesparelser falder varmeproduktionen igen over perioden således at den ligger nogenlunde konstant på niveauet fra 2013 regnskabet. Skærbækværket dækker ca. 56% af varmeproduktionen, mens Shell og TAS hver dækker Prognosen har dannet grundlaget for, at TVIS i 2013 besluttede at indhente tilbud på etablering af ny biomassefyret varmeproduktion til erstatning af leverancerne fra Skærbækværket når den gældende aftale udløber i 2017. I udbuddet blev det præciseret, at der skulle etableres kapacitet til at dække et årligt varmebehov fra 2017 2037 på ca. 3850 TJ/år. Udbudsprocessen samt de efterfølgende aftaleforhandlinger er kort beskrevet i rapportens bilag A. Den nye biomassebaserede produktionskapacitet placeres på Skærbækværket. Den fælles fremtidige produktion er besluttet sammen med TVIS ejerkommuner og det skal for beslutningen bemærkes, at der efter politisk ønske er plads til ny vedvarende energi produktioner og overskudsvarme til TVIS. Det er en forudsætning, at der er plads til ny overskudsvarme og vedvarede energiproduktion til TVIS i fremtiden. TVIS undersøger sammen med relevante parter forskellige muligheder. Et rimeligt mål for andelen af ny grøn produktion kan f.eks. være 1000 TJ i 2030. VARMEPLAN TVIS 23

I Figur 4.2 er vist et eksempel på en skematisk varighedskurve for 2036 hvor man bl.a. kan se at sommerlasten kan dækkes udelukkende af affaldsvarme fra TAS og overskudsvarme fra Shell. MW 600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 Varighedskurve TVIS 0 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 Time [Hours] TAS 2 TAS 5 Shell, sommer Shell, vinter Skærbæk-bio Spidslastkedler Figur 4.2 Skematisk varighedskurve for TVIS i 2036 (simulering i EnergyPro) NYT BIOMASSEKRAFTVARMEANLÆG Varmeleveringstilbuddet fra DONG Energy A/S tager udgangspunkt i, at der foretages en ombygning af Skærbækværket, hvorefter produktion af el og varme vil være baseret på biomasse, dog med mulighed for fortsat drift med gas som brændsel som ekstra forsyningssikkerhed. Der etableres anlæg for fyring med biomasse, og samtidig skal Skærbækværket ombygges i mindre omfang. Der etableres et antal biomassefyrede kedler, og det samlede anlæg kan producere biomassebaseret varme som kraftvarme og som varme i bypass. 24 VARMEPLAN TVIS

DONG Energy s anlæg ligger på en eksisterende kraftværksgrund, der ejes af DONG Energy. Myndighedsplanen beskriver alle lokalplanforhold i relation til såvel anlægsudformningen som i forhold relateret til brændselshåndteringen på anlægget. DONG Energy forventer i deres tilbud dokumenteret reel drift i begyndelsen af 2017, hvis DONG Energy s investeringsbeslutning foreligger og varmekontrakten underskrives medio 2014. Biomassekedlerne forsynes med røggaskondenseringsanlæg og kan levere en maksimal varmeeffekt på 320 MJ/s som krævet af TVIS i udbudsgrundlaget. Biomassekedlerne er dampproducerende, og anlægget kan, afhængig af forskellige markedsbetingelser for el-, varme og brændselsleverance, drives på forskellige måder: Kraftvarme baseret på biomasse Fliskedlerne leverer damp til turbinen på Skærbækværkets Blok 3. Fliskedlerne producerer damp til en fælles dampskinne, hvorfra dampen enten kan ledes til en separat fjernvarmeveksler eller til turbinen. Biomassebaseret varme i bypass Den producerede damp fra de biomassefyrede kedler kan ledes direkte i en fjernvarmeveksler. Herved leveres 100% biomassebaseret varme. Kombineret produktion med biomasse og naturgas Varmen kan produceres ved, at damp fra biomassekedlerne blandes med damp fra Skærbækværkets Blok 3 s naturgasfyrede kedel til kraftvarmeproduktion baseret på både naturgas og biomasse. Kraftvarme baseret på naturgas Anlægget kan endvidere, som i dag, efter ombygningen stadig producere alene baseret på naturgas. Ombygningen til biomasse samt muligheden for fortsat at kunne anvende naturgas i kombination med biomasse kan sikre stor fleksibilitet af anlægget i såvel det fremtidige varmemarked som det fremtidige el-marked med øget indfasning af vind. I forbindelse med tilbudsafgivningen og som grundlag for et prisberegningseksempel har DONG Energy gennemført en produktionssimulering med anlæggets tekniske forudsætninger, prognoser for brændselsprisudvikling samt DONG Energy s prognose for udviklingen i elmarkedet. DONG Energy har med baggrund i simuleringen samt forudsætninger omkring afregningen i forskellige driftssituationer opstillet en samlet prognose for varmeleveringsprisen i perioden 2017 2037 til TVIS specificeret på relevante priselementer. Det er med baggrund i denne prisprognose samt anlæggets tekniske forhold i øvrigt, at der i perioden medio 2013 medio 2014 har været gennemført en forhandlingsproces omkring den fremtidige varmeaftale mellem DONG Energy og TVIS for varmelevering i perioden 2017 2037. I forbindelse med omlægningen af brændselsforbruget skal der foretages en række investeringer i ombygningen af Skærbækværket. DONG Energy har angivet anlægsbudgettet for den samlede ombygning til DKK. mio, 1.777 i faste 2012-priser. Tilbuddet fra DONG Energy forudsætter, at TVIS afholder 80% af investeringerne i ombygningen, dvs. DKK mio. 1.422 i faste 2012-priser som straksbetaling. Ved beregningen af investeringsomfanget anvender DONG Energy en investeringsprognose, der indebærer investeringer i årene 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017. Med baggrund i DONG Energy s forudsætning om straksbetaling forudsætter DONG Energy i prisberegningseksemplet at lån optages i de enkelte år. Anlæggene på Skærbækværket vedligeholdes i henhold til en fastlagt vedligeholdelsesstrategi. DONG Energy har i tilbuddet oplyst, at levetiden af fliskedlerne og af Skærbækværkets blok 3 ikke forventes at ville udløbe inden 2038. DONG Energy har i deres tilbud angivet et årligt budget for faste driftsomkostninger med tilhørende fordelingsnøgler. Prognosen for leveringsprisen er beregnet på baggrund af Energistyrelsens udmeldte brændselsprisforudsætninger. DONG Energy har oplyst, at der kan anvendes forskellige kvaliteter af flis i anlægget. TVIS har baseret den fremtidige varmepris på en brændselspris der forudsætter at 30% baseret på grovflis til en pris der svarer til 80% af Energistyrelsens oplyste flispris. I relation til evalueringsprocessen er varmeleveringsprisen evalueret med baggrund i eksempelberegningen samt den produktionsprognose som DONG Energy har angivet med baggrund i en simulering af de fremtidige markedsforhold. I forbindelse med en egentlig aftale samt efterfølgende drift og afregning vil afregningen være baseret på realiserede driftsforhold og den driftsoptimering som DONG Energy vil foretage for Skærbækværket. VARMEPLAN TVIS 25

ANDRE FREMTIDIGE VARMEPRODUKTIONSMULIGHEDER TVIS undersøger som nævnt løbende mulighederne for at udnytte overskudsvarme og vedvarende energi også fra andre kilder i området. Heriblandt indgår undersøgelse af mulighederne for overskudsvarme fra bl.a. kølehuse, potentialet i solenergi, geotermi, rensningsanlæg og andre energikilder. Målsætningen er, at der sikres en stabil og prisbillig overskudsvarme på lang sigt i området. Under hele planlægningsprocessen samt i forbindelse med beslutningerne har det været et klart politisk ønske, at der skabes plads for nye Vedvarende Energi (VE) produktioner samt fortsat udnyttelse af overskudsvarme i TVIS systemet når dette viser sig at være attraktivt. Med denne varmeplan og beslutningerne omkring det fremtidige varmegrundlag og den overordnede fremtidige produktionsstruktur, er der etableret et solidt grundlag for at analysere og vurdere attraktiviteten af fremtidige muligheder for øget udnyttelse af overskudsvarme og nye VE kilder såvel teknisk, økonomisk og miljømæssigt som i relation til systemets forsyningssikkerhed. De økonomiske analyser, der skal gennemføres som grundlag for indpasningen af nye produktionsmuligheder, skal afspejle samfunds-, selskabs- og brugerøkonomiske konsekvenser. Dette kan gøres når de nye teknologiers kapacitet og produktionsmønster analyseres i samspil med varmeplanens produktionssystem under forskellige markedsforhold. 26 VARMEPLAN TVIS

IMPLEMENTERING AF VARMEPLANEN TVIS forventer, at træffe endelig beslutning om leveringsaftale og investeringsbeslutning i forbindelse med varmeleverancen fra nye biomassekedler på Skærbækværket i juni 2014. Ved beslutningen implementeres varmeplanen for TVIS. Varmeplan TVIS bygger herefter på overskudsvarme fra Shell, Affaldsvarme fra TAS, biomassebaseret kraftvarme fra Skærbækværket og fremtidigt mere VE og overskudsvarme. REGULERING AF VARMEPLANLÆGNINGEN TVIS er etableret på grundlag af varmeplanlægningen i 80 erne. Energikrisen i 70 erne var i frisk erindring og der var behov for ændring af energisystemerne. Varmeforsyningslovens plansystem gav grundlaget for varmeplanerne. Kommuner og amter skulle udarbejde varmeplaner med det formål, at spare brændsel og substituere olie til f.eks. kul. I TVIS blev brændselsbesparelserne opnået ved udnyttelse af overskudsvarme fra industrien og fra el-produktionen på Skærbækværket. Olie blev substitueret med kul på Skærbækværket. Da Danmark med baggrund i myndighedsprocesserne i 80 erne var varmeplanlagt, blev der etableret et opfølgningsgrundlag i form af en række bekendtgørelser omkring udarbejdelse og godkendelse af varmeforsyningsprojekter i henhold til varmeforsyningsloven. Dette system har i en lang årrække dannet grundlag for den videre udvikling hos relevante aktører dvs primært hos varmeproduktions- og forsyningsselskaber med kommunerne som myndighedsansvarlig på varmeforsyningsområdet. Kommunerne er i dag ikke pligtige til at udarbejde nye varmeplaner. Varmeforsyningsloven sikrer, at kommunerne holder plangrundlaget ajour. Plangrundlaget skal ligge til grund for myndighedsbehandling af projektforslag for udvidelse eller ændring af kollektive forsyningsanlæg. TVIS og det tilhørende geografiske forsyningsområde har status af centralt kraftvarmeværks område jf. varmeforsyningsloven. Det betyder at grundlast normalt skal produceres ved kraftvarme eller overskudsvarme. Projekter skal naturligvis opfylde betingelserne i varmeforsyningsloven, projektbekendtgørelsen mm. og de målsætninger om eksempelvis CO2 udledning, som er udstukket af regeringen og ejerkommunerne. Regeringen indgik 22. marts 2012 en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden 2012-2020. Aftalen skaber sikre rammer for Danmarks energipolitiske retning i de kommende år, ligesom aftalen tilvejebringer et grundlag for at foretage de nødvendige investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet, energisystemet og i forskning, udvikling og demonstration af ny grøn energiteknologi. Energiaftalen har som mål at bidrage til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst. Aftalens initiativer peger frem mod regeringens langsigtede mål om at energiforsyningen i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi, samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres. Regeringen har fastsat som delmål frem mod 2050, at el- og varmeforsyningen i 2035 skal være 100 pct. baseret på VE. I 2030 skal olie til opvarmning og kul være udfaset. Det kræver nye væsentlige initiativer for perioden efter 2020 og Varmeplan TVIS er et af de vigtige tiltag, som bidrager til realiseringen af de nationale målsætninger. VARMEPLAN TVIS 27

AFTALEGRUNDLAG FOR VARMEFORSYNINGEN Det primære aftalemæssige grundlag for TVIS udgøres af aftaler om varmelevering fra henholdsvis Shell og DONG Energy (Skærbækværket). TVIS har desuden indgået aftale om varmeleverancer med TAS og som ansvarlig for den samlede varme-leverance til forsyningsområdet har TVIS aftaler med de enkelte distributionsselskaber om leverancer af spids- og reservelast fra selskabernes kedelcentraler. Som nævnt tidligere er aftalen med Skærbækværket opsagt med virkning ultimo 2017 og der er gennemført en ny planlægning omkring varmeproduktionen. Varmeplanens grundlag er besluttet i TVIS i samordning med selskabets ejerkommuner i forbindelse med etablering af tilbudsgrundlag og proces for udvælgelse af tilbud på varmeleverance for ny kraftvarmeproduktion. DONG Energy er principielt udvalgt som leverandør og ejerkommunerne har i 2013 givet bevilling til, at TVIS kan optage lån til investering i etablering af ny produktion på Skærbækværket. TVIS forventer, at træffe endelig beslutning om leveringsaftale og investeringsbeslutning i forbindelse med varmeleverancen fra nye biomassekedler på Skærbækværket i juni 2014. Ved beslutningen implementeres varmeplanen for TVIS. Varmeplan TVIS bygger herefter på overskudsvarme fra Shell, Affaldsvarme fra TAS, biomassebaseret kraftvarme fra Skærbækværket og fremtidigt mere VE og overskudsvarme. TVIS ADMINISTRATIONS OG FORRETNINGSGRUNDLAG TVIS er et interessentskab, der kendetegnes ved at være et kompagniskab, sammenslutning af personer eller organisationer, der med kapitalindskud virker for et fælles økonomisk formål. Ved ansvarligt interessentskab hæfter samtlige deltagere personligt eller organisatorisk med hele deres formue og solidarisk, en for alle og alle for en. Interessentskabets deltagere er: Fredericia kommune Kolding kommune Middelfart kommune Vejle kommune Selskabet har til formål gennem etablering af et fælleskommunalt transmissions system, at levere fjernvarme baseret på udnyttelse af overskudsvarme og kraftvarme, suppleret med lokal spids- og reserveproduktion til interessent-kommunernes fjernvarmeforbrugere. I det indbyrdes forhold mellem interessenterne hæfter hver interessent for selskabets forpligtelser svarende til det forhold, hvorefter de samlede anlægsudgifter i det fælleskommunale transmissionssystem fordeles på forsyningsområderne i de respektive kommuner. I den forbindelse opdeles Transmissionsnettet i 3 hovedledninger, nemlig: Kolding Skærbækværket Vejle Børkop Fredericia Middelfart Fredericia samt en regional samleskinne, der forbinder de forskellige forsyningskilder og hovedledninger, jfr. Kortskitsen: VEJLE Figur 5.1 Strækningsopdelt transmissionssystem jf TVIS vedtægter Selskabet er uafhængigt af eksisterende forsyningsselskaber og skal økonomisk hvile i sig selv. Selskabet kan indtræde i et landsdækkende eller regionalt samarbejde med andre selskaber og organisationer. JYLLAND SHELL Regional samleskinne Grundlaget for fastsættelsen af varmeleveringsbetingelser og priser ab TVIS er fastlagt i TVIS vedtægter pr januar 2009. Vedtægterne fremgår samlet af bilag B men i de følgende refereres specifikt de bestemmelser, der har relation til hæftelser og afregningsstruktur idet disse forhold er afgørende for varmeplanens beskrivelse af de nuværende og fremtidige afregningsforhold. KOLDING Hovedledning - opdelt i strækninger Vekslerstation SKÆRBÆKVÆRKET FREDERICIA FYN MIDDELFART 28 VARMEPLAN TVIS